TEMA. Christian: Jeg har været under uddannelse i to årtier. 14 Taget er røget af hovedkorridoren. 17 Spar penge med MidtTransport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA. Christian: Jeg har været under uddannelse i to årtier. 14 Taget er røget af hovedkorridoren. 17 Spar penge med MidtTransport"

Transkript

1 Aarhus Universitetshospital personaleblad TEMA Efter- og videreuddannelse Læs mere side 6 Christian: Jeg har været under uddannelse i to årtier 14 Taget er røget af hovedkorridoren 17 Spar penge med MidtTransport 21 Særlig tjenestefrihed skal nu forhandles

2 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas 01_40pt indledning Redaktion: Birgit Nielsen, sekretær for afdelingsledelsen/ac-fuldmægtig, Billeddiagnostisk Afdeling Christel Højberg, rehabiliteringskoordinator, Onkologisk Afdeling D kommunikationsrådgiver Eva Bundegaard journalist Kasper D. Borch journalist Anne Westh fotograf Tonny Foghmar brød fotograf Michael Harder fotografelev Kristian Bang grafiker Anne Birgitte Andersen grafiker Gitte Skovgård mediegrafikerelev Signe Harley N. Jensen journalist Line Dalgaard Jensen Ansvarshavende: Hospitalsdirektør Gert Sørensen Layout og foto: Kommunikation Forsidefoto: Michael Harder Pulsen udkommer 6 gange årligt i et oplag på Indlæg til Pulsen skrives i Word og mailes til Indlæg må højest være anslag inklusiv mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indlæggene. Spørgsmål om bladet: Kommunikation, Deadline for indlæg og materiale til næste nummer er 15. november, Næste nummer udkommer i medio december Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. Godt og effektivt Er der en modsætning mellem, at vi i løbet af de kommende år skal skabe ét nyt, moderne og sammenhængende hospital, og at vi skal være mere effektive, når vi flytter sammen under fælles tag? Det behøver der ikke at være. Hvis opgaven var at effektivisere ved at løbe stærkere, så er der ikke tvivl om, at det ville gå ud over arbejdsmiljø og kvalitet. Men byggeriet og samlingen af hele Aarhus Universitetshospital giver mulighed for at nytænke patientforløb, arbejdsrutiner, kompetencer og organisering. Det skal vi kunne omsætte til en højere effektivitet til gavn for patienterne, skatteborgerne og os selv. Vi havde gerne set, at de fordele, som sammenflytningen giver, kunne omsættes til yderligere kvalitetsforbedringer, men en af regeringens forudsætninger for tilsagnet til byggeriet var, at vi skal aflevere 8 % i effektivisering dels som kontante besparelser og dels som øget aktivitet uden yderligere tilførsel af ressourcer. Vi siger ikke, at det bliver let. Effektiviseringerne bliver en meget stor udfordring, bl.a. fordi en tredjedel af hospitalet forbliver i eksisterende bygninger i Skejby. Alle afdelinger får dog gavn af nærheden og af de fælles systemer, vi kan bygge op. En af konsekvenserne af effektiviseringerne vil være, at der bliver behov for færre medarbejdere, og at der i nogle tilfælde vil være behov for medarbejdere med andre kompetencer. Og det er vigtigt for os at understrege, at selv om effektiviseringerne bliver gennemført på forskellige tidspunkter, så vil alle faggrupper blive berørt af effektiviseringstiltagene. Det er nødvendigt at starte tilpasningen til fremtiden under fælles tag allerede nu af flere grunde. De store ændringer kan ikke gennemføres fra den ene dag til den anden. Vi har brug for besparelser i de kommende år for at få råd til udgifter i forbindelse med flytninger og dobbelt husførelse. Samtidig kræver det tid at sikre de bedste muligheder for omplacering af medarbejdere. Vi ved, at effektiviseringerne og flytningerne vil kræve rigtig meget af alle, og at det vil få stor betydning for den enkeltes arbejde, uanset om man er leder eller medarbejder. Vi ved også, at mange vil være bekymrede over alt det, der skal ske. Samlingen af Aarhus Universitetshospital under fælles tag bliver det største, mange af os kommer til at opleve i arbejdslivet, og vi håber på aktivt med- og modspil. Til gengæld vil vi gøre vores bedste for, at tilpasningerne bliver præget af ordentlighed og af de øvrige værdier, som er beskrevet i hospitalets personalepolitik. Venlig hilsen Claus Thomsen Gert Sørensen Vibeke Krøll Lægefaglig direktør Hospitalsdirektør Sygeplejefaglig direktør

3 indhold TEMA Efter- og videreuddannelse På AUH vrimler det med efter- og videreuddannelse Læs mere på side 6 12 På AUH lærer vi for livet side 6 Bedre uddannelse = bedre speciallæger side 7 41 år og stadig under uddannelse side 9 Professionsbachelorer vil være med side 10 Før svømmede jeg nu kan jeg dykke side 11 På kursus i fremtidens hospital side 12 Da klumpfødderne gik på nettet Læs om nye initiativer på webfronten side 4 Hvor er taget henne? Hovedkorridoren i Skejby er under hastig forvandling side 14 Et frirum i shuttlebussen Mød chauffør Gert Breiner side 16 MidtTransport Spar penge og tid på transport Sådan kan din afdeling spare penge side 17 Nye og kendte ansigter på Samsø Mød globetrotteren og sygehjælperen, der ikke vil lade sig pensionere side 18 Fri fra arbejde i særlige situationer Leder og medarbejder skal selv finde frem til den bedste løsning side 20 Efterfødselsklinikken gør det lettere at være mor og far Nybagte forældre kan nu få udført alle sundhedstjek på én gang side 24 Min puls side 28

4 Tekst Anne Westh Hjælp os med at formidle til vores patienter på en ny måde, sagde Klumpfodsklinikken på Ortopædkirurgisk Afd. E. Resultatet blev en hjemmeside på auh.dk og en Facebookgruppe, som drives af forældrene til de små patienter. Da klumpfødderne gik på nettet Hvert år kommer spædbørn i behandling for klumpfod på Klumpfodsklinikken på Ortopædkirurgisk Afd. E. Behandlingen varer 3 4 år og er i høj grad afhængig af et godt samarbejde med de nybagte og ofte bekymrede forældre. Normalt har Klumpfodsklinikken klaret sig med en folder som informationsmateriale, men i foråret 2013 var de klar til at prøve nye måder at formidle på. Vi ville gerne på de sociale medier. Og vi ville lave en mere tidssvarende formidling, som passede til vores patientgruppe, fortæller Ole Rahbek, der er overlæge og leder af Klumpfodsklinikken. med praktiske problemer som f.eks. sko og strømper til børn i klumpfodsbehandling. Hanne Weibel, webmaster i Kommunikation, rådede Ole Rahbek og hans kolleger til at blande sig udenom Facebook-gruppen. Facebook-gruppen skulle være forældrenes mødested. Og personalet skulle ikke bruge deres tid på at overvåge, om der blev skrevet lægefagligt forkerte oplysninger. I stedet valgte personalet at bruge tid på at opbygge et hjemmeside-univers, hvor forældrene både får den lægefagligt korrekte information om behandlingen og hjælp til at opdage facebook-gruppen, siger Hanne Weibel. Facebook for forældre Ole Rahbek kontaktede Kommunikation, som mente, at den bedste løsning ville være at opbygge to nye medieplatforme for klumpfødder: En særlig klumpfodsside på AUHs hjemmeside, der også var optimeret til mobile enheder, samt en lukket Facebook-gruppe, der udelukkende skulle drives af forældrene. På hjemmeside-universet samlede vi informationer om behandlingen samt kontaktoplysninger. Facebook-gruppen skulle derimod bruges af forældrene til at udveksle erfaringer og hjælpe hinanden Entusiastiske forældre Det er nu omkring tre måneder siden, at hjemmesiden og Facebook-gruppen gik i luften, og sygeplejerske Ulla Kjær Sonne, som er en del af teamet i Klumpfodsklinikken, kan allerede mærke, at den nye måde at formidle på har gjort en forskel. Forældrene har fået et nyt netværk at støtte sig til med Facebook-siden, og de er bedre informerede end før. Vi har færre telefonopkald nu, og de retter sig i langt højere grad mod behandlingen, hvor vi før havde rigtig mange opkald om praktiske ting som sko, strømper og autostole. 4 Aarhus Universitetshospital Pulsen

5 Se auh.dk på mobilen Hjemmesiden: Se Flere og flere hjemmesider ses fra mobile enheder så som smartphones, ipads og andre tablets. På Aarhus Universitetshospitals hjemmeside, besøges 23 procent af siderne i dag fra en mobil enhed. For et år siden var det kun 15 procent af siderne. Men udviklingen til trods er hovedparten af hjemmesider stadig ikke optimeret til mobil visning. Det gælder dog ikke som i over et år har haft et såkaldt responsive design, hvor det brede hjemmesidedesign automatisk laver sig om til et mobildesign, hvis siderne ses fra mobile enheder. Alle sider på laver sig automatisk om til mobilt design, så du behøver ikke tænke på det, hvis du arbejder med web i din afdeling. Nogle få afdelinger har dog eksperimenteret med at opbygge en hjemmeside, som er særligt velegnet til mobil visning. Det gælder f.eks. fysioterapeuterne tilknyttet Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T, som sammen med Kommunikation har lavet en side om tragt- og fuglebryst på: Facebook: Facebook-gruppen hedder Klumpfoedder og er en lukket gruppe for forældre til børn med klumpfødder, hvor man skal anmode om at blive medlem. AUH s side om tragtog fuglebryst ud på en mobiltelefon Aarhus Universitetshospital Pulsen

6 Tekst Line Dalgaard Jensen Foto Michael Harder TEMA Efter- og videreuddannelse På AUH lærer vi for livet Kig rundt i din afdeling. I har måske en ung læge, der er i gang med sin speciallægeuddannelse. En sygeplejerske, der drømmer om anæstesi. Din chef har en diplomuddannelse i ledelse, og du skal sikkert selv snart på kursus. På Aarhus Universitetshospital behøver du ikke nø jes med en grunduddannelse. PÅ AUH vrimler det med efter- og videreuddannelse, der skal sikre, at med arbejdere og ledere er klædt på til fremtidens udfordringer. Det er sådan set nødvendigt, siger Rasmus Engelbrecht, leder af HR Uddannelse: At være et universitetshospital forpligter. Vi skal leve op til vores vision om den bedste behandling og den største viden. Det kræver, at vi hele tiden opdaterer vores kompetencer blandt andet ved hjælp af kurser og uddannelse. For at sikre de bedste kurser, har hospitalet selv stablet en række interne kurser på benene for medarbejdere såvel som ledere. Og der er selvfølgelig også afsat midler til eksterne efter- og videreuddannelsestilbud. Dét kan du høre meget mere om på de kommende sider. Læs om lægernes speciallægeuddannelse, der er blevet omstruktureret, og mød en af de mange læger under uddannelse. Kom med på Fælles Akut Afdeling, hvor sygeplejerskerne går nye veje. Og find ud af, hvad DNU og kursus har med hinanden at gøre. AUHs videre- og efter - uddannelse kort og godt AUH bruger op mod ti millioner kroner på efter- og videreuddannelse. Videreuddannelse er en overbygning til grund uddannelsen. Det kan være en master-, kandidat-, diplom- eller speciallægeuddannelse. Efteruddannelse er kortere uddannelse s- aktivi teter, som kurser og temadage, som opdaterer og fornyr ens faglige viden. Ca. 90 procent af uddannelsesaktiviteterne organiseres i de forskellige afdelinger. Resten sker på HR-afdelingens initiativ. 6 Aarhus Universitetshospital Pulsen

7 Bente Malling råder alle til at tage højde for lægernes uddannelse i hverdagen. Bedre uddannelse = bedre speciallæger Den lægelige videreuddannelse på AUH, som mere end hundrede yngre læger hvert år kaster sig ud i, er nu endevendt. Ny struktur, mere dialog og konstruktiv feedback er på dagsordenen, og det giver dygtigere læger. Vil du være ortopæd, narkoselæge eller anden speciallæge, så kræver det videreuddannelse. Omkring syv ekstra år med arbejde i klinikken på AUH det er virkeligheden for omkring 500 lægelige medarbejdere på AUH, som hvert år er undervejs mod speciallægeanerkendelsen. Det kan være hårdt, men forhåbentlig er rammerne for uddannelsen blevet bedre. Den lægelige videreuddannelse til speciallæge er nemlig blevet taget under luppen og forbedret: Vi har gjort det for at sikre en høj standard. Vi vil jo have gode læger, og det kræver god uddannelse, lyder det fra Bente Malling, der er uddannelseskoordinerende overlæge, HR Lægelig Videreuddannelse: Det går rigtig godt, vi kan mærke forandringerne. Lokalt ansvar Men hvad er der sket? Jo, de seneste år har HR kigget på uddannelsens organisering. De har skabt en ensartet struktur, hvor hver enkelt afdeling har klart ansvar for deres lægers læring. Alle afdelinger har en uddannelsesansvarlig overlæge og en uddannelseskoordinerende yngre læge. De deltager ikke blot i det lægelige videreuddannelsesråd, men også i råd i hvert enkelt center. På den måde bliver lægerne fulgt tæt, og ingen bliver overset i så stort et system som AUH. Samtidig er der plads til mere dialog, debat, vejledning og feedback, siger Bente Malling. Hun forklarer, at i dag er en læge ikke kun en medicinsk ekspert, men skal også kunne samarbejde og kommunikere med patienter, og de egenskaber er nu i fokus. Dårlige kirurger og stor fusion Lægerne er begejstrede, og vi kan mærke, at der er kommet en kultur, hvor man taler om uddannelse. For 100 år siden blev man selvfølgelig også læge, og man kan diskutere, om det er nødvendigt med al den snak, griner hun. Alligevel er alvoren stor. Det er ikke mange år siden helt præcis i 1980 erne Fortsættes næste side> Aarhus Universitetshospital Pulsen

8 Tekst Line Dalgaard Jensen Foto Michael Harder TEMA Efter- og videreuddannelse >Fortsat fra forrige side at kirurgerne blev skældt ud for at være dårligt uddannet. Med fusionen blev uddannelsesudfordringerne endnu større, for med så mange læger under uddannelse kan det være svært at have overblik. Det var nødvendigt at handle, og det er det fortsat. Uddannelsen skal være dynamisk, og justeres efter virkeligheden, siger Bente Malling. En uddannelsesinstitution Og det er ikke kun HR, men alle, der skal gøre noget. Vi skal i hverdagen tage højde for lægernes uddannelse. Det nytter ikke, at den erfarne sygeplejerske bliver sur, når en ny læge bruger ekstra tid, fordi han skal lære en ny teknik. Vi skal være tålmodige og hjælpe hinanden, siger Bente Malling. Det gælder også, når uddannelsen er slut. En læge bliver nemlig aldrig færdig: De har en forpligtigelse til at holde sig ajour, for eksempel gennem efteruddannelse. Din livslange læring er først lige begyndt, når du er færdig som speciallæge. Fakta om den lægelige videreuddannelse til speciallæge Hvad er det for en uddannelse? Det er en overbygning til lægeuddannelsen (cand.med.), som gør dig til speciallæge inden for et givent område. Hvordan er den opbygget? Uddannelsen består af tre elementer. Du begynder med Klinisk Basisuddannelse, hvor du får erfaringer med akutte og kroniske patienter. Så søger du en Introstilling, hvor du snuser til et speciale, hvorefter du endeligt specialiserer dig på Hoveduddannelsen. Uddannelsen består både af teori og praksis. Størstedelen foregår i klinikken. Hvor lang tid? I alt tager forløbene ca. syv år; 13 inklusiv cand.med. Flere introstillinger kan forlænge forløbet ligesom Ph.D-forløb og barselsorlov. Hvad kan jeg specialisere mig i? I alt fra pædiatri til neurologi. Der findes 38 specialer, og AUH tilbyder størstedelen. Hvad er populært? De mest søgte specialer er anæstesi, pædiatri og hjertemedicin, mens specialer som neurologi og patologi har ledige uddannelsesstillinger. Skal jeg videreuddanne mig? Du skal ikke, men de fleste læger gør, da det giver størst chance for arbejde. At være reservelæge på en hospitalsafdeling kræver som minimum Klinisk Basisuddannelse. 8 Aarhus Universitetshospital Pulsen

9 Egentlig varer uddannelsen til speciallæge (Klinisk Basisuddannelse, Introstilling og Hoveduddannelse) seks år, men sådan gik det ikke. At finde det rette speciale var svært. Min far er børnelæge, og jeg ville ikke gå i hans fodspor. Efter at have prøvet en masse forskelligt indså jeg, at det ikke nyttede at kæmpe imod. Det var børn, som jeg interesserede mig for, siger Christian Høst. Han troede, han skulle være intern mediciner og gennemførte derfor en introstilling deri. Han tog også en i pædiatri. Han arbejdede i uklassificerede stillinger i Norge og på Glostrup Hospital. Han kastede sig ud i en Ph.D. i medicinsk endokrinologi. I 2010 var al tvivl væk, og han begyndte på hoveduddannelsen i pædiatri i Skejby kombineret med forløb i Randers. Når jeg er sammen med venner, der for længst er uddannet arkitekter og selvstændige, kan jeg godt blive irriteret over at have brugt så lang tid. Jeg er halvvejs gennem livet og bliver kostet rundt med! Til gengæld har det givet mig en faglig selvtillid og jeg er sikker på, jeg har valgt rigtigt. 41 år og stadig under uddannelse Christian Høst er en af de 500 læger på AUH, der er igang med speciallægeuddannelsen. I snart to årtier har han været undervejs til at blive uddannet børnelæge. Årene kalder han hårde, men gode og bestemt nødvendige. Livet leves imens Dét motiverer ham. Søde patienter og gode kollegaer bekræfter ham i valget, og gør krav om at uddanne sig og effektivitet mere overkommelige. Han har medbestemmelse, arbejder på lige fod med de andre, learning by doing. Selvfølgelig spørger han meget, men sådan gør også de erfarne læger. Det går godt i klinikken til gengæld driller andet. Jeg skal jo leve livet imens, jeg uddanner mig. Det har jeg også gjort ved at rejse. Jeg har fået fire børn, er blevet gift, restaureret mit hus. Det er til evig diskussion, hvor meget tid jeg skal bruge på det ene frem for det andet, siger Christian Høst. Som i alle andre travle familier er tiden knap, og der skal prioriteres mellem arbejde og børn. For at få det hele til at passe sammen, har de flyttet meget, og han er blevet forsinket på grund af forældreorlov, barsel og forskningsorlov. Det skal der være plads til. Når man spørger 41-årige Christian Høst, 1. reservelæge på Børneafdeling A, hvordan det er at videreuddanne sig til speciallæge, svarer han ikke prompte. Han rynker brynene. Bliver stille. Han kræver betænkningstid og dét selvom han fortsat er i hoveduddannelse i pædiatri. Det er lige med at huske det hele. Jeg har været i gang så længe, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal starte og slutte, siger han: Nogle gange har det været hårdt, andre gange en leg. Det har været en lang udvikling og en del af mit liv. Om ikke hele så i hvert fald halvdelen af livet. I 1994 begyndte han på medicinstudiet, i 2001 blev han cand.med. og lige siden har han videreuddannet sig. Jagten på det rette speciale Læringen fortsætter med børneendokrinologi Christian Høst forventer at være færdig med uddannelsen om et år. Jeg er ikke træt af at være under uddannelse. Havde jeg travlt, var jeg ikke blevet læge, men når jeg kan se målet, glæder jeg mig. Jeg glæder mig til at få mere ansvar. Jeg glæder mig til at være færdig, siger han. Han retter dog sig selv, for helt færdig er han ikke. Som alle andre læger skal han fortsat uddanne sig og holde sin viden ajour, og så drømmer han om mere specialisering: Jeg vil gerne specialisere mig yderligere inden for børneendokrinologien. Det kræver, at jeg rådfører mig med de dygtigste læger og arbejder på forskellige hospitaler med højtspecialiserede børneendokrinologiske funktioner. Det kommer nok til at tage nogle år. Aarhus Universitetshospital Pulsen

10 Tekst Line Dalgaard Jensen Foto Tonny Foghmar TEMA Efter- og videreuddannelse Professionsbachelorer vil være med Flere og flere sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere m.m. videre- og efteruddanner sig i stil med lægerne. Bliv ved, siger sygeplejefaglig direktør Vibeke Krøll: Det sikrer den bedste behandling i hele patientens forløb. Efter- og videreuddannelse er ikke kun for læger. Også sygeplejersker og andre professionsbachelorer søger ny viden. Og flere professionsbachelorer må gerne følge trop. Det nytter ikke, at det kun er én faggruppe, der har den nyeste viden, siger sygeplejefaglig direktør Vibeke Krøll. Den nye viden fås gennem efteruddannelse og videreuddannelse. Tilbuddene vælter frem, for eksempel nye kandidatuddannelser i fysioterapi og jordemodervidenskab. For patienternes skyld Men hvorfor skal professionsbachelorer nu også bygge ovenpå deres uddannelse? For patienternes skyld, siger Vibeke Krøll: Klinikken og patientforløbene bliver mere og mere komplicerede. Hvis vi skal sikre, at den behandling, som vi tilbyder, er den bedste fra start til slut, er det en forudsætning, at ikke kun lægerne, men også de øvrige faggrupper har den største viden. De skal bygge deres behandling på videnskabeligt bevis evidens og dét kræver uddannelse. Kompleksiteten i patientbehandlingen gør, at det ikke er tilstrækkeligt, at basere sine handlinger på erfaringer. Erfaringerne er vigtige, men de skal underbygges af solid viden. Ellers er faren, at patienterne udsættes for tilfældige handlinger. En balancegang Heldigvis er det allerede bedre takket være en voksende tradition og accept af professionsbachelores videre- og efteruddannelses behov. Der findes ingen officiel politik, men alt tyder på, at den kommer. I hvert fald bakker hospitalsledelsen op, så længe initiativerne er relevante for patienterne. Der er nemlig en grænse for, hvor mange kurser der er nødvendige, og hvorvidt der er et behov for dem, forklarer den sygeplejefaglige direktør: Relevansen skal altid vurderes. Og husk på, at ny viden også opstår i det daglige arbejde i klinikken. Lange kurser er ikke den eneste mulighed, hvis man vil være klogere. 10 Aarhus Universitetshospital Pulsen

11 Tekst Line Dalgaard Jensen Foto Michael Harder Med sin ekstra viden om akutsygepleje hjælper Malene Mogensen let en dehydreret patient Før svømmede jeg nu kan jeg dykke En dehydreret mand skal have væske. Ind på Skadestuen kommer en motorcyklist, der er kørt galt, og på stue 6 beder de om hjælp. Som sygeplejerske har Malene Mogensen styr på dem alle sammen. At hun også har en efteruddannelse i akutsygepleje, gør det kun bedre. Efteruddannelsen har givet mig en god faglig ballast. Jeg kan spotte de dårlige patienter, prioritere og tage beslutninger, siger hun: Det var jeg også god til før, men nu er jeg blevet bedre og mere sikker. Det er ligesom at gå fra at svømme til at dykke. Du klarer dig fint nok med at svømme, men skal du i dybden med den akutte patient, kræver det lidt ekstra. Du skal kunne dykke. Fælles akut kræver oprustning Dét er Malene Mogensen ikke ene om. Omkring 15 AUH-sygeplejersker har hele akutsygeplejeuddannelsen, mens op mod 25 har taget dele deraf siden opstarten i Med Det Nye Universitetshospital forsvinder En ny efteruddannelse har vundet indpas blandt sygeplejerskerne: akutsygepleje. Blandt andre hos Malene Mogensen, som nu føler sig bedre rustet til det hektiske liv i Skadestuen og fremtidens akutmodtagelse. Skadestuen, og i stedet kommer en Fælles Akut Afdeling, hvor alle akutte patienter modtages. Det vil sige alle patienter, der ikke er indkaldt til undersøgelse eller behandling. En stor afdeling med heftigt patientflow. Med så radikale planer for akutområdet, er det nødvendigt at klæde personalet på. Ikke kun lægerne, men også sygeplejerskerne, da det stiller krav til samarbejde, pleje og prioritering, forklarer Jeannie Rumph, fuldmægtig i Fælles Akut Afdeling, der som projektleder har været med til at udvikle uddannelsen i Region Midtjylland. Efteruddannelsen veksler mellem teori og praksis og for at kalde sig akutsygeplejerske skal man bestå alle uddannelsens tre moduler: basis-, fag- og afslutningsmodul. Teori på drømmen Malene Mogensen tog uddannelsen i En fællesmail om tilbuddet pirrede hendes nysgerrighed. Jeg havde været på Skadestuen i et par år, og jeg var rigtig glad for det. Det har altid været min drøm. Jeg kunne dog mærke, at jeg havde brug for at få noget teori om akut området er jo så specielt, og alt skal gå hurtigt, siger hun. Forventningerne blev indfriet med akutnære emner som traumatologi, akut medicin og avanceret genoplivning, samt viden om drukneulykker, beredskabsplaner og politisamarbejde. Også triage- og teammodulet var spændende. Her lærte jeg at prioritere de kritiske patienter ud fra faglige principper og optimere samarbejdet og kommunikationen med lægerne. Lægerne var med i undervisningen, og vi øvede os på dukker og levende figuranter, så det var meget virkelighedsnært, siger Malene Mogensen. Alle skal på kursus Andre sygeplejersker er også begejstret. De synes, det er godt, og især samarbejdet med lægerne er nu styrket, siger Jeannie Rumph: Vi evaluerer hele tiden og forsøger at forbedre uddannelsen. Vi kan se, at sygeplejerskerne gerne vil på kurset, og at det giver bedre patientbehandling. Derfor er målet, at alle i Fælles Akut Afdeling skal på basismodulet, hvilket Region Midtjylland også anbefaler. Hvis ressourcerne tillader det, skal de også gennem triage- og teammodulet. At gøre akutsygepleje til et speciale som anæstesisygepleje og kræftsygepleje, er endnu ikke på bedding. Jeannie Rumph er ikke afvisende, men kun tiden kan vise, om det er en mulighed. Malene vil vide endnu mere I så fald er Malene Mogensen på pletten. Der er altid noget at lære, siger hun. Senest har hun været på international akutkonference, og hun håber at kunne fortsætte med at udvide horisonterne. For eksempel som ansvarshavende sygeplejerske, der har den første kontakt med patienterne i akutmodtagelsen. Aarhus Universitetshospital Pulsen

12 Tekst Line Dalgaard Jensen Foto Tonny Foghmar TEMA På kursus i fremtidens hospital Fra i år tilbyder AUH en ny type kurser, der skal tage vare på hospitalets største udfordring; at blive forenet under fælles tag i Skejby. Voksdug, 3D-tegninger, DNU og forandringer. Det virker måske ikke genkendeligt lige nu, men i de kommende år er det, hvad du kan støde på, hvis du skal på efteruddannelse. En helt ny type kurser med nyudviklede redskaber ser dagens lys, og de skal være med til at få samlingen af Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby til at glide let. F.eks. er vi i gang med at udvikle et helt nyt kursus i forandringsledelse. Det er bare begyndelsen, lover Rasmus Engelbrecht, der er leder af HR Udvikling. AUHs største udfordring At samle så stor en organisation som AUH er nemlig ikke uproblematisk, og det afspejler sig i kursuskataloget fra HR Udvikling. Vi kan ikke komme uden om, at det er en stor udfordring at skulle samle medarbejdere på en matrikel. Her er ikke kun tale om logistikmæssige udfordringer, som en stak flyttekasser og en byggetegning kan ordne. Selve kerneopgaven og samarbejdet vil også undergå forandringer, og det stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer, forklarer Rasmus Engelbrecht: Hvordan skaber vi en fælles identitet? Hvordan bliver dagligdagen og arbejdet? Hvad skal vi gøre anderledes? Her kommer efteruddannelse ind i billedet. Avanceret teori og smart voksdug På det første kursus i forandringsledelse kommer disse aspekter til udtryk på en række måder. Lederne skal lære, hvordan de i forandringstider tager vare på deres afdeling. Hvordan de sikrer kerneopgaver, arbejdsmiljø, trivsel, tryghed og tillid, når det er allersværest. Et særligt spil, som foregår på en stor voksdug, er netop udviklet til dette formål. 12 Aarhus Universitetshospital Pulsen

13 Tekst Xime lam corempe rnatusc Foto iminvellum quas Danske navne til alle afdelinger På kurserne vil man bl.a. bruge en særlig voksdug og 3D tegninger her ser Rasmus Engelbrecht (i midten til venstre) nærmere på de nyudviklede elementer. Alt imens bliver der også tænkt på efteruddannelse af andre medarbejdergrupper. Nye arbejdsgange bliver en del af hverdagen på det fremtidige hospital. Projektafdelingen ved Det Nye Universitetshospital har udviklet særlige 3D-tegninger, som HR Udvikling håber at kunne bruge i undervisningen. Afdelingernes navne skal give mening for patienterne de skal være til at forstå. Men det er ikke altid tilfældet i dag. Undersøgelser viser, at navne som f.eks. Dermato-Venerologisk Afdeling og Onkologisk Afdeling er svære at afkode for mange mennesker. Derfor har regionsrådet besluttet, at alle hospitalsafdelinger i regionen skal have danske, forståelige navne. Regionen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til principper for navneændringen. Arbejdsgruppen skal også undersøge, om det er muligt at fastlægge mere ensartede retningslinjer for brug af betegnelser som afsnit, center og klinik. De danske afdelingsnavne skal bruges, hvor patienter og pårørende møder dem. Det kan f.eks. være på skilte med vejvisning, den dansksprogede del af hjemmesiden, breve og anden information til patienterne. Til gengæld vil det være naturligt at bruge et internationalt kendt navn på f.eks. engelsksprogede hjemmeside og måske i sammenhænge, hvor der primært kommunikeres mellem fagfolk. Under udvikling Alt er fortsat under udvikling. Vi har nedsat en Task Force, der ser på, hvad der er behov for, så vi kan udvikle de helt rigtige kurser, siger Rasmus Engelbrecht. Der findes ingen færdige pakkeløsninger, så han og HR-kollegaerne har lagt hjernerne i blød. Det vigtigste er bare, at vi udvikler nogle gode løsninger, så vi skaber et godt hospital, siger han. Har du ideer, er du velkommen til at kontakte HR Udvikling. Både ansatte og borgere høres Regionens arbejdsgruppe har repræsentanter for alle hospitaler samt Koncern Kommunikation og Regionssekretariatet. Aarhus Universitetshospital er repræsenteret ved fuldmægtig Caroline Søndergaard Bendixen, Ledelsessekretariatet. Hun var også formand for den lokale arbejdsgruppe med deltagere fra klinikken, som Aarhus Universitetshospital nedsatte i foråret. Der er planlagt en høringsfase, inden regionsrådet træffer beslutning om principperne for navneændringen. Her vil bl.a. Specialerådene i Region Midtjylland og borgere i regionen blive hørt. På Aarhus Universitetshospital skal navneændringerne indføres i takt med samlingen under fælles tag i Skejby. Aarhus Universitetshospital Pulsen

14 Tekst Line Dalgaard Jensen Grafik Ken Kragsfeldt Se, hvornår hvilke dele af hovedkorridoren er hårdest ramt. I perioden vil medarbejdere på hospitalet mærke, at der bliver ombygget taget er brudt ned, og der forekommer støj, støv og vibrationer. 14 Aarhus Universitetshospital Pulsen

15 Frem til oktober 2014 ombygger DNUs håndværkere hovedkorridoren i Skejby. Dét får hospitalet at føle. Måske har du allerede hilst på den første håndværker. Hørt underlige lyde fra taget. Eller set et stillads helt tæt på din afdeling. Byggeriet i Skejby er for alvor rykket ind på det eksisterende hospital. Fra juni 2013 til oktober 2014 er hovedkorridoren, som løber gennem hele hospitalet, under forvandling. Håndværkere piller taget af for at bygge en ny etage ovenpå. Den skal forbinde det eksisterende hospital med nye hospitalsbygninger og bruges, når madvogne, affald, varer m.m. transporteres rundt på fremtidens AUH. I den forbindelse bliver der også bygget en logistikbro, som skal forbinde den nye etage med en kommende affalds- og varemodtagelsesbygning syd for hospitalet. Det er et stort og komplekst ombygningsprojekt. Selvom vi forsøger at mindske generne, så kan medarbejderne på hospitalet mærke, at vi er der, siger Peter Bejerholm, projektleder ved Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital. Støj, støv og vibrationer Eksempelvis kan vi høre støj og mærke vibrationer inde på hospitalet. Elevatorer vil være ude af drift, og trapper er spærret i perioder. Det er dog planlagt således, at det generer klinikken mindst muligt. Uden for hospitalet er der stilladser og små byggepladser, og på skift mangler dele af taget. Aktiviteterne på etagen foregår primært fra kl. 6 til 18. Bliver det for meget, så det påvirker patienternes ve og vel, operationer m.m., kan arbejdet selvfølgelig stoppes i en periode, siger Peter Bejerholm: Vi gør alt, hvad vi kan for at tage hensyn til klinikken. Derfor er hver hospitalsafdeling i Skejby blevet bedt om at udpege to byggekontaktpersoner, som løbende er i dialog med byggeorganisationen. Byggekontaktpersonerne er blandt andet udstyret med et rødt kort. Smider de kortet, bliver byggeaktiviteterne stoppet. Da det har konsekvenser for tid og økonomi at standse byggeriet, skal kortet bruges med stor omtanke og kun i kritiske situationer. 3-4 intense måneder Foruden byggekontaktpersonerne er der en række initiativer, som skal mindske generne på hospitalet. Der er indkøbt det mest støjdæmpende værktøj, lavet reglementer for hvor håndværkerne må færdes ja, hele tidsplanen er lavet med det sigte at genere mindst muligt. Vi piller ikke bare hele taget af hovedkorridoren på én gang. Det er for farligt og vil påvirke hospitalet alt for meget, forklarer Peter Bejerholm. I stedet er hovedkorridoren inddelt i zoner. Personale og patienter vil opleve at disse zoner skiftevis er under intens forvandling. I tre til fire måneder mangler taget, og der vil være gener i afdelingerne nær området. Derefter rykker håndværkerne videre til en ny zone. Se på billedet, hvornår hvilke dele af hospitalet er hårdest ramt dog med forbehold for ændringer i tidsplanen og skel mellem zoner.

16 Tekst Kristian Bang Foto Kristian Bang Et frirum i shuttlebussen En solbeskinnet sommerdag i juni hoppede Pulsen ombord på Shuttlebussen og mødte chauffør Gert Breiner. Gert var i nogle år buskontrollør, indtil han fik en faldskade, hvor han brækkede sin ene skulder og ikke kunne bruge sin arm. På grund af skulderen blev Gert fyret fra sit job. I 2012 kom Gert så på prøve i shuttle-flåden og blev senere tilbudt et midlertidigt deltidsjob som chauffør. Det var et tilbud, han ikke kunne afslå. Gert eller Gusse, som han bliver kaldt, elsker sit nye job og elsker at snakke med alle de forskellige passagerer. Bussen her er ligesom en slags skriftestol, hvor folk får lov til at sige lige, hvad de har lyst til, siger han med et glimt i øjet. Hvad der bliver sagt i bussen, bliver i bussen. Shuttlebussen er blevet en slags frirum imellem matriklerne. Et frirum, hvor man kan slappe af, tage en snak eller bare kigge lidt på byen, der suser forbi uden for vinduerne

17 Tekst Mette Odgaard Foto Kristian Bang FAKTA om MidtTransport: Kontaktinformation: Telefon Åbningstider: Alle hverdage kl Læs mere og book: Midttransport.rm.dk 10 gode grunde til at vælge MidtTransport MidtTransport - Spar penge og tid på transport Har du brug for godstransport, persontransport, billeje, leasing eller en delebil? Så er MidtTransport svaret. MidtTransport har optimeret transporten i hele regionen, og effektiviseringen giver gode besparelser og glade kunder. Vidste du, at det er de enkelte afdelinger, der selv skal afholde udgifterne til transport? Dvs. at det også er de enkelte afdelinger, der får glæde af de penge, de sparer. F.eks. ligger der store besparelser i at tage shuttlebussen frem for en taxa, når du skal fra det ene hospital til det andet. Eller have del i en lånebil, som også kan bruges af andre afdelinger, så man kan deles om udgifterne. 1. MidtTransport er billigere og mindst lige så hurtig som taxa eller en kurér. Bestilling gennem MidtTransport giver mulighed for at lægge transportopgaver sammen og derved spare penge. 2. Serviceniveauet er højt og vi kender transportmarkedet. Det betyder at en bestilling gennem MidtTransport, sikrer at opgaven løses hurtigt og bedst muligt til den lavest mulige pris. 3. MidtTransports shuttlebus kører gratis med personale, pakker, piller, prøver og meget meget mere. 4. Shuttlebussen kører mellem AUHs matrikler 4 gange i timen alle hverdage fra kl MidtTransport kører også mellem hospitalsenhederne i hele Region Midtjylland - se ruteplanen på MidtTransports hjemmeside. 6. Hurtig og sikker levering hver gang MidtTransport er eksperter i at fragte hasteprøver m.m. mellem hospitalerne, da vi kender afdelingerne og kravene til håndtering af varerne. 7. Råd og vejledning MidtTransport hjælper dig med at spare penge på transportbudgettet, da vi bestiller netop den service til opgaverne, der er behov for, hverken mere eller mindre. 8. MidtTransport har også tjek på håndtering af klinisk risikoaffald og gode samarbejdsaftaler, der minimerer udgifterne for bortskaffelse. 9. Fælles pulje for køretøjer det vigtige for en afdeling er at kunne få et køretøj, når der er behov for det. MidtTransport forvalter og vedligeholder køretøjerne, og sikrer at flere brugere kan deles om køretøjerne. Det sparer penge for alle. 10. MidtTransport sørger også for udenlands transporter naturligvis med indgående kendskab til fragt af hospitalsrelaterede emner. MidtTransport kommer gerne ud i din afdeling og fortæller om de muligheder og besparelser, der er at finde for jer. Aarhus Universitetshospital Pulsen

18 Tekst Line Dalgaard Jensen Foto Tonny Foghmar Nye og kendte ansigter på Samsø På Samsø Sundheds- og Akuthus jubler de over nye såvel som gamle medarbejdere. I foråret fik øen ny og berejst afdelingssygeplejerske, mens en trofast medarbejder ikke vil lade sig pensionere. Mød dem her. Fra Tyskland over Grønland til Samsø Sabine Moratz er afdelingssygeplejerske på Samsø Sundheds- og Akuthus. Sabine Moratz går over gårdspladsen i sin hvide kittel. Hun sludrer med portøren og hilser på sygeplejerskerne. I det hele taget virker hun hjemmevant på Samsø Sundheds- og Akuthus, men lad dig ikke narre. Øens nye afdelingssygeplejerske Sabine Moratz er ikke ægte samsing. Accenten klinger sjovt, hun har boet på Grønland, og for et halvt år siden kendte hun ikke øen. Det er lidt pinligt, når jeg har boet så mange steder. Men nu har jeg styr på det, og jeg er glad for at være her, siger hun. Fascineret af kulturer Sabine Moratz eventyr begyndte i Tyskland. Her er hun født og uddannet sygeplejerske. Hun tog til Schweiz, så Grønland og Island, blev uddannet sundhedsplejerske i Aarhus, tilbage til Grønland og siden marts 2013 Samsø. Det er så spændende at arbejde i forskellige lande. Det kræver, at du er omstillingsparat og ikke tager alt for givet, men til gengæld får du indblik i forskellige kulturer, siger Sabine Moratz. I Tyskland var hun vant til et tydeligt hierarki, mens Schweiz var mere uformel. I Grønland undrede hun sig over kvinderne, 18 Aarhus Universitetshospital Pulsen

19 Minna trodser pensionsalderen der fødte i tavshed, mens danskerne skreg. Samsø minder lidt om en bygd i Grønland. Her kender alle hinanden, og der er en god ånd, hvor vi hjælper hinanden, siger hun. Minna Vastrup fremviser stolt det gamle hospitalsudstyr, som hun har samlet gennem sin tid på Samsø. Samsøs blæksprutte Derfor har det også været nemt for Sabine Moratz at vænne sig til øen. Den største udfordring var at få alle ting med fra Grønland hun ankom i marts, de sidste sager kom i juli men derudover gled alt let. Øboerne har taget godt imod hende, og samtidig er arbejdet lige hende. Jeg er en blæksprutte, som vil være med til at få huset til at fungere. Jeg gider ikke kun sidde på mit kontor, siger Sabine Moratz. Det er der heller ingen fare for. På Samsø beslutter hun, hvor lamperne skal hænge i vikarboligerne, betaler regningen for myregift og hjælper til i klinikken. Flytter hun videre? Forhåbentlig fortsætter Sabine Moratz med at være glad for Samsø. Planen er, at hun skal tøjle sin rejselyst og blive på øen. Hun har en søn på ti år, som hun vil sikre en god uddannelse på den lokale skole. Han er træt af at flytte. Han siger, at han aldrig vil væk fra Samsø, griner Sabine Moratz: Så må vi nøjes med at tage på ferie. Vi har familie i Grønland, som vi skal besøge, og så er der jo heller ikke langt til fastlandet. En time med færge er ingenting, når man har boet i Grønland. Mens Sabine Moratz er et nyt ansigt på Samsø Sundheds- og Akuthus, er det synd at sige det samme om Minna Vastrup. Selv patienterne kender sygehjælperen og hilser. En enkelt kigger dog underligt på hende. Var du ikke gået på pension, lyder det. Minna Vastrup ryster på hovedet. Hun er her bare lidt. Den trofaste sygehjælper er ikke parat til at stoppe. Trods fødselsdatoen, som udløser over 67 fødselsdage, samt dronningens fortjenstmedalje, arbejder hun fortsat. Hun er netop gået ned i tid, men arbejdsglæden er konstant. Glad for arbejdet Da jeg fyldte 67, sagde jeg til mig selv så, nu stopper du, mens det stadig går godt. Det er stadig min indstilling, men da jeg fik buddet om 16 timer om måneden, kunne jeg ikke sige nej. Jeg er glad for at komme på arbejde. Her er fortsat mange spændende opgaver og søde kollegaer, forklarer Minna Vastrup. Og så selvfølgelig den gode stemning. Der bliver grinet i kaffestuen, og det gør der fortsat, selvom meget har ændret sig på Samsø Sundheds- og Akuthus, siden hun begyndte for 47 år siden. Nostalgiker, men fleksibel Dengang var Minna Vastrup netop vendt tilbage til fødeøen Samsø, efter hun havde uddannet sig til sygehjælper i Holbæk. Det var dengang, helikopteren var en sensation. Dengang hospitalet summede af liv og operationer. Dengang de kogte sprøjter og kanyler mange af de ting, som hun har samlet i et skab i kælderen; Minnas Museum. Jeg gemmer det, fordi jeg synes, det er sjovt. Så kan man mindes de gamle tider, siger Minna Vastrup. Dermed ikke sagt, at hun længes tilbage. Hun er glad for de nye opgaver, som tidens gang har givet. De har bragt hende tæt på patienterne på sengeafdelingen, hun har lært at bestille depotvarer, været hygiejnenøgleperson og samarbejdet med øens konsulenter: gynækologen og øjenlægen. Minna stopper Og øens konsulenter er dem, som hun primært bruger sine 16 timer om måneden på nu. Så er der selvfølgelig altid en kollega, der har et spørgsmål Minna Vastrup ved alt, fordi hun har været der så længe, og kollegaerne lægger ikke skjul på, at hun bliver svær at undvære, hvis hun engang stopper. Eller når hun stopper. Jeg ved ikke hvornår, men jeg stopper på et tidspunkt, garanterer hun. Heldigvis er kollegaerne også venner, og Samsø er ikke større end, at deres veje krydses: Samsø er min fødeø. Den forlader jeg ikke. Aarhus Universitetshospital Pulsen

20 Tekst Eva Bundegaard Foto Kristian Bang Læs mere om tjenestefri og orlov Du har mulighed for at få fridage eller orlov fra jobbet i forskellige situationer. Noget er bestemt ved lov eller aftalt gennem overenskomst som f.eks. forældres ret til barsel. I andre tilfælde skal medarbejder og leder sammen aftale mulighederne for tjenestefriheden også om den skal være med eller uden løn. Det omfatter de situationer, som tidligere var omfattet af amternes Særydelsesregulativ en aftale, som nu er afskaffet. I stedet taler man om tjenestefrihed efter dialog. Du kan læse mere om de regler, der gælder for lovbestemt og/eller overenskomstbestemt tjenestefrihed på AUH-intra. Se under fanebladet Ledelse. Vælg Orlov og Tjenestefri. Her kan du også læse om tjenestefrihed efter dialog. Se under Tjenestefri i øvrigt. Begravelse Dødsfald Nærvær Tid KR SY 20 Aarhus Universitetshospital Pulsen

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Uddannelse i Akutmedicin for læger

Uddannelse i Akutmedicin for læger Uddannelse i Akutmedicin for læger Generel beskrivelse Uddannelse i akutmedicin for læger skal bl.a. understøtte udvikling af faglighed, kvalitet, hensigtsmæssige patientforløb og ledelse i de fælles

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

FÆLLESTILLIDSMANDEN. Udover samlægningen har arbejdsopgaverne været:

FÆLLESTILLIDSMANDEN. Udover samlægningen har arbejdsopgaverne været: FÆLLESTILLIDSMANDEN Mange ting er sket siden sidste generalforsamling og den ekstraordinære generalforsamling, der er blevet ro om det, det drejer sig om, det faglige arbejde, ordentlige arbejdsforhold

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Velkommen til. Mit Børnehus. Mit Børnehus

Velkommen til. Mit Børnehus. Mit Børnehus Velkommen til Mit Børnehus Mit Børnehus Center for Skoler og Dagtilbud 2012 En dag i daginstitutionen byder på mange sjove og spændende oplevelser - I Mit Børnehus kan I nu sammen tage et kig i dagbogen,

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Kære Mette Jeg siger mange tak for din hjælp og jeg har personlig lært meget af dig og din måde og organisere på, og det er jeg meget taknemlig for!

Kære Mette Jeg siger mange tak for din hjælp og jeg har personlig lært meget af dig og din måde og organisere på, og det er jeg meget taknemlig for! Hjerteklinikken Mette har igennem det seneste år fungeret som projektleder i forhold til fremtidens hjerteklinik. Efter et samlet Kick off møde er der blevet afviklet flere tværfaglige workshops. Mette

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Fremtidens førstehjælpere

Fremtidens førstehjælpere Fremtidens førstehjælpere Undervisningsmateriale til brug i udskolingen, 1. kvartal 2015 Dine elever er fremtidens førstehjælpere Handling følger holdning At redde liv er ikke kun et spørgsmål om at kunne

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Den gode læge. Indhold. Det gode patientforløb

Den gode læge. Indhold. Det gode patientforløb Den gode læge Indhold Det gode patientforløb Fokusområde: Yngre Læger vil styrke patientens indflydelse og sætte fokus på sammenhængende patientforløb Den gode uddannelse og karriere Fokusområder: Yngre

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere