DET NYE LOLLAND PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

Transkript

1 DET NYE LOLLAND PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

2 Indholdsfortegnelse Forord ved borgmester Holger Schou Rasmussen 3 Det nye Lolland 5 Vision for Lolland Strategiske principper 6 Tilpasning, udvikling og investering går hånd i hånd 6 Social omstilling er nøglen til balance 7 En stærk næste generation 7 Aktiv bosætningspolitik 8 Investeringer i bedre liv 8 Et stærkt lokalt erhvervsliv i en global verden 9 Lolland er en del af Greater Copenhagen 9 En stærk og kompetent arbejdsstyrke 9 Lokale investeringer 9 En grøn ø i udvikling 10 Femern 10 Et turismeerhverv i vækst 10 En styrket infrastruktur 12 Moderne bystruktur og et fysisk miljø for fremtiden 12 Et bymønster med udgangspunkt i Lolland Kommune 12 Udvikling af attraktive byer og boligmiljøer 13 Oprydning og aktivering i boligmassen 13 Lolland Kommune - baggrundsanalyse 14 Lolland i Danmark og i verden 14 Befolkningens uddannelsesniveau og sociale sammensætning 19 Forskydninger i befolkningen 21 Revision af kommuneplan PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

3 FORORD VED BORGMESTER HOLGER SCHOU RASMUSSEN Der er én ting, vi ved om fremtiden: Den bliver anderledes end den verden, vi kender og selv er vokset op i. Derfor handler arbejdet med fremtidens kommune ikke kun om at bevare. Det handler om at fastholde visionen om en bedre fremtid for Lolland og om at have det fornødne mod til at se og forfølge de muligheder, som også følger med, når samfundet forandrer sig. På Lolland har udviklingen i mange år været ledsaget af en fornemmelse af, at den som regel betød dårligt nyt. Gennem de sidste 15 år har vi mistet arbejdspladser, befolkningen er blevet ældre, og Lolland er sammen med andre landkommuner blevet det sted, hvor mange udsatte har fundet en bolig til rimelige penge. Så dyster er virkeligheden ikke længere. Selvom vi fortsat bliver færre borgere, går udviklingen på mange måder i den rigtige retning. Vores erhvervsliv er præget af veldrevne virksomheder, som i den grad kan sælge varen - både til resten af Danmark og til udlandet - og vi står foran Danmarkshistoriens største anlægsprojekt: Femern-tunnelen. Det betyder ikke, at det er blevet let at være Lolland Kommune. Vi står stadig over for massive tilpasningsproblemer. Selv om befolkningsudviklingen nu er lidt mere gunstig, så mister vi stadig borgere hvert år, og vi har fortsat langt flere bygninger, veje og boliger, end der er behov for. Hvis vi skal nå i mål med de visioner og de ambitioner, som vi ridser op i denne plan- og udviklingsstrategi, så er der behov for politisk mod, vilje og handlekraft. Vi står over for svære og vigtige valg i de kommende år, og i byrådet er vi klar til at gå forrest i arbejdet med det nye Lolland. Det er en forudsætning, at vi bliver ved med at holde økonomisk orden i eget hus. Det betyder ændringer i den kommunale service. Ændringer er ikke det samme som forringelser, men vi kan ikke bevare alle de tilbud vi har på præcis den måde, vi kender dem i dag. Som kommune kommer vi nemt til udelukkende at fokusere på os selv. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi hæver blikket og også ser Lolland i et større perspektiv. Længe før den sidste eller den forrige kommunalreform var Lolland forbundet med resten af Danmark og Europa gennem handel, produktion og vandringer ind og ud af øen. Lolland var også en rig egn, der langt op i 1970'erne betalte udligning til de udsatte kommuner i hovedstadsområdet. Mange har set en modsætning mellem landdistrikterne og de store byer, mellem Lolland og København. Det skal vi lægge bag os. En bæredygtig hovedstad er umulig uden energi, fødevarer og underleverandører fra oplandet, og vores virksomheder har brug for de kompetencer, der kun kan hentes i storbyen. Vi skal samle Danmark igen, og vi starter på Lolland. Lolland er ikke den eneste kommune, der i øjeblikket skal finde nye udviklingsmuligheder på baggrund af en hastig urbanisering. Realdania, KL, Naturstyrelsen og det daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter har derfor lavet projektet Yderområder på Forkant, som Lolland har været en del af. I projektet har der været nedsat en tænketank, der er kommet med deres bud på nye udviklingsveje for Lolland. Den inspiration er en del af denne planstrategi, og jeg vil gerne takke de medlemmer, der tog sig tid til at hjælpe os med at komme videre. Ved siden af arbejdet i tænketanken har der været gennemført flere seminarer for Byrådet, hvor vi haft lejlighed til at drøfte elementer i dybden. Resultatet af dette arbejde bliver nu fremlagt til debat med kommunens borgere. Jeg håber, at mange vil engagere sig i diskussionerne. Vi kan kun skabe det Lolland, som vi alle drømmer om, hvis vi står sammen, og hvis vi tør investere i os selv og hinanden. PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

4 Det nye Lolland VISION FOR LOLLAND 2030 I 2030 er Lolland et andet sted. Vi har en vision om et selvbærende Lolland, der i 2030 har fundet en ny balance. Lollands kerneværdier er iværksætteri, forpligtende fællesskaber og stærke sociale relationer. Lollands bidrag til Danmarks økonomi er blevet tydeligere. Stærke virksomheder, producenter af vedvarende energi og en mobil befolkning indgår i tæt samspil med Guldborgsund Kommune, Sjælland og København. Lollands internationale placering midt i Europa og midt i en Femern Bælt Region i hastig udvikling præger området med hurtige forbindelser til København, Hamborg og Berlin: eksport, turisme og tætte forbindelser mod syd og nord. I 2030 er Lolland et robust samfund i en verden med hastige og vedvarende forandringer. Det er et samfund, der bevarer identitet og fællesskaber, og som samtidig er i stand til at gribe de muligheder, der hele tiden dukker op. I 2030 er Lolland en kommune, hvor alle borgere tager aktivt del i deres lokalsamfund, og hvor lysten til at tage ansvar for sig selv og sine omgivelser er i højsædet. Hvor iværksætteri er i fokus med en konstant strøm af nye virksomheder og nye borgerinitiativer. Hvor vi har en relation til alle dem, der har brug for en ekstra livline for at finde deres plads i fællesskabet. I 2030 er Lolland også en smart, grøn ø med et erhvervsliv, der først og fremmest bygger på egne styrker: Stærk faglært arbejdskraft, fremragende landbrugsjord, adgang til billig, grøn energi og hurtig adgang til de europæiske markeder. I 2030 er Lolland præget af færre, men velfungerende bymiljøer og landdistrikter med fødevarer, fritidshuse og natur. Sammenhængen mellem land og by er stærk - også lokalt. Alle har behov for adgang til byernes kultur- og servicetilbud, men på Lolland har alle samtidig adgang til store naturoplevelser lige uden for byskiltet. I 2030 er civilsamfundet på Lolland helt centralt for nye initiativer. Investering i lokalområdet og mobilisering af Lollands egne ressourcer er naturlige elementer i et samfund med sammenhængskraft og vilje til at tage ansvar for egen udvikling. I 2030 er Lolland også en kommune i social balance. Alle har mulighed for og føler sig forpligtede til at blive en del af et arbejdsfællesskab, fordi der satses på forebyggelse, uddannelse og de afgørende relationer, der løfter udsatte børn og unge til en stærk næste generation. Familier kan stadig have udfordringer, men kommunen er klar til at møde dem i øjenhøjde, tage udgangspunkt i deres samlede behov og hjælpe dem på ret køl. Dét Lolland skal vi selv skabe. Byrådet er klar til at gå forrest, men hvis vi skal komme i mål, så skal vi mobilisere de ressourcer, vi har som egn. Vi skal turde investere i os selv og hinanden. Forestil dig, at vi kan øge vores succes med bare 10 % hele vejen rundt. 10 % flere jobs, 10 % mere læring i skolerne, 10 % flere investeringer - det vil gøre en kæmpe forskel. 4 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

5 Strategiske principper En udviklingsstrategi skal give retning og sætte rammer for kommunens arbejde. Som kommunens øverste plandokument opstiller den byrådets vision for fremtiden, og den er det grundlag, som alle forslag og alle beslutninger i sidste ende skal understøtte. Overvejelserne sammenfattes i seks planstrategiske principper. Det er dem, hele organisationen skal have ind under huden og arbejde efter i hverdagen: Overordnet planlægning har som udgangspunkt et tiårigt perspektiv Indsatser, der styrker kommunens strukturelle vilkår, skal opprioriteres Servicestrukturen indrettes efter befolkningsudvikling og bosætningsmønster Alle dele af kommunens service skal styrke borgernes selvhjulpenhed og selvforsørgelse Det sociale arbejde skal bygge på stærke relationer og systematisk fokus på dokumenterede effekter Egnens ressourcer skal mobiliseres - og Lolland skal målrettet investere i sine borgere, sine virksomheder og sine fysiske rammer Principperne er pejlemærker for den løbende planlægning og den daglige drift, og de bedste reformer af den lokale velfærd er de forslag, der favner alle - eller i hvert fald de fleste af - principperne på en gang. Principperne siger noget om, hvordan kommunen skal arbejde, men de udtrykker også værdier og målsætninger, der rækker ud i hele det lollandske samfund. Det skyldes, at forandring især handler om mennesker, og Byrådets ambition er også at skubbe til den måde, borgerne på Lolland ser verden. Tilpasning, udvikling og investering går hånd i hånd Tilpasning og udvikling er fortsat de to centrale spor for Lolland Kommune. Alle kommuner oplever et pres på den service, de leverer i dag, og på Lolland forstærkes den udfordring af den generelle befolkningstilbagegang. Når befolkningen bliver mindre, og sammensætningen ændrer sig, så er der behov for at justere servicestrukturen. Samtidig skaber ny teknologi og nye ideer andre forventninger til kommunen. Det er der ikke noget nyt i, men konsekvensen er alligevel vigtig: Vi kan ikke opfylde morgendagens krav til kommunens service med den struktur, vi har i dag, og derfor er det ikke i sig selv et mål at bevare alt det, vi kender. Tilpasning lyder kedeligt og kan ofte opleves som besparelser og nedskæringer. Når økonomien er stram, har de fleste forståelse for, at der ikke er plads til at udvide den eksisterende service - men det er sværere at se, hvorfor det ikke er muligt at bevare de samme tilbud fra det ene år til det næste. Udfordringen er, at en kommunes indtægter er nøje knyttet til antallet af indbyggere. Færre indbyggere betyder færre indtægter, og Lolland Kommune har år for år mistet et sted mellem 40 og 70 mio. kr. i skatter og udligning. Ser man alene på udviklingen efter kommunesammenlægningen i 2007 har Lolland Kommune mistet lige så mange borgere, som der bor i Maribo. Tænk på alle de institutioner og tilbud, det svarer til! Den løbende tilpasning er en forudsætning for at fastholde økonomisk selvbestemmelse og for at frigøre midler til investeringer i ny og bedre velfærd til fremtiden. Hvis tilpasning er en forudsætning, så er udvikling en nødvendighed. I dag er Lolland ikke et område i social, økonomisk og befolkningsmæssig balance, og derfor er der behov for forandring. Det handler om at styrke den næste generation, om at skabe rammerne for et dynamisk erhvervsliv, om at udvikle attraktive fysiske omgivelser og om at ruste kommunens organisation til fremtiden. Lollands udfordringer er komplekse problemer, hvor der ikke findes produkter med løsningsgaranti på hylden. I stedet er der behov for at se kritisk på det vi gør nu og hele tiden at tænke nyt og anderledes. Alt tyder på, at den offentlige øko- PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

6 nomi vil være under pres de næste år. Målet for Lolland Kommune må derfor være at skabe en kommune, der slet ikke har brug for de penge, der kommer til at mangle. Det kræver investeringer, og derfor vil Lolland Kommune anlægge et investeringsperspektiv på sine aktiviteter i fremtiden. Skolerne er et servicetilbud, men de er også investeringer i en stærk næste generation. Bedre sundhed er livskvalitet, men det er også en investering i kommunens økonomi på langt sigt. Overførselsindkomster er forsørgelse af borgere i en svær situation, men de er også en investering i selvforsørgelse og selvhjulpenhed i fremtiden. 6 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

7 Social omstilling er nøglen til balance Den kommune, der lykkes i fremtiden, er den, der har aktive borgere, som tager ansvar for sig selv og for områdets udvikling. Sådan er det allerede for mange borgere på Lolland. De fleste i den erhvervsaktive alder er i job. Flertallet af de unge får en uddannelse. Flertallet af de ældre lever aktive og sunde liv. Lolland Kommune har en skæv befolkningssammensætning sammenlignet med resten af landet. Der er flere ældre, flere uden beskæftigelse og flere uden den nødvendige uddannelse til at klare sig på arbejdsmarkedet i fremtiden. Der er også flere udsatte børn og unge, og alt for mange af os lever for usundt og dør for tidligt. (Disse forhold gennemgås mere uddybende i afsnittet Lolland Kommune - baggrundsanalyse) Det er ikke godt nok, og når vi taler om social omstilling, så er det den type ubalancer, der skal gøres noget ved. Lolland skal udnytte sine ressourcer bedst muligt, og kommunen skal investere dér, hvor det største potentiale er: Kommunens egne borgere. Social udvikling handler om, at ALLE mennesker kan flyttes. Det betyder selvforsørgelse for nogen, selvhjulpenhed og færre sociale problemer for andre. Lolland Kommune skal være et "socialt laboratorium," hvor vi er klar til at afprøve nye løsninger og droppe dem, der ikke virker - eller ikke virker godt nok. Ellers lykkes det ikke for alvor at skabe reel social forandring. Indsatsen kan være traditionelt socialt arbejde - men den kan også være adgang til kultur- og fritidstilbud eller noget helt tredje. Det afgørende er, at det kan sandsynliggøres, at en konkret indsats bidrager til social forandring. Kommunen vil være den primære aktør, men fordi udfordringen er så stor, kan der være behov for at gå nye veje. Det kan være i form af strategisk samarbejde med filantropiske fonde, udlicitering af sociale indsatser, hvis det kan bidrage til at tiltrække investeringer, eller helt nye tilgange til det sociale arbejde i kommunen selv. Fordi udfordringen er så stor, kan ingen modeller eller metoder udelukkes på forhånd. En stærk næste generation I planstrategien fra 2012 var der fokus på at skabe en stærk næste generation ved at satse på udviklende og relevante tilbud til alle unge under 30. Den målsætning er stadig helt central, og hvis målet skal nås, så skal der satses på kvalitet i det pædagogiske indhold og på miljøer med uddannet og specialiseret fagpersonale - også selvom det betyder færre adresser med børnepasning og skolegang. Dagtilbud og skoler løfter faktisk vores børn og unge mere, end man kunne forvente, når deres sociale baggrund tages i betragtning, men der er behov for at styrke en sammenhængende indsats fra 0-18 år og for at fokusere endnu mere på forebyggelse i de tidligste år - og måske også på bedre vejledning til forældrene allerede inden fødslen. Kultur, læring og dannelse skal være fælles begreber og pejlemærker, som sikrer kontinuitet fra sundhedspleje til ungdomsuddannelse. Vi skal vælge de løsninger, der giver børnene de bedste muligheder på langt sigt, og vi skal arbejde systematisk med at fjerne kendte risikofaktorer. Vi skal arbejde med de forhold, som vi ved skaber større risiko for at børn og unge får problemer - også selvom det kræver en opsøgende indsats, der går meget tæt på den enkelte familie. Skilsmisse er f.eks. et af de forhold, der øger børn og unges risiko for at få udfordringer senere i livet. Forældrenes baggrund betyder meget for børns skolegang og uddannelsesvalg, og på Lolland er der mange forældre, der ikke selv har taget en uddannelse ud over folkeskolen. Det går ikke på fremtidens arbejdsmarked, så derfor skal vi blive meget bedre til at skabe mønsterbrydere. Og springet behøver ikke være så stort. Danmark kommer til at mangle faglærte i fremtiden, så en erhvervsuddannelse kan vise sig blive den bedste investering. PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

8 Aktiv bosætningspolitik De sociale udfordringer forstærkes af flyttemønstrene ind og ud af kommunen: Mange dygtige unge flytter for at uddanne sig, mens mange uden for arbejdsmarkedet flytter til Lolland, hvor boligerne er billige. Det er de selvfølgelig også for veluddannede, og der skal arbejdes målrettet på at tiltrække flere færdiguddannede og beskæftigede borgere til kommunen. Sammen med det at finde en partner er job og uddannelse de vigtigste årsager til at flytte. Derfor handler den vigtigste bosætningsindsats om at skabe ny jobs og om at udvikle de lokale og regionale uddannelsesmuligheder. Investeringer i bedre liv Lolland bruger hvert år mange hundrede mio. kr. på socialt arbejde. De udgifter skal i højere grad ses som investeringer i bedre liv, og som sådan skal de også give et solidt afkast i form af mere selvhjulpenhed, mere selvforsørgelse og mindre behov for nye sociale udgifter i fremtiden. Udgangspunktet er, at ingen ydelser er permanente, fordi alt socialt arbejde har som mål at hjælpe borgerne til en situation, hvor de ikke har brug for dem. Lolland Kommune vil fokusere på relationer, fordi det er kontakten fra menneske til menneske, der skaber varig forandring. Det er afgørende at sikre en helhedsorienteret tilgang til sociale problemer. Kommunen skal på én gang sikre faglighed i de enkelte sociale indsatser og samarbejde mellem kommunens forskellige sagsbehandlere og myndigheder. Mennesker vil gerne tage ansvar, hvis bare forudsætningerne er der, og derfor skal forandringer og innovation ske i nært samspil med dem, det handler om og i øjenhøjde, så alle borgeres potentiale, ressourcer og talenter sættes fri. Det kræver mobilisering af lokale ressourcer og nye samarbejdsformer mellem kommune, erhvervsliv og civilsamfundet, der hver især har noget at byde på. Sundhed er et af de områder, hvor Lolland Kommune skiller sig negativt ud. Inden for rammerne af Region Sjællands udviklingsprogram Broen til Bedre Sundhed skal det forhold ændres i løbet af de næste ti år. Forebyggelse og rehabiliterende indsatser giver større livskvalitet for alle borgere, og det er derfor en hjørnesten i kommunens ældrepleje og i kommunale sundhedstiltag i øvrigt. Selvom det er bedre at forebygge end at helbrede, så kan det være vanskeligt at påvise en præcis sammenhæng mellem indsatser og besparelser. Kommunen vil derfor opprioritere indsatser, hvor denne sammenhæng er stærk, samt indsatser over for sundhedsproblemer med stærke sociale og familiemæssige konsekvenser som alkohol, misbrug og psykisk sygdom. Investeringer skal give afkast, og derfor skal der arbejdes systematisk med relevant dokumentation og effektmåling. 8 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

9 Et stærkt lokalt erhvervsliv i en global verden Stærkere virksomheder, nye arbejdspladser og tiltrækning af investeringer er afgørende for at gøre Lolland til et samfund, der også lokalt er i balance. Flere offentlige arbejdspladser og tiltrækning af nye virksomheder udefra vil være vigtige bidrag, men udvikling og vækst skal først og fremmest komme indefra og bygge på Lollands styrker: Fremragende landbrugsjord og et økonomisk velfunderet fødevareerhverv En effektiv fremstillingsindustri med stor eksport og international konkurrenceevne Et turismeerhverv med vækst og meget markante attraktioner En stor produktion af vedvarende energi og betydelig viden om klimatilpasning En stærk, faglært arbejdsstyrke Danmarks største anlægsprojekt (Femern-forbindelsen) og udsigt til en stærkt forbedret infrastruktur Attraktive og billige erhvervsgrunde tæt på motorvej og moderne havnefaciliteter Grundlaget for ny vækst og flere arbejdspladser er en tydelig rollefordeling. Lolland Kommune er ikke i en situation, hvor nye arbejdspladser kommer af sig selv. Derfor skal kommunen skabe de bedst mulige rammebetingelser, men det er selvfølgelig private virksomheder, der skal fylde dem ud. Den lokale erhvervsservice og konkrete erhvervsfremmeaktiviteter skal udføres af Business LF og med udgangspunkt i erhvervslivets ønsker. Lolland Kommune skal fortsat have en hurtig og effektiv sagsbehandling, når nye eller gamle virksomheder henvender sig for at få løst et problem. Kommunen ønsker at styrke dialogen med det lokale erhvervsliv. I den dialog skal virksomhedernes behov i centrum og samarbejdet være præget af en grundlæggende tro på, at alle projekter kan lade sig gøre. Lolland er en del af Greater Copenhagen Lolland Kommune er en del af en af en større verden, og det er særligt tydeligt på erhvervsområdet. Lokale virksomheder er en del af et globalt marked, hvor storbyregioner kæmper om at tiltrække investeringer og specialiseret arbejdskraft. I den konkurrence er de danske byer for små - selv København. Derfor skal etableringen af Greater Copenhagen, som består af alle kommuner i Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne, styrke den globale gennemslagskraft. For Lolland Kommune er vækst i den københavnske storbyregion en klar fordel, for alternativet er, at hele Østdanmark mister terræn i forhold til Stockholm og Hamborg, og i international sammenhæng er afstanden fra Lolland til København i virkeligheden ikke stor. Har virksomheder først fået øje på København, er der bedre muligheder for, at de også overvejer fordelene ved at placere sig på Lolland. En stærk og kompetent arbejdsstyrke Den vigtigste rammebetingelse for erhvervslivet er adgangen til kompetent og veluddannet arbejdskraft. Derfor er der en tæt sammenhæng mellem at arbejde med social omstilling og at styrke lokale virksomheders udviklingsmuligheder. I løbet af de næste ti år kommer Danmark først og fremmest til at mangle faglært arbejdskraft, mens alt peger på, at det bliver sværere for ufaglærte at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Lolland Kommune skal fortsat være en produktionskommune med en kompetent faglært arbejdsstyrke. Det erhvervsrettede fokus skal styrkes i uddannelsessystemet, og alle muligheder skal tages i brug for at give så mange borgere som muligt de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal øge opmærksomheden på virksomhedernes udfordringer og muligheder. Målsætningen er at styrke virksomhedernes rekruttering - uanset hvor kompetencerne bedst kan hentes. Det fokus vil også være til gavn for kommunens ledige. På lokalt niveau hænger arbejdspladser, uddannelse og bosætning sammen. En bedre uddannet arbejdsstyrke gør det mere attraktivt at etablere virksomhed lokalt, og samtidig er adgangen til gode arbejdspladser afgørende for motivationen hos de ledige og for muligheden for at tiltrække nye borgere. Det er ikke et enten/eller men et både/og, hvis området for alvor skal løfte sig. Lokale investeringer Flere undersøgelser peger på, at erhvervslivet på Lolland-Falster bl.a. er hæmmet af problemer med at skaffe risikovillig kapital. Samtidig ved vi, at mange borgere på Lolland har betydelige formuer fra et langt PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

10 arbejdsliv eller fra salg af virksomheder, og generelt er der blandt pensionskunder et stort ønske om, at i hvert fald en del af deres investeringer også er med til at gøre verden til et bedre sted. Der skal skabes muligheder for, at de lokale iværksættere og de lokale virksomheder kan komme i kontakt med de lokale investorer. Det kan være i form af crowdfunding, andelsløsninger eller finansielle produkter med en særlig lokal profil. Formen er ikke afgørende, men der kommer kun lokal vækst gennem større investeringer, og her udgør lokalområdet en væsentlig finansieringskilde. En grøn ø i udvikling Energiproduktion betyder allerede i dag meget for Lollands økonomi. Den er med til at tiltrække nye investeringer, og produktionen giver betydelige indtægter - også til de lokale ejere. Samtidig producerer Lolland i dag mere vedvarende energi, end vi selv kan forbruge. Vi leverer den energi, der gør det muligt at tale om CO2-neutrale byer. Det forhold giver Lolland nogle særlige muligheder, f.eks. i forhold til de mange virksomheder der ønsker at styrke deres grønne profil. Landbruget er fortsat et centralt erhverv på Lolland-Falster, og det er også et sundt og veldrevet erhverv. Lolland har en naturlig styrkeposition inden for produktion og forarbejdning af kvalitetsfødevarer, og bedre rammebetingelser for landbruget er et centralt element i den lokale erhvervspolitik. Jo bedre vi kan udnytte ressourcerne til produktion af andre varer (energi, stoffer til industrien m.v.), desto stærkere vil det gøre hele det lokale erhvervsliv, og derfor skal der tænkes i samarbejde og ressourceoptimering på tværs af landbrug, industri og forsyningsområdet. Ser man isoleret på Lolland, er der ikke behov for at øge produktionen af vedvarende energi, men hvis grøn energi omsættes til lokale arbejdspladser, ser situationen anderledes ud. I en specialiseret økonomi skal en egn udnytte sine særlige fordele. Produktion af bæredygtig energi kræver plads, og det har vi meget af på Lolland. Greater Copenhagen markedsfører sig bl.a. på en grøn profil, og den vil Lolland gerne bidrage til, men det forudsætter, at det skaber udvikling og arbejdspladser lokalt. Femern Den faste forbindelse under Femern Bælt er det største anlægsprojekt i Danmark nogensinde. Projektet har været præget af forsinkelser, men de fremrykkede investeringer og forundersøgelserne har allerede sat positive spor på Lolland. Når anlægsfasen går i gang vil det have enorm indvirkning på den lokale erhvervsudvikling, og det bliver afgørende at udnytte mulighederne: Eksisterende virksomheder har mulighed for at gå ind i projektet som underleverandører, enten på egen hånd eller igennem de virksomhedsnetværk, der er etableret. Nye virksomheder får incitament til at slå sig ned på Lolland, hvor de enten har mulighed for at deltage i anlægsprojektet eller for at få en gunstig placering i forhold til fremtidens store markeder. Målsætningen for Lolland Kommune er selvfølgelig at fastholde så mange virksomheder som muligt, når projektet er afsluttet. Særligt inden for logistik og de transporttunge erhverv bliver der nye muligheder også på sigt. Femernprojektet udgør en enestående chance for at styrke kompetenceniveauet lokalt. Det gælder unge og ufaglærte, der kan få en læreplads på projektet, men det gælder i høj grad også de virksomheder, der kommer til at gøre sig erfaringer på et stort internationalt projekt. Det vil styrke deres konkurrenceevne på længere sigt, så de kan fungere som underleverandører på andre store anlægsprojekter eller rykke op i værdikæden. Et turismeerhverv i vækst Turisme udgør allerede i dag et væsentligt erhverv i Lolland Kommune. Internationalt er det en branche i vækst, og der er derfor god grund til at tro, at der også vil være mulighed for at øge erhvervets beskæftigelse og indtjening på Lolland. Denne formodning understøttes af, at den faste forbindelse vil give kortere transporttid for kunderne på det vigtige tyske marked. Femernprojektet skaber nye attraktioner. Anlægsarbejdet vil i sig selv tiltrække mange ekstra besøgende, og når forbindelsen står færdig, vil det nye forland og den markante lagunestrand ved Rødbyhavn skabe muligheder for en anderledes strandoplevelse med nye aktiviteter. Nøglen til en større omsætning er en øget overnatningskapacitet - enten ved at bygge nyt eller ved at gøre flere sommerhuse og flexboliger til- 10 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

11 gængelige for udlejning. Lolland Kommune vil understøtte denne udvikling gennem planlægning, dialog med sommerhusejerne og konkrete projekter inden for f.eks. flexboliger. Samtidig skal nedrivningsindsatsen målrettes, så attraktivt beliggende huse bevares, mens skæmmende huse nær potentielle flexboliger fjernes. Lolland Kommune har taget initiativ til udarbejdelse af en potentialeplan for Lollands sydkyst, og kommunen vil frem mod 2030 investere systematisk i bedre rammer for turismeerhvervet og for udvikling af kvalitet og service i tilbuddet til turister fra ind- og udland. En styrket infrastruktur God infrastruktur er fortsat afgørende for erhvervslivets vækst og udvikling og derfor et centralt element i arbejdet med bedre rammebetingelser. Femernprojektet vil styrke nord-syd forbindelserne mod København og mod Tyskland, men der er også behov for at styrke resten af infrastrukturen: Opgradering af afkørsel 48. Der er betydelig interesse for at etablere sig ved afkørsel 48, men det forudsætter, at anlægget bliver opgraderet. Statsvej til Nakskov Havn. Trafikken til og fra Nakskov Havn skal forbedres, og det bør ske gennem anlæggelse af en statsvej med forbindelse til rute 9. Opgradering af rute 9. Øst-vest forbindelserne skal forbedres, så transporttiden mellem motorvejen på den ene side og Nakskov og Tårs på den anden side minimeres. Endelig skal der arbejdes for en bedre mobil-og bredbåndsdækning. Den digitale infrastruktur i Lolland Kommune er mange steder veludbygget, men Lolland Kommune vil aktivt bakke op om initiativer, der kan give en bedre mobildækning og bedre adgang til bredbånd. PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

12 Moderne bystruktur og et fysisk miljø for fremtiden Horslunde Urbaniseringen præger hele Danmark og hele den vestlige verden, ja faktisk hele verden. Meget tyder på, at det også vil være tilfældet i fremtiden - selvom færre statslige centraliseringer selvfølgelig kan være med til at sætte tempoet ned. Opgaven er ikke at rulle historien tilbage. Et Lolland i ægte balance kræver, at vi som egn og kommune finder frem til den rolle, som vi meningsfuldt kan udfylde i fremtiden, både nationalt og lokalt. Bandholm Nakskov Søllested Maribo Holeby Rødby Stationsplacering I Lolland Kommune mærker vi urbaniseringen på to måder. Først og fremmest er vi blevet færre, fordi flere vælger at bosætte sig i de større byer. Der er igen balance mellem til- og fraflytning med undtagelse af august-september, hvor mange unge flytter for at få en uddannelse, og langt fra alle vender tilbage. Samtidig er der flere dødsfald end fødsler, og derfor vil faldet i befolkningstallet sandsynligvis fortsætte mange år endnu. For det andet bosætter vi os anderledes lokalt. Småøerne, landdistrikterne og mange landsbyer har oplevet den største tilbagegang, mens området omkring Maribo har været bedst til at fastholde sit indbyggertal. Nakskov er gået tilbage, men er stadig kommunens klart største by. 12 Rødbyhavn Et bymønster med udgangspunkt i Lolland Kommune Færre borgere og et ændret bosætningsmønster betyder, at vi er nødt til at se anderledes på opbygningen af kommunen. Det har betydning for byernes roller og for alt, der følger heraf: Fordelingen af boliger, detailhandlens placering og ikke mindst behovet for kommunale institutioner. Byrådet har taget hul på denne prioritering ved at vedtage en ny bystruktur med klarere rollefordeling mellem byerne. PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI Hovedbyerne Nakskov og Maribo er centre for bosætning, erhverv og turisme, og velfungerende hovedbyer med et stærkt udbud af privat og offentlig service af stor betydning for alle borgere i Lolland Kommune. Kommunen vil arbejde for at sikre og udvikle adgangen til sundhed, uddannelse og kultur i byerne, der også skal være attraktive handelsog besøgsbyer. Turistcentrene Rødbyhavn og Bandholm er i vid udstrækning Lollands visitkort, fordi byerne rummer to af kommunens største attraktioner, som hvert år tiltrækker hun-

13 dredetusindvis af gæster udefra. Turismen er et erhverv i vækst, og den kan være med til at skabe udvikling og aktivitet med udgangspunkt i de to byer. Holeby har et stærkere erhvervsliv end byens størrelse umiddelbart lægger op til, og sådan skal det også være i fremtiden. Her er et stærkt fundament i eksisterende virksomheder, og der skal bygges videre på den gunstige placering ved motorvejen. Horslunde, Søllested og Rødby har fortsat en vigtig oplandsfunktion for de omkringliggende landdistrikter og mindre landsbyer. Her er adgang til basal offentlig og privat service, og det er byer, hvor det er godt at bo. Landdistrikterne er en ressource for Lolland. Landbrug, fødevarer og turisme er helt centrale for egnens fremtid, og op mod en 1/3 af kommunens borgere har aktivt valgt at bosætte sig uden for byerne, enten i en af de små landsbyer eller helt ude i det åbne land. Lolland Kommune vil fortsat understøtte lokale initiativer og fastholde bæredygtige aktiviteter, hvor det er muligt. Det kan ske gennem samling af funktioner i multihuse på tværs af sektorer. Øer og hav er en vigtig del af Lollands identitet. Fra de inddæmmede øer bag diget, over småøerne i Nakskov Fjord og Vejrø, som nu igen er blevet beboet, til de tre store øer i Smålandsfarvandet: Fejø, Femø og Askø-Lilleø. Livet på øerne er et unikt tilbud, der hvert år trækker turister og sommerhusejere til området. Som i de øvrige landdistrikter er indbyggertallet faldende, men øerne er fungerende helårssamfund, der skal udvikles i tæt dialog med beboerne. I forbindelse med Femern-byggeriet bliver der etableret en ny station syd for Holeby og øst for Rødby. Stationen giver helt nye muligheder for bosætning og erhverv, og kommunen har derfor udpeget et udviklingsområde bestående af Rødby, Holeby og Rødbyhavn. Skal mulighederne udnyttes, kræver det i høj grad, at de tre byer forstår sig selv som en helhed med en tydelig rollefordeling. Udvikling af attraktive byer og boligmiljøer Kommunen vil bakke op om lokale initiativer i alle dele af kommunen, men det nye bymønster er styrende for, hvor kommunen aktivt investerer og selv tager initiativ til at sikre udvikling af attraktive fysiske miljøer i fremtiden. Bymønsteret vil også være den vigtigste rettesnor i forhold til planlægningen af kommunens service samt placering af nye bolig- og erhvervsområder. Udvikling af de to hovedbyer Maribo og Nakskov prioriteres højest, fordi det er den eneste mulighed for at sikre, at der fortsat vil være kommunal service til rådighed for alle kommunens borgere. Uden for de to hovedbyer fastholdes eksisterende servicetilbud, så længe der er befolkningsgrundlag til at drive dem videre. Oprydning og aktivering i boligmassen Bygninger forsvinder ikke af sig selv, når der ikke længere er brug for dem. Det faldende befolkningstal har betydet, at Lolland Kommune allerede i dag har mange tomme boliger og overflødige bygninger i det hele taget. Så længe befolkningsudviklingen fortsætter, vil antallet kun øges. Lolland Kommune har gennem de sidste fem år investeret betydeligt i nedrivning og tilpasning af boligmassen. Et boligmarked i balance forudsætter, at udbuddet reduceres yderligere, og det er afgørende for kommunens fremtoning og attraktivitet, at der løbende ryddes op i boligmassen. Samtidig er det vigtigt at aktivere overskudsboligerne som en ressource. Adgangen til billige boliger er en vigtig brik, når bosætningen skal styrkes, og mange huse i landdistrikterne kan få et andet liv som en ny type fritidshuse. Derfor skal flexboligordningen markedsføres som et naturligt alternativ. Der er fortsat behov for at skabe nye boliger og nye boligområder, der opfylder fremtidens behov. Det kan lyde paradoksalt, når kommunen har så mange tomme boliger, men det er det ikke. De tomme huse er fravalgt på markedet, og hvis der skal tiltrækkes nye borgere, er der behov for andre boliger, der opfylder deres krav til kvalitet og placering. PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

14 Lolland Kommune - baggrundsanalyse Lolland Kommune er med sine 886 km 2 en af Danmarks største kommuner med en befolkning på ca Nogle kalder sig lollikker, andre lollændere, men alle har valgt - og vælger hver dag - at være en del af fællesskabet i lokalområdet og i kommunen. Det vidner om, at Lolland er et godt sted at bo. Lolland i Danmark og i verden På Europakortet ligger kommunen centralt på aksen mellem Skandinavien og Vesteuropa. Det er en trafikkorridor, der er præget af vækst, velstand og en voksende samhandel. Fra Lolland er der allerede i dag adgang til et meget stort og købedygtigt europæisk marked, og internationale forbindelser fylder meget i lokalsamfundet: Turister, arbejdskraft og uddannelsesmuligheder udspiller sig i et bånd fra Sydsverige til Hamborg. Denne samhørighed vil kun vokse, når afstanden i tid bliver mindre med en fast forbindelse over Femern Bælt. Zoomes der ind på Danmark, er Lolland placereret mere perifært. Sammenlignet med de fleste andre kommuner er der langt til hovedstadsområdet og det østjyske bybånd, der gennem de seneste tyve år har været Danmarks mest dynamiske regioner. Selvom afstandene er relativt små i international sammenhæng, så udgør de en stor udfordring for Lollands udvikling i dag. Bedre og hurtigere forbindelser ud af kommunen (til Langeland/Fyn- /Jylland, Falster/Sjælland/København og Femern/Slesvig-Holsten/- Hamborg) vil gøre det mere attraktivt at bo og drive virksomhed på Lolland. Der har altid været en dyb afhængighed mellem by og land, og sådan vil det også være i fremtiden. Grøn omstilling, sunde fødevarer og industrieksport forudsætter stærke landdistrikter, mens de store byer er en forudsætning for forskning, uddan- 200 Lolland Kommune - årlig ændring i indbyggertal Siden 1971 har der kun været ét år med befolkningsvækst i den nuværende Lolland Kommune. Det var i Ellers har der år for år været befolkningstilbagegang. Det har været særlig markant i 1980'erne og efter årtusindskiftet. Årene fra havde den største tilbagegang. Udviklingen i 2014 og 2015 ser bedre ud, men stadig med en betydelig tilbagegang. Samlet set er der tale om en befolkningstilbagegang fra knap til godt Det svarer til et fald på 28 %. 14 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

15 nelse, specialiseret service og oplevelser. I historisk perspektiv har Lolland traditionelt været en rig og dynamisk egn, men gennem de sidste 50 år har området været presset af urbanisering og globalisering. Befolkningen er blevet mindre, og afviklingen af de danske skibsværfter har sammen med centralisering skabt et akut behov for at definere Lolland på ny: Hvordan sikres det, at Lollands placering i verden også i fremtiden kan danne grobund for udvikling og bedre livsvilkår lokalt? Femø Fejø Onsevig Utterslev Horslunde Harpelunde Sandby Branderslev Vesterborg Reersnæs Stokkemarke Lolland Kommune rummer i sig selv en stor geografisk variation: Småøerne i nord, store skove, søhøjlandet, fantastisk landbrugsjord, inddæmmede arealer mod syd og Nakskov Fjord. Den største aktivitet er samlet omkring hovedfærdselsårene: Lollandsbanen og Rute 9 er de afgørende øst-vest forbindelser, mens motorvejen er den afgørende forbindelse nord-syd. Kommunens største byer ligger i tilknytning til disse trafikforbindelser. Nakskov, Søllested og Maribo på øst-vest aksen og Rødbyhavn, Rødby, Holeby og Maribo på nord-syd aksen. Hovedparten af kommunens boliger, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner er placeret i byerne, og særligt Nakskov og Maribo fungerer som centrale servicecentre for resten af kommunen. Langø Bandholm Nørreballe Nakskov Hunseby Søllested Maribo Dannemare Hillested Holeby Rødby Errindlev Rødbyhavn Kortet viser, hvor forskelligt Lolland Kommunes byer har udviklet sig de sidste syv år. Kun Maribo har haft et stabilt indbyggertal (derfor grøn). Nakskov, Rødby, Søllested og en række mindre landsbyer har haft tilbagegang, men den har været mindre end gennemsnittet i kommunen (derfor gul). Holeby, Rødbyhavn og en række mindre landsbyer har haft tilbagegang større end gennemsnittet (derfor rød). Birket er fra 2015 kommet under 200 indbyggere og regnes derfor ikke længere for en by i Danmarks Statistiks opgørelse. Tidligere er Vesterby og Østerby på Fejø samt Reersnæs også faldet for denne grænse. Generelt har tilbagegangen været størst på Nordlolland, på øerne i Smålandshavet og i kommunens sydøstlige del. PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

16 Indbyggertal Langtidstendens Mellemlang tendens Nakskov % -10% Maribo % 0% Rødby % -10% Rødbyhavn % -20% Holeby % -13% Søllested % -5% Horslunde % -11% Bandholm % -7% Nørreballe % -12% Dannemare % -8% Hunseby % -6% Stokkemarke % -22% Sandby % -11% Langø % -11% Errindlev % -17% Utterslev % -21% Hillested % -19% Branderslev % -2% Landdistrikter inkl. Birket % -17% Tabellen viser udviklingen i byernes befolkningstal fra 1981 til Med den stærkt faldende befolkning i hele kommunen er det ikke overraskende, at der de fleste steder er tale om markant tilbagegang. Særligt voldsom er udviklingen i landdistrikterne, hvor der i dag bor 8000 færre end i 1981, og det fald påvirker også de byer, der har landdistrikterne som opland. Nakskov er stadig kommunens klart største by, selvom befolkningstilbagegangen også her har været markant. Maribo skiller sig ud med sit stabile indbyggertal, og samlet set er de to hovedbyers andel af befolkningen vokset. I 1981 boede 38,3 % af befolkningen i de to byer. Det var i 2007 vokset til 41 % og i 2015 til 43,4 %. De mellemstore byer (mellem 1000 og 3000 indbyggere) har derimod været hårdt ramt. Undtagelsen er Søllested og efter 2012 har indbyggertallet også stabiliseret sig i Rødby og Holeby, mens det fortsat falder i Rødbyhavn Det er ikke muligt at forstå Lollands udvikling uden at have blik for sammenhængen med omverdenen. Kommunegrænserne er sjældent afgørende, når mennesker beslutter sig for, hvor de gerne vil bo og arbejde. Først og fremmest er der en meget tæt sammenhæng med Guldborgsund Kommune, men forbindelserne rækker længere ud - dog med klar overvægt til Østdanmark. Fra er lollandske borgere flyttet til andre dele af Danmark, og fra har yderligere borgere fundet nye muligheder i udlandet. Men det er ikke hele historien, for på samme tid har borgere valgt at flytte til Lolland Kommune fra resten af Danmark, mens er kommet til fra udlandet. Nogle personer optræder helt sikkert flere gange i statistikken, men tallene afspejler en tæt udveksling med verden omkring os. En meget stor del af flytningerne sker internt på Lolland- Falster. 28 % af fraflytterne har valgt Guldborgsund mens 25 % af tilflytterne kommer derfra. Københavns Kommune er nummer to på begge lister, men tallene er kun halvt så store. 16 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

17 Udlandet Kbh Frederiksberg Hvidovre Høje Taastrup Gladsaxe, Gentofte Greve, Brøndby, Ishøj, Tårnby, Ballerup, Rødovre Kortet viser nettoflytninger til andre kommuner i Danmark og til udlandet. Medtaget er kun kommuner med mere end 100 flytninger til Lolland Kommune Lolland Kommune har en negativ flyttebalance i forhold til de fleste kommuner, og det gælder ikke mindst i forhold til Guldborgsund. I perioden har der været en nettofraflytning svarende til Holeby til Guldborgsund Kommune alene, og billedet er det samme i forhold til nabokommunerne på Sydsjælland. Set i forhold til det samlede antal flytninger er flytteunderskuddet over for disse kommuner relativt større end flytteunderskuddet i forhold til København. Nettotilflytning sker fra yderområder på Nordsjælland, kommuner på den københavnske vestegn og - ikke mindst - fra udlandet med en nettotilflytning på 995 borgere i PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

18 Der er andre områder, hvor Lolland- Falster er meget integreret. Hovedparten af de beskæftigede på Lolland arbejder i kommunen, men der er også en stor gruppe, der pendler til arbejde andre steder i landet. Igen indtager Guldborgsund en særstatus. 53 % af de knap 3400 borgere, der arbejder i andre kommuner, er beskæftiget i Guldborgsund, og tendensen er endnu tydeligere, når der fokuseres på indpendling. Hele 71 % af den arbejdskraft, der hentes fra resten af landet, bor i Guldborgsund. Generelt pendler flere borgere ud end ind, men det gælder altså ikke i forhold til Guldborgsund. Ud over Guldborgsund er det - ikke overraskende - Næstved, Vordingborg og Københavnsområdet, der er vigtige for beskæftigelse og rekruttering. Nettopendling Lolland 2013 overskud af indpendlere overskud af udpendlere Jylland 62 N. Sj. 100 Kbh. og omegn 365 Fyn 43 Vestsj Østsj PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

19 Erhvervslivet rummer mange virksomheder, der ikke bare har lokal, men også regional og national betydning. Ved siden af underskoven af lokale håndværks-, detailhandels- og servicevirksomheder er der en række meget stærke virksomheder med fokus på eksport. Inden for specialiseret produktion af f.eks. frø, clean tech og fødevarer hører lollandske virksomheder til verdenseliten, og der er mulighed for fortsat udvikling af styrkepositionerne inden for fødevarer, fremstilling og turisme. Befolkningens uddannelsesniveau og sociale sammensætning Det er velkendt, at Lolland Kommune i en årrække har haft en betydelig befolkningstilbagegang. Det har andre yderkommuner også oplevet. Det er også velkendt, at Lolland Kommune har betydelige sociale udfordringer med mange borgere uden for arbejdsmarkedet og mange familier, der har behov for en hjælpende hånd. Andre udsatte kommuner har tilsvarende problemer. Den særlige udfordring for Lolland Kommune er kombinationen. Ingen anden kommune skal på samme tid forholde sig til to så markante udfordringer. 8,0% Befolkningsudvikling og sociale udfordringer Befolkningsudvikling ,0% Herlev Ishøj 4,0% Rødovre Høje-Taastrup Brøndby 2,0% Ballerup Albertslund 0,0% 0,8 1,2 1,6-2,0% -4,0% Struer Guldborgsund Morsø -6,0% Tønder -8,0% Lemvig Ærø Bornholm Samsø Langeland -10,0% Læsø Lolland -12,0% Socialt indeks 2015 Grafen viser de ti kommuner, der har oplevet den største befolkningstilbagegang i perioden , og de ti kommuner, der i 2015 havde det højeste sociale indeks. Det sociale indeks opgøres en gang årligt, og det er udtryk for de samlede sociale udfordringer, kommunerne står overfor. (Et socialt indeks over 1 betyder sociale udfordringer over gennemsnittet, et socialt indeks på under 1 betyder færre sociale udfordringer end gennemsnittet.) Lolland skiller sig markant ud fra de øvrige kommuner ved at have den største befolkningstilbagegang i perioden og samtidig et af de højeste sociale indeks Fra 2007 til 2015 er Lollands befolkning blevet bedre uddannet. På et arbejdsmarked, hvor behovet for ufaglært arbejdskraft bliver ved med at falde, er det en væsentlig og positiv udvikling. Andelen af arbejdsstyrken, der har folkeskolen som højeste gennemførte uddannelse, er således faldet fra 42 til 38 %. Trods de gode takter er den lollandske befolkning stadig betydeligt mindre uddannet end landsgennemsnittet. Afstanden er stort set den samme, for på landsplan er andelen i samme periode faldet fra 31 til 27 %. PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

20 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Arbejdsstyrkens uddannelsniveau H90 Uoplyst mv. H80 Ph.d. og forskeruddannelser H70 Lange videregående uddannelser, LVU H60 Bacheloruddannelser, BACH H50 Mellemlange videregående uddannelser, MVU H40 Korte videregående uddannelser, KVU H30 Erhvervsfaglige uddannelser H20 Gymnasiale uddannelser 0% H10 Grundskole Hele landet Lolland Ser man på de uddannelser, der er vokset, bliver forskellen mellem Lolland og landsgennemsnittet endnu tydeligere. I Danmark som helhed er det især de længerevarende uddannelser (inkl. bachelorer, ph.d. og forskeruddannelser), der har vundet frem, så de nu udgør 10 % mod 8 % i På Lolland er andelen stadig godt 2 %. Til gengæld er andelen af personer med en erhvervsuddannelse vokset fra 38 til 39 % på Lolland, mens den i hele Danmark er faldet fra 33 til 31 %. Til gengæld har den del af arbejdsstyrken, der er på førtidspension eller på andre måder har langt til ordinær beskæftigelse, stort set ikke ændret sig, uanset om der har været højkonjunktur eller lavkonjunktur. Den store andel af folk med erhvervsuddannelse er positiv. Ledigheden er allerede lav, og over de næste år bliver der stor mangel på faglært arbejdskraft i Danmark som helhed. Også på Lolland vil mange faglærte trække sig tilbage, så den stærke tradition for erhvervsuddannelse på Lolland er en ressource for både den enkelte og for egnens erhvervsliv. Den største udfordring er tilknytningen til arbejdsmarkedet. I arbejdsstyrken er hovedparten i stabil beskæftigelse. Det er positivt, og gennem de seneste år er der kommet så meget gang i hjulene, at ledigheden er faldet markant for dagpengemodtagere og andre med kort afstand til arbejdsmarkedet. 20 PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

21 Andel af arbejdsstyrken i Lolland Kommune uden for arbejdsmarkedet % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % A-dagpenge* Kontanthjælp** Revalidering Sygedagpenge*** Ledighedsydelse Fleksjob Før dspension E erløn 0 % * Inkl. særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse ** Inkl. uddannelseshjælp ***Inkl. ressourceforløb. Grafen viser udviklingen i forskellige ydelser fra 2004 til I et tiårigt perspektiv er en større del af arbejdsstyrken kommet i beskæftigelse, og andelen nærmer sig nu niveauet fra højkonjunkturen i Samtidig har andelen af efterlønsmodtagere været jævnt faldende, mens andelen af førtidspensionister, som står permanent uden for arbejdsmarkedet, er stort set uændret - og mere end dobbelt så stor som på landsplan. Når de store årgange går på pension, og der kommer endnu mere gang i økonomien, vil mangel på arbejdskraft blive en alvorlig udfordring for hele landet. I den situation er det en ressource at have en reserve af arbejdskraft, der kan være med til at løfte opgaven. Men det kræver, at det lykkes at hjælpe de borgere, der har andre problemer end ledighed, til en plads på arbejdsmarkedet. Forskydninger i befolkningen Det store fald i antallet af borgere er ikke den eneste ændring i Lollands befolkning. Alderssammensætningen er også blevet anderledes. Kort fortalt er antallet af børn- og unge faldet markant. Det samme gælder antallet af borgere i arbejdsstyrken. Antallet af ældre over 65 er svagt stigende i faktiske tal, men det er meget markant, når der ses på de ældres andel af befolkningen. PLAN- OG UDVIKLINGSSTRATEGI