Religionskritik som dialog i praksis Kristendom og islam Lissi Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religionskritik som dialog i praksis Kristendom og islam Lissi Rasmussen"

Transkript

1 Religionskritik som dialog i praksis Kristendom og islam Lissi Rasmussen Den videnskabelige religionskritik har overvejende været metodisk og principiel og har ikke altid haft blik for religion som en integreret del af det at være menneske. Det samme gælder meget af den religionskritik (her kritik af andres religion), som er fremkommet indenfor forskellige teologiske traditioner, både kristne og muslimske. Denne har overvejende været åbenbaringsrelateret og sandhedsorienteret, dvs. har deduktivt taget udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt Gud har åbenbaret sig til frelse i andre religioner, om andre religioner indeholder den åbenbarede sandhed eller blot er menneskelige konstruktioner. Man har på forhånd afskrevet anderledesheden ved udelukkende at betragte de andres religion ud fra egne præmisser. Derved har man a priori bestemt, hvorledes religionsmødet skal forme sig. Åbenbaringsrelateret religionskritik Den islamiske åbenbaringsforståelse er per definition langt mere inklusiv end den kristne forståelse med dens understregning af Kristi enestående betydning. Derfor har den kristne religionsteologiske refleksion også historisk været langt mere monologisk og objektorienteret. Det gælder om at gøre den anden til det samme og kun lytte til den anden med det formål bedre at kunne tage den anden ind i sit eget meningsunivers. Samtidig har den muslimske teologiske diskurs ikke været igennem oplysningstidens og sekularismens religionskritik. For mange kristne giver dialog ingen mening, hvis ikke den indeholder dogmatiske opgør med modparten, hvis ikke den har religionskritikken som udgangspunkt. Det er altså, hvad Jürgen Habermas kalder "herredømmediskursen", der præger denne dialogforståelse og religionskritik. De andre må ses som modstandere. I denne artikel vil jeg gøre op med denne opfattelse. I stedet for at lade religionskritik (her forstået både som kritik af religion som sådan og af hinandens og egen religion som menneskelig konstruktion) være udgangspunkt og bestemmende for religionsmødet, bør omvendt det menneskelige møde, dialogen være udgangspunkt for religionskritikken. Den ovenfor nævnte konfrontationslinje står i modstrid til den dialogiske holdning, som Jesu person og forkyndelse var præget af. Det er derfor "deltagerperspektivet", ydmygheden, vi må vælge, sådan som forkyndelsen af Kristus kræver det. Vi kan ikke nå forståelse og respekt, lade den anden komme til, hvis vi samtidig vil udøve kontrol og indflydelse på den anden. De to intentioner lader sig ikke forene. Dialogen, "den kommunikative praksis" fortrænges og bliver til monolog, bliver "formålsrationel handlen". Religionskritikken bliver udelukkende en kritik af den andens religion og ikke af ens egen. 1 Erfaringsrelateret religionskritik Det er altså først når den kritiske refleksion bliver erfaringsrelateret, dvs. når den bliver til i dialogens praksis - også i "diapraksis" som fælles erfaring og handling 2 - og den derigennem vundne erfaring, at der kan reflekteres religionskritisk meningsfuldt. Det er i mødet, erfaring og dermed erkendelse opstår. Mødet er betingelse ikke blot for religionsteologiske og religionskritiske overvejelser, men også for afprøvelse af disse overvejelser i praksis - en afprøvelse, der kan føre til forandring og berigelse af vor kundskab som mennesker og til befriende praksis. Religionskritik må altså antage dialogisk form, må formes i den gensidige interaktion. Her gælder det ikke om at indlemme de andre i vore egne tekster, men om at opdage de andre, lytte og være åbne overfor muligheden af, at de andres kundskabstraditioner og erfaringsverdener har noget vigtigt at sige om den menneskelige virkelighed. Det gælder om at åbne sig for den anden i den andens anderledeshed og ikke gøre vold på den andens integritet som virkelig anden. Denne dialektik i forhold til den anden er centralt placeret indenfor nyere antropologisk forskning og indenfor semiotik/hermeneutisk filosofi, f.eks. Habermas, Ricoeur, Faucault,

2 Fejl! Ukendt argument for parameter. Derrida, Levinas, Lyotard og mange flere. Den hermeneutiske/semiotiske dialogmodel kan lære os, at der er ingen vej til religionskritik gennem abstrakte kriterier og standarder, men at vi må tillade den anden (person, begivenhed eller tekst) at kræve vores opmærksomhed som anden, ikke som en projektion af vores egen frygt eller forhåbning. De andres tekster er ikke bare tekster at lære og forstå i hermeneutisk betydning, men tekster med eksistentielt indhold at forholde sig til, at lære af og tage til sig. Som kristne teologer kan vi derfor ikke fortsætte med at placere os selv og vor egen kontekst i centrum. Vi må indgå i en dynamisk interaktion, hvor vi lader den anden være den anden. Vi er ikke overlegne indehavere af sandheden og har ikke svar på alle spørgsmål. Vi må lytte til den sandhed, de andre mener at have fundet - en sandhed, der har sammenhæng med de erfaringer, de har gjort - velvidende, at den hele og fulde sandhed findes hos Gud. Dialog i praksis - Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) For at konkretisere forholdet mellem dialog i praksis og religionskritik vil jeg anvende mine erfaringer fra 20 års dialogarbejde, 3 inkl. erfaringerne fra Islamisk-Kristent Studiecenter, der blev startet af en gruppe kristne og muslimer som lige parter og støttes (dog ikke økonomisk) af en række kirkelige og muslimske organisationer. 4 Formålet er at forbedre den gensidige integration i Danmark ved at skabe dialog og respekt mellem mennesker med henholdsvis kristen og muslimsk baggrund - gennem undervisning, rådgivning, samtale og fælles praksis. Centret blev åbnet på Nørrebro i oktober sidste år, men flere af aktiviteterne har fungeret i to år inden da. Siden åbningen har der vist sig et stort behov for centret og den undervisning og dialog, der finder sted. Centret baseres overvejende på mindre fællesskaber, hvor kristne og muslimer kan lære hinanden at kende, og venskaber kan opstå. Dermed bliver dialogen omkring teologiske og etiske emner mere meningsfuld og konstruktiv. Således mødes fire dialoggrupper én gang i måneden hver med deltagere, samt en debat-café en eftermiddag hver anden uge (nu afholdt 12 gange), som er åben for alle interesserede. Her deltager mennesker hver gang. En kristen og en muslim giver hver et oplæg om et centralt teologisk emne, hvorefter der er mulighed for debat. Der afholdes desuden introduktionskurser om islam og kristendom samt større møder om aktuelle problemstillinger, som f.eks. organtransplantation, forsvarlig brug af internet, mediernes rolle i Danmark, Amsterdamtraktaten. Disse møder tager således udgangspunkt i fælles etiske, samfundsmæssige problemstillinger. Derfra bevæger dialogen sig til mere teologiske emner, som dermed kan tackles på en langt mere konstruktiv og meningsfuld måde. Undertiden har møderne ført til en fælles markering i medierne, bl.a. omkring mediekritik og integrationsproblematik. Der er stor tilslutning til centrets aktiviteter fra både kristen og muslimsk side - også selv om dialog traditionelt ikke har været særligt højt prioriteret blandt muslimer. Vi har yderligere konstateret, at der er et stort behov for at tale om trosspørgsmål, ikke blot hos dem, der bekender sig som kristne og muslimer, men også hos en del danskere (fra "den fjerne kirke"), som gerne vil vide noget om kristendom, men som åbenbart ikke kan overskride den barriere at bevæge sig ind i kirken. Det gælder også danskere, der har forladt New Age miljøet. Desuden er der et behov hos danske muslimer for samtale og fællesskab med de kristne. De oplever ofte, at de har mere til fælles med danske kristne end med de trosfælder, som har en indvandrerbaggrund. Dette gælder også en stor del unge muslimer med minoritetsbaggrund. De stiller andre spørgsmål og udtrykker deres tro på en anden måde end forældregenerationen og er langt mere interesseret i dialog med omgivelserne. Religionskritik og fælles vidnesbyrd I debat-caféen, hvor en stor del søgende unge danskere deltager, bliver religionskritikken meget udtalt. Disse unge er meget ofte præget af New Age-tankegangen og er fremmmedgjort ikke blot overfor den institutionaliserede religionsform, som islam og kristendom repræsenterer, men også

3 Fejl! Ukendt argument for parameter. overfor det kristne og islamiske Gudsbegreb, opfattelsen af Gud som person, som noget udenfor mennesket selv - en, man kan forholde sig til, lovprise og bede til, og hvis ord man kan lytte til. Der udtrykkes en total mangel på forståelse og accept af treenighedstanken og islams stærke lydighedstanke samt en stærk kritik af både kristnes og muslimers praksis og religionsform. I flere tilfælde har denne fremmedgjorthed ført til en stærk oplevelse af de tilstedeværende kristnes og muslimers fælles vidnesbyrd om én Gud, der gik ind i historien, som har talt til mennesker gennem sit ord, og som stadig åbenbarer sig. Den fremførte kritik af kristendom og islam som religioner, af kristnes og muslimers misbrug af deres religion og de eksisterende magtforhold imellem dem, bliver taget alvorlig, og løsningsmodeller, mulighed for forandring debatteres. Den "fundamentalistiske" fare Et væsentligt kritikpunkt har været den fare, der ligger i udviklingen af "fundamentalisme" på begge sider. "Fundamentalisme" forstås som en anskuelse eller forståelse, som påstår, at hele virkeligheden er grundet i eet fundament eller princip. Der kan være tale om politisk radikalisering, hvor religion gøres udelukkende til politisk ideologi eller om en religiøs skråsikkerhed, der udelukker andre som sandhedskandidater. Man identificerer sig primært i kontrast til de andre, som undertiden nærmest dæmoniseres. Det gælder om at overbevise de andre og ikke om at lytte. Enhver form for "fundamentalisme" udelukker dialogen - dialog forstået som gensidig meningsudveksling med det formål at nå forståelse af og respekt for hinandens tro - at "gå ud af sig selv" for at komme den anden i møde. Denne fare, som al religion indeholder, demonstreres tydeligt og uundgåeligt i den samtale, som åbner op for deltagelse af hvem som helst - altså også dem, der har andre intentioner end den at deltage i dialog. Samtidig er det blevet klart i forløbet, at denne fare til en vis grad kan kontrolleres og tackles ved, at der sker en proces i retning af større lydhørhed og åbenhed hos flertallet af deltagere, i og med væksten af kendskab og tillid til hinanden. Dialog er en proces. Man kommer ikke ind fra gaden og deltager meningsfuldt i en dialog. Dialog skal læres i og gennem mødet med den anden. Den opstår, når den nødvendige tillid er skabt, når man kan være tilstede for hinanden. Kritik af misbrug af religion Også dialogen omkring samfundsmæssige og etiske problemstillinger har ført til bevidsthed omkring den "fundamentalistiske" fare, der ligger i religionen. Ofte er der tale om misbrug af religion i de konflikter, der af medierne udråbes som religiøse. Eller det er frygt og uvidenhed, der er årsag til konflikterne. Når dette bliver klart, kan der opstå en erkendelse af det problematiske og destruktive i egen religiøse tradition. Denne erkendelse kan udtrykkes i dialogen. Både islam og kristendom har støttet fanatisme og undertrykkelse. Samtidig bliver det åbenlyst, at der i begge religioner er en spænding mellem de gode intentioner og den praksis, som modsiger idealerne. Etnocentricitet, magtbegær og selvforhærdelse skæmmer idealerne på tværs af alle grænser. Denne spænding findes indenfor alle religioner, som jo udgøres af menneskeligt materiale. Det kræver et tillidsfuldt arbejde at komme til denne religionskritiske erkendelse. Kristne og muslimer må stå ansigt til ansigt med hinanden, før de vover at være ærlige. Den interne logik i religionen I den gensidige kritik, som den er opstået i centret, er der samtidig en erkendelse af, at der indenfor begge teologiske traditioner er en intern logik, som binder de forskellige elementer sammen. Denne logik er det vanskeligt at bryde ind i og forstyrre udefra. Det er for os i centret blevet vigtigt at få forklaret denne helhed og indre sammenhæng i de to religioner. Forstår man de enkelte elementer - det være sig helt centrale og uforståelige dogmer som inkarnationen - som del af helheden, er det lettere at forholde sig til de absolutte forskelle, som dialogen måtte komme frem til. Denne bevægelse mellem del og helhed er væsentlig for den gensidige forståelse.

4 Fejl! Ukendt argument for parameter. Religion og sekularisme Et spørgsmål, som har været objekt for megen diskussion, er hvorvidt religion og sekularisme kan sameksistere. Det har undertiden ført til en fælles kritik af, at kirken bliver mere og mere sekulær i sit udtryk, i sin tro og praksis. Den er blevet en mere reaktiv end pro-aktiv institution, der dikteres af sekulære pres til at blive "konform" med "normen". Kirken er blevet en pressionsgruppe i samfundet og har dermed forladt sin rolle som ledende moralsk kraft. Samtidig har både kristne og muslimer måttet erkende vigtigheden af den religionskritiske tilgang også i forhold til den nære sammenhæng mellem religion og stat, som de fleste muslimer hævder. Staten er et relativt (menneskeligt) instrument, der står i større fare for at blive korrupt, hvis den absoluteres. En stat, der absoluterer sig selv, bliver en religiøs idé, og religion bliver en politisk ideologi. Kritik af skriftsyn Erfaringer i IKS og andre dialogsammenhænge 5 har vist, at dialogen kan indeholde kritik af den statiske forståelse af Skriften, den opfattelse at Gud har givet sig til kende i en endegyldig og statisk tekst. Denne forestilling tager livet af Gud, gør Gud selv statisk og ubevægelig. En sådan kritik er opstået gennem den intertekstuelle praksis. 6 Kristne og muslimer har læst Bibel- og Koran-tekster sammen, hvorved de har bevæget sig over konteksters grænser ind i hinandens verden. Ved at forholde sig til den forståelse, den anden har - en forståelse, som er anderledes end ens egen - opstår der er et fælles erfaringsområde, et dialogisk rum på trods af dogmatiske forskelle. Samtidig bliver den intertekstuelle aktivitet et opgør med skriftens lukkede struktur. Ingen tekst - heller ikke Bibel og Koran - kan forstås uden relation til andre tekster. Alle tekster er påvirket af rum, af tider og samfund og har altid flere tolkningsmuligheder. At dette opgør er muligt, hænger sammen med, at det er blevet en mere udbredt tendens blandt muslimer at fastholde Koranens uforanderlighed, samtidig med at man går ind for en kontekstuel tilgang og hævder, at Koranen har flere tolkningsmuligheder. Meningen (og tekstens ordlyd) er uforanderlig, men betydningen er foranderlig. Denne tendens ses tydeligst i Sydafrika, hvor der de sidste årtier har været en voksende interesse blandt muslimer i at forstå Koranens betydning kontekstuelt. Det faktum, at mennesker måtte lide under ledere med absolutistiske krav på "at vide", medførte en hermeneutisk krise. Der kunne ikke kun være én fortolkning af Koranen mulig. 7 Da det handlede om befrielse af alle mennesker - en befrielseskamp i solidaritet med den religiøst anden - blev den hermeneutiske reaktion på undertrykkelses- og befrielsessituationen også en søgen efter pluralisme. Af befrielseskampen opstod en pluralisme-teologi. Dette har været med til at skabe en interreligiøs solidaritet mellem kristne og muslimer i landet. Udgangspunktet for denne hermeneutik er, at fortolkere altid er mennesker, som uundgåeligt er underlagt menneskelige betingelser. Enhver kommer til teksten med egne spørgsmål og forventninger. Samtidig reflekteres Koran-åbenbaringens socio-historiske og lingvistiske miljøer i Koranens indhold, stil, hensigt og sprog. Åbenbaring er altid en kommentar til et bestemt samfund. Derfor gælder det om at forstå Koranens åbenbarede mening ind i en specifik fortidig kontekst og så være i stand til at kontekstualisere den i den nutidige virkelighed. Lignende tendenser til opbrud og religionskritisk nytænkning ses desuden i Indonesien 8 og Iran. 9 Dialogens religionskritiske perspektiv Religiøse traditioner kan blive undertrykkende, og fortolkning kan blive ideologisk. Derfor må dialog nødvendigvis have et religionskritisk perspektiv. Men vi må ikke gøre os blinde for, at religion (også de andres) kan rumme positivt kulturkritiske impulser. Både islam og kristendom kan frembyde et frygtindgydende arsenal af fjendebilleder og magtsprog i Guds navn. Det må vi

5 se i øjnene, og vi må vise vilje til at afsløre det destruktive potentiale, religion bærer i sig. Men vi må også have øje for det fredsskabende potentiale. Denne stærke spænding mellem praksis og ideal vil og må komme frem i dialogen. 1. Om Jürgen Habermas' kommunikative og formålsrationelle handlen, se Theorie des Kommunikativen Handelns I-II. Frankfurt Om diapraksis-begrebet, se min bog, Diapraksis og Dialog mellem Kristne og Muslimer, Aarhus Universitetsforlag Erfaringerne stammer fra islamstudier sammen med muslimer og dialogarbejde i Birmingham, England, fra 10 års arbejde i Vestre Fængsel bl.a. med en ugentlig studiekreds og fra dialoggrupper for kristne og muslimer i Sct.Johannes Sogn. 4. Centret er beliggende på Sortedam Dossering 5st.tv.(tlf ). Initiativ til centret blev taget af 10 kristne og muslimer, som gennem to år havde været samlet til dialogmøder. I gruppen udvikledes et stærkt tillidsforhold. Flere i gruppen har haft samarbejde med hinanden igennem 10 år. 5. Se note 2. Fejl! Ukendt argument for parameter. 6. Begrebet "intertekstualitet" er udviklet af semiotikerne Mikhail Bakhtin og Julia Kristeva. Som et lingvistisk fænomen henviser begrebet til den måde, hvorpå ord, tegn og diskursive enheder fordeler sig ud over det lingvistiske område fra kontekst til kontekst. Som et litterært fænomen betegner begrebet de processer, hvorved tekster indgår i hinanden ind over produktionsgrænser. Se afsnit V.5 om kontekstuel teologi som intertekstuel praksis i min bog, Diapraksis og Dialog, note Farid Esack beskriver denne hermeneutiske fornyelse, som han selv var en af foregangsmændene for, i sin bog, Qur'an, Liberation & Pluralism. An Islamic Perspective of Interreligious Solidarity against Oppression, Oxford Heri udvikler han en koransk befrielseshermeneutik, der vokser ud af den sydafrikanske kontekst - en hermeneutisk metode, der finder resonans i den kristne befrielsesteologi i Sydafrika. 8. To af de ledende intellektuelle, Nurcholish Majid (1969) og Abdurrahman Wahid (1940) mener, at Koranen må forstås ved at man studerer dens kontekst - ikke blot den lingvistiske, men også den kulturelle, politiske, økonomiske, sociale, legale og moralske kontekst. Arabisk var jo også et kulturelt sprog. Hvis man fortolker Koranen ved kun at se på dens tekster, bliver det meget let en fortolkning efter eget ønske. Samtidig har alle adgang til at læse og fortolke Koranen. Det fundamentale skal ikke røres. Se Abdallah Saeed, Ijtihad and Innovation in Neo-modernist Thought. Islam and Christian-Muslim Relations vol.8 nu.3, Oct For eksempel synes islamistiske kvinder her at gå ind for kontekstualisering af Koranens betydning, ved at gå imod den (dvs. mændenes) traditionelle måde at praktisere islam og ved at gå tilbage til den Koran-baserede islam og finde meningen. Koranens tekst må relateres til den nutidige kontekst og bruges til at befri kvinder fra mændenes overherredømme.

6 Lissi Rasmussen, stiftspræst, dr.theol. Sortedam Dossering 23.2, 2200 København N. Fejl! Ukendt argument for parameter.

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Safet Bektovic, PhD i filosofi, medarbejder og tidligere næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og dr.theol. Lissi

Læs mere

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring

Læs mere

En fælles etik for livets befrielse

En fælles etik for livets befrielse Lissi Rasmussen En fælles etik for livets befrielse Den danske tegner, Storm P lavede engang en tegning af en lille nedtrykt mand, der sukkende siger: Alle tænker kun på sig selv. Det er kun mig, der tænker

Læs mere

Nyere tendenser i retning af kontekstuel Koran-tolkning

Nyere tendenser i retning af kontekstuel Koran-tolkning Nyere tendenser i retning af kontekstuel Koran-tolkning Af Lissi Rasmussen, dr. theol. Flere og flere muslimer mener, at det er muligt både at betragte Koranen som et uforander ligt og evigt fundament

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006 Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d. 19.-20. august 2006 LØRDAG D. 19. AUGUST Velkomst og introduktion ved Biskop Karsten Nissen Biskop Karsten Nissen (KN) understregede

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

EFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på

EFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på EFTERÅRSPROGRAM 2017 Find os og følg med på www.facebook.com/teologiskforening Skabelsesteologi i Aarhus: Vigtig historie aktuel berettigelse? Seminar i anledning 75-årsjubileet for Teologi ved Aarhus

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Aksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi

Aksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi Aksetid Århundrederne omkring 500 f.kr., hvor der flere steder i verden opstod afgørende nye tanker inde for religion og filosofi. Arkaisk religion Religion i de tidlige statslige samfund, for eksempel

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation

Kommunikation. Kommunikation Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler

Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler HOVEDFORMÅL # Det er ulike måter å forstå og lese Bibelen på # Vi har alle et bibelsyn Book of Discipline Om den hellige Skrifts tilstrækkelighed for frelse: Den

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Den religiøse dimension

Den religiøse dimension Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er

Læs mere

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution STUK Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Religion C Jesper Kikkenborg 2C Oversigt

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.

Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Historiens

Læs mere

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Uenigheder i personalegrupper

Uenigheder i personalegrupper Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

TROEN - MISTET OG GENFUNDEN

TROEN - MISTET OG GENFUNDEN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 17. april 2017 Tekst: Luk 24,13-35 TROEN - MISTET OG GENFUNDEN Vi havde håbet... Vi hører i dag om to af Jesu disciple, der er på vej væk fra Jerusalem

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Undervisningsforløb KORSTOG

Undervisningsforløb KORSTOG Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Vi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba

Vi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba En kort guide til Mahabba At hjælpe lokale kirker med at ruste deres medlemmer til at forkynde det kristne budskab for muslimer. For mere information, kontakt: Vi elsker alle muslimer En kort guide til

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske 2016

Prædiken til 2. søndag efter påske 2016 Prædiken til 2. søndag efter påske 2016 Stine Munch Da jeg læste prædiketeksten til i dag var der to ting der sprang i hjertet på mig. Det ene var, at der står: det var vinter. Og det andet er der, hvor

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere