Redaktionsmøde foretaget som telemøde Af Kirsten Trankjær

Transkript

1 December 2012 Bladet Anæstesiologisk Indholdsfortegnelse Side 1 Vinder af rebuskonkurrencen + redaktionsmøde som telemøde Side 2 Herning Nordea løb Side 2 Om patientsikkerhed Side 3 Julehilsen fra afdelingsledelsen Side 4 Picc-line kateter Side 5-8 Internationalt symposium i Indien Side 9 Europæisk gynækologisk, endoskopisk kongres i Paris Side 10 Kongres fortsat + årets julekonkurrence Side 11 Personalia God læselyst og rigtig Glædelig Jul og Godt Nytår til alle fra redaktionsgruppen. Redaktøren Og vinderen blev. I sidste nummer af Bladet var der en konkurrence i form af en rebus. Der blev trukket lod blandt de indkomne, rigtige løsningsforslag, og vinderen kan hermed offentliggøres: Marianne Larsen fra ITA i Herning blev den heldige vinder af en gavepakke: Biograftur for to = To biografbilletter + to bægre popcorn + to sodavand. Den rigtige løsning var: Den attraktive organisation. Vi siger hjertelig tillykke til vinderen. Redaktionsmøde foretaget som telemøde Af Kirsten Trankjær Den 3. december skulle vi holde et planlagt redaktionsmøde, som på grund af snekaos i regionen var nær ved at ryge i vasken. Heldigvis kom Anita i tanker om vores udstyr til telemøder, og Jane fik hurtigt installeret udstyret, så vi alligevel kunne afvikle vores redaktionsmøde. Det fungerede super fint. Eneste minus eller... er, at man ikke kan snakke i munden på hinanden, for så er der ingen, der kan høre noget. Det er værd at tage med i overvejelserne næste gang, I skal holde et møde, der kunne egne sig til et telemøde. Det er oplagt at gøre brug af i en afdeling som vores, hvor vi residerer på flere matrikler. Henvendelse til afdelingsledelsens sekretær Jane på lokal Redaktion: Ledende oversygeplejerske Else Folmer, Overlæge Michael L. Rasmussen, Overlæge Hans Henrik Christensen, Afdelingssygeplejerske Anita Døfler, Assisterende Afdelingssygeplejerske Eva Hansen, Sekretær for afdelingsledelsen Jane Østergård, Sygeplejerske Alma Jensen, Ledende lægesekretær Kirsten Trankjær (redaktør).

2 Operations teamet vest Af Kirsten Isager-Nielsen på vegne af Operations Teamet Vest. Lørdag den 15. september var Operations Teamet Vest igen i aktion, hvor de for 6. gang deltog i Herning Nordea løb. Forberedelserne til årets løb startede allerede i foråret, hvor nogle havde været så letsindige at udfordre deres kollegaer. Dette har været til stor morskab for andre kollegaer. En af vores nye kollegaer har fortalt, at hun, inden hun startede på operationsgangen, aldrig havde deltaget i et motionsløb. Nu er hun blevet en ihærdig løber og var selvfølgelig en del af vores hold til Herning Nordea løbet. Herning Nordea løbet er en årligt tilbagevendende begivenhed, som mange af os ser frem til med længsel. Det er blevet en fast tradition at stille med et hold til løbet. Efter løbet går vi tilbage til sygehuset og klæder om, hvorefter vi slutter af med spisning og hyggeligt samvær på Restaurant Karma. Der er allerede nu planer om et forårsløb, så ja, forberedelserne er allerede startet til næste års Herning Nordea løb. Der er ingen tvivl om, at det at være aktiv og dyrke motion, fylder meget på operationsgangen i Herning. Det har helt bestemt været med til at styrke det sociale fællesskab og netværket på vores arbejdsplads. Om patientsikkerhed: Af Edel Haislund, kvalitetskoordinator Hændelsessted Opdagelsessted To begreber, man skal forholde sig til, og som kan volde vanskeligheder, når man skal rapportere en utilsigtet hændelse. Hændelsessted udtrykker hvem, der har forårsaget hændelsen. Opdagelsessted udtrykker hvem, der rapporterer hændelsen. Tænkt eksempel: En urolog henvender sig til og informerer en forkert patient på opvågningsstuen på Dagkirurgisk Enhed, og hændelsen rapporteres af en sygeplejerske på Dagkirurgisk Enhed. I dette tilfælde er hændelsessted = Urologisk afdeling, fordi det er den afdeling, der skal forholde sig til og agere på hændelsen. Opdagelsessted er Anæstesiologisk afdeling, fordi rapportøren er fra Dagkirurgisk Enhed, som hører under Anæstesiologisk Afdeling. Hændelsessted handler ikke om, hvor hændelsen fysisk er foregået men om, hvem der var årsag til den. I en del hændelser er flere personer fra forskellige afdelinger involveret. Da kan man kun anføre den ene afdeling. Hændelsen bliver, inden den afsluttes og indsendes til Sundhedsstyrelsen, vurderet i forhold til, om der er behov for at inddrage flere afdelinger. Det er altid muligt at hente hjælp til indrapportering hos sin patientsikkerhedsnøgleperson. 2

3 Julehilsen 2012 Af afdelingsledelsen Endnu et år rinder ud. Det er tid at stoppe op og gøre status - nåede vi det, vi havde forventet? Og hvad mon det nye år vil bringe? Vi overkom mange store udfordringer i 2011, men også 2012 bød på turbulente perioder. Præhospitalet har gennemgået store ændringer med udskiftning af medarbejdere på nøgleposter. Tak for indsatsen til de, der er stoppet, og tak til de nye, der tager over. En akutbil er nedlagt, og en akutlægebil er opstået i en ny form. Vi håber, der snarest i det nye år træffes politisk beslutning om den endelige løsning. En afklaring, et positivt samarbejde og arbejdsro i den præhospitale enhed er tiltrængt. Nåede vi det vi skulle? Med afsæt i Budget og Udviklingsaftalen - indgået mellem afdelingen og Hospitalsledelsen - kan vi konkludere, at vi kom i hus med et godt regnskab, vi lever op til vores mål på kvalitetsområdet, og vi får gode tilbagemeldinger på vores indsats på uddannelsesområdet. Hospitalsledelsen anerkender især vores arbejde med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, så helt overordnet må vi siges at være nået i mål. Men vi hviler ikke på laurbærrene, vi sætter os nye mål og arbejder videre frem mod udflytningen til DNV Gødstrup. Social kapital og relationel koordinering har været på dagsordenen i hele 2012, uden at det på nogen måde står klart for alle, hvordan vi konkret arbejder med begreberne. Ledelsesgruppen indgår i et projekt, hvor der er sat fokus på betydningen af strategisk ledelse, og hele afdelingen vil i løbet af 2013 blive involveret i processen. Hver afsnitsledelse har valgt et fokusområde, som I kan læse mere om på afdelingens hjemmeside: +den+attraktive+organisation Mange medarbejdere har været involveret i at projektere en ny Anæstesiologisk Afdeling i DNV. Der er i klyngegruppen for intensiv terapiafsnittet såvel som i klyngegruppen for operationsgangen udvist stor kreativitet og stort engagement. Tegningerne tager form, og det ser godt ud for fremtiden. Når tegningen med rammerne for en ny afdeling er på plads, starter en ny runde, hvor indretningen af rummene bliver central. I denne fase vil endnu flere medarbejdere blive involveret, for vi er helt klar over, at indretningen bliver bedst, når de, der skal arbejde der, er med i beslutningen. De næste trin med at flytte ind i huset, når det står færdigt, har vi endnu ikke taget fat på. Måske åbner vi så småt denne debat i Ledelsesstrukturen i HEV er gennemanalyseret i løbet af 2012, og der er et forslag til en ny struktur i høring. Analysearbejdet er landet på en model uden store ændringer. For Anæstesiologisk Afdeling ser der ikke ud til at ske forandringer. Der er andre afdelinger som undergår små justeringer, men som grundregel bygges et nyt sygehus på den eksisterende ledelsesstruktur. Vi ser således tilbage på et år med en del forandringer, og et fremadrettet skue viser også forandringer. At kunne agere i forandring er og bliver en central basiskompetence hos alle medarbejdere. Heldigvis er vi mange i Anæstesiologisk Afdeling, som trives med forandringer, og som selv initierer forandring. Tak til alle for et godt og konstruktivt samarbejde i året der gik. Vi ser frem til at tage hul på 2013 og i fællesskab løse nye udfordringer. Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle. En særlig hilsen til de af Jer, der tager sig af patienterne i julen og i nytåret. TAK! 3

4 PICC-LINE KATETER Af Lone Skov Larsen og Birgit Poulsen I efteråret 2011 startede vi på Herning Sygehus med at anlægge PICC-line kateter, og der er, siden vi startede, blevet anlagt ca. 130 katetere i alt. HVAD ER PICC-LINE KATETER? Et picc-line kateter er et perifert anlagt centralt venekateter, som bliver lagt ind i en vene i overarmen. Kateteret føres via venen (som oftest vena bacilica) ned til den nederste tredjedel af vena cava superior, hvor det ender. Under anlæggelsen anvendes ultralyd for at finde det optimale indstikssted og placering. Processen er helt steril. Kateteret fikseres med et specielt plaster, som holder kateteret fast, så det ikke skal sys fast. Kateteret kan bruges til kemoterapi, antibiotisk behandling, TPN ernæring osv., så det er en ideel løsning til patienter med behov for længere tids intravenøs behandling. HVEM FÅR PICC-LINE KATETER? PÅ nuværende tidspunkt er det patienter med cancer mammae, der får anlagt kateterne. Som oftest er det de patienter, som skal have en adjuverende kemobehandling for deres kræftsygdom og dermed 6 behandlinger. HVEM ANLÆGGER PICC-LINE KATETER? På Herning Sygehus er vi 3 operationssygeplejersker (Birgit Poulsen, Bianca Søby og Lone Skov Larsen), der anlægger piccline kateter, og den 4. sygeplejerske (Kirsten Isager) bliver oplært i december måned. Kateteret kan anlægges af både læger og sygeplejersker, så vi har i Herning valgt, at det er en ideel opgave for operationssygeplejersker, da vi er vant til at håndtere den sterile teknik og anvende røntgenudstyr. Lars Blom (anæstesiologisk overlæge) kontrollerer for hver anlæggelse via røntgenbilledet på stuen, at kateteret er vel placeret. Det svenske firma BARD har stået for vores oplæring. Vi har været på kursus i Sverige, som er langt fremme med brugen af picc-line kateter, og flere gange har vi haft besøg af en svensk sygeplejerske, som er superbruger af picc-line kateter. 4

5 Internationalt symposium i Indien Af Nilanjan Dey, overlæge Det var i november 2011, da jeg sammen med min overlægekollega Robert Winding, professor Erik Sloth fra Skejby Sygehus og overlæge Thomas Brendtsen fra Århus Universitetshospital, blev inviteret af sygehus i Indien (INSCOL Hospital, Chandigarh, Indien) til at deltage og levere gæsteforelæsninger, chair sessioner og afholde workshops om ultralydsvejledte nerveblokader, FATE og CRRT. Det var et International Symposium i Perioperativ Medicin og Critical Care afholdt den 20. november En tur til Indien er altid nostalgisk og rutine hjemkomst for mig, men denne gang havde jeg også besøg af tre af mine danske kolleger. For mig var det en blanding af glæde, ære, spænding og angst oplevelsen, da jeg således var ansvarlig for deres sikker rejse, turisme, ophold og deltagelse i det internationale symposium. Det var også en stolthed for mig at vise mine indiske kolleger de højeste faglige standarder Det Danske Sundhedsvæsen sætter ind. Med undtagelse af prof. Sloth, som allerede var der efter sin vinterferie sammen med sin kone, var vi alle nået til New Delhi den 18. nov via forskellige flyruter og tidspunkter. Det blev arrangeret sådan, at vi alle mødtes på det samme hotel i New Delhi om aftenen den 18. november, og efter overnatning fortsatte rejsen til Chandigarh, (vores Symposium sted). Fortsættes s. 6 5

6 Fortsat fra side 5 Chandigarh er en by i Indien, der tjener som hovedstad for to stater, Haryana og Punjab. Chandigarh ligger 300 km nord for New Delhi. Det er også omtalt som The City Beautiful på grund af sine smukke omgivelser, centralt gitter af haver, hver dedikeret til forskellige arter af flora. Byen Chandigarh var den første planlagte by i Indien efter uafhængigheden i 1947 og er internationalt kendt for sin arkitektur og byplanlægning. Byen har projekter af arkitekter som Le Corbusier, Pierre Jeanneret, Jane Drew, og Maxwell Fry. Byen topper listen over indiske stater med den højeste per capita-indkomst i landet. Byen har 2 universiteter, 2 store multi-specialicerede offentlige sygehuse, 4 små regionale sygehuse foruden en lang række private multi specielle hospitaler til at tage sig af en befolkning på Mig og min kone boede og arbejdede i næsten 7 år som anæstesiologisk overlæge & intensivist og biokemiker henholdsvis i et af de store offentlige multispecialicerede sygehuse, før vi kom til Danmark i Med vejret så perfekt som muligt for november måned i Indien, og efter vi havde fået vores morgenmad, startede vi mod Chandigarh med bil rejsen ca. kl Forventet rejsetid var 5 timer. Vi havde bevidst taget en rute, hvor igennem vi kunne få nogle glimt af steder af interesse i New Delhi. Det var lykkedes nogenlunde, men på grund af den kaotiske trafik, tidspres med videre, foretrak vi at se, hvad vi kunne fra sædet af vores bil. Trafikken er altid kaotisk i Indien, og så var det naturligvis også en stor frygtfaktor, og mine danske kolleger var chokerede. Jeg selv havde opholdt mig i et civiliseret trafikområde /verden som Danmark og kunne identificere og forstå deres følelser og frygt. Vi fortsatte kørsel mod Chandigarh med få pauser. Da vi nærmede os Chandigarh, blev trafikken lidt mere civiliseret. Der kunne jeg fornemme en følelse af afslappethed i mine kollegers ansigter. Vi nåede endelig hotellet i Chandigarh omkring kl Vi var udkørte, men vi blev varmt modtaget og hilst velkommen af meget entusiastiske indiske kolleger, som havde ventet lige siden vores planlagte ankomst tid. Vi havde chek-in på hotellet, og efter et kort hvil var vi igen klar til det middagsarrangement, som arrangøren af det Internationale Symposium stod for. Varmt mødt af prof K.K.Gombar og hr. Daljit Singh, chef arrangører af Symposiet. Efter en god middag ledsaget af traditionel indisk musik kom vi tilbage til hotellet og gik i seng med den samme for at være forberedt på næste dags begivenheder. Fortsættes s. 7 6

7 Fortsat fra s. 6 Næste morgen ved 8.00-tiden, efter vi havde vores morgenmad, rejste vi til mødested. Mødested organiseret i kongrescenteret var få km væk fra vores hotel. Arrangementet startede ved 9-tiden. Prof. Erik Sloth indledte sammen med andre honoratiores symposiet i traditionel indisk stil efterfulgt af sang sunget af sygeplejersker fra de tilknyttede hospitaler. Efter en kort velkomst leverede prof. Erik Sloth sin åbningstale på Anvendelse af ultralyd i Hæmodynamiske Optimering i Critical Care, godt anerkendt og værdsat af de deltagende delegerede. De efterfølgende temaer for dagen var videnskabelighed planlagt efter de indiske specialisters krav og behov. Med deltagelse af mere end 200 delegerede, var symposiet velbesøgt af unge og erfarne fagfolk fra forskellige fagområder og specialer i sundhedsvæsenet fra hele Indien. Overlæge Robert Winding som Chairpersonen startede dagen med Hot Topics, herunder akut blødning i obstretics, væsketerapi mv. Der var 4-5 forskellige foredrag i det tema. Der var god interaktion og meningsfuld diskussion. Ved slutningen af det tema opsummerede overlæge Robert Winding sessionen med en kommentar om sin egen personlige erfaring om væsketerapi. Værdsat af alle deltagende delegerede. Senere på dagen leverede jeg sammen med professor Erik Sloth foredrag om Introduktion til FATE og FATE og kliniske applikationer. Vi fik god respons med god interaktion blandt deltagende delegerede. På grund af tidspres og logistik kunne Hands-on FATE workshop ikke gennemføres. Om eftermiddagen leverede jeg sammen med overlæge Robert Winding et foredrag på Basic af CRRT og CRRT vs IHD i Critical Care. Der fik vi også en god positiv respons fra deltagende delegerede med livlig interaktiv diskussion. Der var meget positiv feedback respons om den måde, vi forvalter vores akut nyresvigt patienter med behov for CRRT. Fortsættes s. 8 7

8 Fortsat fra s. 7 I mellemtiden gennemførte overlæge Thomas Brendtsen én dags workshop om ultralydsvejledt nerveblokade. Der var 35 deltagere tilstede. Den workshop var en storslået succes med god positiv feedback påskønnelse. Symposiet sluttede på en høj tone med mediedækning på National radio, TV og aviserne. Alle talere, herunder mine danske kollegaer, fik god runde af bifald, påskønnelse, bevis og medaljer. Vi fik yderligere invitation til at besøge og deltage i deres forskellige andre symposier. Workshops om FATE, CRRT og Nerve Blocks blev hilst meget velkommen. Alle mine indiske kollegaer blev overvældet og imponeret over den danske professionalisme og standard. De var endda også imponerede over mine danske kollegers indstilling og ydmyghed. Samme aften, da vi var afslappede og opsummede vores tur og drøftede de positive og negative ting over et glas vin i hotellets bar, blev vi lige pludselig inviteret til middag hos prof. Gombar på en indisk restaurant. Vi accepterede hans tilbud. Vi nåede stedet, en meget traditionel nordindisk Barbeque restaurant. Fødevarer var fremragende. Efter lækker mad og en hyggelig aften, som vi alle havde nydt, takkede vi prof. Gombar for hans varme gestus. Vi vendte tilbage til vores hotel for en tidlig afgang næste morgen til New Delhi. Næste dag lige efter morgenmaden steg vi om bord i vores bil og kørte mod New Delhi. Det var planlagt at besøge Taj Mahal, Agra, men da vi nærmede os New Delhi, begyndte den kaotiske New Delhi trafik igen at genere. Da vores chauffører blev rådgivet imod kørsel til Agra via Delhi, og da alle havde fly tilbage samme aften, blev turen til at besøge Det ottende vidunder i verden The Taj Mahal udskudt til næste gang. I mens havde jeg planlagt aften middag på en restaurant nær lufthavnen. På vej til den restaurant, fik vi lige tid til at besøge nogle butikker i New Delhi for hurtig shopping for Robert og hans ven. Omkring midnat, efter at have sagt farvel til alle mine danske kolleger i lufthavnen, vendte jeg hjem. Jeg var meget udmattet, men dog klar til at fortsætte min planlagte vinterferie med masser af gode minder at værne om, og jeg håber, jeg levede op til alles forventninger. Verden bliver langsomt en civiliseret, global landsby. Udviklingslandene er altid på udkig efter udvikling af deres lande, for støtte, specielt i forbindelse med videnskabsbaseret støtte og professionalisme. En sjov bemærkning, næste workshop 2013: Trafik regler og regulering i Indien. 8

9 Rapport fra 21th Annual Congress ESGE 2012 Af specialeansvarlig sygeplejerske Kirsten Hauberg-Lund DagKirurgisk Enhed, Regionshospitalet Herning Den september 2012 havde jeg mulighed for at deltage i en europæisk gynækologisk, endoskopisk kongres i Paris. Det kunne lade sig gøre ved hjælp af legater og økonomisk støtte fra firmaer. Fra sygehuset fik jeg tjenestefri med løn ifm. deltagelsen. Vi indlogerede os på et af de hoteller, som kongressen anbefalede, og som lå i nærheden af Kongrescentret. Det var i La Defense området, som er et nyt forretningskvarter i Paris. Ikke særligt charmerende, men praktisk. Det var dejligt, vi ikke skulle bruge lang tid på transport. Et par aftener var vi dog inde i selve Paris, så vi fik lidt af pariserstemningen med. Kongressen var tværfaglig for læger og sygeplejersker. Jeg fulgtes med 4 læger fra gynækologisk afdeling, Regionshospitalet Herning, som jeg arbejder sammen med. Det var rigtig fint og udbytterigt at være sammen med dem, så jeg også ved, hvad der rører sig ude i verden og kan være med til at følge op på eventuelle nye tiltag. Desuden fik jeg meget ud af at møde og tale med andre sygeplejersker. Et godt forum for erfaringsudveksling. Pauserne foregik i det spændende udstillingsområde. Der var mange store stande, der alle var bemandet med venlige repræsentanter, der på kyndig vis præsenterede deres udstyr og instrumenter. Jeg fik lavet flere aftaler om besøg og tilsendelse af prøver/ materiale. Der var rigtig mange foredrag, og jeg fik hørt en masse spændende ting og fik gode ideer og tips med hjem. På tilsvarende kongres sidste år hørte jeg om bipolare resektoskopier, som vi nu har implementeret herhjemme. Der var flere foredrag og film om disse indgreb, og nu kunne jeg så følge op på det og reflektere over, hvad vi kan gøre endnu bedre i forhold til det indgreb. Vi blev fx. bekræftet i, at det er en god ide at lave flere resektoskopier i lokalbedøvelse. I det hele taget blev vi inspireret til at være mere opmærksomme på, om der kan laves endnu mere/andre indgreb i lokalanæstesi. Der blev talt en del om betydningen af vocal-local, som vi i forvejen arbejder meget med, og lægerne var også fokuseret på vigtigheden af godt teamsamarbejde også i forhold til forløb i lokalanæstesi. Samarbejdet på operationsstuerne var også et tema. Jeg blev bekræftet i, at det er til gavn for alle, at der arbejdes med specialeteams. Anvendelse af operationsteknikere var også til diskussion. Holdningen var, at de kan bruges til visse operationer, men at man ikke kan undvære operationssygeplejersker. Oplæring og træning af både læger og sygeplejersker er et område, der tales meget om. Der blev talt om, at man skulle lave særlige undervisningsdage på operationsstuerne, operationslaboratorier og ITundervisning. Et tema, der fylder meget, også i de andre europæiske lande. Fortsættes s. 10 9

10 Fortsat fra s. 9 En formiddag var der Nurses-course. EORNA blev præsenteret. Bl.a. hørte vi om deres uddannelsesprogram for operationssygeplejersker. Vi var omkring Dedicated teams on the OR. Videreuddannelse til op-assistent (til mindre indgreb). Et spændende indlæg om sikkerhed på operationsstuen. Der var skræmmende billeder med ødelagte ledninger, utætheder i teknisk udstyr og udbrændt operationsstue på grund af utæt O2 udstyr. Hvor ofte tjekkes fx. vores loftophængte søjler? Guidelines i forhold til arbejdsstillinger var udarbejdet efter et hollandsk studie. Fx. stå max. en time, derefter en lille siddepause microbreaks, jobrotation, move more, reduce standing time og avoid poor body. Så kom vi frem til at høre om, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Det var rigtig spændende at høre en ingeniør fortælle om de tanker, der rører sig og om, hvordan de tænker. De kalder det den 3. industrielle revolution. Der kommer endnu tyndere skoper og mindre lyskilder. Fleksible laparoskopiinstrumenter, der kan føle, selv navigere omkring forhindringer hen til operationsstedet ved hjælp af en chip. Et nyt begreb: plasma-kirurgi. Plasma kan fx. anvendes til desinfektion af hænder og operationsfeltet. Det var en meget indholdsrig og inspirerende kongres, som jeg var meget glad for at deltage i. Jeg kommer alligevel hjem med en fornemmelse af, at vi er helt godt med herhjemme, og det er jo ikke så dårligt. Det fremmer det i forvejen gode samarbejde at få sådan en fin tur sammen med lægerne, både fagligt og socialt. Det bliver for omfattende at referere fra alle indlæggene, men her var et udpluk fra programmet. Tusind tak for legater og økonomisk støtte. Deltag i årets julekonkurrence Rundt omkring i Bladet er I stødt på en sød, lille julenisse som den, I ser her, og hvis I skriver det præcise antal af julenisser til mig på kirtra@vest.rm.dk senest mandag den 21. januar 2013, deltager I i årets julekonkurrence. Der bliver trukket lod blandt de rigtige svar. Næste nummer af Bladet Næste nummer af Bladet er på gaden i marts måned Alle medarbejdere er meget velkomne til at sende indlæg til Bladet til kirtra@vest.rm.dk. Deadline for indlæg til forårsnummeret er mandag den 25. februar Redaktøren 10

11 Personalia Jubilæer 25-års jubilæum Sygeplejerske Lise Krogh Kjeldsen, AN RHE Sygeplejerske Anne Rosa Hedegaard Nielsen, ITA RHL Sygeplejerske Berith Strandgaard Midtiby, ITA RHE Stort tillykke til de 3 jubilarer. Personaletilgang Introduktionsreservelæge Gitte Swaminathan RHE Sygeplejerske Marianne Gade Maagensen OP, RHE Introduktionsreservelæge Jacob Hauge, RHE Sygeplejerske Emma Kirkeby Kallesøe, DKE, RHL Introduktionsreservelæge Jesper Bo Weile, RHL Hoveduddannelseslæge Thomas Dahl Nielsen, RHE Introduktionsreservelæge Maja Kjer Nielsen, RHE Sygeplejerske Linda Krogsgaard, AN, RHE Introduktionsreservelæge Mikeal Meldgaard, RHE Social- og sundhedsassistent Ann Bak Kristensen, SC, RHL Social- og sundhedsassistent Linda Juhl Nielsen, SC, RHL Personaleafgang Hjertelig velkommen til de nye i Anæstesiologisk Afdeling Introduktionsreservelæge Gitte Swaminathan, RHL Introduktionsreservelæge Jesper Bo Weile, RHE Sygeplejerske Emma Kirkeby Kallesøe, AN,, RHL Hoveduddannelseslæge Niels Franzen, RHE Hoveduddannelseslæge Thomas Schacht Revenfeld, RHE Overlæge Hans Arnim Witterland, RHL Sygeplejerske Bibi Grastved, ITA RHL Glædelig Jul og Godt Nytår ønskes alle i Anæstesiologisk Afdeling Redaktionen 11