ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1

Transkript

1 ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked

2 ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM, Region Midtjylland, maj Konsulent Anders Nørbæk Tlf Konsulent Jakob Sevelsted Tlf DEFACTUM Olof Palmes Allé Aarhus N Side 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 ASI FORSORG ET SCREENINGSVÆRKTØJ 4 OM UNDERSØGELSEN 4 2. BORGERNES BAGGRUND 6 3. BORGERNES UDVIKLING PÅ DE 12 CENTRALE DIMENSIONER 11 BORGERS VURDERING AF EGNE PROBLEMER 11 BORGERS VURDERING AF STØTTEBEHOV 12 INTERVIEWERS VURDERING AF STØTTEBEHOV KRYDS MELLEM ALDER OG ØVRIGE CENTRALE VARIABLE KRYDS MELLEM ETNICITET OG ØVRIGE CENTRALE VARIABLE KRYDS MELLEM KØN OG ØVRIGE CENTRALE VARIABLE KRYDS MELLEM BORGERNES PSYKISKE PROBLEMER OG ØVRIGE CENTRALE VARIABLE ØVRIGE KRYDS 30 Side 3

4 1. Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen af ASI-forsorgsskemaerne for alle deltagende forsorgshjem i ASI forsorg et screeningsværktøj ASI-forsorg står for Addiction Severity Index Forsorg og er et screeningsværktøj målrettet forsorgsfeltet i Danmark. ASI-forsorg blev udviklet i 2008 i et samarbejde mellem Center for Socialfaglig Udvikling, Aarhus Kommune og Forsorgshjemmet Østervang og er en videreudvikling på screeningsværktøjet ASI fra misbrugsområdet i Danmark. Om undersøgelsen Resultaterne neden for er sammenfattet på baggrund af besvarelser af spørgeskemaet til ASIforsorg. Spørgeskemaet indeholder tre grupper af spørgsmål, En ASI-forsorg screening består af tre screeningsinterviews: 1) Screening ved indskrivning på forsorgshjemmet 2) Screening efter 120 dages ophold på forsorgshjemmet 3) Screening ved udskrivning fra forsorgshjemmet Ved hver af disse tre screeninger vurderes borgeren inden for følgende 12 områder: Økonomi Uddannelse og beskæftigelse Helbred fysisk Helbred psykisk Misbrug alkohol Misbrug stof/medicin Helbred ernæring Helbred hygiejne Familie, netværk og interesser familie Familie, netværk og interesser andre personer Kriminalitet Bolig Under en screening spørges borgeren ind til generelle spørgsmål indenfor de 12 områder, derefter kommer borgeren med en vurdering af belastning indenfor hvert område, samt med en vurdering af behov for støtte udover den støtte der eventuelt allerede modtages og til sidst kommer fagpersonen med en vurdering af borgerens behov for indsats ud over den indsats der eventuelt allerede ydes. Rapporten her viser en grafisk sammenfatning af besvarelserne fra disse tre ASI-forsorg screeninger. Der hvor der er lavet både en ASI-forsorg ved indskrivning og en ASI-forsorg ved opfølgning screening, vil man kunne sammenligne brugerens vurdering af belastning og behov for hjælp/støtte over tid. 1 Deltagende forsorgshjem i 2015: Forsorgshjemmet Aas, Blå Kors Pensionat Taastrup, Center Bøgely, Forsorgshjemmet Dalhoffsminde, Forsorgshjemmet Sydfyn, Forsorgshjemmet Karlsvognen, Overføstergården, Overmarksgården, Forsorgshjemmet Sølyst, Forsorgshjemmet Solvang, Forsorgshjemmet Skovvang, Nørbygård, Svenstrupgård, Tre Ege Kirkens Korshær, Tornehøjgård, Forsorgshjemmet Østervang Side 4

5 Denne rapport omfatter besvarelser på indskrivningsskemaer. Der er i alt borgere, hvor det er muligt at lave en sammenligning af borgerens vurderinger ved indskrivning på forsorgshjemmet og ved opfølgningsscreeningen efter 120 dages ophold. Disse tal indgår i de samlede resultater. 2 Antallet af besvarede indskrivningsskemaer, som danner grundlag for de respektive grafer, er dog cirka typisk det halve, da de 1197, der er udfyldt indskrivningsskemaer på, ikke alle har svaret på de samme spørgsmål. 3 Dette tal varierer en smule fra graf til graf, da alle ikke har svaret på de samme spørgsmål Side 5

6 2. Borgernes baggrund Figur 1 herunder viser hvor de 1197 borgere, der er udfyldt indskrivningsskema på, har været af boligmæssige problemer ved indskrivning. Graden af besvær som følge af boligmæssige problemer er fordelt på 5 alderskategorier. Det vil sige, at man ud fra aksen til venstre kan aflæse omfanget af de respektive aldersgruppers besvær som følge af boligmæssige problemer. Værdien 1 angiver, at borgeren slet ikke er af boligmæssige problemer. Værdien 2 angiver, at borgerens besvær som følge af boligmæssige problemer er ubetydeligt. 3 angiver, at borgeren er middelstort af boligmæssige problemer. 4 angiver, at borgeren oplever betydeligt besvær som følge af boligmæssige problemer. 5 angiver, at borgeren er meget af boligmæssige problemer. Figur 1. Størrelsen på forskellige aldersgruppers boligmæssige problemer ved indskrivning Boligproblemer ved indskrivning 3,95 3,81 3,39 3,64 3,05 3,60 Under 25 år år år år 55 år og derover Alder N= 590 Side 6

7 Herunder ses en opsamling på, hvor svære psykiske problemer forskellige aldersgrupper har haft de seneste 30 dage forud for deres ophold på forsorgshjemmet. Figur 2. Graden af besvær som følge af psykiske problemer for de forskellige aldersgrupper Psykiske problemer ved indskrivning 2,81 2,93 3,44 3,28 2,67 Under 25 år år år år 55 år og derover 3,07 Alder N=586 Af figur 3 fremgår det, hvor borgerne har været af alkoholproblemer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en aldersgruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af alkoholproblemer. Søjlen længst til højre repræsenterer hvor alle borgere (på tværs af aldersgrupper) i gennemsnit har været af alkoholproblemer ved indskrivning. Figur 3. Størrelsen på aldersgruppernes alkoholproblemer Alkoholproblemer 1,26 1,63 2,32 2,52 2,19 2,02 Under 25 år år år år 55 år og derover Alder N=577 Side 7

8 Af figur 4 fremgår det, hvor borgerne har været af stof-/medicinmisbrug ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en aldersgruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af stof- /medicinmisbrug. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af aldersgrupper) i gennemsnit har været af alkoholproblemer ved indskrivning. Figur 4. Aldersgruppernes besvær som følge af stof-/medicinmisbrug Stof-/medicinmisbrug 2,03 2,01 1,75 1,42 1,16 1,68 Under 25 år år år år 55 år og derover Alder N=573 Af figur 5 fremgår det, hvor borgerne har været af økonomiske problemer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en aldersgruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af økonomiske problemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af aldersgrupper) i gennemsnit har været af alkoholproblemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle aldersgrupper. Side 8

9 Figur 5: Størrelsen på aldersgruppernes besvær af økonomiske problemer Økonomiske problemer 3,59 3,46 3,18 3,27 2,53 3,25 Under 25 år år år år 55 år og derover Alder N=592 Af figur 6 fremgår det, hvor borgerne har været af alkoholmisbrug ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en kategori på den variabel, der måler borgernes besvær af psykiske problemer. Figurens første søjle illustrerer således, hvor store alkoholproblemer de borgere, som slet ikke har besvær af psykiske problemer, har. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af alkoholproblemer. Således fremgår det altså eksempelvis af figur 6, at dem, som slet ikke har besvær af psykiske problemer, i gennemsnit har 1,47 besvær af alkoholproblemer, svarende til midt mellem slet ikke og ubetydeligt som følge af alkoholproblemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af graden af psykiske problemer) i gennemsnit har været af alkoholproblemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle kategorier af besvær som følge af psykiske problemer. Figur 6. Borgernes besvær af alkoholmisbrug når borgerne grupperes efter besvær som følge af psykiske problemer Alkoholproblemer 1,47 1,94 2,30 2,34 2,01 Slet ikke Ubetydeligt Middelstort Betydeligt Meget Psykiske problemer N=698 Side 9

10 Af figur 7 fremgår det, hvor borgerne har været af stoffer/medicinmisbrug ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en kategori på den variabel, der måler borgernes besvær af psykiske problemer. Figurens første søjle illustrerer således, hvor store alkoholproblemer de borgere, som slet ikke har besvær af psykiske problemer, har. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af stoffer/medicinmisbrug. Således fremgår det altså eksempelvis af figur 7, at dem, som slet ikke har besvær af psykiske problemer, i gennemsnit har 1,24 besvær af stoffer/medicinmisbrug, svarende til lidt over slet ikke som følge af stoffer/medicinmisbrug. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af graden af psykiske problemer) i gennemsnit har været af psykiske problemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle kategorier af psykisk besvær. Figur 7. Borgernes besvær af stoffer/medicinmisbrug, når borgerne grupperes efter besvær som følge af psykiske problemer Stof-/medicinproblemer 1,24 1,62 1,83 1,71 1,97 1,68 Slet ikke Ubetydeligt Middelstort Betydeligt Meget Psykiske problemer N=692 Side 10

11 3. Borgernes udvikling på de 12 centrale dimensioner Det centrale i ASI-forsorg screeningerne er, at de indeholder vurderinger af borgerne på 12 centrale dimensioner ved henholdsvis indskrivning og opfølgning. De 12 centrale dimensioner anvendes til tre forskellige vurderinger. Først vurderer den enkelte borger selv sine egne problemer på disse dimensioner, dernæst vurderer borgeren selv sit aktuelle støttebehov på disse dimensioner og endelig vurderer intervieweren (fagperson) borgerens aktuelle støttebehov på disse dimensioner. Borgers vurdering af egne problemer Figur 8 herunder viser borgernes egen vurdering af deres problemer inden for de 12 områder. Borgerne har for hvert område besvaret spørgsmål om, hvor de har været på en skala fra 1-5, hvor 1 angiver, at de slet ikke har været og 5 angiver, at de har været meget. Grafen sammenligner besvarelserne fra indskrivning med besvarelserne fra opfølgningen. Dvs. at grafen viser den gennemsnitlige udvikling på disse spørgsmål blandt alle borgere med 2 målinger på tværs af forsorgshjem. Figur 8: Borgers vurdering af egne problemer signifikant udvikling er angivet med * Den statistiske usikkerhed i forhold til udviklingen i borgernes problemer fra indskrivning til opfølgning For hvert af de 12 områder, som borgernes problemer vurderes på, er der foretaget statistiske tests. Disse tests kaldes t-tests og bruges til at sige noget om, hvor stor den statistiske sikkerhed er i forhold til udviklingen i omfanget af borgernes problemer fra indskrivning til opfølgning. Statistisk sikkerhed skal her forstås som, hvor sikre vi er på, at den observerede forskel på indskrivning og opfølgning (udviklingen) ikke er et udtryk for tilfældige variationer, men faktisk er et udtryk for en reel udvikling. Resultaterne af de statistiske tests viser følgende om borgernes udvikling på de 12 områder: På Bolig, Økonomi, Helbred psykisk, Misbrug alkohol, Helbred ernæring, Helbred hygiejne og Familie, netværk og interesser - Familie viser de statistiske test, at den positive udvikling der Side 11

12 kan dokumenteres på disse områder kan siges at være statistisk sikker. Hvad angår Udannelse og beskæftigelse, Helbred fysisk, Misbrug stof/medicin, Familie, netværk og interesser - Andre personer og Kriminalitet viser de statistiske tests af de forskelle på borgernes problemer ved henholdsvis indskrivning og opfølgning som ses på figuren ovenfor ikke er statistisk sikre og kan være et udtryk for tilfældige målefejl. Borgers vurdering af støttebehov Figur 9 herunder viser borgernes egen vurdering af deres støttebehov inden for de 12 områder. Borgerne har for hvert område besvaret spørgsmål om, hvor vigtigt det er for dem at blive hjulpet/rådgivet på en skala fra 1-5, hvor 1 angiver, at det slet ikke er vigtigt og 5 angiver, at det er meget vigtigt. Grafen sammenligner besvarelserne fra indskrivning med besvarelserne fra opfølgningen. Dvs. at grafen viser den gennemsnitlige udvikling på disse spørgsmål blandt alle borgere med 2 målinger på tværs af forsorgshjem. Figur 9: Borgers vurdering af støttebehov signifikant udvikling er angivet med * I lighed med afsnittet om borgernes vurdering af egne problemer er der foretaget statistiske tests for at undersøge, hvor sikre vi er på, at forskellen i borgernes vurdering af støttebehov ved indskrivning og ved udskrivning på hvert af de 12 områder er retvisende. Disse test viser, at udviklingen i støttebehov på områderne Bolig, Økonomi, Helbred fysisk, Helbred psykisk, Misbrug alkohol og Helbred ernæring er statistisk sikker. Interviewers vurdering af støttebehov Figur 10 herunder viser interviewers vurdering af borgerens støttebehov inden for de 12 områder. Intervieweren har for hvert område besvaret spørgsmål om, hvor vigtigt det er for borgeren at blive hjulpet/rådgivet på en skala fra 1-5, hvor 1 angiver, at det slet ikke er vigtigt og 5 angiver, at det er meget vigtigt. Side 12

13 Grafen sammenligner besvarelserne fra indskrivning med besvarelserne fra opfølgningen. Dvs. at grafen viser den gennemsnitlige udvikling på disse spørgsmål blandt borgerne på tværs af forsorgshjem. Figur 10: Interviewers vurdering af støttebehov signifikant udvikling er angivet med * Også i forhold til internviewers vurdering af støttebehov på de 12 områder er der foretaget statistiske tests for at afklare, hvor sikre vi kan være på den illustrerede udvikling. Disse tests viser, at udviklingen på områderne Helbred fysisk, Helbred psykisk, Misbrug alkohol og Kriminalitet er statistisk sikre, mens udviklingen på de øvrige områder er statistisk usikre. Side 13

14 4. Kryds mellem alder og øvrige centrale variable Af figur 11 fremgår det, hvor borgerne har været af beskæftigelsesmæssige problemer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en aldersgruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af beskæftigelsesmæssige problemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af aldersgrupper) i gennemsnit har været af alkoholproblemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle Figur 11: Størrelsen på forskellige aldersgruppers beskæftigelsesmæssige problemer Beskæftigelsesproblemer 1,97 1,91 2,01 1,87 1,57 1,88 Under 25 år år år år 55 år og derover Alder N=583 Af figur 12 fremgår det, hvor alvorlig borgerne har vurderet, at egen kriminalitet er ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en aldersgruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige alvorlighed af egen kriminalitet. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alvorlig alle borgernes (på tværs af aldersgrupper) kriminalitet i gennemsnit er ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle grupper. Figur 12 Aldersgruppers vurdering af alvorligheden af egen kriminalitet Alvorlighed af egen kriminalitet 1,48 1,54 1,32 1,34 1,17 1,38 Under 25 år år år år 55 år og derover Alder NOTE: 1 = Slet ikke alvorlig, 2 = Ubetydelig, 3 = Middel, 4 = Betydelig, 5 = Meget alvorlig N= 546 Side 14

15 Af figur 13 fremgår det, hvor borgerne har været af familiære problemer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en aldersgruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af familiære problemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af aldersgrupper) i gennemsnit har været af familiære problemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle grupper. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte grupper ligger. Figur 13 Forskellige aldersgruppers besvær som følge af familiære problemer Familiære problemer 2,22 2,10 2,22 1,94 1,53 2,02 Under 25 år år år år 55 år og derover Alder N= 568 Side 15

16 Af figur 14 fremgår det, hvor borgerne har været af relationelle problemer (til andre personer end familiemedlemmer) ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en aldersgruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af relationelle problemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af aldersgrupper) i gennemsnit har været af relationelle problemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle aldersgrupper. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte grupper ligger. Figur 14 Forskellige aldersgruppers grad af relationelt besvær i forhold til andre personer Relationelle problemer 1,75 1,94 2,07 1,98 1,56 1,89 Under 25 år år år år 55 år og derover Alder N= 568 Side 16

17 5. Kryds mellem etnicitet og øvrige centrale variable Graferne i det følgende afsnit viser kryds mellem etnicitet og øvrige centrale variable. Etnicitet er her defineret på baggrund af borgerens fødeland. Af figur 15 fremgår det, hvor borgerne har været af alkoholproblemer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en etnisk gruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af alkoholproblemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af etniske grupper) i gennemsnit har været af alkoholproblemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle etniske grupper. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte grupper ligger. Figur 15 Størrelsen på forskellige etniske gruppers alkoholproblemer Alkoholproblemer 2,08 2,70 1,44 1,45 1,77 2,02 Dansk Grønlandsk Arabisk Afrikansk (syd for Sahara) Øvrige etniciteter Etnicitet N=686 Side 17

18 Af figur 16 fremgår det, hvor borgerne har været af boligproblemer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en etnisk gruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af boligproblemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af etniske grupper) i gennemsnit har været af boligproblemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle etniske grupper. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte grupper ligger. Figur 16. Omfanget af forskellige etniske gruppers boligproblemer 3,56 4,06 4,09 4,33 3,65 3,65 Boligproblemer Dansk Grønlandsk Arabisk Afrikansk (syd for Sahara) Øvrige etniciteter Etnicitet N=700 Af figur 17 fremgår det, hvor borgerne har været af stof-/medicinmisbrug ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en etnisk gruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af stof- /medicinmisbrug. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af etniske grupper) i gennemsnit har været af stof-/medicinmisbrug ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle etniske grupper. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte grupper ligger. Side 18

19 Figur 17. omfanget af problemer med stoffer for forskellige etniske grupper Stof-/medicinmisbrug 1,67 1,97 1,83 1,64 1,44 1,68 Dansk Grønlandsk Arabisk Afrikansk (syd for Sahara) Øvrige etniciteter Etnicitet N=682 Af figur 18 fremgår det, hvor borgerne har været af psykiske problemer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en etnisk gruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af psykiske problemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af etniske grupper) i gennemsnit har været af psykiske problemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle etniske grupper. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte grupper ligger. Figur 18 Etniske gruppers omfang af psykiske problemer Psykiske problemer 3,17 2,65 2,62 2,90 3,08 Dansk Grønlandsk Arabisk Afrikansk (syd for Sahara) Øvrige etniciteter Etnicitet N=695 Side 19

20 Af figur 19 fremgår det, hvor borgerne har været af beskæftigelsesproblemer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en etnisk gruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af beskæftigelsesproblemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af etniske grupper) i gennemsnit har været af beskæftigelsesproblemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle etniske grupper. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte grupper ligger. Figur 19 Størrelsen på forskellige etniciteters beskæftigelsesmæssige problemer Arbejdsmæssige problemer 1,84 2,47 2,17 1,70 2,21 1,92 Dansk Grønlandsk Arabisk Afrikansk (syd for Sahara) Øvrige etniciteter Etnicitet N=692 Side 20

21 Af figur 20 fremgår det, hvor borgerne har været af familiære relationer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en etnisk gruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af familiære relationer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af etniske grupper) i gennemsnit har været af familiære relationer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle etniske grupper. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte grupper ligger. Figur 20 Størrelsen på forskellige etniciteters familiære relationer Familiære problemer 2,02 2,34 2,22 1,87 2,04 Dansk Grønlandsk Arabisk Afrikansk (syd for Sahara) Øvrige etniciteter Etnicitet N=674 Side 21

22 Af figur 21 fremgår det, hvor borgerne har været af relationelle problemer (til andre personer end familiemedlemmer) ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en etnisk gruppe. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af relationelle problemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af etniske grupper) i gennemsnit har været af relationelle problemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle etniske grupper. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte grupper ligger. Figur 21. Størrelsen på etniske gruppers besvær ved relationer til andre personer Relationelle problemer 1,98 2,10 1,51 1,73 1,65 1,92 Dansk Grønlandsk Arabisk Afrikansk (syd for Sahara) Øvrige etniciteter Etnicitet N=676 Side 22

23 6. Kryds mellem køn og øvrige centrale variable I dette afsnit belyses sammenhængen mellem køn og en række centrale variable. Af figur 22 fremgår det, hvor borgerne har været af boligproblemer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer et køn. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af boligproblemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af køn) i gennemsnit har været af boligproblemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for begge køn. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte køn ligger. Figur 22. Forskellen på mænd og kvinders besvær som følge af boligmæssige problemer 3,61 3,79 3,64 Boligproblemer Mand Kvinde Køn N=706 Side 23

24 Af figur 23 fremgår det, hvor borgerne har været af alkoholproblemer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer et køn. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af alkoholproblemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af køn) i gennemsnit har været af alkoholproblemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for begge køn. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte køn ligger. Figur 23. Forskellen på mænd og kvinders besvær som følge af alkoholproblemer Alkoholproblemer 2,11 2,02 Mand Kvinde Køn N=693 Side 24

25 Af figur 24 fremgår det, hvor borgerne har været af stof-/medicinmisbrug ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer et køn. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af stof- /medicinmisbrug. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af køn) i gennemsnit har været af stof-/medicinmisbrug ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for begge køn. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte køn ligger. Figur 24. Forskellen på mænd og kvinders besvær som følge af stoffer/medicin Stof-/medicinproblemer 1,69 1,63 1,68 Mand Kvinde Køn N=688 Side 25

26 Af figur 25 fremgår det, hvor borgerne har været af psykiske problemer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer et køn. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af psykiske problemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af køn) i gennemsnit har været af psykiske problemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for begge køn. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte køn ligger. Figur 25. Forskellen på mænd og kvinders besvær som følge af psykiske problemer Psykiske problemer 3,05 3,15 3,07 Mand Kvinde Køn N=701 Side 26

27 Af figur 26 fremgår det, hvor borgerne har været af arbejdsmæssige problemer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer et køn. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af arbejdsmæssige problemer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af køn) i gennemsnit har været af arbejdsmæssige problemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for begge køn. Ved at sammenholde søjlens højde med skalaen på y-aksen (den lodrette akse til venstre i figuren), får man et indtryk af, hvor på skalaen fra 1 (slet ikke ) til 5 (meget ) de enkelte køn ligger. Figur 26. Forskellen på mænd og kvinders besvær som følge af arbejdsmæssige problemer Arbejdsmæssige problemer 2,01 1,63 1,93 Mand Kvinde Køn N=697 Side 27

28 7. Kryds mellem borgernes psykiske problemer og øvrige centrale variable Af figur 27 fremgår det, hvor borgerne har været af familierelationer ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en kategori på den variabel, der måler borgernes besvær af psykiske problemer. Figurens første søjle illustrerer således, hvor stort besvær af familierelationer de borgere, som slet ikke har besvær af psykiske problemer, har. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af familierelationer. Således fremgår det altså eksempelvis af figur 27, at dem, som slet ikke har besvær af psykiske problemer, i gennemsnit har 1,5 besvær af familierelationer, svarende til midt mellem slet ikke og ubetydeligt som følge af familierelationer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af graden af psykiske problemer) i gennemsnit har været af familierelationer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle kategorier af besvær som følge af psykiske problemer Figur 27 omfanget af besvær forbundet med familiære relationer for forskellige kategorier af besvær som følge af psykiske problemer Familiære problemer 1,50 1,93 2,11 2,30 2,36 2,04 Slet ikke Ubetydeligt Middelstort Betydeligt Meget Psykiske problemer NOTE: 1 = Slet ikke, 2 = ubetydeligt, 3 = Middelstort 4 = betydeligt, 5 = meget N=683 Side 28

29 Af figur 28 fremgår det, hvor borgerne har været af relationelle problemer (til andre personer end familiemedlemmer) ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en kategori på den variabel, der måler borgernes besvær af psykiske problemer. Figurens første søjle illustrerer således, hvor stort besvær af relationelle problemer de borgere, som slet ikke har besvær af psykiske problemer, har. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af familierelationer. Således fremgår det altså eksempelvis af figur 28, at dem, som slet ikke har besvær af psykiske problemer, i gennemsnit har 1,48 besvær af relationelle problemer, svarende til midt mellem slet ikke og ubetydeligt som følge af familierelationer. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af graden af psykiske problemer) i gennemsnit har været af familierelationer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle kategorier af besvær som følge af psykiske problemer. Figur 28 omfanget af besvær forbundet med relationer til andre personer end familie for forskellige kategorier af besvær som følge af psykiske problemer Relationelle problemer 1,48 1,65 1,98 1,91 2,43 1,92 Slet ikke Ubetydeligt Middelstort Betydeligt Meget Psykiske problemer N=686 Side 29

30 8. Øvrige kryds Af figur 29 fremgår det, hvor borgerne har været af økonomiske ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en kategori på den variabel, der angiver borgernes seneste bolig. Figurens første søjle illustrerer således, hvor stort besvær af økonomiske problemer de borgere, hvis seneste bolig var en lejlighed, har. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige besvær som følge af økonomiske problemer. Således fremgår det altså eksempelvis af figur 29 at dem, hvis seneste bolig var en lejlighed, har 3,26 besvær af økonomiske problemer, svarende til lidt over middelstort. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alle borgere (på tværs af seneste boligtype) i gennemsnit har været af økonomiske problemer ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle kategorier af seneste boligtype. Figur 29 Besvær som følge af økonomiske problemer fordelt på seneste bolig Økonomiske problemer 3,26 2,84 3,31 3,11 3,23 3,68 3,24 Lejlighed Hus Værelse Andet Forsorgshjem Støttebolig/bofællesskab Seneste bolig N=720 Af figur 30 fremgår det, hvor alvorlig borgerne vurderer egen kriminalitet til at være ved indskrivning. Hver søjle i figuren nedenfor repræsenterer en kategori på den variabel, der angiver borgernes besvær som følge af hygiejnemæssige problemer. Figurens første søjle illustrerer således, hvor alvorlig de borgere, som slet ikke er af hygiejnemæssige problemer, vurderer at egen kriminalitet er. Tallet over hver sølje repræsenterer den pågældende gruppes gennemsnitlige vurdering af alvorligheden af egen kriminalitet. Således fremgår det altså eksempelvis af figur 30 at dem, som slet ikke er af hygiejnemæssige problemer, i gennemsnit vurderer egen kriminalitet til at være 1,36 alvorlig, svarende til ca. en tredjedel over slet ikke alvorlig. Søjlen længst til højre repræsenterer, hvor alvorlig alle borgere (på tværs af hygiejnemæssige problemer) i gennemsnit vurderer egen kriminalitet til at være ved indskrivning. Ved at sammenligne hver enkelt søjle med søjlen længst til højre, får man et billede af, om den enkelte gruppe ligger over eller under det samlede gennemsnit for alle kategorier af hygiejnemæssige problemer. Side 30

31 Figur 30 Borgernes vurdering af alvorligheden af egen kriminalitet fordelt på hygiejnemæssige problemer Alvorlighed af egen kriminalitet 1,35 1,44 1,47 1,39 1,18 1,37 Slet ikke Ubetydeligt Middelstort Betydeligt Meget Hygiejnemæssige problemer N=666 Side 31

32