Notat til Teknisk Udvalg på baggrund af byrådets drøftelse på mødet den 27. april 2016, sag nr. 8: Boligpolitik Aarhus Kommune.

Transkript

1 Boligpolitik behandling i Teknisk Udvalg Side 1 af 6 Notat til Teknisk Udvalg på baggrund af byrådets drøftelse på mødet den 27. april 2016, sag nr. 8: Boligpolitik Aarhus Kommune. Notatet behandler spørgsmål fra byrådsmødet og foreslåede ændringer i Boligpolitikken som politikdokument. Som bilag vedlægges notat med opsamling på forslag fremsat under byrådsdebatten. Forslag, der knytter sig til implementeringen af Boligpolitikken.. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Konklusion Med henvisning til forslag fra Konservative om, at emnet tryghed indgår i Boligpolitikken på linje med social balance, foreslås følgende ændring af teksten i afsnittet om social sammenhængskraft (s. 10): Overskriften ændres fra: Indsats C: Velfungerende lokalsamfund og stærk social sammenhængskraft til: Indsats C: Velfungerende trygge lokalsamfund og stærk social sammenhængskraft 3. afsnit ændres fra: Aarhus Kommune ønsker med boligpolitikken at bidrage til, at byen som helhed bliver endnu mere attraktiv for bosætning og tilflytning, samtidig med at de enkelte lokalsamfund udvikles som en attraktiv og tryg ramme om hverdagslivet. Nøgleordene er øget social kapital og godt naboskab baseret på tryghed, tillid og ansvar. Der er behov for en stor, social sammenhængskraft i byen som helhed og i de enkelte bydele. Det er til gavn for alle grupper, for det sikrer en by i social balance Alment Byggeri Kalkværksvej Aarhus C Telefon: Direkte telefon: post@mtm.aarhus.dk Direkte trbi@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Trine Birk til: Der er behov for en stærk, social sammenhængskraft i byen som helhed og i de enkelte bydele. Det er til gavn for alle grupper, for det sikrer en by i social balance og større tryghed i de enkelte områder. Aarhus Kommune ønsker med boligpolitikken at bidrage til, at byen som helhed bliver endnu mere attraktiv for bosætning og tilflytning, samtidig med at de enkelte lokalsamfund udvikles som en attraktiv og tryg ramme om hverdagslivet. Alle aarhusianere skal opleve sig som del af fællesskabet. Nøgleordene er aktivt medborgerskab og godt naboskab baseret på tryghed, tillid og ansvar. Lokalsamfundene er gode steder at dyrke fællesskaber. Her kan borgere lære hinanden at kende på kryds og tværs og være med til at bygge bro på tværs af generationer, køn, etnicitet og indkomst. Stærke fællesskaber gør

2 lokalsamfundene til steder, hvor borgere trygt kan udfolde sig og trives både udendørs og indendørs. Side 2 af 6 Efter afsnit 3 foreslås tilføjet: Arkitekturen og bystrukturen er den fysiske ramme for fællesskaberne og lokalsamfundene. Derfor skal der ved nybyggerier og renoveringer af eksisterende boligmasse blandt andet fokuseres på at skabe trygge miljøer, hvori fællesskabet kan og tør udfolde sig. Derved understøtter den fysiske ramme de trygge, tillidsskabende relationer, hvori borgerne kan udfolde sig. På baggrund af forslag fra Enhedslisten om, at Boligpolitikken også ansporer til at tænke i fælleshuse og fællesfunktioner i planlægningen af nye boligområder, foreslås følgende ændring af teksten i afsnittet om social sammenhængskraft (s. 10): 4. afsnit ændres fra: Aarhus Kommune vil via sin byplanlægning arbejde for, at der i de enkelte byområder planlægges for forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer for at sikre en stor mangfoldighed lokalt. Kommunen vil modvirke den socialt opdelte by ved aktivt at anvende den nye lovgivning, der giver kommunen mulighed for at stille krav om op til 25% almene boliger i nye lokalplaner. Til: Aarhus Kommune vil via sin byplanlægning arbejde for, at der i de enkelte byområder planlægges for forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer for at sikre en stor mangfoldighed lokalt. I nye boligområder kan etablering af fælleshuse og beboerhuse bidrage til at styrke fællesskabet. Kommunen vil modvirke den socialt opdelte by ved aktivt at anvende den nye lovgivning, der giver kommunen mulighed for at stille krav om op til 25% almene boliger i nye lokalplaner. Besvarelse af spørgsmål Under byrådsdebatten d. 27. april 2016, fremkom følgende spørgsmål: Spørgsmål: Venstre efterspurgte opdateret statistik på, hvor mange der har måttet fraflytte en bolig som følge af kontanthjælpsloftet. Svar: Konsekvenserne i forhold til bolig og risiko for fraflytning som følge af kontanthjælpsloftet kan endnu ikke opgøres. Men MSB vil følge området tæt og arbejder i månederne forud for de nye reglers ikrafttrædelse på at informere de berørte borgere om ændringerne. Den følgende tekst er uddrag fra MSB s bilag til sag 16 på byrådsmødet den 11. maj:

3 Opgørelserne af de borgere, der rammes af de nye regler, kan i princippet kobles med kommunens folkeregisteroplysninger om ændring af adresse. Disse oplysninger kan i givet fald sammenlignes med udviklingen fra tidligere år for at belyse, om der er sket en udvikling, efter de nye regler er trådt i kraft. Det skal dog bemærkes, at adressedata ikke tegner et retvisende billede af, hvem der er hjemløse. Side 3 af 6 At en borger fremstår som adresseløs i folkeregistret, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at borgeren kan defineres som hjemløs, da der kan være andre grunde til at borgeren optræder uden en adresse, fx manglende registreringer af en flytning eller ophold i udlandet. Af samme årsag har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI siden 2007 hvert andet år brugt andre metoder til at gennemføre kortlægning af hjemløshed i Danmark. Disse kortlægninger foretages ved, at en række sociale tilbud og lokale myndigheder har udfyldt et spørgeskema for hver person, de har haft kontakt med eller kendskab til, som befandt sig i en hjemløshedssituation. En reel vurdering af en eventuel stigning i antallet af hjemløse som følge af de lovændringer, der træder i kraft i den kommende tid, jf. nedenfor, kan derfor bedst bero på denne kortlægning. Der indføres følgende regelændringer: Kontanthjælpsloft Som en del af aftalen om Et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde Jobreform fase I blev der den 1. april 2016 indført et kontanthjælpsloft. Loftet er en grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til daginstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Det fremgår af aftalen, at udgangspunktet for kontanthjælpsloftet er, at kontanthjælpsmodtagere skal have en større økonomisk gevinst ved at tage et job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen ( kr. om måneden). Den samlede ydelse kan ikke reduceres med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Rent teknisk er det således ikke kontanthjælpen og de børnerelaterede ydelser der reduceres. Samtlige modtagere af kontanthjælp er omfattet af loftet dog er borgere, der har fået anvist en handicapbolig, modtager døgnhjælp eller er stærkt bevægelseshæmmet undtaget. Det nye kontanthjælpsloft trådte i kraft den 1. april 2016 og får virkning seks måneder senere, hvilket vil sige den 1. oktober 2016.

4 225-timers reglen 225-timers reglen betyder, at modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, bliver mødt med skærpede rådighedskrav. Kravet betyder, at når en person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for de seneste 3 år, skal personen kunne dokumentere arbejde i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Det svarer til ca. seks ugers fuldtidsarbejde eller fem til seks timer om ugen. Hvis personen ikke kan det, nedsættes hjælpen for ugifte og ægtefæller, eller bortfalder helt for den af ægtefællerne, der er længst fra arbejdsmarkedet. Reglen om 225 timers arbejdskrav trådte i kraft den 1. april 2016, men indfases frem mod 1. oktober Først fra denne dato kan forsørgelsen bortfalde eller nedsættes. Side 4 af 6 Integrationsydelse Borgere, der ikke har boet i Danmark i 7 ud af 8 år få konverteret deres hjælp til integrationsydelse. Det betyder, at de fremadrettet modtager en reduceret ydelse, indtil de opfylder opholdskravet. Reglen træder i kraft den 1. juli Spørgsmål: SF efterlyste målingsværktøjer, der kan hjælpe med at følge op på, hvordan udviklingen er i forhold til fx social sammenhængskraft og andre af temaerne i Boligpolitikken. Svar: Teknik og Miljø vil følge op på Boligpolitikkens tre indsatsområder: Plads til flere aarhusianere nu og i fremtiden, Mangfoldighed boligtyper, boligstørrelser og ejerformer til alle behov samt Velfungerende lokalsamfund og stærk social sammenhængskraft gennem det overordnede budgetmål Vi skal sikre en by i social balance samt gennem Aarhus Kommunes temperaturmålinger af de to Aarhus-mål Aarhus er en god by for alle og I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab. I forhold til budgetmålet Vi skal sikre en by i social balance indgår det i forslaget til Budget 2017, at der i forlængelse af Byrådets forventede vedtagelse af Boligpolitikken vil blive udarbejdet en plan og indikatorer for opfølgning i bred forstand både i relation til det samlede boligudbud og i relation til målsætningerne om variation og blandet boligsammensætning. På det mere overordnede niveau vil målet i forbindelse med kommende temperaturmålinger af de to Aarhus-mål være som minimum at fastholde scoren for henholdsvis Aarhus er en god by for alle (77 ud af 100 mulige point) og scoren for I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab (64 ud af 100 mulige point). Der ligger endvidere et stort potentiale i, at 43 pct. i undersøgelsen tilkendegiver, at de gerne vil bidrage mere med frivilligt arbejde, hvis de fik en konkret opfordring eller invitation til at deltage.

5 Konklusionerne fra målingen vil indgå i det videre arbejde med planstrategien og kommuneplanen. Side 5 af 6 Spørgsmål: Liberal Alliance ønskede undersøgt, hvad der ligger bag fald i salg af boliger i Aarhus på 20 %. Svar: Indledningsvist skal bemærkes, at faldet fra 2015 til 2016 sker på baggrund af et rekordstort salg i 2015 set i forhold til de foregående år se nedenstående diagram fra Realkreditrådet. Det har ikke været mulig at trække statistik på salget i 1. kvartal af 2016 endnu. Tendensen med faldende omsætning af række- og parcelhuse er gennemgående for en række af de steder/kommuner, hvor boligpriserne er høje. Ud over Aarhus eksempelvis Aalborg, København Lyngby-Taarbæk og Gentofte. Til gengæld ses store stigninger i boligsalget af netop denne boligtype (bemærk, at lejligheder ikke indgår) i omegnsbyer/-kommuner, hvorved eksempelvis Skanderborg, der kan betegnes som en satellitby til Aarhus, slår kraftigt ud. I den fraflytningsanalyse, Aarhus Kommune fik foretaget i 2015, peger 70 procent af de fraflyttede på, at de kunne få mere bolig for pengene i de omkringliggende kommuner. Nogle af kardinalpunkterne i boligpolitikken er i forlængelse heraf således dels at sikre et tilstrækkeligt og mangfoldigt boligudbud, dels at skabe attraktive bosætningsalternativer også for de børnefamilier, der overvejer at søge til andre kommuner. Her spiller den almene boligsektor en afgørende rolle i en kommune som Aarhus, hvor lønmodtagere med almindelige lønninger ellers kan have svært ved at etablere sig på et

6 boligmarked med opskruede priser. Det skal siges, at effekterne af den kraftigt forøgede udbygning af almene familieboliger i forlængelse af Budget , såvel som anvendelsen af planlovgivningsredskabet, som giver mulighed for at planlægge op til 25 procent almene boliger i alle udbygningsområder, også privatejede, kun netop er taget i brug. Det er derfor for tidligt at analysere på effekten af disse tiltag, som er i tråd med boligpolitikken. Side 6 af 6 Bilag 1: Forslag og debat vedrørende Boligpolitik