AARHUSCO 2030 C A V I. Klima.au.dk. Alexandra Instituttet A /S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUSCO 2030 C A V I. Klima.au.dk. Alexandra Instituttet A /S"

Transkript

1 AARHUSCO 2030?!

2 AARHUSCO 2030 Kontaktpersoner: Kollision: Tobias Løssing, projektleder Arkitektskolen Aarhus: Thomas Fabian Delman, PhD studerende Digital Urban Living: Rune Nielsen, adjunkt Klimasekretariatet: Henrik Dalgaard, projektleder Moesgaard Museum: Martin Brand Djupdræt, museumsinspektør/afdelingsleder Tekst, foto og illustration: Kollision November 2008 Alexandra Instituttet A /S C A V I Klima.au.dk MOESGÅRD MUSEUM Projektet AARHUSCO2030 er et bud på, hvordan Århus Kommune kan anvende klimakonferencen, Beyond Kyoto, i Århus i marts 2009 som udgangspunkt for lancering af en længerevarende kampagne, der skal inddrage kommunens borgere i opfyldelsen af målsætningen om Århus som CO2- neutralt samfund i Projektet har som sit første mål at udvikle et redskab, der kan danne udgangspunkt for borgerdeltagelse i forbindelse med klimaplan Samtidig er det vores målsætning at etablere aktiviteter, der kan forankre klimakonferencen, som en begivenhed for hele byen. På længere sigt er det vores hensigt at iværksætte yderligere aktiviteter og udvikle redskaber i samarbejde med byens virksomheder, organisationer, offentlige institutioner og ikke mindst borgere, der kan være med til at sikre, at Århus Kommune bliver Danmarks første CO2-neutrale kommune. indhold: baggrunden Side 5 ideen Side 15 projektet Side 25 redskabet Side 37 udstillingen Side 55 3

3 AARHUSCO 2030 baggrunden

4 Århus i 2030 På globalt plan samles flere og flere mennesker i byerne og derfor vil effekterne af klimaforandringerne alt andet lige mærkes tydeligst og af flest mennesker netop i byområderne. Samtidig er det også i byerne, at ændringer af borgernes adfærd vil have størst effekt på det samlede CO2-udslip. Også Århus forventes at vokse i de kommende år: I en ny planstrategi giver Århus Kommune deres bud på, hvordan Århus kan vokse med indbyggere inden Samtidig har Århus Byråd vedtaget en målsætning om, at hele Århus Kommune som samfund skal være CO2-neutral i Det vil sige en 100% reduktion af CO2-udslippet inden for de næste 23 år! Udover de aktiviteter kommunen selv igangsætter, f.eks. lokalplaner for nye lavenergibyggerier, letbaner og energibesparelser vil det være nødvendigt, at byens borgere og virksomheder også gør en indsats, for at vi kan nå målet. LÆS MERE: Nye byer skyder op rundt om Århus Se artiklen på Århus Kommunes hjemmeside: Århus Kommune, 18. juni, 2007 Fremtidens CO2-neutrale Århus begynder nu Se artiklen på Århus Kommunes hjemmeside: Århus Kommune, 23. januar,

5 Argumenter for adfærdsændringer Tonen i klimadebatten er skærpet i de senere år. I takt med nye meldinger om lurende katastrofer, smeltende gletsjere, vigende indlandsis, hylende orkaner, tøende tundra og stigende vandstand har råbet om, at vi må da gøre noget! lydt stadig højere. Men effekten er stort set udeblevet. Danskerne og andre befolkninger i den vestlige verden har ikke ændret adfærd i nævneværdig grad: vi er stadig storforbrugere af energi og udleder enorme mængder CO2. Selvom dommedagsscenarierne endnu er i overtal møder vi efterhånden også argumenter om, at vores opførsel har konsekvenser for mennesker i andre lande, at mennesket tidligere har tilpasset sig klimaforandringer, at adfærdsændringer kan spare penge for os personligt, at udvikling af grøn teknologi kan give virksomhederne nye markeder, at der ikke er status i at forbruge meget energi og at højere energieffektivitet vil gøre os mere konkurrencedygtige. Samlet set er der mange rigtig gode argumenter for at ændre vores adfærd. inspiration: En Lille Guide til Overlevelse Bog af Jørgen Steen Nielsen, People s Press, World Changing change your thinking www. worldchanging.com 9

6 Klimakonferencen beyond kyoto Den marts 2009 er Aarhus Universitet vært for en international konference, Beyond Kyoto, med fokus på klimaforandringerne. Målsætningen er at tiltrække forskere, erhvervsfolk, NGOere, politikere og embedsmænd fra ind- og udland, der bl.a. skal debattere emner som klimapolitik, natur, produktion, teknologi og samfund. Konferencen vil naturligt sætte Århus Kommune samt områdets forskningsinstitutioner, virksomheder, offentlige institutioner og organisationer på klimadebattens verdenskort. Derfor vil konferencen være et oplagt udgangspunkt for at iværksætte aktiviteter, der kan kædes sammen med kommunens målsætning om 100% CO2-neutralitet i Ved at knytte bånd mellem den konkrete begivenhed og den langsigtede målsætning, opnår vi at kommunen får sat CO2målsætningen på dagsordenen, at borgerne bliver inddraget i opfyldelsen af målet, at klimakonferencen forankres i byen og forhåbentlig giver vi de tilrejsende deltagere et varigt indtryk af Århus som en by, der på nye og innovative måder tager klimaudfordringen op. 11 link: Klimakonference 2009 i Århus,

7 Et fælles projekt Hvis målet om at skabe grobund for adfærdsændringer på langt sigt skal lykkes for os, kræver det en samlet indsats fra en række forskellige aktører. I første omgang er målsætningen at udvikle et dialogredskab samt en udstilling, som det konkrete startskud til indsatsen, der skal lanceres i forbindelse med klimakonferencen i På lidt længere sigt skal vi etablere samarbejdsrelationer mellem en række aktører, der alle kan bidrage til at holde debatten i gang og være med til at udvikle de nødvendige redskaber, services og systemer, der vil sikre, at CO2-neutralitet bliver et fælles mål for alle borgere, virksomheder og øvrige aktører. Indtil videre er projektet et samarbejde mellem Aarhus Universitet Klimasekretariatet, Tekne Produktion/Alexandra Instituttet A/S, CAVI Aarhus Universitet, Digital Urban Living Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Moesgaard Museum samt Kollision. Det er vores klare målsætning at involvere en langt bredere kreds af interessenter i såvel langsigtet idéudvikling som sponsorering af fremadrettede aktiviteter. links: Aktuelle partnere i projektet

8 AARHUS CO 2030 IDEEN

9 TRE FASER? AARHUS CO 2030! Projektet er delt op i tre faser, hvor første fase er baseret på værdidesign, dvs. vores formål er at få sat fokus på ændringer af værdier og adfærd, der kan understøtte målet om CO2- neutralitet. Anden fase frem til revision af klimaplan i 2010 vil være en strategisk designfase, mens tredje fase fokuserer på system-, service- og produktdesign efter Kernen i første fase vil være udviklingen af et dialogredskab, etablering af opmærksomhedsskabende aktiviteter samt en udstilling, der uddyber udfordringer og muligheder i forbindelse med målet om CO2-neutralitet. I projektets anden fase, fra marts og frem til 2010 er det vores hensigt at forankre projektet strategisk i en bredere kreds af interessenter, herunder ikke mindst forsyningsselskaber og virksomheder med fokus på klima og miljø. I denne fase vil målsætningen være at udvikle nye redskaber, undervisningsmaterialer og kampagneaktiviteter med særligt fokus på internetbaserede aktiviteter. I tredje fase fra 2010 og fremefter er det vores hensigt at omsætte resultaterne fra de første faser til konkrete services, systemer og produkter, der understøtter handling. Dette bør foregå i samarbejde med en bred kreds af aktører, herunder byens borgere, virksomheder og organisationer. Læs mere: Projektets hjemmeside Miljøhandlingsplan og klimaplan på vej i høring Se artiklen på Århus Kommunes hjemmeside: Århus Kommune, 22. september,

