IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje. - Status medio 2003

Transkript

1 IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje - Status medio 2003 Oktober 2003

2 Kapitel 1 Indledning Et af regeringens overordnede mål er, at Danmark skal være en førende IT-nation. En landsomfattende bredbåndsinfrastruktur og en vidtstrakt anvendelse af hurtige internetforbindelser i befolkningen er vigtige skridt på vejen hertil. Hurtige internetforbindelser giver borgerne, virksomhederne og offentlige myndigheder mulighed for at gøre brug af de mange anvendelsesmuligheder, der følger af de højere hastigheder. I denne undersøgelse sammenholdes udviklingen i Danmark med hensyn til tilgængelighed, udbredelse og priser for hurtige internetforbindelser pr. medio 2003 med følgende lande: Sydkorea, Canada, Island, Belgien, Sverige, Holland, USA, Norge, Tyskland og England. Udvælgelsen af disse lande er ikke tilfældig. Hovedparten af landene befinder sig i det absolutte førerfelt, når det drejer sig om befolkningens anvendelse af hurtige internetforbindelser. I OECD s seneste statistik pr. ultimo 2002 vedrørende den samlede udbredelse af hurtige internetforbindelser i de enkelte OECD-lande figurerer Sydkorea, Canada, Island, Belgien, Sverige, Holland, USA og Danmark således blandt de 10 førende lande i verden. Norge, Tyskland og England rangerer lidt lavere i undersøgelsen. Formålet med denne undersøgelse er at give en faktuel status pr. medio 2003 over Danmarks placering blandt de førende lande i verden. Undersøgelsen er en opfølgning på lignende undersøgelser som IT- og Telestyrelsen har gennemført i 2001 og Ved en sammenholdelse af datagrundlag for henholdsvis medio 2002 og medio 2003 fokuseres der i undersøgelsen også på udviklingstendenser, fremkommet indenfor de seneste 12 måneder. Som noget nyt i år indeholder undersøgelsen et supplerende anneks, der går bag om tallene for tilgængelighed, udbredelse og priser i undersøgelseslandene. Det tilsigtes at give et indtryk af drivere, som ligger til grund for udviklingen. Endvidere inddrages eksempler fra førende asiatiske lande, henholdsvis Japan og Hong Kong. Formålet er at give et indblik i den fremtidige bredbåndsudvikling i verden og at danne et indtryk af hvilke drivere, som evt. fremover vil drive udviklingen i hurtige internetforbindelser på verdensplan. Kapitel 2 indeholder hovedkonklusionerne vedrørende status i Danmark og Danmarks placering pr. medio Derudover indeholder kapitlet et overordnet sammendrag af undersøgelsen, hvor fokus overvejende er på den samlede udbredelse af de udvalgte typer af højhastighedsteknologier i undersøgelseslandene. Kapitel 3 skitserer metodegrundlaget, som ligger til grund for undersøgelsen. Kapitel 4 omfatter datagrundlaget for undersøgelsen. Datagrundlaget viser udviklingen indenfor tilgængelighed og udbredelse af hurtige internetforbindelser for henholdsvis medio 2002 og medio 2003 i de enkelte undersøgelseslande samt en sammenholdelse af priser for ADSL og kabelmodem pr. 1. juli Kapitlet afrundes ved et kort indblik i centrale drivere bag udviklingen i hurtige internetforbindelser i undersøgelseslandene. Dette analytiske snit bygger på annekset til undersøgelsen Fokus på drivere publikationer. 1

3 Kapitel 2 Hovedkonklusioner overordnet kommentering Følgende hovedkonklusioner kan iagttages pr. medio 2003: Danmark har den højeste udbredelse af hurtige internetforbindelser i Europa og er blandt de førende på verdensplan. Danmark havde pr. medio 2003 den højeste udbredelse af hurtige internetforbindelser i Europa med 11,1 forbindelser pr. 100 indbyggere 2. Pr. medio 2002 var der knap 7 forbindelser pr. 100 indbyggere. Det svarer til en stigning på 68%. Danmarks placering skyldes navnlig en fortsat høj vækst i antallet af ADSL-forbindelser. Indenfor det seneste år har væksten i den samlede udbredelse af hurtige internetforbindelser været højest i England og Norge med henholdsvis 200% og 108%. England og Norge befinder sig dog pr. medio 2003 fortsat blandt de dårligst rangerende lande. Sydkorea har fortsat den højeste udbredelse af hurtige internetforbindelser på verdensplan med 27,9 forbindelser pr. 100 indbyggere pr. medio 2003, efterfulgt af Canada med 14,3 forbindelser pr. 100 indbyggere. Sydkorea og Canada har dog det seneste år haft markant lavere vækstrater end de fleste andre undersøgelseslande på henholdsvis 29% og 31%. For Sydkoreas vedkommende indikerer den lave vækstrate, at landet er ved at nærmere sig et mætningspunkt med hensyn til udbredelse af hurtige internetforbindelser i befolkningen. Danmark har den næsthøjeste udbredelse af ADSL i Europa og den tredje højeste udbredelse af ADSL blandt alle undersøgelseslandene. ADSL udbredelsen i Danmark var pr. medio 2003 på 7,3 forbindelser pr. 100 indbyggere mod 4,3 forbindelser pr. medio Det svarer til en vækstrate på 69% på et år. Blandt alle undersøgelseslandene overgås Danmark pr. medio 2003 alene af Sydkorea og Island, der har en udbredelse af ADSL på henholdsvis 14,3 og 9,7 forbindelser pr. 100 indbyggere. England har oplevet den største vækst i udbredelsen af ADSL indenfor de seneste år på knap 300%. England havde dog pr. medio 2003 fortsat den laveste udbredelse af ADSL blandt alle undersøgelseslande med kun to ADSL forbindelser pr. 100 indbyggere. Norge og Holland havde de næsthøjeste vækstrater på knap 160%. Norge og Holland rangerede dog ligeledes pr. medio 2003 blandt de dårligste lande i undersøgelsen. Danmark har den tredje højeste udbredelse af kabelmodem blandt de europæiske undersøgelseslande. Udbredelsen af kabelmodem i Danmark var pr. medio 2003 på 3,2 forbindelser pr. 100 indbyggere mod 2,3 forbindelser pr. 100 indbyggere pr. medio Det svarer til en vækstrate på 38%. 2 Europa-Kommissionen offentliggjorde i september 2003 en benchmark, hvoraf det fremgik, at der i Danmark pr. 1. juli 2003 var hurtige internetforbindelser - svarende til 10,4 forbindelser pr. 100 indbyggere. Datagrundlaget for nærværende undersøgelse omfatter imidlertid hurtige internetforbindelser pr. 1. juli 2003 (medio 2003) - svarende til 11,1 forbindelser pr. 100 indbyggere. Forskellen skyldes, at nærværende benchmark indeholder data fra et større antal fællesantenneanlæg samt nye tal for fællesløsninger i form af bolignet. 2

4 De højeste udbredelser af kabelmodem i Europa har Holland og Belgien med henholdsvis 4,5 og 4,1 forbindelser pr. 100 indbyggere pr. medio Sydkorea og Canada har dog pr. medio 2003 fortsat markant højere udbredelser af kabelmodemtjenester i forhold til de øvrige undersøgelseslande med henholdsvis 9,3 og 7 forbindelser pr. 100 indbyggere. England har haft en markant højere vækstrate i udbredelsen af kabelmodem end i de øvrige lande på 137%. England rangerer dog pr. medio 2003 fortsat blandt de lande med den laveste udbredelse af kabelmodem. Danmark og Sverige fører an, når det drejer sig om udbredelsen af hurtige internetforbindelser via lokalnet i boligforeninger mv. (fællesløsninger). Et stigende antal danske og svenske husstande får en hurtig internetforbindelse via lokalnet i boligforeninger. Mere end danske husstande deler i dag en bredbåndsforbindelse via lokalnet i boligforeninger og kollegier. Den fælles bredbåndsforbindelse udgøres primært af optiske fibre og FWA, og i begrænset omfang ADSL. I Sverige drejer det sig om godt husstande, der overvejende deler optiske fiberforbindelser. Danmark og Sydkorea har den næsthøjeste tilgængelighed af ADSL på verdensplan med 95%. Kun Belgien har en højere ADSL tilgængelighed med 98% pr. medio Danmark vil dog være på niveau med Belgien i løbet af de næste 2 år. Danmark indtager en midterposition med hensyn til priser for de hurtigere ADSL- og kabelmodemforbindelser (2 Mbit/s), men har relativt høje priser for ADSL- og kabelmodemhastigheder med lavere hastigheder (512 kbit/s). Sydkorea, Canada og Belgien har de laveste priser for alle de typer ADSL- og kabelmodemforbindelser, der indgår i undersøgelsen. Undersøgelsen er for flere landes vedkommende dog ikke baseret på konkret indhentede priser, da de udvalgte hastighedskategorier, 512 kbit/s og 2 Mbit/s, ikke udbydes i alle undersøgelseslandene. I disse lande er priserne baseret på en omregning af den nærmeste hastighedskategori. Prisundersøgelsen giver derfor alene en indikation af prisniveauet i de udvalgte undersøgelseslande. VDSL udbydes fortsat kun i enkelte lande. I de fleste af undersøgelseslandene er der endnu ikke foretaget en markedsintroduktion af VDSL. I Sydkorea, USA, Canada og Sverige er VDSL blevet introduceret på markedet. Sydkorea fører an og havde pr. medio 2003 mere end VDSL kunder. VDSL er endnu ikke blevet introduceret på det danske marked. Forskellige markedstendenser for FWA. Udbredelsen af FWA er fortsat begrænset i de fleste undersøgelseslande. I USA og Canada er antallet af FWA forbindelser i begge lande på mere end Dette skyldes blandt andet, at der er store geografiske områder i disse lande, hvor der ikke er adgang til de mere konventionelle typer adgangsveje, herunder ADSL og kabelmodem. 3

5 I Sydkorea bruges FWA teknologien sammen med andre teknologier, hvilket bevirker, at FWA klarer sig bedre i forhold til andre access teknologier. FWA anvendes navnlig til at forsyne etageejendomme med en bredbåndsforbindelse, hvor husstande via et lokalnet deler forbindelsen. Denne tendens spores også i Danmark, hvor et stigende antal husstande i boligforeninger får hurtige internetforbindelser via en fællesudnyttelse af FWA-forbindelser. Hurtige internetforbindelser via satellit er fortsat begrænset. Hurtige internetforbindelser via satellit er overvejende kun attraktivt i landområder, hvor der ofte ikke findes alternative adgangsveje til internettet. Ved udgangen af 2002 var der på verdensplan knap satellitterminaler til brug for hurtigt internet. Der spores navnlig en vækst i satellitforbindelser i geografiske områder, hvor ADSL og kabelmodem ikke er tilgængeligt. Fortsat meget begrænset anvendelse af Power Line Telecommunication (PLC). Teknologien er dog på vej til at blive udbudt kommercielt i flere af undersøgelseslandene. I Danmark og andre lande er der blevet udført et antal pilotforsøg med PLC, der har vist, at det er teknisk muligt at gøre brug af PLC til bredbåndsforbindelser. Udstyrsprisen for PLC ligger dog generelt på et højere niveau end for ADSL og kabelmodem, hvilket gør det svært at introducere PLC i konkurrence med ADSL og kabelmodem. PLC har dog et godt potentiale i lande, hvor telenettet er meget lidt udbygget eller slet ikke til stede. Island er det eneste af undersøgelseslandene, hvor der er sket en markedsintroduktion af PLC. Pr. medio 2003 var der ca. 400 husstande på Island, der havde en hurtig internetforbindelse via el-nettet. Danmark har gode forudsætninger for stadigt stigende anvendelse af hurtige internetforbindelser. Sammenlignes Danmark med særligt de lande med høj tilgængelighed og udbredelse, så er der mange ligheder for så vidt angår befolkningens IT parathed og visionær politik med særlig fokus på regeringen som lokomotiv på indholdssiden. 4

6 Kapitel 3 Metodegrundlag Begrebet hurtige internetforbindelser anvendes i denne undersøgelse som en samlet betegnelse for højhastighedsforbindelser (transmissionshastigheder over 128 kbit/s op til og med 2 Mbit/s) og bredbåndsforbindelser (transmissionshastigheder på mere end 2 Mbit/s). Undersøgelsen fokuserer overvejende på private husstande samt små og mellemstore virksomheders mulighed for at få og anvendelse af hurtige internetforbindelser. Hurtige internetforbindelser er i undersøgelsen afgrænset til at omfatte følgende teknologier: ADSL: Hurtige internetforbindelser via telefonledninger. Kabelmodem: Hurtige internetforbindelser via kabel-tv net og fællesantenneanlæg. Fixed Wireless Access (FWA): Trådløse højhastigheds- og bredbåndsforbindelser. VDSL: Meget hurtige internetforbindelser via telefonledninger. Satellit: To-vejs kommunikation via satellit. Power Line Communication (PLC): Hurtige internetforbindelser via elkabler. Undersøgelsen omfatter derudover hurtige internetforbindelser i boligforeninger mv., hvor husstande via et internt lokalnet deles om en fælles bredbåndsforbindelse til internettet. Den fælles bredbåndsforbindelse er typisk en optisk fiber, FWA eller ADSL. Hurtige internetforbindelser via en delt bredbåndsforbindelse i boligforeninger mv. betegnes ofte som LAN (Local Access Network). ISDN indgår ikke i undersøgelsen. ISDN giver en transmissionshastighed på op til 128 kbit/s. Antallet af ISDN-abonnementer er i mange lande begyndt at falde i takt med, at udbredelsen af navnlig ADSL og kabelmodem stiger. Større virksomheder anvender typisk et fast kredsløb eller en optisk fiberforbindelse til internettet, der giver adgang til meget høje symmetriske båndbredder og ofte en garanteret båndbredde. ADSL og kabelmodem er i dag de mest udbredte former for hurtige internetforbindelser i undersøgelseslandene og på verdensplan. Pr. medio 2003 var der således mere end 77 millioner ADSL- og kabelmodemforbindelser på verdensplan, heraf knap 18 millioner i Europa (23%) 3. De øvrige former for hurtige internetforbindelser er udbredt i varierende grad i de udvalgte undersøgelseslande. For nogle landes vedkommende bliver teknologierne i dag testet af teleudbydere mv., og en egentlig markedsintroduktion afventer fortsat. Undersøgelsen er baseret på et datagrundlag pr. medio 2003 dvs. pr. 1. juli 2003 vedrørende tilgængelighed, udbredelse og priser for de forskellige typer af hurtige internetforbindelser i de udvalgte undersøgelseslande indhentet og leveret af det engelske konsulentfirma OVUM 4. Datagrundlaget for antal ADSL- og kabelmodemforbindelser pr. medio 2003 er baseret på konkret indhentede oplysninger fra relevante teleudbydere og offentlige myndigheder i undersøgelseslandene. Datagrundlaget for de øvrige typer hurtige internetforbindelser er i begrænset omfang baseret på estimater

7 3.1 Tilgængelighed af hurtige internetforbindelser Tilgængeligheden af hurtige internetforbindelser omfatter i denne undersøgelse alene ADSL og kabelmodem. I de fleste af undersøgelseslandene har teleudbydere foretaget landsomfattende udrulninger af disse teknologier. For de øvrige teknologiers vedkommende er der i undersøgelseslandene overvejende tale om en fortsat begrænset tilgængelighed af teknologierne. I nogle lande udbydes flere af teknologierne fortsat endnu ikke. Tilgængeligheden af ADSL er opgjort i forhold til det procentvise antal husstande og virksomheder med adgang til ADSL. Tilgængeligheden af kabelmodem er opgjort i forhold til det procentvise antal husstande i hvert undersøgelsesland, der har adgang til kabelmodemtjenester via opgraderet kabel-tv net eller fællesantenneanlæg. 3.2 Udbredelse af hurtige internetforbindelser Udbredelsen af de forskellige typer af hurtige internetforbindelser i undersøgelseslandene er beregnet i forhold til antal indbyggere, nemlig ved at sammenholde antallet af hurtige internetforbindelser pr. 100 indbyggere. Denne metode for beregning af udbredelse af hurtige internetforbindelser anvendes blandt andet af OECD, ITU og Europa-Kommissionen. Opgørelsesmetoden er ændret i forhold til IT- og Telestyrelsens undersøgelser fra medio 2001 og medio 2002, hvor udbredelsen er blevet opgjort i forhold til antal husstande og små og mellemstore virksomheder. Med den ændrede opgørelsesmetode for udbredelse kan IT- og Telestyrelsen bedre sammenligne egne undersøgelser med undersøgelser fra blandt andet ovennævnte interessenter. Datagrundlaget for udbredelse af ADSL, kabelmodem, FWA, VDSL, satellit og PLC i de respektive undersøgelseslande er overvejende baseret på konsulentfirmaets indhentelse af oplysninger fra teleudbydere, regulatorer og udstyrsproducenter om det faktiske antal abonnementer. Datagrundlaget for udbredelse af hurtige internetforbindelser via lokalnet i etageejendomme er baseret på en sammenstykning af en række forskellige oplysningskilder. OVUM har i forbindelse med indhentelse af oplysninger herom anført en række forhold, der har været med til at vanskeliggøre indsamling af data: Serviceudbydere anvender ofte meget forskellige netværksløsninger og oplyser ofte ikke det faktiske antal husstande, der deler en fælles bredbåndsforbindelse. En række mindre serviceudbydere ønsker ikke at afgive oplysninger som følge af et fortrolighedshensyn. Serviceudbydere anvender meget forskellige betegnelser for deres kundegrundlag. Fx anvender serviceudbydere ofte betegnelsen Fiber-to-the-home (FTTH) på trods af, at der alene er tale om optiske fibre til etageejendomme, hvorefter datastrømmen fordeles til den enkelte husstand via et kobberbaseret lokalnet. Denne løsningsmodel karakteriseres ofte som Fiber/LAN. 6

8 OVUM har på den baggrund anvendt følgende metode for indsamling af oplysninger: - identificering af de primære udbydere i undersøgelseslandene - estimering af antal forbindelser via offentlige kilder For Danmarks vedkommende er datagrundlaget for hurtige internetforbindelser via lokalnet i boligforeninger mv. baseret på oplysninger, som IT- og Telestyrelsen har indhentet i forbindelse med styrelsens publikation om kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark pr. medio Publikationen er offentliggjort parallelt med denne publikation publikationer 7

9 3.3 Prisundersøgelse for ADSL og kabelmodem Prisundersøgelsen baserer sig på en sammenholdelse af indhentede priser for ADSL og kabelmodem i undersøgelseslandene pr. medio 2003 omfattende følgende hastighedskategorier (mod brugeren): ADSL 512 kbit/s ADSL 2 Mbit/s Kabelmodem 512 kbit/s Kabelmodem 2 Mbit/s Prissammenligningen for ADSL er alene baseret på indhentede priser fra den såkaldte incumbent i hvert undersøgelsesland, dvs. den tidligere monopoludbyder, der for Danmarks vedkommende er TDC. Prissammenligningen for kabelmodem er alene baseret på indhentede priser for den største kabel-tv net udbyder og/eller kabelmodem udbyder i hvert undersøgelsesland. Dette af hensyn til en begrænsning og navnlig kvalitetssikring af datagrundlag. Konkurrencesituationen i undersøgelseslandene tilsiger imidlertid, at prisniveauet mellem de tidligere monopoludbydere og de alternative udbydere i stort omfang ligger på niveau med hinanden. Der er indhentet prisoplysninger fra følgende udbydere: ADSL Danmark: TDC Belgien: Belgacom Canada: Bell Canada Tyskland: Deutsche Telecom Island: Simmin Holland: KPN Kabelmodem Danmark: TDC Belgien: Telenet Canada: Rogers Communication Tyskland: Primacom Island: kabelmodem findes ikke Holland: UPC Chello Norge: Telenor Sydkorea: Korea Telecom Sverige: Telia England: British Telecom USA: SBC (selskabet har den største andel ADSL kunderne i USA) Norge: UPC Chello Sydkorea: Hanaro Sverige: Com Hem England: NTL USA: Comca Prisen udgør den månedlige pris for at anvende en af de angivne typer hastighedskategorier for henholdsvis ADSL og kabelmodem. Prisen er bestemt af en etableringsudgift (engangsudgift), der er fordelt ligeligt ud over 36 måneder (anslået afskrivningsperiode) og en månedlig abonnementsafgift. Priserne er baseret på den lavest mulige installationspris, der så vidt muligt omfatter en gør-det-selv-løsning, hvor forbrugeren selv forestår opsætning af det nødvendige udstyr. Den månedlige abonnementspris er, for de fleste af udbyderne af ADSL eller kabelmodem i undersøgelsen, baseret på et såkaldt flat-rate abonnement, dvs. en fast månedlige betaling uanset forbrugsmønster. I enkelte tilfælde opkræves en trafikafgift pr. forbrugt MB, dvs. en variabel prissætning, der afhænger af det månedlige forbrugsmønster. I undersøgelsen forsættes et forbrug på 1000 MB pr. måned for hastighedskategorien 512 kbit/s og 3000 MB pr. måned for hastighedskategorien 2 Mbit/s. 8

10 De udvalgte hastighedskategorier 512 kbit/s og 2 Mbit/s udbydes imidlertid ikke i alle undersøgelseslandene. Dette vanskeliggør tilvejebringelsen af et sammenligneligt datagrundlag for undersøgelsen. I tilfælde af, at hastighedskategorien ikke udbydes, anvendes den nærmeste hastighedskategori. De anvendte hastighedskategorier for landene i undersøgelsen er: ADSL Kabelmodem Danmark 512 kbit/s 2 Mbit/s 512 kbit/s 2 Mbit/s Tyskland 768 kbit/s 2,3 Mbit/s 1 Mbit/s Holland 768 kbit/s 1,5 Mbit/s 1,5 Mbit/s 3 Mbit/s Norge 704 kbit/s 2 Mbit/s 512 kbit/s 1 Mbit/s Sverige 500 kbit/s 2 Mbit/s 512 kbit/s 1 Mbit/s England 500 kbit/s 2 Mbit/s 600 kbit/s 1 Mbit/s Island 512 kbit/s 1,5 Mbit/s udbydes ikke Canada 960 kbit/s 3 Mbit/s 1,5 Mbit/s 3 Mbit/s USA 1,5 Mbit/s 1,5 Mbit/s 3 Mbit/s Sydkorea 2 Mbit/s 1 Mbit/s Belgien 3 Mbit/s 4 Mbit/s I de lande, hvor de udvalgte hastighedskategorier 512 kbit/s og 2 Mbit/s ikke specifikt udbydes, er priserne for de mest sammenlignelige hastighedskategorier omregnet, så de svarer til de udvalgte hastighedskategorier. Dette for at opnå det bredest mulige sammenligningsgrundlag i undersøgelsen. Et eksempel: I Tyskland er hastighedskategorien 768 kbit/s (ADSL) den nærmeste hastighed til den udvalgte hastighedskategori 512 kbit/s i Danmark. Den kalkulerede pris for Tysklands vedkommende opnås ved at beregne prisen pr. kbit/s og derefter gange denne med 512, dvs. (den månedlige betaling / 768) x 512. Typisk vil den månedlige betaling pr. enhed (dvs. kbit/s) falde i takt med en øget båndbredde. Kunden får med andre ord flere kbit/s for pengene, jo højere en transmissionshastighed. Dette skyldes blandt andet, at det samme kundeudstyr kan anvendes såvel de lavere hastighedskategorier som de højere hastighedskategorier. Metoden favoriserer derfor typisk de udbydere, der alene udbyder ADSL- og kabelmodemtjenester med meget høje transmissionshastigheder. 9

11 Kapitel 4 Datagrundlag for undersøgelsen 4.1 Udbredelse af hurtige internetforbindelser Figur 1 og 2 nedenfor viser den samlede udbredelse af hurtige internetforbindelser i undersøgelseslandene pr. henholdsvis medio 2002 og medio Udbredelsen af ADSL og kabelmodem er udspecificeret i undersøgelsen som følge af, at de fortsat er de dominerende teknologier i alle undersøgelseslandene. Udbredelsen af VDSL, FWA, LAN og PLC vises under ét i kategorien Øvrige. Figur 1: Samlet udbredelse af hurtige internetforbindelser (pr. 100 indbygger) medio 2002 Sydkorea 12,0 7,6 21,6 Canada 4,3 5,7 10,9 Danmark 4,3 2,3 6,6 Belgien 3,8 2,7 6,5 Island 5,2 5,9 Sverige 3,0 1,7 5,6 US 1,8 3,2 5,2 Holland 1,3 3,3 4,6 Tyskland 3,1 3,2 Norge 1,6 0,9 2,6 UK 0,5/0,8 1, ADSL Kabelmodem Øvrige (VDSL, FWA, LAN og PLC) Figur 2: Samlet udbredelse af hurtige internetforbindelser (pr. 100 indbygger) medio 2003 Sydkorea 14,3 9,3 27,9 Canada 5,9 7,0 14,3 Danmark 7,3 3,2 11,1 Island 9,7 10,5 Belgien 6,2 4,1 10,3 Sverige 5,4 2,1 9,2 Holland 3,4 4,5 8,0 US 2,6 3,7 6,6 Norge 4,1 1,2 5,4 Tyskland 4,7 4,8 UK 2,0 1,9 3, ADSL Kabelmodem Øvrige (VDSL, FWA, LAN og PLC) 10

12 Udbredelsen af ADSL og kabelmodem i undersøgelseslandene for henholdsvis medio 2002 og medio 2003 er angivet på de vandrette kolonner i figurerne. Den samlede udbredelse af hurtige internetforbindelser i undersøgelseslandene for henholdsvis medio 2002 og medio 2003 er angivet i forlængelse af hver kolonne. For de fleste landes vedkommende omfatter den samlede udbredelse af hurtige internetforbindelser også en eller flere af de typer internetforbindelser, der er samlet i kategorien Øvrige. Af illustrationsmæssige årsager er den samlede udbredelse af kategorien Øvrige i undersøgelseslandene ikke angivet på kolonnerne. Datagrundlaget for den samlede udbredelse af hurtige internetforbindelser pr. medio 2003 (figur 2) fremgår af følgende oversigt: Figur: 3 Antal hurtige internetforbindelser pr. medio ADSL Kabelmodem VDSL FWA LAN PLC Total Sydkorea Canada Danmark Belgien Island Sverige USA Holland Norge Tyskland England Figur 1 og 2 viser, at Danmark såvel pr. medio 2002 som pr. medio 2003 havde den højeste udbredelse af hurtige internetforbindelser blandt de europæiske lande med henholdsvis 6,6 og 11,1 forbindelser pr. 100 indbyggere efterfulgt af Island (10,5), Belgien (10,3) og Sverige (9,2). Island havde pr. medio 2003 den højeste udbredelse af ADSL blandt de europæiske lande med 9,7 ADSL forbindelser pr. 100 indbyggere efterfulgt af Danmark (7,3), Belgien (6,2) og Sverige (5,4). Sydkorea havde med en samlet udbredelse pr. medio 2002 og pr. medio 2003 på henholdsvis 21,6 og 27,9 forbindelser pr. 100 indbyggere en markant højere udbredelse af hurtige internetforbindelser end i de øvrige undersøgelseslande. Canada har i undersøgelsesperioden haft den næsthøjeste udbredelse af hurtige internetforbindelser, men forspringet til de europæiske lande er dog blevet mindsket indenfor det seneste år. 6 Datagrundlaget er indsamlet af OVUM i perioden august-september 2003 og baserer sig primært på oplysninger fra relevante teleudbydere og offentlige myndigheder i undersøgelseslandene pr. medio Mange konsulentfirmaer og internationale institutioner (fx ITU, OECD og Europa-Kommissionen) indsamler og offentliggør løbende oplysninger om den aktuelle udbredelse af hurtige internetforbindelser i de forskellige lande. IT- og Telestyrelsen er bekendt med, at oplysningerne i de forskellige undersøgelser ikke altid er identiske. Dette kan blandt andet skyldes, at undersøgelserne ikke altid baserer sig på de samme kilder, og at datagrundlaget for nogle undersøgelsers vedkommende delvist kan være baseret på estimater. IT- og Telestyrelsen er bekendt med, at datagrundlaget i denne undersøgelse for Hollands vedkommende afviger i forhold til Europa- Kommissionens seneste undersøgelse pr. medio 2003, hvor antallet af kabelmodem abonnementer pr. medio 2003 er fastsat til Tallet er således markant højere end det tilsvarende tal i nærværende undersøgelse, hvor det er opgjort til Ved anvendelse af Europa-Kommissionens tal vil den samlede udbredelse af hurtige internetforbindelser i Holland pr. medio 2003 ændre sig fra 8,0 forbindelser pr. 100 indbyggere til 9,1 forbindelser pr. 100 indbyggere. Hollands rangering i undersøgelsen pr. medio 2003 vil dog være uændret. 11

13 Figur 4 nedenfor viser den procentuelle vækst i perioden medio 2002 medio 2003, dels for den samlede udbredelse af hurtige internetforbindelser (Total), dels for henholdsvis ADSL og kabelmodem. Figur 4: Den procentuelle vækst i antal hurtige internetforbindelser, medio medio 2003 Total ADSL Kabelmodem England Norge Island Holland Danmark Sverige Belgien Tyskland Canada Sydkorea USA Gennemsnit Figuren viser, at Sydkorea og Canada er blandt de lande, der har haft den laveste procentuelle vækst i udbredelsen af hurtige internetforbindelser i løbet af det seneste år. I begge lande har vækstraten været på ca. 30%. For Sydkoreas vedkommende indikerer den begrænsede vækstrate, at landet formentlig er ved at nærme sig et mætningspunkt med hensyn til udbredelse af hurtige internetforbindelser i befolkningen. Tilsvarende gør sig formentligt ikke gældende for Canada, hvor den samlede udbredelse af hurtige internetforbindelser pr. medio 2003 kun var på godt halvdelen af niveauet af Sydkorea. Den procentuelle vækst i udbredelsen af hurtige internetforbindelser indenfor det seneste år har været størst i England og Norge, hvor den totale vækstrate var på henholdsvis 200% og 108%. England og Norge var dog pr. medio 2003 fortsat blandt de lavest rangerende undersøgelseslande. For Danmarks vedkommende har den procentuelle vækst i den samlede udbredelse af hurtige internetforbindelser indenfor det seneste år været på 68%. Udviklingen i Danmark kan navnlig tilskrives den fortsatte høje vækst i antal ADSL-abonnementer (69%). Dertil kommer en moderat vækst i udbredelsen af kabelmodemtjenester samt et stigende antal hurtige internetforbindelser via lokalnet i boligforeninger mv. (fællesløsninger). USA har i perioden medio 2002 medio 2003 haft den laveste vækstrate i udbredelsen af hurtige internetforbindelser blandt alle undersøgelseslandene. 12

14 4.2 Tilgængelighed af hurtige internetforbindelser Figur 5: ADSL tilgængelighed, medio medio 2003 (% husstande og virksomheder) Belgien Sydkorea Danmark Island Tyskland Canada Holland Sverige US Norge UK Medio 2003 Medio 2002 Belgien havde pr. medio 2003 den højeste tilgængelighed af ADSL blandt alle undersøgelseslande med 98%, efterfulgt af Danmark og Sydkorea med 95%. For Danmarks vedkommende blev tilgængeligheden på 95% allerede opnået pr. medio 2002, baseret på TDC s realisering af udbygningsplan for ADSL pr. 1. juli 2002, som selskabet iværksatte i begyndelsen af TDC har fornyeligt tilkendegivet, at selskabet i løbet af de næste 2 år vil udvide tilgængeligheden af ADSL til 96% pr. 1.oktober 2004 og 98% pr. 1. oktober Holland og Norge har inden for det seneste år oplevet den største stigning i tilgængeligheden af ADSL. I Norge er tilgængeligheden af ADSL steget fra 55% pr. medio 2002 til 78% pr. medio I Holland er tilgængeligheden steget fra 65% til 85%. Undersøgelsen viser, at en høj tilgængelighed af ADSL på landsplan i vid udstrækning har understøttet en tilsvarende høj udbredelse af ADSL i undersøgelseslandene. Dette er særligt udtalt for Belgien, Sydkorea, Danmark og Island, der pr. medio 2003 rangerede højest med hensyn til udbredelse af ADSL (figur 2). England havde pr. medio 2003 den laveste tilgængelighed af ADSL blandt undersøgelseslandene på godt 70%. England havde tilsvarende pr. medio 2003 den laveste udbredelse af ADSL blandt undersøgelseslandene på kun 2 ADSL-forbindelser pr. 100 indbyggere. 7 TDC har pr. medio 2003 oplyst, at tilgængeligheden af ADSL på landsplan pr. medio 2003 i stort omfang er den samme som pr. medio

15 Figur 6: Kabelmodem tilgængelighed, medio medio 2003 (målt i forhold til % husstande med adgang til kabel-tv net) Belgien Canada US Sverige Sydkorea Holland Danmark UK Norge Tyskland Island Medio 2003 Medio 2002 Figur 6 viser tilgængeligheden af kabelmodem i undersøgelseslandene, opgjort i forhold til antal husstande, med adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg. Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af TV- og radiosignaler. Anvendelse af et kabelmodem forudsætter, at antenneanlægget er opgraderet med en såkaldt returvej, således at brugeren både kan modtage og sende datasignaler til internettet. I modsætning til ADSL, der baserer sig på de traditionelle telefonledninger, og som stort set er tilgængeligt alle steder i undersøgelseslandene, udbydes kabelmodem hovedsagligt i de tættere befolkede byområder, hvor kabel-tv net og/eller fællesantenneanlæg er tilgængeligt. En tilgængelighed af kabelmodem svarende til ADSL må anses for meget lidt sandsynligt på grund af prisen for yderligere udbygning af kabel-tv net til også at omfatte de mere tyndt befolkede områder. Den potentielle udvikling for tilgængeligheden af kabelmodem i undersøgelseslandene bør derfor ses i sammenhæng med det samlede antal husstande i hvert undersøgelsesland, der har adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg, og derfor ikke det samlede antal husstande i respektive lande. Datagrundlaget for figur 6 indeholder ikke oplysninger om tilgængelighed af kabelmodem pr. medio 2003 for alle undersøgelseslandene. Dette som følge af, at det i mange lande er vanskeligt at indhente datagrundlag på landsplan, der viser, hvor stor en del af kabel-tv nettet, der er blevet opgraderet med såkaldte returveje. Belgien havde pr. medio 2002 den højeste tilgængelighed af kabelmodem blandt undersøgelseslandene med 90%, efterfulgt af Canada med 85%. 14

16 For Danmarks vedkommende er tilgængeligheden af kabelmodem steget markant i undersøgelsesperioden fra 47% pr. medio 2002 til 64% pr. medio Udviklingen afspejler den igangværende aktivitet på landsplan, hvor TDC og Telia Stofa er i gang med en opgradering af deres respektive kabel-tv net. Dertil kommer, at et stor antal af de brugerejede og kommunalt ejede fællesantenneanlæg allerede er blevet opgraderet og at flere er på vej til at blive det 8. Undersøgelsen af tilgængeligheden af kabelmodem i landene har fællestræk med den tilsvarende undersøgelse af ADSL, nemlig at en høj tilgængelighed af kabelmodem på landsplan i vid udstrækning har understøttet en tilsvarende høj udbredelse af kabelmodemtjenester i befolkningen. Et fællestræk for de undersøgelseslande, der har den højeste tilgængelighed af kabelmodem er, at det også er disse lande, der havde den største udbredelse af kabelmodemtjenester pr. medio 2003, nemlig Sydkorea, Canada, Belgien, Holland og USA (figur 2). 8 Den seneste udvikling omkring tilgængeligheden af kabelmodem i Danmark er kortlagt og beskrevet i IT- og Telestyrelsens publikation Kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark medio publikationer. 15

17 4.3 Priser for hurtige internetforbindelser Prisen for en højhastighedsforbindelse har naturligvis afgørende betydning for, om brugerne finder den pågældende teknologi attraktiv eller ej. På samme vis har det samlede prisniveau for internetforbindelser i et land indflydelse på, hvor stor en samlet udbredelse af hurtige internetforbindelser, der kan opnås. Prisen er på den måde blandt de vigtigste faktorer for en hurtig og omfattende udbredelse af højhastighedsforbindelser. Metoden for prissammenligning for både ADSL og kabelmodem fremgår af kapitel 3. Prisen er bestemt af etableringsudgiften (engangsudgiften) og en løbende abonnementsudgift. Etableringsudgiften er fordelt ligeligt ud på 3 år, dvs. 36 måneder. Den løbende abonnementsafgift består i alle tilfælde af et flat-rate abonnement. ADSL Kendetegnede for ADSL er, at hastigheden fra internettet til brugeren typisk er større end hastigheden fra brugeren til internettet, såkaldt asymmetrisk båndbredde. Figur 7: Priser for ADSL for hastighedskategorien 512 kbit/s pr. medio 2003 (DKK pr. mdr., inkl. moms) Sydkorea Belgien Canada Tyskland US Norge Holland UK Sverige Danmark Island Mdr. pris Moms Af figur 7 fremgår det, at Sydkorea, Belgien og Canada har de laveste priser på ADSL ved 512 kbit/s. De anviste priser for disse lande er dog kalkulerede, da den tidligere monopoludbyder ikke udbyder hastighedskategorien 512 kbit/s (se kapitel 3). Sverige, Danmark og Island rangerer dårligst i sammenligningen. 16

18 Figur 8: Priser for ADSL for hastighedskategorien 2 Mbit/s pr. medio 2003 (DKK pr. mdr., inkl. moms) Sydkorea Canada Belgien Tyskland Sverige Danmark Island US Holland Norge UK Mdr. pris Moms Af figur 8 fremgår det, at Sydkorea, Canada og Belgien også har de laveste priser på ADSL for hastighedskategorien 2 Mbit/s. Danmark indtager en midterposition i undersøgelsen. Norge og England har markant højere priser for denne hastighedskategori end de øvrige lande. Kabelmodem Figur 9: Priser for kabelmodem for hastighedskategorien 512 kbit/s pr. medio 2003 (DKK pr. mdr., inkl. moms) Belgien Canada Sydkorea US Holland Tyskland UK Sverige Danmark Norge Mdr. pris Moms Af figur 9 fremgår det, at Belgien, Canada og Sydkorea har de laveste priser på kabelmodem ved 512 kbit/s. De anviste priser for disse lande er dog kalkulerede, da den største kabelmodemudbyder i disse lande ikke udbyder hastighedskategorien 512 kbit/s (se kapitel 3). Sverige, Danmark og Norge rangerer dårligst i sammenligningen. 17

19 Figur 10: Priser for kabelmodem for hastighedskategorien 2 Mbit/s pr. medio 2003 (DKK pr. mdr., inkl. moms) Sydkorea Belgien Canada Holland Danmark US Sverige Tyskland UK Norge Mdr. pris Moms Af figur 10 fremgår det, at Sydkorea, Belgien og Canada også har de laveste priser på kabelmodem for hastighedskategorien 2 Mbit/s. Danmark indtager en midterposition i undersøgelsen. England og Norge har markant højere priser for denne hastighedskategori end de øvrige lande. I de foregående afsnit er der foretaget en status for hurtige internetforbindelser med hensyn til udbredelse, tilgængelighed og priser. Undersøgelsen viser, at der i vid udstrækning i undersøgelseslandene er en sammenhæng mellem udbredelse, tilgængelighed og priser for hurtige adgangsveje. Udbredelsen af ADSL og kabelmodem er i vid udstrækning størst i de undersøgelseslande, hvor tilgængeligheden af disse typer internetforbindelser er høje. Sydkorea og Canada er de førende lande med hensyn til udbredelse. Samtidig viser prissammenligningen, at Sydkorea og Canada også har de laveste priser på ADSL og kabelmodem. Dette indikerer, at der er en sammenhæng mellem udbredelse, tilgængelighed og priser for hurtige internetforbindelser. 18

20 4.4 Bag om tallene I dette afsnit gives et analytisk indblik bag om tallene i undersøgelsen 9. Det er interessant for så vidt, at det kan give et indtryk af nogle af de drivere, som har medvirket til at fremme den påviste udvikling i hurtige internetforbindelser i undersøgelseslandene. Fire driver -parametre er udvalgt, henholdsvis geografiske og demografiske vilkår, konkurrencen mellem ADSL og kabelmodem, de offentlige myndigheders rolle og kulturelle aspekter 10. I undersøgelsens data er det markant, hvor langt Sydkorea er kommet i udviklingen af hurtige internetforbindelser. Imidlertid har flere internationale undersøgelser påvist, at ikke alene Sydkorea, men også asiatiske lande og regioner som Japan og Hong Kong er meget langt fremme, når det drejer sig om udbredelsen af hurtige internetforbindelser. Sammen med indblikket i driver -tendenser blandt undersøgelseslandene giver eksempler fra de asiatiske lande og regioner derfor et godt indtryk af, hvilke tendenser som blandt andet bevirker, at udviklingen i hurtige internetforbindelser er markant fremskreden i dele af Asien i dag i sammenligning med udviklingen i fx Europa, samt hvilke drivere, som kan komme til at præge udviklingen i fremover. Et kig bag om tallene indikerer følgende: Isoleret fra andre faktorer ser graden af befolkningstæthed ikke ud til at have betydning for udbredelsen af hurtige adgangsveje til internettet. Fx har Canada en meget lav befolkningstæthed men en af de højeste udbredelsesrater. Alle undersøgelseslandene har en forholdsvis høj grad af urbanisering, og en høj urbaniseringsgrad vil - alt andet lige - være et godt udgangspunkt for en høj udbredelse af hurtige adgangsveje. Dog indikerer det faktum, at ikke alle undersøgelseslandene har en høj udbredelse, at urbaniseringsgraden ikke i sig selv er tilstrækkelig til at skabe høj udbredelse af hurtige adgangsveje til internettet. Ejerskabet af kabel-tv net kan have betydning for den samlede udbredelse af ADSL- og kabelmodemtjenester i landene. En OECD-undersøgelses fra 2003 indikerer den sammenhæng, at udbredelsen er højest i de lande, hvor den tidligere monopoludbyder af ADSL hverken helt eller delvist ejer kabel-tv infrastrukturen. I Danmark er TDC aktiv på markedet for kabelmodemtjenester. Ifølge OECD-undersøgelsen placerer Danmark sig imidlertid bedst vedrørende konkurrence på kabelmodem blandt de lande, hvor fastnetudbyderen er aktiv på markedet for kabelmodemtjenester. Det kan ifølge OECD skyldes to forhold: At Telia Stofa kom tidligt ind på det danske kabelmodemmarked, og at der er et højt antal fællesantenneanlæg i Danmark, som giver ejerne mulighed for at vælge imellem flere konkurrerende udbydere af kabelmodemtjenester. OECD påpeger i undersøgelsen, at denne særlige ejerskabsstruktur (hybridmodel) i Danmark er med til at fremme konkurrencen på kabelmodem, idet der eksisterer en vertikal konkurrence på markedet, ved at fællesantenneanlæggene har mulighed for at vælge mellem flere konkurrerende ISP ere. Regeringerne i undersøgelseslandene har alle indtaget en proaktiv rolle for at stimulere udbredelsen og anvendelse af hurtigt internet. Danmarks høje udbredelse af hurtige internetforbindelser skal ses i sammenhæng med, at den danske regeringsstrategi bygger på, at IT-infrastrukturen skal være markedsbaseret, mens det offentlige skal fungere som lokomotiv for udviklingen. Sydkorea skiller sig særligt ud med de mest direkte tiltag, men politikken og 9 De her fremhævede tendenser såvel som metoden bag er beskrevet mere indgående i undersøgelses anneks. 10 De fire parametre er udvalgt, fordi de vurderes at være væsentlige parametre for udviklingen. Der er imidlertid andre faktorer, som kan have indflydelse på udviklingen i tilgængelighed og udbredelse af hurtige internetforbindelser i et land, hvorfor afsnittet ikke tilsigter at give en udtømmende opremsning heraf. 19

21 de enkelte initiativer i Danmark er på linie med de førende lande i verden for så vidt angår tilgængelighed og udbredelse af hurtigt internet. Navnlig de sydøstasiatiske lande er kendetegnet ved, at en stor andel af befolkningerne i disse lande er relativt unge, hvilket genspejler sig i forbrugsmønstret. Blandt andet er en stor del af sydkoreanerne er således vokset op med informations- og kommunikationsteknologi som en integreret del af deres hverdag. Det medvirker til, at befolkningen hurtigt tilegner sig nye teknologiers anvendelsespotentialer, og at copy-cat syndromet er udbredt blandt de sydkoreanske internetbrugere. Det danske forbrugsmønster er karakteriseret ved, at en bemærkelsesværdig stor del af den ældre befolkning er internetbrugere. Som indikeret har Danmark gode forudsætninger for stadigt stigende anvendelse af hurtige internetforbindelser. Sammenlignes Danmark med særligt de lande med høj tilgængelighed og udbredelse, så er der mange ligheder for så vidt angår befolkningens IT parathed og visionær politik med særlig fokus på regeringen som lokomotiv på indholdssiden. 20

22 Anneks 1 Fokus på drivere 1.1 Drivere bag udviklingen I det følgende beskrives nogle af de drivere, som IT- og Telestyrelsen finder har været med til at drive udviklingen i undersøgelseslandene, når det drejer sig om befolkningens anvendelse af hurtige internetforbindelser. Denne analyse ligger bag de fremhævede indikatorer for drivere bag om tallene i undersøgelsens afsnit 4.4. Driverne giver alene et indtryk - og ikke et fuldstændigt billede - af de elementer, der tilsammen udgør vilkårene for udvikling i hurtige internetforbindelser i undersøgelseslandene. De valgte drivere vurderes dog at være centrale og relevante forudsætninger for udviklingen af hurtige internetforbindelser. Analysen foregiver således ikke at give et udtømmende billede, idet også mange andre faktorer spiller ind. Kort om kildematerialet kapitlet bygger på og karakteren af de fire drivere : Beskrivelsen af geografiske og demografiske vilkår tager hovedsageligt afsæt i OVUM s rapport og talmateriale. Parameteret er en relativ statisk driver, idet et lands geografiske vilkår ligger fast, og befolkningstæthed og urbaniseringsgrad kun ændres over lang tid. Beskrivelsen af konkurrencesituationen mellem ADSL og kabelmodem bygger på en OECD undersøgelse om ejerskabsforholdet fra maj Ud fra dette talmateriale tegnes et mere faktuelt billede af konkurrencesituationen. Denne driver er ligeledes relativ statisk, og herud fra er der grundlag for at indikere en sammenhæng mellem konkurrencesituationen og udbredelsen af hurtige internetforbindelser i de pågældende lande. Beskrivelsen af de offentlige myndigheders rolle bygger på ITU-landerapporter fra foråret 2003 og er overvejende deskriptiv. Denne driver er af mere dynamisk karakter, hvilket gør det vanskeligt at drage meget håndfaste konklusioner. Driveren vurderes dog at være relevant i forhold til det offentliges muligheder for at påvirke udviklingen for så vidt angår anvendelse af hurtigt internet. Den sidste driver, kulturelle aspekter, bygger ligeledes hovedsageligt på ITU-landerapporter fra foråret 2003 og er meget deskriptiv og dynamisk, da fx forbrugeradfærd kan ændres i takt med, at et nyt produkt introduceres på markedet. Derfor kan denne driver alene påpege tendenser og ikke danne grundlag for håndfaste konklusioner. Kulturelle aspekter vurderes imidlertid at være relevant i forhold til at tegne tendenser vedrørende take-up af hurtigt internet. Med disse forbehold in mente giver det følgende et indtryk af nogle centrale faktorer, som medvirker til at fremme udviklingen i hurtige internetforbindelser i verdens førende lande på området. 21

23 1.2 Geografiske og demografiske vilkår Et lands geografiske og demografiske strukturer har indflydelse på muligheden for at etablere infrastruktur og udgør dermed vigtige præmisser for tilgængelighed og anvendelse af hurtige internetforbindelser. Generelt har samtlige undersøgelseslande i undersøgelsen relativt gode forudsætninger for at etablere den nødvendige infrastruktur til hurtige internetforbindelser. Landestørrelse og befolkningstæthed findes at udgøre væsentlige parametre for at kunne etablere en bredbåndsinfrastruktur, der kan fremme en vidtstrakt anvendelse af hurtige internetforbindelser i befolkningen. Alt andet lige vil en høj befolkningstæthed gøre det nemmere for udbyderne af hurtige internetforbindelser at ramme en så stor andel af befolkningen som muligt uden af skulle foretage voldsomme og måske urentable investeringer i bredbåndsinfrastruktur i mere tyndt befolkede områder. Selvom undersøgelseslandene varierer betydeligt hvad angår landestørrelse og befolkningstæthed (fx Canada og Danmark), er landene forholdsvis ensartede, når det drejer sig om hvor stor en andel af befolkningen, der bor i større byområder (urbanisering). Nedenstående oversigt viser befolkningstætheden og graden af urbanisering i undersøgelseslandene. Befolkningstætheden er opgjort i forhold til antal indbyggere pr. kvadratkilometer. Urbaniseringen er udtryk for hvor stor en procentandel af befolkningen, der bor i byområder. Landende er opstillet i en rækkefølge svarende til kalkulerede tal over udbredelsen af hurtige internetforbindelser pr. medio Befolkningstæthed Urbanisering Sydkorea 479,0 88,0 Canada 3,4 76,0 Danmark 126,0 85,8 Island 2,8 93,0 Belgien 313,0 97,7 Sverige 21,6 82,0 Holland 476,0 90,0 USA 31,0 77,0 Norge 14,7 73,0 Tyskland 231,0 77,0 England 244,0 89,0 Gennemsnit 176,6 84,0 Oversigten viser, at der er store forskelle mellem landene, når det drejer sig om befolkningstætheden. Den gennemsnitlige befolkningstæthed og urbanisering i landene er på henholdsvis 176 indbyggere pr. kvadratkilometer og 84,4. forskellen mellem befolkningstætheden og urbaniseringsgraden er mest udtalt for Canada og Island, hvor befolkningstætheden er på henholdsvis 3,4 og 2,8. Denne konstatering kan virke overraskende, når netop disse to lande er blandt de højest rangerende i verden, når det drejer sig om befolkningens anvendelse af hurtige internetforbindelser. 22

24 For Islands vedkommende bor 93% af befolkningen imidlertid i byområder. Heraf bor 63% af befolkningen i hovedstaden Reykjavik. Hovedparten af Canadas befolkning på over 30 millioner indbyggere bor i byområder. Fx bor 62% af befolkningen i byområderne i Ontario og Quebec. Selvom urbaniseringsgraden i Canada er blandt den laveste i undersøgelseslandene på 76% har Canada imidlertid den anden højeste udbredelse af hurtige internetforbindelser blandt alle landene. Hovedparten af befolkningen bor meget koncentreret i grænseområderne mellem Canada og USA, hvilket gør det forholdsvis nemt for operatorerne at ramme en stor andel af befolkningen på trods af landets geografiske udstrækning. Den forholdsvis lave urbaniseringsgrad i Canada, sammenholdt med landets geografiske udstrækning, gør det imidlertid vanskeligt for serviceudbyderne at dække den resterende del af befolkningen (24%) med bredbåndsinfrastruktur på markedsmæssige vilkår. Hurtige internetforbindelser er tilgængeligt for 85% af befolkningen i Canada, men tilgængeligheden omfatter kun 24% af kommunerne. I hovedparten af kommunerne er der således endnu ikke adgang til bredbåndsinfrastruktur. Situationen i Norge og Sverige minder herom, da begge lande har en lav befolkningstæthed og en relativ lav grad af urbanisering set i forhold til de øvrige lande i undersøgelsen. Fælles for Canada og Sverige er, at regeringerne i de to lande har indtaget en meget aktiv rolle med hensyn til at gøre bredbåndsinfrastrukturen tilgængelig i alle dele af landene. For Sveriges vedkommende omfatter indsatsen også offentlige subsidier fra statens side. Danmark har en relativ høj befolkningstæthed og urbaniseringsgrad i forhold til en række af de øvrige lande. De geografiske forhold i Danmark, sammenholdt med den relativt høje befolkningstæthed, har i sig selv givet gode rammevilkår for udbygning af bredbåndsinfrastruktur alene baseret på markedsvilkår. De gode rammevilkår har blandt andet betydet, at Danmark rangerer blandt de bedste lande i undersøgelsen, når det drejer sig om den procentvise andel af befolkningen, der har adgang til hurtige internetforbindelser. I Sydkorea er befolkningstætheden på 482 indbyggere pr. kvadratkilometer. 82% af befolkningen bor i storbyer 11 og 40% bor i etageejendomme. Disse forhold har tilsammen givet gode rammevilkår for en hurtig udbygning af bredbåndsinfrastruktur i landet og en vidtstrakt anvendelse af hurtige internetforbindelser. I denne sammenhæng er det interessant også at se på forholdene i de øvrige asiatiske lande og regioner, hvor tilgængeligheden er markant høj. Befolkningstætheden i Hong Kong er meget høj med ca indbyggere pr. kvadratkilometer, hvilket placerer Hong Kongs befolkning som verdens tredje tættest befolkede. Det skyldes, at Hong Kongs landareal er relativt lille med sine ca kvadratkilometer, men at der er 6,8 millioner indbyggere % af befolkningen bor i storbyen og i etageejendomme. Denne demografiske struktur er ideel i forhold til udrulning og udbredelse af hurtige internetforbindelser. 11 ITU Document: PB/04, side