Årsprøverapport for Den elektroniske Skole skoleåret 1995/96

Transkript

1 Årsprøverapport for Den elektroniske Skole skoleåret 1995/96 Nørresundby Gymnasium & HF-kursus, august 1996

2 Forord I foråret 1996 har 1d på Nørresundby Gymnasium & HF-kursus gennemført årsprøver i fagene dansk, engelsk, fransk og russisk. Årsprøven i engelsk blev afviklet som en traditionel årsprøve i skriftlig engelsk med anvendelse af edb, og denne årsprøve er omtalt under den engelske fagrapport i årsrapporten. I de øvrige fag blev der anvendt alternative prøveformer, ligesom engelsk indgik i et tværfagligt samarbejde med dansk om danskopgaven. Nedenfor findes en gennemgang af intentioner, metoder og resultater ved de alternative prøver, hvor en masse af informationsteknologiens nye muligheder blev afprøvet. En del af materialet findes desuden i årsrapporten. II

3 FORORD...II DANSKOPGAVEN SOM MULTIMEDIEOPGAVE - MAJ DEN ELEKTRONISKE KLASSE...1 Hvorfor multimedieopgave?...1 FORHISTORIEN...1 Valg af område:...1 Baggrundsviden og metodebevidsthed:...2 Tekstbehandlingsredskabet...3 Kommunikationsformer...3 Arbejdsdagen i opgaveugen...4 Evalueringen / bedømmelsen af Danskopgaven...4 ALTERNATIV ÅRSPRØVE I FRANSK....6 Årsprøve 6/6-7/ Læseferien - Gode råd...6 Årsprøvens forløb:...7 Evaluering af årsprøven:...8 ÅRSPRØVE I FRANSK: BILAG ÅRSPRØVE I FRANSK: BILAG ÅRSPRØVE I FRANSK: BILAG ÅRSPRØVE I FRANSK: BILAG ÅRSPRØVE I FRANSK: BILAG ÅRSPRØVE I FRANSK: BILAG EVALUERING AF ÅRSPRØVE I RUSSISK ÅRSPRØVE I RUSSISK 1 D III

4 Danskopgaven som multimedieopgave - maj Den elektroniske Klasse Hvorfor multimedieopgave? I forbindelse med Danskopgaven i Den elektroniske Klasse valgte vi at formidle vore analyseresultater i multimedieform. Da klassen befandt sig hjemmevant på skolens kommunikationsnetværk - og således havde konferencesystem til rådighed, som kunne udnyttes hjemmefra og i skolens lokaler, og da klassen i forvejen havde kendskab til informationssøgning via det elektroniske net, så havde vi muligheden for at arbejde videre med kommunikations- og formidlingsaspektet. Teknisk set var vi således godt rustet til arbejdsformen, men en del kendskab til lay out-mæssige kvaliteter og forskellige programmer skulle indarbejdes umiddelbart inden - og under opgaveugen. Hvor eleverne under opgaveugen normalt kan koncentrere sig om indholdet og den sproglige formidling, så kom der i tilfældet her en hel del ekstra momenter til, som vi vil beskrive nærmere i det følgende. Heldigvis motiverer multimedieformen eleverne (og lærerne), så den intense arbejdsbyrde, der ligger i at lære at kombinere tekst, grafik, billeder, lyd og film med indholdsmæssige aspekter, føles mindre belastende. Det er helt klart vort indtryk, at eleverne under arbejdet i opgaveugen har nydt de daglige fremskridt, der direkte på skærmen har kunnet aflæses fra begyndende små delelementer til større og større helheder. Da Danskopgaverne er udarbejdet som gruppeopgaver (dog en individuel besvarelse), så har der gennem hele opgaveugen været arbejdet intenst med redigering og samarbejde - på skolen og hjemmefra i specielt oprettede konferencer. Forhistorien Valg af område: I begyndelsen af kalenderåret aftalte dansk- og engelsklæreren, at de ville arbejde tværfagligt omkring en større skriftlig opgave. Vi valgte at lægge kræfterne sammen om Danskopgaven. Der var ideer til nye arbejds- og formidlingsformer, ideer til nye evalueringsformer, og for at brede erfaringerne ud, så fandt vi den tværfaglige vinkel ideel. Inden klassen kom ind i billedet, valgte vi på alles vegne, at arbejdsområdet skulle være inden for massekommunikation. Da vi i forbindelse med skoleforsøget med Den elektroniske Klasse som en selvfølge gik ud fra, at computeren skulle have en central plads i alle 1

5 opgaveskrivefaserne, så var det umiddelbart let at forestille sig en multimediepræsentation. Set fra et danskfagligt synspunkt, så var det naturligt at pege på massekommunikation som område, fordi der her kunne etableres udbytterig informationssøgningpå nettet og i andre elektroniske databaser. Vi kunne således undersøge grænserne for elevernes udnyttelse af elektronisk informationssøgning på et område, hvor selektionsevne ville være yderst påkrævet. Som en indsnævring at emneområdet valgte vi at undersøge den grad af virkelighedsdækning - eller den grad af manipulation, som forskellige medier kunne vælge at tage i anvendelse. Hvilken ville undersøge den virkelighed, der præsenteres gennem udvalgte medier? Baggrundsviden og metodebevidsthed: Midt i marts måned gik dansk i gang med massekommunikationsforløbet. Med udgangspunkt i Lisbeth Borkers bog Den bearbejdede virkelighed definerede vi grundbegreber og afgrænsede genrer i forbindelse med massemedier. Forskellige journalistiske teknikker inden for såvel den skrevne som den flydende presse blev gennemgået - med særlig vægt på de seneste skud på stammen: New Journalism - og allerhottest Way New Journalism, hvor hypertekst på elektroniske netværk kombinerer The Information Highway med New Journalisms faktionsprægede fortælleform. Vi undersøgte fortælleformen og manipulationsmulighederne i TVdokumentarprogrammer og i TV-nyhedsprogrammer. Vi analyserede grænserne for Internettet og de digitale avisers nyhedsformidling, og vi kastede øjnene på CD-ROM-mediets interaktive fortællestruktur for at få klarhed over graden af brugerstyring: hvilke forudsætninger - eller manipulérbare faktorer ligger til grund for den såkaldte interaktivitet? Hvilket menneske- og samfundssyn? Vi undersøgte på samme vis forskellige computerspil - og diskuterede grænserne for simulation af virkeligheden. Hvilke forudsætninger er lagt ind i den såkaldte simulation af virkeligheden? Som holdepunkt for diskussionen på klassen - og for at opøve eleverne i at anvende sekundærlitteratur, finde citater og ellers dokumentere / sandsynliggøre synspunkter, så læste vi en del fotokopierede artikler fra Politiken og JyllandsPostens computermagasiner. JyllandsPostens bidrag kunne samtidig hentes digitalt på nettet - til evt. senere inddragelse i den konkrete opgaveskrivning, som jo efterhånden nærmede sig ret så hastigt. I engelsk arbejdede klassen med forskellige begreber i forbindelse med billedanalyse, og især billedmanipulation var på dagsordenen. Da den allerstørste informationsmængde på Internettet er skrevet på engelsk, var det vigtigt, at nøglebegreber efterhånden kunne indarbejdes i elevernes bevidsthed - og at det sproglige fundament i det hele taget kunne akklimatiseres til engelsksprogede forhold. 2

6 Eleverne skulle således have en baggrunds- eller begrebsviden, der kunne sætte dem i stand til at få overblik over emneområdet, og de skulle have analyseredskaber, der kunne tackle såvel trykte massekommunikationstekster som flydende TV-billeder og computerspil. Tekstbehandlingsredskabet I klassen var der i forvejen et ganske sikkert greb om de grundlæggende tekstbehandlingsrutiner, men for at give klassen muligheder for at udnytte dtpværktøjer, så arbejdede vi i ugen op til opgaveskrivningen med ombrydning af tekst omkring tekstruder. Eleverne havde nu mulighed for at arbejde med tekst, billeder og andre visuelle effekter i skygge- og farvelagte tekstruder - placeret i forskellige spalteopsætninger. Det skulle senere vise sig, at der i forbindelse med dokumentationsarbejdet i Danskopgaven blev rig lejlighed til at benytte sig af dette virkemiddel. TV-sekvenser, grafer, billeder og specielle typografier på tonet baggrund blev placeret og fremhævet i tekstruder. Kommunikationsformer En del af aftalerne omkring selve opgaveskrivningen - gruppeinddelingen efter interesseområder osv. har selvfølgelig fundet sted i timerne op til opgaveugen, men de grundlæggende skrivetekniske forhold (såsom vejledning i større skriftlig opgaveskrivning - opbygning i afsnit, progression, krav til dokumentation, notetesystem og mere brede råd til udnyttelse af biblioteksbesøg og vejledning i gruppearbejde over elektronisk netværk osv.) er alle blevet formidlet i specielt oprettede konferencer, som eleverne hjemmefra har kunnet konsultere og kommunikere i - eleverne og grupperne indbyrdes, - samt med lærerne, hvis personlig rådgivning har været ønskelig. Eleverne har i disse konferencer skrever delafsnit, som de øvrige gruppemedlemmer har kommenteret. Kommunikationen har været åben, så alle har haft mulighed for at se, hvorledes andre grupper har grebet samarbejdet an. Det er således også her - langt efter Danskopgavens tilblivelse muligt at se, hvordan grupperne har arbejdet, dvs. hvordan de har uddelegeret opgaverne imellem sig, hvordan de har hjulpet hinanden med formuleringer og indhold, - hvordan de har redigeret de enkelte afsnit sammen til den endelige opgave, og hvordan de har vurderet samarbejdet. En evalueringskonference har afsluttet elevernes bestræbelser med Danskopgaven. De åbne konferencer har det gjort muligt for lærerne at se, hvor det har været nødvendigt med lidt ekstra råd og vejledning. Især var det tideligt i opgaveugen tydeligt at se, at der skulle arbejdes mere intenst med dokumentation. Denne blev derefter tilfredsstillende indarbejdet. Ikke alle steder var præcisionen omkring det sproglige udtryk tilvejebragt, og trods opfordringer til satsning på området røber en del formuleringer i de færdige 3

7 opgaver klare tegn på en underprioritering af det sproglige udtryk. Det har således vist sig, at det ikke altid er nok med en påvisning af problemer i konferencerne. Med tid til processkrivning ville alle grupper kunne have formuleret sig tilfredsstillende. Her kan lærerne ikke hver dag nå at gennemlæse alle de udkast, som eleverne skriver til hinanden i konferencerne - og da slet ikke at kommentere de mange udkast. Eleverne har således i opgaveugen arbejdet særdeles selvstændigt. Lærernes vejledning har fundet sted på det overordnede plan og i instruktionen af elektroniske redigeringsværktøjer, når behovene i opgaveugen har vist sig. Arbejdsdagen i opgaveugen Der blev nedsat fire grupper, der alle skulle forholde sig til det overordnede tema - nemlig det valgte medies virkelighedsdækning. Der blev arbejdet i en nyhedsgruppe, i en dokumentarudsendelsesgruppe, i en reklamegruppe og i en computerspilsgruppe (+ en individuel besvarelse omkring specielt rollespillets socialisering). Der var fra skolen krav om, at alle grupper skulle modtage fysisk vejledning på skolen mindst tre gange i opgaveugen. Resten af tiden kunne man skrive individuelt eller i grupper hjemmefra. Det viste sig hurtigt, at eleverne blev grebet af multimedietanken og således brugte langt hovedparten af tiden på skolen for her sideløbende med opgaveskrivningen og kammeratskabet at benytte sig af scanneren, videoskærmen og videoredigeringsprogrammerne. Der var meget at lære af de elever, der først fik øje på, hvor let det var at dokumentere for analyseresultater ved hjælp af billeder, lyd og andre citatteknikker. Efter arbejdstid på skolen kunne hjemmearbejdet i grupperne følges i de specielt oprettede konferencer. Evalueringen / bedømmelsen af Danskopgaven I forlængelse af forsøgene på at afprøve nye formidlings- og kommunikationsformer, så ønskede vi også at eksperimentere med nye prøveformer. Vi aftalte således med klassen, at de ikke (bare) ville modtage en kommenteret / rettet opgave med en karakter, men at de selv ville få indflydelse på bedømmelsesfasen. Grupperne skulle for klassen forsvare deres produkter, dvs. via storskærm præsentere det færdige resultat - og især beskrive faserne fra problemformulering - over analysearbejde / analyseresultater - til konklusioner. Det var for os vigtigt, at elverne selv kunne give udtryk for bevidsthed om stærke og svage sider ved deres besvarelser, og det var vigtigt for os, at grupperne selv kunne besvare spørgsmål fra kammeraterne om dette og hint. En del spørgsmål og ros fra kammeraterne gik især på de lay outmæssige og kreative kvaliteter. Lærernes spørgsmål mere på interaktionen under opgaveugen og på den metodiske bevidsthed: - hvordan uddelegering og 4

8 samarbejde, på skolen og på konferencesystemet? - Hvorfor netop denne prioritering? - Klare retningslinier (har problemformuleringen fungeret)? - Progression og sammenhæng? - Dokumentation for resultater? - Konklusioner? Der var sat en dag af til gruppernes mundtlige forsvar for den skriftlige besvarelse, og prøven fandt sted en uge efter afleveringen. I denne uge kunne eleverne således forberede det mundtlige forsvar - dvs. fordele rollerne imellem sig og aftale strategi. På baggrund af Danskopgaven og det mundtlige oplæg modtog eleverne en individuel karakter. Karakteren blev givet efter sidste gruppefremlæggelse. Grupperne blev kaldt ind enkeltvis, og lærerne motiverede over for den enkelte elev i gruppen, hvorledes resultatet var faldet ud. Det er vort indtryk, at det er hensigtsmæssigt og aldeles uproblematisk at gennemføre en prøveform, hvor man kombinerer den skriftlige og mundtlige dimension i faget. I hvert fald når det gælder større skriftlige opgaver er det betryggende at inddrage eleverne i evalueringen. I tider, hvor det er let at trække sig en færdig besvarele på forskellige net, er det rart at kunne konfrontere eleverne med det indhold, de lægger ud som bedømmelsesgrundlag. Forståelsen for metode og indholdet viser sig under samtalen med eleverne. Det er samlet vort indtryk, at eleverne har været stolte af deres Danskopgaver. 5

9 Alternativ årsprøve i fransk. Som det fremgår af rapporten fra fransk og russisk har 1d arbejdet meget med alternative arbejdsformer og har ved flere lejligheder benyttet Internet og CD- ROM som kildemateriale. Af den grund søgte vi om alternative årsprøver i fransk/russisk for at afprøve, hvad de nye arbejdsformer havde betydet for indlæringen, hvad arbejdet med Internet kunne tilføre begynderundervisningen og hvordan den udvidede brug af den skriftlige dimension i faget ville indvirke på elevernes formidling af stoffet. Da meget af vores undervisning har været projektorienteret, bad vi om at få stillet to dage til vores rådighed. Årsprøven blev derefter afviklet efter følgende plan med én dag til research på Internet og én almindelig årsprøvedag med forberedelsestid og eksamination af de enkelte elever. Årsprøve 6/6-7/ Ved skoleårets slutning fik eleverne en liste over de tekster, som skulle opgives til årsprøven, således at de havde lejlighed til at repetere. Samtidig fik de en kort introduktion til den alternative afvikling af årsprøven. Tekstmaterialet blev udvalgt fra det læste stof (se bilag 1), og jeg udarbejdede derefter opgaver i Internet/CD-ROM, der svarede til de opgivne tekststykker (se bilag 2). Vores interne konferencesystem blev i denne forbindelse flittigt brugt til praktiske beskeder og spørgsmål. Følgende råd om læseferien blev også sendt ud til alle: Læseferien - Gode råd. Læs de opgivne tekster grundigt igennem og lav evt. en lille introduktion/resumé på fransk til hver tekst. Øv jeres ordforråd ved hjælp af de hypercard-øvelser, som I har fået, og som stadig kan findes på FR Skriftlig. Øv grammatikken ved at læse FR Grammatik og Ça Suffit om de emner, som vi har beskæftiget os med. Lav evt. igen de tests, som I har haft, da de rummer det stof, som I skal kunne. De to tests og jeres egne grammatikøvelser til Emilie Jolie samt svarene på dem findes på FR Skriftlig. Øv oplæsning efter at have lyttet til eksemplerne på French Pronunciationprogrammet, der ligger på FR Mundtlig og lyt til båndet fra Quelle Histoire. Samarbejde i små grupper kan være en stor fordel. 6

10 Årsprøvens forløb: Torsdag den 6/6 mødte alle kl.8.00 medbringende computer og CD-ROMdrev. Herefter trak hver elev et spørgsmål. Dette spørgsmål drejede sig om at søge oplysninger om et bestemt emne på Internet/CD-ROM. Dette emne arbejdede eleverne med individuelt, men i et fælles lokale, så de kunne hjælpe hinanden og evt. rådspørge mig om tekniske problemer. Senest kl skulle hver enkelt aflevere en udskrift af et oplæg og evt. en fil med animationer o.lign. (se eksempler i bilag 3). Oplægget skulle indgå i næste dags prøve, hvor eleven skulle uddybe emnet på dansk og evt. bruge det i samtalen på fransk. Først efter at have afleveret oplægget kl fik eleven mulighed for at læse i konferencesystemet, hvilket opgivet tekststykke de skulle læse op og tale om på fransk ved prøven den følgende dag. Fredag den 7/6 mødte eleverne op efter eksaminationsplanen. De fik en forberedelsestid efter først at have trukket en kort ekstemporaltekst (se eksempler i bilag 4). Eksaminationstiden var sat til tre elever i timen. I forberedelseslokalet fandtes ordbøger og grammatik. Hvis eleverne ønskede det, måtte de gerne bruge deres egen computer i forberedelseslokalet, men ikke ved eksamensbordet. I eksaminationslokalet var der til gengæld en computer til rådighed med de oplæg, som eleverne havde afleveret den foregående dag. Selve eksamen foregik efter følgende plan: 1. oversættelse af ekstemporalteksten 2. redegørelse for et grammatiske spørgsmål med eksempel i ekstemporalteksten 3. samtale på dansk på baggrund af elevernes oplæg fra den 6/6. Uunder denne del. kunne computeren i eksaminationslokalet benyttes. (Alle oplæg fandtes også i trykt format). 4. oplæsning på fransk af den opgivne tekst 5. kort introduktion på fransk fra eleven, derefter samtale på fransk om teksten Forberedelses- og eksaminationstid blev ca. 18 minutter. Der blev givet én karakter for den samlede præstation. 7

11 Evaluering af årsprøven: Resultaterne af den alternative årsprøve i fransk var for mig at meget positive og viste, at de nye arbejdsformer og den udvidede brug af computer i undervisningen er meget lovende. (se bilag 5 med censors og enkelte elevers evaluering af forløbet). På forberedelsesdagen og ved eksaminationen bemærkede jeg følgende: stor ihærdighed og intensivt arbejde ved udarbejdelsen af oplægget god evne til at læse autentiske franske Internet-tekster selv på begynderniveau de fleste elever var i stand til at skelne skidt fra kanel og havde en kritisk indgang til Internet-stoffet kombinationen af et skriftligt oplæg og en mundtlig eksamen fungerede fint for såvel elev som lærer/censor. Elevernes formidlingsbevidsthed er øget, og det skriftlige oplæg gav en bedre struktur for samtalen eleverne havde tilegnet sig et rimeligt gloseforråd ved det grundige arbejde med både en mundtlig og skriftlig disciplin en stor genvinst at begynderstof bliver sat ind i en given historisk/kulturel sammenhæng eleverne fik med arbejdet på Internet en øget bevidsthed om det franske sprogs og kulturs udbredelse og kendskab til en række frankofone lande bedømmelsen af eleverne var ikke vanskelig, og der blev givet karakterer fra 6 til 11 Ved en sådan årsprøve vil det nok være nødvendigt at give eleverne en vis støtte til søgningen på WWW. I vores tilfælde valgte vi at udstyre eleverne med et par adresser til hvert spørgsmål. De har ganske vist brugt WWW i andre fag, men skal man finde franske tekster, må man oftest benytte canadiske og fransk søgeredskaber. Selv om disse bliver bedre og bedre, er det meget vigtigt at give eleverne instrukser om, hvad, hvor og hvordan de skal søge, for ikke at bruge for megen unødig tid på søgningen. Lærerens forberedelse til et projekt som det omtalte er selvfølgelig omfattende, da læreren på forhånd må afsøge dele af Internet for at finde relevante adresser, men med hjælp i diverse kataloger og lister, som man efterhånden kan få oparbejdet, vil det nok i fremtiden blive nemmere. 8

12 Årsprøve i fransk: Bilag 1 Opgiven tekst til årsprøven: Fra S il vous plaît, s.v.p. (Lilje-Forlaget) 5d Ici Radio-France 6d Une lettre de Montréal 7a Au Carlton 7b Le patron est un bon cuisinier 9b A Gruyères 10a Quel temps fait-il 10b Qu est-ce qu on va faire pendant les vacances 11c Kamal et Gisèle 12b Sous les ponts de Paris (1) 13a Agnès a voyagé presque gratuitement 13d Khaled Khider, père de famille algérien 14 En direct sur l antenne 15d Albert Tindemans, mineur belge Fra Emilie Jolie:, Un conte musical: Chanson de la petite fille dans la chambre vide Chanson de la sorcière Chanson du petit caillou Chanson du loup Fra Quelle Histoire (Lilje-Forlaget): Les Billets de loterie Jalouse Pourquoi La vie d un curé 9

13 Årsprøve i fransk: bilag 2 Spørgsmål til den mundtlige årsprøve, torsdag den 6/6 96. I skal besvare spørgsmålet til det nummer, som I har trukket. Besvarelsen, der skal være et udskrevet dokument og evt en Word-fil, skal afleveres senest kl Fra dette tidspunkt vil listen over spørgsmålene i opgiven tekst blive offentliggjort under FR Skriftlig. Generelle søgeadresser/søgeredskaber: Der ønskes en søgning med temaet Korsika. Du kan vælge at præsentere øen som et turistmål, historisk, litterært eller som hvad du finder spændende. Start på følgende adresse: 2. Der ønskes en søgning med temaet Montréal. Du skal præsentere byen og give eksempler på nogle af de aktiviteter, der foregår der. Start på følgende adresse: 3. Der ønskes en søgning på temaet Cannes. Du skal præsentere byen og give eksempler på nogle af de aktiviteter, der foregår der. Start på følgende adresser:

14 4. Der ønskes en søgning på franske hoteller og restauranter. Du skal finde eksempel på hoteller og restauranter i forskellige prisklasser og f.eks. præsentere deres menuer. Start på følgende adresser: ml 5. Der ønskes en søgning med temaet Schweiz og fransktalende byer. Du kan vælge at præsentere landet/byen som et turistmål, historisk, litterært eller som hvad du finder spændende. Start på følgende adresser: Frankrig er mål for mange turister. Find eksempler på forskellige turistmål i Frankrig såvel sommer- som vinterturisme. Start på følgende adresser: Mange franske aviser har fundet deres vej til nettet. Giv eksempler fra forskellige aviser og præsenter noget af deres stof. Start på følgende adresser:

15 8. Paris er Frankrigs hovedstad og kan findes mange steder på nettet. Find både nogle kendte som mindre kendte turistattraktioneri for at præsentere byen. Start på følgende adresser: Frankrig er opdelt i regioner med hver deres særpræg. Find karakteristiske sider fra Alsace i en kort præsentation af regionen. Start på følgende adresser: Frankrigs næststørste by hedder Marseille og kan findes mange steder på nettet. Find karakteristiske sider fra byen og dens omegn i en kort præsentation. Start på følgende adresser: I Frankrig er der efterrhånden kommet mange TV-stationer på nettet. Find nogle stykker frem og giv en præsentation af deres indhold. Start på følgende adresser: Der ønskes en søgning med temaet Belgien og især Wallonien. Du kan vælge at præsentere landet som et turistmål, historisk, litterært eller som hvad du finder spændende. Inddrag også belgiske aviser. 12

16 Start på følgende adresser: Franske børn og unge har deres egne aviser på nettet. Giv eksempler på deres indhold i en præsentation af nogle aviser. Start på følgende adresser: Hvordan bliver vejret i Frankrig i de næste par dage? Du skal søge oplysninger om vejret generelt, men også om vejret de næste 48 timer i et par af Frankrigs større byer. Start på følgende adresser: Frankrig er opdelt i regioner med hver deres særpræg. Find karakteristiske sider fra Périgord og det sydvestlige Frankrig i en kort præsentation af regionen. Start på følgende adresser: Frankrig er kendt for sine mange oste. Præsenter nogle af dem og de egne, som de stammer fra. Start på følgende adresser:

17 17. Frankrig er opdelt i regioner med hver deres særpræg. Find karakteristiske sider fra Bretagne i en præsentation af regionen. Start på følgende adresser: Frankrig er opdelt i regioner med hver deres særpræg. Find karakteristiske sider fra Provence i en præsentation af regionen. Start på følgende adresser:

18 Årsprøve i fransk: bilag 3 Vejret i Frankrig rig Vejret i Frankrig om sommeren er næsten altid upåklageligt. Landet ligger perfekt placeret, fordi det både byder på spændende skisportssteder som f.eks. Val d Isere og solbeskinnede sandstrande som f.eks. ved St. Tropez. Filmfestivalen i Cannes behøver også godt vejr, og som regel opfylder vejrguderne også opgaven perfekt. Det vil sige, at Frankrig ofte er et gudsbenådet land med hensyn til vejret. Nu kommer der en fransk beskrivelse af vejret i hele Frankrig onsdag d. 5. Juni og torsdag d. 6. Juni: Mercredi: Cet apres-midi: Soleil et chaleur. L'apres-midi s'annonce tres ensoleille et les temperatures dignes d un mois de juillet ou d aout. Le soleil continuera a briller generusement sur l ensemble du pays. Le ciel sera bleu, sans l ombre d un nuage. Les temperatures maximales seront le plus souvent comprises entre 28 et 32 degres. C est dans le sud-ouest que le thermometre atteindra par endroit les 32 degres sous abri. Jeudi: Aujourd hui est la canicule. Le soleil sera toujours au rendez-vous. Et les temperatures s envolent. Le couleur dominante du ciel sera encore le bleu. Le soleil brillera de son lever a son coucher. De plus, la Corse retrouvera un franc soleil. L apres-midi, il tres, tres chaud. Les Temperatures relevees a 10 heures, suivies des maximales prevues cet apres-midi: Lille : 20/27 Paris : 22/29 Strasbourg: 20/28 Brest : 20/23 Bordeaux : 23/32 Toulouse : 20/29 Lyon : 19/30 Clermont-f: 18/30 Marseille : 22/28 Ajeccio: 23/24. Det franske flag, Tricolore kan stolt veje i solskinnet. Marseille aujourd hui (6/7 1996): Vejret i et par af Frankrigs større byer 15

19 Matin: Type de temps: Peu Nuageux, courts passages sans conséquences. Pluie: Pas de pluie. :19 C. Vent: Est - 5 à 10 km./h. Legere brise, pas de rafale. Apres-midi: Type de temps: Peu Nuageux, courts passages sans conséquences. Pluie: Pas de pluie. : 31 C. Vent: Sud 10 à 20 km./h. Petite brise, pas de rafale. Marseille demain (7/7 1996): Matin: Type de temps: Peu Nuageux, courts passages sans conséquences. Pluie: Pas de pluie. : 15 C. Vent: Variable 5 à 10 km./h. Legere brise, pas de rafale. Vejret i Marseille er for det meste godt, da byen ligger i området Bouches du Rhône. Byen er en af de sydligste byer i Frankrig og er hvert år mål for utallige turister. Jeg har valgt at tage Marseilles temperatur, fordi jeg er en af dem, som hver vinter sidder hjemme og drømmer om de varmere himmelstrøg i Sydfrankrig. Jeg har ikke selv været så langt nede i Frankrig, men jeg håber på engang at kunne komme til at sidde på Olympique Marseilles Stadion en solrig lørdag eller søndag eftermiddag og se de blå/hvide spille et opgør. Som indbyggerne i Marseille siger om deres egen vejrsituation: Il fait beau et il fait chaud! 16

20 Et billede af himlen over Marseille, som ofte er helt skyfri. Apres-midi: Type de temps: Peu Nuageux, courts passages sans conséquences. Pluie: Pas de pluie. : 30 C. Vent: Variable 10 à 20 km./h. Petite brise, pas de rafale. Paris aujourd hui (6/7 1996): Matin: Type de temps: Peu nuageux. Quelques nuages (skyer) élevés (høje). Pluie: Pas de pluie. : 18 C. Vent: Sud-Est. 5 à 10 km./h. Legere brise, pas de rafale. Sådan så vejret ud i nat kl c.e.t. Allerede der, så vejret fornuftigt ud. Gårsdagens Danmark var også vel besøgt af Solen, og det var vist nok et fælles træk for hele Europa igår. Apres-midi: Type de temps: Peu nuageux. Courts passages sans conséquences. Pluie: Pas de pluie. 17

21 : 31 C. Vent: Sud 10 à 20 km./h. Petite brise, pas de rafale. Paris demain (7/7 1996): Matin: Type de temps: Peu nuageux. Arrivée de petits stratus. Pluie: Pas de pluie : 15 C. Vent: Sud 10 à 20 km./h. Petite brise, pas de rafale Apres-midi: Type de temps: Nuages et soleil. Développement de foyers orageux. Pluie: Pas de pluie. : 30 C. Vent: Sud-Est 20 à 30 km./h. Jolie brise, pas de rafale. 18

22 Klokken 6 i morges tog en vejrsatellit dette billede over Europa. Det er kun England og Norden, som er dækket af skyer, og grundlaget for en varm dag i Frankrig findes. Sådan forventer vejrsatellitten, at vejrsituationen vil tage sig ud torsdag kl. 12 middag (midi). Vejret ser stadigt godt ud, men der et sligt skydaække nogle steder, f.eks. det syd/øst-lige Frankrig. Brian Knørr Skov 1.D Årsprøve i fransk: bilag 4 La Suisse Schweiz er på kvadratkilometer og har 6,9 millioner indbyggere. Landet er opdelt i fire regioner med forskellige sprog. Disse er: Tysk, fransk, italiensk og rætoromansk. Ca. 18% af Schweizs indbyggere tilhører den franske del, der naturligvis ligger i den vestlige del af landet mod Frankrig. Som der kan ses på kortet, er der mange vældige søer i Schweiz(herunder er Geneve-søen nederst til venstre nok mest kendt). Landet er dog også meget rigt på alper. 19