10 Eckersbergsgade Frederiks Allé Thorvaldsensgade uset MØLLEPARKEN området Åboulevarden Christiansgade J.M. Mørksgade Bissensgade Århus Kunstbyg. Østergade Retten i Århus Skovgaardsgade Godsbanegården Sonnesgade Aros Allé Aros Christiansgade Vester Allé Officers Bygningen Frederiksgade H.H. Seedoffs Stræ Klimakonferencen bliver afviklet i Århus midtby i henholdsvis Radisson SAS Scandinavia Hotel Aarhus, Musikhuset Aarhus, Rådhuset, Aros og Ridehuset. Den centrale placering i Århus gør det oplagt for os at etablere aktiviteter rettet mod borgerne, der kæder konferencens videnskabelige temaer sammen med en bredere forståelse af klimaforandringernes betydning i et lokalt, såvel som globalt perspektiv. Sonnesgade Radisson SAS Scandinavia Hotel Aarhus Valdemarsgade Musikhuset Aarhus Ridehuset RÅDHUSPARKEN Rådhuspladsen Rådhuset Sønder Allé Park Allé Placeringen i byens centrum gør det også oplagt at benytte konferencen og de tilknyttede aktiviteter som afsæt for en kampagne med henblik på at inddrage borgerne i byudviklingen hen i mod målsætningen om CO2-neutralitet. Gennem aktiviteter, foredrag og oplevelser vil vi skabe en synergieffekt mellem klimakonferencen som en aktuel og dagsordensættende begivenhed og den langsigtede målsætning om CO2-neutralitet. 19 LINKS: Bygningerne i området Sonnesgade Valdevmarsgade Frederiks Allé Banegårdsgade Banegårdspladsen Banegården

11 modellen OPMÆRKSOMHED HANDLING OPLEVELSE Det koncept- og kommunikationsmæssige udgangspunkt for projektet er en simpel og lidt støvet kommunikationsmodel, AIDA-modellen, fra Modellen blev udviklet af sælgeren Elias St. Elmo Lewis og handler grundlæggende om, hvordan man kan optimere salgsprocessen. Hans idé var, at hvis du skal sælge et produkt eller en idé, skal du have modtageren ind i en tragt, der svarer til de fire kognitive faser i købsprocessen. De fire faser i Lewis model var henholdsvis Attention, Interest, Desire og Action. Med afsæt i denne idé og nyere forskning inden for bl.a. borgerdeltagelse, strategiske designprocesser og interaktionsdesign, har vi valgt at basere projektet på en opdateret version af modellen, hvor formålet er at skabe opmærksomhed om projektet, give borgerne en oplevelse, der giver dem lyst til at lære mere og på sigt motiverer dem til at få indflydelse på målsætningen og i sidste ende selv handle altså en OOLIH-model. LÆs Mere: aida-modellen OOLIH/AELIA-modellen INDFLYDELSE OOLIH LÆRING 21

