Frederikskirken Den danske Kirke i Paris

Transkript

1 Hilsen fra Frederikskirken Den danske Kirke i Paris Forår 2015 l marts-juni l

2 Adresser M Avenue de Friedland Avenue des Champs-Elysées Frederikskirken Den danske Kirke i Paris 17, rue Lord Byron Paris Præstepar Selma og Lars Ravn Tlf dankirke@free.fr - gen. Ved personligt fremmøde kontakt venligst præsten inden. Mandag er fridag. Ungdomsrådgiver Tlf ungkontor@gmail.com Kontortid Tirsdag Torsdag Fredag Mandag er fridag. Økonomimedarbejder Annegitte Jacobsen Tlf kirkeadm@free.fr Kontortid Tirsdag Torsdag Fredag Kirkekontoret er lukket i alle franske skoleferier. Kirkeassistent Klara Pagh klarapagh@gmail.com Organist Dmitri Semenov Egholm dmitri250983@yahoo.dk Kirkerådet Formand Søren Eskildsen Tlf soren.eskildsen@orange.fr Næstformand Lisbeth Alkjærsig Tlf lisbeth.broste@orange.fr Øvrige medlemmer Ulla Smidt Ib Chr. Pedersen Birgit Piccirillo Christian Mourlaque Klaus Ebbe Frederik Paulsen Jens Jacobsen Suppleanter Marianne Papiau Christian Geertsen M åbningstider lukket Torsdag Frederikskirken instagram.com/ungiparis Frederikskirken er tilknyttet Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK

3 En smuk fælles kraftanstrengelse 03 Præsten skriver Så er vi igang med endnu et jubilæumsår. Det er 70 år siden Anden Verdenskrig endelig sluttede, det er 100 år siden kvinderne fik stemmeret, og en masse andre i øvrigt også, og det er 150 år siden Carl Nielsen blev født, for bare at nævne nogle. Og så er det 60 år siden vores skønne kirkehus i rue Lord Byron blev indviet. Vores helt eget hus, hvor det danske gennemstrømmer alt hvad vi foretager os, et mødested for alle, for hvem det danske betyder noget. Seks årtier er gået, med salmesang, orgelspil, fortællinger om Gud og mennesker. Seks årtier med stemmer i alle aldre, latter og gråd, højtid og lavtid... Det er vel en fest værd. Et jubilæum får os til at se bagud, til at mindes, til at få perspektiv. Selv er jeg ny i Frederikskirke sammenhæng, jeg fejrer min et-års dag den weekend vi holder fest for de første 60 i kirken. Så har jeg været ét år igennem, et år der har lært mig meget om hvor meget vi kan, når vi hjælpes ad. Det må også stå som overskrift for menighedslivet i Paris. En smuk fælles kraftanstrengelse. Det er, hvad der giver vores hus liv, og det giver håb for fremtiden. Vi fester for alle de gode år der er gået, og vi fester for at vise, at vi har lyst til mange flere... af Selma Ravn, præst Foto: Sille Arendt I det daglige mærker vi tydelig at kirken har betydning for danskere i Paris og omegn. Men vi mærker også, at den har betydning for så mange flere. De kommer nemlig på besøg, alle de mennesker, der har haft deres gang her. Nogle vil se det rum de blev døbt eller konfirmeret i, det rum de har sunget i eller har gået til gudstjeneste i. De skal se om læsesalen mon ligner sig selv, og høre om vi stadig laver noget af det samme. Andre viser rundt, fortæller om gamle dage, deler deres minder. Fælles for dem alle er, at de er glade for, at huset i rue Lord Byron strejfede deres tilværelser og fik en plads i deres hjerter. Sådan er vi alle i samme båd, et STORT TILLYKKE til os.

4 04 Kolofon undervisning i frederikskirken Hilsen fra Frederikskirken udgives af kirkerådet Den Danske Kirke i Paris 17, rue Lord Byron Paris Ansvarshavende redaktør Selma Ravn Tlf dankirke@free.fr Design & layout Pernille Picherit pernille@picherit.fr Tryk Glumsø Bogtrykkeri Oplag 800 eksemplarer Næste nummer Udkommer den 1. juli 2015 Forsidefoto Frederikskirkens nye logo Vinter november-februar Lørdagsskole Ønsker du info om skolen, eller vil du indskrive dit barn til næste sæson, så kontakt: Leder Ulla Møller ullamoeller@familylarsson.dk Der undervises lørdag d. 21. marts, d. 16. maj, d. 6. juni og d. 20. juni. Onsdagsskole Onsdage kl for børn i 6-13 års alderen. Skolen følger de franske skoleferier. Ønsker du info om skolen eller vil du indskrive dit barn til næste sæson så kontakt: Leder Elisabeth Møller Thomsen ungkontor@gmail.com Tlf Kirkelige handliger Dåb: Søndag den 18. januar 2015 Oliver Weinreich Mignard Vielse: Fredag den 2. januar 2015 Susanne Thordahl Høxbro & Søren Bechmann Børnehave Onsdage kl for børn fra 3 til 6 år. Ønsker du info om børnehaven eller vil du indskrive dit barn til næste sæson så kontakt: Leder Maja Kokott majakokott@hotmail. com Vuggestue Frederikskirken har i øjeblikket ingen vuggestue, da der desværre ikke er tilmeldt nok børn. Ønsker du info om vuggestuen eller vil du ind skrive dit barn til næste sæson, så kontakt: Leder Maja Kokott majakokott@hotmail.com

5 05 60 års jubilæum

6 06 Voxpop Vores kirke i Paris Else Duffau Hvordan er du havnet i Paris? Jeg kom til Paris for at studere omkring 1952, hvor jeg boede på det danske studenterhus. Der mødte jeg min franske mand, med hvem jeg blev gift og fik to børn med. På grund af familien er jeg blevet boende i Paris og har en årrække arbejdet med at undervise på Lycee International i Saint Germain en Laye. Hvordan er dit forhold til Frederikskirken? Jeg er rigtig glad for Frederikskirken. Jeg har tidligere undervist i kirkens skole og har siddet i kirkerådet i mange år. Nu kommer jeg i kirken hver tirsdag for at hjælpe til på kirkekontoret og er selvfølgelig stadig aktiv til julebasaren. Hvis kirken ikke eksisterede ville jeg føle et stort savn. Kirken er et fast holdepunkt i hverdagen og et sted, hvor jeg nyder at komme for at træffe venner og bekendte. Især er det sjovt til julebasaren, når mine gamle elever kommer og hilser på. Hvilke ønsker har du for Frederikskirken? Først og fremmest at den må fortsætte i det gode spor. Det er vigtigt for danskerne at have et sted, hvor de kan mødes. Jeg ønsker også, at flere kommer til at bruge kirken, og at vi bliver ved at have et godt sammenhold. Søren Eskildsen Hvordan er du havnet i Paris? Jeg blev sendt til Paris i 1980 erne for at arbejde for Alcatels hovedkontor. I de første mange år rejste jeg mindst 100 dage om året og blev også udsendt for at arbejde i henholdsvis Hong Kong og Shanghai. Siden begyndelsen af 00 erne har jeg været fast bosiddende i Paris med min kone Lene. Hvordan er dit forhold til Frederikskirken? Jeg kom i kirken første gang i 1990 erne. Jeg har aldrig været specielt kirkelig, men blev alligevel overtalt til at stille op til kirkerådet, selvom jeg havde mine overvejelser inden. Siden 2001 har jeg været medlem af kirkerådet, og de seneste 8 år har jeg siddet som formand. For mig er Frederikskirken et sted, hvor man møder mange venner og taler dansk. Specielt julebasaren betyder meget. Både ugen op til med forberedelser og selve de tre basardage. Jeg har efterhånden stået i bogboden i ti år, og det er især sjovt, fordi vi møder så mange mennesker. Hvilke ønsker har du for Frederikskirken? Mit ønske for Frederikskirken er, at den må bestå med en god præst, en god ledelse og god økonomi.

7 07 Voxpop Vores kirke i Paris Lis Overby 1987 Lis Overby Hvordan er du havnet i Paris? Jeg fik jobbet som ungdomssekretær i Frederikskirken i 1985 og blev i den stilling i 3 år. Efterfølgende blev jeg ansat i en fransk/dansk virksomhed og fik dermed mulighed for at blive i Frankrig. Siden 1998 har jeg været freelance oversætter og sproglærer og underviser bla. voksne i dansk i kirken lokaler. Hvordan er dit forhold til Frederikskirken? Især på grund af mit arbejde som ungdomssekretær i 1980 erne blev jeg lige fra starten tæt knyttet til kirken. Hvem ved, om det også skyldes det pudsige forhold, at kirkens grundsten er nedlagt på min fødselsdag, og at kirken og jeg er lige gamle. Frederikskirkens vigtigste rolle er efter min mening gudstjenesten, men kulturelt og socialt når kirken ud til mange andre danskere end de trofaste kirkegængere. Kirken er et lille stykke Danmark midt i Paris, der gennem dens mange aktiviteter gør det muligt for os at fastholde vores danske traditioner og vedligeholde vores modersmål. Kirken giver os danskere rod og tryghed, fordi vi har et samlingssted, der er åbent for alle; unge og ældre, velhavende og mindre bemidlede. Det er dyrebart. Hvilke ønsker har du for Frederikskirken? At kirken fortsat vil bestå som en åben og tolerant kirke, præcis som den er det i dag. Lisbeth Alkjærsig Hvordan er du havnet i Paris? Jeg flyttede til Paris, fordi min mand Peter blev udstationeret for to år. Udstationeringsperioden blev forlænget, og da vi alle trivides i det franske, blev det en helt naturlig overgang at bosætte os permanent. Hvordan er dit forhold til Frederikskirken? Kirken betyder meget. Den er mit danske anker i Paris. For mig giver det stor indre ro at høre en god prædiken. I mange år har kirken også været min arbejdsplads. I 1990 erne arbejdede jeg som leder af børnehaven, i 2000 startede jeg børnehaveklassen, og i 2003 åbnede jeg kirkens vuggestue. Udover mit arbejde i børne-institutionerne har jeg de sidste 18 år været medlem af kirkerådet, hvor jeg igennem seks år var formand. Kirken er på den måde hurtigt blevet en stor del af mit liv. Jeg kalder af og til Frederikskirken mit tredje barn. Det har været fantastisk at være en del kirken så mange år. Især julebasaren er en eneståene oplevelse. Så stort et fællesskab findes ingen andre steder i denne verden. Det kan man ikke sætte ord på det skal opleves. Hvilke ønsker har du for Frederikskirken? Jeg ønsker, at alle danskere bliver medlem af kirken. Det ville gøre Frederikskirken rigtig stærk. Kirken er en oase midt i byen, som kræver et stort stykke frivilligt arbejde at bevare. Vi har alle brug for kirken. Måske ikke lige nu, men i løbet af livet i Frankrig, får man brug for den.

8 08 Musikken Da jeg som ung orgelstuderende kom til Paris i vinteren 1955, lånte danskere i Paris endnu den lutherske kirke St. Jean i Rue de Grenelle i Paris 7. arrondissement. For musikere som for billed-kunstnere var og er det stadig af enorm betydning med et studieophold i Paris, og jeg var så heldig at få det franske statslegat til mit ophold. Jeg forstod, at man nød megen velvilje i kirken St. Jean, og som en følge deraf fik jeg da også øvetid på kirkens orgel, som ganske vist var et Cavaillé-Coll-Mutin orgel, men meget dårlig vedligeholdt. Det var en kold vinter, og kirken var iskold, som mange franske kirker er. Min anden øvemulighed var på et pedalharmonium i det canadiske hus kælder i Cité Universitaire, et instrument, som jeg lånte af to canadiske orgelstuderende, som jeg traf hos André Marchal. Indvielsen af den danske kirke i Rue Lord Byron fandt sted i april Jeg var ikke med til selve indvielsen, hvor der var mange indbudte med Kong Frederik og Dronning Ingrid i spidsen. Den daværende præst Anker Nyvang var gift med Grethe Nyvang, som var uddannet organist, og hun var kirkens organist i de år, hvor Anker Nyvang var præst. Anker Nyvang, som er over 90 år, lever endnu, og bor i Århus. Jeg kan slet ikke beskrive, hvilken oplevelse det var for en studerende nu at kunne øve på et godt orgel, som altid var i orden og i det smukke rum, ja, i det hele taget at være i den nye danske kirke. Jeg nød det, var vikar for Grethe Nyvang, og færdedes dagligt i den danske kirke. Jeg boede naturligvis i Fondation Danoise i Cité Universitaire, hvor de fleste danske Paris-studerende har boet, og tog hver dag métroen til kirken. Det var stadig den gamle métro, da RER en endnu ikke var bygget. Min undervisning foregik hos André Marchal, som var organist i St. Eustache. Mange søndage overværede jeg messen i St. Eustache, og én søndag, hvor Marchal var på koncerttourné vikarierede jeg for ham ved højmessen med Mme Marchal ved

9 09 Musikken min side, som kunne fortælle, hvornår der skulle spilles! André Marchal var en meget fin musiker, især berømt for sin César Franck-fortolkning, som jeg aldrig glemmer. Jeg fik tillige klaverundervisning, som foregik hos Antoine Reboulot. Reboulot var organist ved kirken St. Germain-des-Prés, hvor jeg også færdedes. Han var en kendt pianist, og emigrerede senere til Canada, hvor han blev professor på et af konservatorierne. Da jeg var en daglig gæst i den danske kirke, var det naturligt at spille en koncert, før jeg skulle hjem igen. Så den 9. juni 1955 stod der for første gang koncert på programmet, naturligvis et program med franske og danske orgelværker. En af malerne, som boede på Fondation Danoise, lavede - på karduspapir (vi havde ikke mange penge) en plakat, som vi hængte op rundt omkring. Siden Anker og Grethe Nyvang i 1960 forlod Frederikskirken, har kirken som bekendt haft talentfulde orgelstuderende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium til at varetage tjenesten i forbindelse med et års studium i Paris. Mod at passe organisttjenesten, nu også torsdagskoret, har organisten et øvested, hvilket er guld værd i Paris, hvor man normalt ikke kan få øvetid i de katolske kirker. Denne ordning er af stor betydning for de orgelstuderende og af stor betydning for kirken, som derved har musik både til daglig ved elevernes øvning og ved de mange koncerter. I den tid, hvor Steffen Ravn Jørgensen var præst ved kirken, var det blevet vanskeligere for de studerende at få tilstrækkelige legater til at kunne blive i Paris i juli måned, hvor undervisningen er ophørt, og Steffen spurgte derfor mig, om jeg kunne tænke mig at være sommerorganist, hvilket jeg var i mere end en snes år. Nu har Flemming Dreisig overtaget sommerjobbet til gensidig glæde. De dygtige orgelstuderende har i høj grad medvirket til, at den danske kirke har fået ry som en kirke med god musik, ikke blot ved gudstjenesterne, men også ved de koncerter, som organisterne naturligt har arrangeret i forbindelse med studiet. Hver organist bidrager dertil, ofte med flere koncerter, og gæstebesøg fra Danmark er heller ikke ualmindeligt, sangere, kor og andre instrumentalister, ligesom tidligere organister vender tilbage og giver koncert. Det rige musikliv, interessen derfor, også fra de mange musikinteresserede præster, gjorde, at man i sognepræst Martin Wemmelunds tid besluttede sig for at anskaffe et nyt, større orgel, hvor man kunne spille et mere alsidigt repertoire end på det lille Frobenius orgel, som tillige var ved at være slidt op. Så i forbindelse med kirkens hovedistandsættelse i 1998 blev det gamle orgel udskiftet med et nyt fra Marcussen og Søn på 20 stemmer. De to orgelstuderende, som var i Paris på den tid, nu Holmens organist Jakob Lorentzen, organist, orgelkonsulent Michael Thomsen og jeg selv udarbejdede i samarbejde med firmaet Marcussen og Søn planen for det nye instrument, et såkaldt blandingsinstrument, der udover spil til de kirkelige tjenester er et fremragende koncertinstrument inden for såvel barok som romantisk og moderne orgelrepertoire. Samtidig var fhv. domorganist i Haderslev Svend Prip, selv organist ved Frederikskirken , behjælpelig med at sælge det gamle orgel. Det lykkedes, og dette orgel er nu istandsat og står i Bagenkop kirke på Langeland, hvor det passer, som var det bygget dertil. Takket være Svend Prips idé, fik man tilstrækkelig med penge for Frobenius-orglet til, at der blev en stemme mere i Marcussen-orglet! Det fører for vidt at nævne de mange orgelstuderende, som har været ansat ved Frederikskirken, ingen nævnt, ingen glemt. Det har været en stor fornøjelse at følge det i enhver henseende fine stykke arbejde, der gøres i den danske kirke i Paris. Fortsat held og lykke fremover, og hjertelig til lykke med jubilæet. Grethe Krogh

10 10 Jubilæumsweekend Fredag 10.-lørdag 11. april Moonjam Gennem tre årtier har brødrene Morten og Rasmus Kærså sat deres spor i dansk pop og rockmusik. Morten lagde ud med det legendariske band Sneakers i begyndelsen af 80-erne, og Rasmus fulgte efter med Danseorkestret, der skød sig ind på scenen og hitlisterne. Mod slutningen af 80- erne dannede Rasmus og Morten, Moonjam, der ikke kun leverede ørehængere men også havde viljen til at sætte præg på samtiden. Lørdag for børn kl Frederikskirken tilhører også børnene. Derfor er lørdagen i børnenes tegn. Først byder kirkens institutioner indenfor i Halfdan Rasmussens bogstavsunivers. Derefter spiser vi gode danske hotdogs, og til sidst er der klovneunderholdning. Det er den franske klovn Pipo, en gammel ven af Coluche, der laver sjov og balade i læsesalen. Vi glæder os rigtig meget til at se jer! Fredag d. 10 kl. 20 giver de koncert i Frederikskirken Kom og nyd den karakteristiske Moonjam sound, når Kærså-brødrene og Jens Haack spiller både nyere numre og klassiske Moonjam hits. Billetter fås til særlig jubilæumspris: 10 euros, ved henvendelse til ungdomssekretæren inden onsdag d. 8. april. Evt. resterende billetter sælges i døren. Før koncerten og i pausen vil der være mulighed for at købe en let anretning samt drikkevarer.

11 11 Jubilæumsweekend Søndag d. 12. april Søndag kl. 11 er der festgudstjeneste i Frederikskirken. Københavns biskop Peter Skov Jakobsen, der ligeledes er biskop for den danske kirke i Paris, prædiker. Også DSUKs generalsekretær Margith Pedersen deltager i jubilæumsfejringen. Efter gudstjenesten er der mulighed for at ønske hinanden tillykke med de første 60 år ved en reception i kirkens læsesal. Alle er velkomne. Hans Ulrik Søndag kl Hans Ulrik er en af Danmarks mest anerkendte og oftest benyttede saxofonister. Han har modtaget adskillige priser og spillet utallige koncerter i det meste af verden. Han har bevist, at man godt kan lave jazzplader, der på én gang er moderne, kunstnerisk væsentlige og samtidig imødekommende og velklingende. Den musikalske linje går tilbage til både de store Blue Note år, og den mere lyriske nordiske jazz. Det er moderne, melodisk jazz med et godt groove - rørende, velovervejet og med en dybt personlig sound. Den 12. april kan han høres i Frederikskirken, akkompagneret af Helle Lund på flygel. Som afslutning på vores jubilæumsweekend spiller han danske årstidsange i nye klæder. Med respekt og kærlighed til de så velkendte og elskede melodier kan man f.eks høre Jeg er havren som bossa nova, eller Den Blå Anemone som jazz ballade.

12 12 Kalender marts-juni MARTS Søndag den 1. kl. 11 Gudstjeneste 2. søndag i fasten Tirsdag den 3. kl. 20 Koncert med Klostermarkskolens kor Torsdag den 5. kl. 20 Koraften Søndag den 8. kl. 11 Gudstjeneste og kirkefrokost 3. søndag i fasten Søndag den 8. kl Foredrag ved Niels Finn Christiansen: 100-året for kvindernes stemmeret Tirsdag den 10. kl. 20 Tirsdagsaften: Filmaften Torsdag den 12. kl. 20 Koraften Søndag den 15. kl. 11 Gudstjeneste Midfaste Tirsdag den 17. kl. 20 Trylleaften ved David Tholander Torsdag den 19. kl. 20 Koraften Fredag den 20. søndag den 22. Konfirmandweekend Lørdag den 21. kl. 10 Lørdagsskole Søndag den 22. kl. 11 Gudstjeneste ved årets konfirmander Mariæ Bebudelsesdag Tirsdag den 24. kl. 20 Tirsdagsaften: Åbent hus Torsdag den 26. kl. 20 Koraften Fredag den 27. kl. 20 Guitarkoncert v. Jakob Bangsø Lørdag den 28. kl. 15 Kammerkoncert med Ulla Lidman m.fl. Søndag den 29. kl. 11 Gudstjeneste og kirkefrokost Palmesøndag Søndag den 29. kl Foredrag ved Aase Nørrung: De franske krigsbørn Tirsdag den 31. kl. 20 Danseworkshop ved Anna Bodil Bjerg APRIL Torsdag den 2. kl 19 Måltidsgudstjeneste NB: Husk tilmelding Skærtorsdag Fredag den 3. kl. 19 Musikgudstjeneste Langfredag Lørdag den 4. kl. 10 Konfirmandforberedelse Søndag den 5. kl. 11 Gudstjeneste Påskedag Tirsdag den 7. kl. 20 Tirsdagsaften: Åbent hus Torsdag den 9. kl. 20 Koraften Fredag den 10. kl. 20 Koncert med Moonjam Lørdag den 11. kl. 12 Kun for Børn Søndag den 12. kl. 11 Festgudstjeneste og reception 1. søndag efter påske Prædikant er Københavns biskop Peter Skov Jakobsen Søndag den 12. kl Danske Sange Koncert med Hans Ulrik og Helle Lund Tirsdag den 14. kl. 20 Tirsdagsaften: Åbent hus Torsdag den 16. kl. 20 Koraften Søndag den 19. kl. 11 Gudstjeneste 2. søndag efter påske Tirsdag den 21. kl. 20 Fællessang & foredrag om den danske sangskat v. Rasmus Borring Torsdag den 23. kl. 20 Koraften

13 13 Kalender marts-juni Søndag den 26. kl. 11 Gudstjeneste 3. søndag efter påske Tirsdag den 28. Ingen tirsdagsaften Torsdag den 30. kl. 20 Koraften MAJ Fredag den 1. søndag den 3. Kirken er lukket Tirsdag den 5. kl. 20 Tirsdagsaften: Åbent hus Torsdag den 7. kl. 20 Koraften Lørdag den 9. kl. 10 Konfirmandforberedelse Søndag den 10. kl. 11 Gudstjeneste 5. søndag efter påske Tirsdag den 12. kl. 20 Tirsdagsaften: Det omvendte kulturchok ved Annegitte Jacobsen Torsdag den 14. kl. 20 Koraften Lørdag den 16. kl. 10 Lørdagsskole Søndag den 17. kl. 11 Gudstjeneste og kirkefrokost 6. søndag efter påske Søndag den 17. kl Orgelkoncert med Dmitri Semenov Egholm Tirsdag den 19. kl. 20 Tirsdagsaften: Picnic Torsdag den 21. kl. 20 Koraften Søndag den 24. kl. 11 Konfirmationsgudstjeneste Pinsedag Tirsdag den 26. kl. 20 Tirsdagsaften: Eco-guide til Paris ved Marie Louise Albers Torsdag den 28. kl. 20 Koraften Lørdag den 30. kl. 10 Udflugt til Monets have Søndag den 31. kl. 11 Gudstjeneste Trinitatis søndag JUNI Tirsdag den 2. kl. 20 Tirsdagsaften: Hygge på terrassen Torsdag den 4. kl. 20 Koraften Fredag den 5. kl. 20 Carl Nielsen koncert med Københavns Kantatekor Lørdag den 6. kl. 10 Lørdagsskole Søndag den 7. kl. 11 Gudstjeneste 1. søndag efter trinitatis Tirsdag den 9. kl. 20 Tirsdagaften: Salsaaften v. Anna Bodil Bjerg Torsdag den 11. kl. 20 Koraften Søndag den 14. kl. 11 Gudstjeneste 2. søndag efter trinitatis Tirsdag den 16. kl. 20 Tirsdagsaften: Åbent hus Torsdag den 18. kl. 20 Koraften sæsonafslutning Fredag den 19. kl. 19 Sankt Hans fest NB: Husk tilmelding Lørdag den 20. kl. 10 Lørdagsskole Søndag den 21. kl. 11 Gudstjeneste 3. søndag efter trinitatis Tirsdag den 23. kl. 20 Tirsdagsaften: Sæsonafslutning med grill Lørdag den 27. søndag den 28. Kirken er lukket

14 14 Stemmeret Hvornår blev Danmark et demokrati? Det hurtige svar vil nok for de fleste være , da enevælden blev afskaffet, og vi fik grundloven af 5. juni 1849 med det, der dengang blev kaldt almindelig valgret. Andre vil i dag være mere tilbøjelige til at pege på grundloven af 1915, hvor kvinder og tyende fik valgret og valgbarhed. Et mere radikalt svar kunne være 1961, hvor Folketinget som det sidste land i Vest-Europa fjernede de rester af rettighedsfortabelse, som var indbygget i 1849-grundloven og dens efterfølgere i 1866, 1915 og Det folkestyre, der indførtes med 1849-grundloven, var et husbond-demokrati, hvor manden i spidsen for en husstand som den eneste havde ret til at repræsentere alle dens medlemmer, hvilket selvsagt udelukkede kvinderne og tyendet. Samlet udelukkede grundloven og valglovene de såkaldte syv f er fra deltagelse i den politiske proces. Det ramte udover fruentimmerne og folkeholdet (tyendet) de fattige, folk, der var under fattigvæsenet eller havde modtaget fattighjælp; fanger, indsatte i fængsler eller lignende anstalter; fjolser, åndssvage, sindssyge, som var umyndiggjort; fallenter, folk der var gået personligt konkurs og endelig fremmede, hvilket var en følge af kravet om dansk indfødsret for at opnå valgret og valgbarhed. Dertil må føjes, at valgretsalderen på 30 år udelukkede alle unge og yngre mænd fra det politiske liv, selv om de eventuelt havde fået egen husstand. Det var således en meget begrænset del af den danske befolkning, der fik stemmeret, og der gik næsten et halvt århundrede, før spørgsmålet om valgrettens udvidelse blev en del af den politiske debat. Fra slutningen af 1800-tallet begyndte kvinderne imidlertid at røre på sig, og en række kvindeorganisationer rejste sammen med repræsentanter for nogle af de politiske partier krav om kvindevalgret. Den kom også ganske gradvis. Først til de i 1903 nyoprettede menighedsråd, hvor kvinderne og tyendet opnåede valgret og valgbarhed på linje med mændene; dernæst fik kvinderne de samme rettigheder ved valgene til de såkaldte Værgeråd i 1905 og året efter til de sociale Hjælpekassers bestyrelser. Endelig kom det afgørende gennembrud i 1907 med loven om valgret til sogne- og byråd, hvor kvinderne og tyendet blev fuldt integreret. Herefter var vejen banet for, at Rigsdagen i 1915 kunne afslutte den afgørende revision af Grundloven, som gav kvinderne og tyendet de samme politiske rettigheder som mændene. Da valgretsalderen samtidig blev nedsat til 25 år, betød det, at vælgerkorpset blev mere end fordoblet. Men hvad med de andre f er? Det blev en lang og kompliceret proces, før de endelig blev inkluderet i de demokratiske processer. Instrumentet hertil var socialog senere velfærdslovgivningen, som gradvis trak folk ud af fattigdommen og dermed frigjorde dem fra underkastelse under det fattigvæsen, der betød fratagelse af alle politiske og personlige rettigheder. Det store gennembrud blev her Socialreformen af 1933, ofte kaldet K.K. Steinckes socialreform, der kraftigt reducerede antallet af borgere uden politiske rettigheder. Men vi skulle, som nævnt, helt frem til 1961, før de sidste rester af rettighedsfortabelse blev elimineret. Hermed slutter historien imidlertid ikke. For, hvad med det sidste f., de fremmede. De har udgjort et hovedtema i de seneste års danske politiske debat. Niels Finn Christiansen er lektor emeritus, dr. phil. Han var fra ansat ved Københavns Universitet. Siden da har han været tilknyttet Syddansk Universitet i Odense som medforforfatter og medredaktør af Den danske velfærdsstats historie bind 1-6, Han har skrevet om dansk politisk historie, social- og idéhistorie. Disputats (1998) om politikeren og filologen Hartvig Frisch. Niels Finn Christiansen 8. marts kl holder han foredrag i Frederikskirken i anledning af 100-året for kvindernes stemmeret.

15 det sker15 i marts Koncert 27. marts 2015 kl. 20 Guitaristen Jakob Bangsø er en af Danmarks up-coming, unge musikere, der nu som 26-årig allerede har høstet adskillige priser ved internationale konkurrencer. Herunder vandt han sidste år såvel 1. prisen som Prix du Public i den prestigefulde guitarkonkurrence Concours International de Guitare d Antony. Foruden musik af Bach, Sor, Rodrigo, Assad m.fl. kan man ved koncerten opleve verdenspremieren på et nyskrevet værk af den prisvindende komponist Klavs Kehlet Hansen (bill.), specielt skrevet til turnéen. I Frederikskirken kan man tillige høre Jakob i samspil med Thibaut Garcia, en af Frankrigs fineste guitarister på vej frem, som vil gæste koncerten. Klassisk guitarist Jakob Bangsø og komponist Klavs Kehlet Hansen Foredrag 29. marts kl I 70-året for afslutningen på 2. Verdenskrig indbyder Frederikskirken til foredrag om de franske børn, der efter krigen modtog hjælp fra en nydannet dansk afdeling af Red Barnet. Nødhjælpsarbejdet havde til hensigt at hjælpe de tusinder af børn over hele europa, der sultede og trængte til omsorg. Frankrigshjælpen arbejdede især i Paris og omegn og formidlede rekreationsophold i Danmark til franske krigsbørn. De ophold kom til at præge både gæster og værter og knyttede bånd mellem vores lande. Journalist Aase Nørrung fortæller om Frankrigshjælpen og om hendes møder med franskmænd, der kom til Danmark, og med danske søskende, der for altid blev præget af besøget. Kammerkoncert 28. marts kl. 15 På programmet er l Per Nørgårds Sange sunget af Lise Bernard, akkompagneret af Ulla Lidman l Ludwig van Beethovens Trio op. 1 Nr. 1 i Es-dur med Ulla Lidman klaver, Emmanuelle Blin fløjte, Alain Millet cello Det er gratis adgang

16 DANSKUNDERVISNING FRA 1. KLASSE TIL 3.G på Lycée International i Saint-Germain-en-Laye Elever i Den danske Sektion på Lycée International i Saint Germain-en-Laye modtager 6 timers ugentlig undervisning i dansk og historie fra 1. klasse til og med 3.g sideløbende med den franske undervisning. Dette skoletilbud henvender sig både til dansk-franske børn og danske børn, hvis forældre for en kortere eller længere periode er udstationerede i Paris-området. Til ikke-fransktalende børn har Lycée Internationals franske afdeling - som eneste skole i Frankrig særlige modtageklasser. Undervisningen i Den danske Sektion Når der er dansk på skemaet, går eleverne til den danske klasse, hvor de i små hold undervises af en dansk lærer. Eleverne oplever ofte disse timer som et lille rart stykke Danmark. Med klasser på mellem tre og otte elever har vi de bedste rammer for et trygt undervisningsmiljø, aktiv elevdeltagelse og øgede muligheder for individuel støtte. Undervisningen er af høj faglig kvalitet og følger de danske læseplaner med den nødvendige tilpasning og differentiering i forhold til den enkelte elevs sproglige og faglige kompetencer. Eleverne forberedes i løbet af collège-årene til Folkeskolens afgangsprøver (FSA) i dansk i 9.klasse (3ème) og i gymnasiet til OIB-studentereksamen. Vi prioriterer også elevmotivationen højt og har positive erfaringer med integrering af nye digitale medier som en naturlig og stimulerende del af undervisningen. Vi er efterhånden godt udstyret med digitale tavler, nye tablets, bærbare computere, e-bøger og spændende digitale læringsportaler. Vi lægger i sektionen også vægt på og gør et stort arbejde for: at viderebringe dansk skolekultur og øvrige danske traditioner elevernes faglige og sociale udvikling, trivsel og integration et tæt og tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde aktiv deltagelse i skolens mange internationale festligheder og aktiviteter Vi har også en børnehave For børn i alderen 3-5 år har vi onsdag formiddag en ugentlig børnehaveaktivitet, hvor vi gennem leg og kreative aktiviteter stimulerer og styrker de mindstes kendskab til dansk sprog og kultur en god forberedelse til indskolingen. Mere information og ansøgning Vi modtager fra januar 2015 ansøgninger om optagelse til skolestart i september. På sektionens hjemmeside ( findes mere information, og du er altid meget velkommen til at kontakte Den danske Sektion for mere information og aftale om et besøg på skolen pr. telefon (0) eller e- mail: danskeafd@orange.fr. Margrethe Rønnow, Afdelingsleder

17 Mød andre djøfere i Paris Deltag i vores netværk, hvis du er medlem af Djøf og bor i Frankrig. Her kan du møde andre djøfere på tværs af brancher, organisationer og virksomheder. Både fysisk ved forskellige arrangementer og elektronisk via LinkedIn. djoef.dk/paris avisen for danskere i udlandet POLITIKEN19. sept Årgang 103. Nr. 38 Pris 22 kr. Abonnement Service weekly Børnenes talsmand Danmarks børn får tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen (67) som ny talsmand. Han er udpeget til posten som formand for Børnerådet og skal dermed tale børnenes sag både i medier og over for ministre og Folketinget. Han afløser Lisbeth Zornig Side 2 Andersen. Danmarks rigeste - side 8 Kultur med kant Der har været perioder i dansk politik, hvor kulturministeren har været så ligegyldig og farveløs, at man har haft svært ved at huske vedkommendes navn. Det gælder dog ikke , hvor den nu 70- årige Jytte Hilden sad på po- Få PolitikenWeekly leveret hver uge Som en rigtig avis giver PolitikenWeekly dig et pusterum i den myldrende strøm af daglige nyheder og informationer. En rolig oase med baggrundsstof og indblik fra livet i Danmark og det danske syn på begivenheder i udlandet. PolitikenWeekly udkommer hver onsdag og sendes kun til adresser i udlandet. Side 13 sten. I de år var der ballade. Skatterådet: Bopælsregler løsnes op E-avis tilbud til nye PolitikenWeekly abonnenter Bestiller du nu, får du Politikens e-avis i 2 måneder uden beregning. Bestil på politikenweekly.dk eller på POLITIKENWEEKLY

18 18 Mange tak til sponsorerne ved julebasaren 2014 Firmaer Apoteket Trianglen Bibelselskabet Bistro Francophile Bontemps, Daniel, éditeur Bo Concept Boutique Danoise by nord Carlsberg /Kronenbourg Catamaran Cercle Suédois Château d Arc-en-Barrois Château d Issan Château Langoa et Leoville Barton Cinéma Le Balzac Clarins Danes Worldwide Danish Crown Beef Danish Crown France Danmarkshuset Den danske Ambassade, Paris DJØF s Forlag Domaine de Seriege Domaine de Vaugouard (golf) Dragsholm Slot DSV Road A/S Earl CLC Bouvier, Horticulteur ECCO Sko Elwis Lightning A/S Estée Lauder Export Godet Ferco A/S Ferguson Museum Gäfers Galleri Dansk Galleri Dansk Møbelkunst Gammel Estrup Herregård G & C Interiors Givaudan Glumsø Bogtrykkeri A/S Groupe ALES Guerlain Gym suédoise Helena Rubinstein Helmuth A. Jensen A/S Honningkagebageriet Hôtel Cloître St.-Louis, Avignon Hôtel St.James Albany, Paris Jérôme l Huillier JP/Politikens Forlag Konditori Antoinette Kongehuset, Hofmarskallatet Kvadrat Lancaster Coty Les Halles de Murat Lindhardt og Ringhof Louisiana Museumsbutik Molo Kids Mærsk France Nagel Danmark A/S

19 Mange tak til sponsorerne ved julebasaren Nilfisk Nivaagaard Malerisamling L Oréal OLSEN Orkla Foods Danmark People s Press Forlag Philippe Sereys de Rothschild Pilgrim Politiken Weekly Radisson Blu Hotel Champs Elysées Restaurant Au P tit Creux du Fbg Restaurant CPH/Flora Danica Restaurant La petite Sirène Restaurant Le Sommelier Rue Paradis SAS Sandwicherie Encas de Bonheur Schackenborg Slotskro Schröder & Schÿler Skaarup, Michael, advokat Statens Museum for Kunst Søbogaard A/S Via Roma Vita Living Aps Zone Nordique Private Arendt, Sille Berg, Jacques Bjerringfelt, Nils Bækgaard, Jette Chevalier, Sarah Christensen, Jens E Culot, Karin Doky, Valentine Doose, Torben Foldager, Svend Geertsen, Lars Grovn, Camilla Guldbrandsen, Elisabeth Hallbirk, Torben Bo Hans Ulrik Hindley, Jill Hindkjær, Cecilia Krogh, Grethe Landin, Niklas L Espace Dance Anna Bodil Lindeblad, Niels Melgaard, Hildtraut Mortensen, Henning Overby, Lis Ravn, Peder Rosenfalck, Klavs Roubergue, Julie Sløk, Camilla Sivertsen, Jan Strand, Knud Strehmel, Gunnar Svane, Erik Theilgaard, Einer Fotograf: Karl Møller

20 BLIV MEDLEM AF FREDERIKSKIRKEN Mindste årlige bidrag pr. person er 45 euro Hermed sendes årsbidraget Euro Sæt kryds her, hvis du ønsker kvittering til brug som dokumentaion for det franske skattevæsen. Vedlæg venligst frankeret svarkuvert Fornavn Efternavn Gade og nr Postnr By Tlf