Kriminalitet og tryghed 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminalitet og tryghed 2012"

Transkript

1 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Analyserapport :3 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Andre undersøgelser... 5 Analyserapport :3 3. Datagrundlag Hvordan ser det ud med kriminaliteten og trygheden? Trygheden er høj Trygheden er størst i de små byer og på landet Mænd og beboere i kommuner med storbyer er mere udsatte Indbrud og tyveri er de mest hyppige kriminalitetsformer Personer, der har været udsat for kriminalitet, er mere utrygge Meget kriminalitet bliver aldrig anmeldt til politiet Mange har taget forholdsregler for at undgå forbrydelser Hvad bestemmer i sidste ende trygheden? Litteratur Side 2

4 Analyserapport :3 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Omfanget af oplevet kriminalitet i ens nærområde har betydning for trivslen og tilfredsheden med, hvor man bor. Særligt er der en sammenhæng mellem det at have været udsat for kriminalitet og tryghedsfølelsen. Analyserapport :3 Men der er selvfølgelig mange andre forhold, der påvirker borgernes oplevede tryghed. Tilstedeværelsen af politi kan spille en rolle. Forsikringsselskaberne giver økonomisk tryghed ved at dække de økonomiske tab efter indbrud og tyveri. Borgerne kan også selv mindske risikoen for at blive udsat for kriminalitet. Reaktionsmulighederne spænder lige fra enkel indbrudsforebyggelse i form af bedre låse og nabosamarbejde til markante adfærdsændringer ultimativt flytning - hvis man føler sig truet og utryg i sit nærområde. Omkostningerne og generne ved sådanne adfærdsændringer pga. kriminalitet kan være på niveau med eller endda større end de direkte omkostninger i form af det stjålnes værdi, skaderne efter hærværk eller sygefravær efter vold. har gennemført en registerbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om kriminalitet og tryghed i nærområdet samt adfærdsændringer som konsekvens af kriminalitet. I analysen ses der nærmere på følgende kriminalitetsformer: vold, trusler, chikane, gener og tilråb, indbrud, tyveri, narkotika- og hashgener samt hærværk. Disse kriminalitetsformer er udvalgt, da det er typer af forbrydelser, som de fleste kan forholde sig til, samt at de er forholdsvis almindelige. Analysens resultater bygger på svar fra tilfældigt udvalgte personer i alderen år. Undersøgelsen har særligt fokus på betydningen af geografiske og socioøkonomiske forskelle køn, alder, uddannelse, indkomst, oprindelsesland osv. Resultaterne fra rapporten viser, at Danskerne er generelt meget trygge i deres nærområde. 93 pct. angiver, at de føler sig trygge i større eller mindre grad. Der er stor variation i tryghedsopfattelsen mellem landets kommuner, jf. Figur 3, hvor især kommuner omkring hovedstaden er blandt de mindst trygge. Også mellem bystørrelser er der forskelle. Her er tryghedsfølelsen størst på landet og i de små byer, jf. Tabel 3. Indbrud og tyveri er de hyppigst forekommende kriminalitetsformer - omkring 60 pct. siger, at det forekommer i deres nærområde. Lidt over hver femte mener, at vold samt narkotika- og hashgener forekommer. Hver tredje svarer, at hærværk forekommer i deres nærområde, mens hver tiende angiver, at trusler mv. forekommer. Forekomsten af kriminalitet skaber utryghed. Utrygheden, som indbrud i nærområdet skaber, er på niveau med utrygheden, som vold skaber. Vold er den af de betragtede kriminalitetsformer, som færrest har oplevet - godt 1,5 pct. har inden for de sidste 12 måneder været udsat for vold. Trusler mv., narkotika- og hashgener samt hærværk har godt 6 pct. været udsat for. Over 7 pct. har haft indbrud, mens tyveri ligger øverst på listen med 12 pct. udsatte. Selvom danskerne er meget trygge, påvirker forekomsten af kriminalitet alligevel i høj grad hverdagen og får folk til at ændre adfærd. Mange har taget forholdsregler for at undgå forbrydelser. Blandt personer, der har været udsat for vold, er 6 pct. begyndt at gå med kniv eller peberspray, Side 4

6 mod 1 pct. blandt dem, der ikke har været udsat. Omkring en tredjedel, hvad enten de har været udsat eller ej, har ændret deres daglige færden i nærområdet for at undgå at blive udsat for vold og trusler mv. Over 70 pct. har fået naboen til at holde øje med huset eller ladet lyset brænde for at mindske risikoen for indbrud. I forbindelse med forekomsten af narkotika- og hashgener har omkring hver femte tænkt over, hvor deres børn må lege. For en mere udtømmende liste se Tabel 7 Analyserapport :3 Den ultimative forholdsregel, hvor man er flyttet som følge af utryghed, har 3 pct. af de adspurgte foretaget inden for de sidste 12 måneder. Variationen mellem den oplevede tryghed i kommuner og byer skyldes i høj grad forskelle i udsathed for kriminalitet. Individkarakteristika som alder, uddannelse, familieforhold, oprindelsesland, stilling og indkomst har isoleret set ikke afgørende effekt på tryghedsfølelsen. Der er dog en tendens til, at kvinder er mere utrygge ved forekomsten af kriminalitet end mænd. Rapporten er opbygget som følger: I afsnit 2 refereres andre undersøgelser på området. I afsnit 3 beskrives datagrundlaget, herunder hvordan stikprøven opregnes til et repræsentativt befolkningsniveau. Afsnit 4 beskriver resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, hvor emnerne er: - 4.1: Generel tryghedsopfattelse - 4.2: Geografisk vinkel på tryghed - 4.3: Udsathed for kriminalitet - 4.4: Oplevet forekomst af kriminalitet - 4.5: Sammenhæng mellem tryghed og forekomst af kriminalitet - 4.6: Andel af kriminalitet, der anmeldes - 4.7: Indsats for at mindske risiko for at blive udsat for kriminalitet Afsnit 5 indeholder en økonometrisk analyse af hvilke faktorer, der påvirker den enkeltes tryghed. 2. Andre undersøgelser Hvert andet år udarbejder Trygfonden en tryghedsmåling. Den seneste er gennemført i 2011, jf. Hede m.fl. (2011). Målingerne drager konklusioner om danskernes generelle tryghedsopfattelse på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit på knap personer bosat i Danmark i alderen år i det givne år. Rapporterne omhandler danskernes tryghedstilstand på en lang række områder, heriblandt kriminalitet. 1 På baggrund af den seneste rapport konkluderes det, at man i Danmark generelt er tryg, men at trygheden har været faldende siden den første måling i Det skyldes hovedsageligt, at antallet af de mest utrygge er stigende. En stor del af den voksende utryghed kan forklares med følgerne af den økonomiske krise. Især utrygheden blandt de unge synes at være påvirket af krisen og frygt for ledighed. Nogle spørgsmål relateres direkte til kriminalitet. Blandt andet svarer flere og flere, at de er utrygge ved indbrud. Næsten hver fjerde frygter indbrud i Tryghedsmålingen spørger også ind til, om danskerne er bekymret for kriminalitet. Her viser den seneste rapport, at 11 pct. er meget bekymret for kriminalitet i I de enkelte år er der lagt særlig vægt på et aktuelt emne. I Tryghedsmålingen 2011 er det økonomi som følge af finanskrisen. Side 5

7 Københavns Kommune gennemfører ligeledes en kontinuerlig spørgeskemaundersøgelse om københavnernes tryghedsopfattelse, udsathed og anmeldelsestilbøjelighed. Fokus er på borgernes nærområde. Undersøgelsen blev gennemført første gang i 2009 og er blevet gentaget hvert år siden da. Formålet er at kunne beregne et såkaldt tryghedsindeks, som kan bruges til at målrette og evaluere de tryghedsskabende indsatser. Den seneste tryghedsindeksundersøgelse er udgivet i, jf. Københavns Kommune (). Tryghedsindeksundersøgelserne har givet stor inspiration til nærværende undersøgelse, og en del af spørgsmålene er identiske. Tryghedsindeksundersøgelserne finder generelt mindre tryghed og lavere anmeldelsestilbøjelighed i forhold til nærværende undersøgelse, jf. afsnit 4. Analyserapport :3 Offerundersøgelserne er udarbejdet af Justitsministeriet og Københavns Universitet, jf. Balvig og Kyvsgaard (2011). Undersøgelserne omhandler danskernes udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold (i de seneste år også røveri og tvangssamleje) samt hvor stor en del, der bliver anmeldt til politiet. Undersøgelserne er baseret på forholdsvis store stikprøver blandt de årige danskere. Hvert år bliver omkring personer tilfældigt udvalgt. I 2010 finder offerundersøgelserne, at 11 pct. af befolkningen tænker ofte eller næsten hele tiden på risikoen for at blive udsat for vold, tyveri, hærværk eller lignende. Især kvinder er bekymret for at blive udsat for kriminalitet. Der er ikke stor forskel i bekymringen på tværs af aldersgrupper, men der synes at være en tendens til, at ældre er mere bekymret. Hvor bekymret man er, afhænger i høj grad af, om man har været udsat for kriminalitet eller ej, hvor selvsagt dem, der har været udsat, er mere bekymret. For de kriminalitetsformer, hvor sammenligning er mulig, finder offerundersøgelserne og nærværende analyse identiske resultater med hensyn til antallet, der har været udsat for kriminelle handlinger, jf. afsnit 4.3. Justitsministeriet har siden 1985 målt danskernes bekymring for vold og kriminalitet, jf. Justitsministeriet (2011). Andelen af danskere, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, er faldet markant set over en længere årrække, men er dog fortsat på et højt niveau. I 2011 svarede 31,5 pct., at de er meget bekymret, sammenlignet med midt 90'erne, hvor omkring 65 pct. svarede, at de var meget bekymrede. Andelen af meget bekymret i 2011 er markant højere end hvad tryghedsmålingen finder. Begge undersøgelser fandt en andel på godt 30 pct. i 2005, men siden da er andelen faldet mere i Tryghedsmålingen. Forskelle i opbygning af spørgeskema i denne undersøgelse og de tidligere undersøgelser besværliggør sammenligning af resultaterne, selvom alle undersøgelserne umiddelbart beskæftiger sig med tryghed og udsathed. For det første kan det skyldes forskel i begreberne bekymring og utryghed. I spørgeskemaundersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport, bliver der spurgt til, hvor trygge respondenterne synes de er, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som, hvis der blev spurgt til, om man er bekymret. Man kan meget vel være bekymret for noget, uden at det skaber utryghed. I Hede m.fl. (2011) angiver over halvdelen af respondenterne, at de er lidt eller meget bekymret for kriminalitet og langt færre, at de er utrygge ved givne kriminalitetsformer. Utryghed er udtryk for mere end bekymring og vil i større grad påvirke dagligdagen. Derfor vil andelen af bekymrede formentlig være større end andelen af utrygge. For det andet kan variationen afhænge af, om spørgsmålet vedrører den samfundsmæssige bekymring for kriminalitet versus personlige risiko, dvs. om man frygter selv at blive udsat. Dette hænger sammen med ovenstående skelnen mellem utryghed og bekymring, og man vil ligeledes forvente større udbredelse Side 6

8 af den samfundsmæssige bekymring end den personlige. I nærværende undersøgelse spørges ind til kriminalitet i nærområdet for at opnå svar, der relaterer sig til den personlige utryghed. 3. Datagrundlag Data, der ligger til grund for denne analyse, er en spørgeskemaundersøgelse foretaget for af Danmarks Statistik. Data er indsamlet i perioden 6. december 2011 til 22. januar. Analyserapport :3 Interviewpersonerne er først og fremmest blevet spurgt til deres tryghedsopfattelse generelt og i forhold til 6 kriminalitetsformer. Derudover er de blevet spurgt om deres egne oplevelser, når det kommer til udsathed for og forekomst af kriminalitet, samt hvilke forholdsregler de har taget for at undgå at blive udsat for kriminalitet. Undersøgelsen beskæftiger sig med følgende 6 forskellige kriminalitetsformer: vold; trusler, chikane, gener og tilråb; indbrud; tyveri; narkotika- og hashgener 2 samt hærværk. Disse former er udvalgt, da de er forholdsvis velkendte, og fordi det er begivenheder, som de fleste kender til og kan forholde sig til. Det er ligeledes begivenheder, der forventes at have stor indflydelse på folks tryghedsopfattelse. Spørgeskemaet fokuserer på nærområdet. Denne geografiske afgrænsning anvendes for at indsnævre til den personlige tryghedsopfattelse frem for en generel samfundsbekymring. Ligeledes anvendes vendingerne 'du' og 'din' for at opnå indblik i den individuelle tryghedsopfattelse. En del af spørgsmålene er taget direkte fra Københavns kommunes tryghedsindeksundersøgelse, jf. Københavns Kommune (). I København kommunes undersøgelse deltager kun personer, som er bosat i Københavns kommune, til forskel fra nærværende undersøgelse, der spørger et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Danmarks Statistik har tilfældigt udvalgt en bruttostikprøve på personer i alderen årige fra den danske befolkning via cpr-registret. Udvælgelsesmetoden sikrer, at alle personer i aldersgruppen har lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt, hvormed bruttostikprøven er repræsentativ for den danske befolkning. For nogle personer i den udvalgte bruttostikprøve har det ikke været muligt at finde adresseoplysninger, enten fordi de er omfattet af forskerbeskyttelse 3, er hjemløse eller udvandrede. Det giver en nettostikprøve på personer, som det har været muligt at finde kontaktoplysninger på. Ud af nettostikprøven har personer besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 65,4 pct. i forhold til nettostikprøven, jf. Tabel 1. Alle i nettostikprøven er i første omgang kontaktet via brev fra Danmarks Statistik om muligheden for at deltage i undersøgelsen via internettet. I brevet introduceres de til undersøgelsen og dens tema. 2 Hermed menes de gener, som følger af, at der bliver solgt narkotika og hash i nærområdet, at der ligger kanyler osv. på gaden, etc. 3 I perioden har det været muligt at forskerbeskytte sig på flyttemeddelelsesblanketten. Omkring personer i den danske befolkning er forskerbeskyttet, hvilket betyder, at de ikke kan kontaktes ved interviewundersøgelser udført af Danmarks Statistik. Da unge i større omfang flytter, er bortfaldet i særlig grad skævt for de unge. Omkring en fjerdedel af de unge mellem 20 og 29 år har valgt at forskerbeskytte sig ved optællingen i 2007 og Selvom man siden 2007 skal henvende sig til folkeregisteret for at blive tilmeldt forskerbeskyttelse, er tendensen stadig stigende, se Fangel m.fl. (2007). Side 7

