Kriminalitet og tryghed 2012

Transkript

1 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Analyserapport :3 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Andre undersøgelser... 5 Analyserapport :3 3. Datagrundlag Hvordan ser det ud med kriminaliteten og trygheden? Trygheden er høj Trygheden er størst i de små byer og på landet Mænd og beboere i kommuner med storbyer er mere udsatte Indbrud og tyveri er de mest hyppige kriminalitetsformer Personer, der har været udsat for kriminalitet, er mere utrygge Meget kriminalitet bliver aldrig anmeldt til politiet Mange har taget forholdsregler for at undgå forbrydelser Hvad bestemmer i sidste ende trygheden? Litteratur Side 2

4 Analyserapport :3 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Omfanget af oplevet kriminalitet i ens nærområde har betydning for trivslen og tilfredsheden med, hvor man bor. Særligt er der en sammenhæng mellem det at have været udsat for kriminalitet og tryghedsfølelsen. Analyserapport :3 Men der er selvfølgelig mange andre forhold, der påvirker borgernes oplevede tryghed. Tilstedeværelsen af politi kan spille en rolle. Forsikringsselskaberne giver økonomisk tryghed ved at dække de økonomiske tab efter indbrud og tyveri. Borgerne kan også selv mindske risikoen for at blive udsat for kriminalitet. Reaktionsmulighederne spænder lige fra enkel indbrudsforebyggelse i form af bedre låse og nabosamarbejde til markante adfærdsændringer ultimativt flytning - hvis man føler sig truet og utryg i sit nærområde. Omkostningerne og generne ved sådanne adfærdsændringer pga. kriminalitet kan være på niveau med eller endda større end de direkte omkostninger i form af det stjålnes værdi, skaderne efter hærværk eller sygefravær efter vold. har gennemført en registerbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om kriminalitet og tryghed i nærområdet samt adfærdsændringer som konsekvens af kriminalitet. I analysen ses der nærmere på følgende kriminalitetsformer: vold, trusler, chikane, gener og tilråb, indbrud, tyveri, narkotika- og hashgener samt hærværk. Disse kriminalitetsformer er udvalgt, da det er typer af forbrydelser, som de fleste kan forholde sig til, samt at de er forholdsvis almindelige. Analysens resultater bygger på svar fra tilfældigt udvalgte personer i alderen år. Undersøgelsen har særligt fokus på betydningen af geografiske og socioøkonomiske forskelle køn, alder, uddannelse, indkomst, oprindelsesland osv. Resultaterne fra rapporten viser, at Danskerne er generelt meget trygge i deres nærområde. 93 pct. angiver, at de føler sig trygge i større eller mindre grad. Der er stor variation i tryghedsopfattelsen mellem landets kommuner, jf. Figur 3, hvor især kommuner omkring hovedstaden er blandt de mindst trygge. Også mellem bystørrelser er der forskelle. Her er tryghedsfølelsen størst på landet og i de små byer, jf. Tabel 3. Indbrud og tyveri er de hyppigst forekommende kriminalitetsformer - omkring 60 pct. siger, at det forekommer i deres nærområde. Lidt over hver femte mener, at vold samt narkotika- og hashgener forekommer. Hver tredje svarer, at hærværk forekommer i deres nærområde, mens hver tiende angiver, at trusler mv. forekommer. Forekomsten af kriminalitet skaber utryghed. Utrygheden, som indbrud i nærområdet skaber, er på niveau med utrygheden, som vold skaber. Vold er den af de betragtede kriminalitetsformer, som færrest har oplevet - godt 1,5 pct. har inden for de sidste 12 måneder været udsat for vold. Trusler mv., narkotika- og hashgener samt hærværk har godt 6 pct. været udsat for. Over 7 pct. har haft indbrud, mens tyveri ligger øverst på listen med 12 pct. udsatte. Selvom danskerne er meget trygge, påvirker forekomsten af kriminalitet alligevel i høj grad hverdagen og får folk til at ændre adfærd. Mange har taget forholdsregler for at undgå forbrydelser. Blandt personer, der har været udsat for vold, er 6 pct. begyndt at gå med kniv eller peberspray, Side 4

6 mod 1 pct. blandt dem, der ikke har været udsat. Omkring en tredjedel, hvad enten de har været udsat eller ej, har ændret deres daglige færden i nærområdet for at undgå at blive udsat for vold og trusler mv. Over 70 pct. har fået naboen til at holde øje med huset eller ladet lyset brænde for at mindske risikoen for indbrud. I forbindelse med forekomsten af narkotika- og hashgener har omkring hver femte tænkt over, hvor deres børn må lege. For en mere udtømmende liste se Tabel 7 Analyserapport :3 Den ultimative forholdsregel, hvor man er flyttet som følge af utryghed, har 3 pct. af de adspurgte foretaget inden for de sidste 12 måneder. Variationen mellem den oplevede tryghed i kommuner og byer skyldes i høj grad forskelle i udsathed for kriminalitet. Individkarakteristika som alder, uddannelse, familieforhold, oprindelsesland, stilling og indkomst har isoleret set ikke afgørende effekt på tryghedsfølelsen. Der er dog en tendens til, at kvinder er mere utrygge ved forekomsten af kriminalitet end mænd. Rapporten er opbygget som følger: I afsnit 2 refereres andre undersøgelser på området. I afsnit 3 beskrives datagrundlaget, herunder hvordan stikprøven opregnes til et repræsentativt befolkningsniveau. Afsnit 4 beskriver resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, hvor emnerne er: - 4.1: Generel tryghedsopfattelse - 4.2: Geografisk vinkel på tryghed - 4.3: Udsathed for kriminalitet - 4.4: Oplevet forekomst af kriminalitet - 4.5: Sammenhæng mellem tryghed og forekomst af kriminalitet - 4.6: Andel af kriminalitet, der anmeldes - 4.7: Indsats for at mindske risiko for at blive udsat for kriminalitet Afsnit 5 indeholder en økonometrisk analyse af hvilke faktorer, der påvirker den enkeltes tryghed. 2. Andre undersøgelser Hvert andet år udarbejder Trygfonden en tryghedsmåling. Den seneste er gennemført i 2011, jf. Hede m.fl. (2011). Målingerne drager konklusioner om danskernes generelle tryghedsopfattelse på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit på knap personer bosat i Danmark i alderen år i det givne år. Rapporterne omhandler danskernes tryghedstilstand på en lang række områder, heriblandt kriminalitet. 1 På baggrund af den seneste rapport konkluderes det, at man i Danmark generelt er tryg, men at trygheden har været faldende siden den første måling i Det skyldes hovedsageligt, at antallet af de mest utrygge er stigende. En stor del af den voksende utryghed kan forklares med følgerne af den økonomiske krise. Især utrygheden blandt de unge synes at være påvirket af krisen og frygt for ledighed. Nogle spørgsmål relateres direkte til kriminalitet. Blandt andet svarer flere og flere, at de er utrygge ved indbrud. Næsten hver fjerde frygter indbrud i Tryghedsmålingen spørger også ind til, om danskerne er bekymret for kriminalitet. Her viser den seneste rapport, at 11 pct. er meget bekymret for kriminalitet i I de enkelte år er der lagt særlig vægt på et aktuelt emne. I Tryghedsmålingen 2011 er det økonomi som følge af finanskrisen. Side 5

7 Københavns Kommune gennemfører ligeledes en kontinuerlig spørgeskemaundersøgelse om københavnernes tryghedsopfattelse, udsathed og anmeldelsestilbøjelighed. Fokus er på borgernes nærområde. Undersøgelsen blev gennemført første gang i 2009 og er blevet gentaget hvert år siden da. Formålet er at kunne beregne et såkaldt tryghedsindeks, som kan bruges til at målrette og evaluere de tryghedsskabende indsatser. Den seneste tryghedsindeksundersøgelse er udgivet i, jf. Københavns Kommune (). Tryghedsindeksundersøgelserne har givet stor inspiration til nærværende undersøgelse, og en del af spørgsmålene er identiske. Tryghedsindeksundersøgelserne finder generelt mindre tryghed og lavere anmeldelsestilbøjelighed i forhold til nærværende undersøgelse, jf. afsnit 4. Analyserapport :3 Offerundersøgelserne er udarbejdet af Justitsministeriet og Københavns Universitet, jf. Balvig og Kyvsgaard (2011). Undersøgelserne omhandler danskernes udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold (i de seneste år også røveri og tvangssamleje) samt hvor stor en del, der bliver anmeldt til politiet. Undersøgelserne er baseret på forholdsvis store stikprøver blandt de årige danskere. Hvert år bliver omkring personer tilfældigt udvalgt. I 2010 finder offerundersøgelserne, at 11 pct. af befolkningen tænker ofte eller næsten hele tiden på risikoen for at blive udsat for vold, tyveri, hærværk eller lignende. Især kvinder er bekymret for at blive udsat for kriminalitet. Der er ikke stor forskel i bekymringen på tværs af aldersgrupper, men der synes at være en tendens til, at ældre er mere bekymret. Hvor bekymret man er, afhænger i høj grad af, om man har været udsat for kriminalitet eller ej, hvor selvsagt dem, der har været udsat, er mere bekymret. For de kriminalitetsformer, hvor sammenligning er mulig, finder offerundersøgelserne og nærværende analyse identiske resultater med hensyn til antallet, der har været udsat for kriminelle handlinger, jf. afsnit 4.3. Justitsministeriet har siden 1985 målt danskernes bekymring for vold og kriminalitet, jf. Justitsministeriet (2011). Andelen af danskere, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, er faldet markant set over en længere årrække, men er dog fortsat på et højt niveau. I 2011 svarede 31,5 pct., at de er meget bekymret, sammenlignet med midt 90'erne, hvor omkring 65 pct. svarede, at de var meget bekymrede. Andelen af meget bekymret i 2011 er markant højere end hvad tryghedsmålingen finder. Begge undersøgelser fandt en andel på godt 30 pct. i 2005, men siden da er andelen faldet mere i Tryghedsmålingen. Forskelle i opbygning af spørgeskema i denne undersøgelse og de tidligere undersøgelser besværliggør sammenligning af resultaterne, selvom alle undersøgelserne umiddelbart beskæftiger sig med tryghed og udsathed. For det første kan det skyldes forskel i begreberne bekymring og utryghed. I spørgeskemaundersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport, bliver der spurgt til, hvor trygge respondenterne synes de er, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som, hvis der blev spurgt til, om man er bekymret. Man kan meget vel være bekymret for noget, uden at det skaber utryghed. I Hede m.fl. (2011) angiver over halvdelen af respondenterne, at de er lidt eller meget bekymret for kriminalitet og langt færre, at de er utrygge ved givne kriminalitetsformer. Utryghed er udtryk for mere end bekymring og vil i større grad påvirke dagligdagen. Derfor vil andelen af bekymrede formentlig være større end andelen af utrygge. For det andet kan variationen afhænge af, om spørgsmålet vedrører den samfundsmæssige bekymring for kriminalitet versus personlige risiko, dvs. om man frygter selv at blive udsat. Dette hænger sammen med ovenstående skelnen mellem utryghed og bekymring, og man vil ligeledes forvente større udbredelse Side 6

8 af den samfundsmæssige bekymring end den personlige. I nærværende undersøgelse spørges ind til kriminalitet i nærområdet for at opnå svar, der relaterer sig til den personlige utryghed. 3. Datagrundlag Data, der ligger til grund for denne analyse, er en spørgeskemaundersøgelse foretaget for af Danmarks Statistik. Data er indsamlet i perioden 6. december 2011 til 22. januar. Analyserapport :3 Interviewpersonerne er først og fremmest blevet spurgt til deres tryghedsopfattelse generelt og i forhold til 6 kriminalitetsformer. Derudover er de blevet spurgt om deres egne oplevelser, når det kommer til udsathed for og forekomst af kriminalitet, samt hvilke forholdsregler de har taget for at undgå at blive udsat for kriminalitet. Undersøgelsen beskæftiger sig med følgende 6 forskellige kriminalitetsformer: vold; trusler, chikane, gener og tilråb; indbrud; tyveri; narkotika- og hashgener 2 samt hærværk. Disse former er udvalgt, da de er forholdsvis velkendte, og fordi det er begivenheder, som de fleste kender til og kan forholde sig til. Det er ligeledes begivenheder, der forventes at have stor indflydelse på folks tryghedsopfattelse. Spørgeskemaet fokuserer på nærområdet. Denne geografiske afgrænsning anvendes for at indsnævre til den personlige tryghedsopfattelse frem for en generel samfundsbekymring. Ligeledes anvendes vendingerne 'du' og 'din' for at opnå indblik i den individuelle tryghedsopfattelse. En del af spørgsmålene er taget direkte fra Københavns kommunes tryghedsindeksundersøgelse, jf. Københavns Kommune (). I København kommunes undersøgelse deltager kun personer, som er bosat i Københavns kommune, til forskel fra nærværende undersøgelse, der spørger et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Danmarks Statistik har tilfældigt udvalgt en bruttostikprøve på personer i alderen årige fra den danske befolkning via cpr-registret. Udvælgelsesmetoden sikrer, at alle personer i aldersgruppen har lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt, hvormed bruttostikprøven er repræsentativ for den danske befolkning. For nogle personer i den udvalgte bruttostikprøve har det ikke været muligt at finde adresseoplysninger, enten fordi de er omfattet af forskerbeskyttelse 3, er hjemløse eller udvandrede. Det giver en nettostikprøve på personer, som det har været muligt at finde kontaktoplysninger på. Ud af nettostikprøven har personer besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 65,4 pct. i forhold til nettostikprøven, jf. Tabel 1. Alle i nettostikprøven er i første omgang kontaktet via brev fra Danmarks Statistik om muligheden for at deltage i undersøgelsen via internettet. I brevet introduceres de til undersøgelsen og dens tema. 2 Hermed menes de gener, som følger af, at der bliver solgt narkotika og hash i nærområdet, at der ligger kanyler osv. på gaden, etc. 3 I perioden har det været muligt at forskerbeskytte sig på flyttemeddelelsesblanketten. Omkring personer i den danske befolkning er forskerbeskyttet, hvilket betyder, at de ikke kan kontaktes ved interviewundersøgelser udført af Danmarks Statistik. Da unge i større omfang flytter, er bortfaldet i særlig grad skævt for de unge. Omkring en fjerdedel af de unge mellem 20 og 29 år har valgt at forskerbeskytte sig ved optællingen i 2007 og Selvom man siden 2007 skal henvende sig til folkeregisteret for at blive tilmeldt forskerbeskyttelse, er tendensen stadig stigende, se Fangel m.fl. (2007). Side 7

9 I forhold til den repræsentative bruttostikprøve er der frafald både som følge af manglende adresseoplysninger og som følge af, at ikke alle, der har modtaget brevet, har besvaret spørgeskemaet. Den sidste form for frafald betegnes det egentlige bortfald. I Tabel 1 ses mulige årsager til bortfaldet, dvs. årsager til manglede besvarelser fra dem, som har modtaget informationsbrevet. Hvis ikke interviewpersonerne har besvaret spørgeskemaet via internettet inden for en given periode, har Danmarks Statistik forsøgt at kontakte personerne telefonisk. Blandt svarpopulationen har 63,2 pct. givet svar via internettet og de resterende 36,8 pct. via telefoninterview. Langt den største grund til bortfaldet skyldes, at det ikke har været muligt at komme i telefonisk kontakt, enten fordi personerne ikke er blevet truffet hjemme, eller fordi det ikke har været muligt at finde deres telefonnummer. Omkring en fjerdedel af bortfaldet skyldes, at personerne aktivt har fravalgt at medvirke i undersøgelsen. Analyserapport :3 Tabel 1 Bortfald i nettostikprøve Nettostikprøve Bortfald --antal pct Svar ,4 - Ikke truffet ,2 29,6 Nægter 478 9,5 27,5 Øvrigt bortfald 80 1,6 4,6 Sprogvanskeligheder 43 0,9 2,5 Ikke kontakt på tlf.nr ,5 10,0 Ikke fundet tlf.nr ,9 25,8 Total ,0 100,0 Kilde: Egne beregninger på spørgeskemadata. Data fra spørgeskemaet er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik, hvormed der opnås oplysninger om individkarakteristika såsom uddannelse og civilstatus. Det er dermed også muligt at vurdere repræsentativiteten af stikprøven i forhold til befolkningen på forskellige individkarakteristika. Hvis bortfaldet ikke er tilfældigt, men afhænger af individkarakteristika ved de personer, som falder bort, er svarpopulationen ikke repræsentativ for befolkningen. I det tilfælde kan man ikke umiddelbart overføre resultaterne af undersøgelsen til at gælde for befolkningen som helhed. En bortfaldsanalyse viser, at bortfaldet ikke er tilfældigt, jf. bilag A. Det er dermed nødvendigt at vægte svarpopulationen for at opnå repræsentativitet. De anvendte vægte beregnes ved brug af Inverse Probability Weights (IPW), jf. bilag A. 4. Hvordan ser det ud med kriminaliteten og trygheden? I det følgende afsnit beskrives resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Alle resultater gennemgås på baggrund af den vægtede stikprøve. Spørgsmålene, som ligger bag de respektive figurer og tabeller, kan findes i bilag B Trygheden er høj Danskerne er generelt meget trygge i deres nærområde. Til spørgsmålet, om hvorvidt man føler sig tryg i sit nærområde, svarer 93 pct., at de føler sig trygge i mere eller mindre grad. Kun 0,6 pct. svarer, at de føler sig meget utrygge, mens 2,8 pct. svarer, at de er lidt utrygge, jf. Figur 1. Side 8

10 Tryghedsopfattelsen afhænger af, hvornår på døgnet man færdes i sit nærområde. Fordelingen af tryghedsopfattelsen i hhv. dagtimerne og aften/nattetimerne er vist i Figur 1. Langt de fleste føler sig trygge, når de færdes i nærområdet i dagtimerne. 97 pct. føler sig lidt eller meget trygge. Trygheden falder derimod i aften- og nattetimerne. Andelen af lidt eller meget trygge falder til 80 pct. i aften- og nattetimerne. Heraf angiver langt færre, at de er meget trygge i forhold andelen i dagstimerne. Omvendt er knap 9 pct. lidt utrygge i nærområdet i aften- og nattetimerne, mens denne andel er forsvindende lille i dagtimerne. Analyserapport :3 Når respondenterne spørges ind til deres tryghedsopfattelse i egen bolig, er hele 98 pct. trygge. Det tyder på, at hjemmet er en tryghedszone. Figur 1 Hvor tryg er du i dit nærområde? Pct ,7 15,9 6,8 8,7 4, , ,0 90, , Generelt Dagtimerne Aften- og nattetimerne Meget utryg Lidt utryg Hverken/eller Lidt tryg Meget tryg Anm.: Søjlerne for hhv. dagtimerne og aften- og nattetimerne summer ikke til 100 pct., da svarmulighederne 'færdes ikke' og 'ved ikke' ikke er medtaget i figuren. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Den høje grad af tryghed findes også i tidligere undersøgelser af danskernes tryghed, men der er variation i de fundne resultater. I Justitsministeriets årlige måling af danskernes bekymring for vold og kriminalitet er andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, på 31,5 pct. i 2011, jf. Justitsministeriet (2011). Selvom andelen er faldet signifikant siden 1985, hvor målingen startede, ligger denne andel markant højere end andelen af utrygge, der findes i nærværende rapport. Årsagen ligger formentlig i sondringen mellem bekymring og utryghed, jf. afsnit 2. I offerunderundersøgelserne bliver respondenterne spurgt til, hvor ofte de tænker på risikoen for at blive offer for kriminalitet, jf. Balvig og Kyvsgaard (2011). Hertil svarede 11 pct. i 2010, at de ofte eller næsten hele tiden tænker på risikoen. Da man umiddelbart vil forvente, at man er utryg, hvis man ofte eller næsten hele tiden tænker på risikoen for at blive udsat for kriminalitet, tyder resultaterne i offerundersøgelserne på en noget højere utryghed, end hvad denne rapport finder. Forskel i spørgerammen gør det dog svært at sammenligne resultaterne. Blandt andet fokuserer nærværende undersøgelse på tryghedsopfattelsen i nærområdet, mens der ikke er en geografisk afgrænsning i offerundersø- Side 9

11 gelserne. Det betyder, at tryghedsopfattelsen i offerundersøgelsen knytter sig både til nærområdet, og hvor man i øvrigt færdes. Især for unge kan man forestille sig, at det giver større utryghed, fordi de ofte færdes i nattelivet. Som nævnt tidligere beskæftiger Tryghedsmålingen 2011 sig også med utrygheden ved kriminalitet, jf. Hede m.fl. (2011). Til spørgsmålet om, hvorvidt man er utryg ved at færdes i ens kvarter efter mørkets frembrud, svarer omkring 12 pct. bekræftende. Dette er i overensstemmelse med niveauet af utryghed i aften- og nattetimerne i Figur 1. Til gengæld viser målingen, at hele 54 pct. er bekymret for kriminalitet, mens kun 12,1 pct. svarer, at de er utrygge for vold og 23,9 pct. er utrygge for indbrud. Målingen viser dermed, at en stor del er bekymret for kriminalitet uden at være utrygge. Analyserapport :3 Ligesom folk generelt er trygge, er de også meget tilfredse med at bo, hvor de bor. Til spørgsmålet om, hvorvidt man er tilfreds med at bo i sit nærområde, svarer 84 pct., at de er meget tilfredse og 11 pct., at de er lidt tilfredse. Tilfredshedsopfattelsen hænger sammen med tryghedsopfattelsen. Således viser undersøgelsen, at jo mere tryg man er i sit nærområde, desto mere tilfreds er man med at bo der. Næsten 100 pct. af de meget trygge respondenter er også tilfredse med at bo i deres nærområde, jf. Figur 2. Blandt de meget utrygge er mere end 60 pct. utilfredse med at bo i deres område. Dog er der stadigvæk 27 pct., der svarer, at de er meget tilfredse. Figur 2 Sammenhæng mellem tryghed i og tilfredshed med nærområdet Pct ,2 6,2 5,6 6,0 19,8 29,9 27,3 40,8 11,1 15,8 19,0 92,0 23,3 61,3 8,2 46,0 50,8 27,7 Meget tryg Lidt tryg Hverken/eller Lidt utryg Meget utryg Meget utilfreds Lidt utilfreds Hverken/eller Lidt tilfreds Meget tilfreds Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Sammenhængen mellem tryghedsopfattelsen og tilfredshedsfølelsen er stor. Om det er tilfredshed, der skaber tryghed eller tryghed, der skaber tilfredshed, kan ikke umiddelbart afgøres. Det kan også være, at de begge er forklaret af en helt tredje variabel Trygheden er størst i de små byer og på landet Selvom danskerne generelt er meget trygge, er der betydelige forskelle i trygheden blandt beboerne i landets kommuner. Ved brug af registeroplysninger kan respondenterne kobles til kommuner. I det følgende sammenlignes kommunerne på baggrund af et beregnet tryghedsindeks ud fra beboernes svar, jf. boks 1. Side 10

12 Tryghedsindekset omdanner svarskalaen til spørgsmålet, om man føler sig tryg i sit nærområde, til en størrelse mellem 0 og 100. Figur 3 viser tryghedsindekset for de forskellige kommuner. Kommunerne er inddelt i fire kvartiler efter værdien af tryghedsindekset. Kun kommuner med flere end 10 observationer er medtaget i figuren. Analyserapport :3 Der er stor forskel i spredning af tryghedsindekset inden for kvartilerne. I kvartilen med de laveste værdier ligger tryghedsindekset i intervallet fra [76,1;89,8], mens intervallet i kvartilen med de højeste værdier er [94,6;100]. Den laveste værdi af tryghedsindekset på 76,1 findes i Albertslund, mens tryghedsindekset når maksimum i Lemvig og på Bornholm. Københavns kommune tilhører kvartilen med de laveste værdier af tryghedsindekset med en værdi på 87,3. Der er ikke et klart billede af fordelingen af trygheden, når man kigger på Danmarkskortet i Figur 3, men der er en tendens til flere relativt utrygge kommuner i og omkring København. Samtidigt synes der at være relativt større utryghed i de kommuner, hvor de store byer findes. Det tyder således på, at man har mindre at bekymre sig om i små kommuner, når det gælder kriminalitet. 4 På den ene side kan dette resultat skyldes forskelle blandt kommunernes beboersammensætning i relation til individkarakteristika i stedet for egentlige geografiske forskelle. På den anden side kan den større grad af utryghed i større byer være forårsaget af større sandsynlighed for at blive udsat for kriminalitet. Afsnit 5 undersøger nærmere de enkeltes faktorers effekt på trygheden. Boks 1 Tryghedsindeks På baggrund af spørgsmålet om, hvorvidt respondenten føler sig tryg i sit nærområde, er tryghedsindekset beregnet. For hver respondent omregnes svaret til et indeks tal, således at 'meget tryg' svarer til 100, 'lidt tryg' svarer til 75, 'hverken eller' svarer til 50, 'lidt utryg' svarer til 25, og 'meget utryg' svarer til 0. For en given gruppe beregnes gennemsnittet af indekstallene og betegnes tryghedsindekset. Dermed opnås et mål, som tager højde for variationen af svarerne inden for en gruppe og muliggør sammenligning af grupper. Jo tættere tryghedsindekset er på 100, desto tryggere er gruppen for, hvilken gennemsnittet er beregnet. Spørgsmålet, som tryghedsindekset er baseret på, omhandler tryghed generelt, hvor respondenterne bliver spurgt ind til oplevelsen af tryghed i deres nærområde. Givet introduktionen til undersøgelsens tema, som præsenteres før dette spørgsmål, er det oplagt, at respondenterne svarer på tryghed i forhold til kriminalitet. Sammenligner man kommunerne, hvor de 4 største byer ligger, er København den mest utrygge og Aalborg den mest trygge. Et Wald-test viser, at tryghedsindekset for Københavns kommune adskiller sig signifikant fra tryghedsindekset beregnet for resten af landet. Således er man signifikant mere utryg i Københavns kommune end i resten af landet som helhed. Hverken Århus, Odense eller Aalborg kommuner adskiller sig signifikant fra gennemsnittet for resten af landet. Sammenlignes disse 4 kommuner indbyrdes på tryghedsindekset adskiller 4 Resultaterne for de små ø-kommuner er ikke medtaget i Figur 3 pga. for få observationer. Det sparsomme datamateriale viser dog, at man er meget tryg i disse kommuner. Side 11

13 København sig signifikant fra Odense og Aalborg, men ikke Århus. Hverken Århus, Odense eller Aalborg adskiller sig signifikant fra hinanden. Figur 3 Tryghedsindekset beregnet for hver kommune Analyserapport :3 Anm.: Fanø, Samsø, Ærø, Læsø, Langeland, Ishøj, Kerteminde, Stevns, Struer, Odder, Lejre, Solrød, Vallensbæk og Glostrup er ikke medtaget, da der er 10 eller færre observationer. Jo tættere tryghedsindekset er på 100, desto tryggere er beboerne i kommunen. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Gennemsnittet af de enkeltes kommuners tryghedsindekset er på 92,1. 5 Hvilke kommuner, der adskiller sig signifikant fra dette gennemsnit, vises i Tabel 2. Udover Varde ligger de øvrige byer, der er signifikant mere utrygge end kom- 5 Gennemsnittet er beregnet uafhængigt af kommunernes størrelse. Hver kommunes tryghedsindeks tæller med samme vægt. Side 12

14 munegennemsnittet, i hovedstadsområdet. Kommuner, der er signifikant mere trygge end kommunegennemsnittet, er hovedsageligt jyske eller fynske kommuner. Kun Roskilde, Ringsted og Rudersdal er med blandt dem, der adskiller sig positivt. Analyserapport :3 Tabel 2 Kommuner, der adskiller sig signifikant fra gennemsnittet Antal obs. Tryghedsindeks P-værdi Ishøj 7 69,3 0,054 Albertslund 11 76,1 0,075 Fredensborg 24 76,4 0,002 Rødovre 22 78,3 0,058 Ballerup 27 85,5 0,065 Varde 41 85,7 0,063 København ,3 0,002 Gns. over kommuner 92,1 Roskilde 40 95,1 0,090 Viborg 55 95,2 0,040 Vejen 23 96,3 0,019 Thisted 29 96,7 0,003 Ikast-Brande 27 96,8 0,008 Skive 32 96,9 0,003 Ringsted 15 97,0 0,015 Kerteminde 8 97,1 0,063 Odder 10 97,9 0,005 Rudersdal 42 98,4 0,000 Assens 32 99,2 0,000 Anm.: Gennemsnittet over kommuner er beregnet som det simple gennemsnit af kommunernes tryghedsindeks. Signifikansen er testet vha. et Wald-test i forhold til gennemsnittet (konstant). Kommuner, der adskiller sig fra landsgennemsnittet på 10 pct. signifikansniveau, er medtaget i tabellen. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. I spørgeskemaet angiver respondenterne hvilken størrelse by, baseret på antal indbyggere, som de bor i. Beregnes tryghedsindekset på baggrund af kategorierne for bystørrelse, giver kategorierne under indbyggere og på landet de højeste værdier af tryghedsindekset, jf. Tabel 3. Begge værdier er signifikant større end det gennemsnitlige tryghedsindeks. For bystørrelserne under gennemsnittet er der en tendens til, at man er mere utryg i de større byer. Dog har kategorien med indbyggere det laveste tryghedsindeks, hvilket bryder mønstret med, at de største byer er de mest utrygge. Billedet i Tabel 3 understøtter resultaterne fra Figur 3, som indikerer, at kommuner med større byer er mere utrygge. Igen kan resultatet være forårsaget af beboersammensætningen og/eller sandsynligheden for at blive udsat. Side 13

15 Tabel 3 Tryghedsindekset beregnet for bystørrelser Antal obs. Tryghedsindeks P-værdi indbyggere ,7 0,063 Over indbyggere ,9 0, indbyggere ,3 0, indbyggere ,9 0,527 Gns. over bystørrelse 91,5 Under indbyggere ,8 0,000 Jeg bor ikke i en by ,2 0,002 Anm.: Gennemsnittet over bystørrelse er beregnet som det simple gennemsnit af de forskellige bystørrelsers tryghedsindeks. Signifikansen er testet vha. et Wald-test i forhold til gennemsnittet (konstant). Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Analyserapport : Mænd og beboere i kommuner med storbyer er mere udsatte Respondenterne er blevet spurgt, om de har været udsat for hhv. vold, trusler (chikane, gener og tilråb), indbrud, tyveri, narkotika- og hashgener samt hærværk. Perioden afgrænses til de seneste 12 måneder. 6 I Figur 4 angives hvor stor en andel af hhv. mænd og kvinder, der inden for det seneste år har været udsat for de forskellige kriminalitetsformer. Af figuren ses, at tyveri er den mest udbredte kriminelle handling oplevet hos både mænd og kvinder. For begge køn har knap 12 pct. været udsat for tyveri. Indbrud er den næst meste udbredte. Lidt flere mænd har været udsat for indbrud end kvinder. Her svarer 8,3 pct. af mændene mod 6,9 pct. af kvinderne, at de har oplevet indbrud inden for de sidste 12 måneder. For trusler mv., narkotika- og hashgener samt hærværk har omkring 6 pct. blandt begge køn været udsat, mens omkring 1 pct. har oplevet vold på egen krop. Undersøgelsen finder, at mænd generelt er mere udsatte end kvinder, men forskellene er ikke signifikante for nogen af kriminalitetsformerne. Tidligere undersøgelser finder, at mænd har større sandsynlighed end kvinder for at blive udsat for vold, men at forskellen er mindsket de seneste år. Tryghedsmålingen 2011 viser, at kvinder er mere udsat for trusler, mens flere mænd oplever vold, jf. Hede m.fl. (2011). I forhold til Balvig og Kyvsgaard (2011) er det muligt at sammenligne med udsatheden på områderne vold, tyveri og hærværk. De finder præcist de samme andele som i nærværende undersøgelse. Nemlig at 1 pct. har været udsat for vold, 12 pct. for tyveri og 6 pct. for hærværk. Balvig og Kyvsgaard (2011) viser, at der ikke er nævneværdige forskelle i mænd og kvinders sandsynlighed for at blive udsat for tyveri eller hærværk, mens flere mænd oplever vold. 6 Respondenterne bliver ikke spurgt, om de har været udsat for en given kriminalitet mere end en gang. Balvig og Kyvsgaard (2011) viser, at meget få har været udsat for vold mere end en gang. Med hensyn til tyveri og hærværk finder de, at omkring en fjerdedel har været udsat mere end en gang inden for det sidste år forud for interviewtidspunktet. Side 14

16 Figur 4 Udsathed blandt mænd og kvinder inden for det seneste år Pct Analyserapport : Vold Trusler mv. Indbrud Tyveri Narkotikaog Mænd Kvinder hashgener Hærværk Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Registeroplysningerne kan ligeledes bruges til at se på de geografiske forskelle i udsathed. Figur 5 viser, hvor stor en andel i hver kommune, der har været udsat for mindst en af de givne kriminalitetsformer inden for det seneste år. Det fremgår af figuren, at både København, Århus, Odense og Aalborg kommuner tilhører kvartilen med de højeste andele, der har været udsat for kriminalitet. Det tyder således på, at en relativ stor del af kriminaliteten foregår i de store byer. Dette bekræftes i Tabel 4, hvor andelen, der har været udsat for en given forbrydelse, er fordelt på bystørrelse. Sandsynligheden for at blive udsat for kriminalitet, hvis man bor i en by med over indbyggere, er mere end dobbelt så stor i forhold til, hvis man bor på landet. Knap 40 pct. af indbyggerne i de største byer i Danmark angiver at have været udsat for mindst en af de 6 kriminalitetsformer indenfor de sidste 12 måneder. I forhold til gennemsnittet over alle bystørrelser er andelen, der har været udsat i byer med over indbyggere, signifikant højere. Omvendt er andelen, der har været udsat i de små byer og på landet, signifikant lavere, jf. Tabel 4. Side 15

17 Figur 5 Andel, der har været udsat for kriminalitet i landets kommuner Analyserapport :3 Anm.: Fanø, Samsø, Ærø, Læsø, Langeland, Ishøj, Kerteminde, Stevns, Struer, Odder, Lejre, Solrød, Vallensbæk og Glostrup er ikke medtaget, da der er 10 eller færre observationer. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Side 16

