Årsprøverapport for Den elektroniske Skole skoleåret 1995/96

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsprøverapport for Den elektroniske Skole skoleåret 1995/96"

Transkript

1 Årsprøverapport for Den elektroniske Skole skoleåret 1995/96 Nørresundby Gymnasium & HF-kursus, august 1996

2 Forord I foråret 1996 har 1d på Nørresundby Gymnasium & HF-kursus gennemført årsprøver i fagene dansk, engelsk, fransk og russisk. Årsprøven i engelsk blev afviklet som en traditionel årsprøve i skriftlig engelsk med anvendelse af edb, og denne årsprøve er omtalt under den engelske fagrapport i årsrapporten. I de øvrige fag blev der anvendt alternative prøveformer, ligesom engelsk indgik i et tværfagligt samarbejde med dansk om danskopgaven. Nedenfor findes en gennemgang af intentioner, metoder og resultater ved de alternative prøver, hvor en masse af informationsteknologiens nye muligheder blev afprøvet. En del af materialet findes desuden i årsrapporten. II

3 FORORD...II DANSKOPGAVEN SOM MULTIMEDIEOPGAVE - MAJ DEN ELEKTRONISKE KLASSE...1 Hvorfor multimedieopgave?...1 FORHISTORIEN...1 Valg af område:...1 Baggrundsviden og metodebevidsthed:...2 Tekstbehandlingsredskabet...3 Kommunikationsformer...3 Arbejdsdagen i opgaveugen...4 Evalueringen / bedømmelsen af Danskopgaven...4 ALTERNATIV ÅRSPRØVE I FRANSK....6 Årsprøve 6/6-7/ Læseferien - Gode råd...6 Årsprøvens forløb:...7 Evaluering af årsprøven:...8 ÅRSPRØVE I FRANSK: BILAG ÅRSPRØVE I FRANSK: BILAG ÅRSPRØVE I FRANSK: BILAG ÅRSPRØVE I FRANSK: BILAG ÅRSPRØVE I FRANSK: BILAG ÅRSPRØVE I FRANSK: BILAG EVALUERING AF ÅRSPRØVE I RUSSISK ÅRSPRØVE I RUSSISK 1 D III

4 Danskopgaven som multimedieopgave - maj Den elektroniske Klasse Hvorfor multimedieopgave? I forbindelse med Danskopgaven i Den elektroniske Klasse valgte vi at formidle vore analyseresultater i multimedieform. Da klassen befandt sig hjemmevant på skolens kommunikationsnetværk - og således havde konferencesystem til rådighed, som kunne udnyttes hjemmefra og i skolens lokaler, og da klassen i forvejen havde kendskab til informationssøgning via det elektroniske net, så havde vi muligheden for at arbejde videre med kommunikations- og formidlingsaspektet. Teknisk set var vi således godt rustet til arbejdsformen, men en del kendskab til lay out-mæssige kvaliteter og forskellige programmer skulle indarbejdes umiddelbart inden - og under opgaveugen. Hvor eleverne under opgaveugen normalt kan koncentrere sig om indholdet og den sproglige formidling, så kom der i tilfældet her en hel del ekstra momenter til, som vi vil beskrive nærmere i det følgende. Heldigvis motiverer multimedieformen eleverne (og lærerne), så den intense arbejdsbyrde, der ligger i at lære at kombinere tekst, grafik, billeder, lyd og film med indholdsmæssige aspekter, føles mindre belastende. Det er helt klart vort indtryk, at eleverne under arbejdet i opgaveugen har nydt de daglige fremskridt, der direkte på skærmen har kunnet aflæses fra begyndende små delelementer til større og større helheder. Da Danskopgaverne er udarbejdet som gruppeopgaver (dog en individuel besvarelse), så har der gennem hele opgaveugen været arbejdet intenst med redigering og samarbejde - på skolen og hjemmefra i specielt oprettede konferencer. Forhistorien Valg af område: I begyndelsen af kalenderåret aftalte dansk- og engelsklæreren, at de ville arbejde tværfagligt omkring en større skriftlig opgave. Vi valgte at lægge kræfterne sammen om Danskopgaven. Der var ideer til nye arbejds- og formidlingsformer, ideer til nye evalueringsformer, og for at brede erfaringerne ud, så fandt vi den tværfaglige vinkel ideel. Inden klassen kom ind i billedet, valgte vi på alles vegne, at arbejdsområdet skulle være inden for massekommunikation. Da vi i forbindelse med skoleforsøget med Den elektroniske Klasse som en selvfølge gik ud fra, at computeren skulle have en central plads i alle 1

5 opgaveskrivefaserne, så var det umiddelbart let at forestille sig en multimediepræsentation. Set fra et danskfagligt synspunkt, så var det naturligt at pege på massekommunikation som område, fordi der her kunne etableres udbytterig informationssøgningpå nettet og i andre elektroniske databaser. Vi kunne således undersøge grænserne for elevernes udnyttelse af elektronisk informationssøgning på et område, hvor selektionsevne ville være yderst påkrævet. Som en indsnævring at emneområdet valgte vi at undersøge den grad af virkelighedsdækning - eller den grad af manipulation, som forskellige medier kunne vælge at tage i anvendelse. Hvilken ville undersøge den virkelighed, der præsenteres gennem udvalgte medier? Baggrundsviden og metodebevidsthed: Midt i marts måned gik dansk i gang med massekommunikationsforløbet. Med udgangspunkt i Lisbeth Borkers bog Den bearbejdede virkelighed definerede vi grundbegreber og afgrænsede genrer i forbindelse med massemedier. Forskellige journalistiske teknikker inden for såvel den skrevne som den flydende presse blev gennemgået - med særlig vægt på de seneste skud på stammen: New Journalism - og allerhottest Way New Journalism, hvor hypertekst på elektroniske netværk kombinerer The Information Highway med New Journalisms faktionsprægede fortælleform. Vi undersøgte fortælleformen og manipulationsmulighederne i TVdokumentarprogrammer og i TV-nyhedsprogrammer. Vi analyserede grænserne for Internettet og de digitale avisers nyhedsformidling, og vi kastede øjnene på CD-ROM-mediets interaktive fortællestruktur for at få klarhed over graden af brugerstyring: hvilke forudsætninger - eller manipulérbare faktorer ligger til grund for den såkaldte interaktivitet? Hvilket menneske- og samfundssyn? Vi undersøgte på samme vis forskellige computerspil - og diskuterede grænserne for simulation af virkeligheden. Hvilke forudsætninger er lagt ind i den såkaldte simulation af virkeligheden? Som holdepunkt for diskussionen på klassen - og for at opøve eleverne i at anvende sekundærlitteratur, finde citater og ellers dokumentere / sandsynliggøre synspunkter, så læste vi en del fotokopierede artikler fra Politiken og JyllandsPostens computermagasiner. JyllandsPostens bidrag kunne samtidig hentes digitalt på nettet - til evt. senere inddragelse i den konkrete opgaveskrivning, som jo efterhånden nærmede sig ret så hastigt. I engelsk arbejdede klassen med forskellige begreber i forbindelse med billedanalyse, og især billedmanipulation var på dagsordenen. Da den allerstørste informationsmængde på Internettet er skrevet på engelsk, var det vigtigt, at nøglebegreber efterhånden kunne indarbejdes i elevernes bevidsthed - og at det sproglige fundament i det hele taget kunne akklimatiseres til engelsksprogede forhold. 2

6 Eleverne skulle således have en baggrunds- eller begrebsviden, der kunne sætte dem i stand til at få overblik over emneområdet, og de skulle have analyseredskaber, der kunne tackle såvel trykte massekommunikationstekster som flydende TV-billeder og computerspil. Tekstbehandlingsredskabet I klassen var der i forvejen et ganske sikkert greb om de grundlæggende tekstbehandlingsrutiner, men for at give klassen muligheder for at udnytte dtpværktøjer, så arbejdede vi i ugen op til opgaveskrivningen med ombrydning af tekst omkring tekstruder. Eleverne havde nu mulighed for at arbejde med tekst, billeder og andre visuelle effekter i skygge- og farvelagte tekstruder - placeret i forskellige spalteopsætninger. Det skulle senere vise sig, at der i forbindelse med dokumentationsarbejdet i Danskopgaven blev rig lejlighed til at benytte sig af dette virkemiddel. TV-sekvenser, grafer, billeder og specielle typografier på tonet baggrund blev placeret og fremhævet i tekstruder. Kommunikationsformer En del af aftalerne omkring selve opgaveskrivningen - gruppeinddelingen efter interesseområder osv. har selvfølgelig fundet sted i timerne op til opgaveugen, men de grundlæggende skrivetekniske forhold (såsom vejledning i større skriftlig opgaveskrivning - opbygning i afsnit, progression, krav til dokumentation, notetesystem og mere brede råd til udnyttelse af biblioteksbesøg og vejledning i gruppearbejde over elektronisk netværk osv.) er alle blevet formidlet i specielt oprettede konferencer, som eleverne hjemmefra har kunnet konsultere og kommunikere i - eleverne og grupperne indbyrdes, - samt med lærerne, hvis personlig rådgivning har været ønskelig. Eleverne har i disse konferencer skrever delafsnit, som de øvrige gruppemedlemmer har kommenteret. Kommunikationen har været åben, så alle har haft mulighed for at se, hvorledes andre grupper har grebet samarbejdet an. Det er således også her - langt efter Danskopgavens tilblivelse muligt at se, hvordan grupperne har arbejdet, dvs. hvordan de har uddelegeret opgaverne imellem sig, hvordan de har hjulpet hinanden med formuleringer og indhold, - hvordan de har redigeret de enkelte afsnit sammen til den endelige opgave, og hvordan de har vurderet samarbejdet. En evalueringskonference har afsluttet elevernes bestræbelser med Danskopgaven. De åbne konferencer har det gjort muligt for lærerne at se, hvor det har været nødvendigt med lidt ekstra råd og vejledning. Især var det tideligt i opgaveugen tydeligt at se, at der skulle arbejdes mere intenst med dokumentation. Denne blev derefter tilfredsstillende indarbejdet. Ikke alle steder var præcisionen omkring det sproglige udtryk tilvejebragt, og trods opfordringer til satsning på området røber en del formuleringer i de færdige 3

7 opgaver klare tegn på en underprioritering af det sproglige udtryk. Det har således vist sig, at det ikke altid er nok med en påvisning af problemer i konferencerne. Med tid til processkrivning ville alle grupper kunne have formuleret sig tilfredsstillende. Her kan lærerne ikke hver dag nå at gennemlæse alle de udkast, som eleverne skriver til hinanden i konferencerne - og da slet ikke at kommentere de mange udkast. Eleverne har således i opgaveugen arbejdet særdeles selvstændigt. Lærernes vejledning har fundet sted på det overordnede plan og i instruktionen af elektroniske redigeringsværktøjer, når behovene i opgaveugen har vist sig. Arbejdsdagen i opgaveugen Der blev nedsat fire grupper, der alle skulle forholde sig til det overordnede tema - nemlig det valgte medies virkelighedsdækning. Der blev arbejdet i en nyhedsgruppe, i en dokumentarudsendelsesgruppe, i en reklamegruppe og i en computerspilsgruppe (+ en individuel besvarelse omkring specielt rollespillets socialisering). Der var fra skolen krav om, at alle grupper skulle modtage fysisk vejledning på skolen mindst tre gange i opgaveugen. Resten af tiden kunne man skrive individuelt eller i grupper hjemmefra. Det viste sig hurtigt, at eleverne blev grebet af multimedietanken og således brugte langt hovedparten af tiden på skolen for her sideløbende med opgaveskrivningen og kammeratskabet at benytte sig af scanneren, videoskærmen og videoredigeringsprogrammerne. Der var meget at lære af de elever, der først fik øje på, hvor let det var at dokumentere for analyseresultater ved hjælp af billeder, lyd og andre citatteknikker. Efter arbejdstid på skolen kunne hjemmearbejdet i grupperne følges i de specielt oprettede konferencer. Evalueringen / bedømmelsen af Danskopgaven I forlængelse af forsøgene på at afprøve nye formidlings- og kommunikationsformer, så ønskede vi også at eksperimentere med nye prøveformer. Vi aftalte således med klassen, at de ikke (bare) ville modtage en kommenteret / rettet opgave med en karakter, men at de selv ville få indflydelse på bedømmelsesfasen. Grupperne skulle for klassen forsvare deres produkter, dvs. via storskærm præsentere det færdige resultat - og især beskrive faserne fra problemformulering - over analysearbejde / analyseresultater - til konklusioner. Det var for os vigtigt, at elverne selv kunne give udtryk for bevidsthed om stærke og svage sider ved deres besvarelser, og det var vigtigt for os, at grupperne selv kunne besvare spørgsmål fra kammeraterne om dette og hint. En del spørgsmål og ros fra kammeraterne gik især på de lay outmæssige og kreative kvaliteter. Lærernes spørgsmål mere på interaktionen under opgaveugen og på den metodiske bevidsthed: - hvordan uddelegering og 4

8 samarbejde, på skolen og på konferencesystemet? - Hvorfor netop denne prioritering? - Klare retningslinier (har problemformuleringen fungeret)? - Progression og sammenhæng? - Dokumentation for resultater? - Konklusioner? Der var sat en dag af til gruppernes mundtlige forsvar for den skriftlige besvarelse, og prøven fandt sted en uge efter afleveringen. I denne uge kunne eleverne således forberede det mundtlige forsvar - dvs. fordele rollerne imellem sig og aftale strategi. På baggrund af Danskopgaven og det mundtlige oplæg modtog eleverne en individuel karakter. Karakteren blev givet efter sidste gruppefremlæggelse. Grupperne blev kaldt ind enkeltvis, og lærerne motiverede over for den enkelte elev i gruppen, hvorledes resultatet var faldet ud. Det er vort indtryk, at det er hensigtsmæssigt og aldeles uproblematisk at gennemføre en prøveform, hvor man kombinerer den skriftlige og mundtlige dimension i faget. I hvert fald når det gælder større skriftlige opgaver er det betryggende at inddrage eleverne i evalueringen. I tider, hvor det er let at trække sig en færdig besvarele på forskellige net, er det rart at kunne konfrontere eleverne med det indhold, de lægger ud som bedømmelsesgrundlag. Forståelsen for metode og indholdet viser sig under samtalen med eleverne. Det er samlet vort indtryk, at eleverne har været stolte af deres Danskopgaver. 5

9 Alternativ årsprøve i fransk. Som det fremgår af rapporten fra fransk og russisk har 1d arbejdet meget med alternative arbejdsformer og har ved flere lejligheder benyttet Internet og CD- ROM som kildemateriale. Af den grund søgte vi om alternative årsprøver i fransk/russisk for at afprøve, hvad de nye arbejdsformer havde betydet for indlæringen, hvad arbejdet med Internet kunne tilføre begynderundervisningen og hvordan den udvidede brug af den skriftlige dimension i faget ville indvirke på elevernes formidling af stoffet. Da meget af vores undervisning har været projektorienteret, bad vi om at få stillet to dage til vores rådighed. Årsprøven blev derefter afviklet efter følgende plan med én dag til research på Internet og én almindelig årsprøvedag med forberedelsestid og eksamination af de enkelte elever. Årsprøve 6/6-7/ Ved skoleårets slutning fik eleverne en liste over de tekster, som skulle opgives til årsprøven, således at de havde lejlighed til at repetere. Samtidig fik de en kort introduktion til den alternative afvikling af årsprøven. Tekstmaterialet blev udvalgt fra det læste stof (se bilag 1), og jeg udarbejdede derefter opgaver i Internet/CD-ROM, der svarede til de opgivne tekststykker (se bilag 2). Vores interne konferencesystem blev i denne forbindelse flittigt brugt til praktiske beskeder og spørgsmål. Følgende råd om læseferien blev også sendt ud til alle: Læseferien - Gode råd. Læs de opgivne tekster grundigt igennem og lav evt. en lille introduktion/resumé på fransk til hver tekst. Øv jeres ordforråd ved hjælp af de hypercard-øvelser, som I har fået, og som stadig kan findes på FR Skriftlig. Øv grammatikken ved at læse FR Grammatik og Ça Suffit om de emner, som vi har beskæftiget os med. Lav evt. igen de tests, som I har haft, da de rummer det stof, som I skal kunne. De to tests og jeres egne grammatikøvelser til Emilie Jolie samt svarene på dem findes på FR Skriftlig. Øv oplæsning efter at have lyttet til eksemplerne på French Pronunciationprogrammet, der ligger på FR Mundtlig og lyt til båndet fra Quelle Histoire. Samarbejde i små grupper kan være en stor fordel. 6

10 Årsprøvens forløb: Torsdag den 6/6 mødte alle kl.8.00 medbringende computer og CD-ROMdrev. Herefter trak hver elev et spørgsmål. Dette spørgsmål drejede sig om at søge oplysninger om et bestemt emne på Internet/CD-ROM. Dette emne arbejdede eleverne med individuelt, men i et fælles lokale, så de kunne hjælpe hinanden og evt. rådspørge mig om tekniske problemer. Senest kl skulle hver enkelt aflevere en udskrift af et oplæg og evt. en fil med animationer o.lign. (se eksempler i bilag 3). Oplægget skulle indgå i næste dags prøve, hvor eleven skulle uddybe emnet på dansk og evt. bruge det i samtalen på fransk. Først efter at have afleveret oplægget kl fik eleven mulighed for at læse i konferencesystemet, hvilket opgivet tekststykke de skulle læse op og tale om på fransk ved prøven den følgende dag. Fredag den 7/6 mødte eleverne op efter eksaminationsplanen. De fik en forberedelsestid efter først at have trukket en kort ekstemporaltekst (se eksempler i bilag 4). Eksaminationstiden var sat til tre elever i timen. I forberedelseslokalet fandtes ordbøger og grammatik. Hvis eleverne ønskede det, måtte de gerne bruge deres egen computer i forberedelseslokalet, men ikke ved eksamensbordet. I eksaminationslokalet var der til gengæld en computer til rådighed med de oplæg, som eleverne havde afleveret den foregående dag. Selve eksamen foregik efter følgende plan: 1. oversættelse af ekstemporalteksten 2. redegørelse for et grammatiske spørgsmål med eksempel i ekstemporalteksten 3. samtale på dansk på baggrund af elevernes oplæg fra den 6/6. Uunder denne del. kunne computeren i eksaminationslokalet benyttes. (Alle oplæg fandtes også i trykt format). 4. oplæsning på fransk af den opgivne tekst 5. kort introduktion på fransk fra eleven, derefter samtale på fransk om teksten Forberedelses- og eksaminationstid blev ca. 18 minutter. Der blev givet én karakter for den samlede præstation. 7

11 Evaluering af årsprøven: Resultaterne af den alternative årsprøve i fransk var for mig at meget positive og viste, at de nye arbejdsformer og den udvidede brug af computer i undervisningen er meget lovende. (se bilag 5 med censors og enkelte elevers evaluering af forløbet). På forberedelsesdagen og ved eksaminationen bemærkede jeg følgende: stor ihærdighed og intensivt arbejde ved udarbejdelsen af oplægget god evne til at læse autentiske franske Internet-tekster selv på begynderniveau de fleste elever var i stand til at skelne skidt fra kanel og havde en kritisk indgang til Internet-stoffet kombinationen af et skriftligt oplæg og en mundtlig eksamen fungerede fint for såvel elev som lærer/censor. Elevernes formidlingsbevidsthed er øget, og det skriftlige oplæg gav en bedre struktur for samtalen eleverne havde tilegnet sig et rimeligt gloseforråd ved det grundige arbejde med både en mundtlig og skriftlig disciplin en stor genvinst at begynderstof bliver sat ind i en given historisk/kulturel sammenhæng eleverne fik med arbejdet på Internet en øget bevidsthed om det franske sprogs og kulturs udbredelse og kendskab til en række frankofone lande bedømmelsen af eleverne var ikke vanskelig, og der blev givet karakterer fra 6 til 11 Ved en sådan årsprøve vil det nok være nødvendigt at give eleverne en vis støtte til søgningen på WWW. I vores tilfælde valgte vi at udstyre eleverne med et par adresser til hvert spørgsmål. De har ganske vist brugt WWW i andre fag, men skal man finde franske tekster, må man oftest benytte canadiske og fransk søgeredskaber. Selv om disse bliver bedre og bedre, er det meget vigtigt at give eleverne instrukser om, hvad, hvor og hvordan de skal søge, for ikke at bruge for megen unødig tid på søgningen. Lærerens forberedelse til et projekt som det omtalte er selvfølgelig omfattende, da læreren på forhånd må afsøge dele af Internet for at finde relevante adresser, men med hjælp i diverse kataloger og lister, som man efterhånden kan få oparbejdet, vil det nok i fremtiden blive nemmere. 8

12 Årsprøve i fransk: Bilag 1 Opgiven tekst til årsprøven: Fra S il vous plaît, s.v.p. (Lilje-Forlaget) 5d Ici Radio-France 6d Une lettre de Montréal 7a Au Carlton 7b Le patron est un bon cuisinier 9b A Gruyères 10a Quel temps fait-il 10b Qu est-ce qu on va faire pendant les vacances 11c Kamal et Gisèle 12b Sous les ponts de Paris (1) 13a Agnès a voyagé presque gratuitement 13d Khaled Khider, père de famille algérien 14 En direct sur l antenne 15d Albert Tindemans, mineur belge Fra Emilie Jolie:, Un conte musical: Chanson de la petite fille dans la chambre vide Chanson de la sorcière Chanson du petit caillou Chanson du loup Fra Quelle Histoire (Lilje-Forlaget): Les Billets de loterie Jalouse Pourquoi La vie d un curé 9

13 Årsprøve i fransk: bilag 2 Spørgsmål til den mundtlige årsprøve, torsdag den 6/6 96. I skal besvare spørgsmålet til det nummer, som I har trukket. Besvarelsen, der skal være et udskrevet dokument og evt en Word-fil, skal afleveres senest kl Fra dette tidspunkt vil listen over spørgsmålene i opgiven tekst blive offentliggjort under FR Skriftlig. Generelle søgeadresser/søgeredskaber: Der ønskes en søgning med temaet Korsika. Du kan vælge at præsentere øen som et turistmål, historisk, litterært eller som hvad du finder spændende. Start på følgende adresse: 2. Der ønskes en søgning med temaet Montréal. Du skal præsentere byen og give eksempler på nogle af de aktiviteter, der foregår der. Start på følgende adresse: 3. Der ønskes en søgning på temaet Cannes. Du skal præsentere byen og give eksempler på nogle af de aktiviteter, der foregår der. Start på følgende adresser: 10

14 4. Der ønskes en søgning på franske hoteller og restauranter. Du skal finde eksempel på hoteller og restauranter i forskellige prisklasser og f.eks. præsentere deres menuer. Start på følgende adresser: ml 5. Der ønskes en søgning med temaet Schweiz og fransktalende byer. Du kan vælge at præsentere landet/byen som et turistmål, historisk, litterært eller som hvad du finder spændende. Start på følgende adresser: 6. Frankrig er mål for mange turister. Find eksempler på forskellige turistmål i Frankrig såvel sommer- som vinterturisme. Start på følgende adresser: Mange franske aviser har fundet deres vej til nettet. Giv eksempler fra forskellige aviser og præsenter noget af deres stof. Start på følgende adresser: 11

15 8. Paris er Frankrigs hovedstad og kan findes mange steder på nettet. Find både nogle kendte som mindre kendte turistattraktioneri for at præsentere byen. Start på følgende adresser: Frankrig er opdelt i regioner med hver deres særpræg. Find karakteristiske sider fra Alsace i en kort præsentation af regionen. Start på følgende adresser: Frankrigs næststørste by hedder Marseille og kan findes mange steder på nettet. Find karakteristiske sider fra byen og dens omegn i en kort præsentation. Start på følgende adresser: I Frankrig er der efterrhånden kommet mange TV-stationer på nettet. Find nogle stykker frem og giv en præsentation af deres indhold. Start på følgende adresser: Der ønskes en søgning med temaet Belgien og især Wallonien. Du kan vælge at præsentere landet som et turistmål, historisk, litterært eller som hvad du finder spændende. Inddrag også belgiske aviser. 12

16 Start på følgende adresser: Franske børn og unge har deres egne aviser på nettet. Giv eksempler på deres indhold i en præsentation af nogle aviser. Start på følgende adresser: Hvordan bliver vejret i Frankrig i de næste par dage? Du skal søge oplysninger om vejret generelt, men også om vejret de næste 48 timer i et par af Frankrigs større byer. Start på følgende adresser: Frankrig er opdelt i regioner med hver deres særpræg. Find karakteristiske sider fra Périgord og det sydvestlige Frankrig i en kort præsentation af regionen. Start på følgende adresser: Frankrig er kendt for sine mange oste. Præsenter nogle af dem og de egne, som de stammer fra. Start på følgende adresser: 13

17 17. Frankrig er opdelt i regioner med hver deres særpræg. Find karakteristiske sider fra Bretagne i en præsentation af regionen. Start på følgende adresser: Frankrig er opdelt i regioner med hver deres særpræg. Find karakteristiske sider fra Provence i en præsentation af regionen. Start på følgende adresser: 14

18 Årsprøve i fransk: bilag 3 Vejret i Frankrig rig Vejret i Frankrig om sommeren er næsten altid upåklageligt. Landet ligger perfekt placeret, fordi det både byder på spændende skisportssteder som f.eks. Val d Isere og solbeskinnede sandstrande som f.eks. ved St. Tropez. Filmfestivalen i Cannes behøver også godt vejr, og som regel opfylder vejrguderne også opgaven perfekt. Det vil sige, at Frankrig ofte er et gudsbenådet land med hensyn til vejret. Nu kommer der en fransk beskrivelse af vejret i hele Frankrig onsdag d. 5. Juni og torsdag d. 6. Juni: Mercredi: Cet apres-midi: Soleil et chaleur. L'apres-midi s'annonce tres ensoleille et les temperatures dignes d un mois de juillet ou d aout. Le soleil continuera a briller generusement sur l ensemble du pays. Le ciel sera bleu, sans l ombre d un nuage. Les temperatures maximales seront le plus souvent comprises entre 28 et 32 degres. C est dans le sud-ouest que le thermometre atteindra par endroit les 32 degres sous abri. Jeudi: Aujourd hui est la canicule. Le soleil sera toujours au rendez-vous. Et les temperatures s envolent. Le couleur dominante du ciel sera encore le bleu. Le soleil brillera de son lever a son coucher. De plus, la Corse retrouvera un franc soleil. L apres-midi, il tres, tres chaud. Les Temperatures relevees a 10 heures, suivies des maximales prevues cet apres-midi: Lille : 20/27 Paris : 22/29 Strasbourg: 20/28 Brest : 20/23 Bordeaux : 23/32 Toulouse : 20/29 Lyon : 19/30 Clermont-f: 18/30 Marseille : 22/28 Ajeccio: 23/24. Det franske flag, Tricolore kan stolt veje i solskinnet. Marseille aujourd hui (6/7 1996): Vejret i et par af Frankrigs større byer 15

19 Matin: Type de temps: Peu Nuageux, courts passages sans conséquences. Pluie: Pas de pluie. :19 C. Vent: Est - 5 à 10 km./h. Legere brise, pas de rafale. Apres-midi: Type de temps: Peu Nuageux, courts passages sans conséquences. Pluie: Pas de pluie. : 31 C. Vent: Sud 10 à 20 km./h. Petite brise, pas de rafale. Marseille demain (7/7 1996): Matin: Type de temps: Peu Nuageux, courts passages sans conséquences. Pluie: Pas de pluie. : 15 C. Vent: Variable 5 à 10 km./h. Legere brise, pas de rafale. Vejret i Marseille er for det meste godt, da byen ligger i området Bouches du Rhône. Byen er en af de sydligste byer i Frankrig og er hvert år mål for utallige turister. Jeg har valgt at tage Marseilles temperatur, fordi jeg er en af dem, som hver vinter sidder hjemme og drømmer om de varmere himmelstrøg i Sydfrankrig. Jeg har ikke selv været så langt nede i Frankrig, men jeg håber på engang at kunne komme til at sidde på Olympique Marseilles Stadion en solrig lørdag eller søndag eftermiddag og se de blå/hvide spille et opgør. Som indbyggerne i Marseille siger om deres egen vejrsituation: Il fait beau et il fait chaud! 16

20 Et billede af himlen over Marseille, som ofte er helt skyfri. Apres-midi: Type de temps: Peu Nuageux, courts passages sans conséquences. Pluie: Pas de pluie. : 30 C. Vent: Variable 10 à 20 km./h. Petite brise, pas de rafale. Paris aujourd hui (6/7 1996): Matin: Type de temps: Peu nuageux. Quelques nuages (skyer) élevés (høje). Pluie: Pas de pluie. : 18 C. Vent: Sud-Est. 5 à 10 km./h. Legere brise, pas de rafale. Sådan så vejret ud i nat kl c.e.t. Allerede der, så vejret fornuftigt ud. Gårsdagens Danmark var også vel besøgt af Solen, og det var vist nok et fælles træk for hele Europa igår. Apres-midi: Type de temps: Peu nuageux. Courts passages sans conséquences. Pluie: Pas de pluie. 17

21 : 31 C. Vent: Sud 10 à 20 km./h. Petite brise, pas de rafale. Paris demain (7/7 1996): Matin: Type de temps: Peu nuageux. Arrivée de petits stratus. Pluie: Pas de pluie : 15 C. Vent: Sud 10 à 20 km./h. Petite brise, pas de rafale Apres-midi: Type de temps: Nuages et soleil. Développement de foyers orageux. Pluie: Pas de pluie. : 30 C. Vent: Sud-Est 20 à 30 km./h. Jolie brise, pas de rafale. 18

22 Klokken 6 i morges tog en vejrsatellit dette billede over Europa. Det er kun England og Norden, som er dækket af skyer, og grundlaget for en varm dag i Frankrig findes. Sådan forventer vejrsatellitten, at vejrsituationen vil tage sig ud torsdag kl. 12 middag (midi). Vejret ser stadigt godt ud, men der et sligt skydaække nogle steder, f.eks. det syd/øst-lige Frankrig. Brian Knørr Skov 1.D Årsprøve i fransk: bilag 4 La Suisse Schweiz er på kvadratkilometer og har 6,9 millioner indbyggere. Landet er opdelt i fire regioner med forskellige sprog. Disse er: Tysk, fransk, italiensk og rætoromansk. Ca. 18% af Schweizs indbyggere tilhører den franske del, der naturligvis ligger i den vestlige del af landet mod Frankrig. Som der kan ses på kortet, er der mange vældige søer i Schweiz(herunder er Geneve-søen nederst til venstre nok mest kendt). Landet er dog også meget rigt på alper. 19

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Ny udgave af Formidable 7.-9. klasse

Ny udgave af Formidable 7.-9. klasse Ny udgave af Formidable 7.-9. klasse Français Formidable - fransklærernes foretrukne Formidable er udkommet i en ny udgave Français Formidable som tydeligt afspejler de nye Fælles Mål og de nye mundtlige

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse. Hold:27 Tysk Lærer:Jonas Callesen Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering Uge 31-36 -At blive bevidste om ligheder mellem tysk og andre

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i fransk begyndersprog A! Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Alle film bør være tilgængelig

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Un weekend à Paris. Hjemrejsen: Vi bruger tid til at udveksle oplevelser. Janvier 2011. Chers élèves de la 8éme classe

Un weekend à Paris. Hjemrejsen: Vi bruger tid til at udveksle oplevelser. Janvier 2011. Chers élèves de la 8éme classe Un weekend à Paris Janvier 2011 Chers élèves de la 8éme classe Lundi 16 janvier nous partons pour un grand weekend à Paris. Vous êtes en petit groupe. Vous avez une petite valise, un passeport, un parleur

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt.

Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt. Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013 Klassen: 7 elever. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt. Materialer: Bogsystemet First Choice for

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser.

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser. Å rhus Statsgymnasium Eksamensfolder 2014 I folderen her finder du nogle væsentlige oplysninger om eksamen. Læs den grundigt. Er der noget, du er i tvivl om, spørg da dine faglærere, eller kom ind på kontoret.

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder.

Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder. Tyske løg, Schweizer ost og Franske nyheder. Vi er lige ankommet til camping William i byen Markelfingen helt nede i bunden af Tyskland, vi kigger lige over på Schweiz på den anden side af søen som campingpladsen

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 2 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Pauser Ingen eksaminand må forlade sin plads uden tilladelse fra tilsynsførende.

Pauser Ingen eksaminand må forlade sin plads uden tilladelse fra tilsynsførende. Teknisk Gymnasium, Eksamensreglement (Gælder også TERMINSPRØVER og ÅRSPRØVER, med mindre andet er meddelt) Skolens eksamensansvarlige: Inspektørerne Gisela Tolstoy og Carsten Clausen. Skriftlig eksamen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte til Fotosafari og Medarbejderbytte Arbejdshæftet findes på CD som pdf-fil. Skemaer er vedlagt som wordfiler Denne CD er udgivet af: 2 Arbejdshæfte til Fotosafari og Medarbejderbytte 3 Værktøjer til erfaringsudveksling

Læs mere

Midtvejsberetning fra Tornbjerg: A bientôt Marseille!

Midtvejsberetning fra Tornbjerg: A bientôt Marseille! Midtvejsberetning fra Tornbjerg: A bientôt Marseille! Dramatikstudieretningerne 1.fDr og 2.fDr på Tornbjerg Gymnasium deltager i et 2-årrigt Commeniussamarbejde, som indebærer bidrag til to teaterfestivaler

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse De skriftlige prøver... 1 Fremmøde... 1 Hvad skal du huske at medbringe til skriftlig prøve?... 1 Det må du godt have med til prøven... 1 Det må

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen.

Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen. Eksamensavis HG, HG2, HGV, HGS Til eksaminanderne på Tietgen HG Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen. Det er dit eget ansvar at komme til tiden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin MAJ/JUNI 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Psykologi C Niels Hornborg

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Elevhåndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2015-2016 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Udkast til faget Dansk, modul 1

Udkast til faget Dansk, modul 1 Udkast til faget Dansk, modul 1 Fag Dansk modul 1 Faget formål Formålet med undervisningen i Dansk er at udvikle de studerendes dansksproglige kompetencer ud fra deres forudsætninger, og sætte de studerende

Læs mere