Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien"

Transkript

1 Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1

2 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien man kan arbejde med rollen som pårørende Af Knud Kristensen Og endelig er man stadig bare ægtefælle, kæreste, far, mor, datter, søn eller søskende. Pårørende har en række forskellige roller. Når et familiemedlem rammes af alvorlig psykisk sygdom, så rammes hele familien. De pårørende lider sammen med den sindslidende, og de lever med i den sindslidendes situation. De pårørende er samarbejdspartnere i behandlingen, og de må ofte påtage sig rollen som den sindslidendes advokat. I 1994 udkom rapporten De Pårørendes Projekt, der er en evaluering af SINDs Pårørendeprojekt i Århus Amt I rapporten tegner Knud Ramian og Birgitte Ahlgreen 2 fra det daværende Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt (nu Center for kvalitets udvikling, Region Midtjylland) et portræt af en pårørende. Det gør vi i rådgivningerne, når vi bliver inviteret som foredragsholdere på psykoedukationsforløb for pårørende, og når vi holder foredrag for ansatte i psykiatrien. Dette portræt er et glimrende redskab til at forstå de pårørende både for de pårørende selv og for de professionelle i psykiatrien. I pårørendeforeningerne bruger vi modellen som udgangspunkt for arbejdet med de pårørendes roller. Når vi taler om roller tænker vi ikke på roller man påtager sig/ spiller som på teateret. Der er snarere tale om roller, som man bliver placeret i af situationen. Rolle svarer i store træk til begrebet position, som det anvendes i den såkaldte diskursteori. Som det fremgår af nedenstående, kan man som pårørende arbejde med rollerne og dermed påvirke, hvordan man har det. 3

3 Portræt af en pårørende Knud Ramian og Birgitte Ahlgreen beskriver følgende 5 forskellige roller: Medlidende Medlevende Samarbejdspartner Almindelig pårørende Advokat Rollerne skifter hele tiden afhængigt af den syges tilstand. Medlidende Medlidende er vi, når vi lider sammen med den sindslidende, føler afmagt, har dårlig samvittighed og ikke ved hvordan vi skal forholde sig. Når den sindslidende har det svært, har vi det også svært. At være medlidende kan være ganske pinefuldt. Medlevende Medlevende er vi, når vi lever så meget med i den psykisk syges situation, at vi ikke kan sætte grænser eller udtrykke egne følelser. Der kan være vanskeligheder med at afveje hvor meget hensyn man skal tage/ikke tage. Mange vil i perioder reagere med egentlige krisereaktioner. Pårørende, der er medlevende eller medlidende, vil eventuelt have behov for professionel støtte. Mange nye pårørende vil være medlidende eller medlevende. Ligesom disse roller kan blive de fremherskende ved gentagne sygdomsperioder. Samarbejdespartner Samarbejdspartner er vi, når vi inddrages i behandlingen, giver støtte, hjælper m.m. - og vi bliver bedre til det, når vi får undervisning og støtte. Man er samarbejdspartner, når man inddrages, men ikke når man overdrages behandlingsansvaret. Psykoedukation, flerfamiliegrupper og lignende understøtter de pårørendes rolle som samarbejdspartnere. Almindelig pårørende Almindelige pårørende er vi som ægtefælle, kæreste, far, mor, datter, søn, søskende eller ven/veninde med de forventninger, håb og konflikter, det indebærer. Som pårørende kan det være meget vanskeligt at skulle indstille sig på, at de forventninger og håb, man havde til den sindslidendes fremtid, før sygdommen brød ud, må revideres og eventuelt helt opgives. Det kan være vanskeligt at vurdere, om den sindslidendes ændrede meninger og adfærd er et resultat af sygdommen, eller blot er et udtryk for hans/hendes generelle holdning. Advokat Advokater er vi, når vi for eksempel må opsøge offentlige instanser for at varetage den sindslidendes rettigheder. Mange pårørende har brugt/bruger meget tid og mange ressourcer på at finde rundt i det sociale system. De fleste gør det gerne, men kan have svært ved at orientere sig i lovjunglen. Mange har også oplevet, at systemerne er afvisende, og har måske oplevet, at den sindslidende har fået afslag på hjælp, fordi han/hun ikke har kunnet fastholde sig i aktiveringstilbud eller lignende. Eget liv Midt mellem rollerne som pårørende, skal der være plads til den pårørende selv. Mange pårørende oplever, at det er en fuldtidsbeskæftigelse at være pårørende. Det har det i hvert tilfælde ofte været i perioden op til 4 5

4 kontakten med behandlingssystemet. Hvis man har været medlid-ende og medlevende, har der måske også været tilbøjelighed til social isolation, blandt andet fordi det kan være skamfuldt at fortælle andre om sygdommen. Måske har man også mistet interessen for de ting, der tidligere optog en. Sygdommen har mere eller mindre stjålet den pårørendes liv. Det er en vigtig del af pårørendearbejdet, at man motiverer de pårørende til at holde fast i eller genoptage aktiviteter, der ikke har med sygdommen at gøre. Det kan være svært for nogle, for man har i den grad vænnet sig til at definere sig selv i forhold til sygdommen og den sindslidende. Om at arbejde med rollerne Som pårørende er man i de forskellige roller på forskellige tidspunkter. I perioder hvor det medlidende eller det medlevende dominerer, vil vi som pårørende måske være næsten lige så meget i nød som den sindslidende. I andre perioder med mere overskud vil der være plads til mere samarbejde og advokatarbejde. Man svinger mellem de forskellige roller. Nogle gange svinger man mellem rollerne på få sekunder, andre gange tager det dage. Som pårørende kan man gå med den sindslidende til et møde med for eksempel den kommunale socialforvaltning. Her er man helt klart i advokatrollen. To minutter inde i mødet overmandes man måske af følelserne, og man ryger over i den medlidende eller den medlevende rolle. Hvis man kender til rollerne, kan man arbejde med dem Hvis man kender til rollerne, kan man arbejde med dem. Man kan naturligvis ikke beslutte sig for, at man ikke vil være medlidende, men i stedet advokat; men man kan arbejde med rollerne. Hvis man gør det, vil det måske ikke vælte ens tilværelse, hvis man pludseligt ryger over i de medlidende/medlevende roller. Man ved, at det går over igen, og at man kommer tilbage til rollen som samarbejdspartner/advokat. Individuelt/kollektivt De forskellige pårørende i en familie er sjældent i samme rolle på samme tidspunkt. Moderen til den sindslidende kan fint være medlidende samtidig med at faderen er advokat eller omvendt. Derfor kan der være øget risiko for konflikter de pårørende imellem. Den mest almindelige konflikt går ud på, at kvinder er medlidende og medlevende, mens mænd er advokater. Hvis man ikke er klar over, at dette er roller, man tvinges ind i af omstændighederne, vil man let kunne tage fejl af hinanden og måske begynde at opfatte personerne som værende lig med rollerne. Mændene vil måske opleve kvinderne som svage, overbekymrede og til ringe nytte. Kvinderne vil måske opleve mændene som kolde og ufølsomme. Mænd som pårørende Mænd kan have svært ved at erkende, at de er medlidende og medlevende, så de giver ikke altid udtryk for, hvor dårligt de har det. En far udtrykte det på den måde, at han var tredobbelt ramt. For det første havde han det rigtigt dårligt med, at hans barn var blevet alvorligt syg; for det andet kunne han ikke finde ud af at udtrykke sin sorg; og for det tredje syntes hans kone, at han var stiv og følelseskold. Det er som sagt vigtigt, at man som pårørende kender til de forskellige roller. Det er især vigtigt, at vi lærer at forstå, at vi ikke er rollerne. Som ny pårørende der måske i en længere periode har været medlidende og medlevende kan det være vanskeligt at forestille sig, at man nogensinde skal kunne få overskud til at være samarbejdspartner og advokat. Her kan det være godt at møde pårørende, der har prøvet det. 6 7 DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge og handicappede i Midtjylland. Som medlemmer optages foreninger for pårørende til psykisksyge i Region Midtjylland. Det kan være egentlige pårørendeforeninger, eller det kan være pårørendegrupper i patientforeninger/blandede foreninger.

5 OCD SIND Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Østjylland Her finder du DE9 Skovagervej 2, 8240 Risskov, Århus Universitetshospital Risskov, Indgang 65, st.th. Tlf.: , mail: FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Anden hjælp: Se mere om medlemsforeningerne på og på medlemsforeningernes hjemmesider 8

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

23-02-2014 PS LANDSFORENING Pårørende til Spiseforstyrrede

23-02-2014 PS LANDSFORENING Pårørende til Spiseforstyrrede 1 Pårørende en ressource Mit mål er at give større forståelse for dét at være pårørende. Anerkendelse af pårørende som en ressource Minde om, at pårørende har behov for støtte/supervision Give HÅB. Der

Læs mere

Et helt liv for alle mennesker

Et helt liv for alle mennesker Et helt liv for alle mennesker Principprogram for DE9 Juni 2009 FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Skovagervej 2,Århus

Læs mere

Pårørendeundersøgelse. November 2018

Pårørendeundersøgelse. November 2018 Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person

Læs mere

Tema: DE9 INFO. Rollen som pårørende NR. 4 2009 DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND

Tema: DE9 INFO. Rollen som pårørende NR. 4 2009 DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND DE9 INFO DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND NR. 4 2009 Tema: Rollen som pårørende Skovagervej 2 8240 Risskov Århus Universitetshospital, Risskov Indgang 65, st.th www.de9.dk

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Delrapport - Oktober 2008 Udarbejdet af Marianne Jahn 1 INDLEDNING OM UNDERSØGELSEN...6 1,1 Deltagerne og deres køn og relation til brugerne...6

Læs mere

DET ER NU DU SKAL TILMELDE DIG Uddannelse for pårørende, der vil lave forløb for pårørende UDDANNELSESPROGRAM

DET ER NU DU SKAL TILMELDE DIG Uddannelse for pårørende, der vil lave forløb for pårørende UDDANNELSESPROGRAM DET ER NU DU SKAL TILMELDE DIG Uddannelse for pårørende, der vil lave forløb for pårørende UDDANNELSESPROGRAM Bliv frivillig underviser og tovholder for Recovery-cafe-kurserne for pårørende med peer-støtte

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Sammenhæng i psykiatrien

Sammenhæng i psykiatrien Sammenhæng i psykiatrien 1. Har du oplevet, at din kommune ikke kan/vil hjælpe dig som pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe etc.)? I meget høj grad 18,3% 69 I høj grad 15,1% 57 I nogen grad

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. Information til Pårørende

SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. Information til Pårørende SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende Information til Pårørende Information til pårørende Vi tilbyder Rådgivninger/telefonrådgivninger landsdækkende og lokalt

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde 18-midler

Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde 18-midler Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde 18-midler Ansøgningen sendes til: Hørsholm Kommune Center for Politik og Borgerservice Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Mail: pub-post@horsholm.dk

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5 TIL PÅRØRENDE Retspsykiatrisk afsnit P5 Velkommen til pårørende! Retspsykiatrisk afsnit P5 byder dig velkommen som pårørende. Denne pjece er en information til dig, som pårørende og om, hvad du kan forvente

Læs mere

PÅRøRENDE GUIDE. Hjælp til dig, der er pårørende til et menneske med psykisk sygdom BEDRE PSYKIATRI. landsforeningen for pårørende

PÅRøRENDE GUIDE. Hjælp til dig, der er pårørende til et menneske med psykisk sygdom BEDRE PSYKIATRI. landsforeningen for pårørende PÅRøRENDE GUIDE Hjælp til dig, der er pårørende til et menneske med psykisk sygdom BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende Udgivet af BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende Læderstræde 34,4,

Læs mere

Tillid, Tryghed og Troværdighed

Tillid, Tryghed og Troværdighed Tillid, Tryghed og Troværdighed Samarbejde med pårørende i Psykiatrien, Distrikt Holbæk Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus Annebergparken 62

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke

Læs mere

Recovery-orientering Principper for pårørendesamarbejdet

Recovery-orientering Principper for pårørendesamarbejdet Recovery-orientering Principper for pårørendesamarbejdet SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 Hvem er de pårørende?... 4 Formålet med pårørendesamarbejde...

Læs mere

BEDRE PSYKIATRI. Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Projekt Netværksdannelse BEDRE PSYKIATRI

BEDRE PSYKIATRI. Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Projekt Netværksdannelse BEDRE PSYKIATRI Projekt Netværksdannelse Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge Hvem er jeg? Jeanette Frank Andersen Eksistentiel samtaleterapeut Uddannet meditationslærer og mensendiecklærer Har arbejdet

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

Model for Pårørendesamarbejde

Model for Pårørendesamarbejde Model for Pårørendesamarbejde Kolding Kommune Forord Når et familiemedlem eller en nær ven rammes af sygdom, en svær livsudfordring, et handicap, en psykisk sårbarhed eller et misbrug, får det konsekvenser

Læs mere

Pårørende tager skeen i egen hånd. Anja Engmann Martin Fritzen

Pårørende tager skeen i egen hånd. Anja Engmann Martin Fritzen Pårørende tager skeen i egen hånd Anja Engmann Martin Fritzen Martin Fritzen Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvad vil jeg? "Derfor er online fællesskaber vigtige for pårørende". Martin Fritzen Web: www.martinfritzen.dk

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Usikkerhed om fremtiden

Usikkerhed om fremtiden Usikkerhed om fremtiden Usikkerhed om fremtiden Jeg er bange for fremtiden, og jeg ligger vågen om natten. Der er jo ingen, der kan fortælle mig, hvad der kommer til at ske. På den ene side vil man gerne

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2016

Nyhedsbrev Juni 2016 Nyhedsbrev Juni 2016, Formand Sommerferien er begyndt for skolerne. Det betyder også, at ferietiden begynder for rigtig mange mennesker - og det betyder, at de frivillige i Bedre Psykiatri Aarhus vil holde

Læs mere

Information og samtykkeerklæring

Information og samtykkeerklæring Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres

Læs mere

Nyhedsbrev September 2016

Nyhedsbrev September 2016 Nyhedsbrev September 2016, Formand Ifølge kalenderen har det været efterår i en månedstid. Dog har vi fortsat sommertid, og det har det faktiske vejr levet op til. Det ændrer ikke på, at vi har passeret

Læs mere

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for

Læs mere

At være pårørende til en OCD-ramt

At være pårørende til en OCD-ramt At være pårørende til en OCD-ramt gode råd til, hvordan du bedst støtter den OCD-ramte Af Malene Klindt Bohni, psykolog, Aarhus Introduktion Når en person rammes af OCD, rammes de pårørende også på den

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 757 Sprunget over: 0 Ja. Nej.. Ja. Nej.. 90,75% 687 8,59% 65 0,66% 5 I alt 757 1 / 26 Q2 Hvad er din alder? Besvaret: 670 Sprunget over: 87 25

Læs mere

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Kristian Buhr Velkommen til Bedre Psykiatri Aarhus tilbud på Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Med denne pjece vil vi oplyse om, hvilke tilbud vi har til pårørende til personer med en psykisk

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige

Læs mere

Psykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten

Psykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten Psykologi opgave Case: Morten 1 Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Forside. Indholdsfortegnelse. Indledning. Problemstillinger og Problemformulering. Heinz

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013 Forældre til psykisk syge børn og unge 2013 1. Hvor meget tid bruger du sammenlagt om ugen på at støtte og hjælpe dit psykisk syge barn? 1-10 timer 32,7% 51 10-20 timer 23,7% 37 20-40 timer 14,7% 23 40-50

Læs mere

- At skabe overblik over familie og venners hjælp og støtte

- At skabe overblik over familie og venners hjælp og støtte 1 Øvelse 4 Min nære verden - At skabe overblik over familie og venners hjælp og støtte Formål med øvelsen At give indsigt i betydningen af sociale netværk i livet med kronisk sygdom. At skabe overblik

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

OCD. tøtteforeningen for sindslidende i Randers regionen. Leder. DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland

OCD. tøtteforeningen for sindslidende i Randers regionen. Leder. DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland NYHEDSBREV Nr. 2 Juli 2007 DE9 FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Skovagervej 2 8240 Risskov Århus Universitetshospital, Risskov Bygning 23 stuen th. www.de9.dk info@de9.dk Leder Af

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september

Læs mere

Undervisningsplan af Bodil Neujahr.

Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Med dette kursustilbud bliver du inviteret indenfor i en verden skjult for de fleste. En misbrugerramt familie er en lille lukket verden med Sit eget sprog Sin egen

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Recoveryskolen Aarhus

Recoveryskolen Aarhus Recoveryskolen Aarhus Et undervisningstilbud for alle Kursuskatalog Foråret 2017 Velkommen til Recoveryskolen Hvad? Rammen for kurserne er recovery. Recovery handler om at komme sig, om at skabe en meningsfuld

Læs mere

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SIND'S PÅRØRENDERÅDGIVNING FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SAMLET OVERSIGT OVER AKTIVITETER I SIND S PÅRØRENDERÅDGIVNING Administration Skovagervej 2, bygn. 23 8240 Risskov Tlf. rådgivning:

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...

Læs mere

Ferietid - spiseforstyrrelse - pårørende - gode råd

Ferietid - spiseforstyrrelse - pårørende - gode råd Ferietid - spiseforstyrrelse - pårørende - gode råd Ferie = stress God mad = FED Afslapning = doven = fed Ingen plan = kaos dvs. - den må skabe kontrol Hygge = må ikke, forråelse Lade op = angst Grønne

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for

Læs mere

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser LANDSFORENINGEN AUTISME Forældrekurser Bl.a. Grønne aftener Etablering af netværksgrupper Søskendekurser Bedsteforældre- og pårørendekursus Kend serviceloven Teenage-ramte forældre Botilbud hvor flytter

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Arbejdsløshed KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Dialogkort om gambling Sygdom Skilsmisse Selvmord Kriminalitet Løgn Stop ludomani nu Kort 1 Del erfaringer og holdninger Giv gode råd og viden videre Fortæl om

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Aktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende

Aktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende Aktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende Når et menneske får kræft rammes ikke kun familien men alle i den kræftramtes omgangskreds. Sygdommen påvirker ofte andres liv både praktisk, socialt

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere