DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1

2 Lars Engberg-Pedersen Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling en harmonisk relation? Solen var ved at gå ned over Nigerflodens vestlige bred. Dagens talrige møder med ikke mindst høje, men også enkelte lave i Mopti og omegn var blevet gennemført nogenlunde efter planen. Nu sad vi fire konsulenter og skuede ud over floden. Freden afslørede intet om det leben, der hele dagen havde karakteriseret Moptis havn, hvor pramme og udhulede træstammer glider rundt mellem hinanden. Det begyndende mørke lagde også en dæmper på det farveorgie, som ikke mindst kvindernes klæder havde skabt i løbet af dagen i mylderet om havnen. Vi koncentrerede os i første omgang om den vidunderligt kolde øl, som en venlig sjæl havde bragt os. Ellers var talelysten foreløbig overskuelig i den lille gruppe af sammenbragte globetrottere. Vi havde i efteråret 2006 fået til opgave at formulere et danskfinansieret program til støtte for landbrugssektoren i Mali, og forskellige politiske kompromiser havde ført os til Mopti-regionen. Den nedgående sol gav åbenbart lederen af vores lille hold inspiration til at begynde en gennemgang af de danske politikker, strategier, principper og prioriteringer, som vi skulle huske at tage højde for i udformningen af støtten til Malis landbrugsudvikling. I hvert fald kastede han sig ud i en del overvejelser om, hvorvidt vores rapport skulle indeholde et afsnit om støtte til indfødte folk. Godt nok er der ikke rigtigt nogle af den slags i Mopti-regionen, men han fornam et politisk pres for på én eller anden måde at inddrage tuaregerne, der lever længere mod nord. Dernæst gik vi over til at diskutere de forskellige tekniske retningslinier, som sektorprogrammet skulle overholde. Samtidig var det oplagt, at vi så vidt muligt skulle basere os på Malis politikker, regler og procedurer. Nogle af disse var ikke så veludviklede, som man kunne ønske, og andre gik ikke helt i den samme retning som de danske retningslinier. Endelig var vi ved at danne os et overblik over antallet af donorer i landbrugssektoren såvel nationalt som i Mopti-regionen, for programmet skulle af gode grunde harmoniseres med de eksisterende aktiviteter. Alene i Mopti- DEN NY VERDEN 2007:3 Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling 45

3 DEN NY VERDEN 2007:3 Lars Engberg-Pedersen 46 regionen var der flere end en snes væsentlige projekter og programmer i landbrugssektoren. Det var ikke entydigt, at Niger-flodens fred ville forplante sig til vore hoveder den aften. Én af de udhulede stammer gled forbi og dens fører spurgte, om vi ikke ville sejles tilbage til hotellet helst for 20 kr., men 2 kr. var også ok. Vi slog til. I denne artikel forsøger jeg at demonstrere vanskelighederne ved at forene 1) et stort antal danske målsætninger og strategier, 2) konkret udviklingsbistand og 3) en harmoniseringsdagsorden. Argumentet er, at Danmark må nedbringe antallet af målsætninger og strategier for at kunne levere effektiv bistand og for at kunne leve op til Paris-erklæringen. Argumentet er imidlertid også, at dette ikke er særligt sandsynligt, da de mange målsætninger og strategier er resultatet af indenrigspolitiske processer, som det kræver meget mod at gå op imod, fordi de er med til at sikre den danske opbakning bag bistanden. Artiklen gennemgår først de forskellige politikker og retningslinier, der styrer dansk udviklingsbistand. Derefter diskuterer jeg en række årsager til de mange målsætninger i bistanden. Politikker, strategier, principper og prioriteringer Inden vores afrejse til Mali konsulterede vi selvfølgelig Danidas hjemmeside, hvor der findes en udmærket oversigt over de politikker og retningslinier, der skal styre dansk udviklingsbistand. Her sondres der mellem de overordnede politikker, politikker og strategier, ledelsesredskaber og tekniske retningslinier. Ledelsesredskaberne drejer sig hovedsageligt om Udenrigsministeriets og ambassadernes arbejde, og de var derfor ikke relevante for os. De tre andre kategorier var derimod. Vi tog dem én ad gangen. Overordnede politikker Af disse er der dels Partnerskab 2000, der som et grundlæggende dokument udstikker rammerne for dansk bistand, dels regeringens årlige såkaldte prioriteter. Partnerskab 2000 har fattigdomsbekæmpelse som sin overordnede målsætning. Den skal opnås gennem bæredygtige udviklingsprocesser og økonomisk vækst, der kommer de fattige til gode. Centralt i dokumentet er også partnerskabstilgangen, hvor tanken er, at Danmark skal indgå i dialog med forskellige institutioner og grupper i modtagerlandene og så støtte dem, hvis arbejde tilgodeser de fattige. Dokumentet lægger vægt på de gensidige forpligtelser i partnerskabet,

4 det langsigtede samarbejde, udviklingen af tillid mellem partnerne og et fleksibelt samarbejde tilpasset modtagernes særlige vilkår. Pudsigt nok står der intet om begrebet ejerskab, der nu har stor betydning inden for udviklingsbistand og som baserer sig på det argument, at udviklingsprocesser ikke kan skabes udefra, men nødvendigvis må drives frem af dem, der har behov for dem. Dette argument, der står centralt i Paris-erklæringen, er typisk hovedbegrundelsen for at benytte en partnerskabstilgang. Videre stadfæster Partnerskab 2000 tre tværgående hensyn, som skal sætte deres præg på al dansk bistand. Det drejer sig om kvinders og mænds lige deltagelse i udviklingen, hensyn til miljøet og fremme af demokrati og menneskerettigheder. De tværgående hensyn opfattes dels som væsentlige udviklingspolitiske målsætninger i sig selv, dels som centrale elementer i fattigdomsbekæmpelsen. Arbejdet for at nå den overordnede målsætning om at reducere fattigdommen skal således i høj grad farves af hensynene til ligestilling, miljø samt demokrati og menneskerettigheder. Derudover peger dokumentet på fi re prioriterede temaer, som dansk udviklingsbistand særligt skal fokusere på. Hvordan disse temaer adskiller sig fra de tværgående hensyn, fremgår ikke klart, men dokumentets organisering antyder, at de ikke er helt så væsentlige som hensynene. Temaerne omfatter globalisering og international integration, forebyggelse af voldelige konflikter, børn og unge og endelig hiv/aids. For hvert af disse temaer og for hvert af de tre tværgående hensyn identificerer Partnerskab 2000 mellem 6 og 13 specifi kke aktiviteter, som skal igangsættes eller forstærkes. Fra 2003 og fremefter har regeringen årligt fremlagt sit bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand for de efterfølgende fem år. Inden da udgav regeringen i 2002 en redegørelse for sin gennemgang af udviklingsog miljøsamarbejdet i udviklingslandene og i 2003 et dokument om Danmarks internationale indsats. Sidstnævnte sætter udviklingsbistanden ind i en ny sammenhæng. I Danmarks internationale indsats fra 2003 placeres udviklings bistanden således utvetydigt under udenrigspolitikken: Det er afgørende for gennemslagskraften af den internationale indsats, at alle de udenrigspolitiske instrumenter sammentænkes, og at ressourcerne fokuseres på de højest prioriterede områder. [ ] Regeringen vil tage et opgør med kassetænkningen på det internationale område og tilpasse den danske internationale indsats i lyset af de markante ændringer i det internationale samfund. (s. 4) Det gøres gennem et fokus på fire bærende temaer for den internationale indsats: Europæisk udvikling, miljø og demokrati, International stabilitet, demokratisering, flygtninge og kampen mod terror, DEN NY VERDEN 2007:3 Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling 47

5 DEN NY VERDEN 2007:3 Lars Engberg-Pedersen Social og økonomisk udvikling og Globalt miljø. Målsætningen om fattigdomsbekæmpelse findes i temaet om social og økonomisk udvikling og er nu sideordnet, hvis ikke underordnet, andre målsætninger. En oversigt over regeringens årlige bud på udviklingspolitiske prioriteter følger i Tabel 1. Oversigten er behæftet med visse metodiske vanskeligheder. For det første er der ikke en klar skillelinie mellem venstre kolonnes forskellige temaer, som dokumenterne identificerer som prioriteter. Nogle ligger tæt op ad hinanden (f.eks. social og økonomisk udvikling og fremme af FNs 2015-mål), mens andre er af forskellig karakter (f.eks. er der temaer om såvel form som indhold af bistanden). For det andet er stort set samtlige temaer nævnt alle årene, men nogle trækkes mere frem end andre de enkelte år. Oversigten afspejler således en fortolkning af dokumenterne, der især i 2004 og 2005 er mindre klare i prioriteringerne. Tabel 1. Oversigt over regeringens årlige bud på udviklingspolitiske prioriteter Temaer Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme Regeringens prioriteter x x x x x x x x x x Flygtninge, nødhjælp og nærområder x x x x x Miljø x x x x x Social og økonomisk udvikling x x x x Bedre bistand fokusering og effektivisering x x x x x Fokus på Afrika x x Det arabiske initiativ x x Hiv/aids x x Den private sektor Fremme af FNs 2015-mål Klima x x x x 48 Kvinders rolle i udvikling x x Migration x

6 En række konklusioner kan drages på basis af oversigten. For det første kombinerer dokumenterne en høj grad af kontinuitet med visse årlige nyorienteringer. Mange temaer er sikre gengangere fra år til år. Bortset fra en enkelt interessant afvigelse i 2007 gælder det, at de seks første temaer i tabellen prioriteres højt og konsekvent. Denne del af dokumenterne er i god overensstemmelse med det udenrigspolitiske rammedokument fra Dog står der i 2007-dokumentet ikke meget om social og økonomisk udvikling, som tidligere har været synonymt med Partnerskab 2000s fokus på fattigdomsbekæmpelse. Om dette er udtryk for en grundlæggende nyorientering af udviklingspolitikken, fremgår ikke. Tabellens otte nederste temaer optræder med større eller mindre vægt de enkelte år. De optræder således som nye eller særskilte prioriteter. I dokumenterne fra 2006 og 2007 udstikkes hvert år tre særlige prioriteter (god regeringsførelse; kvinder; og hiv/aids i 2006 og klima, energi og miljø; migration og udvikling; og stabilitet og demokrati i 2007). Nogle af disse hænger tæt sammen med de seks næsten sikre gengangere, men får her en ny vinkling. For det andet viser oversigten, at regeringen opererer med en ganske omfangsrig mængde af prioriteter. Hierarkiet mellem disse er ikke entydig, og de seneste års praksis med at fremhæve tre prioriteter gør ikke nødvendigvis sagen lettere, da de i hvert fald ikke medfører en nedprioritering af de fem-seks gennemgående prioriteter. Et eksempel fra 2007-dokumentet demonstrerer problematikken: I et kapitel om ulighedens geografi og temaer lægges der vægt på Afrika som tyngdepunkt for de udviklingspolitiske prioriteter. (s. 6) Længere nede på samme side hedder det: At der fokuseres på det afrikanske kontinents udfordringer og muligheder betyder ikke, at blikket vendes bort fra andre verdensdele og andre regioner. Det er således ikke muligt at finde udmeldinger om temaer, der nedprioriteres. Tværtimod hedder det typisk hvert år om tidligere særlige prioriteter, at de fortsat spiller en meget væsentlig rolle, selv om andre prioriteter nu trækkes mere frem. Tabellens 14 mere eller mindre adskilte temaer må således alle opfattes som centrale i dansk udviklingspolitik. For det tredje omtales prioriteterne gennemgående som universelle. Der lægges ikke vægt på, at et modtagerlands specifi kke situation skal være afgørende for eller påvirke de danske prioriteter i samarbejdet med det pågældende land. Det er imidlertid en meget klar pointe i Partnerskab 2000, at partnerskabstilgangen nødvendiggør et samarbejde, der indrettes efter det enkelte lands særlige vilkår. Begrebet partnerskab bruges i regeringens udviklingspolitiske prioriteter ikke mindst om et forpligtende noget for noget-forhold mellem rige og fattige lande. For det fjerde kan man konstatere, at regeringens udviklingspolitiske prioriteter sidst omtalte Partnerskab 2000 i dokumentet fra Siden da er der ikke blevet refereret til denne strategi, men den figurerer stadig DEN NY VERDEN 2007:3 Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling 49

7 DEN NY VERDEN 2007:3 Lars Engberg-Pedersen på den nævnte hjemmeside som den overordnede politiske ramme for udviklingsbistanden. Det er således heller ikke klart, hvordan prioriteringen er mellem Partnerskab 2000s tre tværgående hensyn og fi re prioriterede temaer og regeringens sammenlagt 14 prioriteter. Samtidig synes sammenhængen med det udenrigspolitiske rammedokument, Danmarks internationale indsats, fra 2003 at blive svagere. De tre særligt fremhævede prioriteter i 2006 er således meget bistandspolitiske, og selv om prioriteterne i 2007 omfatter globale emner som klima, migration og stabilitet, behandles disse kun i begrænset omfang i sammenhæng med andre politikinstrumenter end det bistandspolitiske. Den kassetænkning, som der blev gjort op med i 2003, synes derfor stadig at præge bistandspolitikken. Politikker og strategier Som gode konsulenter satte vi os inden afrejsen til Mali først ind i de overordnede politikker for dansk udviklingsbistand og undersøgte derefter de mere afgrænsede politikker og strategier, som er relevante for formuleringen af et landbrugssektorprogram. Vi klikkede derfor ind under overskriften Politikker og strategier, hvor der ligger 21 indgange til specifi kke emner såvel som bistandsformer (se boks). Ved en nærmere gennemgang viste det sig, at en af disse indgange indeholdt principper og retningslinier, som vi skulle tage højde for i udviklingen af støtten til landbrugssektoren i Mali. De første fem indgange om modaliteter (bistandsformer), tværgående hensyn, prioriterede temaer, landespecifi kke og regionale strategier og sektorprogrammer var relativt oplagte, men der viste sig også at være væsentlige retningslinier at hente under en række af de øvrige indgange. Her er nogle eksempler: I retningslinierne for indkøb (indgang 8) hedder det: I forberedelsen af alle program- og projektaftaler skal partnerens eksisterende kapacitet og procedurer for indkøb vurderes, og det skal afklares om disse skal styrkes. (s. 4) Af handlingsprogrammet for erhvervsudvikling (indgang 15) fremgår det: I forbindelse med formuleringen af nye landbrugssektorprogrammer vil en stor del af støtten derfor blive orienteret mod den private sektor. (s. 28) I strategien for handel, vækst og udvikling (indgang 14) findes der også en retningslinie for landbrugsstøtte: Landbrugssektorprogrammer vil blive brugt som udgangspunkt til at identificere og sætte ind mod de faktorer, som begrænser sektorens udvikling hvad angår de politiske rammer for sektoren, adgang til finansiering, bedre viden og teknologi samt bedre infrastruktur. (s. 46) 50 I den danske handlingsplan for klima og udvikling (indgang 9) opstilles en række grundlæggende principper, herunder at identificere klima-

8 Politikker og strategier Følgende indgange til emner og bistandsformer fi ndes under overskriften Politikker og strategier på hjemmesiden um.dk/en. Nogle af indgangene (f.eks. tværgående hensyn og prioriterede temaer) dækker over flere emner. Alle er styrende for den danske udviklingsbistand og skal anvendes, når det er relevant. 1. Modaliteter (bistandsformer) 2. Tværgående hensyn 3. Prioriterede temaer 4. Landespecifi kke og regionale strategier 5. Sektorpolitikker og god praksis-papirer 6. Politikker for det multilaterale samarbejde 7. Korruption 8. Indkøb 9. Klima og udvikling 10. Teknisk assistance 11. Civilsamfundet 12. Oprindelige folk 13. Kultur 14. Handel og udvikling 15. Erhvervsudvikling 16. Nødhjælp og humanitær bistand 17. Nærområdeinitiativet 18. Naboskabsprogrammet 19. Seksuel og reproduktiv sundhed 20. Evaluering 21. Minerydning DEN NY VERDEN 2007:3 Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling 51

9 DEN NY VERDEN 2007:3 Lars Engberg-Pedersen 52 forandringsemner, når sektorprogrammer og -komponenter designes og gennemgås. Hovedsektorer er vand, landbrug, sundhed, infrastruktur/ transport, miljø, energi og uddannelse. (s. 38) I strategien og retningslinierne for kultur og udvikling (indgang 13) præciseres det: Forberedelsen, implementeringen og evalueringen af sektorprogrammer skal gøre større brug af fremadrettede analyser af den kulturelle dimension, når fattigdomssituationen, kønsaspektet, miljø og menneskerettigheder kortlægges. Og videre: Sektorprogrammer og andet bilateralt samarbejde skal tage højde for og forsøge at modarbejde udtrykte såvel som skjulte kulturelle, etniske og religiøse konflikter gennem opbygningen af større gensidig respekt og forståelse. (s. 12) I strategien for støtte til oprindelige folk (indgang 12) siges det, at sektorprogramstøtte skal om muligt designes med tilstrækkelig fleksibilitet for at muliggøre oprindelige folks fulde deltagelse i identifi kationen, designet og implementeringen af konkrete interventioner. (s. 22) Sammenlagt gav det en ganske overvældende mængde hensyn og principper, som skulle indopereres i det nye landbrugssektorprogram. Ud over at målsætningen om fattigdomsbekæmpelse og de tre tværgående hensyn ifølge Partnerskab 2000 er højere prioriteret end de øvrige politikker og strategier, er det ikke let at gennemskue, hvad der er mere vigtigt end andet. Da det ikke er muligt at fokusere samtidigt på forskellige temaer, bliver det let tilfældigheder (f.eks. konsulenternes erfaringer), der afgør programformuleringens fokus. Derudover er der ikke nødvendigvis indbyrdes harmoni mellem de forskellige politikker og strategier. F.eks. lægger handlingsprogrammet for erhvervsudvikling vægt på den private sektor, mens strategien for handel, vækst og udvikling fremhæver de nationale politikker, infrastruktur og andre typisk offentligt etablerede rammebetingelser, jf. citaterne ovenfor. Sådanne modsætninger kan og skal næppe løses gennem yderligere retningslinier, men bør i stedet behandles i den konkrete sammenhæng, hvor de opstår. Denne opmærksomhed på den lokale kontekst er om ikke glemt i de forskellige politikker og strategier, så dog ikke fremhævet som en grundlæggende præmis. Tekniske retningslinier Under denne overskrift er der 17 indgange, hvoraf de fem var relevante for formuleringen af landbrugssektorprogrammet. Først og fremmest er Retningslinierne for programadministration et centralt dokument, der skildrer, hvordan beskrivelsen af sektorprogrammet skal se ud. Selv om dokumentet gang på gang understreger, at beskrivelsen af et sektorprogram skal indgå i modtagerlandets nationale politikker og hænge sammen med andre donorfinansierede aktiviteter, er det ganske detaljeret med hensyn til indhold og struktur af programbeskrivelsen. Da man som konsulent

10 jo gerne skal levere, hvad opdragsgiveren ønsker, bliver dette dokument let meget styrende for arbejdet. De fire øvrige tekniske retningslinier af betydning for vores arbejde omhandlede kapacitetsopbygning, finansiel administration, indskrivning af støtten i modtagerlandets budget og den logiske ramme for projekt- og programstøtte. Alle sammen væsentlige dokumenter, der hjælper konsulenten, men også styrer hendes arbejde i bestemte retninger. Hvor meget harmonisering kan man forvente? Paris-erklæringen kræver indbyrdes harmonisering af donorerne og tilpasning af tilgange og aktiviteter i forhold til modtagerlandenes politikker. Det siger sig selv, at det ovenfor beskrevne system af overordnede målsætninger og prioriteter, politikker, strategier og retningslinier taget på ordet ikke er foreneligt med denne harmoniseringsdagsorden. Den første tanke, man gør sig, er derfor, at når Danmark har skrevet under på Paris-erklæringen, må dette system ændres. Der må lægges meget større vægt på, at udviklingsbistand først og fremmest skal tage udgangspunkt i den lokale sammenhæng, at bistanden skal arbejde med et meget langsigtet perspektiv, og at den fra dansk side kun skal styres af meget få målsætninger og principper. Partnerskab 2000 er stærkt inde på de to første af disse tre pointer, mens den sidstnævnte er fraværende. Man kan spørge, hvorfor det har været nødvendigt at udvikle den myriade af politikker, strategier og prioriteter for dansk udviklingsbistand? Da det jo næppe er modtagerlandene, der har efterspurgt en dansk position på så mange forskellige områder, bliver det oplagt at anskue spørgsmålet i et indenrigspolitisk perspektiv. Udvikling er som bekendt en meget omfattende størrelse, der ikke let afgrænses til noget håndterbart. Enhver mere eller mindre marginaliseret gruppe kan med stor legitimitet hævde, at der netop skal gøres noget for dem. Ligeledes er det så godt som umuligt at afvise nogen side af tilværelsen (uddannelse, politik, kultur, osv.) som irrelevant for udvikling. Interesseorganisationer eller politikere med ambition om at øve indflydelse på udviklingsbistanden har således overordentligt gode vilkår for at komme igennem med deres budskab. Hvilken udviklingsminister vil hævde, at f.eks. de handicappede er ligegyldige for udvikling? Bare at skrive denne sætning kan jo opfattes som chauvinisme og ufølsomhed. Den første årsag til de mange politikker og strategier ligger således i udviklingsbistandens natur, der ikke udelukker nogen side af tilværelsen. En anden årsag er, at de, der skal bruge bistanden til deres udvikling, har så ringe indflydelse på den. Det er dem med pengene og ikke dem med behovene, der bestemmer. Da dem med pengene lever i en bestemt DEN NY VERDEN 2007:3 Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling 53

11 DEN NY VERDEN 2007:3 Lars Engberg-Pedersen 54 samfundsmodel, bliver det denne models værdier og mål, der kommer til at bestemme udviklingsbistanden, hvilket set i et udviklingsperspektiv ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt eller effektivt. Udviklingsminister Ulla Tørnæs var inde på noget af dette på et debatmøde d. 11. oktober 2005, da hun sagde: Et tredje dilemma, vi står overfor, er relateret til balancegangen mellem vores egne prioriteter og modtagerlandenes prioriteter. For er der en ting, vi ved i dag, så er det, at bistand virker langt bedst, hvis landene selv tager ejerskab. Dilemmaet består i, at det kan betyde, at vi i nogle tilfælde må give afkald på nogle af vores egne prioriteter. Det er ikke muligt her og nu at gennemføre en dansk velfærdsstat med danske samfundsnormer i Afrika hvor gerne vi end ville. Skønt Ulla Tørnæs her åbner døren for den mulighed at give afkald på nogle af de danske prioriteter, har hun senere i sin weblog om ny Afrikastrategi udtalt (d. 1. juni 2007): Behovet for at have en bistandspolitik er ikke forsvundet, fordi vi fra donorernes side er enige om at lægge os op ad landenes egne fattigdomsstrategier. For vi vælger selv, hvilke dele af fattigdomsstrategierne vi gerne vil finansiere og ikke mindst, hvilke lande vi gerne vil støtte i deres fattigdomsbekæmpelse. For det er ikke i alle lande, at viljen til udvikling er lige stærkt til stede. Vi har en vigtig mulighed for at påvirke gennem dialog og samarbejde, og den skal vi udnytte. Udviklingsministeren undgår i disse synspunkter at gå nærmere ind på, hvor skillelinien går. Hvor mange og hvilke danske målsætninger skal bistanden forfølge, hvis det sker på bekostning af modtagerlandenes behov og politikker? En tredje årsag til de mange danske politikker og strategier for udviklingsbistanden har sikkert at gøre med den stigende sammenhæng mellem bistanden og andre politikområder som udenrigs-, sikkerheds-, handels- og klimapolitik. Nogle vil kalde dette en politisering af bistanden, men det er på den anden side noget jomfrunalsk at forestille sig udviklingspolitikken som et isoleret domæne upåvirket af den globalisering, der finder sted på andre politikområder. Ikke desto mindre kan man spørge, om denne tendens nødvendiggør en strategiudvikling på snart sagt et hvilket som helst område. Ser man bort fra uforeneligheden mellem harmoniseringsdagsordenen og de mange danske politikker og strategier, er der både godt og skidt at sige om de sidstnævnte. For modtagerlandene er det ikke i sig selv dårligt, at donorlandene har klare prioriteter og målsætninger. Det afklarer relationen i partner skabet, således at modtagerlandene ved, hvad de kan forvente sig fra en given donor. Derudover har politikkerne og strategierne den

12 fordel, at de bidrager til at skabe opbakning bag udviklingsbistanden i Danmark. Da det er en meget ringe andel af danskerne, der mener, at fattige mennesker i fattige lande har en grundlæggende ret til en andel af de danske skattekroner, er det vigtigt, at bistanden udformes på en måde, så den har danskernes opbakning. Dertil kan politikker og strategier baseret på danskernes forestilling om det danske samfunds fortrinlige værdier bidrage. På den negative side gælder det, at de mange politikker og prioriteter komplicerer og sommetider svækker det konkrete udviklingsarbejde. Det hænder således, at en irrelevant dansk strategi sætter sit præg på specifikke aktiviteter, fordi hensynet til dansk indenrigspolitik kræver det. De talrige politikker virker desuden umyndiggørende på modtagerne. Det er ikke befordrende for deres engagement og dynamik, at fremmede i et fjernt land vil styre deres udvikling ned i den mindste detalje. Alt i alt er det svært såvel i forhold til Paris-erklæringen som ud fra et udviklingsmæssigt perspektiv at forsvare de utallige danske målsætninger, hensyn, prioriteter, politikker og strategier for udviklings bistanden. De kan i bund og grund kun forklares ud fra indenrigspolitiske hensyn, der typisk vejer tungere end spørgsmål om bistandens effektivitet. Så længe det danske samfund baserer sit internationale engagement på en forståelse af egne værdier som centrale for andres udviklingsproces, er det svært at forestille sig den nødvendige politiske opbakning bag en alvorlig reduktion i antallet af politikker og strategier for dansk udviklingsbistand. Danmark skal naturligvis fortsat forfølge nogle få centrale målsætninger, men derudover burde bistanden tage maksimalt afsæt i modtagerlandenes vilkår og politikker. 1 På vej tilbage til hotellet i den udhulede træstamme kom vi til at tale om Danidas vanskelige arbejdsvilkår. På den ene side skal organisationen efterleve de krav og ønsker, som politikere og foreninger i Danmark stiller til bistanden. På den anden side skal den levere det maksimalt mulige bidrag til udvikling og fattigdomsbekæmpelse med de midler, der er til rådighed. Selv om der ikke altid er en modsætning mellem disse to hensyn, er der så langt fra altid den skønneste harmoni. Til den ambivalente relation har nu føjet sig Paris-erklæringen med dens krav om harmonisering og tilpasning. Set fra Danidas synsvinkel er denne erklæring en politisk uomgængelighed, som må inkorporeres i udviklingsbistanden. Vi kom derfor til at tænke på det organisationsteoretiske synspunkt, at moderne organisationer er tvunget til at foretage en afkobling mellem facaden og maskinrummet. Det er simpelt hen umuligt i realiteten at leve op til alt det, som man bliver nødt til at hævde for at bevare den legitimitet, der spiller en større og større rolle DEN NY VERDEN 2007:3 Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling 55

13 DEN NY VERDEN 2007:3 Lars Engberg-Pedersen for organisationerne. Gør man troligt, hvad man lover, vil resultatet blive så pauvert, at legitimiteten af den grund smuldrer. Mørket var faldet på. Vi satte vores lid til en ny dags begyndelse. Litteratur Lars Engberg-Pedersen er projektforsker på DIIS Alle dokumenter omtalt i artiklen er at finde på 56

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk udviklingsbistand anno 2020 Hvad er det særligt karakteristiske ved dansk udviklingsbistand i en international sammenligning?

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Folkekirkens Nødhjælp (FKN) er medunderskriver af høringssvarene

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Referat af generalforsamlingen 26. februar 2015

Referat af generalforsamlingen 26. februar 2015 Referat af generalforsamlingen 26. februar 2015 Mødet foregik i Ingeniørhuset i København med 31 fremmødte. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Årsberetning og fremtidigt arbejde i selskabet

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 Udenrigsministeriet antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 BEVILLINGSNOTITS bevillingsnummer AFR/2012/ titel Styrkelse af afrikanske unges rettigheder og muligheder for

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 30. maj 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udvikling og Samarbejde om

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere