Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Transkript

1 Nyhedsbrev Retssager og voldgift

2 PRINCIPIEL SAG OM DIREKTE KÆREADGANG TIL HØJESTERET Sagen omhandlede adgangen til at kære en kendelse fra Østre Landsret til Højesteret uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Højesteret afsagde kendelse i den principielle sag den 26. februar Kort om sagen Hovedsagen verserer ved Retten på Færøerne, og kæremålet blev derfor behandlet efter den færøske retsplejelov. Parterne var uenige om indholdet af et skønstema til brug for bedømmelsen af, om en sagsøgt revisor har udført sin revision i overensstemmelse med god revisorskik. Retten på Færøerne havde afsagt kendelse om skønstemaet den 7. august 2015 og havde afskåret en række af sagsøgers, Finansiel Stabilitets, spørgsmål. Finansiel Stabilitet kærede afgørelsen til Østre Landsret, der ved kendelse af 18. september 2015 tillod de omtvistede spørgsmål. Den sagsøgte revisor kærede herefter Østre Landsrets kendelse til Højesteret og gjorde gældende, at der var direkte kæreadgang til Højesteret. Efter den færøske retsplejelov kan kendelser, der er afsagt af en landsret som 2. instans som udgangspunkt kun kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Der er dog mulighed for direkte kæreadgang, hvis kæremålet angår en sag, der i Danmark ville høre under behandling ved landsret i 1. instans. Den sagsøgte revisor hævdede, at denne undtagelse fandt anvendelse, idet det blev gjort gældende, at sagen efter dansk retsplejelovs 226 ville være blevet henvist til behandling ved landsret i 1. instans. Højesterets dom Højesteret fandt, at der ved forståelsen af den særlige regel i den færøske retsplejelov ikke kunne lægges vægt på henvisningsreglen i den danske retsplejelovs 226, der forudsætter en konkret vurdering af den enkelte sag i relation til spørgsmålet om henvisning. Da sagen i Danmark ville have hørt under behandling ved byretten i 1. instans, konkluderede Højesteret, at landsrettens kendelse ikke kunne kæres til Højesteret uden Procesbevillingsnævnets forudgående tilladelse. Da denne tilladelse ikke forelå, blev kæremålet afvist. Advokat og advokat Bo W. Knudsen, Kromann Reumert, bistod Finansiel Stabilitet i sagen. Direkte: Mobil: kos@kromannreumert.com Jakob Dahl Mikkelsen Advokat 2/6

3 AFVISNING AF KÆRE FORDI KÆRESKRIFT IKKE VAR INDGIVET TIL RETTE INSTANS Østre Landsret afsagde den 10. marts 2016 en kendelse, hvormed en kære blev afvist, fordi den ikke var indgivet - men derimod alene sendt i kopi - til den domstol, som havde afsagt kendelsen. Kort om sagen Efter begæring fra en russisk virksomhed afsagde Fogedretten i Nykøbing Falster den 2. februar 2016 kendelse om, at en afgørelse i en russisk voldgiftssag skal anerkendes og kan tvangsfuldbyrdes i Danmark. Den danske virksomhed ønskede at appellere fogedrettens afgørelse og indgav derfor efterfølgende kæreskrift til Østre Landsret. Det blev oplyst i fremsendelsesbrevet til Landsretten, at kæreskriftet blev indgivet direkte til Landsretten med henvisning til, at Vestre Landsret i en vejledning benævnt "Vedledning i landsrettens behandling af kæremål" fra januar 2015 har angivet, at kæreskrift i sager vedrørende "tvangsfuldbyrdelseskendelser af udenlandske afgørelser (eksekvaturkendelser)" skal sendes direkte til Landsretten. Samtidig med at kæreskriftet blev indgivet til Østre Landsret, blev det sendt i kopi til Fogedretten i Nykøbing Falster til orientering. Fogedretten fremsendte efterfølgende sagens materiale til Landsretten og angav, at retten henholdte sig til den trufne afgørelse. Østre Landsrets kendelse Efter udløbet af kærefristen på 4 uger traf Østre Landsret den 10. marts 2016 af egen drift kendelse om, at kæresagen skulle afvises med den begrundelse, at fogedrettens kendelse var en afgørelse, der kan kæres efter retsplejelovens kapital 53, og i retsplejelovens 587, stk. 1, jf. 393, stk. 3 er det bestemt, at kære iværksættes ved indlevering af kæreskrift til den ret, hvis afgørelse kæres. Landsretten bemærkede endvidere, at det forhold, at den kærendes advokat havde påberåbt sig det anførte i vejledningen om kæremål vedrørende eksekvaturkendelser i Vestre Landsret, ikke kunne føre til et andet resultat. Den danske virksomheds advokat anmodede efterfølgende Østre Landsret om at omgøre sin kendelse. Landsretten besluttede imidlertid at henholde sig til den afsagte kendelse. Advokat, Kromann Reumert, repræsenterede den russiske virksomhed, som var den indkærede part i sagen. Direkte: Mobil: kos@kromannreumert.com Jakob Dahl Mikkelsen Advokat 3/6

4 AFVISNING AF SØGSMÅL PÅ GRUND AF OMGÅELSE AF RETSPLEJELOVENS REGLER OM SAGSOMKOSTNINGER Vestre Landsret afsagde den 18. marts 2016 dom i en principiel sag om partsevne - eller mangel på samme - som følge af omgåelse af retsplejelovens regler om sagsomkostninger. Kort om sagen Region Syddanmark havde i en årrække et samarbejde med et privatejet selskab om udførelse af scanninger, men samarbejdet ophørte bl.a. som følge af gensidige beskyldninger om misligholdelse. Selskabet gik senere konkurs, hvorefter ejeren af selskabet (for kr.) erhvervede boets påståede eventualkrav mod regionen. Ejeren overdrog i den forbindelse fordringen til et nystiftet ApS med en anpartskapital på kr., der herefter stævnede Region Syddanmark for ca. 11 mio. kr. Region Syddanmark nedlagde en principal påstand om afvisning med henvisning til, at anlæg af retssagen i regi det nystiftede selskab med begrænset ansvar alene havde til formål at skærme ejeren mod de eventuelle sagsomkostninger, som denne kunne blive pålagt at betale til Region Syddanmark i tilfælde af, at regionen ville få medhold i sagen, og at selskabets partsevne derfor ikke burde anerkendes i den konkrete sag. På vegne selskabet blev der nedlagt påstand om sagens fremme, subsidiært mod en bankgaranti for det potentielle omkostningsbeløb. Vestre Landsrets dom Vestre Landsret fandt, at hovedformålet med at stifte selskabet og lade selskabet og ikke ejeren købe den eventuelle fordring og anlægge sag herom for et meget betydeligt beløb var at omgå retsplejelovens regler om sagsomkostninger. Det forhold, at selskabet under sagen havde nedlagt en subsidiær påstand om sagens fremme mod bankgarantistillelse blev ikke tillagt betydning, da partsevnen skulle foreligge på tidspunktet for sagens anlæg. Som følge heraf kunne selskabet ikke anerkendes som sagsøger i sagen, hvorfor sagen blev afvist. Byretten var nået til det samme resultat. Advokat Kim Trenskow, Kromann Reumert, bistod Region Syddanmark i sagen. Kim Trenskow Direkte: Mobil: KT@kromannreumert.com 4/6

5 DIGITAL SAGSPORTAL TIL CIVILE SAGER Domstolsstyrelsens bestyrelse vedtog i 2014 Danmarks Domstoles digitaliseringsstrategi , hvilket har resulteret i projektet Den digitale retsproces civil. Projektet har bl.a. til formål at skabe kortere sagsbehandlingstider, mere ensartethed og en tidssvarende kommunikation mellem domstolene og deres brugere. Herudover skal projektet bidrage til, at professionelle brugere af domstolene kan skabe en bedre og mere smidig arbejdsproces. Projektet Den digitale retsproces civil Projektet og digitaliseringen af den civile retsproces har fire hovedleverancer: 1. Et sagsbehandlingssystem til retterne, der gør domstolene i stand til at behandle sager digitalt fra start til slut i alle retsinstanser. 2. En selvbetjeningsportal til professionelle og ikke-professionelle brugere af domstolene, hvor oplysninger og dokumenter i sagen udveksles via portalen. 3. Et digitalt betalingsmodul, hvor retsafgifter kan betales via portalen. 4. Et tekstbibliotek til retterne med opdaterede standardtekster og koncepter, der danner grundlag for automatiseret digital kommunikation på portalen. Ny selvbetjeningsportal: Sagsportalen Projektet vil medføre, at sagsanlæg og anke ved domstolene skal ske via den nye selvbetjeningsportal, ligesom al kommunikation om sagen vil foregå gennem sagsportalen, hvor også processkrifter, bilag, skønserklæringer m.v. uploades og lagres. Domstolene vil ligeledes kunne arbejde fuldt digitalt med sagerne. Borgerne vil kunne tilgå de af retten udarbejdede dokumenter, afgørelser m.v. på portalen, hvor også sagens status og frister vil fremgå. Via sagsportalen vil det endvidere være muligt at få tilsendt en , når retten publicerer en retsbog, dom eller anden afgørelse, indkalder til retsmøde, sætter frist for et processkrift eller en frist for betaling af en retsafgift. Endelig bliver det muligt at forberede sagen digitalt for eksempel ved brug af tablets, ligesom det vil være muligt at afholde digitale retsmøder. Adgang kræver NemID Når en person eller virksomhed opretter sagen, får vedkommende straks adgang til sagen via sagsportalen. Herefter bestemmer virksomheder selv, hvilke medarbejdere der skal have adgang. Retten kvalitetssikrer sagsoprettelsen, og sagens øvrige parter, herunder repræsentanter, mandatarer og værger, får adgang til sagsportalen. Danske borgere under 15 år, udenlandske borgere og virksomheder samt udenlandske advokater, har dog ikke mulighed for at få adgang til sagsportalen, idet adgangen kræver NemID. Derfor må kommunikation med disse foregå som hidtil via og brevpost. Direkte: Mobil: kos@kromannreumert.com Jakob Dahl Mikkelsen Advokat Ændring af retsplejeloven og implementering af det digitale it-system Som led i projektet vedtog Folketinget før jul en ændring af retsplejeloven. Lovændringen medfører, at papirbilag og brevpost i borgerlige retssager gradvist - ret for ret - udfases fra 2016 i forbindelse med indførelsen af det digitale it-system "JFS Civil". 5/6

6 Ændringsloven trådte i kraft den 1. januar 2016, men de lovændringer, som vedrører den digitale sagsportal, finder først anvendelse, når sagsportalen tages i brug ved den enkelte ret. Oprindeligt skulle JFS Civil indføres som pilotprojekt ved Vestre Landsret og Retten i Horsens i april 2016, men da leverandøren af JFS Civil har meldt forsinkelser på udviklingen af systemet, udskydes den digitale indfasning til efter sommerferien Over den kommende tid vil tidsplanen for indførelsen af det digitale system ved alle retterne blive fastlagt, og opdateringer herom kan findes på domstol.dk. 6/6