DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1

2 Lars Engberg-Pedersen Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling en harmonisk relation? Solen var ved at gå ned over Nigerflodens vestlige bred. Dagens talrige møder med ikke mindst høje, men også enkelte lave i Mopti og omegn var blevet gennemført nogenlunde efter planen. Nu sad vi fire konsulenter og skuede ud over floden. Freden afslørede intet om det leben, der hele dagen havde karakteriseret Moptis havn, hvor pramme og udhulede træstammer glider rundt mellem hinanden. Det begyndende mørke lagde også en dæmper på det farveorgie, som ikke mindst kvindernes klæder havde skabt i løbet af dagen i mylderet om havnen. Vi koncentrerede os i første omgang om den vidunderligt kolde øl, som en venlig sjæl havde bragt os. Ellers var talelysten foreløbig overskuelig i den lille gruppe af sammenbragte globetrottere. Vi havde i efteråret 2006 fået til opgave at formulere et danskfinansieret program til støtte for landbrugssektoren i Mali, og forskellige politiske kompromiser havde ført os til Mopti-regionen. Den nedgående sol gav åbenbart lederen af vores lille hold inspiration til at begynde en gennemgang af de danske politikker, strategier, principper og prioriteringer, som vi skulle huske at tage højde for i udformningen af støtten til Malis landbrugsudvikling. I hvert fald kastede han sig ud i en del overvejelser om, hvorvidt vores rapport skulle indeholde et afsnit om støtte til indfødte folk. Godt nok er der ikke rigtigt nogle af den slags i Mopti-regionen, men han fornam et politisk pres for på én eller anden måde at inddrage tuaregerne, der lever længere mod nord. Dernæst gik vi over til at diskutere de forskellige tekniske retningslinier, som sektorprogrammet skulle overholde. Samtidig var det oplagt, at vi så vidt muligt skulle basere os på Malis politikker, regler og procedurer. Nogle af disse var ikke så veludviklede, som man kunne ønske, og andre gik ikke helt i den samme retning som de danske retningslinier. Endelig var vi ved at danne os et overblik over antallet af donorer i landbrugssektoren såvel nationalt som i Mopti-regionen, for programmet skulle af gode grunde harmoniseres med de eksisterende aktiviteter. Alene i Mopti- DEN NY VERDEN 2007:3 Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling 45

3 DEN NY VERDEN 2007:3 Lars Engberg-Pedersen 46 regionen var der flere end en snes væsentlige projekter og programmer i landbrugssektoren. Det var ikke entydigt, at Niger-flodens fred ville forplante sig til vore hoveder den aften. Én af de udhulede stammer gled forbi og dens fører spurgte, om vi ikke ville sejles tilbage til hotellet helst for 20 kr., men 2 kr. var også ok. Vi slog til. I denne artikel forsøger jeg at demonstrere vanskelighederne ved at forene 1) et stort antal danske målsætninger og strategier, 2) konkret udviklingsbistand og 3) en harmoniseringsdagsorden. Argumentet er, at Danmark må nedbringe antallet af målsætninger og strategier for at kunne levere effektiv bistand og for at kunne leve op til Paris-erklæringen. Argumentet er imidlertid også, at dette ikke er særligt sandsynligt, da de mange målsætninger og strategier er resultatet af indenrigspolitiske processer, som det kræver meget mod at gå op imod, fordi de er med til at sikre den danske opbakning bag bistanden. Artiklen gennemgår først de forskellige politikker og retningslinier, der styrer dansk udviklingsbistand. Derefter diskuterer jeg en række årsager til de mange målsætninger i bistanden. Politikker, strategier, principper og prioriteringer Inden vores afrejse til Mali konsulterede vi selvfølgelig Danidas hjemmeside, hvor der findes en udmærket oversigt over de politikker og retningslinier, der skal styre dansk udviklingsbistand. Her sondres der mellem de overordnede politikker, politikker og strategier, ledelsesredskaber og tekniske retningslinier. Ledelsesredskaberne drejer sig hovedsageligt om Udenrigsministeriets og ambassadernes arbejde, og de var derfor ikke relevante for os. De tre andre kategorier var derimod. Vi tog dem én ad gangen. Overordnede politikker Af disse er der dels Partnerskab 2000, der som et grundlæggende dokument udstikker rammerne for dansk bistand, dels regeringens årlige såkaldte prioriteter. Partnerskab 2000 har fattigdomsbekæmpelse som sin overordnede målsætning. Den skal opnås gennem bæredygtige udviklingsprocesser og økonomisk vækst, der kommer de fattige til gode. Centralt i dokumentet er også partnerskabstilgangen, hvor tanken er, at Danmark skal indgå i dialog med forskellige institutioner og grupper i modtagerlandene og så støtte dem, hvis arbejde tilgodeser de fattige. Dokumentet lægger vægt på de gensidige forpligtelser i partnerskabet,

4 det langsigtede samarbejde, udviklingen af tillid mellem partnerne og et fleksibelt samarbejde tilpasset modtagernes særlige vilkår. Pudsigt nok står der intet om begrebet ejerskab, der nu har stor betydning inden for udviklingsbistand og som baserer sig på det argument, at udviklingsprocesser ikke kan skabes udefra, men nødvendigvis må drives frem af dem, der har behov for dem. Dette argument, der står centralt i Paris-erklæringen, er typisk hovedbegrundelsen for at benytte en partnerskabstilgang. Videre stadfæster Partnerskab 2000 tre tværgående hensyn, som skal sætte deres præg på al dansk bistand. Det drejer sig om kvinders og mænds lige deltagelse i udviklingen, hensyn til miljøet og fremme af demokrati og menneskerettigheder. De tværgående hensyn opfattes dels som væsentlige udviklingspolitiske målsætninger i sig selv, dels som centrale elementer i fattigdomsbekæmpelsen. Arbejdet for at nå den overordnede målsætning om at reducere fattigdommen skal således i høj grad farves af hensynene til ligestilling, miljø samt demokrati og menneskerettigheder. Derudover peger dokumentet på fi re prioriterede temaer, som dansk udviklingsbistand særligt skal fokusere på. Hvordan disse temaer adskiller sig fra de tværgående hensyn, fremgår ikke klart, men dokumentets organisering antyder, at de ikke er helt så væsentlige som hensynene. Temaerne omfatter globalisering og international integration, forebyggelse af voldelige konflikter, børn og unge og endelig hiv/aids. For hvert af disse temaer og for hvert af de tre tværgående hensyn identificerer Partnerskab 2000 mellem 6 og 13 specifi kke aktiviteter, som skal igangsættes eller forstærkes. Fra 2003 og fremefter har regeringen årligt fremlagt sit bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand for de efterfølgende fem år. Inden da udgav regeringen i 2002 en redegørelse for sin gennemgang af udviklingsog miljøsamarbejdet i udviklingslandene og i 2003 et dokument om Danmarks internationale indsats. Sidstnævnte sætter udviklingsbistanden ind i en ny sammenhæng. I Danmarks internationale indsats fra 2003 placeres udviklings bistanden således utvetydigt under udenrigspolitikken: Det er afgørende for gennemslagskraften af den internationale indsats, at alle de udenrigspolitiske instrumenter sammentænkes, og at ressourcerne fokuseres på de højest prioriterede områder. [ ] Regeringen vil tage et opgør med kassetænkningen på det internationale område og tilpasse den danske internationale indsats i lyset af de markante ændringer i det internationale samfund. (s. 4) Det gøres gennem et fokus på fire bærende temaer for den internationale indsats: Europæisk udvikling, miljø og demokrati, International stabilitet, demokratisering, flygtninge og kampen mod terror, DEN NY VERDEN 2007:3 Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling 47

5 DEN NY VERDEN 2007:3 Lars Engberg-Pedersen Social og økonomisk udvikling og Globalt miljø. Målsætningen om fattigdomsbekæmpelse findes i temaet om social og økonomisk udvikling og er nu sideordnet, hvis ikke underordnet, andre målsætninger. En oversigt over regeringens årlige bud på udviklingspolitiske prioriteter følger i Tabel 1. Oversigten er behæftet med visse metodiske vanskeligheder. For det første er der ikke en klar skillelinie mellem venstre kolonnes forskellige temaer, som dokumenterne identificerer som prioriteter. Nogle ligger tæt op ad hinanden (f.eks. social og økonomisk udvikling og fremme af FNs 2015-mål), mens andre er af forskellig karakter (f.eks. er der temaer om såvel form som indhold af bistanden). For det andet er stort set samtlige temaer nævnt alle årene, men nogle trækkes mere frem end andre de enkelte år. Oversigten afspejler således en fortolkning af dokumenterne, der især i 2004 og 2005 er mindre klare i prioriteringerne. Tabel 1. Oversigt over regeringens årlige bud på udviklingspolitiske prioriteter Temaer Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme Regeringens prioriteter x x x x x x x x x x Flygtninge, nødhjælp og nærområder x x x x x Miljø x x x x x Social og økonomisk udvikling x x x x Bedre bistand fokusering og effektivisering x x x x x Fokus på Afrika x x Det arabiske initiativ x x Hiv/aids x x Den private sektor Fremme af FNs 2015-mål Klima x x x x 48 Kvinders rolle i udvikling x x Migration x

6 En række konklusioner kan drages på basis af oversigten. For det første kombinerer dokumenterne en høj grad af kontinuitet med visse årlige nyorienteringer. Mange temaer er sikre gengangere fra år til år. Bortset fra en enkelt interessant afvigelse i 2007 gælder det, at de seks første temaer i tabellen prioriteres højt og konsekvent. Denne del af dokumenterne er i god overensstemmelse med det udenrigspolitiske rammedokument fra Dog står der i 2007-dokumentet ikke meget om social og økonomisk udvikling, som tidligere har været synonymt med Partnerskab 2000s fokus på fattigdomsbekæmpelse. Om dette er udtryk for en grundlæggende nyorientering af udviklingspolitikken, fremgår ikke. Tabellens otte nederste temaer optræder med større eller mindre vægt de enkelte år. De optræder således som nye eller særskilte prioriteter. I dokumenterne fra 2006 og 2007 udstikkes hvert år tre særlige prioriteter (god regeringsførelse; kvinder; og hiv/aids i 2006 og klima, energi og miljø; migration og udvikling; og stabilitet og demokrati i 2007). Nogle af disse hænger tæt sammen med de seks næsten sikre gengangere, men får her en ny vinkling. For det andet viser oversigten, at regeringen opererer med en ganske omfangsrig mængde af prioriteter. Hierarkiet mellem disse er ikke entydig, og de seneste års praksis med at fremhæve tre prioriteter gør ikke nødvendigvis sagen lettere, da de i hvert fald ikke medfører en nedprioritering af de fem-seks gennemgående prioriteter. Et eksempel fra 2007-dokumentet demonstrerer problematikken: I et kapitel om ulighedens geografi og temaer lægges der vægt på Afrika som tyngdepunkt for de udviklingspolitiske prioriteter. (s. 6) Længere nede på samme side hedder det: At der fokuseres på det afrikanske kontinents udfordringer og muligheder betyder ikke, at blikket vendes bort fra andre verdensdele og andre regioner. Det er således ikke muligt at finde udmeldinger om temaer, der nedprioriteres. Tværtimod hedder det typisk hvert år om tidligere særlige prioriteter, at de fortsat spiller en meget væsentlig rolle, selv om andre prioriteter nu trækkes mere frem. Tabellens 14 mere eller mindre adskilte temaer må således alle opfattes som centrale i dansk udviklingspolitik. For det tredje omtales prioriteterne gennemgående som universelle. Der lægges ikke vægt på, at et modtagerlands specifi kke situation skal være afgørende for eller påvirke de danske prioriteter i samarbejdet med det pågældende land. Det er imidlertid en meget klar pointe i Partnerskab 2000, at partnerskabstilgangen nødvendiggør et samarbejde, der indrettes efter det enkelte lands særlige vilkår. Begrebet partnerskab bruges i regeringens udviklingspolitiske prioriteter ikke mindst om et forpligtende noget for noget-forhold mellem rige og fattige lande. For det fjerde kan man konstatere, at regeringens udviklingspolitiske prioriteter sidst omtalte Partnerskab 2000 i dokumentet fra Siden da er der ikke blevet refereret til denne strategi, men den figurerer stadig DEN NY VERDEN 2007:3 Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling 49

7 DEN NY VERDEN 2007:3 Lars Engberg-Pedersen på den nævnte hjemmeside som den overordnede politiske ramme for udviklingsbistanden. Det er således heller ikke klart, hvordan prioriteringen er mellem Partnerskab 2000s tre tværgående hensyn og fi re prioriterede temaer og regeringens sammenlagt 14 prioriteter. Samtidig synes sammenhængen med det udenrigspolitiske rammedokument, Danmarks internationale indsats, fra 2003 at blive svagere. De tre særligt fremhævede prioriteter i 2006 er således meget bistandspolitiske, og selv om prioriteterne i 2007 omfatter globale emner som klima, migration og stabilitet, behandles disse kun i begrænset omfang i sammenhæng med andre politikinstrumenter end det bistandspolitiske. Den kassetænkning, som der blev gjort op med i 2003, synes derfor stadig at præge bistandspolitikken. Politikker og strategier Som gode konsulenter satte vi os inden afrejsen til Mali først ind i de overordnede politikker for dansk udviklingsbistand og undersøgte derefter de mere afgrænsede politikker og strategier, som er relevante for formuleringen af et landbrugssektorprogram. Vi klikkede derfor ind under overskriften Politikker og strategier, hvor der ligger 21 indgange til specifi kke emner såvel som bistandsformer (se boks). Ved en nærmere gennemgang viste det sig, at en af disse indgange indeholdt principper og retningslinier, som vi skulle tage højde for i udviklingen af støtten til landbrugssektoren i Mali. De første fem indgange om modaliteter (bistandsformer), tværgående hensyn, prioriterede temaer, landespecifi kke og regionale strategier og sektorprogrammer var relativt oplagte, men der viste sig også at være væsentlige retningslinier at hente under en række af de øvrige indgange. Her er nogle eksempler: I retningslinierne for indkøb (indgang 8) hedder det: I forberedelsen af alle program- og projektaftaler skal partnerens eksisterende kapacitet og procedurer for indkøb vurderes, og det skal afklares om disse skal styrkes. (s. 4) Af handlingsprogrammet for erhvervsudvikling (indgang 15) fremgår det: I forbindelse med formuleringen af nye landbrugssektorprogrammer vil en stor del af støtten derfor blive orienteret mod den private sektor. (s. 28) I strategien for handel, vækst og udvikling (indgang 14) findes der også en retningslinie for landbrugsstøtte: Landbrugssektorprogrammer vil blive brugt som udgangspunkt til at identificere og sætte ind mod de faktorer, som begrænser sektorens udvikling hvad angår de politiske rammer for sektoren, adgang til finansiering, bedre viden og teknologi samt bedre infrastruktur. (s. 46) 50 I den danske handlingsplan for klima og udvikling (indgang 9) opstilles en række grundlæggende principper, herunder at identificere klima-

8 Politikker og strategier Følgende indgange til emner og bistandsformer fi ndes under overskriften Politikker og strategier på hjemmesiden um.dk/en. Nogle af indgangene (f.eks. tværgående hensyn og prioriterede temaer) dækker over flere emner. Alle er styrende for den danske udviklingsbistand og skal anvendes, når det er relevant. 1. Modaliteter (bistandsformer) 2. Tværgående hensyn 3. Prioriterede temaer 4. Landespecifi kke og regionale strategier 5. Sektorpolitikker og god praksis-papirer 6. Politikker for det multilaterale samarbejde 7. Korruption 8. Indkøb 9. Klima og udvikling 10. Teknisk assistance 11. Civilsamfundet 12. Oprindelige folk 13. Kultur 14. Handel og udvikling 15. Erhvervsudvikling 16. Nødhjælp og humanitær bistand 17. Nærområdeinitiativet 18. Naboskabsprogrammet 19. Seksuel og reproduktiv sundhed 20. Evaluering 21. Minerydning DEN NY VERDEN 2007:3 Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling 51

9 DEN NY VERDEN 2007:3 Lars Engberg-Pedersen 52 forandringsemner, når sektorprogrammer og -komponenter designes og gennemgås. Hovedsektorer er vand, landbrug, sundhed, infrastruktur/ transport, miljø, energi og uddannelse. (s. 38) I strategien og retningslinierne for kultur og udvikling (indgang 13) præciseres det: Forberedelsen, implementeringen og evalueringen af sektorprogrammer skal gøre større brug af fremadrettede analyser af den kulturelle dimension, når fattigdomssituationen, kønsaspektet, miljø og menneskerettigheder kortlægges. Og videre: Sektorprogrammer og andet bilateralt samarbejde skal tage højde for og forsøge at modarbejde udtrykte såvel som skjulte kulturelle, etniske og religiøse konflikter gennem opbygningen af større gensidig respekt og forståelse. (s. 12) I strategien for støtte til oprindelige folk (indgang 12) siges det, at sektorprogramstøtte skal om muligt designes med tilstrækkelig fleksibilitet for at muliggøre oprindelige folks fulde deltagelse i identifi kationen, designet og implementeringen af konkrete interventioner. (s. 22) Sammenlagt gav det en ganske overvældende mængde hensyn og principper, som skulle indopereres i det nye landbrugssektorprogram. Ud over at målsætningen om fattigdomsbekæmpelse og de tre tværgående hensyn ifølge Partnerskab 2000 er højere prioriteret end de øvrige politikker og strategier, er det ikke let at gennemskue, hvad der er mere vigtigt end andet. Da det ikke er muligt at fokusere samtidigt på forskellige temaer, bliver det let tilfældigheder (f.eks. konsulenternes erfaringer), der afgør programformuleringens fokus. Derudover er der ikke nødvendigvis indbyrdes harmoni mellem de forskellige politikker og strategier. F.eks. lægger handlingsprogrammet for erhvervsudvikling vægt på den private sektor, mens strategien for handel, vækst og udvikling fremhæver de nationale politikker, infrastruktur og andre typisk offentligt etablerede rammebetingelser, jf. citaterne ovenfor. Sådanne modsætninger kan og skal næppe løses gennem yderligere retningslinier, men bør i stedet behandles i den konkrete sammenhæng, hvor de opstår. Denne opmærksomhed på den lokale kontekst er om ikke glemt i de forskellige politikker og strategier, så dog ikke fremhævet som en grundlæggende præmis. Tekniske retningslinier Under denne overskrift er der 17 indgange, hvoraf de fem var relevante for formuleringen af landbrugssektorprogrammet. Først og fremmest er Retningslinierne for programadministration et centralt dokument, der skildrer, hvordan beskrivelsen af sektorprogrammet skal se ud. Selv om dokumentet gang på gang understreger, at beskrivelsen af et sektorprogram skal indgå i modtagerlandets nationale politikker og hænge sammen med andre donorfinansierede aktiviteter, er det ganske detaljeret med hensyn til indhold og struktur af programbeskrivelsen. Da man som konsulent

10 jo gerne skal levere, hvad opdragsgiveren ønsker, bliver dette dokument let meget styrende for arbejdet. De fire øvrige tekniske retningslinier af betydning for vores arbejde omhandlede kapacitetsopbygning, finansiel administration, indskrivning af støtten i modtagerlandets budget og den logiske ramme for projekt- og programstøtte. Alle sammen væsentlige dokumenter, der hjælper konsulenten, men også styrer hendes arbejde i bestemte retninger. Hvor meget harmonisering kan man forvente? Paris-erklæringen kræver indbyrdes harmonisering af donorerne og tilpasning af tilgange og aktiviteter i forhold til modtagerlandenes politikker. Det siger sig selv, at det ovenfor beskrevne system af overordnede målsætninger og prioriteter, politikker, strategier og retningslinier taget på ordet ikke er foreneligt med denne harmoniseringsdagsorden. Den første tanke, man gør sig, er derfor, at når Danmark har skrevet under på Paris-erklæringen, må dette system ændres. Der må lægges meget større vægt på, at udviklingsbistand først og fremmest skal tage udgangspunkt i den lokale sammenhæng, at bistanden skal arbejde med et meget langsigtet perspektiv, og at den fra dansk side kun skal styres af meget få målsætninger og principper. Partnerskab 2000 er stærkt inde på de to første af disse tre pointer, mens den sidstnævnte er fraværende. Man kan spørge, hvorfor det har været nødvendigt at udvikle den myriade af politikker, strategier og prioriteter for dansk udviklingsbistand? Da det jo næppe er modtagerlandene, der har efterspurgt en dansk position på så mange forskellige områder, bliver det oplagt at anskue spørgsmålet i et indenrigspolitisk perspektiv. Udvikling er som bekendt en meget omfattende størrelse, der ikke let afgrænses til noget håndterbart. Enhver mere eller mindre marginaliseret gruppe kan med stor legitimitet hævde, at der netop skal gøres noget for dem. Ligeledes er det så godt som umuligt at afvise nogen side af tilværelsen (uddannelse, politik, kultur, osv.) som irrelevant for udvikling. Interesseorganisationer eller politikere med ambition om at øve indflydelse på udviklingsbistanden har således overordentligt gode vilkår for at komme igennem med deres budskab. Hvilken udviklingsminister vil hævde, at f.eks. de handicappede er ligegyldige for udvikling? Bare at skrive denne sætning kan jo opfattes som chauvinisme og ufølsomhed. Den første årsag til de mange politikker og strategier ligger således i udviklingsbistandens natur, der ikke udelukker nogen side af tilværelsen. En anden årsag er, at de, der skal bruge bistanden til deres udvikling, har så ringe indflydelse på den. Det er dem med pengene og ikke dem med behovene, der bestemmer. Da dem med pengene lever i en bestemt DEN NY VERDEN 2007:3 Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling 53

11 DEN NY VERDEN 2007:3 Lars Engberg-Pedersen 54 samfundsmodel, bliver det denne models værdier og mål, der kommer til at bestemme udviklingsbistanden, hvilket set i et udviklingsperspektiv ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt eller effektivt. Udviklingsminister Ulla Tørnæs var inde på noget af dette på et debatmøde d. 11. oktober 2005, da hun sagde: Et tredje dilemma, vi står overfor, er relateret til balancegangen mellem vores egne prioriteter og modtagerlandenes prioriteter. For er der en ting, vi ved i dag, så er det, at bistand virker langt bedst, hvis landene selv tager ejerskab. Dilemmaet består i, at det kan betyde, at vi i nogle tilfælde må give afkald på nogle af vores egne prioriteter. Det er ikke muligt her og nu at gennemføre en dansk velfærdsstat med danske samfundsnormer i Afrika hvor gerne vi end ville. Skønt Ulla Tørnæs her åbner døren for den mulighed at give afkald på nogle af de danske prioriteter, har hun senere i sin weblog om ny Afrikastrategi udtalt (d. 1. juni 2007): Behovet for at have en bistandspolitik er ikke forsvundet, fordi vi fra donorernes side er enige om at lægge os op ad landenes egne fattigdomsstrategier. For vi vælger selv, hvilke dele af fattigdomsstrategierne vi gerne vil finansiere og ikke mindst, hvilke lande vi gerne vil støtte i deres fattigdomsbekæmpelse. For det er ikke i alle lande, at viljen til udvikling er lige stærkt til stede. Vi har en vigtig mulighed for at påvirke gennem dialog og samarbejde, og den skal vi udnytte. Udviklingsministeren undgår i disse synspunkter at gå nærmere ind på, hvor skillelinien går. Hvor mange og hvilke danske målsætninger skal bistanden forfølge, hvis det sker på bekostning af modtagerlandenes behov og politikker? En tredje årsag til de mange danske politikker og strategier for udviklingsbistanden har sikkert at gøre med den stigende sammenhæng mellem bistanden og andre politikområder som udenrigs-, sikkerheds-, handels- og klimapolitik. Nogle vil kalde dette en politisering af bistanden, men det er på den anden side noget jomfrunalsk at forestille sig udviklingspolitikken som et isoleret domæne upåvirket af den globalisering, der finder sted på andre politikområder. Ikke desto mindre kan man spørge, om denne tendens nødvendiggør en strategiudvikling på snart sagt et hvilket som helst område. Ser man bort fra uforeneligheden mellem harmoniseringsdagsordenen og de mange danske politikker og strategier, er der både godt og skidt at sige om de sidstnævnte. For modtagerlandene er det ikke i sig selv dårligt, at donorlandene har klare prioriteter og målsætninger. Det afklarer relationen i partner skabet, således at modtagerlandene ved, hvad de kan forvente sig fra en given donor. Derudover har politikkerne og strategierne den

12 fordel, at de bidrager til at skabe opbakning bag udviklingsbistanden i Danmark. Da det er en meget ringe andel af danskerne, der mener, at fattige mennesker i fattige lande har en grundlæggende ret til en andel af de danske skattekroner, er det vigtigt, at bistanden udformes på en måde, så den har danskernes opbakning. Dertil kan politikker og strategier baseret på danskernes forestilling om det danske samfunds fortrinlige værdier bidrage. På den negative side gælder det, at de mange politikker og prioriteter komplicerer og sommetider svækker det konkrete udviklingsarbejde. Det hænder således, at en irrelevant dansk strategi sætter sit præg på specifikke aktiviteter, fordi hensynet til dansk indenrigspolitik kræver det. De talrige politikker virker desuden umyndiggørende på modtagerne. Det er ikke befordrende for deres engagement og dynamik, at fremmede i et fjernt land vil styre deres udvikling ned i den mindste detalje. Alt i alt er det svært såvel i forhold til Paris-erklæringen som ud fra et udviklingsmæssigt perspektiv at forsvare de utallige danske målsætninger, hensyn, prioriteter, politikker og strategier for udviklings bistanden. De kan i bund og grund kun forklares ud fra indenrigspolitiske hensyn, der typisk vejer tungere end spørgsmål om bistandens effektivitet. Så længe det danske samfund baserer sit internationale engagement på en forståelse af egne værdier som centrale for andres udviklingsproces, er det svært at forestille sig den nødvendige politiske opbakning bag en alvorlig reduktion i antallet af politikker og strategier for dansk udviklingsbistand. Danmark skal naturligvis fortsat forfølge nogle få centrale målsætninger, men derudover burde bistanden tage maksimalt afsæt i modtagerlandenes vilkår og politikker. 1 På vej tilbage til hotellet i den udhulede træstamme kom vi til at tale om Danidas vanskelige arbejdsvilkår. På den ene side skal organisationen efterleve de krav og ønsker, som politikere og foreninger i Danmark stiller til bistanden. På den anden side skal den levere det maksimalt mulige bidrag til udvikling og fattigdomsbekæmpelse med de midler, der er til rådighed. Selv om der ikke altid er en modsætning mellem disse to hensyn, er der så langt fra altid den skønneste harmoni. Til den ambivalente relation har nu føjet sig Paris-erklæringen med dens krav om harmonisering og tilpasning. Set fra Danidas synsvinkel er denne erklæring en politisk uomgængelighed, som må inkorporeres i udviklingsbistanden. Vi kom derfor til at tænke på det organisationsteoretiske synspunkt, at moderne organisationer er tvunget til at foretage en afkobling mellem facaden og maskinrummet. Det er simpelt hen umuligt i realiteten at leve op til alt det, som man bliver nødt til at hævde for at bevare den legitimitet, der spiller en større og større rolle DEN NY VERDEN 2007:3 Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling 55

13 DEN NY VERDEN 2007:3 Lars Engberg-Pedersen for organisationerne. Gør man troligt, hvad man lover, vil resultatet blive så pauvert, at legitimiteten af den grund smuldrer. Mørket var faldet på. Vi satte vores lid til en ny dags begyndelse. Litteratur Lars Engberg-Pedersen er projektforsker på DIIS Alle dokumenter omtalt i artiklen er at finde på 56

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden,

diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden, Tale af udviklingsminister Søren Pind til debatarrangement om dansk-svensk udviklingspolitik i forandring, Stockholm den 3. marts 2011 Kun det talte ord gælder Det er en fornøjelse for mig at være her

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS 2012:01 DIIS REPORT DIIS REPORT DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS REPORT 2012:01 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling DA SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling 1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed Hvilke

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 DEN NY VERDEN 2008:3 Kolofon Faglig redaktion på dette nummer: Lars Engberg-Pedersen Ansvarshavende redaktør: Jesper Linell Layout: Allan Lind Jørgensen

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

Anbefalinger erfaringer & prioriteter

Anbefalinger erfaringer & prioriteter Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger erfaringer & prioriteter marked civilsamfund stat Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger,

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side 4 4.1. Sårbarhed Side

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Udkast til spørgeskema om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Version af 20.01.2015 Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um. Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere