OPGIVET I DANMARK. Om udredning og behandling af min kræftsygdom i Danmark af Jørgen Vesterstrøm, f Nordre Ringgade 118, 8200 Aarhus N

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPGIVET I DANMARK. Om udredning og behandling af min kræftsygdom i Danmark 2010. af Jørgen Vesterstrøm, f. 1942 Nordre Ringgade 118, 8200 Aarhus N"

Transkript

1 1 OPGIVET I DANMARK Om udredning og behandling af min kræftsygdom i Danmark 2010 af Jørgen Vesterstrøm, f Nordre Ringgade 118, 8200 Aarhus N Indhold: s. 2 Forord s. 2 Udredningshistorien s. 4 Behandlingstilbud på Aarhus Universitetshospital s. 5 Regional kemoterapi i Frankfurt indledes s. 5 Samtaler på Onkologisk afd. D i Aarhus s. 6 Regional kemoterapi i Frankfurt fortsættes s. 7 Anmeldelse til Patientforsikringen s. 7 Behandlingen i Frankfurt afsluttes s. 7 Andre muligheder? Memorial Sloan-Kettering, N.Y. s. 8 Andre muligheder? Overlæge Benny Vittrup, Herlev Sygehus s. 9 Kontakt til Dr.med. Herwart Müller s. 9 CT skanning på CT-Klinikken A/S ved Dennis Tønner Nielsen s. 10 Operation i Bad Frankenhausen ved Dr.med. Herwart Müller s. 10 Tilbage på Onkologisk Afd. D - på godt og ondt s. 11 Konklusion NB: Hvis nogle af mine læsere skulle savne dokumentation for indlæggelser, diagnoser, datoer, ventetider m.v., bedes de kontakte mig direkte. Jeg vil så i givet fald sende det fornødne journalmateriale. Det skal dog nævnes at en del af de mindre flatterende udsagn jeg i det følgende har citeret nogle læger for, ikke er indskrevet i deres officielle journaler. De stammer fra de notater min kone nedskrev direkte under samtalerne.

2 2 Forord Jeg fik konstateret tyndtarmskræft under operation på Aarhus Universitetshospital i marts Det er en sygdom med en dårlig prognose. I dag, september 2012, er jeg sygdomsfri og føler mig rask og sund præcis som jeg gjorde før sygdommen ramte. Jeg blev opgivet i Danmark og derefter med succes behandlet i Tyskland. Jeg har haft stor glæde af de informationer og den støtte jeg har fået af medpatienter på cancerforum.dk gennem min kones deltagelse i grupperne "Frankfurt" og "Behandling i udlandet". Det er gennem min svigerinde jeg først fik kendskab til Dr. Vogl i Frankfurt, og det er ved hjælp af Google vi fandt frem til Dr. Herwart Müller der gennemførte en vellykket operation i februar Min kone Ulla har under hele forløbet utrætteligt kæmpet for min helbredelse og mod det danske sundhedsvæsen. Uden hende havde jeg næppe været sygdomsfri i dag (september 2012), hvis overhovedet i live. Det danske sundhedsvæsen har ikke på nogen måde villet medvirke til bare at undersøge mulighederne for behandling i udlandet, endsige anbefale den, tværtimod. Det skal ses i lyset af at de danske kirurger selv opgav kurativ behandling og sendte mig videre til såkaldt livsforlængende og lindrende (:palliativ) kemoterapi. Enhver tale fra min side da diagnosen endelig forelå, om at behandling i udlandet måske ville kunne hjælpe mig, blev mødt med nedladende og bedrevidende skråsikkerhed. Man lod mig tydeligt forstå at behandlingen i udlandet på ingen måde kunne være bedre end den der blev tilbudt i Danmark, og at det ville være spild af penge. Det viste sig at være forkert. Det handler nedenstående beretning om. Udredningshistorien fra 22. dec marts 2010: Konsultation hos daværende egen læge, Jørgen Holm, Nordre Ringgade 94, 8200 Århus N. Symptomer: hyppige opkastninger, smerter øverst i maven, konstant kvalme. Ret pludseligt vægttab på ca. 5 kg fra 79 til kg. Blodprøve og selvudført mavesårsprøve. Henvisning til gastroskopi Horsens Sygehus. Gastroskopi der ikke gennemførtes helt fordi deres slange var for kort. Mavesækken var abnormt stor. Indlagt mhp hurtig CT skanning CT skanning der umiddelbart viste normale forhold. Overlæge Erik Steen Kristensen glæder sig over at der ikke er tegn på kræft. Hjemsendt med Primperan, et middel mod kvalme og opkastning, men problemerne, opkastninger, kvalme, lette smerter og vægttab fortsætter Det konstateres i ambulatoriet at problemerne ikke er løst med Primperan. Der foreslås en ny gastroskopi hvor man vil forsøge at komme ud i tolvfingertarmen Ny gastroskopi i Horsens nu med sedation. Man kommer helt ud i tolvfingertarmen. Der findes intet sygeligt. Man henviser sm. dag til Århus Sygehus, Nørrebrogade, Afd. L mhp en såkaldt Amdrupbøf (motilitetsundersøgelse). Der foretages ikke ny CT, endsige MR skanning Modtog indkaldelse til Afd. L (motilitetsamb.) til Det vil sige undersøgelsen fastsat til 10 uger efter den første lægekontakt. Både min kone Ulla og jeg er i Jørgen Holms konsultation for at få fremskyndet Amdrupbøffen på Motilitetsamb. Lægen forsøger, men forgæves. Jeg spurgte ham om vi ikke kunne undersøge tyndtarmen i ventetiden. Han svarede bare at kræft i tyndtarmen var meget sjælden. Vi skulle vente fordi det kun var på Aarhus sygehus man udførte denne motilitetsundersøgelse. Ulla fik ikke svar på sit spørgsmål om hvad man gør i København f.eks. hvis patienter kaster op i ugevis Det hører med til historien at jeg falder på fortovet uden for huset og brækker højre håndled. Det var næppe sket hvis jeg ikke var så svimmel. Det var endnu ikke gået op for mig at min svimmelhed skyldtes dehydrering pga blokering i tarmen.

3 Det vidste ingen Jeg er udmattet af opkastning og oplever stærk svimmelhed. Ulla ringer til min læge, Jørgen Holm som indlægger mig akut (med Falck) til Århus Sygehus, Afd. L2 (akutmodt.). Får vand intravenøst. Det viser sig senere at jeg var i underskud med væske og kalium. Vi taler med læge Vibeke Koudahl Vi taler begge med lægen Vibeke Koudahl som havde bestilt en røntgen-tyndtarmspassage til torsdag (4/3). Hun må aflyse den fordi kontraststoffet vil konflikte med mavesæksundersøgelsen den følgende dag (5/3). Mavesækken må komme først (længst ventetid), så tager vi tyndtarmen bagefter, hvis mavesækken er i orden, fastslår hun. Vi taler med hende om hvor fortvivlende det er at bare gå og vente og vente mens jeg taber mig og kommer i væske- og kaliumunderskud. Hun er meget forstående og udtaler at jeg, fordi udredningen startede i Horsens, faktisk ikke har en tovholder på min udredning. Du er endt i en form for limbo, siger hun. [Limbo: en mellemtilstand mellem Helvede og Paradis, en tilstand hvor intet sker] Ulla ringer til Anita (kender ikke efternavnet), visitationssygeplejersken på Afd. L2 (akutmodt). Ulla vil vide hvornår der er fastsat tid til tyndtarmsundersøgelse. Samtalen ender i en lidt skarp tone fra begges side. Anita gentager flere gange at tyndtarmsundersøgelsen er aflyst. Ulla siger 'udsat' med henvisning til læge Koudahls udsagn. Men det bliver ved 'aflyst' Motilitetslaboratoriet på Århus Sygehus. Endelig den undersøgelse jeg har ventet på i 5 uger. I forbindelse med den afsluttende røntgen fik jeg et stykke papir i hånden som meddelte at jeg skulle møde i ambulatoriet og få svar på prøven den 14. april (altså næsten 6 uger efter undersøgelsen). Sygeplejersken kunne godt se at det var for galt, og det endte med at overlægen, Karin Aksglæde, skrev et foreløbigt svar som vi skulle bringe til L2. Der står bl.a. Obs. relativ passagehindring sv.t. [:svarende til] tyndtarmen. Vi møder op og afleverer sedlen (får en kopi) og forlanger at tale med en læge. Han hedder Mikkel (man bruger ikke så meget efternavn), og han synger faktisk bare den sædvanlige salme, at dette er en akutafdeling, og at han ligesom alle andre må blive os svar skyldig når vi spørger hvad der nu skal se, hvornår, og hvem der er ansvarlig for min udredning. Læge Mikkel udtaler at han heller ikke ville bryde sig om at være syg på L2, og han udskriver mig, og rigtig God week-end! En sygeplejerske lover os at lægge det vigtige diagnosepapir ved min journal, og at det vil blive set på på mandag Mandag. Mit brækkede håndled skal opereres for at vokse rigtigt sammen. Jeg er næsten glad for indlæggelsen, for det betyder at jeg igen får væske intravenøst. Jeg er igen dehydreret. Mens jeg bliver indlagt på Hånd- og skulderambulatoriet, forsøger Ulla at få information fra visitationssygeplersken, Anita på L2, om hvad afdelingens læger så har sagt til overlæge Aksglædes foreløbige diagnose. Anitas lidet imødekommende svar gik når alt er kogt ned, ud på at vi skulle vente på svar i motilitetsambulatoriet den 14. april, og så ville vi derefter få brev om hvad der videre skulle ske. Hun nægtede at tage stilling til overlæge Aksglædes foreløbige undersøgelsessvar. Det havde hun ikke set, hun havde ikke journalen. Den lå ovenpå hos sekretærerne. Jørgen var udskrevet, sagde hun, og tilføjede hvis han er så dårlig, må han jo gå til egen læge og blive akut indlagt." Sådan var tonen på den afdeling Praktiserende læge Kjeld Juul indlægger mig igen på L2, grundet fornyet dehydrering, jeg kan efterhånden dårligt stå op, og på grundlag af vores kopi af overlæge Aksglædes undersøgelsessvar. Vi bliver modtaget af Vibeke Koudahl der på afdelingens vegne beklager at jeg blev udskrevet fra afdelingen fredagen før selv- 3

4 om der forelå en diagnose. Hun erkender altså at det var en fejl af fredagslægen, Mikkel, at han ikke tog affære. Jeg omvisiteres til Århus Universitetshospital, Tage Hansens Gade, afd Får vand med kalium og glucose. Kaliumtallet skal op før den operation som hurtigt planlægges her. Faster i ca. 2 døgn inden operation Opereres for tarmslyng, tror vi (og lægerne på afdelingen vist også), men vi får senere at vide at der blev fundet et stort garnnøgle i tyndtarmen af hårde kræftceller, og der fjernes ca. 80 cm tyndtarm. Op. tager ca. 4 timer. Ulla besøgte mig på intensiv hvor hun talte med en operationssygeplejerske der nok også mente at det var tarmslyng, men nu skulle vævet mikroskoperes. Ulla kom aldrig til at tale med kirurgen fordi sygeplejersken sagde til hende at hun skulle gå, jeg skulle have ro. Det beklagede Tilo, kirurgen, sidenhen. Vi gik jo så en hel week-end og glædede os over at det ikke var kræft Samtale på afd. 280 med kirurgen Tilo Stolzenburg. Han fortæller om situationens alvor, kræft i tyndtarmen der har spredt sig til tyndtarmens ophæng. Jeg spørger om det er metastaser. Det er det, men man ved ikke hvor den primære tumor sidder, eller sad. Måske var den fjernet med de 80 cm tyndtarm. Vi taler om at CT skanningen fra 7. januar ikke viste tegn på kræft. Tilo Stolzenburg siger at hvis man vidste det på forhånd, kunne man godt se på skanningen at der var kræft. Vi taler med ham om at indgive en klage over et udredningsforløb på ca. 3 måneder der baserer sig på én enkelt CT skanning som ovenikøbet ikke er blevet analyseret rigtigt. Han forstår os, men siger det er opslidende at føre klagesag Udskrives. 4 Behandlingstilbud på Aarhus Universitetshospital 30. marts - 9. april 2010: Samtale med kirurg Henrik Christensen på Kir.amb. Vævstyperapporten er kommet. Henrik Christensen bekræfter at situationen er alvorlig, men at der kan tilbydes en behandling der stiler mod fuld helbredelse. Det er nyt. Først koloskopi (7. april) for om muligt at finde den primære tumor, det er den vi leder efter, sagde han. Behandlingen skulle foregå i to trin. 1) up front kemo (over 3 mdr.) med Avastin. Derefter 2) regional opvarmet kemo, HIPEC som forberedende til evt. senere operation. Tirsdag 6/4 skal alle specialer mødes, onkologer, medicinere og kirurger for sammen at fastlægge plan for min behandling. Vi vil blive indkaldt til samtale med onkolog. Jeg spørger til en passus i den opererende kirurg Tilo Stolzenburgs journal om at han har observeret forandringer på leveren på højre leverlap, segment 7 under operationen. Henrik Christensen svarer mig med ordene: Tilo er tysker, han er for grundig,... han skriver for meget. Den tyske grundighed som her affejes med en flot bemærkning, får jeg senere god brug for. Den viser sig at være livreddende Koloskopi ved kirurg Gunnar Madsen. Fandt kun et par fredelige polypper Samtale med overlæge på afd. P., Peter Chr. Rasmussen. Han siger bl.a.: Primær tumor i tyndtarmen, tror vi nok. Elementer af kræft på bughinden, inoperabelt... vi kan godt fjerne bughinden, men... hvis du får kvalme igen, må du ringe, så må vi se på det. Rasmussen skød ethvert håb om HIPEC og egentlig helbredelse ned. Henviser til Onkologi afd. D. for palliativ kemoterapi. Vi spurgte hvorfor den kurative behandling med HIPEC og operation som Henrik Christensen havde tilbudt, ikke længere var en mulighed. Rasmussen svarede at det var fordi der var spredning til bughinden, jeg "egnede" mig ikke til behandlingen. Det grundede vi en del over bagefter, for det var jo netop kræftforekomsterne på bughinden

5 som HIPEC behandlingen skulle rettes mod. Min ikke-egnethed til behandlingen skal nok snarere ses i min alder og den svulst der var på leveren, den som Henrik Christensen "snakkede væk" med sit Tilo er tysker, han er for grundig,... han skriver for meget. Det er svært at tro at vi fik hele sandheden at vide under denne samtale. Lægen virkede svært utilpas ved at udskrive min dom til ikke-helbredende behandling på onkologi. Den ros skal han have. Han skriver i sin journal at "de har spurgt om mulighed for behandling i udlandet, og jeg har ikke forslag til noget". Nej, det havde han ikke, og ydermere oplyste han os om at der var ingen behandling for mig i udlandet, de kunne ikke mere i udlandet end de danske læger, men det skrev han ikke ind i journalen. Den eneste trøst han gav os var "... hvis du får kvalme igen, må du ringe, så må vi se på det Den 13. april får vi inkaldelse til Onkologisk Afd. til samtale den 28. april. Vi har svært ved at forstå at der skal gå så lang tid igen. Vi synes det haster. Vi prøver at etablere en normal dagligdag trods alle de trøstesløse beskeder. Jeg er i gang med genoptræning af min hånd, men vi har ikke opgivet at finde nogen i udlandet der kan hjælpe med min kræftsygdom. Ullas søster kan huske navnet Vogl: "var det ikke noget med en kvinde med brystkræft der blev reddet af ham og kom i medierne". Jo, det var det vist. Vi fandt Vogl på nettet, læste hans hjemmeside igennem og endte med at skrive og spørge om han kunne hjælpe. Det mente han nok, han ville gerne se på mig, så vi tog afsted til Frankfurt med en fiks oppakning som Ulla kunne klare alene. Jeg kunne jo ikke rigtig bruge min brækkede hånd til noget. Den var først lige kommet ud af gipsen og lagt i skinne. 5 Regional kemoterapi i Frankfurt indledes: MRT skanning hos Professor, Dr. Med. ThomasVogl, Inst. für Diagnostische und Interventionelle Radiologie, Universität Frankfurt am Main. På grundlag af den indledende MRT skanning fulgte konsultation og diskussion af terapimuligheder. Vogl lover ikke helbredelse, men "mere spilletid på banen. Ideen er at iværksætte en livsforlængende behandling der ikke går så meget ud over livskvaliteten som den planlagte kemo i Aarhus erfaringsmæssigt ville gøre. Vogls arbejde går ud på at deaktivere så mange kræftceller som muligt (embolisation), og derefter fjerne det sidste fra leveren med LITT/laser-behandling. Først her i Frankfurt gik det nemlig op for os at der var spredning til leveren. Det har de ikke vidst i Århus, eller også har de bevidst fortiet det. Noget tyder på at den opererende kirurgs bemærkninger i journalen om leverforandringer bare er snakket væk af de to overlæger. Jeg skulle jo alligevel bare over til onkologerne og have palliativ kemo. Kræften på bughinden (Peritonealkarzinose) kan Vogl ikke fjerne, men holde nede - en tid, siger han gang Regional kemoterapi med efterfølgende CT kontrol og samtale hos Vogl. Hjem med en ny tid og en recept på Xeloda (capecitabine-piller). Jeg tåler behandlingen i Frankfurt godt. Samtaler på Onkologisk afd. D i Aarhus Samtale på Onkologisk Afd. D. Vi tror naivt at vi kan få Xeloda pillerne udleveret på Onkologisk Afd. D, Århus Universitetshospital hvortil jeg jo var henvist fra Kirurgisk afd. Samtalen med læge Trine Pihl forløber lidt anderledes. Hun troede bare jeg skulle sættes i gang med deres standardterapiforløb for tyktarmskræft. Jeg fik udleveret en folder der fortalte om protokollen for tyktarm-

6 skræft. Spurgte om det var den samme for tyndtarmskræft som jeg jo oprindeligt led af. Svaret svævede lidt. Vi fortalte åbent om mit første besøg hos Vogl, og stemningen blev kølig. Så lød det: Vores behandling er bedre end Vogls. Vi får nogle af hans patienter her og lapper dem sammen så godt vi kan. Måske I skulle tale med en mere kompetent læge end mig (jeg er helt ny i afdelingen), en der bedre kan forklare jer hvorfor I ikke skal tage til Vogl, sagde den unge læge som sin manglende erfaring til trods alligevel følte sig sikker nok til at fordømme en behandling hun ikke kendte meget til. Vi havde Vogls grundige journal med, men den er næppe nogensinde blevet læst. Aarhus Sygehus vil ikke give mig Xeloda (capecitabine) angiveligt med den begrundelse af jeg kan risikere at dø af dehydrering hvis jeg skulle få diarré. En sælsom begrundelse når jeg tænker på udredningsforløbet hvor jeg to gange blev akut indlagt med svimmelhed og andre forstyrrelser pga dehydrering i ventetiden. Det tog de ellers stenroligt på Aarhus Sygehus. Jeg bad så efterfølgende om en samtale med en mere erfaren onkolog Samtale med overlæge Flemming Hansen på Onkologisk afd. D. Vores begrundelse for at tage til Frankfurt var at vi trængte voldsomt til at noget skulle ske efter efter et alt for langt og frustrerende udredningsforløb. Det forstod Flemming Hansen godt. Det kom frem at man nu i Aarhus anvender regional kemo på tumorer i lever og lunger, så han kendte til behandlingen, men mente ikke at regional kemo var velegnet til min kræftform pga. spredningen til bugvæggen. Han bekræftede at afd. ville støtte mig under forløbet i Frankfurt med råd og vejledning, men mere kunne ikke komme på tale. Der kunne ikke udleveres Xeloda til mig. Man ville ikke samarbejde med Vogl ganske enkelt. Men i tilfælde af bivirkninger af behandlingen i Frankfurt, kunne vi ringe. Han forklarede at metastaserne efter den primære tumor (som muligvis er fjernet sammen med de 80 cm tyndtarm) sad som en slags cellofan på indersiden af bughinden og på den side af leveren der vender ind mod bughulen, altså ikke i selve leveren, den er fri, mente han. Han har altså heller ikke været klar over at der var spredning til min lever da der jo stadig ikke var andre skanninger i DK end en enkelt nu 4 måneder gammel CT skanning fra den 8. januar 2010, og han havde måske ikke lige læst Tilo Stolzenburgs journal i dybden. Han har heller ikke læst Dr. Vogls første behandlingsjournal vedr. den 19/20. april som vi havde givet til hans kollega Trine Pihl et par uger inden. Men den var jo også på tysk. Vi skal senere erfare at andre onkologer på afdelingen ikke så gerne læser tysk. Man må virkelig undre sig over sådan en udtalelse på et så løst grundlag. Tvivlen om hvorvidt lægerne udtalte sig mod bedre vidende, er svær at komme bort fra. De kostbare Xeloda piller køber vi hos Rats Apotheke, Flensburg på en recept fra Dr. Vogl. Regional kemoterapi i Frankfurt fortsættes: Dr. Thomas Vogl, Frankfurt am Main: MRT diagnostik. 2. gang regional kemoembolisation med efterfølgende CT kontrol Dr. Thomas Vogl, Frankfurt am Main: MRT diagnostik. 3. gang regional kemoembolisation med efterfølgende CT kontrol Dr. Thomas Vogl, Frankfurt am Main: MRT diagnostik. 4. gang regional kemoembolisation med efterfølgende CT kontrol Dr. Thomas Vogl, Frankfurt am Main: MRT diagnostik. 5. gang regional kemoembolisation med efterfølgende CT kontrol. 6

7 Anmeldelse til Patientforsikringen: Vi indsender "Anmeldelse af patientskade" til Patientforsikringen i håb om dækning af nogle af vores udgifter, og i håb om at få stillet nogle læger til ansvar for fejldiagnosticering, mangelfuld tydning af den indledende CT skanning, bagatellisering af livstruende dehydrering som følge af blokeret tarm, og mangel på initiativ i den lange ventetid på motilitetsundersøgelsen der endeligt afslørede blokering i tarmen. Min påstand er at min aggressive kræftsygdom fik lov til at udvikle sig uden behandling i 11 uger og derved skiftede karakter fra operabel til inoperabel (i hvert fald i Danmark). De berørte hospitalsafdelinger fik mulighed for at svare, og jeg for gensvar. Det gik der en del tid med. Den 30. maj (8 måneder efter indsendelsen) kom svaret. Jeg citerer fra afslaget der refererer til KEL 20, stk. 1, nr. 1: "Denne regel betyder, at patienten er berettiget til erstatning i de tilfælde, hvor en erfaren specialist ville have handlet anderledes, og skaden på den måde med overvejende sandsynlighed ville være undgået. Vi har vurderet, at behandlingen hos egen læge, på Horsens Sygehus og på Århus Sygehus var i overensstemmelse med den behandling, som en erfaren specialist ville have foretaget.../... På denne baggrund er det vores vurdering, at man har gjort, hvad man skulle og at det vil være en bakspejlsbetragtning at sige, at man skulle have gjort noget andet på et tidligere tidspunkt, fordi der kunne være tale om kræft. Loven giver ikke mulighed for at anvende en såkaldt bakspejlsbetragtning og tilkende erstatning på objektivt grundlag. Jørgen Vesterstrøm er således ikke berettiget til erstatning efter loven." Lægerne hos patientforsikringen udtaler endvidere at det var "i overensstemmelse med erfaren specialiststandard" at betragte min tilstand som godartet i den lange ventetid, altså på trods at stort vægttab, og på trods af at jeg til sidst ikke kunne holde et glas vand i mig, og på trods af to indlæggelser grundet dehydrering. Man har endvidere lagt vægt på at "kræft i tyndtarmen er en meget sjælden tilstand og at prognosen generelt er dårlig, fordi det er meget vanskeligt at diagnosticere tilstanden". Man skulle dog ellers tro at det ville have været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard at give mig en tyndtarmspassageundersøgelse i tide i stedet for at lade mig vente i de 10 lange svære uger der gik, fra første henvendelse til lægen og til motilitetsundersøgelsen fandt sted. Og hvad er egentlig "en erfaren specialist", og hvordan kan man i regel- og lovsammenhæng operere med hvad sådan en diffus størrelse eventuelt ville have gjort? Vi orkede ikke at anke afgørelsen. Det virkede udsigtsløst. Behandlingen i Frankfurt afsluttes: Dr. Thomas Vogl, Frankfurt am Main: MRT diagnostik. 6. gang regional kemoembolisation med efterfølgende CT kontrol Operation med LITT teknik. Operationen er vellykket, og den tumor der befinder sig i leveren, brændes væk med laserteknikken. Det er naturligvis en stor lettelse. Jeg bliver lidt træt efter behandlingen, og der er nogle smerter, men ellers har jeg ingen bivirkninger af nævneværdig grad af den nu 7 måneder lange behandling hos Vogl. Noget hårtab, men det var forventeligt. Jeg har stort set haft det godt og levet normalt mens jeg blev behandlet, og det var en del af planen. Jeg ville næppe have haft det lige så godt med det danske tilbud om traditionel, systemisk kemoterapi. Andre muligheder? Memorial Sloan-Kettering Cancer Center, N.Y. Vogl ordinerer behandlingspause efter LITT operation af leveren, men vi har en e- mail korrespondance med ham i november 2010 hvor vi prøver at få at vide præcis hvordan det går med med de småcellede kræftforekomster på bughinden 7

8 (Peritonealkarzinose). Det er svært at få ham til at svare tydeligt. Han er en fremragende radiolog, men kommunikation er ikke hans stærke side. Men til sidst kommer der dog et svar der går ud på at han hver gang har behandlet bughulen/bugvæggen i nogen grad, men koncentreret sig om leveren. Vi begynder at se os om efter en mere effektiv behandling. Ulla spørger ud på Cancerforum.dk, men der er ikke lige nogen der har erfaring med det her Vi havde hørt om Memorial Sloan-Kettering fra bekendte. MSK i New York har ry for at være et af verdens allerbedste cancer centre. Vi læste alt hvad vi kunne på deres grundige hjemmeside om deres behandlingstilbud og besluttede at prøve at få en såkaldt "Review of Records by Mail". Vi fik oversat alle de danske og tyske journaler til engelsk og medsendte MRT skanninger fra Vogl, samt vævsprøve fra operationen i Aarhus. Et kæmpearbejde med mange formalia der skulle overholdes, - alt for den nette sum af $ udgifter til oversættelse Så kom svaret fra Sloan-Kettering, og det slog alle vores forhåbninger ned, igen. Jeg citerer uddrag fra den 6 sider lange rapport udfærdiget af en af deres læger David P. Kelsen, MD. "Unfortunately, in the setting of extensive metastatic disease from a small bowel primary, there is no established curative therapy. His physicians have, I think, appropriately focused on control of his disease and palliation of or delay of development of symptoms rather than the ability to cure the tumor..../... From the point of view of experimental therapy, there are no formal phase II trials currently available at MSKCC (or in general) as these are rather uncommon malignancies". Det betyder på jævnt dansk at enhver tanke om helbredelse er udelukket, også for de dygtige læger på Sloan-Kettering. Dr. Kelsen taler udelukkende over de mange sider om forskellige former for palliativ kemoterapi. Han slutter dog med at han gerne ville tale med min behandlende læge (hvem det så ellers skulle være) direkte, eller se mig i New York. Vi er skuffede og nedslåede efter den besked. Man tager ikke bare sådan lige til New York for at få en ny slags kemo, vel? Vi havde håbet på den operation med HIPEC som Aarhus kirurgerne først foreslog, men siden trak tilbage, eller noget endnu vildere som vi ikke kunne vide noget om. Men det skulle prøves. Andre muligheder? Overlæge Benny Vittrup, Herlev Sygehus Allerede den 30. september 2010 havde Ulla skrevet et brev til Overlæge Benny Vittrup på Herlev med en beskrivelse af min historie og nuværende status og spurgte om han ville overtage mig som patient. Han svarede den 28. oktober, efter en rykker til hans sekretariat. Brevet var blevet væk i posten, og Ulla genfremsendte brev plus indskannede bilag via . Vittrup svarede at jeg havde en meget sjælden kræftform som er vanskelig at behandle, idet der ikke er megen behandling der virker. Han fortæller at HIPEC behandling ikke er nogen god ide for mig, og at den har mange bivirkninger. Vi havde spurgt ham om han vil overtage den regionale kemoterapi i Frankfurt, men det afvises fordi "denne protokol er endnu ikke godkendt". Han skriver til Ulla at hun kan prøve at sende en ny forespørgsel i midten af november. Da hun skriver i november, svarer han at han er på orlov hele november. Jeg skriver så selv en til Benny Vittrup den Jeg spørger om han vil tage mig som patient - under det frie sygehusvalg - jeg fortæller at Vogl (som jeg ved Vittrup har samarbejdet med i Herlev) har fjernet levermetastasen, jeg fortæller at jeg vil kvitte behandling i udlandet hvis han vil tage mig som patient på Herlev. Det brev fik jeg aldrig svar på. Hvordan kan man lade være at 8

9 svare en dansk patient der beder om hjælp og endda afsværger behandling af de udenlandske læger. Det er både hjerteløst og uforskammet. Det er min opfattelse at jeg bliver straffet fordi jeg har været ulydig og været i Tyskland, og fordi jeg ærligt skrev at jeg havde mistet tilliden til systemet i Aarhus. Danske læger holder sammen. Det vil sige de holder med hinanden, desværre ikke med patienterne. 9 Kontakt til Dr. med. Herwart Müller Som et sidste fortvivlet forsøg på at finde hjælp skrev Ulla i januar 2011 min diagnose på tysk på en google-linje: "Peritonealkarzinose", og så gik det hurtigt, ud kom Dr. Herwart Müllers hjemmeside med gode beskrivelser af hans behandlingsmetoder og hans imponerende CV. Vi spurgte på cancerforum.dk om nogen kendte ham. En af hans tidligere patienter svarede straks og fortalte os at han var kendt som en usædvanlig dygtig kirurg og som et meget sympatisk menneske. Hun var selv blevet godt hjulpet af ham i en vanskelig situation hvor der ingen hjælp var herhjemme. Vi skrev til ham med en kort beskrivelse af min situation. Det var den 18. januar Allerede samme aften svarer Müller: "I really do believe that we have a good chance to perform peritonectomy plus hyperthermic peritoneal perfusion in his case. For an exact evalution I need the following data: * last CT-scanning pictures on CD * latest laboratory test * histologic report. If these data suggest that surgery is possible, than you should come to my office end of January." Vi sender ham MR skanning m.v. fra Vogl, men han har brug for en helt aktuel CT skanning. CT skanning på CT-Klinikken A/S ved Dennis Tønner Nielsen: Den får vi lavet på CT-klinikken A/S i Skejby ved Aarhus Det koster kr , men vi har ikke tid til at vente på et afslag fra Aarhus Sygehus. Vi sender billederne på en CD-Rom til Müller og medsender analysen (på engelsk) fra CT-klinikken, underskrevet af Dennis Tønner Nielsen (der også er radiologoverlæge på Aarhus Sygehus). Tønner Nielsens konklusion er: "no sign of tumor or metastasis". Vi forstår det ikke, for det er jo i modstrid med Vogls tidligere udsagn, og i modstrid med Afd. P Aarhus Sygehus. Kræft kan vel ikke bare forsvinde. Få dage efter har vi Müllers analyse, og han påviser punkt for punkt hvor han har observeret aktiv carcinose, men han mener stadig at operation vil være effektiv i dette tilfælde. Ulla skriver til CT klinikken at noget ikke stemmer, og medsender Müllers analyse. Svar fra Tønner Nielsen Han skriver bl.a.: "Jeg mener fortsat ikke der er synligt tumorvæv at se nogen steder, heller ikke efter at have set skanningen igennem med speciel fokus på de områder som tyskeren henviser til." Tønner Nielsen foreslår at jeg får foretaget en laparoskopi til at afgøre om der er tumorvæv eller ej og slutter: "Jeg ville ikke overlade det til den kirurg der skal operere at afgøre det spørgsmål, han ville i så fald være sin egen facitliste". Historien viste at Tønner Nielsen tog fejl. Han kunne ikke læse sin egen skanning godt nok. Havde vi troet på ham, havde jeg nok ikke været i live i dag, og det støder, mildt sagt, at Tønner Nielsen uden videre kan finde på at mistænke sin højt specialiserede lægekollega, som han omtaler som "tyskeren", for at "have sin egen facitliste", for med andre ord at ville operere for at få ret, eller for at berige sig på min bekostning, og det efter Tønner Nielsens privatklinik lige har inkasseret pga min hjemløshed i forhold til mit hjemhospital.

10 10 Operation i Bad Frankenhausen 17. februar 2011 ved Dr.Med. Herwart Müller: Dr. Müller modtog os til en samtale om eventuel operation på sit kontor i Würzburg få dage før operationen. Han gennemgik CT skanningen fra CT-klinikken i Skejby og påviste for os punkt for punkt hvor der var unormale tilstande. Han var mildt sagt meget uenig med Tønner Nielsens analyse. Han var ikke glad for at vurdere hvor længe jeg kunne leve uden operation eller med operation. Han er en forsigtig læge der ikke lover mirakler, men i samtalens løb blev jeg klar over at en operation her faktisk ville give mig en chance for helbredelse, mens videre kemobehandling som foreslået i DK blot ville udskyde tidspunktet for en for tidlig død. Det var ikke så svært at beslutte sig. Dr. Müller har et samarbejde med Deutsches Rotes Kreuz Manniske-Krankenhaus i Bad Frankenhausen hvor han opererer to dage om ugen. Jeg blev efter grundige forberedelser, prøvetagninger, vurderinger mv. opereret den 17. febr Müller lagde et 30 cm langt snit fra brystbenet ned til skambenet. Under operationen udtog han alle organer og undersøgte for kræftforekomster. Han lavede kirurgi på bughinden (peritonectomy), og han kunne ikke lade være med at forskønne den tyndtarmsoperation jeg havde fået i Aarhus året før. I Aarhus havde kirurgen efter fjernelsen af den syge del af tyndtarmen, klipset tarmen sammen igen. Müller fjernede disse klips og syede tarmen fint sammen. Efter operation blev hele bughulen skyllet i to timer med opvarmet kemo. Det er her Müllers metode adskiller sig fra den danske. Müller bruger først opvarmet kemo efter operation, ikke før, fordi som han siger, når man har skåret i kræftvæv, kan der slippes usynlige små kræftceller løs, som siden kan være ansvarlige for tilbagefald. Alt dette står iøvrigt beskrevet på hans hjemmeside. Operationen var vellykket uden komplikationer af nogen art. Jeg kunne tage toget hjem 10 dage efter med besked om at tage capecitabine (Xeloda) i 3 måneder, - samt det første år CT kontrolskanninger hver 3. måned. Disse opfølgende sikkerhedsforanstaltninger skulle så foregå på Aarhus Sygehus. Ikke en forhandling vi så frem til. Tilbage på Onkologisk afd. D - på godt og ondt. 9. marts 2011 Egen læge Kjeld Juul som jeg skiftede til året inden, henviser mig til onkologisk afd. for opfølgende behandling, og vi møder til samtale med overlæge Marianne Nordsmark. Forløbet i Danmark gennemgås, og vi fortæller om behandlingerne i Frankfurt og især operationen i Bad Frankenhausen hvor alt synligt kræftvæv blev skåret væk og evt. mikroskopisk kræftvæv blev behandlet med opvarmet kemo. Overlæge Nordsmark er ikke særlig interesseret i den tyske behandling og udtaler at hun har hørt så mange anekdotiske mirakelberetninger fra Tyskland, men nu måtte jeg love hende at når (ikke hvis) at når "kræften banker på igen", så skulle jeg gøre som hun sagde. Jeg tror jeg mumlede noget hun kunne opfatte som et ja. Jeg ville gerne have udleveret mine Xelodapiller. Vi har journal og histologirapport med fra hospitalet i Bad Frankenhausen, samt udskrifter fra Müllers hjemmeside. Men Nordsmark lægger papirerne tilside med en bemærkning om at hun desværre ikke læser tysk. Vi var ankommet glade til samtalen. Det var jo gået over al forventning godt i Bad Frankenhausen. Jeg havde det godt, men nu blev jeg altså bare pillet ned og frataget det håb som Dr. Müllers operation havde givet mig. Det gode ved samtalen var at Nordsmark ville søge Second Opinion Udvalget om tilladelse til at udlevere Xeloda som enkeltstof i 3 mdr. som eksperimentel behandling Vi får lavet en professionel oversættelse af operationsjournal og histologirapport fra Bad Frankenhausen. Den bekoster vi selvfølgelig selv, og vi sender den til Ma-

11 rianne Nordsmark med henblik på videresendelse til S.O. udvalget. Da vi langt senere rekvirerer Nordsmarks journal fra den 9. marts, kan vi se at hun har inkorporeret de vigtigste oplysninger fra den tyske journal selvom hun under samtalen ikke ville høre tale om den som andet end "anekdote". Så der er fremskridt Ny samtale med overlæge Marianne Nordsmark om svar fra S.O. udvalget. S.O. svarede ja til at give Xeloda som enkeltstof som eksperimenterende behandling. Jeg blev orienteret om at man hellere ville give en kombinationsbehandling, men jeg holdt fast i Müllers anvisninger, og derved blev det så. Overlæge Nordsmark spurgte om Afd. P måtte følge med i mit forløb (gennem hende forstås). Hellere end gerne. Men hvorfor indkaldte kirurgerne mig ikke bare selv til en samtale, de der selv havde givet op. Så kunne de have fået mere at vide. 11 Konklusion: I dag begriber jeg ikke at man tør lade en patient med mine symptomer vente 10 uger på udredning (:operation), herunder 5 uger på en bestemt undersøgelse. Jeg (ellers normalvægtig) havde på kort tid har tabt 10 kg, kunne intet holde i mig, og jeg gik tydeligvis på randen af livstruende dehydrering i ugevis. En laparoskopi, MR skanning, ny CT skanning og/eller en røntgen tyndtarmspassage på rette tid og sted ville i mit tilfælde have gjort en kolossal forandring. Ventetidsgarantien er intet værd i det virkelig liv når man skubbes fra den ene afdeling til den næste. Hvis ansvar er det? Hvis ansvar er det at jeg med læge Vibeke Koudahls ord var endt i en form for limbo hvor intet kan ske? Mit forløb kan ingen i det danske sundhedsvæsen være stolt af, og det er der heller ingen der er, men de læger jeg har været i kontakt med siden, snakker det væk, prøver at sløre det med det ofte gentagne udsagn at tyndtarmskræft er svær at diagnosticere, den er svær at behandle osv., at jeg har været igennem et lidt usædvanligt forløb. Jeg er desværre bange for at det ikke er så usædvanligt endda. Det viser beretninger fra andre kræftpatienter. Jeg har været heldig fordi jeg i tide fandt frem til læger i Tyskland der havde ekspertisen til at kunne hjælpe, og heldig fordi jeg er sådan stillet at jeg kunne udrede de anselige beløb det har kostet mig at blive rask. Jeg har i runde tal betalt kr for Vogls både skånsomme og livsforlængende behandling i Frankfurt. Dertil lægges ca for Xeloda som de ikke ville udlevere på mit hjemhospital. For Dr. Müllers livreddende operation med indlæggelse i 10 dage i Bad Frankenhausen, ialt kr Når jeg dertil lægger kr til CT-klinikken A/S i Skejby, kr til Sloan-Kettering, og kr for oversættelser af journaler, når vi et rundt beløb på kr Hvis jeg også medtager udgifter til transport og ophold har jeg haft udgifter til sygdomsbehandling på i alt kr Jeg har betalt skat i Danmark i masser af år som alle andre, og når de danske læger giver op, er det for så vidt en ærlig sag. Men jeg finder det forkasteligt at læger her i landet fortæller os patienter at der ikke er mere at gøre hverken her eller i udlandet når de ikke selv kan gøre mere. I mange tilfælde er der mere at gøre. Danske læger må dog vide at kolleger i udlandet har helbredt patienter de selv har opgivet og sendt til palliativ behandling og/eller snarlig død. Danmark er medlem af det europæiske fællesskab, hvorfor kan danskere så ikke som andre EU borgere nyde godt af fællesskabet inden for sygdomsbehandling uden selv at skulle udrede store beløb. Hvad gør de kræftramte danskere der ikke som jeg har haft gode kontakter og en pæn opsparing. Det er ikke rart at tænke på. Hvorfor vil danske læger ikke anerkende at der foregår forskning og behandling syd for grænsen som de kunne lære noget af. De må da vide det. Hvoraf denne arrogance? Den mentalitet jeg har beskrevet ovenfor, kan ikke udelukkende tilskrives knappe ressourcer. Det er en del af problemet, men der er også en holdning der skal ændres. Hvis min beretning kan være med til at sætte skarpt lys på problemerne, kan vi måske langsomt nærme os en løsning til gavn for fremtidige kræftpatienter. Patientforsikringens svar på min klage viste tydeligt at ingen af de mange læger jeg var i

12 kontakt med under udredningen, ville tage ansvar for alt det der gik galt, overordnet set den manglende styring af forløbet. Altså er ansvaret kollektivt og må derfor placeres kollektivt hos Sundhedsstyrelsen. Det må også være til Sundhedsstyrelsen vi skal stille det helt store spørgsmål: hvorfor kan danske kræftpatienter ikke visiteres til behandling i udlandet? Det kan ikke blive ved med at være troværdigt når de danske læger bare kører det samme bånd: behandlingen i udlandet er den samme som her, de kan ikke gøre det bedre i udlandet, de tyske læger er pengemaskiner og rygtet om deres helbredelse af patienter der er dødsdømt i Danmark, er vrøvl og mirakelanekdoter etc. etc. Ikke alle kan helbredes, desværre, men det er ikke sandt når danske læger pr. automatik fortæller os at når de ikke kan gøre mere, er der ingen i verden der kan. Det er jeg et af de heldigvis mange levende beviser på. Århus, den 18. september 2012 Jørgen Vesterstrøm Pens. lektor, Ph.D. 12

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 Sag 89/2012 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere instans

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011).

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011). D O M afsagt den 10. april 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Elisabeth Mejnertz og Gitte Kuhlwein (kst.)) i ankesag V.L. B 0913 13 D (advokat Paul Björn, Randers)

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Referat Kræftens Bekæmpelse. Dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt. - Referat fra mødet den 27. maj 2009

Referat Kræftens Bekæmpelse. Dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt. - Referat fra mødet den 27. maj 2009 Refer Kræftens Bekæmpelse Dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt - Refer fra mødet den 27. maj 2009 Juni 2009 Refer af dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt Onsdag den 27. maj 2009 kl. 17.00 20.00

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Kommentarer til Endoskopklinikken Århus, beh. afsnit Endoskopiklinikken Århus

Kommentarer til Endoskopklinikken Århus, beh. afsnit Endoskopiklinikken Århus Planlagt ambulante patienters oplevelser: Kommentarer til Endoskopklinikken Århus, beh. afsnit Endoskopiklinikken Århus Denne rapport indeholder de kommentarer, patienterne har skrevet i de åbne spørgsmål

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt

Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt En interviewundersøgelse af danske patienters overvejelser og erfaringer med behandling i Frankfurt Helle Max Martin Signe Lindgård Andersen Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Mors hjernekræft (glioblastom)

Mors hjernekræft (glioblastom) Mors hjernekræft (glioblastom) Indhold Udredning... 2 Operation... 2 Diagnose... 2 Kampen for strålebehandling til tide... 3 Strålebehandling i Kiel... 4 Hjemme i Danmark igen: kampen for kemoterapi...

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Utilsigtede hændelser i sektorovergange

Utilsigtede hændelser i sektorovergange Utilsigtede hændelser i sektorovergange Eksempler, april 2010 Eksemplerne er baseret på virkelige hændelser, der her fremlægges som resumeer og i redigeret form. Uagtet, at der er tale om borgere, beboere,

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere