En forkærlighed for asymmetri, det være sig i fordeling af bygningsmassen eller ved placering af arkitektoniske elementer.

Transkript

1 Art Nouveau Jugend Ca Art Nouveau- stilen voksede frem i det internationale - ikke mindst engelskinspireret miljøet i Belgien i begyndelsen af 1890-årene, men fik sit internationale gennembrud først på verdensudstillingen i Paris i år Stilen kaldes internationalt Art Nouveau (ny kunst), men bliver også kaldt Jugend (ungdom) i Skandinavien og det Tysk-østrigske kulturområde. I Danmark har vi brugt betegnelsen Skønvirke. Stilen fik ikke bare indflydelse på arkitekturen, men fornyede alle aspekter af kunstarten. Plakatkunst, maleri, skulptur, smykker, tekstil, glas og møbler. Art Nouveau eller jugend-arkitektur har flere forskellige udtryksformer. Stilens forskellige aspekter varierer, delvis afhængig af geografisk område og delvis over tid, men der er også generelle lighedstræk på tværs af skillelinjerne. En af de bygningerne hvor man for første gang ser den nye stilen slå ud i fuld flor i Norge er i Henrik Bull s Historiske museum ( ) i Oslo. Lidt senere i 1909, blev Einar Oscar Schou`s Den Nationale Scene i Bergen færdig. Et bygningsværk som betegnes som et af hovedværkerne i norsk Art Nouveau arkitektur. Karakteristika ved jugendstilen: Arkitekturen er præget af en dynamisk og plastisk behandling af bygningskroppen. Bygningsdelene har en glidende rytme, og ofte mange afrundinger af bygningspartierne. En forkærlighed for asymmetri, det være sig i fordeling af bygningsmassen eller ved placering af arkitektoniske elementer. Karakteristisk for linjeføringen er de buede linjerne, enten slanke kurver eller skarpe buer. Meget af stilens ornamentale formsprog har sit udgangspunkt i naturen og dens formverden, enten det er i naturalistiske former eller i mere abstrakt udformning. Kaffekanden, Dragonen, er skabt i 1913 sammen med en sukkerskål og en flødekande. Det næsten balusterformede korpus er dækket af drevne, naturalistiske bladornamenter. Tuden er nærmest formet som et kalkunnæb, og låget er hvælvet som en dragonhjelm, hvoraf navnet. Stilen har ofte en frodig dekoration, hvor planteornamentik eller nationale dragestilsornamenter (Norge) er fremtrædende. Jugendstilen fik forskellige udtryk i forskellige land. Spanien har bl.a. sin helt specielle Art Nouveau variant med Gaudí s arkitektur. I Skotland skabte arkitekten Charles Rennie Mackintosh en lineær udgave af stilen. Hovedeksponenterne for jugend stilen i Østrig var Joseph Maria Olbrich og Joseph Hoffmann. Svend Hammershøi/Holger Kyster: Kaffekande, Dragone 1913 Sølv. H: 28,7 cm. V: 802 g.

2 Skål, Artiskokskålen Tegnet af Thorvald Bindesbøll H: 9,2 cm. V: 422 g.mkh 614x41. Skålen, kaldet Artiskokskålen på grund af sin form, er tegnet af Thorvald Bindesbøll i februar 1898 og betragtes som startskuddet for den nye sølvkunst, som Thorvald Bindesbøll skabte for hofjuveler A. Michelsen, Danmarks daværende største sølvsmedje, op til Verdensudstillingen i Paris i Med sine arbejder vakte han opsigt i Danmark og i udlandet og revolutionerede fuldstændig dansk sølvkunst og blev forudsætningen for Georg Jensen og dansk sølvs absolutte førerposition på verdensplan i det 20. århundrede. Skålen er stærkt inspireret af japansk kunst, den tids hovedinspiration i opgøret med den gamle, stilblandende kunst dukket op og nu senest denne fra 1898, som museet har erhvervet. Flere forskellige stilarter Perioden i starten af det 20. århundrede var præget af mange forskellige stilarter. Udover Art Nouveau og senere Art Deco startede Bauhaus og funktionalismen. Dansk Designhistorie erne blev funktionalismens årti. Funktionalisterne ønskede at udvikle produkter hvis funktion skulle være åbenlys, og de mange pynte- og dekorationstendenser der førhen havde vundet indpas blev således nu kasseret, til fordel for at produktet ikke måtte koste for meget, så folk fra de nederste samfundslag kunne få råd til at erhverve sig det. På den måde kan man også kalde designretningen for ideologisk præget, hvilket skal ses i sammenhæng med andelsbevægelsens hersken i tiden. Rent Funktionalismen kom også til udtryk i byggestilen. Her ses et billede af et hus fra perioden. Grundplanen i huset var rektangulær, og alle rum glider nærmest ind i hinanden via at de forskudte skillevægge. produktionsmæssigt betød dette, at snedkermesteren stadig fik lov til at udføre sit håndværk, men at det dog efterhånden mere og mere blev industriel produktion der indtog markedet. I funktionalismen havde mange troen på, at teknologien kunne frigøre mennesket, men selvom man skulle tro, at dette socialistiske livssyn blev dyrket i arbejdsklassen, var det først og fremmest det frisindede borgerskab der tog de nye designs til sig. Stilarten består af enkelt og praktisk formgivning. Disse stabelbare Kubus-glasskåle fra 1938 viser tydeligt hvor meget funktionalisterne koncentrerede sig om produkternes praktiske funktion.

3 Art Deco En ny retning i perioden var en fortsættelse af jugendstilen kaldet Art Deco. Denne bestod til dels af dekorativ kunst. Man kan på en måde sige, at Art Deco er en mellemting mellem jugendstilen fra 20 erne og den nye funktionalisme. Den er skabt af de kunstnere, der gik ind for funktionalisme i ting, men også gik ind for, at det skulle være smukt og flot at se på. I forhold til jugendstilen som var meget botanisk (blomster), så var Art Deco mere geometriske former. Disse former kunne samlet godt ligne en blomst, men bestod f.eks. af mange små trekanter. Streamline I begyndelsen af 30 erne kom en modebølge med aerodynamiske former. Denne blev kaldt for streamline og den fastholdt ligesom Art Deco grundideerne fra funktionalismen. Det nye i streamline var, at designet skulle bestå at afrundede, strømlignede former, som vi kender det fra f.eks. de klassiske amerikanske biler, der var populære helt frem til 50 erne. Som et andet eksempel kan nævnes køleskabene med de runde former, som man så som nogen af de første køleskabe i Danmark. Disse køleskabe var funktionelle, men også smarte at se på. I dag bruges de faktisk stadig i en del hjem i f.eks. USA.

4 Dansk Designhistorie I starten af 40erne begyndte der at komme en masse små boligkomplekser. Disse små boliger var som regel små lejligheder, der bestod af 2 værelser og en nymoderne altan. Altanen og ovenlysvinduer blev lavet, fordi designerne stadigvæk syntes at danskerne trængte til lys og luft. Men fordi der var så mange små boliger, begyndte man at designe møbler som var kombinationen af flere forskellige ting. Disse møbler var hovedsagelig lavet af bøg, da man ikke kunne få fat på mere eksotiske træsorter på grund af krigen. Der var begyndt at blive efterspørgsel på billige kvalitetsmøbler. Det var her Børge Mogensen kom ind i billedet, han var leder af FDB s møbeltegnestue fra 1942 til 1950, som nu begyndte at skabe møbler til de små danske boliger. Møbler som: garderobe med foldedøre, arbejdsborder, der kan blive til spiseborde, og de første sovesofaer begyndte at dukke op. Børge Mogensen: Tremmesofa, Producent: Fritz Hansen A/S I FDB s produktion begyndte man at satse på produkter, der havde de mål, den holdbarhed og de priser som en normalfamilie spurgte efter. De brugte blandt andet de a m e r i k a n s k e shakermøbler 1800-tallet, fra som inspiration. Det var deres enkelthed og mangel på stil, der gjorde at de var gode at viderebearbejde. Børge Mogensen:Shakerbord og -stol, Producent: Fredericia Stolefabrik A/S Arkitekten Ove Boldt fik en ny ide med, at arrangere en toværelsers lejlighed for 3200kr, som det var muligt på det tidspunkt. Det var så meningen, at man kunne købe en pakkeløsning, når man flyttede ind i en af de nye lejligheder. Her begyndte folk som kunsthistorikeren professor Christian Elling, at blande sig. Han mente at indretningen af en bolig var en privatsag og skulle derfor ikke kunne købes som en pakkeløsning. Samtidig begyndte husmødre så småt, at blive mere modebeviste og køkkenet begyndte at blive mere amerikaniseret, samtidig med at det blev mere automatisk, med bl.a. en Dinett Opvaskemaskine. En af de designs som vakte mest opsigt på udlandet, var den runde stol, designet af Hans J Wegner. Denne stol blev om talt som Verdens smukkeste stol. Stolen kombinerer, som Wegners møbler generelt, funktionalitet i konstruktion og produktion med brugervenlighed og organisk form. Hans J Wegner: Den runde stol, Producent: PP Møbler ApS Den runde stol er i så høj grad et ikon på dansk design, at den kom på frimærke i D a n s k

5 Designhistorie Danish Design blev i efterkrigsårene tema for en lang række udstillinger i udlandet, planlagt af arkitekten Erik Herløw, som senere skulle blive Danmarks første professor i industriel design. Det var med andre ord en succes, som blev skabt af mange aktører: Designere og fabrikanter i et godt samspil med hinanden. En spektakulær succes i udlandet, som blev en vigtig kilde til inspiration i det hjemlige. Og det miljø, som tilstedeværelsen af talent i rigt mål i et lille land og en lille metropol naturnødvendigt skaber. I 50 erne var dette nyt og revolutionerende, ikke mindst i kraft af den kombination af dristighed og sikkerhed i formen, som blev et kendemærke for dansk design. Hvad skete der med det danske design siden da? Problemet er ikke, at vi tabte, men at vi vandt. De idéer, vi dengang var relativt alene med, er i dag idéer, der indgår i uddannelsen af designere over hele verden. De er ikke længere kun danske, de er blevet internationale. Margrethe-skålen, 1950 Sigvard Bernadotte og Acton Bjørns Margrethe-skål fra 1950 er et eksempel på et funktionelt design, der har holdt. Acton Bjørn har på et tidspunkt udtalt, at skålen er så enkel, at den ikke væsentligt kan forbedres. Skålen er rundet som den ske, der skal røre i den. En gummiring i bunden hindrer den i at skride. I den ene side danner kanten en vulst, som gør den sikker at gribe om og som overflødiggør et skidtsamlende håndtag. I den anden side vider kanten sig ud i en tud, der gør skålen anvendelig til hældeformål. Skålen er af meget høj kvalitet i den tekniske udførelse. Den er udført i termohærdende plastic, melamin, i forskellige størrelser og farver, der går igen i producenten, Rostis øvrige melaminprogram. Tildelt Dansk Design Centers ID klassiker pris PH Lampen, 1957 Poul Henningsen: Koglen, Producent: Louis Poulsen. PHs Kogle er som udgangspunkt konstrueret til en konkret sammenhæng, nemlig Langeliniepavillon i Opgaven for PH var at kombinere funktionen som restaurationslys med et på én gang festligt og afslappet lys. Koglen er skabt til at give et effektfuldt lys fra pærer på W. PH anvendte 1000 W til Langliniepavillonen, men erkendte, at det var for kraftigt et lys. Gennem den koglelignende ophængning af de lysbrydende stakitter (PH) i 12 lag blændes lyset. Lampen giver derfor, trods sin store effekt, et diskret lys. Skærmene blev oprindeligt udført i børstet, lakeret kobber på ydersiden med en svag rosa farve på indersiden. Koglen kom i 1970 i en udgave af rustfrit stål, som i 1980 blev afløst af en hvid model.

6 Operahuset Operahuset i Sydney ligger lige ud til Stillehavet. Det blev designet af danskeren Jan Utzon i perioden og tog 17 år at bygge. Det er på den ene side et af verdens førende eksempler på såvel et akustisk mesterværk som et fantastisk nyskabende design. På den anden side er det også et 1. klasses eksempel på et bygningsværk der sprang alle rammer i det oprindelige budget og på papiret endte som et symbol på dårligt samarbejde og mangelfuld kommunikation mellem de implicerede parter, trods al sin skønhed. Dette umuliggør unægtelig ikke total succes, og man kan ikke kalde Operahuset for andet end netop det. I dag er huset den mest benyttede koncertbygning i hele verden, og samtidig en af de mest besøgte turist-attraktioner. Samtidig er det i den populære tankegang anset som et af verdens»moderne vidundere«på lige fod med strukturer som Eiffeltårnet i Paris og Empire State Building i New York. Det er også en af de første ting folk associerer med Australien. Ægget og Svanen, 1958 Både Ægget og Svanen er eksempler på et væsentligt træk ved Arne Jacobsens designarbejder: Det færdige resultat ser ud som om det er tegnet i én ubesværet streg. At det armerede, opskummede plastmateriale inde i stolene stiller store krav til den tekniske forarbejdning bliver skjult af det færdige produkt. På samme måde er den lange søgen, som Jacobsens havde efter den perfekte linie i designet, heller ikke noget, man kan se med det blotte øje. De to stole fremtræder som afsluttede, hele former. Men har stolene været teknisk udfordrende at sætte i produktion, er de relativt lette at producere, når først produktionen kører. Både Svanen og Ægget fortsætter den tendens indenfor materialeminimering, som blev indvarslet med Myren. Den enkle forms konstruktive rationalitet svarer til den industrielle produktions krav. Royal Hotel (SAS) Ægget og Svanen er skabt som del af et helhedsdesign til Royal Hotel i København. Royal Hotel er et af Jacobsens arkitektoniske hovedværker og en af de få eksponenter for den internationale stil i arkitekturen i Danmark. Det er en anonym, funktionalistisk stil med brug af materialerne glas, stål og beton, der primært blev udviklet i USA. SAS-hotellet er dog udtryk for en dansk fortolkning af denne stil, hvor det udsøgte valg af materialer og udførelse af detaljer kom i fokus.

7 Den arkitektoniske del var dog ikke nok for Jacobsen. Han skabte hele interiøret i samspil med arkitekturen: møbler, lamper, fittings, tekstiler, spisebestik, glas myten om Jacobsen hævder, at han endog tegnede den lille knop, der afslutter snoren i rullegardinerne. Princippet bag dette helhedsdesign var tanken om organismen, at del og helhed svarer til hinanden. Jacobsens ønske var at skabe et levende og sammenhængende billede af en helhed. Ægget og Svanen med deres organiske former er derfor tænkt i forhold til den lige og klare streg i hotellets arkitektur. De to principper, det organiske og det retlinede, danner en modvægt til hinanden og skaber en tilstand af ligevægt. Tilsvarende var stolene tænkt til at kunne skabe deres eget rum i rummet, f.eks. i hotellobbyen. Lænestolen Ægget blev konstrueret til at skabe en privat sfære omkring sin bruger midt i den ellers halv-offentlige lobby, da dens høje skal kan afskærme sin bruger fra omgivelserne. Pga. stolens drejefod kunne den siddende med et let skub med foden orientere sig imod eller afskærme sig i forhold til en hvilken som helst retning. En pudsig detalje i forbindelse med hotel-brugen af stolen var, at netop den lette aluminium-fod gav nem adgang for støvsugeren! En yderligere dimension i stolens udformning er dens skulpturelle virkning. Den følger herved en tendens fra Myren og frem i Jacobsens møbeldesign om at lade møblet fremtræde som streg og en kontur i rummet. Ægget og Svanen er fremragende eksempler på, at en minimalkonstruktion giver det optimale æstetiske udtryk. Den eksponerer dansk design som rigdom og enkelthed. LEGO System, 1958 LEGO system bygger på et enkelt princip, som gennem en hel generation har gjort LEGO klodsen til et legeredskab med ubegrænsede muligheder for fantasien for børn verden over. I sin elementære udformning er LEGO klodsen karakteristisk ved ikke at være overspecificeret, sådan at kombinationerne kan varieres i det uendelige. Målet har været at skabe et legetøj, der er nyt legetøj hver dag med oplevelsen jeg kunne, og det lykkedes bygget ind i det. Det færdige LEGO koblingsprincip blev opfundet og patentanmeldt i Tildelt ID-Prisen i 1980.

8 Dansk Designhistorie Generel historie Det var i perioden , hvor de rungende guitarer og basser fra Rolling Stones og The Beatles dannede 60 erns protestgeneration. De unge mænds hår blev længere og længere, og det førhen obligatoriske slips, blev udskiftet med spraglede T-shirts. Samtidig var det også tiden, hvor folket blev opfordret til at gøre gode tider bedre, som der stod på Socialdemokratiets valgplakater, med kernefamilien samlet i fjernsynets skær. Den store mellemkrigsgeneration, der var vokset op med dårlige forhold, mangel på mad og bolig, samt en beskeden løn, tog dem på ordet. Kvinderne forlod gryderne, lønningerne steg, og rentefradragsret, inflation og prisstigninger gjorde, at man havde gode forhold. Det var intet problem at udskifte hvidevarerne til årets modefarve, køkkenet blev fyldt med elektroniske hjælpemidler og sommerferiens tur til Syden, var der også blevet plads til i budgettet. Design Perioden var også tiden, hvor danskerne begyndte at søge væk fra landet, og ind i byerne eller forstæderne. Der blev BO BEDRE 1968 Nøgleordet er Alrum. Mor står ikke længere isoleret i køkkenet, men er flyttet ind i stuen. Billedet er fra BO BEDRE, og viser et eksempel på alrum. Som det ses er det ét stort rum endda delt med etagen over. bygget kæmpemæssige beton-boligkomplekser, og ca. en halv million parcelhuse dette udgjorde mere end hele husbyggeriet i de sidste 100 år. Verner Pantons S-stol 1966 Med Panton-stolen, har Verner Panton skabt en helt ny type stol. Stolen er lavet af naturlige materialer som træ, læder, flet og stof, og betragtes som den første stol der bryder det traditionelle danske design. Stolen blev tegnet allerede i 1960, men kom først i produktion i Arne Jacobsens service 1967 Det var bl.a. dette service som Arne Jacobsen en af 60 ernes mest kendte designere. En anden af hans stærke sider var også møbeldesign. Farvefjernsyn Årtiets helt store opfindelse var farvefjernsynet. Blandt de andre store opfindelser / nye ting kan flg. nævnes: telefonsvarer, side 9-piger, luftpudeplæneklipperen, hårspray, BO BEDRE, barnesæder til biler, HIFIlyd mv. De helt nye ord i denne tid var bl.a. alrum, grovkøkken og kernefamilie. Mor var ikke længere isoleret i køkkenet, idet det indgik direkte i forbindelse med stuen (alrum). De unge der ellers kun havde haft en trang toværelses lejlighed at se fret blev hvermandseje og indtog en central plads i de aflange stuer.

9 Dansk Designhistorie Årene 1970 til 1980, var en periode som var præget af romantik og råhed. Kendetegnene for møbler var at det var en fin blanding af bondemøbler, kurvemøbler og sækkestole. I den omtalte periode fik kunsterne meget af deres inspiration via bondekulturen. Man var simpelthen præget af en slags bondegårds trend. Som bekendt i perioden, gik man meget op i frihed og det var blandt andet en af grundene til at man relaterede mange elementer til det frie land liv. Globalt betød denne periode også meget for mennesket som sådan. Det var i disse tider at teknikken fik sin store sejr. Vi havde lige betrådt månen i 1969 og alt var på vej til at blive præget af fremtids visioner. Pompidou-centret blev åben og det udstrålede mere end noget andet fremtidsvirvar. Perioden i sig selv viste hele tiden nye sider af sig selv, men det overnaturlige og det at mennesket kunne udvikle alt og have svar på alt, trumfet sig hele tiden vej igennem. Blandt andet via Star Wars, Knight Rider og Air Wolf. Kort sagt var denne periode inspireret og præget 100% af hightech og postmodernisme og steder hvor man kunne være som diskoteker og caféer fulgte med. Til venstre et udsnit af en slags sofa- gang designet af Verner Panton. Desuden var det også i dette årti at tegnefilmsserien Familien Jetsons blev lanceret af Hanna Barbara. Denne serie skabte røre og gav designere nye inspirationer. Desuden var mange danske designområder i perioden var påvirket af møbler og en smule arkitektur og nogen af de mest markante var Friss og Molke. Det var nu inde at have et hjem der lignede noget fra fremtiden. Men dengang kunne man vist kun, som nu gisne om hvad tiden ville bringe.

10 Dansk designhistorie Det var i 1980 erne populært med cafébesøg, disse var indrettet med stålborde og spejle, miljøet var meget køligt som også var meget typisk designstil, det skulle være funktionelt og minimalistisk. De brugte farver var typisk sort, hvis og stållook, det var hightech, industrielle stålrørsmøbler og nopret gummibelægning på gulvene der var stilen. Jacob Jensen: Beocenter 9000, Producent: Bang og Olufsen A/S Et meget tidstypisk design ser man på denne termokande af Ole Palsby, det særlige ved Palsbys termokande for Alfi er dens konsekvente brug af kugleformen. Til brug for en termokande er kuglen den mest hensigtsmæssige form, idet den i forhold til sit rumfang har den mindst mulige overflade. For Palsby er det spørgsmålet om, at en genstand er formet, så den bedst muligt udtrykker sin hensigt. Men funktionen er ikke det eneste aspekt ved kugleformen. Ifølge Palsby er kuglen en grundform, der i sin naturlighed appellerer til en lyst til at røre ved og lege med den. På denne måde er Palsbys termokande optimal som et design, der på samme tid henvender sig til funktion og oplevelse, til fornuft og følelse. Palsby var i de tidlige 60 ere en pioner indenfor markedsføringen af dansk og udenlandsk møbel-design og har bl.a. udviklet systemkøkkener og bygget huse. Mest kendt er Palsby for at have designet produkter til køkkenet, frem for alt hans serie af gryder og pander Eva Trio (fra 1977) og den kugleformede termokande for Alfi (1985). Palsbys design er kendetegnet ved en enkel og funktionel formgivning, der tager højde for materialer og salgsøkonomi. Palsby produkter er bl.a. repræsenteret på Museum of Modern Art i New York. Philippe Starck fra Frankrig har haft en utrolig stor betydning for den europæiske design stil i firserne og halvfemserne. Hans design er innovativ og med et glimt i øjet. Humoren fik stor betydning for dette årtis design. Jacob Jensen: Beocenter 9000, Producent: Bang og Olufsen A/S Tandbørste fra 1989 og juicepresser fra I Italien opstod postmodernismen hvor man blandede alle stilarter og materialer. Stilen opstod med en italiensk designgruppe kaldet Memphis, der var meget farverig med Ettore Sottsass i ledelsen, man dekorerede alt med mønstre i lyseblåt, mintgrønt og pink. De arbejdede med dynamiske former og bizarre farve og materiale sammensætninger, der stil skulle komme til at kendetegne det italienske møbeldesign.

11 Dansk Designhistorie Efter firsernes postmodernistiske (efter-modernistiske) designstil, hvor designere gik imod strømmen af moderne præget design, er vi i 90 erne igen tilbage i en almindelig modernistisk stil, hvor der dog er der sket nogle ændringer. Først og fremmest er familien igen blevet samlingspunktet. Emner og begreber som miljøbevidsthed, livskvalitet og det gode liv bliver i stadig højere grad værdsat, og snakken mellem mennesker handler i højere grad om livsværdi end om karriere, job og penge. Sideløbende stiger efterspørgslen på kvalitet og godt design markant, og firmaerne sælger nu mere deres produkter på disse værdier end på fx en billig pris. Og folk er villige til at købe produkterne, selvom de måske er dyrere end billigere produkter der rent funktionsmæssigt kan det samme. Minimalistisk Det bliver igen smart at benytte sig af naturen som inspiration. Både form- og udseendemæssigt fremtræder en organisk minimalisme i designet. Minimalistisk design kendetegner halvfemserne. Tommy Larsen: Key Ring (1997). Industrielt design i halvfemserne kan nok meget vel betegnes som minimalistisk, idet man ofte forsøger at skabe noget enkelt og stilrent, gerne med brug af naturens former, farver og elementer. Det er væsentligt at man kan se og genkende funktionaliteten i designet, altså at det ligner det det er, men det skal samtidigt prøve at symbolisere og udtrykke noget nyt. Funktion, form, æstetik og konstruktion er i centrum. De danske designere Tommy Larsen og Jakob Jensen er blandt mange der følger denne stil. Cyberpunk-kultur Det er også perioden hvor cyberpunk- og technokulturen vinder frem. Unge benytter bl.a. Internettet og andre computerbaserede medier til at eksperimentere med design over landegrænserne. Stilen er ofte vidt forskellig, og kan have både det modernistiske og det postmodernistiske i sig. Blackduke (.com) er et eksempel på et web-design som rummer elementer af begge dele. Bordskånere fra hhv. Tommy Larsen og Rosendahl. Begge enkle, men elegante på hver sin måde. Tommy Larsen: Dish Stand (1996) Rosendahl: Bordskåner (1996) Blackduke.com rummer både det modernistiske og det postmodernistiske i cyberpunk- og technokulturen Blackduke.com (2001)

12 Det funktionelle og det enkle forenet. Jakob Jensen: Weather Station (2000) Bløde naturlige former i enkelt design. Tommy Larsen: Letter Opener (1995)