Spørgsmål 1: Udfordringer Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med it i skolen?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål 1: Udfordringer Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med it i skolen?"

Transkript

1 Spørgsmål 1: Udfordringer Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med it i skolen? Spørgsmål 2: Potentialer Hvilke potentialer ser du i it? Et bidrag til almendidaktikken Oplæg i Horsens SLIDES KAN HENTES FRA skov fougt.dk/main/foredrag/ 2 3 Spørgsmål 3: Begrænsninger Hvilke begrænsninger ser du i it? Spørgsmål 4: Hvorfor it? Hvorfor skal du bruge it i din undervisning? Hvad synes du er målet med it i din undervisning? Spørgsmål 5: Faglighed Hvad er faglighed? Spørgsmål 6: God undervisning Hvad er god undervisning? Et syn på it Indhold Indledning Faglighed og it Søgning på nettet Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske forløb Planlægning Opsamling 7 9 1

2 Hvor skal vi hen? Et citat er et godt udgangspunkt Radioen bliver bogens død Edison 1912 Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker Mennesker it Vi skal vælge begrundet TÆNK MÅL FØR MIDDEL 1. Hvad vil vi? 2. Kan it hjælpe? Nye medier ændret faglighed? Unge bruger i dag ca timer om dagen på it. (TNS Gallup 2011) Medier Modaliteter skaber stemning Og 3 timer online Adgang til viden Forholde sig til det og til den Lærerens opgave Relevans! It er en faktor Eleverne har adgang INTET godt ved it i sig selv. Undervisning bliver ikke god ved at bruge it Hvad skal der lægges vægt på? Kildekritik Produktion og analyse Struktur, organisation og faglig fordybelse God undervisning Målet er medborgere It skal understøtte de faglige mål. Hvordan kan it bidrage til det? Inddrag it, hvor det er relevant Relationskompetence Klasseledelse Didaktik Faglighed It kundskaber Lærerens opgave It er en del af faget! Vi skal bruge it Fag udvikler sig Praksisfællesskaber Perifer til fuld deltagelse Modstand mod udvikling

3 Forhistorien Siden midt 90 erne: It og efteruddannelses investeringer for milliarder 4 bølger af teknologi fetiscisme Pc, bærbare, iwb og nu ipads 1972: Betænkning om edb undervisning (fra udvalg nedsat af UVM 1970): Forslag om at indføre integreret edb i de almindelige undervisningsfag 1984: Data (valgfrag) 1990: Edb timeløst fag 1992: Læreruddannelsen: it i alle fag 1993: Dimension i alle fag 1995: Alle elever i grundskolen skal mestre moderne informationsteknologi 1997: Sektornet (Skolekom) 2002: EMU Lær It, Pædagogisk it kørekort, It springet, ITMF ( ), ITIF ( ) og nu 500 mio. kr. puljen osv. Der er blevet brugt milliarder på det! 2007: 75 % af lærerne har taget eller er i gang med det pædagogiske it kørekort Udvikling oppefra Normal udvikling i folkeskolen nedefra It kommer oppefra Mange illegitime, perifere deltagere SITES 1 (2000): Manglende udstyr Fokus på teknologi I dag: Lærerne Fokus på didaktik Ny teknologi i skolen Åbning Glemsel Modstand Ignorering Håndhævelse Panik Regler Nye medier Forbud Tid Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 40) Folkeskolens formål ( 1) Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem en forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Folkeskolens indhold ( 5) Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fag erkendelses og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger Digitalisering Netbank Også i skolen 2.0 Bookning af skhj tider Hvor skal vi hen? It hjulet PC programmer Tekstbehandling, præsentation, regneark mv. Nettet 1.0 Informationsarkiv, søgning og kommunikation Nettet 2.0 Virtuelle læringsrum, videndeling, samarbejde, publikation og sociale fællesskaber Gynther (2010)

4 Web 2. 0 Brugerskabt (medskabende) Multimodalt Hypertekstuelt Interaktivt Facebook, Youtube, Wikipedia, Amazon.com, Google Earth, Google.docs Skolen 2.0 På vej mod skyen Uendeligt antal muligheder Adgang til viden Nutidens unge Skolens opgave er ændret It er et dannelsesbegreb en forudsætning for at være demokratisk medborger i et vidensamfund (Holm Sørensen) Tekniske problemer Muligheder i skyen Uanede muligheder To læreropgaver: Relevans Forsøgsrapport som photostory? Danish cities i en wiki? CD ord i dansk Blogge i Kristendom? Debattere online i samfundsfag? Virtuelle broer i matematik? Undervisning i it Søgning Kildekritik Den didaktiske trekant Stof Læringsparadigmer Age Læremidler Kilde: Efter Bernie Trilling og Paul Hood (2001): Learning, Technology and Education Reform in the Knowledge Traditionelt Nyt (spirrende) Netværks /vidensamfundet Industrisamfundet = Veldefineret sæt af viden Vidensamfundet = Eksplosion i udviklingen af ny og færdigheder viden og tilgangen hertil Skolen er isoleret i samfundet Skolen er integreret i samfundet Læreren er videnressource Læreren er medlærer Begrænset adgang til informationer Ubegrænset adgang til informationer Lærerstyret Lærer og elevstyret Curriculumstyret Elevstyret Fact baseret Projekt og problemorienteret Klasseundervisning Gruppevejledning Rutiner og træning Spørgsmål og konstruktion Passiv elev Aktiv elev Læring på skolen Læring overalt Prøvefokus Kompetencefokus Forberede eleverne til ungdomsuddannelser Forberede eleverne til livet og web 2.0 Didaktisering Læremidler: Lærerens nærmeste zone for udvikling (Illum Hansen) Web 2.0 er ikke didaktiseret. Lærer Elev 31 Fælles Elevdifferentieret Test Træningsopgaver Lavt engagement It er objekt for undervisning ELEVEN MODTAGER Individuelt Undervisningsdifferentieret Vejledning Fremlæggelser Stort engagement It er redskab i undervisning ELEVEN DELTAGER Læremidler Ph.d. Jens Jørgen Hansen: Digitale læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Kognitive læremidler Kommunikative letter Kompenserende muliggør Didaktiske læremidler Traditionel vs. ny læremiddelkultur Traditionel Ny Faginstitutioner og professionelle Vilkårlige institutioner og personer voksne Forlag Internetbaserede Kommercielle Brugergenererede, open source Budgettunge Gratis (reklame) Vaner: Gatekeepers (bibliotekarer, itchefer) Lettilgængelige direkte adgang Styret af sig selv Deltagerstyret Driftsikre Usikker drift Didaktiseret i forhold til Fælles Mål Brugerens informationskompetencer Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad Læremidler og læringsrum Synkron tid Asynkron tid Samme rum Traditionel Virtuelt læringsrum klasseundervisning Tavler og præsentationsprogrammer Videndeling Forskellige rum Virtuelt dialogrum Chat Personligt læringsrum Telefon og video Samskrivningsprogrammer Mobiltelefon Web 2.0 Mobiltelefon Ekstern didaktisering Eleverne er meddidaktiske designere Fx Lærebogen Fx Wikipedia Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 17) Kilde: Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet. København: Akademisk (p. 79)

5 Status It messe på et seminarium Sms og Quizzlet i undervisningen Find den rette bøjning af essen. Sms Tysk A eller Tysk B til 1239 Automatisk evaluering : Flot arbejde/det er ikke korrekt Sjovt, Motiverende, Lærerigt, Positiv effekt Fokus på it Fokus på aktiviteter Fokus på multiple choice Faglighed Faglighed = Fælles Mål Dansk = Kundskaber og færdigheder Matematik: Kompetencer Fælles Mål i undervisningen (Danmarks Evalueringsinstitut 2012) Lærerne glemmer fælles mål i undervisningen Aktivitetsorienteret undervisning ( Hvad skal de lave? vs. Hvad skal de lære? ) Fokus ligger på emner Forventer, at det er integreret i lærebogsmaterialerne Faglighed Faglighed = udvikling af begreber, metoder og aktivitetsformer Faglighed er BEVIDST at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer at kunne genkende noget nyt som noget kendt at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden (Bundsgaard 2010) Jeres faglighed? Hvordan er it en del af jeres faglighed? Hvilke it mæssige begreber, metoder og aktivitetsformer er knyttet til jeres fag? Hvilke it mæssige fagligheder anvender I selv? Hvilket særligt it perspektiv ser I på fænomener i verden med? Hvilke systematiske it tilgange over for nye udfordringer anvender i? Hvad nyt inden for it genkender I som kendt? Hvilke it sammenhænge ser I i en kompleks verden? Faglighed Er it faglighed eller hjælpemiddel? Besidder it egenskaber, der kan bidrage til tilegnelse af fagligt stof? (Levinsen & Sørensen 2008) Gør papir? Et midlertidigt kampagnebegreb (Hansen & Bundsgaard 2013) Castells: It er (en social aktør) Vi skal bruge it, fordi det er en uomgængelig del af livet Men vi skal bruge det med omtanke. Når det giver mening Zig zag: Produktion og analyse (Tufte) Faglighed 1. orden: Kvalifikationer: Faglig viden (fakta) 1. orden: Fagets stof og færdigheder Eleven skal kunne faget (basisfaglighed) 2. orden: Kompetencer: Brug, anvendelse 2. orden: Anvendelse af faget Eleven skal kunne bruge faget 3. orden: Faglige paradigmer: Perspektivering 3. orden: Situationer med udfordringer Eleven skal kunne bruge ting, hun har lært hvor fagets metoder og vidensområde gennem faget i sit møde med udfordringer kan tages i brug i situationer Faglighed Forståelse Kende fakta Vide, hvad fakta betyder Forstå, hvordan fakta hænger sammen Forstå, hvordan jeg forholder mig til de sammenhængende fakta. Forstå, hvorfor de sammenhængende fakta er relevante for mig nu og her. Handling Kunne en procedure Vide, hvornår proceduren kan bruges Vide, hvordan forskellige procedurer kan bruges sammen Vælge, hvilke redskaber der skal bruges i en given situation Forholde sig til om redskaberne er gode at anvende om udgiften står mål med udbyttet Læremidler og faglighed Valg af læremiddel er lig valg af faglighedsopfattelse Foregivet og reel faglighedsopfattelse Målsætning Indhold Handlinger (Bundsgaard 2010) (Qvortrup 1998) (Bundsgaard 2010)

6 Træningsprogrammer Træningsprogrammer Behavioristisk læringssyn Pia Kjærsgaard i skolen (faglighed = stavning) Nakskov Horsens Niveau 1 Forældet læringssyn Træningsspil Edutaintement/Serious games/læringsspil Udforske verden for at finde et facit Global Conflicts Mingoville Dansklandskabet Stavetræning Nationale og især internationale forskningsprojekter: Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Comman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamill et al. (1977) Effekt op til kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3. 4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på klassetrin KOMPIS projektet i Slagelse (2010) Hvad så? Hvad så? Læs! I ALLE FAG Skriv! I ALLE FAG Arbejd i meningsfulde sammenhænge sammen! I ALLE FAG Fagligheden skal kontekstualiseres også stavning I ALLE FAG Træning ude af kontekst hjælper ikke Situationsdidaktik Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden It kan ikke erstatte en lærer Og skal ikke erstatte en lærer Simulationer det store og det små Kroppen Video og billede Et besøg ved en å eller et vandhul Eleverne tager video/billeder af dyr 6

7 Ændret faglighed? Adgang til viden Nye medier og genrer i dansk brug det, I kender Viden om fortællinger Viden om genrer Viden om modaliteter Viden om kommunikation Kildekritik Teknik er en faktor Teknik driller Didaktisk kompetence Tid spildtid/ventetid Login titis Brug det, I kender, til at lære det nye at kende Remediering (Bolter & Grusin 1999) Kommunikative (kritiske) kompetencer Det receptive og det produktive: Analyse og produktion TÆNK MÅL FØR MIDDEL 1. Hvad vil vi? 2. Kan it hjælpe? Kernedanskfaglighed Søgning på nettet Hvor mange unger får en ræv? Hvor mange grønlandske ord for sne findes? Er Kalundborg Kirke en domkirke? Søgning på nettet Undervis i it Identificere behovet for information Forestille sig sitet Søgeord: Søg med mindst tre ord Surfing: Flyde med teksten. Fragmentlæsning Skimning: Fornemme hvad teksten handler om Overblikslæsning Nærlæsning/punktlæsning: Læsning af teksten Fokuslæsning: Strategisk læsning Søgeopgave To og to Er det korrekt, at Pepsi Cola kan anvendes som prævention? 1 erne søger i Google 2 erne observerer og noterer (hvad gør 1 erne) Iagttagelser Hvilke søgeord? Hvor længe læste søgeren resultatsiden? Hvilke links klikkede søgeren på? Hvor mange sider var søgeren inde på? Hvor meget læste hun? Lykkedes det? Hvorfor (ikke)? Søgning på nettet Al forskning: Elever har svært ved at søge på nettet Kildelister/ressourcesamlinger Islaminfo.dk

8 Nøgleord Er karakteristiske ord i teksten Særegne og betydningsfulde for netop denne tekst Forestil jer siden hvilke ord kunne der stå der? SØG MED FLERE ORD Emneord Kategoriserer teksten Sætter i register Inddeler efter emne/genre/slags Fx: De gule sider: vvs, læger, speciallæger, madvarer, rejsemål, eventyr, navne Søgning på nettet Lav et portræt af X (en for jeres fag fagligt relevant person) på 200 tegn (+/ 10) til jeres elever. Bind opgaverne prioritere og tage stilling Web 2.0 Digitale fortællinger Hvad fik det mig til at tænke på? undervisning? Og talehandlinger Traditionelt paradigme Elementbaseret faglighed (Bundsgaard & Kühn 2007:28f) Faglighed=begreber Klasseundervisning Harpunspørgsmål(Haugsted 2005:26) Læreren taler 75 % af tiden (Dysthe 1997:16) 65% af eleverne tier (Haugsted 2005:69) Traditionelt paradigme X

9 Samtaleanalyse af undervisning Læreren taler over halvdelen af tiden (fx Hiebert et al. 2003) Lærerens spørgsmål er oftest lukkede (gæt, hvad læreren tænker) IRE Mundtlighed og erkendelse Talehandlingsmodellen Udviklet explorativt ud fra samtaleanalyse af forskellige undervisningskontekster (Fougt 2009) IRE IDRE RMS IDRE Regulerende, modstandsbårne, sludren (Fougt 2011) Målet: Struktureret, fagligt udforskende dialog blandt eleverne Klasseundervisning Læreren taler (Fougt 2011) Gruppearbejde Manglende styring Gruppearbejde Med styring Diskussioner Tre typer diskussioner Disputerende Kumulativ Udforskende (Mercer 1995) STYRING (STRUKTUR) ER T NØGLEORD (Fougt 2011) (Fougt 2011) Spørgeteknik Lukkede spørgsmål Overvej at informere Åbne spørgsmål Mon Synes du/tror du I undervisningen

10 IWB i undervisningen Fastholder traditionel lærerrolle IRE Tavleundervisning/Forelæsning (Arstorp et al. 2011, Jensen et al. 2010) Passive elever RTB Behavioristisk undervisning (drop and drag) Lad eleverne styre iwb et men få aktive elever Didaktik det tager tid at lave gode tavler Netadgang Fremlæggelser Videndeling men gå væk fra behaviorismen Skolekom videndeling Variation Remediering Vi går til nye medier med gamle mediers logik Først når man kender den nye mediers logik, vil man begynde at ændre udtrykket Remediering (Bolter & Grusin 1999) Iwb = Grøn kridttavle/lærred Fortællerhjørnet På skift har eleverne et kvarter til at fremlægge et eller andet med PowerPoint eller Prezi Fritidsinteresser håndbold Et spændende emne vulkaner Kanonforfatterne Komposition: Indledning med dagorden Midte Afslutning med konklusion Hvad fik det mig til at tænke på? undervisning? Almendidaktik Didaktik Refleksion og anvisning på undervisningssituationen Før (planlægning) Under (gennemførsel) Efter (evaluering) K2 K1 K3 (Dale 1989) God undervisning Målet er medborgere Prototypisk situationsorienteret curriculum logik Person Borger Arbejder Æstetiker Forbruger (Bundsgaard 2006) Lærende (Fougt 2013) Fælles Mål God undervisning Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb. (Bundsgaard, Misfeldt og Hetmar 2011, 2012) Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer det skal anvendes meningsfuldt. Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid (Ford 1992) Situationsdidaktik Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situation med et reelt produktionsmål (Fougt, in press) Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Situationen skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. Det faglige skal således berettiges i situationer, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab

11 Spor gennem Australien Situeret læring: Tænk i situationer I hvilke meningsfyldte, sociale situationer indgår fagligheden meningsfuldt? En gruppe unge danskere er gennem Ministeriet for Undervisning blevet valgt til at deltage i en 3 ugers udvekslingsrejse til Australien, arrangeret af Dansk Australsk Forening Hvorfor er du blevet valgt? Hvordan ser en turistbrochure om Australien og gode råd om bagage mon ud? Hvad viser jeres guide jer i Sydney? Hvad skriver jeres figur i postkortet hjem? Hvad ser i på museet om Australiens historie? Emnearbejde vs. projektorienteret Tænk projektorienteret Aktive elever Emnearbejde hører ikke til i udskolingen Gymnasiets nye skriftlige eksamen Afrikas lande Hvorfor er der u lande? Er X et u land? Konsekvenserne, hvis vandstanden stiger en meter? Besøg fra Kina Undervisningsformer Undervisnings Hvad Lærerrolle Frekvens Rum Læringsressourcer form Klasserum Systemtisk Styrende Dominerende Klassen Fysiske formidling af Formidlende fagligt stof. Emne / Elevstyrede Vejledende og Forekommende virtuelle rum virtuelle Grupperum og Fysiske og værkstedsarbejde og undersøgelser stilladserende eksperimenter med fagligt stof Projektarbejde Elevstyrede Vejledende og Sjældent Grupperum og Virtuelle projekter og stilladserende virtuelle rum bearbejdning af problemstillinger Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 106) Projektorienteret undervisning Problemorientering Produktorientering Deltagerstyring Tværfaglighed Eksemplarisk indholdsvalg Projektorienteret undervisning Faglige begreber (definitioner 1. orden) Procedurer fra arbejdsgange (2. orden) Refleksion om fremdrift og sammenhæng (3. orden) Projektorienteret undervisning En kompliceret proces Flere modaliteter og udtryksformer er i spil Struktur Organisation Faglig fordybelse. 1. Idéfase 2. Undersøgelsesfase 3. Produktfase 4. Fremlæggelse Eleverne videnskopierer Projektorienterede udfordringer Fagligheden drukner i produktmål (Bundsgaard 2008:2) 1. at få de faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det, 2. at kunne gennemskue hvad der er faglighed i, og 3. at kende alle de faglige metoder og den faglige viden som aktualiseres. Situationsdidaktik Korte, afgrænsede perioder Korte, opsamlende klassesamtaler Orienteret autonomi (Jensen 2007) Vurderingsfokus (Fougt et al. in press) Orienteret autonomi Spændet mellem lærerstyring og elevautonomi Det ønskes, at eleverne udvikler selvstændighed med det ansvar, det medfører Eleverne skal orienteres i projektorienteret undervisning i forhold til fagligheden Klare pejlemærker (Jensen 2007)

12 Vurderingssfokus Holistisk vurdering: De røde stregers tyranni De skal lære det hele hele tiden SKRIV Tid til skrivning (udskoling) Primærtrekk Vurderingsfokus: Fokus på udvalgte, faglige delområder ikke det hele Turistchef i Horsens Situeret læring: Tænk i situationer Turistchef i Horsens Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler) Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv. Hvad kan vurderes? Hvor skal eleverne orienteres? Simuler Turistchef Ungechef Journalist Filmskaber Forfatter Læs op for dit barn Køb en computer Kommunikationsrådgiver Indret dit værelse Tv producer Politisk parti Virksomhedsejer Planlæg en ferie It supporter Anmelder Kommune Byg sæbekassebiler Skole Praksissimulering Udforskende programmer Filmlinjen filmlinjen.dk Redaktionen skole.ekstrabladet.dk Dynamitbogen.dk dynamitbogen.dk Webparlamentet.dk webparlamentet.dk Spillet om magten (gymnasiet) Konfrontation.nu (gymnasiet) 104 En ingeniørarbejdsplads... Fem ekspertgrupper Natur og Miljø, Energi, Infrastruktur, Produktion og Bolig og Teknik Innovationsgrupper på tværs 12

13 Organiserer samarbejdet og understøtter lærerens overblik I udførsel Case Forløb med Prezi Lære at anvende Prezi som præsentationsværktøj Sammenligne det med PowerPoint Prezi skal bruges til noget (det skal give mening) Processen Delelementerne Fokus på livsfortællinger Diakront perspektiv (bedsteforældre og forældre) Kontekstualisering situationsdidaktik Delelementer og faglighed Livsfortællinger Mål Mål 1: It er målet Eleverne skal blive bevidste brugere at præsentationsmediet Prezi. Derudover henvises til Trinmålet om, at eleverne skal blive uddannelsesparate, hvilket temaet Dit Livsforløb skal understøtte. Eleverne skal bl.a. gennem forholden til eget liv, uddannelsesmuligheder, konsekvenser af valg og fravalg blive aktive i deres egen uddannelsesplan. Mål 2: It er midlet Eleverne skal bl.a. gennem forholden til eget liv, bedsteforældrenes og forældrenes liv og uddannelse, egne uddannelsesmuligheder, konsekvenser af valg og fravalg blive aktive i deres egen uddannelsesplan. De skal blive bevidste om kompleksiteten i det samfund, som de lever i og om valgene de står overfor nu og i fremtiden. De skal lære, at strukturere en fortælling, samt foretage relevante informationssøgning. Endelig skal eleverne lære at anvende og foretage bevidste valg om brug af præsentationsprogrammer. Mål Mål 1: It er målet Prezi Uddannelsesparate Dit livsforløb (situation) Mål 2: It er midlet Livsfortællinger: Uddannelsesmuligheder (situation) Strukturere en fortælling Informationssøgning PowerPoint (middel) Prezi (middel) Undervis i it (Powerpoint/Prezi) Hvad skal de lave? vs. Hvad skal de lære? Gruppearbejde Hvilke situationer kan vi se fra vores faglige perspektiv, hvor den ønskede faglighed anvendes? Diskussion

14 Debatspil Argumentation Mundtlig præsentation Organdonation Dyrevelfærd Politiske partier Osv. Debatspil Organisation Eleverne skal vide noget om (deres del af) emnet De har en (tildelt) holdning hertil Klart formål (fx en paneldebat) Rammer for diskussionen (ordstyrer, sprog, henvendelse) Slutdato Debatspil Spillet om magten (Hanghøj 2008) Rollespil Valgkamp og politisk kommunikation Partigrupper med roller som politikere, spindoktorer og journalister Vinde valget Politiske mærkesager (research) Argumentere og forhandle Stemme Ny regering Forfattere Forfattere I dansk Movellas.com Får ideer til temaer, personer, intriger. Vil noget med sine tekster. Skriver Går i stå, går en tur, bliver frustreret, smider tekster ud, starter forfra Får respons fra kolleger, venner, familie og redaktører. Går på kursus hos andre forfattere Redigerer Sender til forlag Læser korrektur Får bog/tekst udgivet den sælges og står på biblioteker Får anmeldelser Giver interviews Møder sine læsere til oplæsning og foredrag Diskuterer sine tekster med kolleger og læsere (Skriver Skriver Gennemskriver Gennemskriver Gennemskriver Retter) Oplæg og små skriveøvelser, fx At præsentere en person Lære sin hovedperson at kende: Opstille et scenarie fx: Din hovedperson er vidne til et bankrøveri, hvordan reagerer hun. Hvilke udsagnsord har jeg brugt. Hvilke tillægsord har jeg brugt. At starte så tæt på begivenheden som muligt. At skrive en meget langsom historie og en meget hurtig osv. Kritik møde Giver konstruktiv kritik på hinandens historier Deler erfaringer med at skrive historier Læser Læser litteratur Taler om, hvilken litteratur der inspirerer Møder forfattere Der fortæller om sine egne skriveerfaringer Planlægning Situationsdidaktik Scenariekompetence Situationsdidaktik kræver scenariekompetence hos læreren (Bundsgaard 2011) At kunne forestille sig situationen Hvilke faglige delelementer indeholder situationen? Organisering af undervisningen Faglig fordybelse Hvad skal de lære? vs. Hvad skal de lave? Udfordringer Lærerens fagdidaktiske kompetence (scenarie) Organisering af undervisningen/styring Ikke alle dele af Fælles mål egner sig til situationsdidaktik

15 KAN HENTES FRA skov fougt.dk/main/phd_projekt/situationsdidaktik Forberedelse planlægningsguide 1. Hvilken meningsfuld situation tager forløbet udgangspunkt i? Hvad går forløbet ud på? 2. Hvad skal eleverne lære? Hvad er de(t) overordnede faglige mål for forløbet relateret til Fælles Mål for det pågældende fag? 3. Hvorfor er det et godt forløb? Hvordan er det meningsfuldt? 4. Hvordan indgår it? Hvorfor er det en god idé? 5. Hvad er det reelle produktionsmål? Hvad skal eleverne (ende med at) producere? 6. Hvad skal eleverne lave? Beskriv 5 10 faser, eleverne skal igennem fra start til slut. Gruppeopgave Brug planlægningsguiden til at skitsere et situationsdidaktisk forløb med fagdidaktisk reflekteret integration af it til jeres fag/klassetrin 7. Hvad skal eleverne lære i de enkelte faser? Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem frem mod målet. Beskriv dem kort, relateret til Fælles Mål for det aktuelle fag. 8. Hvor og hvordan skal du orientere dine elever? Hvilke faglige pejlemærker er vigtige? 9. Hvilke faglige delelementer skal du undervise direkte i? Hvordan? 10. Hvilke vurderingsfoki vælger du? Hvilke 3 5 faglige vurderingsfoki prioriterer du i det aktuelle forløb? Dvs. hvilke faglige områder lægger du vægt på i bedømmelsen af elevernes faglige udvikling og udbytte? Hvordan tænker du undervisningsdifferentiering ind? Hvordan vil du præsentere vurderingsfoki for dine elever? 11. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Hos hvem eller hvor kan du evt. søge hjælp? 12. Hvilke materialer/redskaber skal I have til rådighed? 13. Skitser det vellykkede forløb. Hvad er succeskriterierne? Hvornår er du tilfreds? 14. Andre overvejelser? Er svaret Hvad så? Der er kun én måde: Dewey Skolens kultur er afgørende Slagelse projektet 1. Et opdateret fagsyn 2. En fagdidaktisk kompetence 3. En undervisningspraktisk kompetence 4. Tilstrækkelige teknologiske ressourcer Kurser har ringe effekt Systematisk videndeling Hver lærer et projekt Undervis hinanden Fagudvalg Lærerkompetenceudvikling ITL: Klar sammenhæng mellem læreres udøvelse af innovativ undervisning og deres deltagelse i praksisorienteret og fortløbende efteruddannelse Shear et al. 2011a, p Subvision Lærerkompetenceudvikling Størst udbytte af brug i klassen Gentofte Rudersdal undersøgelsen Signifikant sammenhæng mellem lærernes egen brug af it og brug af it i undervisningen blandt eleverne Gentofte Rudersdal undersøgelsen Lærerne anvender generelt it meget i forberedelsen (62% af lærerne anvender it mere end halvdelen af tiden) Mens de i mindre grad anvender it i undervisningen (16% af lærerne anvender it mere end halvdelen af tiden) Joyce, B., & Showers, B. (2002) Undervisningen: Ca. 62 % opfatter adgang til it som et problem (i ringe eller i nogen grad) EVA 2009: It bruges til Præsentation af indhold med projektor Søgning på nettet FAGDIDAKTISK RFLEKTERET INTEGRATION AF IT!

16 Berge, K. L. (2009). Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonal prøve. Ideologi og strategier. Dansk Noter 3, s (Lokaliseret ) Bolter, J. D. & Grusin, R. (1999): Remediation: Understanding New Media.Cambridge: MIT Press Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it didaktik Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark Bundsgaard, J. (2010). Faglighed og digitale læremidler i undervisningen I Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2010 Bundsgaard. J. (2011): The missing link prototypiske situationer som didaktisk kategori : en homage til Svein Østerud. I: Nordic Journal of Digital Literacy, Vol. 6, Nr. Special_issue, , s Bundsgaard, J. & Hansen. T.I. (2013): Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler. Forskningsbaseret bidrag til anbefalinger, pejlemærker og kriterier i forbindelse med udmøntning af midler til indkøb af digitale læremidler. om digitale laeremidler/ (Lokaliseret ) Bundsgaard, J. & Hansen. T.I. (2013): It i didaktikken. I: Didaktik Lærerfaglighed, skole og læring U Press Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011): KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden. I Liv i Skolen. VIA University College. Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik. I: It didaktisk design. Cursiv nr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb. I: Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning Cornman, O.P. (1902): Spelling in the elementary school an experimental and statistical investigation. Boston: Ginn Dale, E.L. (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Om pedagogikkens identitet og anvendelse. Oslo: Gyldendal Danmarks Evalueringsinstitut (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ford, M.E. (1992): Motivating Humans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage Fougt, S. S. (2009): Didaktisk design af interaktive assistenter. Speciale, cand.pæd.didak. mshp dansk. Vejleder: Jeppe Bundsgaard. København: DPU 9.o ) Fougt, S. S. (2011): Interaktionsbaseret samtaleanalyse af undervisning en model til beskrivelse, analyse, vurdering, kategorisering og sammenligning af undervisningskontekster" I: Synsvinkler tidsskrift for nordisk litteratur og sprog nr. 43, Tema: Diskurs. Red. Svendsen, Jesper Tinggaard; Wederkop, Maj og Sørensen, Jakob Kroggaard. Fougt, S. S. (in press): Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.) (2011): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk Psykologisk Forlag Fougt, S.S., Berge, K.L., Dahl, T.G. & Øgreid, A.K. (in press). Tid til Skrivning 1 3 og Lærervejledning. København: Alinea. Gynther, K. (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk Hanghøj, T. (2008): Playfull knowlegde. An Explorative Study of Educational Gaming. Ph.d. afhandling. Syddansk Universitet Hetmar, V. (2004): Kulturformer som didaktisk kategori litteraturpædagogik. I: Snack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: DPU. Hiebert, J., Gallimore, R., Garnier, H., Bogard Givvin, K., Hollingsworth, H., Jacobs, J., Chui, A. M.Y., Wearne, D., Smith, M., Kersting, N., Manaster, A., Tseng, E., Etterbeek, W., Manaster, C., Gonzales, P. & Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? IMFUFA tekst, nr Ph.D. afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Krashen, S. (2002) The Reading Spelling Connection on reading.com/spelling krashen.html Lokaliseret Lave, J. og Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel Mercer, N. (1995): The Guided Construction of Knowledge: Talk amongst Teachers and Learners. Clevedon: Multilingual Matters LTD. Shaffer, D.W. (2006). How Computer Games Help Children Learn. New York: Palgrave Macmillan Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975). Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press. Qvortrup, L. (1998) Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal Rice, J. M. (1897) The Futility of the Spelling Grind I: The Forum nr. 23 Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975): Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press. Undervisningsministeriet (2009): It og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48. København: Undervisningsministeret Wegerif R (2007): Dialogic Education and Technology: Expanding the Space of Learning New York: Springer Teknologier i undervisningen ITL (Innovative Teaching and Learning) Innovativ = elevcentrerede undervisningsformer It understøtter læringsmålene (it er middel) Traditionel undervisning giver ikke 21. century skills (Shear et al. 2011) Lærerens didaktiske kompetence (Schibeci et al. 2008, Mayer 2010, Christansen og Günther 2011, Luckin et al. 2012, UNESCO 2003; Wagner et al. 2005; EVA 2009; Shear et al. 2011b) Subvision Subvision er, når en eller flere personer fokuseret iagttager en andens persons praksis og efterfølgende spørger ind til og forsøger at forstå intention bag og forudsætninger for den givne praksis. Formålet er at reflektere over egen praksis for at kvalificere den ved at spejle sig i en andens. Med andre ord er det de(n) iagttagende, der skal lære og blive klogere på egen praksis (Bundsgaard, Fougt & Novovic, forthcomming.) Supervision det sårbare Situationsdidaktik Fokusområde Iagttagelse med noter samtale Hvor skal vi hen? It: Struktur, organisation, faglig fordybelse og produktion Hvad skal de lære? Vurderingsfokus Afgrænsede, specifikke opgaver i grupper Fokus på spørgeteknik: åbne og lukkede spørgsmål Autentiske spørgsmål Pædagogiske spørgsmål Lad eleverne diskutere før respondering IDRE Opfølgende, korte, strukturerede klassesamtaler Situationsdidaktik: planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situation med et reelt produktionsmål. Faghæfte Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse Undervis i it i meningsfulde situationer Lærerens scenariekompetence at kunne forestille sig og overskue situationen Den faglige fordybelse Hvad med de dele af faget, der ikke kan dækkes? 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde Variation intet skal gøres kun AFSLUTTENDE Hvad var dagens vigtigste pointe? Hvad vil du gøre her og nu? Hvilke spørgsmål sidder du stadig inde med? Hvad gør du af godt, som du kunne gøre mere af? Hvad har du brug for for at kunne det? Litteratur Tak for ordet skov fougt.dk

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Indhold 01-02-2013. Et bidrag til almendidaktikken

Indhold 01-02-2013. Et bidrag til almendidaktikken Et bidrag til almendidaktikken Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Indhold Indledning Faglighed og it Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske

Læs mere

Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt. Et casestudie

Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt. Et casestudie Et casestudie Forskningsspørgsmål Flerledet projekt Udvikle lærernes didaktiske tænkning Hver lærer skal gennemføre et fagdidaktisk reflekteret it-projekt Systematiseret videndeling i praksisfællesskaber

Læs mere

Indledning Skitser dit seneste vellykkede forløb i dansk Hvad var godt? Hvorfor lykkes det?

Indledning Skitser dit seneste vellykkede forløb i dansk Hvad var godt? Hvorfor lykkes det? I dansk 1 Indhold Indledning Faglighed Træningsmaterialer Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Begrebet situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske forløb til mellemtrinnet

Læs mere

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1 Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik

Læs mere

Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol

Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Indhold Et bidrag til almendidaktikken Oplæg i Farsø 8.8.13 SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/ Indledning Faglighed og it Søgning på nettet Forskellige undervisningsformer

Læs mere

FAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1

FAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1 Situationsdidaktik og multimodal læsning og skrivning Skolen i Midten d. 22. november 2014 SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag DIGITALISERING SKOLEN 2.0 Radioen bliver bogens død

Læs mere

Fordybelsesdag, primærlærerne

Fordybelsesdag, primærlærerne Fordybelsesdag, primærlærerne 28. februar 2013 2 Program Velkommen Kort præsentation af projekterne Situationsdidaktik og it oplæg om dansk, faglighed og læring v. Simon Dansk og it en statusdiskussion

Læs mere

Ph.d. stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Første oplæg RUDERSDAL KOMMUNE

Ph.d. stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Første oplæg RUDERSDAL KOMMUNE It løft og lærerkompetenceudvikling Dronninggårdskolen, 20. november 2013 RUDERSDAL KOMMUNE DAGENS PROGRAM Kl. 8.30: Morgenbrød Kl. 9.00: Dagens program Velkomst v. Simon Skov Fougt Fælles: Oplæg v. Simon

Læs mere

Program, version 1. Program, version 2. Jeres faglighed? Hvad er jeres faglighed? Jeres faglighed? 10-08-2012

Program, version 1. Program, version 2. Jeres faglighed? Hvad er jeres faglighed? Jeres faglighed? 10-08-2012 Program, version 1 It-didaktik i udskolingen Hvilke muligheder ligger der i skyen? Uanede Hvordan anvendes ressourcerne i en læringssammenhæng? Læreren - eleverne Hvilke kompetencer udvikler eleverne ved

Læs mere

Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer. Formål. Fire sessioner. Slides: kortlink.

Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer. Formål. Fire sessioner. Slides: kortlink. GRIBSKOV KOMMUNE, EFTERÅRET 2017 Bjørnehøjskolen Gribskolen Nordstjerneskolen Gilbjergskolen Skt. Heleneskolen Slides: kortlink.dk/mrsh Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

Læs mere

KONTEKST PH-D.PROJEKTET UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE INDHOLD TRADITIONEL UNDERVISNING TRADITIONEL UNDERVISNING KONTEKST PH.

KONTEKST PH-D.PROJEKTET UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE INDHOLD TRADITIONEL UNDERVISNING TRADITIONEL UNDERVISNING KONTEKST PH. FORELÆSNINGSRÆKKE, DANSKFAGENES DIDAKTIK FRA KOMPLEKS TEORI TIL KOMPLEKS PRAKSIS PH.D.-STIPENDIAT, /PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/

Læs mere

Kvalitativ, intervenerende del. Det, jeg taler ud fra, er Spørgeskemaundersøgelsen, 2014 Det intervenerende arbejde blandt 90 lærere Litteraturstudier

Kvalitativ, intervenerende del. Det, jeg taler ud fra, er Spørgeskemaundersøgelsen, 2014 Det intervenerende arbejde blandt 90 lærere Litteraturstudier Kvalitativ, intervenerende del It-løft og lærerkompetenceudvikling, Gentofte-Rudersdal, 2012-2015 Oplæg på Alinea, december 2014 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt 90 lærere i fagteams 17 lærere første

Læs mere

Hvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea

Hvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Nye medier og genrer i danskundervisningen Hvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program Nye medier og genrer i dansk Mine pointer

Læs mere

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol

Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Kendte tilgange Danskfaget i 10 erne Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Digitalisering Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker

Læs mere

Læremiddelkulturer 2,0

Læremiddelkulturer 2,0 Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget

Læs mere

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Digital undervisning i et nordisk læringsrum Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Digitale læremidler. Spørgsmål 2: Potentialer. Dagsorden. Refleksion. Spørgsmål 1: God undervisning. Spørgsmål 8: Begrænsninger

Digitale læremidler. Spørgsmål 2: Potentialer. Dagsorden. Refleksion. Spørgsmål 1: God undervisning. Spørgsmål 8: Begrænsninger Psykiatrifonden, 03.03.2017 Spørgsmål 2: Potentialer 3 Dagsorden 5 Digitale læremidler Forskningsbaseret viden og anbefalinger 1 Hvilke potentialer ser du i it? Typologi et fagsprog om digitale læremidler

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Medier Repræsentationsformer (multimodalitet) skaber stemning

Medier Repræsentationsformer (multimodalitet) skaber stemning Slides kan hentes fra http://www.simon skov fougt.dk/main/foredrag Kendte tilgange Danskfaget i 10 erne Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program:

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Nye medier og genrer i danskundervisningen. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt

Nye medier og genrer i danskundervisningen. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Nye medier, genrer og fortællemåder i dansk Helt på afveje nye fortællemåder Fortællinger Computerspil Noveller på nye måder (sms-novelle) Selvfortællinger (blogs) Kendte tekster i nye klæder (rap og eventyr)

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE

Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE Læsning og skrivning SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag 10.15-11.25: Situationsdidaktik

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik 29. april 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Deltager i et netværkssamfund Fordrer

Læs mere

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø 4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Digitalkonference. Alinea Akademi 28. september Anvendelse af it i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis

Digitalkonference. Alinea Akademi 28. september Anvendelse af it i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Digitalkonference Alinea Akademi 28. september 2011 Anvendelse af it i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Inspirationseftermiddag. Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard

Inspirationseftermiddag. Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard Inspirationseftermiddag Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard Didaktiske Digitale læremidler Formidlingsorienterede læremidler Repetitive læremidler Praksisstilladserende læremidler Stilladserende

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

SCENARIEBASERET UNDERVISNING Kampen mellem ideal og virkelighed

SCENARIEBASERET UNDERVISNING Kampen mellem ideal og virkelighed SCENARIEBASERET UNDERVISNING Kampen mellem ideal og virkelighed Slides: kortlink.dk/mrsh 1 NEDSLAG FRA VIRKELIGHEDEN Meretes 8. klasse arbejder med overgangen fra romantik til realisme og har læst novellen

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012

Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012 Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012 Hvad er formålet? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Manchet

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad.

1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad. Dogmegruppen skal 1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad. 3. vælge temaer og faglige områder, som

Læs mere

anslag: Søgehistorier

anslag: Søgehistorier anslag: Søgehistorier Formål: Projektets formål er at kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen med særlig henblik på at belyse potentialer og problemer i elever og læreres

Læs mere

DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN

DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og it

Undervisningsdifferentiering og it Styrk potentialet 15. april 2015 Titel Undervisningsdifferentiering og it Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere

Læs mere

ICILS 2018 International Computer and Literacy study

ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 er en international, komparativ undersøgelse af 8.-klasseelevers computer- og informationskompetence. ICILS blev gennemført første gang i

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

Lærerkompetenceudvikling et brief review. Definition. Systematik. Et brief review over lærerkompetenceudvikling (og it)

Lærerkompetenceudvikling et brief review. Definition. Systematik. Et brief review over lærerkompetenceudvikling (og it) SLIDES KAN HENTES FRA kortlink.dk/mrsh Lærerkompetenceudvikling et brief review Simon Skov Fougt Ph.d., cand.pæd., lærer Adjunkt, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Definition

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Dagens pointer Nye medier og genrer i dansk

Dagens pointer Nye medier og genrer i dansk Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Danskfaget i 10 erne Haderslev-Esbjerg,

Læs mere

Digitaldag. Alinea November 2011. It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis

Digitaldag. Alinea November 2011. It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Digitaldag Alinea November 2011 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Skrivning Skriveopgaver kan løses på mange måder

Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Skrivning Skriveopgaver kan løses på mange måder Læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Program og mål Læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer SOM SKAL GØRES

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

IT i naturfagsundervisningen

IT i naturfagsundervisningen IT i naturfagsundervisningen 28. marts 2012 Hvorfor og hvordan kan vi bruge mere IT i undervisningen? Med fokus på naturfag og teknik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Fagdidaktik med interaktive whiteboards

Fagdidaktik med interaktive whiteboards EMU Danmarks Undervisningsportal It-temaets artikelbase Fagdidaktik med interaktive whiteboards Af Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet 15/10 2010

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

Dagens pointer Nye medier og genrer i dansk

Dagens pointer Nye medier og genrer i dansk Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Indtryk af aftryk med udtryk: Nye fortællemåder

Læs mere

Læringsspil i dansk og samfundsfag. Thorkild Hanghøj og Christian Engel Brund Institut for Didaktik, DPU

Læringsspil i dansk og samfundsfag. Thorkild Hanghøj og Christian Engel Brund Institut for Didaktik, DPU Læringsspil i dansk og samfundsfag Thorkild Hanghøj og Christian Engel Brund Institut for Didaktik, DPU Hvad taler vi om når vi taler om spil? Hvad kendetegner spil? - Definitioner - Genstand vs. aktivitet

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere