Kriminalitet og tryghed 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminalitet og tryghed 2012"

Transkript

1 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Analyserapport :3 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Andre undersøgelser... 5 Analyserapport :3 3. Datagrundlag Hvordan ser det ud med kriminaliteten og trygheden? Trygheden er høj Trygheden er størst i de små byer og på landet Mænd og beboere i kommuner med storbyer er mere udsatte Indbrud og tyveri er de mest hyppige kriminalitetsformer Personer, der har været udsat for kriminalitet, er mere utrygge Meget kriminalitet bliver aldrig anmeldt til politiet Mange har taget forholdsregler for at undgå forbrydelser Hvad bestemmer i sidste ende trygheden? Litteratur Side 2

4 Analyserapport :3 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Omfanget af oplevet kriminalitet i ens nærområde har betydning for trivslen og tilfredsheden med, hvor man bor. Særligt er der en sammenhæng mellem det at have været udsat for kriminalitet og tryghedsfølelsen. Analyserapport :3 Men der er selvfølgelig mange andre forhold, der påvirker borgernes oplevede tryghed. Tilstedeværelsen af politi kan spille en rolle. Forsikringsselskaberne giver økonomisk tryghed ved at dække de økonomiske tab efter indbrud og tyveri. Borgerne kan også selv mindske risikoen for at blive udsat for kriminalitet. Reaktionsmulighederne spænder lige fra enkel indbrudsforebyggelse i form af bedre låse og nabosamarbejde til markante adfærdsændringer ultimativt flytning - hvis man føler sig truet og utryg i sit nærområde. Omkostningerne og generne ved sådanne adfærdsændringer pga. kriminalitet kan være på niveau med eller endda større end de direkte omkostninger i form af det stjålnes værdi, skaderne efter hærværk eller sygefravær efter vold. har gennemført en registerbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om kriminalitet og tryghed i nærområdet samt adfærdsændringer som konsekvens af kriminalitet. I analysen ses der nærmere på følgende kriminalitetsformer: vold, trusler, chikane, gener og tilråb, indbrud, tyveri, narkotika- og hashgener samt hærværk. Disse kriminalitetsformer er udvalgt, da det er typer af forbrydelser, som de fleste kan forholde sig til, samt at de er forholdsvis almindelige. Analysens resultater bygger på svar fra tilfældigt udvalgte personer i alderen år. Undersøgelsen har særligt fokus på betydningen af geografiske og socioøkonomiske forskelle køn, alder, uddannelse, indkomst, oprindelsesland osv. Resultaterne fra rapporten viser, at Danskerne er generelt meget trygge i deres nærområde. 93 pct. angiver, at de føler sig trygge i større eller mindre grad. Der er stor variation i tryghedsopfattelsen mellem landets kommuner, jf. Figur 3, hvor især kommuner omkring hovedstaden er blandt de mindst trygge. Også mellem bystørrelser er der forskelle. Her er tryghedsfølelsen størst på landet og i de små byer, jf. Tabel 3. Indbrud og tyveri er de hyppigst forekommende kriminalitetsformer - omkring 60 pct. siger, at det forekommer i deres nærområde. Lidt over hver femte mener, at vold samt narkotika- og hashgener forekommer. Hver tredje svarer, at hærværk forekommer i deres nærområde, mens hver tiende angiver, at trusler mv. forekommer. Forekomsten af kriminalitet skaber utryghed. Utrygheden, som indbrud i nærområdet skaber, er på niveau med utrygheden, som vold skaber. Vold er den af de betragtede kriminalitetsformer, som færrest har oplevet - godt 1,5 pct. har inden for de sidste 12 måneder været udsat for vold. Trusler mv., narkotika- og hashgener samt hærværk har godt 6 pct. været udsat for. Over 7 pct. har haft indbrud, mens tyveri ligger øverst på listen med 12 pct. udsatte. Selvom danskerne er meget trygge, påvirker forekomsten af kriminalitet alligevel i høj grad hverdagen og får folk til at ændre adfærd. Mange har taget forholdsregler for at undgå forbrydelser. Blandt personer, der har været udsat for vold, er 6 pct. begyndt at gå med kniv eller peberspray, Side 4

6 mod 1 pct. blandt dem, der ikke har været udsat. Omkring en tredjedel, hvad enten de har været udsat eller ej, har ændret deres daglige færden i nærområdet for at undgå at blive udsat for vold og trusler mv. Over 70 pct. har fået naboen til at holde øje med huset eller ladet lyset brænde for at mindske risikoen for indbrud. I forbindelse med forekomsten af narkotika- og hashgener har omkring hver femte tænkt over, hvor deres børn må lege. For en mere udtømmende liste se Tabel 7 Analyserapport :3 Den ultimative forholdsregel, hvor man er flyttet som følge af utryghed, har 3 pct. af de adspurgte foretaget inden for de sidste 12 måneder. Variationen mellem den oplevede tryghed i kommuner og byer skyldes i høj grad forskelle i udsathed for kriminalitet. Individkarakteristika som alder, uddannelse, familieforhold, oprindelsesland, stilling og indkomst har isoleret set ikke afgørende effekt på tryghedsfølelsen. Der er dog en tendens til, at kvinder er mere utrygge ved forekomsten af kriminalitet end mænd. Rapporten er opbygget som følger: I afsnit 2 refereres andre undersøgelser på området. I afsnit 3 beskrives datagrundlaget, herunder hvordan stikprøven opregnes til et repræsentativt befolkningsniveau. Afsnit 4 beskriver resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, hvor emnerne er: - 4.1: Generel tryghedsopfattelse - 4.2: Geografisk vinkel på tryghed - 4.3: Udsathed for kriminalitet - 4.4: Oplevet forekomst af kriminalitet - 4.5: Sammenhæng mellem tryghed og forekomst af kriminalitet - 4.6: Andel af kriminalitet, der anmeldes - 4.7: Indsats for at mindske risiko for at blive udsat for kriminalitet Afsnit 5 indeholder en økonometrisk analyse af hvilke faktorer, der påvirker den enkeltes tryghed. 2. Andre undersøgelser Hvert andet år udarbejder Trygfonden en tryghedsmåling. Den seneste er gennemført i 2011, jf. Hede m.fl. (2011). Målingerne drager konklusioner om danskernes generelle tryghedsopfattelse på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit på knap personer bosat i Danmark i alderen år i det givne år. Rapporterne omhandler danskernes tryghedstilstand på en lang række områder, heriblandt kriminalitet. 1 På baggrund af den seneste rapport konkluderes det, at man i Danmark generelt er tryg, men at trygheden har været faldende siden den første måling i Det skyldes hovedsageligt, at antallet af de mest utrygge er stigende. En stor del af den voksende utryghed kan forklares med følgerne af den økonomiske krise. Især utrygheden blandt de unge synes at være påvirket af krisen og frygt for ledighed. Nogle spørgsmål relateres direkte til kriminalitet. Blandt andet svarer flere og flere, at de er utrygge ved indbrud. Næsten hver fjerde frygter indbrud i Tryghedsmålingen spørger også ind til, om danskerne er bekymret for kriminalitet. Her viser den seneste rapport, at 11 pct. er meget bekymret for kriminalitet i I de enkelte år er der lagt særlig vægt på et aktuelt emne. I Tryghedsmålingen 2011 er det økonomi som følge af finanskrisen. Side 5

7 Københavns Kommune gennemfører ligeledes en kontinuerlig spørgeskemaundersøgelse om københavnernes tryghedsopfattelse, udsathed og anmeldelsestilbøjelighed. Fokus er på borgernes nærområde. Undersøgelsen blev gennemført første gang i 2009 og er blevet gentaget hvert år siden da. Formålet er at kunne beregne et såkaldt tryghedsindeks, som kan bruges til at målrette og evaluere de tryghedsskabende indsatser. Den seneste tryghedsindeksundersøgelse er udgivet i, jf. Københavns Kommune (). Tryghedsindeksundersøgelserne har givet stor inspiration til nærværende undersøgelse, og en del af spørgsmålene er identiske. Tryghedsindeksundersøgelserne finder generelt mindre tryghed og lavere anmeldelsestilbøjelighed i forhold til nærværende undersøgelse, jf. afsnit 4. Analyserapport :3 Offerundersøgelserne er udarbejdet af Justitsministeriet og Københavns Universitet, jf. Balvig og Kyvsgaard (2011). Undersøgelserne omhandler danskernes udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold (i de seneste år også røveri og tvangssamleje) samt hvor stor en del, der bliver anmeldt til politiet. Undersøgelserne er baseret på forholdsvis store stikprøver blandt de årige danskere. Hvert år bliver omkring personer tilfældigt udvalgt. I 2010 finder offerundersøgelserne, at 11 pct. af befolkningen tænker ofte eller næsten hele tiden på risikoen for at blive udsat for vold, tyveri, hærværk eller lignende. Især kvinder er bekymret for at blive udsat for kriminalitet. Der er ikke stor forskel i bekymringen på tværs af aldersgrupper, men der synes at være en tendens til, at ældre er mere bekymret. Hvor bekymret man er, afhænger i høj grad af, om man har været udsat for kriminalitet eller ej, hvor selvsagt dem, der har været udsat, er mere bekymret. For de kriminalitetsformer, hvor sammenligning er mulig, finder offerundersøgelserne og nærværende analyse identiske resultater med hensyn til antallet, der har været udsat for kriminelle handlinger, jf. afsnit 4.3. Justitsministeriet har siden 1985 målt danskernes bekymring for vold og kriminalitet, jf. Justitsministeriet (2011). Andelen af danskere, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, er faldet markant set over en længere årrække, men er dog fortsat på et højt niveau. I 2011 svarede 31,5 pct., at de er meget bekymret, sammenlignet med midt 90'erne, hvor omkring 65 pct. svarede, at de var meget bekymrede. Andelen af meget bekymret i 2011 er markant højere end hvad tryghedsmålingen finder. Begge undersøgelser fandt en andel på godt 30 pct. i 2005, men siden da er andelen faldet mere i Tryghedsmålingen. Forskelle i opbygning af spørgeskema i denne undersøgelse og de tidligere undersøgelser besværliggør sammenligning af resultaterne, selvom alle undersøgelserne umiddelbart beskæftiger sig med tryghed og udsathed. For det første kan det skyldes forskel i begreberne bekymring og utryghed. I spørgeskemaundersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport, bliver der spurgt til, hvor trygge respondenterne synes de er, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som, hvis der blev spurgt til, om man er bekymret. Man kan meget vel være bekymret for noget, uden at det skaber utryghed. I Hede m.fl. (2011) angiver over halvdelen af respondenterne, at de er lidt eller meget bekymret for kriminalitet og langt færre, at de er utrygge ved givne kriminalitetsformer. Utryghed er udtryk for mere end bekymring og vil i større grad påvirke dagligdagen. Derfor vil andelen af bekymrede formentlig være større end andelen af utrygge. For det andet kan variationen afhænge af, om spørgsmålet vedrører den samfundsmæssige bekymring for kriminalitet versus personlige risiko, dvs. om man frygter selv at blive udsat. Dette hænger sammen med ovenstående skelnen mellem utryghed og bekymring, og man vil ligeledes forvente større udbredelse Side 6

8 af den samfundsmæssige bekymring end den personlige. I nærværende undersøgelse spørges ind til kriminalitet i nærområdet for at opnå svar, der relaterer sig til den personlige utryghed. 3. Datagrundlag Data, der ligger til grund for denne analyse, er en spørgeskemaundersøgelse foretaget for af Danmarks Statistik. Data er indsamlet i perioden 6. december 2011 til 22. januar. Analyserapport :3 Interviewpersonerne er først og fremmest blevet spurgt til deres tryghedsopfattelse generelt og i forhold til 6 kriminalitetsformer. Derudover er de blevet spurgt om deres egne oplevelser, når det kommer til udsathed for og forekomst af kriminalitet, samt hvilke forholdsregler de har taget for at undgå at blive udsat for kriminalitet. Undersøgelsen beskæftiger sig med følgende 6 forskellige kriminalitetsformer: vold; trusler, chikane, gener og tilråb; indbrud; tyveri; narkotika- og hashgener 2 samt hærværk. Disse former er udvalgt, da de er forholdsvis velkendte, og fordi det er begivenheder, som de fleste kender til og kan forholde sig til. Det er ligeledes begivenheder, der forventes at have stor indflydelse på folks tryghedsopfattelse. Spørgeskemaet fokuserer på nærområdet. Denne geografiske afgrænsning anvendes for at indsnævre til den personlige tryghedsopfattelse frem for en generel samfundsbekymring. Ligeledes anvendes vendingerne 'du' og 'din' for at opnå indblik i den individuelle tryghedsopfattelse. En del af spørgsmålene er taget direkte fra Københavns kommunes tryghedsindeksundersøgelse, jf. Københavns Kommune (). I København kommunes undersøgelse deltager kun personer, som er bosat i Københavns kommune, til forskel fra nærværende undersøgelse, der spørger et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Danmarks Statistik har tilfældigt udvalgt en bruttostikprøve på personer i alderen årige fra den danske befolkning via cpr-registret. Udvælgelsesmetoden sikrer, at alle personer i aldersgruppen har lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt, hvormed bruttostikprøven er repræsentativ for den danske befolkning. For nogle personer i den udvalgte bruttostikprøve har det ikke været muligt at finde adresseoplysninger, enten fordi de er omfattet af forskerbeskyttelse 3, er hjemløse eller udvandrede. Det giver en nettostikprøve på personer, som det har været muligt at finde kontaktoplysninger på. Ud af nettostikprøven har personer besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 65,4 pct. i forhold til nettostikprøven, jf. Tabel 1. Alle i nettostikprøven er i første omgang kontaktet via brev fra Danmarks Statistik om muligheden for at deltage i undersøgelsen via internettet. I brevet introduceres de til undersøgelsen og dens tema. 2 Hermed menes de gener, som følger af, at der bliver solgt narkotika og hash i nærområdet, at der ligger kanyler osv. på gaden, etc. 3 I perioden har det været muligt at forskerbeskytte sig på flyttemeddelelsesblanketten. Omkring personer i den danske befolkning er forskerbeskyttet, hvilket betyder, at de ikke kan kontaktes ved interviewundersøgelser udført af Danmarks Statistik. Da unge i større omfang flytter, er bortfaldet i særlig grad skævt for de unge. Omkring en fjerdedel af de unge mellem 20 og 29 år har valgt at forskerbeskytte sig ved optællingen i 2007 og Selvom man siden 2007 skal henvende sig til folkeregisteret for at blive tilmeldt forskerbeskyttelse, er tendensen stadig stigende, se Fangel m.fl. (2007). Side 7

9 I forhold til den repræsentative bruttostikprøve er der frafald både som følge af manglende adresseoplysninger og som følge af, at ikke alle, der har modtaget brevet, har besvaret spørgeskemaet. Den sidste form for frafald betegnes det egentlige bortfald. I Tabel 1 ses mulige årsager til bortfaldet, dvs. årsager til manglede besvarelser fra dem, som har modtaget informationsbrevet. Hvis ikke interviewpersonerne har besvaret spørgeskemaet via internettet inden for en given periode, har Danmarks Statistik forsøgt at kontakte personerne telefonisk. Blandt svarpopulationen har 63,2 pct. givet svar via internettet og de resterende 36,8 pct. via telefoninterview. Langt den største grund til bortfaldet skyldes, at det ikke har været muligt at komme i telefonisk kontakt, enten fordi personerne ikke er blevet truffet hjemme, eller fordi det ikke har været muligt at finde deres telefonnummer. Omkring en fjerdedel af bortfaldet skyldes, at personerne aktivt har fravalgt at medvirke i undersøgelsen. Analyserapport :3 Tabel 1 Bortfald i nettostikprøve Nettostikprøve Bortfald --antal pct Svar ,4 - Ikke truffet ,2 29,6 Nægter 478 9,5 27,5 Øvrigt bortfald 80 1,6 4,6 Sprogvanskeligheder 43 0,9 2,5 Ikke kontakt på tlf.nr ,5 10,0 Ikke fundet tlf.nr ,9 25,8 Total ,0 100,0 Kilde: Egne beregninger på spørgeskemadata. Data fra spørgeskemaet er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik, hvormed der opnås oplysninger om individkarakteristika såsom uddannelse og civilstatus. Det er dermed også muligt at vurdere repræsentativiteten af stikprøven i forhold til befolkningen på forskellige individkarakteristika. Hvis bortfaldet ikke er tilfældigt, men afhænger af individkarakteristika ved de personer, som falder bort, er svarpopulationen ikke repræsentativ for befolkningen. I det tilfælde kan man ikke umiddelbart overføre resultaterne af undersøgelsen til at gælde for befolkningen som helhed. En bortfaldsanalyse viser, at bortfaldet ikke er tilfældigt, jf. bilag A. Det er dermed nødvendigt at vægte svarpopulationen for at opnå repræsentativitet. De anvendte vægte beregnes ved brug af Inverse Probability Weights (IPW), jf. bilag A. 4. Hvordan ser det ud med kriminaliteten og trygheden? I det følgende afsnit beskrives resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Alle resultater gennemgås på baggrund af den vægtede stikprøve. Spørgsmålene, som ligger bag de respektive figurer og tabeller, kan findes i bilag B Trygheden er høj Danskerne er generelt meget trygge i deres nærområde. Til spørgsmålet, om hvorvidt man føler sig tryg i sit nærområde, svarer 93 pct., at de føler sig trygge i mere eller mindre grad. Kun 0,6 pct. svarer, at de føler sig meget utrygge, mens 2,8 pct. svarer, at de er lidt utrygge, jf. Figur 1. Side 8

10 Tryghedsopfattelsen afhænger af, hvornår på døgnet man færdes i sit nærområde. Fordelingen af tryghedsopfattelsen i hhv. dagtimerne og aften/nattetimerne er vist i Figur 1. Langt de fleste føler sig trygge, når de færdes i nærområdet i dagtimerne. 97 pct. føler sig lidt eller meget trygge. Trygheden falder derimod i aften- og nattetimerne. Andelen af lidt eller meget trygge falder til 80 pct. i aften- og nattetimerne. Heraf angiver langt færre, at de er meget trygge i forhold andelen i dagstimerne. Omvendt er knap 9 pct. lidt utrygge i nærområdet i aften- og nattetimerne, mens denne andel er forsvindende lille i dagtimerne. Analyserapport :3 Når respondenterne spørges ind til deres tryghedsopfattelse i egen bolig, er hele 98 pct. trygge. Det tyder på, at hjemmet er en tryghedszone. Figur 1 Hvor tryg er du i dit nærområde? Pct ,7 15,9 6,8 8,7 4, , ,0 90, , Generelt Dagtimerne Aften- og nattetimerne Meget utryg Lidt utryg Hverken/eller Lidt tryg Meget tryg Anm.: Søjlerne for hhv. dagtimerne og aften- og nattetimerne summer ikke til 100 pct., da svarmulighederne 'færdes ikke' og 'ved ikke' ikke er medtaget i figuren. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Den høje grad af tryghed findes også i tidligere undersøgelser af danskernes tryghed, men der er variation i de fundne resultater. I Justitsministeriets årlige måling af danskernes bekymring for vold og kriminalitet er andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, på 31,5 pct. i 2011, jf. Justitsministeriet (2011). Selvom andelen er faldet signifikant siden 1985, hvor målingen startede, ligger denne andel markant højere end andelen af utrygge, der findes i nærværende rapport. Årsagen ligger formentlig i sondringen mellem bekymring og utryghed, jf. afsnit 2. I offerunderundersøgelserne bliver respondenterne spurgt til, hvor ofte de tænker på risikoen for at blive offer for kriminalitet, jf. Balvig og Kyvsgaard (2011). Hertil svarede 11 pct. i 2010, at de ofte eller næsten hele tiden tænker på risikoen. Da man umiddelbart vil forvente, at man er utryg, hvis man ofte eller næsten hele tiden tænker på risikoen for at blive udsat for kriminalitet, tyder resultaterne i offerundersøgelserne på en noget højere utryghed, end hvad denne rapport finder. Forskel i spørgerammen gør det dog svært at sammenligne resultaterne. Blandt andet fokuserer nærværende undersøgelse på tryghedsopfattelsen i nærområdet, mens der ikke er en geografisk afgrænsning i offerundersø- Side 9

11 gelserne. Det betyder, at tryghedsopfattelsen i offerundersøgelsen knytter sig både til nærområdet, og hvor man i øvrigt færdes. Især for unge kan man forestille sig, at det giver større utryghed, fordi de ofte færdes i nattelivet. Som nævnt tidligere beskæftiger Tryghedsmålingen 2011 sig også med utrygheden ved kriminalitet, jf. Hede m.fl. (2011). Til spørgsmålet om, hvorvidt man er utryg ved at færdes i ens kvarter efter mørkets frembrud, svarer omkring 12 pct. bekræftende. Dette er i overensstemmelse med niveauet af utryghed i aften- og nattetimerne i Figur 1. Til gengæld viser målingen, at hele 54 pct. er bekymret for kriminalitet, mens kun 12,1 pct. svarer, at de er utrygge for vold og 23,9 pct. er utrygge for indbrud. Målingen viser dermed, at en stor del er bekymret for kriminalitet uden at være utrygge. Analyserapport :3 Ligesom folk generelt er trygge, er de også meget tilfredse med at bo, hvor de bor. Til spørgsmålet om, hvorvidt man er tilfreds med at bo i sit nærområde, svarer 84 pct., at de er meget tilfredse og 11 pct., at de er lidt tilfredse. Tilfredshedsopfattelsen hænger sammen med tryghedsopfattelsen. Således viser undersøgelsen, at jo mere tryg man er i sit nærområde, desto mere tilfreds er man med at bo der. Næsten 100 pct. af de meget trygge respondenter er også tilfredse med at bo i deres nærområde, jf. Figur 2. Blandt de meget utrygge er mere end 60 pct. utilfredse med at bo i deres område. Dog er der stadigvæk 27 pct., der svarer, at de er meget tilfredse. Figur 2 Sammenhæng mellem tryghed i og tilfredshed med nærområdet Pct ,2 6,2 5,6 6,0 19,8 29,9 27,3 40,8 11,1 15,8 19,0 92,0 23,3 61,3 8,2 46,0 50,8 27,7 Meget tryg Lidt tryg Hverken/eller Lidt utryg Meget utryg Meget utilfreds Lidt utilfreds Hverken/eller Lidt tilfreds Meget tilfreds Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Sammenhængen mellem tryghedsopfattelsen og tilfredshedsfølelsen er stor. Om det er tilfredshed, der skaber tryghed eller tryghed, der skaber tilfredshed, kan ikke umiddelbart afgøres. Det kan også være, at de begge er forklaret af en helt tredje variabel Trygheden er størst i de små byer og på landet Selvom danskerne generelt er meget trygge, er der betydelige forskelle i trygheden blandt beboerne i landets kommuner. Ved brug af registeroplysninger kan respondenterne kobles til kommuner. I det følgende sammenlignes kommunerne på baggrund af et beregnet tryghedsindeks ud fra beboernes svar, jf. boks 1. Side 10

12 Tryghedsindekset omdanner svarskalaen til spørgsmålet, om man føler sig tryg i sit nærområde, til en størrelse mellem 0 og 100. Figur 3 viser tryghedsindekset for de forskellige kommuner. Kommunerne er inddelt i fire kvartiler efter værdien af tryghedsindekset. Kun kommuner med flere end 10 observationer er medtaget i figuren. Analyserapport :3 Der er stor forskel i spredning af tryghedsindekset inden for kvartilerne. I kvartilen med de laveste værdier ligger tryghedsindekset i intervallet fra [76,1;89,8], mens intervallet i kvartilen med de højeste værdier er [94,6;100]. Den laveste værdi af tryghedsindekset på 76,1 findes i Albertslund, mens tryghedsindekset når maksimum i Lemvig og på Bornholm. Københavns kommune tilhører kvartilen med de laveste værdier af tryghedsindekset med en værdi på 87,3. Der er ikke et klart billede af fordelingen af trygheden, når man kigger på Danmarkskortet i Figur 3, men der er en tendens til flere relativt utrygge kommuner i og omkring København. Samtidigt synes der at være relativt større utryghed i de kommuner, hvor de store byer findes. Det tyder således på, at man har mindre at bekymre sig om i små kommuner, når det gælder kriminalitet. 4 På den ene side kan dette resultat skyldes forskelle blandt kommunernes beboersammensætning i relation til individkarakteristika i stedet for egentlige geografiske forskelle. På den anden side kan den større grad af utryghed i større byer være forårsaget af større sandsynlighed for at blive udsat for kriminalitet. Afsnit 5 undersøger nærmere de enkeltes faktorers effekt på trygheden. Boks 1 Tryghedsindeks På baggrund af spørgsmålet om, hvorvidt respondenten føler sig tryg i sit nærområde, er tryghedsindekset beregnet. For hver respondent omregnes svaret til et indeks tal, således at 'meget tryg' svarer til 100, 'lidt tryg' svarer til 75, 'hverken eller' svarer til 50, 'lidt utryg' svarer til 25, og 'meget utryg' svarer til 0. For en given gruppe beregnes gennemsnittet af indekstallene og betegnes tryghedsindekset. Dermed opnås et mål, som tager højde for variationen af svarerne inden for en gruppe og muliggør sammenligning af grupper. Jo tættere tryghedsindekset er på 100, desto tryggere er gruppen for, hvilken gennemsnittet er beregnet. Spørgsmålet, som tryghedsindekset er baseret på, omhandler tryghed generelt, hvor respondenterne bliver spurgt ind til oplevelsen af tryghed i deres nærområde. Givet introduktionen til undersøgelsens tema, som præsenteres før dette spørgsmål, er det oplagt, at respondenterne svarer på tryghed i forhold til kriminalitet. Sammenligner man kommunerne, hvor de 4 største byer ligger, er København den mest utrygge og Aalborg den mest trygge. Et Wald-test viser, at tryghedsindekset for Københavns kommune adskiller sig signifikant fra tryghedsindekset beregnet for resten af landet. Således er man signifikant mere utryg i Københavns kommune end i resten af landet som helhed. Hverken Århus, Odense eller Aalborg kommuner adskiller sig signifikant fra gennemsnittet for resten af landet. Sammenlignes disse 4 kommuner indbyrdes på tryghedsindekset adskiller 4 Resultaterne for de små ø-kommuner er ikke medtaget i Figur 3 pga. for få observationer. Det sparsomme datamateriale viser dog, at man er meget tryg i disse kommuner. Side 11

13 København sig signifikant fra Odense og Aalborg, men ikke Århus. Hverken Århus, Odense eller Aalborg adskiller sig signifikant fra hinanden. Figur 3 Tryghedsindekset beregnet for hver kommune Analyserapport :3 Anm.: Fanø, Samsø, Ærø, Læsø, Langeland, Ishøj, Kerteminde, Stevns, Struer, Odder, Lejre, Solrød, Vallensbæk og Glostrup er ikke medtaget, da der er 10 eller færre observationer. Jo tættere tryghedsindekset er på 100, desto tryggere er beboerne i kommunen. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Gennemsnittet af de enkeltes kommuners tryghedsindekset er på 92,1. 5 Hvilke kommuner, der adskiller sig signifikant fra dette gennemsnit, vises i Tabel 2. Udover Varde ligger de øvrige byer, der er signifikant mere utrygge end kom- 5 Gennemsnittet er beregnet uafhængigt af kommunernes størrelse. Hver kommunes tryghedsindeks tæller med samme vægt. Side 12

14 munegennemsnittet, i hovedstadsområdet. Kommuner, der er signifikant mere trygge end kommunegennemsnittet, er hovedsageligt jyske eller fynske kommuner. Kun Roskilde, Ringsted og Rudersdal er med blandt dem, der adskiller sig positivt. Analyserapport :3 Tabel 2 Kommuner, der adskiller sig signifikant fra gennemsnittet Antal obs. Tryghedsindeks P-værdi Ishøj 7 69,3 0,054 Albertslund 11 76,1 0,075 Fredensborg 24 76,4 0,002 Rødovre 22 78,3 0,058 Ballerup 27 85,5 0,065 Varde 41 85,7 0,063 København ,3 0,002 Gns. over kommuner 92,1 Roskilde 40 95,1 0,090 Viborg 55 95,2 0,040 Vejen 23 96,3 0,019 Thisted 29 96,7 0,003 Ikast-Brande 27 96,8 0,008 Skive 32 96,9 0,003 Ringsted 15 97,0 0,015 Kerteminde 8 97,1 0,063 Odder 10 97,9 0,005 Rudersdal 42 98,4 0,000 Assens 32 99,2 0,000 Anm.: Gennemsnittet over kommuner er beregnet som det simple gennemsnit af kommunernes tryghedsindeks. Signifikansen er testet vha. et Wald-test i forhold til gennemsnittet (konstant). Kommuner, der adskiller sig fra landsgennemsnittet på 10 pct. signifikansniveau, er medtaget i tabellen. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. I spørgeskemaet angiver respondenterne hvilken størrelse by, baseret på antal indbyggere, som de bor i. Beregnes tryghedsindekset på baggrund af kategorierne for bystørrelse, giver kategorierne under indbyggere og på landet de højeste værdier af tryghedsindekset, jf. Tabel 3. Begge værdier er signifikant større end det gennemsnitlige tryghedsindeks. For bystørrelserne under gennemsnittet er der en tendens til, at man er mere utryg i de større byer. Dog har kategorien med indbyggere det laveste tryghedsindeks, hvilket bryder mønstret med, at de største byer er de mest utrygge. Billedet i Tabel 3 understøtter resultaterne fra Figur 3, som indikerer, at kommuner med større byer er mere utrygge. Igen kan resultatet være forårsaget af beboersammensætningen og/eller sandsynligheden for at blive udsat. Side 13

15 Tabel 3 Tryghedsindekset beregnet for bystørrelser Antal obs. Tryghedsindeks P-værdi indbyggere ,7 0,063 Over indbyggere ,9 0, indbyggere ,3 0, indbyggere ,9 0,527 Gns. over bystørrelse 91,5 Under indbyggere ,8 0,000 Jeg bor ikke i en by ,2 0,002 Anm.: Gennemsnittet over bystørrelse er beregnet som det simple gennemsnit af de forskellige bystørrelsers tryghedsindeks. Signifikansen er testet vha. et Wald-test i forhold til gennemsnittet (konstant). Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Analyserapport : Mænd og beboere i kommuner med storbyer er mere udsatte Respondenterne er blevet spurgt, om de har været udsat for hhv. vold, trusler (chikane, gener og tilråb), indbrud, tyveri, narkotika- og hashgener samt hærværk. Perioden afgrænses til de seneste 12 måneder. 6 I Figur 4 angives hvor stor en andel af hhv. mænd og kvinder, der inden for det seneste år har været udsat for de forskellige kriminalitetsformer. Af figuren ses, at tyveri er den mest udbredte kriminelle handling oplevet hos både mænd og kvinder. For begge køn har knap 12 pct. været udsat for tyveri. Indbrud er den næst meste udbredte. Lidt flere mænd har været udsat for indbrud end kvinder. Her svarer 8,3 pct. af mændene mod 6,9 pct. af kvinderne, at de har oplevet indbrud inden for de sidste 12 måneder. For trusler mv., narkotika- og hashgener samt hærværk har omkring 6 pct. blandt begge køn været udsat, mens omkring 1 pct. har oplevet vold på egen krop. Undersøgelsen finder, at mænd generelt er mere udsatte end kvinder, men forskellene er ikke signifikante for nogen af kriminalitetsformerne. Tidligere undersøgelser finder, at mænd har større sandsynlighed end kvinder for at blive udsat for vold, men at forskellen er mindsket de seneste år. Tryghedsmålingen 2011 viser, at kvinder er mere udsat for trusler, mens flere mænd oplever vold, jf. Hede m.fl. (2011). I forhold til Balvig og Kyvsgaard (2011) er det muligt at sammenligne med udsatheden på områderne vold, tyveri og hærværk. De finder præcist de samme andele som i nærværende undersøgelse. Nemlig at 1 pct. har været udsat for vold, 12 pct. for tyveri og 6 pct. for hærværk. Balvig og Kyvsgaard (2011) viser, at der ikke er nævneværdige forskelle i mænd og kvinders sandsynlighed for at blive udsat for tyveri eller hærværk, mens flere mænd oplever vold. 6 Respondenterne bliver ikke spurgt, om de har været udsat for en given kriminalitet mere end en gang. Balvig og Kyvsgaard (2011) viser, at meget få har været udsat for vold mere end en gang. Med hensyn til tyveri og hærværk finder de, at omkring en fjerdedel har været udsat mere end en gang inden for det sidste år forud for interviewtidspunktet. Side 14

16 Figur 4 Udsathed blandt mænd og kvinder inden for det seneste år Pct Analyserapport : Vold Trusler mv. Indbrud Tyveri Narkotikaog Mænd Kvinder hashgener Hærværk Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Registeroplysningerne kan ligeledes bruges til at se på de geografiske forskelle i udsathed. Figur 5 viser, hvor stor en andel i hver kommune, der har været udsat for mindst en af de givne kriminalitetsformer inden for det seneste år. Det fremgår af figuren, at både København, Århus, Odense og Aalborg kommuner tilhører kvartilen med de højeste andele, der har været udsat for kriminalitet. Det tyder således på, at en relativ stor del af kriminaliteten foregår i de store byer. Dette bekræftes i Tabel 4, hvor andelen, der har været udsat for en given forbrydelse, er fordelt på bystørrelse. Sandsynligheden for at blive udsat for kriminalitet, hvis man bor i en by med over indbyggere, er mere end dobbelt så stor i forhold til, hvis man bor på landet. Knap 40 pct. af indbyggerne i de største byer i Danmark angiver at have været udsat for mindst en af de 6 kriminalitetsformer indenfor de sidste 12 måneder. I forhold til gennemsnittet over alle bystørrelser er andelen, der har været udsat i byer med over indbyggere, signifikant højere. Omvendt er andelen, der har været udsat i de små byer og på landet, signifikant lavere, jf. Tabel 4. Side 15

17 Figur 5 Andel, der har været udsat for kriminalitet i landets kommuner Analyserapport :3 Anm.: Fanø, Samsø, Ærø, Læsø, Langeland, Ishøj, Kerteminde, Stevns, Struer, Odder, Lejre, Solrød, Vallensbæk og Glostrup er ikke medtaget, da der er 10 eller færre observationer. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Side 16

18 Tabel 4 Andel, der har været udsat for kriminalitet, fordelt efter bystørrelse Antal obs. Andel udsatte P-værdi Jeg bor ikke i en by ,5 0,000 Under indbyggere ,8 0, indbyggere ,7 0, indbyggere ,5 0,984 Gns. over bystørrelse 24, indbyggere ,9 0,571 Over indbyggere ,5 0,000 Anm.: Gennemsnittet over bystørrelse er beregnet som det simple gennemsnit af andelen af udsatte i hver bystørrelse. Signifikansen er testet vha. et Wald-test i forhold til gennemsnittet (konstant). Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Analyserapport : Indbrud og tyveri er de mest hyppige kriminalitetsformer Respondenterne er blevet spurgt, om de forskellige kriminalitetsformer forekommer i deres nærområde. Besvarelserne viser, at indbrud og tyveri er langt de mest hyppige forekomne kriminalitetsformer blandt de betragtede kriminelle handlinger, jf. Figur 6. Omkring 60 pct. af respondenterne mener, at indbrud og tyveri forekommer i deres nærområde. Herefter kommer hærværk, hvor godt 30 pct. mener, at hærværk præger deres nærområde. Der er knap 23 pct., der mener, at vold forekommer. Den faktiske forekomst af vold kan dog være markant højere, da 20 pct. svarer, at de ikke ved, om vold forekommer i deres nærområde. Det samme gør sig gældende med narkotikaog hashgener, hvor 38 pct. svarer, at de ikke ved, om det forekommer, mens lidt over 20 pct. svarer bekræftende. Trusler, chikane, gener og tilråb er de forbrydelser, de færreste mener, forekommer i deres nærområde. Her svarer lige omkring 10 pct. bekræftende. Figur 6 Forekomst af kriminalitet i nærområdet Pct Vold Trusler mv. Indbrud Tyveri Narkotikaog Ved ikke Nej Ja hashgener Hærværk Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Side 17

19 Sammenhængen mellem tryghedsopfattelsen og forekomsten af kriminalitet kan illustreres ved at sammenholde niveauet af tryghedsindekset med andelen, der angiver, at kriminalitet forekommer i nærområdet for hver kommune. Forekomsten af en given kriminalitetsform plottes mod værdien af tryghedsindekset, som er beregnet ud fra den generelle tryghedsopfattelse. Derved er det muligt at vurdere, om der er større korrelation mellem nogle kriminalitetsformer og tryghed end for andre. Analyserapport :3 Først sammenholdes tryghedsindekset mod andelen, der angiver, at mindst en af de 6 kriminalitetsformer forekommer. Som ventet er der overordnet en negativ sammenhæng mellem de to størrelser, hvilket afspejler, at utrygheden er høj, når forekomsten er høj. Denne negative korrelation er dog ikke påfaldende, jf. bilag C. Den negative korrelation bliver mere tydelig, når tryghedsindekset plottes mod forekomsten af hhv. vold og trusler mv. separat, jf. Figur 7. Det betyder, at når forekomsten af vold og specielt trusler mv. stiger, ses der samtidigt en større grad af utryghed, hvilket vises ved en lavere værdi af tryghedsindekset. Plottes tryghedsindekset derimod mod hhv. indbrud og tyveri er sammenhængen markant svagere, jf. Figur 7. 7 Det tyder således på, at forekomsten af vold og trusler mv. har en stærkere effekt på individets tryghedsopfattelse end de øvrige betragtede forbrydelser. Dette kan skyldes, at omkostningerne ved indbrud og tyveri hovedsageligt er i form af materielle tab, mens vold og trusler mv. i højere grad kan have menneskelige omkostninger. 7 Korrelationen er endnu svagere for narkotika- og hashgener samt hærværk. Disse figurer er ikke vist. Side 18

20 Figur 7 Sammenhæng mellem tryghedsopfattelsen og forekomsten af kriminalitet i kommunerne Tryghedsindeks 100 Tryghedsindeks 100 Analyserapport : Forekomst vold Forekomst trusler mv. Tryghedsindeks Tryghedsindeks Forekomst indbrud Forekomst tyveri Anm.: Fanø, Samsø, Ærø, Læsø, Langeland, Ishøj, Kerteminde, Stevns, Struer, Odder, Lejre, Solrød, Vallensbæk og Glostrup er ikke medtaget, da der er 10 eller færre observationer. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. I nogle tilfælde kan forekomsten af kriminalitet være så utryghedsskabende for den enkelte, at man ikke længere ønsker at bo i området. Knap 3 pct. af respondenterne tilkendegiver at være flyttet inden for de sidste 12 måneder som følge af utryghed ved en eller flere af disse kriminalitetsformer. Til sammenligning er godt 16 pct. af de årige flyttet i Det er således en meget høj andel af det totale antal flytninger på et år, som angives at ske som følge af utryghed. Spørgeskemaet afslører ikke direkte noget om årsagen til utrygheden, der efterfølgende har fået disse personer til at flytte. Men ved at se på, om personerne Side 19 8 Tallet er hentet fra Danmarks Statistik, tabel FLY33 og tabel FLY66.

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION INDLEDNING 01 02 03 04 05 06 07 INDLEDNING SAMMENFATNING SAMLET TILFREDSHED TELEFONISK KONTAKT TIL

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark Trygheden i danske byområder -

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2010 Af Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard November 2011 Københavns Universitet * Justitsministeriet Det Kriminalpræventive

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 1995-96 og 2005-12 Af Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard & Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2013 Københavns Universitet * Justitsministeriet

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2011 samt registrerede ofre 2001-2009 Af Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard & Anne-Julie Boesen Pedersen November 2012 Københavns

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Vand- og spildevandsomkostninger for en virksomhed med 20 medarbejdere

Vand- og spildevandsomkostninger for en virksomhed med 20 medarbejdere Vand- og spildevandsomkostninger for en virksomhed med 20 medarbejdere DI har foretaget en undersøgelse af, hvad en kontorvirksomhed med 20 ansatte i 2008 har af omkostninger til vand og spildevand i de

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere