Pres på kronen årsager og konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pres på kronen årsager og konsekvenser"

Transkript

1 Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank annoncerede i januar et kæmpe obligationsopkøbsprogram, der pressede de europæiske renter ned i rekordlave niveauer. I Danmark tog begivenhederne for alvor fart i 20 efter den schweiziske centralbank opgav at forsvare dets kursloft mod euroen. Det medførte et kraftigt opadgående pres på den danske krone, hvilket resulterede i en lang række rentesænkninger fra den danske nationalbank. I skrivende stund er presset på kronen aftaget, men begivenhederne har været så dramatiske at det er relevant at kigge lidt nærmere på både baggrund og konsekvenser. Nationalbanken har i mere end 30 år ført en fastkurspolitik, hvor kronens værdi fastholdes i forhold til euroen (tidligere den Tyske D-mark). Kronen er løbende blevet styrket mod euroen siden sidste sommer, men fastkurspolitikken kom for alvor under pres, da den schweiziske centralbank opgav dets forsvar af kursloftet mod euroen. Det er illustreret i graf 1 herunder. Graf 1 Historisk udvikling i EURDKK Kilde: ECB skandiaam.dk side 1 af 11

2 Nationalbanken har imidlertid ikke i sinde at lade 30 års arbejde gå fløjten, blot fordi investorer har set en mulighed for at spekulere i en stærkere danske krone. Det har fået Nationalbanken til at sænke de ledende renter fire gange siden nytår, så indskudsbevisrenten nu er -0,75 procent. Samtidig har Nationalbanken indstillet udstedelsen af statsobligationer for resten af året. Det har ført til et markant fald i det danske renteniveau, hvilket er forstærket af, at den europæiske centralbank i januar annoncerede et kæmpe program for opkøb af obligationer. I graf 2 har vi illustreret udviklingen i den danske og tyske tiårige rente de seneste par år. Graf 2 Renteudvikling i Danmark og Tyskland 2.50% 2.00% 1.50% 1.00% 0.50% 0.00% Dansk tiårig nulkupon (stat) Tysk tiårig nulkupon (stat) Kilde: Nordea Analytics Lige nu ser det ud, til at Nationalbanken har vundet kampen i forsvaret for den danske fastkurspolitik. I hvert fald er kronen svækket så den nu er en anelse svagere end centralpariteten mod euroen (7,46038). Det har også fået de lange danske renter til at nærme sig de tyske. Det er dog alt for tidligt at droppe fokussen på uroen omkring den danske krone. Det kan ikke udelukkes at den seneste svækkelse blot er et resultat af, at spekulanter og investorer afventer bedre muligheder for atter at kaste sig over den danske krone. Uanset hvad, så har det massive fald i renterne naturligvis stor betydning for de fremtidige afkastmuligheder på de finansielle markeder og dermed investorernes beslutning om allokering til de forskellige aktivklasser. Samtidig har risikoen for, at Danmark må opgive fastkurspolitikken også en stor betydning for fremtidige investeringsbeslutninger. Hvorfor er der pres på den danske krone? Det opadgående pres på den danske krone kan i princippet skyldes tre forskellige forhold: Investeringer Spekulation Frygt skandiaam.dk side 2 af 11

3 De investeringsmæssige grunde skal som udgangspunkt baseres på, at udenlandske og for den sags skyld også danske investorer vurderer, at danske aktiver (aktier og/eller obligationer) udgør en attraktivt investeringsmulighed. Det er ikke nogen hemmelighed, at det danske aktiemarked i mange år har været et af de allerbedst performende i hele verden. Det danske aktiemarked fylder dog relativt lidt i forhold til den danske økonomi, og det er derfor svært at forestille sig, at efterspørgslen efter danske aktier isoleret kan skabe et opadgående pres på den danske krone. Der er heller ingen tvivl om, at danske obligationer er blevet en efterspurgt vare efter den globale finanskrise. Antallet af lande med en AAA rating er faldet mærkbart, hvilket har reduceret mængden af obligationer med den højeste kreditvurdering. Samtidig er Danmark et af de få vestlige lande, der er kommet gennem finanskrisen uden at se en voldsom udvikling i den offentlige gæld. Da de danske obligationer samtidig har tilbudt en effektiv rente, som har været højere end eksempelvis den tyske, er det ikke svært at forstå, hvorfor investorerne har kastet søgelyset mod de danske obligationer. Vi har endnu ikke set data for udlandets beholdning af danske værdipapirer fra januar, men der er intet i tallene fra 20, som tyder på en ekstra stor investeringslyst efter danske obligationer. Udlandets nominelle beholdning af danske obligationer steg dog med 30 milliarder i december måned, hvilket er noget større end normalt. Det skal dog holdes op mod, at den faldt med godt milliarder i november. Investering sker normalt ud fra mere overordnede porteføljebetragtninger. Med Danmarks lange historik for fastkurspolitik in mente, vil mulige valutagevinster typisk ikke indgå i disse investeringsovervejelser. I stærk kontrast til dette står spekulation. Her drives investorerne af kortsigtede forventninger til de finansielle markeder i håb om hurtige og store gevinster. Da den schweiziske centralbank i januar opgav forsvaret af deres valuta, var det oplagt for spekulanterne at kaste blikket mod deres næste offer. Her var det selvfølgelig nærliggende at kigge på et land, som har ligheder med Schweiz et land med en åben økonomi, styr på finanserne og en fastkurspolitik. Dem er der ikke mange af rundt omkring i verden, og derfor falder blikket naturligt på Danmark. For spekulanterne rummer Danmark den ekstra fordel i forhold til Schweiz, at vores fastkurspolitik er tosidet. Det skal forstås på den måde, at vi hverken accepterer en svagere eller stærkere valuta i forhold til euroen. Det gør det mere sikkert at spekulere mod kroner, fordi man ikke risikerer en kraftig svækkelse af kronen i forhold til euroen. Spekulanterne mod den schweiziske franc risikerede derimod en svækkelse af francen, hvilket ville have medført massive tab. Det har samtidig været meget billigt at spekulere i en stærkere krone i forhold til euroen. Reelt behøvede spekulanterne blot at indgå en terminskontrakt på køb af danske kroner. Da renteforskellen mellem euro og danske kroner var meget tæt på nul, var det næsten gratis at spekulere i en stigende krone, hvilket er graf 3 afspejler. skandiaam.dk side 3 af 11

4 Graf 3 Terminspræmie i EURDKK på ét år målt i procent 0.2% 0.0% -0.2% -0.4% -0.6% -0.8% -1.0% -1.2% Terminstillæg Kilde: Bloomberg Med den store rentenedsættelse fra Nationalbanken er omkostningen vokset betragteligt. På et tidspunkt var omkostningen ved at spekulere mod den danske krone oppe på mere end én procent om året. Det er fortsat en relativ lille betaling, hvis man håber og tror på en markant styrkelse af kronen. I takt med at presset på kronen er aftaget er omkostningen ved at spekulere mod den danske krone faldet til omkring 0,65 procent om året. Den sidste årsag til det opadgående pres på kronen kan skyldes frygt. For danske investorer vil det have meget alvorlige konsekvenser, hvis fastkurspolitikken opgives til fordel for en stærkere krone. Det skyldes, at værdien af alle udenlandske aktiver øjeblikkeligt vil blive reduceret svarende til den eventuelle stigning i kronens værdi. De fleste institutionelle investorer har en meget stor andel af udenlandske aktiver, hvorfor tabene kan blive massive. Det er specielt den finansielle sektor, som for alvor kan komme i problemer i sådan en situation, da tabene i værste fald kan true selskabernes eksistens. Det er derfor en mulighed, at danske investorer på grund af frygten for en stærkere krone har afdækket valutarisikoen på udenlandske aktiver eller alternativt solgt ud af de udenlandske aktiver. Det vil i givet fald have medvirket til det opadgående pres på kronen. Uanset om det er den ene eller anden grund, som ligger bag ved det opadgående pres på kronen, så er forholdene relateret til hinanden. Nationalbanken har som tidligere skrevet, sænket indskudsbevisrenten til -0,75 procent for at øge omkostningen ved at spekulere i en stigende dansk krone. Paradoksalt nok har det imidlertid haft den effekt for en udenlandsk investor, at gevinsten ved at investere i korte danske realkreditobligationer steg relativt til at købe tyske realkreditobligationer. Det kan umiddelbart lyde mærkeligt, da renten på de danske realkreditobligationer jo også er faldet relativt til de tyske realkreditobligationer. En udenlandsk investor kan imidlertid opnå en gevinst ved på forhånd at afdække valutarisikoen på danske kroner på termin. Derved opnår han den præmie spekulanterne betaler for at spekulere i en stigende krone. I graf 4 har vi illustreret forskellen mellem den effektive skandiaam.dk side 4 af 11

5 rente på etårige danske og tyske statsobligationer sammenholdt med terminspræmien på EURDKK. Graf 4 Terminspræmie på EURDKK og danske / tysk realkreditrentespænd 0.40% 0.20% 0.00% -0.20% -0.40% -0.60% -0.80% -1.00% -1.20% Terminstillæg Rentespænd på et årige realkreditobligationer (Danmark minus Tyskland) Kilde: Bloomberg og Nordea Analytics Så længe rentespændet mellem de danske og tyske etårige realkreditobligationer er højere end terminstillægget, så har udenlandske investorer et økonomisk incitament til at købe danske realkreditobligationer frem for tyske. Grafen viser, at udenlandske investorer typisk har kunnet opnå en gevinst på 0,05-0,1 procent om året ved køb af de danske obligationer. Det er givetvis en kompensation for en lidt lavere likviditet i de danske obligationer. Imidlertid er det også tydeligt, at fordelen voksede betragteligt i februar måned, så gevinsten på et tidspunkt var højere end 0,4 procent om året. Aktuelt er gevinsten atter højere end normalt med godt 0,3 procent. Det ekstra incitament, der opstod til at købe danske realkreditobligationer, er delvist et resultat af, at renteforskellen mellem realkreditobligationer og statsobligationer steg kraftigt i forlængelse af Nationalbankens rentesænkninger. Det er illustreret i graf 5 på næste side. Den kraftige udvidelse af rentespændet mellem realkreditobligationer og statsobligationer viser også, hvor svært det kan være for Nationalbanken at håndtere et massivt pres på kronen. Det lykkedes dem at gøre det meget dyrere at spekulere mod kronen, men øgede samtidig incitamentet til at investere i danske realkreditobligationer. Det er også en af grundene til, at der blev spekuleret i, at Nationalbanken ville introducere et program for opkøb af danske realkreditobligationer, da presset på kronen var størst. I og med at presset på den danske krone er lettet, så er spændet mellem statsrenten og realkreditrenten kørt en anelse ind igen. Rentespændet er dog stadig meget højt set i et historisk perspektiv. skandiaam.dk side 5 af 11

6 Graf 5 Rentespænd mellem etårige danske realkreditrenter og statsrenter i Danmark 0.8% 0.7% 0.6% 0.5% 0.4% 0.3% 0.2% 0.1% 0.0% Kilde: Nordea Analytics Er presset på kronen fundamentalt berettiget? Presset på den danske krone var givetvis et resultat af, at vi, som tidligere nævnt, på mange måder ligner Schweiz. Vi er en åben økonomi med fastkurspolitik og har samtidig godt styr på finanserne. Det er dog en meget overfladisk analyse for at konkludere, at det giver mening med en stærkere dansk krone. På lang sigt bør valutamarkedet udligne valutaernes købekraft. Det vil derfor være nærliggende at betragte den købekraftsjusterede udvikling i EURDKK. Det har vi gjort i graf 6 på næste side. Grafen viser, at danske kroner i mere eller mindre hele perioden har været overvurderet i forhold til den købekraftsjusterede valutakurs. Der var kun en meget kort periode omkring finanskrisen, hvor kronen var svagt undervurderet i forhold til euroen. Det var efter en periode, hvor inflationen i Danmark var lavere end i Eurozonen. Efter finanskrisen har inflationen i Danmark dog ligget over niveauet i Eurozonen, hvilket har svækket den købekraftsjusterede valutakurs. Det er nærliggende at lave den samme analyse for Schweiz, som jo måtte opgive at forsvare dets valuta mod en styrkelse. Vi har valgt også at inkludere Sverige i denne sammenligning. Sverige er også en meget åben økonomi, har sunde offentlige finanser, men de fører til gengæld ikke en fastkurspolitik, og man har derfor set betydelige valutaudsving de seneste år. skandiaam.dk side 6 af 11

7 Graf 6 Købekraftsjusteret EURDKK Kilde: Bloomberg I graf 7 har vi illustreret over- og undervurderingen af de tre valutaer i forhold til euroen i dette årtusinde. Det er meget tydeligt, at danske kroner har været overvurderet (for dyr) i det meste af perioden. Derimod har schweizerfrancen været markant undervurderet (for billig) i store perioder. Således var den også svagt undervurderet, da den schweiziske centralbank i januar måtte opgive at fastholde den øvre grænse over for euroen. Det betyder samtidig, at schweizerfrancen nu er overvurderet (dette fremgår ikke af grafen, da data kun er tilgængelig frem til ultimo 20). Graf 7 Over- / undervurdering i forhold til euro % 5% 0% -5% -% -% -20% -25% -30% DKK SEK CHF Kilde: Bloomberg skandiaam.dk side 7 af 11

8 Det er også bemærkelsesværdigt, at den svenske krone er markant undervurderet i forhold til euroen. På trods af dette er den svenske krone blevet svagere og svagere gennem de sidste fire år. Købekraftspariteten gælder typisk kun på lang sigt. På den lidt kortere bane er der også andre økonomiske parametre, der er relevante at vurdere i forhold til valutakurserne. En af disse parametre er økonomisk vækst. I graf 8 har vi illustreret den økonomiske vækst i Danmark, Schweiz, Sverige og Eurozonen tilbage fra begyndelsen af finanskrisen. Graf 8 Udvikling i BNP (real) Danmark Sverige Schweiz Eurozonen Kilde: Bloomberg Det er ret tydeligt, at dansk økonomi langt fra fremstår som en økonomi, som kører på alle cylindere. BNP er fortsat lavere end niveauet før finanskrisen. Både Sverige og ikke mindst Schweiz står i stærk kontrast til dette. Det er et tydeligt tegn på, at disse økonomier i højere omfang vil være i stand til at absorbere en stærkere valuta. Evnen til at absorbere en stærkere valuta afhænger også af landets betalingsbalance. På den parameter er Danmark mere i tråd med både Sverige og Schweiz. Alle landene har et overskud på godt seks procent af BNP. Det er også et tegn på, at de økonomiske udfordringer i højere grad er præget af mangel på indenlandsk forbrug og investeringer. Alt i alt så er det meget svært at se de økonomiske realiteter, der bør berettige en stærkere dansk krone. Specielt set i lyset af, at vores naboland Sverige de seneste år har oplevet en pæn svækkelse af svenske kroner. Danmark står muligvis en anelse stærkere end eurozonen, når der måles på betalingsbalancen, men overordnet set er der ikke nogen økonomisk berettigelse for en stærkere krone relativt til euroen. Der er to implikationer af det manglende økonomiske grundlag for en stærkere dansk krone. For det første er det svært at forestille sig et længerevarende pres, uden at der er reelle økonomiske fundamentale forhold, der taler for en stærkere skandiaam.dk side 8 af 11

9 krone. For det andet vil det på længere sigt betyde, at selv hvis fastkurspolitikken opgives, så vil kursen på længere sigt bevæge sig relativt til de økonomiske forhold, hvilket ikke taler for en stærkere valuta end i dag. Hvad er de mulige konsekvenser? Renterne i Europa nåede nye rekordlave niveauer, da Den Europæiske Centralbank i sidste halvdel af januar offentliggjorde et overraskende stort opkøbsprogram af obligationer. I Danmark blev rentefaldet forstærket af Nationalbankens indsats for at fastholde den danske fastkurspolitik. Samlet betyder det ikke alene, at de danske renter nu generelt er lavere end de tyske, men også at de danske statsrenter er negative helt ud omkring seks års løbetid. Det er klart, at det meget lave renteniveau har og vil få konsekvenser for investorerne. I første omgang har den mest mærkbare konsekvens været massive kursstigninger på de danske obligationer med lang restløbetid. Alene i år er den tiårige danske statsobligation steget med fem procent, da renten bundede den 12. februar. De meget positive obligationsafkast luner umiddelbart hos investorerne, men der er en bagside af medaljen. Fremadrettet vil pengene blive investeret til en lavere forrentning end tidligere. Om det samlede regnestykke ender med et plus eller et minus er forskelligt fra investor til investor. Generelt kan man dog sige, at rentefaldet har været en fordel for investorer, der har en kortere investeringshorisont end varigheden på deres obligationsportefølje. Det skyldes, at den lavere fremtidige forrentning ikke når at spise de kursstigninger, der har været i porteføljen. Omvendt vil rentefaldet ramme investorer, der har haft en kortere varighed end deres investeringshorisont. Det skyldes, at de opnåede kursgevinster ikke kan kompensere for den lavere fremtidige forrentning. Disse investorer bør derfor håbe på, at renterne snart begynder at stige igen også selvom det vil betyde kurstab på deres obligationsbeholdning. Rentefaldet har dog også andre effekter end dem, som kan observeres direkte på obligationsporteføljen. De lavere renter bør stimulere et øget forbrug og investeringer. Det vil være med til at understøtte den danske økonomi, der siden finanskrisen har haft svært ved at komme op i et højere gear. Højere økonomisk vækst bør være en fordel for de danske virksomheder og dermed også bidrage til en bedre udvikling på det danske aktiemarked. Men nu er det jo ikke kun i Danmark, vi oplever lavere renter. Det er mere eller mindre et globalt fænomen. Der er derfor begrundet håb om, at vi generelt vil se en højere global økonomisk vækst de kommende år. Dette vil yderligere blive forstærket af det meget markante fald i olieprisen. Det er således ikke kun det danske aktiemarked, der vil blive understøttet af det lave renteniveau. En fortsat fremgang på de globale aktiemarkeder kan forhåbentlig kompensere for den lavere forrentning på obligationsinvesteringerne. Alt dette er dog under forudsætning af, at det lykkes Nationalbanken at forsvare fastkurspolitikken. Er dette ikke tilfældet, står vi foran et anderledes og langt mere dystert scenarie. Hvis kronen bliver styrket overfor euroen, og dermed også alle andre valutaer, vil danske investorer opleve tab på alle deres udenlandske investeringer. Det er meget svært at spå om størrelsen af sådanne tab, men realistisk set vil det være et sted mellem 5 og 20 procent. skandiaam.dk side 9 af 11

10 En stærkere krone vil også ramme dansk økonomi og dermed det danske aktiemarked. Det skyldes, at erhvervslivets konkurrenceevne vil blive svækket med en styrkelse af den danske krone. Det vil naturligt føre til lavere vækst og mindre indtjening hos virksomhederne. Aktiemarkedet vil øjeblikkeligt reagere på dette, og et kursfald på til 20 procent vil være realistisk. Investeringsmæssige overvejelser Som investor er det centralt, at man løbende forholder sig til den verden, man lever i, og de risici og muligheder det indebærer. Det kraftige rentefald har alt andet lige en negativ konsekvens for investorer, der har haft en lavere varighed på deres obligationsportefølje end deres investeringshorisont. Det betyder, at de forventet set vil opnå et lavere fremtidigt afkast. Det kan give anledning til at revidere investeringspolitikken med henblik på at sikre, at den fortsat er i overensstemmelse med målsætningen for porteføljen. Der er flere håndtag, man som investor kan dreje på. En mulighed er fremadrettet at påtage sig en højere risiko for dermed at kompensere for det forventede lavere afkast på obligationer. Det vil dog samtidig medføre højere risiko for, at målsætningen for investeringerne ikke bliver realiseret. En anden mulighed er at justere målsætningen for investeringen, så de er i bedre tråd med de aktuelle forhold på de finansielle markeder. Så kan man samtidig håbe på, at renterne vender tilbage til et mere normalt niveau, som igen vil gøre den gamle målsætning realistisk. Ovenstående er mere strategiske overvejelser. Det aktuelle pres på kronen rummer imidlertid også behov for at foretage en række mere taktiske overvejelser. Det kan enten være af mere offensiv eller defensiv karakter. De defensive overvejelser bør primært går på at sikre porteføljen i forhold til et brud på Danmarks fastkurspolitik. Det kan eksempelvis ske ved at reducere størrelsen af de udenlandske investeringer eller foretage en afdækning af valutarisikoen. I Skandia tror vi på, at fastkurspolitikken bliver fastholdt, men det ændrer ikke ved, at vi også aktivt har forholdt os til risikoen for, at det modsatte sker, og hvilke forholdsregler vi så skal tage. De mere offensive overvejelser går på at kompensere for det forhold, at den danske rente nu er lavere end den tyske. En mulighed for at kompensere for dette er meget naturligt at øge investeringen i tyske eller andre europæiske obligationer på bekostning af danske. En anden tilgang med nogenlunde samme resultat vil være at beholde de danske obligationer men samtidig sælge danske kroner mod euro på termin. Der er ikke noget rigtigt eller forkert i den aktuelle situation. Det eneste forkerte vil være ikke aktivt at forholde sig til den verden, vi lever i. Konklusion Den danske krone er kommet under et opadgående pres i forhold til euroen. Det står ikke helt klart, om dette pres er drevet af udenlandske investorer, spekulanter eller frygt blandt de danske investorer. Konsekvenserne er dog ret tydelige. Nationalbanken har nedsat indskudsbevisrenten og er samtidig stoppet med at udstede statsobligationer for resten af 20. Det har drevet de danske renter ned under de tyske renter og betyder også, at danske statsrenter nu er negative ud til seks år. skandiaam.dk side af 11

11 Det er meget svært at finde de fundamentale forhold, der taler for en stærkere dansk krone. Det hjælper ikke meget på den korte bane, men det bør alt andet lige betyde, at det er mere realistisk, at Danmark kan fastholde sin fastkurspolitik. Dermed kan vi på sigt forhåbentlig også få en normalisering af de danske renter i forhold til Tyskland. At vi så generelt må forlade os på meget lave europæiske renter i en årrække, er en helt anden sag. Det lave renteniveau vil for de fleste investorer betyde, at afkastet på deres obligationsinvesteringer bliver lavere end forventet. Forhåbentlig vil det lave renteniveau kombineret med faldet i olieprisen være med til at stimulere både den danske og globale økonomi. Det bør understøtte aktiemarkederne og i et vist omfang kompensere for de lavere forventede afkast på obligationer. Med et lavere forventet afkast på obligationsporteføljen kan det være at investeringsmålsætningen ikke længere er realistisk. Det gør det relevant at vurdere, om der er behov for at justere i investeringspolitikken enten i form af at øge risikoen eller nedjustere målsætningen for at skabe overensstemmelse mellem risiko og målsætning. Der er også en række mere taktiske forhold, man kan vurdere, enten i form af at gardere sig mod et sammenbrud i fastkurspolitikken eller at udnytte en tro på at fastkurspolitikken holder. Dette materiale er udarbejdet af Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende Skandia ). Materialet er til personlig orientering for de investorer, som Skandia har udleveret materialet til. Materialet er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger samt egne beregninger baseret herpå. Skandia påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet. Anbefalinger skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende værdipapirer, og Skandia påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysninger i materialet. Oplysninger i materialet om historiske afkast, simulerede historiske afkast, fremtidige afkast eller kursudvikling kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ. Gevinster kan blive forøget eller formindsket som følge af udsving i valutakurser. Såfremt materialet indeholder oplysninger om en særlig skattebehandling, skal investorer være opmærksomme på, at skattebehandlingen afhænger af den enkelte investors individuelle situation og kan ændre sig fremover. Såfremt materialet indeholder oplysninger baseret på bruttoafkast, kan gebyrer, provisioner og andre omkostninger påvirke afkastet i nedadgående retning. Skandia og/eller andre selskaber i Skandia koncernen kan have positioner i værdipapirer omtalt i materialet samt foretage køb eller salg af samme, ligesom disse selskaber kan være involveret i corporate finance-aktiviteter eller andre aktiviteter for virksomheder, der er omtalt i materialet. skandiaam.dk side 11 af 11

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Investering i høj sø

Investering i høj sø Investering i høj sø Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det seneste halve år har budt på stigende uro på de finansielle markeder. Den stigende volatilitet er blandt andet et

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping

Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Aktier har et forventet afkast, der er højere end de fleste andre aktivklasser. Derfor

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre?

Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre? Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Der er rigtig mange holdninger til den aktuelle værdiansættelse af aktier. Desværre bliver

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank!

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! Nyhedsbrev Kbh. 5. okt. 2016 Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! September måned blev en forholdsvis rolig måned med fokus på problemerne hos Deutsche

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Årets investeringsforening 2014

Årets investeringsforening 2014 Nykredit Invest i 2014 Investeringsforeningen Nykredit Invest blev Årets investeringsforening 2014 Kåret af Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med Dansk Aktie Analyse Nykredit Invest i 2014 Nomineret

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Fokus High Yield obligationer

Fokus High Yield obligationer 12. maj 2015 Fokus High Yield obligationer Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Renten på danske statsobligationer er negativ helt ud til løbetider på fem år og selv hvis man

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal

Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal En del kunder har spurgt os om, hvad det er, der er sket med den danske krone, og ikke mindst om man som investor skal være nervøs. På den baggrund har vi, efter

Læs mere

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Kommuninvest Kort Valuta 2008 Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Inflation, disinflation og deflation. Cheføkonom Ulrik H. Bie

Inflation, disinflation og deflation. Cheføkonom Ulrik H. Bie Inflation, disinflation og deflation Cheføkonom Ulrik H. Bie ulbi@nykredit.dk 44 55 11 41 Hvad er høj inflation? 2 8. oktober 2014 Finansforeningen Hvad er normal inflation? Schweiz 1921-1947: 0% p.a.

Læs mere

Lever vi midt i en renteboble?

Lever vi midt i en renteboble? Lever vi midt i en renteboble? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk De sidste 30 år har været karakteriseret ved et nærmest uafbrudt rentefald, hvor den amerikanske tiårige rente

Læs mere

Økonomisk overblik. Centralbanker og renter

Økonomisk overblik. Centralbanker og renter Senioranalytiker Anna Råman, anna@nykredit.dk, 44 55 48 22 Chefanalytiker Tore Stramer, tors@nykredit.dk, 44 55 34 79 Chefstrateg Klaus Dalsgaard, kdh@nykredit.dk, 44 55 18 10 Økonomisk overblik Vi vurderer,

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Er det alpha eller bare en style bias?

Er det alpha eller bare en style bias? Er det alpha eller bare en style bias? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Debatten omkring aktiv kontra passiv forvaltning har kørt i mange år uden at nå en håndfast konklusion. Det

Læs mere

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Nyhedsbrev Kbh. 5. jul. 2016 Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Selvom juni måned resulterede i et britisk farvel til EU, har vores All Weather porteføljer vist sig robuste overfor den efterfølgende

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Europas økonomiske kriser

Europas økonomiske kriser Europas økonomiske kriser Veje væk fra arbejdsløshed og gæld Cheføkonom Ulrik H. Bie ulbi@nykredit.dk 44 55 11 41 Hvis gæld er godt, 2 30. november 2015 NETØK Var euroen en fejltagelse? Euroen gav luft

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

KommuneKredit Valuta 2011

KommuneKredit Valuta 2011 KommuneKredit Valuta 2011 Obligation fra KommuneKredit relateret til udvikling i kursen på engelske pund, samt svenske og norske kroner mod euro Danske Bank udbyder en ny valutaindekseret obligation, der

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Bolig: Låneanbefaling, december 2016 Bolig: Låneanbefaling, december 2016 20. december 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er efter et kraftigt fald henover

Læs mere

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012 Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Konceptrådgivning 24-10-2012 1 Agenda Status på økonomien og lav rente Nykredits forventninger til

Læs mere

Det er meget vigtigt, at man som investor er opmærksom på, at der er flere forskellige elementer, der påvirker afkastet for en sådan strategi.

Det er meget vigtigt, at man som investor er opmærksom på, at der er flere forskellige elementer, der påvirker afkastet for en sådan strategi. Fokus: Investering i råvarer Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Udenlandske investorer har i stor stil kastet sig over investering i råvarer. Globalt vurderes der at være mere

Læs mere

Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal!

Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal! Nyhedsbrev Kbh. 4. jan. 2017 Markedskommentar december: Trump rally og gode nøgletal! December blev en god afslutning på et omskifteligt år med råvare- og Kinakrise, Brexit, og Trump som nogle af hovedingredienserne.

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

Fokus - indeksobligationer

Fokus - indeksobligationer Fokus - indeksobligationer Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Verdens ledende centralbanker, anført af Den Amerikanske Centralbank (FED), har indledt et pengepolitisk eksperiment af

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Investeringsrådgiver Status for HP Hedge ultimo januar 2011 I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Kilde: Egen produktion Afdelingen har i januar haft kurstab på sine lange

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Kapitalforeningen. Nykredit Invest. Halvårsrapport

Kapitalforeningen. Nykredit Invest. Halvårsrapport Kapitalforeningen Nykredit Invest Halvårsrapport 2015 CVR-nr. 26 35 16 50 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning

Læs mere

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året!

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2016 Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Januar blev en hård start på det nye år med fald på mellem 1,2 % - 3,7 % i vores 3 afdelinger. Aktiemarkedet

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko

Information om finansielle instrumenter og risiko 1 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk vækst, vil virksomhedernes indtjeninger vokse, og investorerne vil

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Global krise. Verdensøkonomien styrer mod Double Dip. Makrokommentar 9. august 2011. Relaterede publikationer: Investering

Global krise. Verdensøkonomien styrer mod Double Dip. Makrokommentar 9. august 2011. Relaterede publikationer: Investering Makrokommentar 9. august 2011 Global krise Relaterede publikationer: Investering Verdensøkonomien styrer mod Double Dip Kreditvurderingsinstituttet S&P nedsatte fredag aften dansk tid USA s langsigtede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en endog meget stor

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Risikospredning på flere forvaltere

Risikospredning på flere forvaltere Risikospredning på flere forvaltere Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Risikospredning er den eneste såkaldte free lunch på de finansielle markeder. Derfor er der også meget

Læs mere

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år!

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! Nyhedsbrev Kbh. 6. jan. 2016 Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! December afsluttede et forholdsvist turbulent år med fornyet uro på aktiemarkederne pga., at ECB

Læs mere

Markedskommentar september: Er aktierne klar til et comeback?

Markedskommentar september: Er aktierne klar til et comeback? Nyhedsbrev Kbh. 2. okt. 2015 Markedskommentar september: Er aktierne klar til et comeback? De hårdt prøvede aktie-aktionærer verden over måtte konstatere yderligere fald i september måned, selvom om nøgletallene

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017 Bolig: Låneanbefaling, marts 2017 14. marts 2017 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er fortsat med at stige i begyndelsen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Udvikling i 1. kvartal 2008. Værdi Værdi

Udvikling i 1. kvartal 2008. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 1. kvartal 2008 Aktieindeks Udvikling i 1. kvartal 2008 Værdi Værdi 31.12.07 31.03.08 Ændring i 1.kvt. Afkast i 1.kvt. Afkast i 2008 OMX CPH* 446,69 405,55-41,14-9,21% -9,21%

Læs mere

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen 15. november 2016 v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen Agenda Investeringsmæssige resultater Udviklingen på de finansielle markeder og konsekvenser for afkast Investeringsstrategi Investeringsmæssige

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K Status for HP Hedge ultimo juli 2011 I juli opnåede afdelingen et afkast på 0,35% og har dermed givet et afkast i 2011 på 3,73%. Kilde: Egen produktion At afdelingen har haft positivt afkast i en måned

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere