Redegørelse nr. R 4 (4/ ) Folketinget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse nr. R 4 (4/ ) Folketinget"

Transkript

1 Redegørelse nr. R 4 (4/ ) Folketinget Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 4/10 12 om arktisk samarbejde. (Redegørelse nr. R 4). Udenrigsministeren (Villy Søvndal): INDLEDNING Interessen for udviklingen i Arktis er voksende både inden for Rigsfællesskabet og internationalt. Konsekvenserne af den globale opvarmning er mest synlig i det arktiske område, og de muligheder og udfordringer, som afsmeltningen af isen i Arktis fører med sig, optager i stigende grad det internationale samfund, erhvervslivet, civilsamfundet og ikke mindst de mennesker, der bor i det arktiske område. Kongeriget Danmark spiller en særlig rolle vedrørende den fremtidige udvikling i Arktis. Med Grønlands og Færøernes placering er det naturligt, at Kongeriget udbygger sin placering som en central aktør med hensyn til de internationale beslutninger af betydning for Arktis, der i de kommende år skal træffes. De 3 rigsdele arbejder tæt sammen vedrørende arktiske spørgsmål bl.a. med henblik på at opnå den størst mulige indflydelse i de internationale fora, hvor spørgsmål af betydning for Arktis behandles. Grundlaget for dette samarbejde er Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis , som blev fremlagt af Danmark, Grønland og Færøerne i august Den overordnede målsætning for denne strategi er en fredelig, velstående og bæredygtig fremtid for Arktis. Den arktiske strategi er rammen for Kongerigets holdninger, når udviklingen i Arktis drøftes både nationalt og internationalt. INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM ARKTIS Arktisk Råd er fortsat det centrale forum for samarbejde og beslutninger vedrørende Arktis. Efter ministermødet i Nuuk i maj 2011 blev formandskabet for Arktisk Råd overdraget fra Kongeriget til Sverige. Der er i Arktisk Råd nedsat 6 faste arbejdsgrupper og enkelte ad hoc ekspertgrupper, der består af repræsentanter fra medlemslandenes relevante myndigheder, institutioner og tilknyttede forskere, de oprindelige folks permanente deltagere, observatører til Arktisk Råd og ad hoc inviterede eksperter. Arbejdsgrupperne overvåger bl.a. udviklingen i Arktis baseret på forskningsresultater og viden fra de arktiske landes administrative systemer. Indsatsen omfatter videnskabeligt basserede rapporter om klimaændringernes betydning for afsmeltningen af indlandsisen, langsigtet overvågning af biodiversiteten og udarbejdelse af strategier på naturbeskyttelsesområdet, den globale forurenings betydning for økosystemer og mennesker i Arktis samarbejde om nye internationale regler på havmiljøområdet og projekter, som sigter på at bedre de generelle levevilkår i Arktis. Ud over arbejdsgrupperne er der nedsat 3 task forces. Task forcen om eftersøgnings- og redningstjeneste (Task Force on Search and Rescue) forhandlede aftalen om eftersøgnings- og redningstjeneste (Agreement on Cooperation on Aeronautical and Maritime Search and Rescue in the Arctic SAR-aftalen), der blev vedtaget under Arktisk Råds ministermøde i Nuuk i 2011, og som var den første juridisk bindende aftale inden for Arktisk Råd, som på Kongerigets vegne blev underskrevet af den danske udenrigsminister samt Grønlands og Færøernes regeringsledere. Denne aftale er nu under ratifikation, og forventes at træde i kraft i løbet af efteråret Den september 2012 blev den første praktiske eftersøgnings- og redningstjeneste-øvelse af SAR-beredskabet gennemført i Grønland (SAREX Greenland Sea 2012), hvor medlemslandene afprøvede deres beredskab, koordination og samarbejde med udgangspunkt i en simulation af et krydstogtskibs forlis. Øvelsen demonstrerede udfordringerne og behovet for en tæt tværgående koordination mellem de ansvarlige myndigheder samt for at forbedre kommunikationen. Øvelsen understregede endvidere behovet for sejladsregulering af de større skibe (særligt krydstogtskibe), som besejler de grønlandske farvande, således at de praktiske udfordringer med håndtering af et større antal forulykkede reduceres mest muligt. Task forcen om institutionelle spørgsmål (Task Force on Institutional Issues) har under det svenske formandskab afsluttet forhandlingerne om de regler, der skal danne grundlag for etableringen af Arktisk Råds sekretariat i Tromsø. Det er forventningen, at sekretariatet er fuldt etableret, når Canada overtager formandskabet i foråret De nødvendige beslutninger herom blev taget under viceministermødet i Arktisk Råd den 15. maj 2012, hvor man også vedtog en kommunikationsstrategi for Arktisk Råd. Task forcen om beredskab og bekæmpelse af olieforurening på havet i Arktis (Task Force on Arctic Marine Oil Pollution Preparedness and Response) forhandler om en aftale, der har til formål at forebygge og bekæmpe oliekatastrofer i det sårbare arktiske miljø. Det forventes, at en sådan aftale vil kunne vedtages under Arktisk Råds ministermøde i Haparanda i maj Spørgsmålet om optagelse af en række lande som permanente observatører i Arktisk Råd drøftes fortsat i Arktisk Råd. Kina, Japan, Sydkorea, Italien og Singapore har tillige med Europa-Kommissionen på vegne af EU ansøgt om en sådan observatørstatus. Hertil kommer en række NGO er, som også har søgt om observatørstatus. Under ministermødet i Arktisk Råd i Nuuk i maj 2011 blev der vedtaget en række kriterier, der skal lægges til grund for optagelse af permanente observatører i Arktisk Råd. Disse vedrører bl.a. ansøgernes støtte til Arktisk Råds arbejde, anerkendelse af det internationale regelsæt, der gælder for det arktiske Ocean (herunder FN s Havretskommission), respekt for og støtte til de oprindelige

2 2 folks værdier og kultur samt ekspertise inden for Arktisk Råds arbejdsområder. Det lykkedes ikke under viceministermødet i Arktisk Råd den 15. maj 2012 at nå til enighed om en anbefaling til det kommende ministermøde om optagelse af nye permanente observatører. Kongerigets holdning er, at man er indstillet på at støtte optagelsen af de ansøgere, der lever op til Nuuk-kriterierne. Baggrunden herfor er bl.a., at man anser det for legitimt, at der er lande uden for det arktiske område, som udviser og har reel interesse for Arktis og de beslutninger, der træffes i Arktisk Råd, da disse for manges vedkommende har direkte betydning for lande langt fra Arktis. Arbejdet i Arktisk Råds arbejdsgrupper og task forces styres af formandskabet i samarbejde med de arktiske staters repræsentanter (de såkaldte Senior Arctic Officials). Herudover deltager repræsentanter for de oprindelige folk (de såkaldte Permanent Participants) i drøftelserne. Kongeriget lægger vægt på, at arbejdet i Arktisk Råd udføres i tæt samarbejde mellem og med aktiv og synlig deltagelse af de enkelte rigsdele, og at Permanent Participants involveres mest muligt. Med Ilulissat-erklæringen fra maj 2008 forpligtede de lande, der ligger ud til Polarhavet (Kongeriget, Canada, Norge, Rusland og USA de såkaldte Arctic Five) sig til at forankre det tætte samarbejde om udviklingen i Arktis i folkeretten og til at løse eventuelle uoverensstemmelser om retten til kontinentalsoklen ved forhandlinger. Kongeriget anser fortsat Arktisk Råd som det centrale forum for drøftelser af arktiske spørgsmål, men finder, at Arctic Five samarbejdet, hvor det er relevant, på en hensigtsmæssig måde kan supplere dette. Inden for det sidste år har der kunnet spores en stigende interesse i det internationale samfund for at drøfte spørgsmål med betydning for Arktis i andre fora end Arktisk Råd. Det gælder f.eks. inden for det nordiske samarbejde, som siden 1996 også vedrører Arktis. Hovedformålet er at sikre en bæredygtig udvikling og bedre levevilkårene for befolkningerne i de nordlige områder. Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram råder over ca. 9,7 mio. kr. årligt, som efter beslutning i Nordisk Ministerråd fordeles til en række projekter vedrørende Arktis. Danmark er i 2012 formand for det nordiske forsvarssamarbejde, NORDEFCO. Her vil der i efteråret 2012 blive taget initiativ til en tættere nordisk dialog vedrørende udviklingen i Arktis. Inden for International Maritime Organization (IMO) fortsættes forhandlingerne om regler for skibe, der sejler i polaregnene (IMO s Polarkode). Disse forhandlinger, der forventes afsluttet i 2014, omfatter bl.a. skibes udformning, udstyr, besætningernes kompetence, spørgsmål vedrørende søredning og beredskab samt miljøbeskyttelse. De arktiske lande, der grænser op til Polarhavet, søger også at fremme deres interesser inden for FN s Havretskonvention gennem indgivelse af dokumentation for kravet om udvidelse af deres kontinentalsokkel ud over 200 sømil, jf. nedenfor. EU-Kommissionen og Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har den 26. juni 2012 udsendt en meddelelse om Arktis. Meddelelsen gør status siden Kommissionen udsendte en meddelelse om Arktis i 2008 og udstikker retningen for EU s fremtidige politik vedrørende det arktiske område. Meddelelsens hovedbudskab er, at Arktis i dag har større betydning end nogensinde, og at EU siden udsendelse af den seneste meddelelse om Arktis har øget sine aktiviteter vedrørende det arktiske område. Med hensyn til EU's fremtidige indsats skal denne efter Kommissionens opfattelse være baseret på viden, ansvar og engagement. Kommissionen finder, at EU spiller en særlig rolle i forhold til Arktis på grund af EU's engagement i bekæmpelsen af den globale opvarmning, og fordi EU er en hovedmodtager af varer og råstoffer fra Arktis. Det er Kommissionens opfattelse, at EU har mulighed for og ønske om at engagere sig yderligere med arktiske partnere og at gå ind i et samarbejde vedrørende en række af de udfordringer, som Arktis står over for. Regeringen har i efteråret 2012 taget initiativ til at sikre en mere systematisk inddragelse af civilsamfundet i den debat, der finder sted om Arktis både nationalt og internationalt. Udenrigsministeriet har således sammen med Naalakkersuisut og Færøernes landsstyre taget initiativ til dannelse af et Arktisk Forum, hvor repræsentanter for interesserede NGO er, tænketanke, forskningsinstitutioner o.l. i Kongeriget inviteres til at deltage i regelmæssige møder med henblik på udveksling og drøftelse af information og viden om arktiske forhold. Det er tanken på denne måde at sikre en bredere folkelig opbakning i alle 3 rigsdele bag Kongerigets beslutninger om Arktis. Drøftelserne med USA om en bredere anvendelse af Thule Air Base vil blive fortsat i det kommende år. Det drejer sig for eksempel om anvendelse af Thule Air Base s dybvandshavn, flylandingsbane, brændstoffaciliteter mv. SPECIFIKKE AKTIVITETSOMRÅDER Forsvarets opgaveløsning i Arktis Forsvarets hovedopgaver i Arktis er militært forsvar af Grønland og Færøerne samt overvågning og suverænitetshævdelse. Også dele af havmiljøopgaven i Grønland hører under forsvarets ressort. Udover disse opgaver varetager forsvaret, gennem sin tilstedeværelse i og omkring Grønland og Færøerne, løsningen af opgaver på vegne af andre myndigheder, som eksempelvis støtte til fiskeriinspektion og søredning. Med henblik på at opnå en mere fleksibel disponering af forsvarets kapaciteter i Arktis samt en mere omkostningseffektiv udnyttelse af ressourcerne, sammenlægges Grønlands Kommando og Færøernes Kommando med virkning fra 31. oktober 2012 i en værnsfælles arktisk kommando i Nuuk med et forbindelseselement på Færøerne. Den arktiske kommandos ansvarsområde kommer derved til at dække såvel Grønland som Færøerne. Placeringen i Nuuk giver tillige mulighed for et øget samarbejde og koordination med selvstyret, nationale myndigheder, internationale partnere og andre arktiske aktører. Samarbejdet med det canadiske forsvar er, med udgangspunkt i den forsvarsmæssige samarbejdsaftale fra 2010, blevet styrket over de seneste år gennem gensidig deltagelse i øvelser og udveksling af stabsofficerer mellem Grønlands Kommando og tilsvarende canadiske myndigheder. Det øgede samarbejde med Canada har givet en større fleksibilitet i den danske opgaveløsning ved Grønland, hvilket muligheden for eksempelvis anvendelse af landingsbaner i det østlige Canada er et eksempel på. Samarbejdet med USA tager primært udgangspunkt i Thule Air Base, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved danske enheders mulighed for at anvende de logistiske faciliteter, der er opbygget i Thule. Der gennemføres en årlig evakuerings- og samarbejdsøvelse i området, og US Coast Guard deltog for første gang i denne øvelse i Forsvarschefen deltog i det første arktiske forsvarschefmøde (Northern Chiefs of Defence Meeting) i Canada den

3 3 april i Mødet fokuserede på landenes erfaringer med operationer i det arktiske område, herunder med hensyn til samarbejdet mellem militære og civile myndigheder. Kongeriget har tilbudt at være vært ved næste møde, der planlægges gennemført i Grønland i juni Søfart og sejladssikkerhed Skibstrafikken forventes øget for de grønlandske farvande over de kommende år, bl.a. på grund af krydstogtturisme, råstofefterforskning samt den generelle økonomiske aktivitet i Arktis. Derudover forventes åbningen af nordøst- og nordvestpassagen at medføre en generel øget trafik i Arktis, hvor dele af ruterne vil passere grønlandsk farvand. Af hensyn til det sårbare miljø i Arktis, for at sikre menneskeliv samt og for at sikre ensartede rammevilkår er det en prioritet for Kongeriget, at der internationalt etableres høje obligatoriske, sikkerhedsstandarder for skibes sejlads i Arktis. Med baggrund i et forslag fra Kongeriget, Norge og Canada har IMO igangsat de nævnte forhandlinger om IMO s Polarkode om sådanne obligatoriske regler. Den forebyggende indsats er afgørende for sikkerheden til søs i arktiske farvande. Det vil på grund af de store afstande ikke inden for realistiske økonomiske rammer være muligt at etablere et fuldt dækkende søredningsberedskab for alle dele af de arktiske farvande, som det kendes fra f.eks. Danmark. Netop behovet for en forebyggende indsats blev tydeligt under den netop afholdte SAREX øvelse i Grønland. Fastlæggelse af bl.a. danske regler indenfor grønlandsk territorialfarvand om koordineret sejlads, hvor eksempelvis krydstogtskibene skal sejle parvis indenfor en given afstand, vurderes at kunne reducere de umiddelbare praktiske udfordringer med håndtering af et større antal forulykkede i et af Grønlands mange øde områder. En række af de faktorer der har stor betydning for sejladssikkerheden, f.eks. isforhold, opmålingkvalitet og afstand til redningsfaciliteter, indgår i den forebyggende indsats. Kongeriget har inden for arbejdsgruppen Protection of the Arctic Marine Environment (PAME) i Arktisk Råd i samarbejde med USA indsamlet oplysninger om krydstogtrederiernes»best practices«og fremsendt dem til FN s søfartsorganisation, IMO, og disse er hermed gjort tilgængelige for alle lande. Herudover har Kongeriget indledt et samarbejde med krydstogtsorganisationerne med henblik på at drøfte mulige løsninger til forbedring af sejladssikkerheden for krydstogtskibene i de polare farvande. Danmark har på vegne af Kongeriget den 14. april 2012 med ratifikationsforbehold underskrevet Hazardous and Noxious Substances (HNS) 2010-protokollen om erstatning og ansvar ved skader forårsaget af farlige og skadelige stoffer. Protokollen omhandler erstatningsansvar for ulykker med skibe, der medfører farlige stoffer. Der forventes fremsat lovforslag i indeværende folketingssamling, som har til formål at indarbejde ændringer i søloven, som følge af en ændringsprotokol til konventionen om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer. Når lovgivningen er på plads, vil den egentlige ratifikationsproces kunne indledes. Farvandsovervågning ved hjælp af AIS (Automatisk Identifikation System), hvor skibe regelmæssigt og automatisk udsender deres position over radio, har vist sig at være særdeles effektivt til at skabe overblik over og indsigt i skibstrafikkens adfærd. I danske farvande modtages disse signaler fra land, men dette er vanskeligt i Arktis på grund de enorme geografiske afstande. Derfor gennemfører Søfartsstyrelsen i 2012 forsøg med farvandsovervågning ved hjælp af AIS udstyrede satellitter. Ud over at anvende satellit data fra kommercielle udbydere samarbejder Søfartsstyrelsen med Aalborg Universitet, om en lille dansk AIS satellit udviklet af studerende ved universitetet. Målet er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for den fremtidige anvendelse af AIS, herunder satellitbaseret AIS, til farvandsovervågning i Grønland og det øvrige Arktis. Sideløbende hermed har der inden for Arktisk Råd været nedsat den nævnte Search and Rescue task force, som har haft til opgave at styrke koordinationen af redningsberedskabet i de arktiske lande inden for rammerne af SAR-aftalen. AIS fra satellit forventes at være et centralt værktøj til at understøtte denne opgave. På foranledning af Skibsfartens- og Luftfartens Redningsråd er der iværksat en undersøgelse af mulighederne for en samplacering i Nuuk af eftersøgnings- og redningscentralerne i Grønland i forbindelse med forsvarets etablering af den Arktiske Kommando 31. oktober 2012, som testet under den nylig afholdte SAREX Greenland Sea 2012 øvelse i Grønland. Sammen med andre myndigheder har Søfartsstyrelsen udsendt en informationspakke med råd, vejledning og regler til sikring af sejladsen i grønlandske farvande. Der er endvidere indført forbud mod, at åbne redningsbåde må indgå i skibes redningsberedskab. Der er samtidig indført forbud mod sejlads i farvandsområder, hvor vanddybderne ikke er kendt ligesom det er forbudt at sejle tæt på isbjerge. Desuden har man fastsat regler om, at skibe, der anløber og ikke blot gennemsejler grønlandsk søterritorium, bl.a. skal kunne dokumentere, at de opfylder væsentlige sikkerhedskrav. Sideløbende hermed foretager Søfartsstyrelsen løbende havnestatskontrol i danske havne på skibe, der planlægger at sejle til Grønland, og Kongeriget har opfordret andre lande, som krydstogtsskibe anløber, inden de sejler til Arktis, til at gøre det samme. Fysisk afmærkning er stadig et vigtigt element for sejladssikkerheden i Grønland, herunder fyr og båker (kurslinjemarkører). Søfartsstyrelsen arbejder løbende på at modernisere infrastrukturen, f.eks. med bedre materialevalg og effektive solcelleanlæg. Der pågår bl.a. udskiftning af 535 traditionelle træbåker med nye og mindre vedligeholdelseskrævende stålbåker. Kort- og Matrikelstyrelsen der varetager forpligtelsen vedrørende søopmåling og søkortlægning af de grønlandske og færøske farvande, repræsenterer Danmark i Arctic Regional Hydrographic Commission. Formålet med kommissionen er at fremme og koordinere udviklingen af standarder, specifikationer og guidelines vedrørende officielle hydrografiske produkter i det arktiske område. Kort- og Matrikelstyrelsen har i Arctic Regional Hydrographic Commission foreslået, at mulighederne for udvekslingen af søopmålingsdata mellem de arktiske lande undersøges nærmere, og spørgsmålet skal drøftes på det førstkommende møde i kommissionen i slutningen af Miljøministeriet indgik i 2009 en samarbejdsaftale med Naalakkersuisut om samarbejde på geodataområdet bl.a. med henblik på at øge fremdriften vedrørende udarbejdelse af søkort for Grønland for at øge sejladssikkerheden. I henhold til aftalen skal 65 søkort over den sydvestlige del af Grønland være nyoprettede inden udgangen af Kortog Matrikelstyrelsen arbejder i henhold til samarbejdsaftalen og forventer at udgive 3 nyoprettede søkort i Kort- og Matrikelstyrelsen har i 2011 udgivet 3 nye søkort herunder ét, hvor der af hensyn til sejladssikkerheden som noget nyt er indtegnet et nyt system af anbefalede ruter over indsejlingen

4 4 til Nuuk. I alt vil der med udgangen af 2012 være udgivet 16 af de 65 kort. Søopmålingen af de grønlandske farvande fortsætter på samme aktivitetsniveau som i Pt. er to af Søværnets skibe i gang med søopmåling af de grønlandske farvande. Der planlægges med opmåling af km linje i 2012, samme mængde som i Med det mål at samle alle informationer af betydning for søsikkerheden ét sted har Kort- og Matrikelstyrelsen etableret den tekniske løsning og produceret første udkast til en fælles grønlandsk maritim portal. Portalen skal indeholde maritime informationer fra alle grønlandske og danske myndigheder og forventes at være operativ ved udgangen af Styrelsen har endvidere udviklet og etableret en teknisk platform til den Grønlandske Havnelods i en WEB udgave, der forventes at være operativ ved udgangen af Kort- og Matrikelstyrelsen forventer ved udgangen af 2012 at igangsætte en undersøgelse af, hvorledes de grønlandske maritime interessenter kan inddrages i indhentning af maritime informationer og i kvalitetssikring. Kort- og Matrikelstyrelsen forventer i samarbejde med Søfartsstyrelsen senere i 2012 at tage kontakt til de færøske maritime myndigheder med henblik på at undersøge mulighederne for i fremtiden at afholde nautiske brugermøder på Færøerne. Kort- og Matrikelstyrelsen samt Grønlands selvstyre samarbejder med de øvrige nationale kortlægningsmyndigheder i Arktis om etableringen af en arktisk infrastruktur for geografiske data (Arctic Spatial Data Infrastructure Arktisk SDI) om netbaseret integration af de otte arktiske landes land- og søkortdata. SDI forventes at ville kunne understøtte opgaver vedrørende miljøforvaltning, forureningsbekæmpelse, naturfredning, beredskab, bæredygtig udvikling, m.v. Miljø og Natur I Grønland er kompetencen for miljø og natur en delt opgave mellem Selvstyret og den danske stat ved Miljøministeriet og Forsvarsministeriet. Internationalt miljø- og natursamarbejde er dog statens kompetence og en række internationale konventioner har tætte relationer til den arktiske region, ligesom der er et meget udbygget regionalt arktisk miljø- og natursamarbejde, primært i Arktis Råd. Danmarks arbejde i disse fora gennemføres i et tæt samarbejde med Grønland og Færøerne. Miljøstøtteordningen for Arktis, DANCEA (Danish Cooperation for Environment in the Arctic), der er delt mellem Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet, er et bærende og samlende element for Kongerigets internationale arktiske miljø og natursamarbejde. Ordningen medfinansierer størstedelen af den monitering, som udgør Kongerigets bidrag til miljø- og naturarbejdet i Arktisk Råd og andet internationalt samarbejde. Miljøsamarbejdet i Arktis Råd, herunder Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) har gennem et langsigtet moniteringsprogram bidraget med betydningsfulde oplysninger til brug for det internationale arbejde med miljøregulering. Det drejer sig om monitering af fjerntransporteret forurening, hvor en række negative effekter observeres på økosystemer og menneskers sundhed. Det skyldes, at den forurening, som skabes i den industrialiserede del af verden, transporteres med luften, floder og havstrømme til Arktis. Grønlands natur og det grønlandske folk fungerer således ufrivilligt som en væsentlig indikator for verdens miljøtilstand. Målinger i Grønland og Færøerne viser, at der er et stort behov for global miljøregulering, og at global regulering hjælper, men at fortidens forurening er mange år om at forsvinde. De seneste målinger i Grønland viser således, at niveauerne af de i Stockholmkonventionen forbudte gamle POP-stoffer (Persistent Organic Pollutants svært nedbrydelige organiske miljøgifte) som f.eks. PCB og dioxin er for nedadgående, men stofferne findes stadig i mange dyrearter. Der produceres og anvendes i dag nye svært nedbrydelige POPstoffer, og disse nye stoffer konstateres i stadig stigende niveauer i det grønlandske miljø og i en række dyrearter. Her bidrager overvågningen i Grønland og Færøerne med data til brug for arbejdet med global regulering og udfasning af kritiske stoffer. Kviksølv er et eksempel på et tungmetal, som har haft dokumenterede sundhedsskadelige effekter på befolkningen i Grønland og Færøerne. Den viden, som er indsamlet i Rigsfællesskabet finansieret af Miljøstøtteordningen for Arktis, indgår som baggrundsviden til det igangværende arbejde med en global kviksølvkonvention, som forventes færdigforhandlet i Visse stoffer påvirker både klimaet og er skadelige for den menneskelige sundhed. Et eksempel er sodpartikler fra f.eks. mark- og skovbrande, fyringsanlæg og dieselmotorer. Her er det, også for Arktis, den lokale og regionale forurening, som har størst betydning for klima og sundhed. Problematikken er aktuel i Arktis og behandles i Arktis Råd. Internationalt blev der i april 2012 i Gøteborg-protokollen under FN s konvention om grænseoverskridende luftforurening (Convention on Long-range Transboundary Air Pollution LRTAP), sat nye reduktionsmål frem til 2020 for en række stoffer og herunder som noget nyt også for partikler. Der blev også indført et frivilligt krav om udvikling af emissionsopgørelser specifikt for sod (black barbon) og i forbindelse med reduktionsindsatsen over for partikler prioriteres tiltag, der reducerer sod. Grønland har den 5. maj 2012 anmodet Miljøministeriet om, at der sker en gennemgang og opdatering af anordningen for Grønland af lov om havmiljø (vedr. havmiljøet uden for 3 sømil). I forbindelse med dette arbejde vil det kunne sikres, at relevante gældende bekendtgørelser under den danske havmiljølovgivning sættes i kraft for grønlandsk farvand uden for 3 sømil, og behovet for tilsvarende opdatering af de havmiljøregler, som selvstyret er ansvarlig for, vil samtidig kunne afklares, således at der er samme regler inden for og uden for 3-sømilegrænsen. Som opfølgning på det arktiske miljøministermøde juni 2010 i Ilulissat og anbefalinger fra Arktisk Råd, har Danmark og Grønland identificeret særligt sårbare havområder omkring Grønland samt identificeret mulige forvaltningstiltag under IMO. Det er foreløbig i samarbejde med Naalakkersuisut besluttet at arbejde videre med 3 prioriterede pilotområder med henblik på at vurdere mulighederne for nationale og internationale forvaltningstiltag inden for IMO eller eventuelt retningslinjer under Arktisk Råd. Rigsdelene arbejder i Arktisk Råd og andre relevante internationale fora sammen om havmiljøspørgsmål herunder også om spørgsmål vedrørende olie- og gasindvinding. I Arktisk Råds arbejdsgruppe for Protection of the Arctic Marine Environment (PAME) deltager både Grønland og Færøerne bl.a. i en vurdering af behovet for fælles arktiske retningslinjer for HSE-systemer (Health, Safety and Environmental Management Systems) og opfølgning på Arktisk Råds eksisterende Offshore Oil and Gas Guidelines.

5 5 Det fremgår af forsvarsforliget , at der vil blive foretaget en risikoanalyse vedrørende havmiljøet ved Grønland. I fremtiden forventes også et tæt samarbejde i Kongeriget om konventionen for beskyttelse af det marine miljø i NØ- Atlanten (Oslo- og Paris-konventionen OSPAR) vedrørende bestemmelser om olieefterforskning og -indvinding ved Færøerne og ud for Østgrønland. Beskyttelsen af den arktiske natur skal ses i tæt sammenhæng med den traditionelle udnyttelse af naturen i Arktis, herunder også de marine havpattedyr det gælder også for Grønland og Færøerne, som har fuld kompetence mht. deres respektive naturforvaltning suppleret af et tæt samarbejde inden for Kongeriget om relevant internationalt naturforvaltningsarbejde. I Arktisk Råds arbejdsgruppe for Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF), hvor Grønland varetager Kongerigets interesser, koordineres et omfattende cirkumpolart arbejde med monitering af den arktiske biodiversitet. CAFFs moniteringsprogram CBMP (Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme Det cirkumpolare Biodiversitetsmoniteringsprogram) er en hovedhjørnesten i de arktiske landes arbejde med biodiversitet og Riget bidrager med væsentlig expertviden fra relevante institutioner primært Grønlands Naturinstitut og DCE fra Aarhus Universitet. Arbejdet i CAFFF og CBMP omfatter bl.a. de mange trækfugle og andre migrerende arter, som udgør en føde-ressource i Arktis og samtidig er en bevaringsværdig del af naturen i Arktis og lande uden for Arktis. Arbejdet i CAFF medvirker i øvrigt til koordinering af de arktiske landes, herunder Grønlands og Færøernes, bidrag til andet internationalt naturbeskyttelsesarbejde. Et andet vigtigt initiativ i Arktisk Råds naturbeskyttelsarbejde er»det arktiske Biodiversitets Assessment (ABA), der under dansk videnskabelig ledelse vil blive afleveret til Arktis Råds ministermøde i Assessment-rapporten vil indeholde en række videnskabelige hovedkonklusioner og være ledsaget af en række politiske anbefalinger. En væsentlig international aftale er Biodiversitetskonventionen fra 1992, der er en rammekonvention, som kombinerer naturbeskyttelse med hensynet til udvikling. Grønland og Færøerne implementerer selvstændigt Biodiversitetskonventionen. Under denne konvention er i 2010 vedtaget en protokol om genetiske ressourcer (Nagoya-protokollen), som bl.a. kan komme til at betyde, at adgangen til genetiske ressourcer kræver samtykke fra leverandørlandet og kontraktlig aftale om deling af udbyttet ved udnyttelse. Denne protokol vil også kunne få betydning for Grønland og Færøerne, når og hvis der findes genetiske ressourcer, som kan udnyttes kommercielt. En anden væsentlig konvention er konventionen om vådområder af international betydning som også kaldet»ramsar-konventionen«efter den by i Iran, hvor konventionen blev etableret. Ramsarområder er vådområder med af international betydning, som skal beskyttes, herunder områder for vandfugle. Det sker i praksis ved, at landene sikrer fredning eller anden beskyttelse af særligt udpegede områder. Konventionen omfatter hele Kongeriget. Grønland har i 2011 udpeget et nyt RAMSAR-område i tillæg til de eksisterende 11 områder, og Færøerne har i 2012 udpeget sine tre første RAMSAR-områder. Rusland, Hviderusland og Kasakhstan (i fælles toldunion) indførte 1. januar 2012 uden forudgående orientering forbud mod import af sælskindsprodukter fra grønlandssæler. Efter en række henvendelser fra dansk og grønlandsk side, har toldunionen i september 2012 indført en inuitundtagelse for produkter fremstillet af voksne sæler fanget af oprindelige folk efter traditionelle fangstmetoder. Klima og energi Klima-, Energi- og Bygningsministeren og medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik underskrev i Nuuk den 15. august 2012, en samarbejdsaftale mellem regeringen og Naalakkersuisut om de internationale klimaforhandlinger under FN s klimakonvention (UNFCCC) i medfør af selvstyreloven, med henvisning til, at de internationale klimaforhandlinger har særlig betydning for Grønland. Det følger af selvstyreloven, at regeringen skal underrette Naalakkersuisut forud for indledning af forhandlinger om folkeretlige aftaler, som har særlig betydning for Grønland. Efter begæring af Naalakkersuisut kan der indgås aftale med vedkommende minister, der fastlægger nærmere samarbejdsregler inden for rammerne af selvstyreloven, herunder en nærmere fastlæggelse af kriterier for, hvornår aftaler skal anses for at have særlig betydning for Grønland. Den nye samarbejdsaftale skal styrke rammerne for et konstruktivt samarbejde mellem regeringen og Naalakkersuisut i relation til de internationale klimaforhandlinger under FN s klimakonvention. Aftalen fastlægger principper for samarbejdet, herunder i forhold til konsultation af og inddragelse i forhandlingsprocessen, informationsadgang og synliggørelse af Grønland. En række samarbejdsområder udmøntes gennem Klima-, Energi- og Bygningsministeriets institutioner: Energistyrelsen (ENS), Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). De tre institutioner yder rådgivning og medvirker til gennemførelsen af forskningsprojekter indenfor bl.a. klima, energi, miljø, natur og råstofområdet. Energistyrelsen administrerer klimastøtten inden for miljøstøtteordningen, DANCEA, som primært anvendes til langsigtede overvågnings- og forskningsaktiviteter i Arktis. Herunder overvågningsindsats ved Zackenberg i Nordøstgrønland og ved Nuuk, hvor der gennemføres undersøgelser og overvågning af klimaændringernes effekter på økosystemniveau. Desuden finansieres PROMICE-programmet, der har til formål at overvåge udviklingen i afsmeltningen og massetabet fra Grønlands indlandsis randområde. Centrale vidensinstitutioner i disse langsigtede indsatser er Aarhus Universitet, Københavns Universitet, ASIAQ (tidligere Grønlands Forundersøgelser), GEUS, Grønlands Naturinstitut og Grønlands Klimacenter, som arbejder tæt sammen med internationale forskere. Der deltages i Arktisk Råds klima- og miljøsamarbejde under Arctic Monitoring and Assessment Programme. I Arktisk Råd er samarbejdet om at søge at begrænse udledninger af kortlivede klimaelementer udvidet i En række formidlingsprodukter om arktiske klimaændringer baseret på rådets seneste rapport er udarbejdet under dansk ledelse, og et dansk/grønlandsk undervisningsmateriale baseret på rapporten er under færdiggørelse. Dette materiale offentliggøres i efteråret DMI varetager samarbejdet om den meteorologiske og klimatologiske betjening af Grønland med omliggende farvande og luftrum. Dette omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet. Særligt aktuelt er samarbejdet om isobservations- og ismeldetjeneste til sikring af skibsfarten i de grønlandske far-

6 6 vande. Igennem de seneste år er Istjenesten i stigende grad blevet involveret i den øgede olieefterforskningsaktivitet og har i den forbindelse et tæt samarbejde med Råstofdirektoratet i Grønland. Dette arbejde har fået øget aktualitet som følge af den stigende og nordligere gående skibstrafik. GEUS har omfattende aktiviteter i det arktiske område, primært med fokus i Grønland, jf. Selvstyreloven og Råstofloven for Grønland. Aktiviteterne er projektorienterede og foregår primært på programområderne Mineralske Råstoffer, Energiråstoffer og Natur & Klima og gennemføres i stort omfang med nationale og internationale samarbejdspartnere. På mineralområdet arbejdes der med regional geologisk og geofysisk kortlægning i Grønland, og der ydes assistance til det grønlandske selvstyre med at udvikle en bæredygtig mineralindustri. Herunder bidrages til ressourceevaluering, hvorom der indgås internationale samarbejder. I øjeblikket arbejdes der især med Sydøstgrønland med begyndende nye indsatser i både Nordgrønland og Sydgrønland. Der udføres kortlægning og vurdering af oliepotentialer med henblik på markedsføring og myndighedsrådgivning. I de senere år er fokus i høj grad blevet rettet mod Nordøstgrønland, men med fortsatte aktiviteter i Baffin Bugten og Disko-Nuussuaq området. På Natur og Klimaområdet er samarbejdet særligt fokuseret på glaciologien og overvågningen af afsmeltningen af indlandsisen gennem PROMICE programmet. Desuden udføres projekter om de hastigt smeltende permafrostområders bidrag til drivhusgasser og andre miljøeffekter i Grønland, samt evaluering af vandkraftpotentialer i forbindelse med udvidelsen af Grønlands vedvarende energiforsyning. Dertil kommer havbundskortlægning og forskning om havstrømmenes dynamik i relation til klimaforandringerne. Kontinentalsokkelprojektet For at kunne dokumentere krav på kontinentalsoklen har Rigsfællesskabet i 2002 iværksat et kontinentalsokkelprojekt, forankret i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Projektet udføres i samarbejde med Naalakkersuisut, Færøernes landsstyre, Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansministeriet. Projektet har til opgave at identificere de områder, hvor krav om retten til udvidet kontinentalsokkel kan fremsættes, samt at indsamle, tolke og dokumentere de nødvendige data for en kravfremsættelse over for Commission on the Limits of the Continental Shelf CLCS. Der er budgetteret med et samlet beløb til Kontinentalsokkelprojektet på godt 350 mio.kr. for perioden Det videnskabelige arbejde i projektet udføres fra dansk side af GEUS, DTU-Space og Kort- og Matrikelstyrelsen. Kongeriget planlægger at indgive krav på kontinentalsokkel vedrørende i alt fem områder. Der er indgivet krav vedrørende to områder nord og syd for Færøerne. I 2012 er der ligeledes fremsat krav vedr. et område syd for Grønland. Kontinentalsokkelprojektet er i 2012 gået i gang med at udarbejde en kravfremsættelse på området nordøst for Grønland. Dataindsamlingen for dette område er afsluttet, og kravfremsættelse vil kunne foregå i For området nord for Grønland, hvor bl.a. de videnskabelige togter om bord på isbryderen Oden har indsamlet materiale, er det forventningen, at dataindsamlingen kan afsluttes i 2012, sådan at der kan fremsættes krav i begge de to resterende områder inden udgangen af Nabolandene har indgivet eller forventes at indgive krav på dele af de samme områder, men CLCS har ikke til opgave at afgøre eventuelle tvister, der må løses ved efterfølgende forhandlinger mellem de berørte lande. Sundhed Det første arktiske sundhedsministermøde blev afholdt den 16. februar 2011 i Nuuk. Daværende indenrigs- og sundhedsminister og medlem af Naalakkersuisut for Sundhed var værter for mødet, hvor delegationer fra de arktiske lande og oprindelige folks organisationer deltog. Ministermødet førte til»the Arctic Health Declaration«, som udtrykker enighed om et tættere samarbejde på sundhedsområdet bl.a. i form af udveksling af»best practices«, og om at de oprindelige folk i Arktis i højere grad skal inddrages i forskning, sundhedsfremme og forebyggelse. Endvidere blev der på et møde i januar 2012 mellem medlem af Naalakkersuisut for sundhed, og ministeren for sundhed og forebyggelse indgået en fornyet samarbejdsaftale på sundhedsområdet. Aftalen er en fornyelse af den danskgrønlandske aftale om fortsættelse og udbygning af samarbejdet på sundhedsområdet fra Departementet for Sundhed, Grønland, har siden 2010 haft en samarbejdsaftale med det islandske sundhedsministerium. Samarbejdsaftalen skal danne grundlag for yderligere aftaler med Island inden for det sundhedsfaglige område. Til at koordinere samarbejdet er der gennem samarbejdsaftalen etableret en samarbejdskomité, Islandsk-Grønlandsk Sundhedssamarbejde, som mødes en gang årligt. Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed var i februar 2012 på orienteringsrejse, som omfattede møde med den canadiske sundhedsminister i Ottawa samt sundhedsministrene for Nova Scotia og Québec. På mødet blev det besluttet fortsat at arbejde på indgåelse af evakueringsaftaler mellem parterne. (Grønland vil dog fortsat have Danmark og Island som deres primære samarbejdspartnere i forbindelse med evakueringer.)besøget førte til, at der nu arbejdes på samarbejdsaftaler med sundhedsvæsenerne i Nova Scotia og Quebéc. Medlem af Naalakkersuisut for sundhed var i marts 2012 vært ved det første Vestnordiske Sundhedsministermøde, som afholdtes i Nuuk. Ved mødet diskuterede ministrene best practices inden for en bred vifte af felter på sundhedsområdet. Det besluttedes ved mødet, at der årligt skal afholdes et Vestnordisk Sundhedsministermøde. Grønlandske embedsmænd og fagfolk deltager i en lang række af arktiske og nordiske arbejdsgrupper, bl.a. i Arktisk Råds Sustainable Development Working Group (SDWG) og den underliggende Arctic Human Health Expert Group(AH- HEG), det nordiske e-helsesamarbejde, Svalbardgruppen, samt arbejdsgrupper vedr. kvalitet og risikofamilier. Grønland deltog også ved International Congress for Circumpolar Health (ICCH) i august Grønland er en aktiv deltager i det nordiske helseberedskabssamarbejde, og der arbejdes på at sikre et bredt netværk af samarbejdspartnere til håndtering af akutte situationer såsom katastrofer og evakueringer. Grønland er omfattet af den Nordiske Helseberedskabsaftale, og der er grønlandsk deltagelse i Svalbardgruppen. Beredskabet udvikles løbende gennem samarbejdsaftaler med nordiske og arktiske partnere om sundhedsydelser i akutte situationer. Idet miljøet og evt. forurening er en vigtig faktor for den grønlandske befolknings sundhedstilstand, prioriteres det arktiske samarbejde omkring overvågning og vurdering af forurening også af Departementet for Sundhed. Grønland deltager derfor også med en repræsentant for sundhedsområdet i den arktiske arbejdsgruppe AMAP.

7 7 Politi og retsvæsen Der findes ikke formaliserede aftaler, der særligt vedrører politiets samarbejde med myndigheder i de øvrige arktiske nationer. Det daglige samarbejde varetages således inden for de eksisterende internationale samarbejdsaftaler, som Kongeriget har indgået. Inden for de generelle rammer ydes der jævnligt gensidig retshjælp mellem Grønlands Politi og de øvrige nordiske lande i medfør af eksisterende aftaler herom, ligesom der i Grønland f.eks. fuldbyrdes bødeafgørelser fra de øvrige nordiske lande i medfør af lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv. Det kan endvidere oplyses, at politimesteren for Grønland deltager i arktiske politichefmøder. Politimesteren deltog i september 2011 i samarbejdsmødet med de canadiske arktiske politichefer i Iqaluit i Canada. Grønlands Politis chefanklager deltog i november 2011 i et møde i Canada med det formål at udveksle erfaringer og informationer om NGO-interesser i de arktiske egne i relationer til råstof- og mineraludvinding. Forskning Kongeriget vil fastholde den internationalt førende position inden for en række forskningsområder vedrørende Arktis, og vil fremme national og international arktisk forskning. Forskningen er forankret på en række forskningsinstitutioner på tværs af riget, og det tværinstitutionelle samarbejde er vigtigt for at fastholde en internationalt førende position. Grønlands Naturinstitut og det tilhørende klimaforskningscenter er gode eksempler på, hvorledes der skabes lokalt ejerskab til forskningen. Den institutionelle forankring i Grønland sikrer, at forskningen i arktiske forhold i Grønland også tager udgangspunkt i faktiske grønlandske behov og kan bidrage med myndighedsbetjening. Klimaforskningscentret har også vist sig som en attraktiv samarbejdspart for forskningsmiljøer i både Canada og USA. Et andet eksempel på et sådant center er centret for forskning i havstrømme, der er forankret ved Havstovan i Tórshavn. Centret har i et samarbejde mellem færøske og danske forskningsinstitutioner (Havstovan, Færøernes Universitet, KU, AU, DMI og GEUS) bidraget væsentligt til klimaforskningen i relation til havet. Centret har bl.a. arbejdet med den fysiske kobling mellem det globale klima og havstrømme ved Færøerne og klimamodelscenarier for Færøerne. Centret foreslås videreført på regeringens forslag til finanslov for 2013 i en udvidet form, der også omfatter grønlandske forskningsinstitutioner. Den stigende interesse for Arktis har også givet sig udslag i et øget fokus på Arktis på de danske universiteter. F.eks. har DTU samlet alle sine polare aktiviteter under DTU-polar. Tilsvarende har Aalborg Universitet samlet deres aktiviteter på humaniora og samfundsfag i Centre for Innovation and Research in Culture and Learning in the Arctic (CIRCLA). Det er forventningen at en række andre universiteter vil følge efter. Uddannelsesministeriet understøtter universiteternes indsats f.eks. igennem Polardialogforum, hvor de relevante forskningsinstitutioner mødes og drøfter spørgsmål af fælles interesse. I dette regi arbejdes der f.eks. med at synliggøre de danske arktiske kompetencer både på forskningssiden og for så vidt angår myndighedsbetjening. Polardialogforum vil også gerne skabe et bedre overblik over danske feltaktiviteter i Grønland og det øvrige arktiske område, samt sikre koordination med Forsvarsministeriets aktiviteter i Grønland. Kongeriget deltager i det nyetablerede nordia-net for arktisk forskning inden for Nordforsk/Nordisk Råd og igennem joint committee-samarbejdet mellem USA, Grønland og Danmark, hvor man i 2012 har kunnet godkende tre nye fælles forskningsprojekter inden for klimaforskning, arktisk medicin og arktisk agerbrug. Der planlægges endvidere afholdt en work shop i Shanghai for Kongerigets og kinesiske forskningsmiljøer for at undersøge mulighederne for et nærmere samarbejde. Hermed slutter redegørelsen.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.6.2018 COM(2018) 453 final 2018/0239 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri

Læs mere

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU AMAP Miljø og Sundhed Mikala Klint Miljøstyrelse n foto: Rune Dietz AMAP Arbejdsgruppe under Arktisk Råd 8 arktiske lande Rigsfællesskabet (DK/FÆR/GL) Permanent

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser

Læs mere

10 mål for et sikkert Arktis. Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT

10 mål for et sikkert Arktis. Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT 10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT 10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

EU og det Arktiske område

EU og det Arktiske område Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

Læs mere

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis. September 2013

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis. September 2013 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis September 2013 B E R E T N I N G O M D A N M A R K S I N D S A T S I A R K T I S Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030 NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem

SAMARBEJDSAFTALE. mellem SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357

Læs mere

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt siderne) DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske

Læs mere

Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 48 Offentligt Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Internt Område 25.

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis

Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks indsats i Arktis (nr. 16/2012) 12. juni 2018 RN 704/18 1. Rigsrevisionen

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Mandat for Grænsehindringsrådet

Mandat for Grænsehindringsrådet Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer? Styrbord eller bagbord Kontorchef Per Sønderstrup, Søfartsstyrelse Arktiske rammevilkår Millioner af kvadratkilometer,

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden.

Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden. Forsvarsministeriet Miljøministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 26. maj 2004 Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Forsvarsministeriet Klima- og Energiministeriet 26. maj 2011 SAMLENOTAT 4. Stress test af kernekraftværker KOM-dokument foreligger

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier 2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER

NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Forsvarsudvalget 2018-19 FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Dato: 29. januar

Læs mere

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk

Læs mere

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Præsentation af CIRCLA, Bestyrelsens besøg på Inst. f. Kultur og Globale Studier. 8. februar 2016

Præsentation af CIRCLA, Bestyrelsens besøg på Inst. f. Kultur og Globale Studier. 8. februar 2016 Præsentation af CIRCLA, Bestyrelsens besøg på Inst. f. Kultur og Globale Studier 8. februar 2016 Fokus på Arktis Råstofudvinding (minedrift og offshore olie/gasproduktion) Fokus på Arktis Råstofudvinding

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) Erhvervsudvalget v/hr. Henning Hyllested stiller spørgsmål til Erhvervsministeren; og svarene fra Erhvervsministeren

Læs mere

29. januar 2015 FM 2015/108. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

29. januar 2015 FM 2015/108. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 29. januar 2015 FM 2015/108 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 17. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Dancea-miljøstøtten til Arktis. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om Dancea-miljøstøtten til Arktis. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om Dancea-miljøstøtten til Arktis Januar 2008 BERETNING OM DANCEA-MILJØSTØTTEN TIL ARKTIS i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 1 II. Indledning... 5 A. Baggrund

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2013 COM(2013) 170 final 2013/0090 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Unionen skal indtage i

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt MINISTEREN Grønlandsudvalget Folketinget Dato J. nr. 17. april 2015 2014-4402 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3018 - RIA Bilag 3 Offentligt SAMLENOTAT om Udkast til Rådets konklusioner om psykosocial støtte i tilfælde af nødsituationer og katastrofer af 17. maj 2010 (9736/10) og om

Læs mere

Datadeling Klik i menulinjen,

Datadeling Klik i menulinjen, Datadeling Strategi for forskning og uddannelse i Arktis Deling af data Meget forskning i dag sker på grundlag af lange serier af målinger og observationer. Det gælder også for meget af den arktiske forskning.

Læs mere

Inuit Circumpolar Council - Grønland Høringssvar vedrørende: Dialogoplæg om Skibsfart og Klimaændringer

Inuit Circumpolar Council - Grønland Høringssvar vedrørende: Dialogoplæg om Skibsfart og Klimaændringer 1 Inuit Circumpolar Council - Grønland Høringssvar vedrørende: Dialogoplæg om Skibsfart og Klimaændringer 19. august 2014 Inuit Circumpolar Council Grønland (ICC Grønland) har gennemgået den fremsendte

Læs mere

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) 9892/19 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ENV 525 CLIMA 152 AGRI 283 PECHE 269 ECOFIN

Læs mere

UFM s indsats for arktisk forskning i EU. Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation

UFM s indsats for arktisk forskning i EU. Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation UFM s indsats for arktisk forskning i EU Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation Om UFM og arktisk forskning Polarsekretariatet og Forum for Arktisk Forskning Side 2 Styrelsen for Forskning

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Hvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?

Hvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Jens Napatok', Parti i Naleraq Heri Svar på

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Dette notat beskriver konsekvenserne af overtagelse af afmærkningsområdet med særligt fokus på de internationale forhold.

Dette notat beskriver konsekvenserne af overtagelse af afmærkningsområdet med særligt fokus på de internationale forhold. NOTAT Notat om internationale aftaler og forpligtelser samt mødefora i forbindelse med de færøske myndigheders evt. overtagelse af sagsområder på Søfartsstyrelsens område 25. februar 2018 Vores reference:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Lovforslag nr. L 224 Folketinget 2017-18 Fremsat den 25. april 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Uddannelse og efteruddannelse

Uddannelse og efteruddannelse Uddannelse og efteruddannelse 1. Indsats 1: At skabe synlighed over arktiske kurser m.m. på ISAAFFIK og andre platforme 2. Indsats 2: Samordning og udbud af uddannelser 1. Skitsering af idékatalog og muligheder

Læs mere

Lov om maritim fysisk planlægning 1)

Lov om maritim fysisk planlægning 1) LOV nr 615 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2016000185 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Monica bemærkede at ingen havde indsendt kommentarer til referatet hvorefter det blev godkendt.

Monica bemærkede at ingen havde indsendt kommentarer til referatet hvorefter det blev godkendt. Referat fra Nordred mødet i Thorshavn den 17. til 19. maj 2016. Deltagere: Monica Rhodiner, Mats Berglund, Anna Kaikkonen, Mikko Jääskeläinen, Hjálmar Björgvinsson, Morten Helge Hansen, Martin Berg, Niels

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0590 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0590 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0590 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. marts 2006 /jlo Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.12.2014 COM(2014) 727 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, Unionen skal indtage i Underudvalget vedrørende Sundhed og Plantesundhed,

Læs mere

På mødet den 6. april 2016 nåede De Faste Repræsentanters Komité til enighed om mandatet for forhandlingerne med Europa-Parlamentet, jf. bilaget.

På mødet den 6. april 2016 nåede De Faste Repræsentanters Komité til enighed om mandatet for forhandlingerne med Europa-Parlamentet, jf. bilaget. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. april 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0313 (COD) 7645/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 6. april 2016 Vedr.: FRONT 160 MAR 109 CODEC 383

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

Statut for Center for Militære Studier

Statut for Center for Militære Studier C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE

Læs mere

Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.10.2014 COM(2014) 636 final 2014/0296 (NLE) Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions og Det Europæiske

Læs mere