9 I forhold til den repræsentative bruttostikprøve er der frafald både som følge af manglende adresseoplysninger og som følge af, at ikke alle, der har modtaget brevet, har besvaret spørgeskemaet. Den sidste form for frafald betegnes det egentlige bortfald. I Tabel 1 ses mulige årsager til bortfaldet, dvs. årsager til manglede besvarelser fra dem, som har modtaget informationsbrevet. Hvis ikke interviewpersonerne har besvaret spørgeskemaet via internettet inden for en given periode, har Danmarks Statistik forsøgt at kontakte personerne telefonisk. Blandt svarpopulationen har 63,2 pct. givet svar via internettet og de resterende 36,8 pct. via telefoninterview. Langt den største grund til bortfaldet skyldes, at det ikke har været muligt at komme i telefonisk kontakt, enten fordi personerne ikke er blevet truffet hjemme, eller fordi det ikke har været muligt at finde deres telefonnummer. Omkring en fjerdedel af bortfaldet skyldes, at personerne aktivt har fravalgt at medvirke i undersøgelsen. Analyserapport :3 Tabel 1 Bortfald i nettostikprøve Nettostikprøve Bortfald --antal pct Svar ,4 - Ikke truffet ,2 29,6 Nægter 478 9,5 27,5 Øvrigt bortfald 80 1,6 4,6 Sprogvanskeligheder 43 0,9 2,5 Ikke kontakt på tlf.nr ,5 10,0 Ikke fundet tlf.nr ,9 25,8 Total ,0 100,0 Kilde: Egne beregninger på spørgeskemadata. Data fra spørgeskemaet er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik, hvormed der opnås oplysninger om individkarakteristika såsom uddannelse og civilstatus. Det er dermed også muligt at vurdere repræsentativiteten af stikprøven i forhold til befolkningen på forskellige individkarakteristika. Hvis bortfaldet ikke er tilfældigt, men afhænger af individkarakteristika ved de personer, som falder bort, er svarpopulationen ikke repræsentativ for befolkningen. I det tilfælde kan man ikke umiddelbart overføre resultaterne af undersøgelsen til at gælde for befolkningen som helhed. En bortfaldsanalyse viser, at bortfaldet ikke er tilfældigt, jf. bilag A. Det er dermed nødvendigt at vægte svarpopulationen for at opnå repræsentativitet. De anvendte vægte beregnes ved brug af Inverse Probability Weights (IPW), jf. bilag A. 4. Hvordan ser det ud med kriminaliteten og trygheden? I det følgende afsnit beskrives resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Alle resultater gennemgås på baggrund af den vægtede stikprøve. Spørgsmålene, som ligger bag de respektive figurer og tabeller, kan findes i bilag B Trygheden er høj Danskerne er generelt meget trygge i deres nærområde. Til spørgsmålet, om hvorvidt man føler sig tryg i sit nærområde, svarer 93 pct., at de føler sig trygge i mere eller mindre grad. Kun 0,6 pct. svarer, at de føler sig meget utrygge, mens 2,8 pct. svarer, at de er lidt utrygge, jf. Figur 1. Side 8

10 Tryghedsopfattelsen afhænger af, hvornår på døgnet man færdes i sit nærområde. Fordelingen af tryghedsopfattelsen i hhv. dagtimerne og aften/nattetimerne er vist i Figur 1. Langt de fleste føler sig trygge, når de færdes i nærområdet i dagtimerne. 97 pct. føler sig lidt eller meget trygge. Trygheden falder derimod i aften- og nattetimerne. Andelen af lidt eller meget trygge falder til 80 pct. i aften- og nattetimerne. Heraf angiver langt færre, at de er meget trygge i forhold andelen i dagstimerne. Omvendt er knap 9 pct. lidt utrygge i nærområdet i aften- og nattetimerne, mens denne andel er forsvindende lille i dagtimerne. Analyserapport :3 Når respondenterne spørges ind til deres tryghedsopfattelse i egen bolig, er hele 98 pct. trygge. Det tyder på, at hjemmet er en tryghedszone. Figur 1 Hvor tryg er du i dit nærområde? Pct ,7 15,9 6,8 8,7 4, , ,0 90, , Generelt Dagtimerne Aften- og nattetimerne Meget utryg Lidt utryg Hverken/eller Lidt tryg Meget tryg Anm.: Søjlerne for hhv. dagtimerne og aften- og nattetimerne summer ikke til 100 pct., da svarmulighederne 'færdes ikke' og 'ved ikke' ikke er medtaget i figuren. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Den høje grad af tryghed findes også i tidligere undersøgelser af danskernes tryghed, men der er variation i de fundne resultater. I Justitsministeriets årlige måling af danskernes bekymring for vold og kriminalitet er andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, på 31,5 pct. i 2011, jf. Justitsministeriet (2011). Selvom andelen er faldet signifikant siden 1985, hvor målingen startede, ligger denne andel markant højere end andelen af utrygge, der findes i nærværende rapport. Årsagen ligger formentlig i sondringen mellem bekymring og utryghed, jf. afsnit 2. I offerunderundersøgelserne bliver respondenterne spurgt til, hvor ofte de tænker på risikoen for at blive offer for kriminalitet, jf. Balvig og Kyvsgaard (2011). Hertil svarede 11 pct. i 2010, at de ofte eller næsten hele tiden tænker på risikoen. Da man umiddelbart vil forvente, at man er utryg, hvis man ofte eller næsten hele tiden tænker på risikoen for at blive udsat for kriminalitet, tyder resultaterne i offerundersøgelserne på en noget højere utryghed, end hvad denne rapport finder. Forskel i spørgerammen gør det dog svært at sammenligne resultaterne. Blandt andet fokuserer nærværende undersøgelse på tryghedsopfattelsen i nærområdet, mens der ikke er en geografisk afgrænsning i offerundersø- Side 9

11 gelserne. Det betyder, at tryghedsopfattelsen i offerundersøgelsen knytter sig både til nærområdet, og hvor man i øvrigt færdes. Især for unge kan man forestille sig, at det giver større utryghed, fordi de ofte færdes i nattelivet. Som nævnt tidligere beskæftiger Tryghedsmålingen 2011 sig også med utrygheden ved kriminalitet, jf. Hede m.fl. (2011). Til spørgsmålet om, hvorvidt man er utryg ved at færdes i ens kvarter efter mørkets frembrud, svarer omkring 12 pct. bekræftende. Dette er i overensstemmelse med niveauet af utryghed i aften- og nattetimerne i Figur 1. Til gengæld viser målingen, at hele 54 pct. er bekymret for kriminalitet, mens kun 12,1 pct. svarer, at de er utrygge for vold og 23,9 pct. er utrygge for indbrud. Målingen viser dermed, at en stor del er bekymret for kriminalitet uden at være utrygge. Analyserapport :3 Ligesom folk generelt er trygge, er de også meget tilfredse med at bo, hvor de bor. Til spørgsmålet om, hvorvidt man er tilfreds med at bo i sit nærområde, svarer 84 pct., at de er meget tilfredse og 11 pct., at de er lidt tilfredse. Tilfredshedsopfattelsen hænger sammen med tryghedsopfattelsen. Således viser undersøgelsen, at jo mere tryg man er i sit nærområde, desto mere tilfreds er man med at bo der. Næsten 100 pct. af de meget trygge respondenter er også tilfredse med at bo i deres nærområde, jf. Figur 2. Blandt de meget utrygge er mere end 60 pct. utilfredse med at bo i deres område. Dog er der stadigvæk 27 pct., der svarer, at de er meget tilfredse. Figur 2 Sammenhæng mellem tryghed i og tilfredshed med nærområdet Pct ,2 6,2 5,6 6,0 19,8 29,9 27,3 40,8 11,1 15,8 19,0 92,0 23,3 61,3 8,2 46,0 50,8 27,7 Meget tryg Lidt tryg Hverken/eller Lidt utryg Meget utryg Meget utilfreds Lidt utilfreds Hverken/eller Lidt tilfreds Meget tilfreds Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Sammenhængen mellem tryghedsopfattelsen og tilfredshedsfølelsen er stor. Om det er tilfredshed, der skaber tryghed eller tryghed, der skaber tilfredshed, kan ikke umiddelbart afgøres. Det kan også være, at de begge er forklaret af en helt tredje variabel Trygheden er størst i de små byer og på landet Selvom danskerne generelt er meget trygge, er der betydelige forskelle i trygheden blandt beboerne i landets kommuner. Ved brug af registeroplysninger kan respondenterne kobles til kommuner. I det følgende sammenlignes kommunerne på baggrund af et beregnet tryghedsindeks ud fra beboernes svar, jf. boks 1. Side 10

12 Tryghedsindekset omdanner svarskalaen til spørgsmålet, om man føler sig tryg i sit nærområde, til en størrelse mellem 0 og 100. Figur 3 viser tryghedsindekset for de forskellige kommuner. Kommunerne er inddelt i fire kvartiler efter værdien af tryghedsindekset. Kun kommuner med flere end 10 observationer er medtaget i figuren. Analyserapport :3 Der er stor forskel i spredning af tryghedsindekset inden for kvartilerne. I kvartilen med de laveste værdier ligger tryghedsindekset i intervallet fra [76,1;89,8], mens intervallet i kvartilen med de højeste værdier er [94,6;100]. Den laveste værdi af tryghedsindekset på 76,1 findes i Albertslund, mens tryghedsindekset når maksimum i Lemvig og på Bornholm. Københavns kommune tilhører kvartilen med de laveste værdier af tryghedsindekset med en værdi på 87,3. Der er ikke et klart billede af fordelingen af trygheden, når man kigger på Danmarkskortet i Figur 3, men der er en tendens til flere relativt utrygge kommuner i og omkring København. Samtidigt synes der at være relativt større utryghed i de kommuner, hvor de store byer findes. Det tyder således på, at man har mindre at bekymre sig om i små kommuner, når det gælder kriminalitet. 4 På den ene side kan dette resultat skyldes forskelle blandt kommunernes beboersammensætning i relation til individkarakteristika i stedet for egentlige geografiske forskelle. På den anden side kan den større grad af utryghed i større byer være forårsaget af større sandsynlighed for at blive udsat for kriminalitet. Afsnit 5 undersøger nærmere de enkeltes faktorers effekt på trygheden. Boks 1 Tryghedsindeks På baggrund af spørgsmålet om, hvorvidt respondenten føler sig tryg i sit nærområde, er tryghedsindekset beregnet. For hver respondent omregnes svaret til et indeks tal, således at 'meget tryg' svarer til 100, 'lidt tryg' svarer til 75, 'hverken eller' svarer til 50, 'lidt utryg' svarer til 25, og 'meget utryg' svarer til 0. For en given gruppe beregnes gennemsnittet af indekstallene og betegnes tryghedsindekset. Dermed opnås et mål, som tager højde for variationen af svarerne inden for en gruppe og muliggør sammenligning af grupper. Jo tættere tryghedsindekset er på 100, desto tryggere er gruppen for, hvilken gennemsnittet er beregnet. Spørgsmålet, som tryghedsindekset er baseret på, omhandler tryghed generelt, hvor respondenterne bliver spurgt ind til oplevelsen af tryghed i deres nærområde. Givet introduktionen til undersøgelsens tema, som præsenteres før dette spørgsmål, er det oplagt, at respondenterne svarer på tryghed i forhold til kriminalitet. Sammenligner man kommunerne, hvor de 4 største byer ligger, er København den mest utrygge og Aalborg den mest trygge. Et Wald-test viser, at tryghedsindekset for Københavns kommune adskiller sig signifikant fra tryghedsindekset beregnet for resten af landet. Således er man signifikant mere utryg i Københavns kommune end i resten af landet som helhed. Hverken Århus, Odense eller Aalborg kommuner adskiller sig signifikant fra gennemsnittet for resten af landet. Sammenlignes disse 4 kommuner indbyrdes på tryghedsindekset adskiller 4 Resultaterne for de små ø-kommuner er ikke medtaget i Figur 3 pga. for få observationer. Det sparsomme datamateriale viser dog, at man er meget tryg i disse kommuner. Side 11

13 København sig signifikant fra Odense og Aalborg, men ikke Århus. Hverken Århus, Odense eller Aalborg adskiller sig signifikant fra hinanden. Figur 3 Tryghedsindekset beregnet for hver kommune Analyserapport :3 Anm.: Fanø, Samsø, Ærø, Læsø, Langeland, Ishøj, Kerteminde, Stevns, Struer, Odder, Lejre, Solrød, Vallensbæk og Glostrup er ikke medtaget, da der er 10 eller færre observationer. Jo tættere tryghedsindekset er på 100, desto tryggere er beboerne i kommunen. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Gennemsnittet af de enkeltes kommuners tryghedsindekset er på 92,1. 5 Hvilke kommuner, der adskiller sig signifikant fra dette gennemsnit, vises i Tabel 2. Udover Varde ligger de øvrige byer, der er signifikant mere utrygge end kom- 5 Gennemsnittet er beregnet uafhængigt af kommunernes størrelse. Hver kommunes tryghedsindeks tæller med samme vægt. Side 12

14 munegennemsnittet, i hovedstadsområdet. Kommuner, der er signifikant mere trygge end kommunegennemsnittet, er hovedsageligt jyske eller fynske kommuner. Kun Roskilde, Ringsted og Rudersdal er med blandt dem, der adskiller sig positivt. Analyserapport :3 Tabel 2 Kommuner, der adskiller sig signifikant fra gennemsnittet Antal obs. Tryghedsindeks P-værdi Ishøj 7 69,3 0,054 Albertslund 11 76,1 0,075 Fredensborg 24 76,4 0,002 Rødovre 22 78,3 0,058 Ballerup 27 85,5 0,065 Varde 41 85,7 0,063 København ,3 0,002 Gns. over kommuner 92,1 Roskilde 40 95,1 0,090 Viborg 55 95,2 0,040 Vejen 23 96,3 0,019 Thisted 29 96,7 0,003 Ikast-Brande 27 96,8 0,008 Skive 32 96,9 0,003 Ringsted 15 97,0 0,015 Kerteminde 8 97,1 0,063 Odder 10 97,9 0,005 Rudersdal 42 98,4 0,000 Assens 32 99,2 0,000 Anm.: Gennemsnittet over kommuner er beregnet som det simple gennemsnit af kommunernes tryghedsindeks. Signifikansen er testet vha. et Wald-test i forhold til gennemsnittet (konstant). Kommuner, der adskiller sig fra landsgennemsnittet på 10 pct. signifikansniveau, er medtaget i tabellen. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. I spørgeskemaet angiver respondenterne hvilken størrelse by, baseret på antal indbyggere, som de bor i. Beregnes tryghedsindekset på baggrund af kategorierne for bystørrelse, giver kategorierne under indbyggere og på landet de højeste værdier af tryghedsindekset, jf. Tabel 3. Begge værdier er signifikant større end det gennemsnitlige tryghedsindeks. For bystørrelserne under gennemsnittet er der en tendens til, at man er mere utryg i de større byer. Dog har kategorien med indbyggere det laveste tryghedsindeks, hvilket bryder mønstret med, at de største byer er de mest utrygge. Billedet i Tabel 3 understøtter resultaterne fra Figur 3, som indikerer, at kommuner med større byer er mere utrygge. Igen kan resultatet være forårsaget af beboersammensætningen og/eller sandsynligheden for at blive udsat. Side 13

15 Tabel 3 Tryghedsindekset beregnet for bystørrelser Antal obs. Tryghedsindeks P-værdi indbyggere ,7 0,063 Over indbyggere ,9 0, indbyggere ,3 0, indbyggere ,9 0,527 Gns. over bystørrelse 91,5 Under indbyggere ,8 0,000 Jeg bor ikke i en by ,2 0,002 Anm.: Gennemsnittet over bystørrelse er beregnet som det simple gennemsnit af de forskellige bystørrelsers tryghedsindeks. Signifikansen er testet vha. et Wald-test i forhold til gennemsnittet (konstant). Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Analyserapport : Mænd og beboere i kommuner med storbyer er mere udsatte Respondenterne er blevet spurgt, om de har været udsat for hhv. vold, trusler (chikane, gener og tilråb), indbrud, tyveri, narkotika- og hashgener samt hærværk. Perioden afgrænses til de seneste 12 måneder. 6 I Figur 4 angives hvor stor en andel af hhv. mænd og kvinder, der inden for det seneste år har været udsat for de forskellige kriminalitetsformer. Af figuren ses, at tyveri er den mest udbredte kriminelle handling oplevet hos både mænd og kvinder. For begge køn har knap 12 pct. været udsat for tyveri. Indbrud er den næst meste udbredte. Lidt flere mænd har været udsat for indbrud end kvinder. Her svarer 8,3 pct. af mændene mod 6,9 pct. af kvinderne, at de har oplevet indbrud inden for de sidste 12 måneder. For trusler mv., narkotika- og hashgener samt hærværk har omkring 6 pct. blandt begge køn været udsat, mens omkring 1 pct. har oplevet vold på egen krop. Undersøgelsen finder, at mænd generelt er mere udsatte end kvinder, men forskellene er ikke signifikante for nogen af kriminalitetsformerne. Tidligere undersøgelser finder, at mænd har større sandsynlighed end kvinder for at blive udsat for vold, men at forskellen er mindsket de seneste år. Tryghedsmålingen 2011 viser, at kvinder er mere udsat for trusler, mens flere mænd oplever vold, jf. Hede m.fl. (2011). I forhold til Balvig og Kyvsgaard (2011) er det muligt at sammenligne med udsatheden på områderne vold, tyveri og hærværk. De finder præcist de samme andele som i nærværende undersøgelse. Nemlig at 1 pct. har været udsat for vold, 12 pct. for tyveri og 6 pct. for hærværk. Balvig og Kyvsgaard (2011) viser, at der ikke er nævneværdige forskelle i mænd og kvinders sandsynlighed for at blive udsat for tyveri eller hærværk, mens flere mænd oplever vold. 6 Respondenterne bliver ikke spurgt, om de har været udsat for en given kriminalitet mere end en gang. Balvig og Kyvsgaard (2011) viser, at meget få har været udsat for vold mere end en gang. Med hensyn til tyveri og hærværk finder de, at omkring en fjerdedel har været udsat mere end en gang inden for det sidste år forud for interviewtidspunktet. Side 14

16 Figur 4 Udsathed blandt mænd og kvinder inden for det seneste år Pct Analyserapport : Vold Trusler mv. Indbrud Tyveri Narkotikaog Mænd Kvinder hashgener Hærværk Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Registeroplysningerne kan ligeledes bruges til at se på de geografiske forskelle i udsathed. Figur 5 viser, hvor stor en andel i hver kommune, der har været udsat for mindst en af de givne kriminalitetsformer inden for det seneste år. Det fremgår af figuren, at både København, Århus, Odense og Aalborg kommuner tilhører kvartilen med de højeste andele, der har været udsat for kriminalitet. Det tyder således på, at en relativ stor del af kriminaliteten foregår i de store byer. Dette bekræftes i Tabel 4, hvor andelen, der har været udsat for en given forbrydelse, er fordelt på bystørrelse. Sandsynligheden for at blive udsat for kriminalitet, hvis man bor i en by med over indbyggere, er mere end dobbelt så stor i forhold til, hvis man bor på landet. Knap 40 pct. af indbyggerne i de største byer i Danmark angiver at have været udsat for mindst en af de 6 kriminalitetsformer indenfor de sidste 12 måneder. I forhold til gennemsnittet over alle bystørrelser er andelen, der har været udsat i byer med over indbyggere, signifikant højere. Omvendt er andelen, der har været udsat i de små byer og på landet, signifikant lavere, jf. Tabel 4. Side 15

17 Figur 5 Andel, der har været udsat for kriminalitet i landets kommuner Analyserapport :3 Anm.: Fanø, Samsø, Ærø, Læsø, Langeland, Ishøj, Kerteminde, Stevns, Struer, Odder, Lejre, Solrød, Vallensbæk og Glostrup er ikke medtaget, da der er 10 eller færre observationer. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Side 16

18 Tabel 4 Andel, der har været udsat for kriminalitet, fordelt efter bystørrelse Antal obs. Andel udsatte P-værdi Jeg bor ikke i en by ,5 0,000 Under indbyggere ,8 0, indbyggere ,7 0, indbyggere ,5 0,984 Gns. over bystørrelse 24, indbyggere ,9 0,571 Over indbyggere ,5 0,000 Anm.: Gennemsnittet over bystørrelse er beregnet som det simple gennemsnit af andelen af udsatte i hver bystørrelse. Signifikansen er testet vha. et Wald-test i forhold til gennemsnittet (konstant). Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Analyserapport : Indbrud og tyveri er de mest hyppige kriminalitetsformer Respondenterne er blevet spurgt, om de forskellige kriminalitetsformer forekommer i deres nærområde. Besvarelserne viser, at indbrud og tyveri er langt de mest hyppige forekomne kriminalitetsformer blandt de betragtede kriminelle handlinger, jf. Figur 6. Omkring 60 pct. af respondenterne mener, at indbrud og tyveri forekommer i deres nærområde. Herefter kommer hærværk, hvor godt 30 pct. mener, at hærværk præger deres nærområde. Der er knap 23 pct., der mener, at vold forekommer. Den faktiske forekomst af vold kan dog være markant højere, da 20 pct. svarer, at de ikke ved, om vold forekommer i deres nærområde. Det samme gør sig gældende med narkotikaog hashgener, hvor 38 pct. svarer, at de ikke ved, om det forekommer, mens lidt over 20 pct. svarer bekræftende. Trusler, chikane, gener og tilråb er de forbrydelser, de færreste mener, forekommer i deres nærområde. Her svarer lige omkring 10 pct. bekræftende. Figur 6 Forekomst af kriminalitet i nærområdet Pct Vold Trusler mv. Indbrud Tyveri Narkotikaog Ved ikke Nej Ja hashgener Hærværk Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. Side 17

19 Sammenhængen mellem tryghedsopfattelsen og forekomsten af kriminalitet kan illustreres ved at sammenholde niveauet af tryghedsindekset med andelen, der angiver, at kriminalitet forekommer i nærområdet for hver kommune. Forekomsten af en given kriminalitetsform plottes mod værdien af tryghedsindekset, som er beregnet ud fra den generelle tryghedsopfattelse. Derved er det muligt at vurdere, om der er større korrelation mellem nogle kriminalitetsformer og tryghed end for andre. Analyserapport :3 Først sammenholdes tryghedsindekset mod andelen, der angiver, at mindst en af de 6 kriminalitetsformer forekommer. Som ventet er der overordnet en negativ sammenhæng mellem de to størrelser, hvilket afspejler, at utrygheden er høj, når forekomsten er høj. Denne negative korrelation er dog ikke påfaldende, jf. bilag C. Den negative korrelation bliver mere tydelig, når tryghedsindekset plottes mod forekomsten af hhv. vold og trusler mv. separat, jf. Figur 7. Det betyder, at når forekomsten af vold og specielt trusler mv. stiger, ses der samtidigt en større grad af utryghed, hvilket vises ved en lavere værdi af tryghedsindekset. Plottes tryghedsindekset derimod mod hhv. indbrud og tyveri er sammenhængen markant svagere, jf. Figur 7. 7 Det tyder således på, at forekomsten af vold og trusler mv. har en stærkere effekt på individets tryghedsopfattelse end de øvrige betragtede forbrydelser. Dette kan skyldes, at omkostningerne ved indbrud og tyveri hovedsageligt er i form af materielle tab, mens vold og trusler mv. i højere grad kan have menneskelige omkostninger. 7 Korrelationen er endnu svagere for narkotika- og hashgener samt hærværk. Disse figurer er ikke vist. Side 18

20 Figur 7 Sammenhæng mellem tryghedsopfattelsen og forekomsten af kriminalitet i kommunerne Tryghedsindeks 100 Tryghedsindeks 100 Analyserapport : Forekomst vold Forekomst trusler mv. Tryghedsindeks Tryghedsindeks Forekomst indbrud Forekomst tyveri Anm.: Fanø, Samsø, Ærø, Læsø, Langeland, Ishøj, Kerteminde, Stevns, Struer, Odder, Lejre, Solrød, Vallensbæk og Glostrup er ikke medtaget, da der er 10 eller færre observationer. Kilde: Egne beregninger på spørgeskema- og registerdata. I nogle tilfælde kan forekomsten af kriminalitet være så utryghedsskabende for den enkelte, at man ikke længere ønsker at bo i området. Knap 3 pct. af respondenterne tilkendegiver at være flyttet inden for de sidste 12 måneder som følge af utryghed ved en eller flere af disse kriminalitetsformer. Til sammenligning er godt 16 pct. af de årige flyttet i Det er således en meget høj andel af det totale antal flytninger på et år, som angives at ske som følge af utryghed. Spørgeskemaet afslører ikke direkte noget om årsagen til utrygheden, der efterfølgende har fået disse personer til at flytte. Men ved at se på, om personerne Side 19 8 Tallet er hentet fra Danmarks Statistik, tabel FLY33 og tabel FLY66.

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark Trygheden i danske byområder -

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2010 Af Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard November 2011 Københavns Universitet * Justitsministeriet Det Kriminalpræventive

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Indbrud i Danmark og vores nabolande

Indbrud i Danmark og vores nabolande Analyserapport Indbrud i Danmark og 214:1 Andreas Østergaard Nielsen Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen

Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen - hvem, hvordan og Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Muligheder for at

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Derfor skal livrenter. betydning privatøkonomien. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:7. Ann-Kathrine Ejsing. Andreas Østergaard Nielsen

Derfor skal livrenter. betydning privatøkonomien. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:7. Ann-Kathrine Ejsing. Andreas Østergaard Nielsen Analyserapport 2011:7 Derfor skal livrenter ikke Finansiel ind under forståelses 100.000 betydning kr. s for loftet privatøkonomien AnnKathrine Ejsing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård Er du bekymret for indbrud i din bolig? Meget bekymret 16% 96 11% 10 16% 5 13% 8 Bekymret 41% 244 41% 36 41% 13 37% 23 Kun lidt bekymret 37% 222 44% 38 41% 13 45% 28 Slet ikke bekymret 5% 31 3% 3 3% 1

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere