JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND"

Transkript

1 DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD SØNDERJYLLANDS KULTURMILJØER NR. 15 JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND Jugendstilen omkring 1900 var en flygtig strømning. Det afspejler sig bl.a. i, at den rundt omkring i Europa fik forskellige navne og i lande som England og Danmark vandt den stort set ikke indpas. I 1800-tallets arkitektur var der to store frigørelser. Den første, o , var befrielsen fra klassicismens strenge græske og romerske dagsorden. I de europæiske lande begyndte man at diskutere, hvad der var den rette nationale stil f.eks. gotik eller renæssance i Tyskland eller Christian IV-stilen i Danmark. Men med konkurrencen mellem de store europæiske nationer om at være JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND 1

2 Hjørnet af Løngang og Brandtsgade, Sønderborg, opført Foto: Peter Dragsbo. civi lisationens højdepunkt blev målet imidlertid, med kunsthistorien som vejleder, at forme nationens ansigt, de offentlige bygninger, i størst mulig overensstemmelse med de store stilarter: den græske eller romerske, den italienske renæssance eller franske gotik. Denne brug af historiens mange stilarter, gengivet i fortidens ånd, kaldes for historicismen. Allerede fra 1880 erne var der imidlertid en ny frigørelse på vej. Det var en reformbevægelse, der både betød et opgør med industrialiseringens sociale og æstetiske bagsider og med den internationale historicisme. Det startede i England, hvor industrialiseringen havde været tidligst og værst. Her lancerede William Morris og John Ruskin drømmen om 2 et opgør med masseproduktionen og en tilbagevenden til middelalderen, hvor kunst og håndværk var ét afspejlet i det, der blev bevægelsens navn: Arts and Crafts. Andre inspirationer til frigørelsen fra den historiske korrekt hed var opdagelsen af den japanske kunst med dens anderledes normer for billeddannelse (bl.a. lanceret af kunsthandleren Samuel Bing i Paris) og den nye ingeniørkunst (f.eks. Eiffeltårnet, rejst på Verdensudstillingen i Paris 1889). Gennembruddet for den ny stil kom i 1890 erne. Et af arnestederne var Samuel Bings nye kunstsalon i Paris, Art Nouveau, der åbnede i 1895 og gav navn til stilen i Frankrig og i dag i det meste af Verden. Et andet arnested var Belgien med arkitek-

3 terne Victor Horta og Henry van der Velde. I Spanien startede Antonio Gaudí sin specielle udgave af den nye stil, der hed kom til at hedde Modernismo, og også Charles Rennie Mackintosh i Glasgow kom til at spille en vigtig rolle. I de tysktalende lande brød kunstnere mange steder ud af de gamle kunstforeninger og dannede Sezessioner (udbrud), bl.a. den berømte Wiener-Sezession Det nye budskab om en fri kunst blev formidlet af nye kunsttidskrifter; i England The Studio (1896 ff.), i Tyskland Pan (1895) og Jugend (1896), der lagde navn til bevægelsen, og i Wien Ver Sacrum (1898). Den nye stil var først og fremmest en dekorativ stil. I alt fra typografi og plakater til brugsgenstande, møbler og huse frigjorde man sig fra de historiske forbilleder og søgte inspiration fra naturen. Her tegnede sig i hvert fald to retninger: Den ene, som kom til at dominere Central- og Østeuropa var præget af kurvede og slyngede linjer med brug af motiver fra vilde planter og blomster. Mens Glasgowskolen og Wiener-Sezessionen også i høj grad brugte geo metriske motiver i fri opsætning. Men ud over det dekorative apparat skete der også i årene omkring 1900 en frigørelse af selve bygningskroppen. I stedet for facade og bagside opererede man nu med alle fire sider, med gavle, kviste, karnapper og tårne. Som arkitekten Ulrik Plesner sagde det i Danmark: Mine Herrer, tænkt på Klumpen, dvs. husets form Jugendstildetaljer, Kongevej 4-6, Sønderborg, opført af H. Naeve Foto: Peter Dragsbo. 3

4 Jugendhuse, Kastanie Allé, Sønderborg. Forrest det tidligere teater, Kaiserhalle. Foto: Peter Dragsbo. som helhed. Denne frie form gik sin sejrsgang over Verden, ikke mindst i det borgerlige villabyggeri. 4 Jugendstilen i Tyskland og Danmark Tyskland var i 1890 erne inde i en rivende økonomisk og industriel udvikling og havde i modsætning til England endnu intet problem med det moderne. Den nye stil, jugendstilen, brød derfor hurtigt igennem på mange fronter. Et centrum blev München med Münchener-Sezessionen 1897 og de samtidigt grundlagte Werkstätten für Kunst und Handwerk i München med pionerer som Otto Eckmann, Bernhard Pankok og Peter Behrens. Et andet centrum blev Darmstadt, hvor storhertugen af Hessen grundlagde en kunstnerkoloni, Mathildenhöhe, hvor andre pionerer fik lejligheder til at skabe en række huse som Gesamtkunstwerke, bl.a. Joseph Olbrich (der også byggede Sezessionsbygningen i Wien) og flensborgeren Hans Christiansen. Jugendstilen var også i Tyskland et opgør med de historiske stilarter. Men samtidig med opgøret udvikledes der også rundt om i riget former for regional nationalromantik, i Sydtyskland inspireret af barokken, i Nordtyskland af den hanseatiske gotik. Udviklet i den nye tids frie former blev disse strømninger kernen i tidens Neustil, der altså var andet end

5 Dør, Kastanie Allé 6, Sønderborg, opført ca Foto: Peter Dragsbo. 5

6 Wienerstil i Christian 2. Gade, Sønderborg, opført af H. Naeve Foto: Peter Dragsbo. jugendstil. Men i nationalromantikken lå også gemt en reaktion; ikke mindst med kejser Wilhelm II s personlige indgriben i den offentlige arkitekturpolitik vendte statsarkitekturen tilbage til historiske forbilleder: romansk Kaiserpfalz-stil eller Marienburg-stil (efter den tyske ordensborg i Østpreussen, som i marinestationerne i Sønderborg og Mürwik ved Flensborg ). Farligere for jugendstilen i Tyskland var en anden reaktion, der fra England bredte sig over hele Europa i årene efter : Reaktionen mod det moderne og internatio nale til fordel for en søgen bagud, til den førindustrielle arkitektur og den hjemlige, bodenständige byggeskik. Dette skete bl.a. i Tyskland gennem en genopdagelse af arkitekturen um 1800 og 1700-tallets arkitektur i Nord - europa. I Berlin var det bl.a. arkitekten August Messel, der lancerede et tilbage til barokken. I Slesvig-Holsten kom reaktionen først og fremmest i from af hjemstavnsstilen med inspiration fra den gamle vestslesvigske byggeskik. Udgangspunktet var stiftelsen i 1908 af Baupflege Tondern, foreningen for bygningspleje, dvs. både bevaring af gammel byggeskik og arbejde for en ny byggeskik med udgangspunkt i den hjemlige byggetradition. Baupflege Tondern blev en uhyre succes, og hurtigt byggede både lokale og statslige arkitekter i Møgeltønder-stilen. I Danmark havde man i årene o en helt anden dagsorden. 6

7 Her var arkitekturscenen gennem 1890 erne præget af opgøret mellem europæerne og den danske skole. Resultatet blev en stadigt mere dansk nationalromantik, der fra o videreudvikledes til en søgen efter rødderne i den anonyme, førindustrielle byggeskik det, der ledte til grundlæggelsen af Landsforeningen for Bedre Byggeskik Også i Danmark fandt man inspirationen i den gamle vestslesvigske byggeskik, i en grad så slagordet blev Ned med Italien, leve Møgeltønder. Parallelt hermed gik bestræbelserne inden for boligkultur og kunsthåndværk på at bygge på gammel dansk tradition og førindustriel håndværkskvalitet. Overskriften for denne bestræbelse blev skønvirke. Nogle forveksler af og til skønvirke med jugendstil. Det er helt forkert; Danmark hørte til de lande i Europa, der i modsætning til de centraleuropæiske lande, der dyrkede det nye og moderne, søgte tilbage mod traditionen og det nationale, først og fremmest England og flere af de nye østeuropæiske nationer. I Danmark fik jugendstilen desuden en klang af tysk. Kun ganske få danske arkitekter arbejdede med den nye stil, især Anton Rosen (Paladshotellet mfl. bygninger i København), og i 1915 kunne arkitek - ten Carl Brummer konkludere, at vi herhjemme heldigvis er blevet forskånet for den internationale knokkelstil. Helgolandsgade 11, Sønderborg, det tidligere Hotel Adalbert. Tegnet af G. Willrath og opført Foto: Peter Dragsbo. 7

8 Blad- og blomsterslyng på Helgolandsgade 37, Sønderborg, opført Foto: Peter Dragsbo. Jugendstilen i Sønderjylland Slesvig-Holsten var i det tyske rige både økonomisk og kunstnerisk en sent udviklet provins. Kun ét sted var man med i første række, nemlig med væveskolen i Skærbæk, der i et samvirke mellem direktøren for kunst industrimuseet i Hamburg, Justus Brinckmann, og den lokale pastor Johs. Jacobsen skabte de berømte Skærbæktæpper (gobelinvævninger i jugendstil) i et forsøg på at skabe en national tysk vævekunst efter norsk forbillede. Jugendstilen kom derfor først og fremmest til Nordslesvig som et dekorativt apparat. Muligheden og problemet ved den nye stil var, at den med sin karakteristiske ornamentik 8 egnede sig fortrinligt til masseproduktion. I løbet af få år oversvømmedes Tyskland og dets nabolande med varer i jugendstil: fajence (f.eks. Villeroy & Boch), metalvarer (f.eks. Kaiser-Zinn), glas og keramik, brugsgenstande og maskiner. Også i arkitekturen blev den nye stil i høj grad et spørgsmål om brug dels af motiver fra de kendte jugendbygninger (f.eks. Darmstadt og Wien), dels af færdigproducerede ornamenter i cement eller støbegods. Facader i den nye stil blev først og fremmest bygget i Flensborg, der o var den hurtigst voksende by i Slesvig. Her ses hele gadestrøg med blandinger af jugend og nationalromantik, f.eks. Toosbuystrasse og

9 Buegade 1, hjørnet af Aabenraavej i Haderslev, opført ca Foto: Peter Dragsbo. 9

10 Fornem jugendkunst. Smedejernsrækværk, Åstrupvej 31, tegnet af Walther Czygan Foto: Peter Dragsbo. Nikolaistrasse. I Nordslesvig er eksemplerne på bygninger helt i jugendstil mere spredte, bl.a. fordi den store byggeperiode i både købstæder og stationsbyer lå omkring 1900, hvor det almindelige byggeri endnu var præget af historicismen, ikke mindst den folkelige schweizerstil. 10

11 Indgang til Naffet 28 i Haderslev. Bygningen er tegnet af N. Jürgensen Foto: Peter Dragsbo. 11

12 Gåskærgade 1 i Haderslev, opført af N. Jürgensen Foto: Peter Dragsbo. 12

13 Bygningsdetalje i Hoptrup. Foto: Peter Dragsbo. Haderslev, Sønderborg og Tønder I Haderslev er der enkelte gode eksempler på jugendstilen. En flot og næsten intakt bevaret ejendom er købmand Sohls hovedsæde på Naffet 28, opført 1904 af byens store bygmester, N. Jürgensen med rig brug af jugendmotiver, inklusive den karakteristiske vekslen mellem blank mur, puds og glaserede sten. Et mere lystigt jugendhus er hjørneejendommen Gåskærgade 1 fra (også af N. Jürgensen), hvor de pudsede facader er brudt af jugend-motiver, bl.a. spiralborter og bølgelinjer. Men også mange andre steder i byen kan man se jugend-detaljer, bl.a. i indgangspartiet til et tidligere værtshus på hjørnet af Buegade og Aabenraavej, i mange af byens karakteristiske støbejernsaltaner (f.eks. Jomfrustien 9-11) og i enkelte villaer. Et meget fint, kunstnerisk udført smedejernsgelænder i ren jugendstil ses på den fornemme villa, Aastrupvej 31 (opført 1908 af ark. Walter Czygan), der ellers er præget af den kommende hjemstavnsstil. Den eneste by, der i større omfang har jugendstilfacader, er Sønderborg, hvor der gik et stort byggeri i gang efter placeringen af den tyske højsøflådes marinestation Et helt stilregister ses i gaden nærmest marinestationen, Helgolandsgade (indtil 1920 Prinz-Adalbert-Strasse), hvor der byggedes både boliger og hotel- 13

14 Dør til Storegade 7 i Aabenraa, tegnet af Jep Fink i Foto: Peter Dragsbo. 14

15 ler i tilknytning til marinestationen. Typiske for jugendstilens brug af slyngede naturmotiver er de to første huse i gaden, begge opført 1906 af byggeentreprenør Schmidt. Nr. 33 blev opført som Hotel Germania og har derfor på gavlpartiet et helt tysk egetræ i bemalet stuk. En anden karakteristisk jugendejendom i gaden er nr. 11, der blev opført af Sønderborg Bryggeri som Hotel Adalbert og som efter 1920 blev hovedkvarter for det tyske mindretal i byen. Også på byens fornemme villavej Kongevej (til 1920 Kaiser-Wilhelm-Allée) ses en række huse og villaer i jugendstil. Øverst i gaden har de fire gavlhuse 4-10 fine jugenddetaljer omkring dørene, mens villaen Kongevej 64 (1905) har solsikkedekorationer for fuld udblæsning. Et hus, der i højere grad er præget af Wienerjugendstilens elegante geometriske dekorationer er Christian 2. s Gade 3 (opført 1907 af bygmester H. Naeve). Men også i Sønderborg viste de efterfølgende strømninger sig hurtigt og blandede sig med jugendstilen. I 1908 tegnede marinestationens arkitekt, Eugen Fink, en haveby for marineofficerer på Jomfrustien, der i højere grad var præget af inspirationen fra de engelske havebyer, og i de fine villaer, Kongevej 34 og 63 (1909) kombinerede Eugen Fink wieneragtige jugend-detaljer med et barokt helhedspræg. Samtidigt byggede arkitekt Johann Theede i Kiel flere bygværker i byen, dels den imposante Sonderburger Bank, Perlegade 26, i nationalromantisk gra nitstil, men med fine jugenddetaljer, dels en ræk- Sen, men festlig jugendstil på Bov Skole, opført Foto: Peter Dragsbo. 15

16 Nystilens frie former. Vestergade 26 i Tønder, opført ca Foto: Peter Dragsbo. ke villaer, der kombinerede jugend og schwarzwaldstil. Også i Tønder er det smukkeste eksempel på tidens frie stil mere nybarok end jugendstil, nemlig det tidligere bibliotek, Storegade 23, opført 1904 som bank (senere i mange år bibliotek). Typisk for nybarokken er det knækkede tag og brugen af rødt murværk og granit, men gavldekorationen med den symbolske bikube er et smukt eksempel på tidens frie murdekoration. Også andre bygninger på hovedgaden i Tønder 16 som Vestergade 26 er præget af nystilens frie former, men der er ikke meget ægte jugend i byen. Det samme gælder Aabenraa, hvor der kun er jugendpræg over nogle af hovedgadens ejendomme, bl.a. Nørreport (12 fra 1907 i nærmest nygotisk nationalromantik, nr. 14 i sen historicisme) samt gavlpartiet på huset Vestergade 7 ved Store Torv. Jugendstilen i landbyggeriet Jugendstilen var en stil, der blev for-

17 Detaljer på Vestergade 19 i Tønder, opført 1904 af malerlavet i Tønder. Foto: Peter Dragsbo. 17

18 Detalje på Nørregade 23 i Højer, opført ca Foto: Peter Dragsbo. bundet med det moderne. Derfor blomstrede den især i byerne; i landbebyggelsen er det sjældent, man finder egentlig jugend. I Nordslesvig som i det øvrige Nordtyskland var det her blandinger af historicisme og schweizerstil, der var helt enerådende frem til o og derefter var det hjemstavnsstilen, der tog landboerne om hjertet. I nogle af de store gårde på Haderslevegnen ser man dog eksempler på nystilen med kombinationer af nationalromantik, jugend og villastil, f.eks. Lundsgård i Gl. Ladegård (1905), Kolsnapgård ved Vojens og hovedbygningerne på de tidligere preussiske domæner Nygård ved Øster Lindet (1904) og Stendetgård ved Haderslev (1908). Helt for sig selv står derfor et pragtfuldt lille jugend- 18 hus i Hjerpsted nord for Højer. Helhedspræget med blændinger i rødt murværk er hentet fra den officielle nationalromantik, men detaljerne, ikke mindst indgangsdøren, er ægte jugend. På landet og i stationsbyerne ses jugendstilen derfor mest i detaljerne, i en hoveddørs snitværk eller en cementfrise på facaden. I Skærbæk er der et par fine jugend-døre, dels i schweizervillaen Ribevej 13, dels i Skærbæk Museums hoveddør (Storegade 47). Museet blev bygget 1909 som købmandsgård, tegnet af en af de unge danske arkitekter, Kai Gottlob, der netop havde været med til at genopdage Møgeltønder. Bygningen er derfor udpræget hjemstavnsstil så man kan spørge sig, om jugenddøren er af lokal oprindelse? Jugendstilen var som et øjebliksbillede, et kortvarigt møde mellem et utal af linjer både alle de linjer, fra Morris til Japan, der samlede sig til Art Nouveau/ jugendstil og alle de linjer, fra nationalromantik over hjemstavnsstil og nybarok, som stilen blandede sig med. I Tyskland kom det endelige opgør med jugendstiltiden med grundlæggelsen 1907 af Deutsche Werkbund, hvor tyske kunstnere og arkitekter nu også samlede sig om at genskabe respekten for tradition og håndværk. Alligevel fik den frigørelse fra de bundne, historiske former, som skete med nystilen o. 1900, langtidsvirkninger for uden den kan man ikke tænke sig den østrigske arkitekt Adolf Loos opgør i Østrig med al dekoration ( Ornament ist Verbrechen 1908), grundlæggelse af De Stijl i Holland 1917 og Bauhaus i Tyskland 1918, Le Corbusier i Frankrig og konstruktivismen i Sovjetunionen osv.

19 Jugendperlen i Hjerpsted, opført ca Foto: Peter Dragsbo. Jugendportal i hjemstavnsstilsbygning, Skærbæk Museum, tegnet af Kai Gottlob Foto: Peter Dragsbo. 19

20 Pjecen er udgivet november 2010 af Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Sønderjyllands. Tekst: overinspektør Peter Dragsbo, Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot. Redaktion: Kulturmiljørådet v/cand. mag. Kim Furdal, Museum Sønderjylland, ISL - Lokalhistorie. Pjecen er sat med Palatino og trykt hos Wind Grafisk, Haderslev. ISBN: Forsidebillede: Tysk egetræ på det tidligere Hotel Germania, Helgolandsgade 39, Sønderborg (opført 1906). Litteraturliste Inge Adriansen & Peter Dragsbo (red.): Sønderborg i 750 år tværsnit og perspektiver, Sønderborg Peter Dragsbo: Ud med Italien, leve Møgeltønder / Eksempler på hjemstavnsstilen i Sønderjylland. I: Sønderjysk Månedsskrift 2003, s Peter Dragsbo: En ubekvem kulturarv. Tysk og dansk arkitektur mod hinanden og med hinanden i Sønderjylland I: Kasper Lægring & Badeloch Vera Noldus (red.): Skjulte skatte i grænselandet, København Henrik Fangel: Huse i Haderslev, 2. Haderslev Inger Lauridsen: Sønderjysk Arkitektur gennem 900 år, Sønderjyllands kulturmiljøer 12, Aabenraa: Kulturmiljørådet for Sønderjylland Frank Russell (ed.): Art Nouveau Architecture, London Villaer i jugendstil, pjece udgivet af Kulturarvsstyrelsen Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Sønderjyllands Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Sønderjylland er etableret under Museum Sønderjylland som en videreførelse af det kulturmiljøråd, der blev oprettet af Energiog Miljøministeriet i Kulturmiljørådets opgaver er at rådgive offentlige myndigheder, foreninger, institutioner og andre i Sønderjylland vedrørende fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, landskabshistorie og kulturhistoriske sammenhænge. Kulturmiljøet i det åbne land og i byerne er en menneskeskabt billedbog, hvor vores historie er aflejret. Kan man læse bogen, er den tilgængelig, hvad enten vi færdes i bil på Als eller bruger ferien på Lakolk. Formålet med Kulturmiljørådets arbejde er derfor at åbne bogen om de mange kendte og de mere upåagtede bevaringsværdige kulturmiljøer i landsdelen, så den også kan læses af de kommende generationer. Med udgivelsen af dette hefte ønsker Kulturmiljørådet for Sønderjylland at fortælle historien bag nogle af Sønderjyllands mange bevaringsværdige kulturmiljøer. Henvendelse til Kulturmiljørådet vedrørende kulturmiljøer i Sønderjylland kan ske til dets formand, museumsinspektør cand.mag. Kim Furdal, Museum Sønderjylland, ISL- Lokalhistorie, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa, tlf.:

DANIELLA, BRUNO OG METTE, GRUPPE 4. Art Nouveau Jugend stilen Skønvirke

DANIELLA, BRUNO OG METTE, GRUPPE 4. Art Nouveau Jugend stilen Skønvirke Art Nouveau Jugend stilen Skønvirke 1 Indholdsfortegnelse Historien Art Nouveau Arkitektur Van de Velde og Art Noveau Form Follows Function Jugendstil Jugend Magasin Georg Hirth og Jugend Ideologi Fonte

Læs mere

Art Nouveau 1890-1910

Art Nouveau 1890-1910 Art Nouveau 1890-1910 Foto, tekst og illustrationer Britt Sveidal og Elna Krogsmose Indholdsfortegnelse Historie og oprindelse... 1 Stilens kendetegn... 2 Arkitektur... 3 Castel Beranger... 4 Møbler og

Læs mere

Modernismo (Catalansk modernisme.)

Modernismo (Catalansk modernisme.) Modernismo (Catalansk modernisme.) Ca.1880-1910 Tekst: Bill Harris Frederiksen & Christine Bøgelund Dancker December 2010 1 Fra Arts & Crafts til Art Nouveau og Modernismo. Arts & Crafts er en design-

Læs mere

Peter Dragsbo. En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1

Peter Dragsbo. En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1 Peter Dragsbo En fælles kulturarv Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1 Peter Dragsbo: En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 Udgivet

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev

Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev Af Helge C. Jacobsen Blandt bygningsinteresserede er Haderslev mest kendt for bykernens middelalderlige gadenet og de mange gamle huse. Men byen burde også

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Augsburg og Ulm. af Mads Vej-Hansen

Augsburg og Ulm. af Mads Vej-Hansen Augsburg og Ulm Efteråret 2009 af Mads Vej-Hansen I starten af oktober 2009 var vi på en forlænget weekend i Augsburg og Ulm. Vi rejste med toget fra Danmark torsdag morgen og var hjemme igen søndag aften.

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Ultanggård, Haderslev

Ultanggård, Haderslev Ultanggård, Haderslev Region: Syddanmark Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Ultangvej 26, Halk, 6100 Haderslev. Matr.nr.: 18, Halk Arkitekt: Alexander Wilhelm Prale, Flensborg Ejer: Asmus Fromm Christiansen

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14 art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14 Art Deco Art Deco er en stilart som startede som kunst tidligt

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

NY TYPOGRAFI CARLSBERGFONDET UDEN ELEFANTER

NY TYPOGRAFI CARLSBERGFONDET UDEN ELEFANTER 10 1 NY TYPOGRAFI FOR CARLS- BERGFONDET UDEN ELEFANTER - THORVALD BINDESBØLL TÆNKTE IKKE PÅ STØDTÆNDER Af BO LINNEMANN ARKITEKT OG DESIGNER, KONTRAPUNKT Fra elefantport til elefantøl. Gennem historien

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Rutherfords planetmodel for atomets opbygning Tidslinje over centrale bevægelser og stilperioder 1850 1860 1870 1880 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Arts & Craft Movement

Læs mere

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Politiken Kultur KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Gunnar Aagaard Andersen formåede at kombinere billedkunst og design SLIDT. Skumsofaen har

Læs mere

BYVANDRING - BAROKKENS AABENRAA

BYVANDRING - BAROKKENS AABENRAA BYVANDRING - BAROKKENS AABENRAA SLOTSGADE SØNDERTORV SKI BROGADE FISKERGADE SØNDERGADE Kom og hør om byens gader og huse! Aabenraa Byhistoriske Forening og Kulturarvsnetværket inviterer: Byvandring om

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Chiang Mais kulturelle mangfoldighed

Chiang Mais kulturelle mangfoldighed Chiang Mais kulturelle mangfoldighed Chiang Mai har en smuk natur, et behageligt klima og en rig kultur. Chiang Mai er midtpunkt for flere historiske riger og har derfor været centrum for udveksling af

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 37 1 Sammenfatning At arrangere de naturgivne

Læs mere

Økonomiaftale. indgået mellem Den selvejende institution Museum Sønderjylland, og de 4 sønderjyske kommuner

Økonomiaftale. indgået mellem Den selvejende institution Museum Sønderjylland, og de 4 sønderjyske kommuner U D K A S T hfs 14. marts 2013 Økonomiaftale indgået mellem Den selvejende institution Museum Sønderjylland, og de 4 sønderjyske kommuner Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune

Læs mere

TØNDER. De Sansers Land LIVING. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395

TØNDER. De Sansers Land LIVING. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395 Kontakt: Sans for business DK TØNDER 6 5 Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 7 2 3 4 1 DK-6270 Tønder Telefon: +45 7492 9395 www.toender-regio.de DE De Sansers Land Kontaktperson: Christiane Plischke E-mail:

Læs mere

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE T ERRASSER OG GÅRDHAVER Belægningstegl skaber miljø. I samråd med erfarne arkitekter danner den slidstærke og frostsikre tegl grundlag for uanede muligheder, når der etableres

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE Overrækkelsen af Brick 14 foregik den 8. maj i Architekturzentrum Wien. Wienerberger Brick Award 14 Formålet med

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 6. juni 2014 Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på, særligt i Italien, startede renæssancen

Læs mere

Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG. Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold

Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG. Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold DEN PSYKEDELISKE PLAKAT LSD, Ungdomsoprør og en ny måde at betragte kunst på, var baggrund for

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Mellem Bajstrup og Berlin

Mellem Bajstrup og Berlin Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

En rundtur i Lyset på godt og ondt

En rundtur i Lyset på godt og ondt En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Generel beskrivelse: I princippet et T-formet anlæg som stilmæssigt. Katedralskole i Haderslev derfor kunne arkitekten meget vel være L.A.

Generel beskrivelse: I princippet et T-formet anlæg som stilmæssigt. Katedralskole i Haderslev derfor kunne arkitekten meget vel være L.A. OFFENTLI- GE OG FÆL- LES BYG- NINGER samt vigtige øvrige arkitektur værker i Sønderjylland fra perioden 1864 1920 REGISTRANT Sønderborg Kommune Reimersskolen Adresse: Kirke Allé 9, 6400 Sønderborg Matr.nr.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

GESAMTKUNST- WERK ET OG DE MODERNE KUNSTFORMER

GESAMTKUNST- WERK ET OG DE MODERNE KUNSTFORMER 48 8 GESAMTKUNST- WERK ET OG DE MODERNE KUNSTFORMER Af ANDERS V. MUNCH PROFESSOR, DR.PHIL., DESIGNSTUDIER, INSTITUT FOR DESIGN OG KOMMUNIKATION, SYDDANSK UNIVERSITET, KOLDING Den romantiske drøm om en

Læs mere

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION FARVEKORT KOMBINATIONER FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION UDENDØRS 7 3110 392869 Beckers Maling A/S, Kornmarksvej 26, DK-2605 Brøndby Tlf. 4363 1611, fax 4363 0098. www.beckers.dk ART NR 039286/2007

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

SKULPTURGUIDEN HADERSLEV. Heidi Guthmann Birck - Livstrappen - 2015 Bronze - Tombak

SKULPTURGUIDEN HADERSLEV. Heidi Guthmann Birck - Livstrappen - 2015 Bronze - Tombak SKULPTURGUIDEN HADERSLEV 1 Heidi Guthmann Birck - Livstrappen - 2015 Bronze - Tombak FORORD SKULPTURGUIDEN 2015 Haderslev Kommune, private virksomheder, institutioner og uddannelsessteder har igennem årene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1. Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.3 Til tentativlisten for Verdenskulturarven, kategorien: kulturarv,

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint BESKRIVELSE Faaborgstolen, der generelt anses for at være den første danske moderne designklassiker, blev startskuddet til en ny æra for dansk design og skabte

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS.

STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS. STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS. Fra Bedre Byrum til det aktuelle projekt. Fonden Realdania støtter projekt Byen efter gågaden med 200.000 kr. med henblik på den videre bearbejdning til Bedre Byrum.

Læs mere

FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK

FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK K A N O N FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK Flora Danica 2 Flora Danica er et middags- og dessertservice af porcelæn, udført på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1790-1802. Det særlige ved Flora Danica-stellet

Læs mere

ET LEVESTEDSMILJØ i og omkring byens rum

ET LEVESTEDSMILJØ i og omkring byens rum Mit indlæg vil berøre miljøkulturens udvikling. Hvordan det fysiske miljø mentalt og fysisk udvikledes fra et meget nært og sammenflettet miljø til at være et mere adskilt. Dengang funktionerne at bo,

Læs mere

NOTAT. Sag: Vester Allé 26 / SuperBrugsen Sag nr.: Teknisk Udvalg mandag d. 14/ kl.18.00

NOTAT. Sag: Vester Allé 26 / SuperBrugsen Sag nr.: Teknisk Udvalg mandag d. 14/ kl.18.00 NOTAT Sag: Vester Allé 26 / SuperBrugsen Sag nr.: 520.08-33 Vedr.: Teknisk Udvalg mandag d. 14/3 2016 kl.18.00 Dato: 14/3 2016 Fordeling: Aarhus Kommune Teknisk Udvalg På møde i Teknisk Udvalg ønsker vi

Læs mere

FOREDRAGSTILBUD. Jørn Buch Seminarielektor Marielystvej 10 6100 Haderslev. tlf. +45-74 52 33 08 mobil: +45 50 54 24 08 evt. mob.

FOREDRAGSTILBUD. Jørn Buch Seminarielektor Marielystvej 10 6100 Haderslev. tlf. +45-74 52 33 08 mobil: +45 50 54 24 08 evt. mob. FOREDRAGSTILBUD Jørn Buch Seminarielektor Marielystvej 10 6100 Haderslev tlf. +45-74 52 33 08 mobil: +45 50 54 24 08 evt. mob. +45 29 93 74 25 jbu@cvusonderjylland.dk www.jorn-buch.dk Jeg er 61 år (født

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune

Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune Kommunens dilemma Ringkøbing-Skjern er som mange andre kommuner i landets yderområder ramt af centraliseringen mod landets større byer, som resulterer i funktionstømte

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 274 Offentligt. Kulturudvalget. Indenlandske studietur Sønderjylland og Sydslesvig

Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 274 Offentligt. Kulturudvalget. Indenlandske studietur Sønderjylland og Sydslesvig Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 274 Offentligt Kulturudvalget Indenlandske studietur Sønderjylland og Sydslesvig Den 21. - 23. september 2010 Deltagerliste Troels Christensen (V) Ellen Trane

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE T RADITIONEN TRO De ægte håndlavede tagsten fra Falkenløwe viderefører århundreders erfaring og traditioner. Tagstenene bliver lufttørret og kulbrændt i en gammel kulfyret

Læs mere