18 Tabel 4 Andel, der har været udsat for kriminalitet, fordelt efter bystørrelse Antal obs. Andel udsatte P-værdi Jeg bor ikke i en by ,5 0,000 Under indbyggere ,8 0, indbyggere ,7 0, indbyggere ,5 0,984 Gns. over bystørrelse 24, indbyggere ,9 0,571 Over indbyggere ,5 0,000 Anm.: Gennemsnittet over bystørrelse er beregnet som det simple gennemsnit af andelen af udsatte i hver bystørrelse. Signifikansen er testet vha. et Wald-test i forhold til gennemsnittet (konstant). Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Analyserapport : Indbrud og tyveri er de mest hyppige kriminalitetsformer Respondenterne er blevet spurgt, om de forskellige kriminalitetsformer forekommer i deres nærområde. Besvarelserne viser, at indbrud og tyveri er langt de mest hyppige forekomne kriminalitetsformer blandt de betragtede kriminelle handlinger, jf. Figur 6. Omkring 60 pct. af respondenterne mener, at indbrud og tyveri forekommer i deres nærområde. Herefter kommer hærværk, hvor godt 30 pct. mener, at hærværk præger deres nærområde. Der er knap 23 pct., der mener, at vold forekommer. Den faktiske forekomst af vold kan dog være markant højere, da 20 pct. svarer, at de ikke ved, om vold forekommer i deres nærområde. Det samme gør sig gældende med narkotikaog hashgener, hvor 38 pct. svarer, at de ikke ved, om det forekommer, mens lidt over 20 pct. svarer bekræftende. Trusler, chikane, gener og tilråb er de forbrydelser, de færreste mener, forekommer i deres nærområde. Her svarer lige omkring 10 pct. bekræftende. Figur 6 Forekomst af kriminalitet i nærområdet Pct Vold Trusler mv. Indbrud Tyveri Narkotikaog Ved ikke Nej Ja hashgener Hærværk Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Side 17

19 Sammenhængen mellem tryghedsopfattelsen og forekomsten af kriminalitet kan illustreres ved at sammenholde niveauet af tryghedsindekset med andelen, der angiver, at kriminalitet forekommer i nærområdet for hver kommune. Forekomsten af en given kriminalitetsform plottes mod værdien af tryghedsindekset, som er beregnet ud fra den generelle tryghedsopfattelse. Derved er det muligt at vurdere, om der er større korrelation mellem nogle kriminalitetsformer og tryghed end for andre. Analyserapport :3 Først sammenholdes tryghedsindekset mod andelen, der angiver, at mindst en af de 6 kriminalitetsformer forekommer. Som ventet er der overordnet en negativ sammenhæng mellem de to størrelser, hvilket afspejler, at utrygheden er høj, når forekomsten er høj. Denne negative korrelation er dog ikke påfaldende, jf. bilag C. Den negative korrelation bliver mere tydelig, når tryghedsindekset plottes mod forekomsten af hhv. vold og trusler mv. separat, jf. Figur 7. Det betyder, at når forekomsten af vold og specielt trusler mv. stiger, ses der samtidigt en større grad af utryghed, hvilket vises ved en lavere værdi af tryghedsindekset. Plottes tryghedsindekset derimod mod hhv. indbrud og tyveri er sammenhængen markant svagere, jf. Figur 7. 7 Det tyder således på, at forekomsten af vold og trusler mv. har en stærkere effekt på individets tryghedsopfattelse end de øvrige betragtede forbrydelser. Dette kan skyldes, at omkostningerne ved indbrud og tyveri hovedsageligt er i form af materielle tab, mens vold og trusler mv. i højere grad kan have menneskelige omkostninger. 7 Korrelationen er endnu svagere for narkotika- og hashgener samt hærværk. Disse figurer er ikke vist. Side 18

20 Figur 7 Sammenhæng mellem tryghedsopfattelsen og forekomsten af kriminalitet i kommunerne Tryghedsindeks 100 Tryghedsindeks 100 Analyserapport : Forekomst vold Forekomst trusler mv. Tryghedsindeks Tryghedsindeks Forekomst indbrud Forekomst tyveri Anm.: Fanø, Samsø, Ærø, Læsø, Langeland, Ishøj, Kerteminde, Stevns, Struer, Odder, Lejre, Solrød, Vallensbæk og Glostrup er ikke medtaget, da der er 10 eller færre observationer. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. I nogle tilfælde kan forekomsten af kriminalitet være så utryghedsskabende for den enkelte, at man ikke længere ønsker at bo i området. Knap 3 pct. af respondenterne tilkendegiver at være flyttet inden for de sidste 12 måneder som følge af utryghed ved en eller flere af disse kriminalitetsformer. Til sammenligning er godt 16 pct. af de årige flyttet i Det er således en meget høj andel af det totale antal flytninger på et år, som angives at ske som følge af utryghed. Spørgeskemaet afslører ikke direkte noget om årsagen til utrygheden, der efterfølgende har fået disse personer til at flytte. Men ved at se på, om personerne Side 19 8 Tallet er hentet fra Danmarks Statistik, tabel FLY33 og tabel FLY66.