12 argumentet? Vi kæder ofte adfærdsændringer sammen med en øget bevidsthed om, at den enkeltes bidrag er vigtigt i det store hele, f.eks. ved at visualisere ECO-footprints i en global kontekst. Ofte med udgangspunkt i katastrofescenarier. Resultatet er nogle gange en opgivende holdning hos den enkelte, baseret på den opfattelse, at det alligevel ikke nytter at gøre noget som individ. Vi mener derfor, at det vil være relevant at se på en større palet af argumenter med særligt fokus på, hvad vi kalder et EGO-footprint, dvs. vi har fokus på den enkeltes adfærd og faktiske muligheder for og fordele ved at ændre adfærd.?!?...?!?...!...?...!...!......!???!!?!......??!!!......?......!......?!!...?!? Vores afsæt for dialogredskabet og udstillingen vil derfor bl.a. være argumenter for hvordan grønne valg kan give personlig status, hvordan vi kan forbedre konkurrenceevnen ved at øge energieffektiviteten, hvordan familierne kan spare penge ved at udlede mindre CO2, hvordan omlægninger af transportsektoren kan give en mindre stresset hverdag og hvordan mennesket gennem tiden har tilpasset sig klimaforandringer. LÆs Mere: ECO-footprint footprint.wwf.org.uk CO2-kortlægning Se artiklen på Århus Kommunes hjemmeside: Århus Kommune, 10. juli,

13 AARHUSCO 2030 projektet

14 opmærksomhed Ideen er at skabe opmærksomhed omkring AARHUSCO2030 gennem en række aktiviteter knyttet til konferencen Beyond Kyoto i marts, Udover traditionelle markedsføringstiltag, herunder plakater i byrummet i JC Decaux standere samt pressemateriale og evt. annoncering på web og i trykte medier, er det vores målsætning at igangsætte andre opmærksomhedsskabende aktiviteter i samarbejde med forskellige aktører. Det er vores mål at etablere en udstilling i Ridehuset med bidrag fra studerende på Arkitektskolen Aarhus, Aarhus Universitet, Klimasekretariatet og evt. andre af byens uddannelses- og forskningsinstitutioner. Samtidig er det hensigten at Moesgaard Museum udstiller dele af deres kommende udstilling om klimaforandringer gennem tiden, evt. i samarbejde med virksomheder. Projektet Digital Urban Living ved Aarhus Universitet vil samtidig etablere en række aktiviteter i og omkring Ridehuset. Derudover udarbejdes der udstillingsmateriale med afsæt i kommunens Klimaplan samt dialogredskabet. LINKS: SAMARBEJDSPARTNERE:

15 oplevelse Projektets oplevelsesorienterede dimension ligger i umiddelbar forlængelse af de opmærksomhedsskabende tiltag. Ved at anvende innovative teknologier og formidlingsformer, vil vi give byens borgere en positiv oplevelse, der smitter af på deres tilgang til selve borgerdeltagelsen i AARHUSCO2030-regi. Oplevelsesdimensionen vil dels være præget af selve dialogredskabet, dels Mediefacade-projektet under Digital Urban Living samt øvrige udstillere. Derudover vil oplevelsesdimensionen kunne styrkes væsentligt af de øvrige eksternt finansierede aktiviteter der planlægges i regi af Moesgaard Museum med fokus på menneskets tilpasning til klimaændringer gennem tiden samt opfindelser, der understøtter denne tilpasning. LINKS: SAMARBEJDSPARTNERE: 29

16 læring Projektets læringsdimension ligger dels i plancher og udstillingsmateriale, der beskriver forskellige projekter og strategier, dels i selve dialogredskabets scenariebaserede formidling. Ved hjælp af små fortællinger er det vores hensigt at beskrive en række forskellige bud på adfærdsændringer, der kan medføre en reduktion i den enkelte borgers CO2- udslip. Det er samtidig målsætningen på sigt at supplere udstilling og dialogredskab med konkrete læringsmaterialer, f.eks. rettet mod folkeskoler og gymnasier, herunder også onlineaktiviteter. Disse aktiviteter iværksættes i fase to af projektet, dvs. efter marts EKSEMPEL: Køge

17 INDFLYDELSE Et af målene med projektet er at give borgerne reel indflydelse på strategien for reduktion af CO2. I forbindelse med dialogredskabet vil denne indflydelse udmønte sig i en række kvalitative data fra dialogerne omkring redskabet, f.eks. forslag til indsatsområder, gode ideer til individuelle adfærdsændringer samt bud på, hvordan kommunen bedst får engageret alle borgere. Derudover er det vores hensigt at skabe et redskab, der kan opsamle brugernes valg i løbet af en session og udtrække simpel statistik fra disse data. Dvs. at vi kan danne os et overblik over, hvor mange borgere/deltagere, der foretrækker et givet scenarie frem for et andet. Disse data kan evt. benyttes som konkret input i den videre proces, f.eks. som udgangspunkt for en målrettet kommunikation til borgere, virksomheder og andre interessenter. EKSEMPEL: Byens stemmer 33

18 handling I første omgang er målsætningen på handlingsområdet, at skabe et solidt fundament for en tilpasning af Klimaplan baseret på borgernes input til kommunen i løbet af Kvalitative og kvantitative data vil kunne anvendes som udgangspunkt for justeringer og nye tiltag både hos kommunen og hos relevante samarbejdspartnere i projektet. Derudover er det også vores håb, at allerede de første skridt af kampagnen, lanceringen af dialogredskabet og udstillingen i forbindelse med klimakonferencen, kan være med til at inspirere byens borgere til adfærdsændringer ved at sætte fokus på målsætningen om CO2-neutralitet. På længere sigt vil det være oplagt at designe systemer og services samt implementere incitamentsstrukturer, der yderligere understøtter handling. LÆS MERE: Miljøhandlingsplan og klimaplan på vej i høring Se artiklen på Århus Kommunes hjemmeside: Århus Kommune, 22. september,

19 AARHUSCO 2030 redskabet

20 DIALOG Dialogredskabet forestiller vi os som interaktivt bord, der vha. scenarier og spørgsmål leder borgeren til at tage stilling til en række hypotetiske, men realistiske situationer. Borgeren skal så træffe et valg i relation til hver situation, der samlet set sigter mod CO2-neutralitet. Redskabet er i udgangspunktet rettet mod en bred målgruppe af interessenter fra skoleklasser på 8. klassetrin til ekspertinteressenter som f.eks. miljøgrupper. Fokus for redskabet er at understøtte debat og dialog mellem aktørerne samt at gøre deltagerne bevidste om de udfordringer, der er forbundet med at opnå målsætningen og de muligheder den enkelte har for at gøre en forskel. Redskabet kan dels fungere uden moderator, som en oplevelses- og læringsorienteret installation, dels som et indflydelsesorienteret dialogredskab, der kan danne rammen om strukturerede sessioner med fokus på indsamling af kvalitative data. Samtidig indsamler redskabet i begge tilfælde simple kvantitative data vedrørende brugernes valg. INSPIRATION: 6400:Kollision 0.2:Kollision Havnespillet 39

21 METODE Den grundlæggende metode har vi valgt at kalde Djævelens Advokat en titel der afspejler den rolle en moderator typisk har i borgerdeltagelsesprojekter. Oprindeligt stammer udtrykket fra den katolske kirke, hvor Pave Sextus V i 1587 indstiftede Advocatus Diaboli som den person, der skal tale imod en kanonisering eller helgenkåring for at sikre sig, at beslutningen træffes på et korrekt grundlag. I mange borgerdeltagelsesprocesser har moderatoren i rollen som Djævelens Advokat til opgave at sørge for, at deltagerne udfordres, at debatten foregår på et kvalificeret grundlag, at alle kommer til orde og at ingen får lov at forholde sig urealistisk eller passivt til de stillede opgaver. Ofte løses opgaven ved at være i opposition til deltagerne for at fremme debatten, eller ved at aktivere deltagerne gennem udfordrende spørgsmål. LÆS MERE: DJÆVLENS ADVOKAT 41

22 SCENARIER Målsætningen for deltagerne i strukturerede sessioner eller besøgende er at nå frem til adfærdsændringer på en række forskellige områder, der tilsammen sikrer den enkeltes CO2- neutralitet i For at sætte gang i debatten og inspirere deltagerne, præsenterer redskabet en række scenarier af forskellig kompleksitet. Scenarierne kan være inddelt i kategorier, f.eks. fødevarer, transport, fritid og bolig, med et antal scenarier i hver. Ideen er, at deltagerne dels skal forsøge at beskrive deres adfærd i dag, dels debattere og vælge en fremtidig adfærd, der understøtter målsætningen om at opnå CO2-neutralitet. Samtidig vil Djævelens Advokat udfordre spillerne med nye oplysninger, der ændrer forudsætningerne eller stiller kritiske spørgsmål til de valg, spillerne træffer. LÆS MERE: Scenarier 43

23 INTERAKTION Vi forestiller os, at redskabets brugergrænseflade består af et skærmbillede (projektion/storskærm) på et bord med plads til 4 aktive spillere eller hold af spillere. Ved hver spillers position findes et interaktionsredskab, der bruges til at vælge mellem forskellige muligheder relateret til informationerne i bordet. Når spillerne præsenteres for et scenarie og er færdige med at diskutere indholdet, skal hver enkelt spiller vælge og argumentere for sin egen fremtidige adfærd i relation til scenariet. Efter gennemspilning af scenarierne i en session regnes det samlede CO2-udslip for spillernes valg sammen. Den resterende mængde CO2 skal nu reduceres ved hjælp af enten aflad eller grøn teknologi. Deltagerne kan nu diskutere og vælge forskellige muligheder inden for disse kategorier for at opnå en 100% reduktion. læs mere: URBAN GAMES PlanLÆGNING PÅ SPIL 45

24 session med moderator De strukturerede sessioner varer 45 minutter til en time og involverer f.eks. fire inviterede borgere, der kan deltage i et spil med en moderator fra kommunen. Derudover kan andre borgere følge med i spillet ved hjælp af en tilknyttet storskærm, der viser information relateret til spillet på bordet. I et struktureret spil er det moderatorens rolle at agere Djævelens Advokat men det er dog muligt at lade funktionen være slået til, så bordet i et vist omfang er selvmodererende. Borgerne starter med at konfigurere deres eget aktuelle CO2-udslip gennem en række generelle valg. Når dette er gjort starter det egentlige spil. Deltagerne præsenteres nu for et scenarie inden for en kategori. Efter præsentationen skal hver deltager efter tur tage stilling til hvordan han eller hun vil ændre adfærd i fremtiden for at nedbringe sit personlige CO2-udslip. Den enkelte underbygger sit valg overfor de andre spillere og ender med at indstille sit valg ved hjælp af interaktionsredskabet. Turen går derefter videre til den næste spiller osv. indtil alle kategorier og scenarier er gennemspillet. læs mere: A mixed reality game for urban planning URBANE SPIL 47

25 session uden moderator Bordet vil være udformet således, at borgere også kan anvende de basale funktioner uden, at en repræsentant fra kommunen er til stede. En enkelt bruger kan således gå til bordet og aktivere en spilleplads, hvorefter han eller hun kan gennemspille sessionerne alene eller sammen med andre borgere. I dette tilfælde vil deltagerne aktivere deres spilplads ved f.eks. at trykke på interaktionsredskabet. Nu indstiller hver bruger deres eksisterende adfærd ligesom i det strukturerede spil. Derefter præsenterer Djævelens Advokat en kategori og et scenarie, hvorefter deltagerne efter tur indstiller deres fremtidige adfærd. Ekstreme eller urealistiske valg vil nu blive kommenteret af Djævelens Advokat for at sikre, at valgene er baseret på debat (flere deltagere) eller refleksion (enkelt deltager). Samtidig kan evt. tilskuere følge med i deltagernes valg på en storskærm tilknyttet bordet. læs mere: UTOPIATYPING URBANE SPIL 49

26 DATAOPSAMLING Udover den kvalitative dataopsamling der varetages af moderatoren ved de strukturerede sessioner, opsamler redskabet selv data omkring deltagernes valg. Efter hver session eller scenarie vælger deltagerne, ved hjælp af interaktionsredskabet, en endelig indstilling, der repræsenterer deres fremtidige adfærd. Dette valg bliver nu gemt som en enkelt deltagers bud på hvilke adfærdsændringer, der kan være med til at nedbringe CO2-udslippet. Det er også hensigten at gemme data for deltagernes valg af henholdsvis grøn teknologi og aflad, der f.eks. afspejler deres holdning til, om fokus skal være på offentligt eller privatfinansierede løsninger. Det vil eksempelvis være muligt at se data for deltagernes samlede indstillinger i forhold til en sessionstype, se data for alle deltageres samlede spil, dvs. alle sessioner lagt sammen samt se data for hver enkelt struktureret session og for andre brugere uafhængigt af sessionerne. EKSEMPEL: multimediehuset byens stemmer Rapport_fra_borgerinddragelse.pdf 51

27 TEKNOLOGI Redskabet er i vidt omfang baseret på standardkomponenter, herunder almindelige PC ere, to 52 fladskærme og kendte interaktionsredskaber. Vi har valgt denne løsning, dels for at skabe et robust redskab, dels for at kunne udskifte dele, hvis uheldet alligevel skulle være ude. Teknologien er også valgt ud fra den forudsætning, at redskabet skal kunne flyttes relativt let. Programmering vil også primært være baseret på standardteknologier, f.eks. Flash til grænseflader, SQLdatabaser m.m. Det er målsætningen at almindelig opstart og betjening kan varetages af alle med et minimum af instruktion, ligesom teknologien vil have en karakter der gør, at borgerne i vidt omfang selv kan betjene bordet uden særlige forudsætninger. INSPIRATION: Køge2027 Byens Stemmer 53

28 AARHUSCO 2030 udstillingen

29 udstilling Udstillingen i forbindelse med lanceringen af dialogredskabet vil dels bestå af en række forklarende plancher i Ridehuset i Århus. Disse udarbejdes af Kollision. Aarhus Kommune bidrager desuden med relevant materiale om Klimaplan samt relaterede aktiviteter. Projektets forskningspartnere, Arkitektskolen Aarhus samt Aarhus Universitet, specifikt Digital Urban Living projektet (DUL), vil desuden udstille projekter fra studerende samt etablere og afprøve innovative opmærksomhedsskabende og oplevelsesorienterede installationer i tilknytning til konferencen og lanceringen. Tryk af forklarings- og projektplancher vil i et rimeligt omfang finansieres af udstillingsbudgettet til AARHUSCO2030, mens forskningstimer, materialer og udstyr herudover finansieres af forskningspartnerne selv. Derudover arbejder Moesgaard Museum og andre på lancering af dele af en kommende udstilling om klimaforandringer, bl.a. ved etablering af en innovationssti, der viser forskellige teknologier, der har hjulpet mennesket med at tilpasse sig klimaforandringer. Denne del af projektet afhænger af ekstern finansiering. LINK: Ridehuset i Århus: 57

30 kollision Kollision fungerer som kurator for den samlede udstilling, herunder indsamling, koordinering og i et vist omfang produktion af materiale. Derudover udarbejder Kollision materiale til udstillingen, der dels understøtter selve dialogredskabet, dels samler udstillingens øvrige bidrag gennem en fælles tematisering. Kollision er også ansvarlig for afvikling af udstillingen, herunder ophængning og koordinering med øvrige aktører samt udstillingsstedet og konferencens arrangører. Kollision koordinerer desuden, i samarbejde med Århus Kommune og Klimasekretariatet, anvendelsen af Ridehuset til aktiviteter som f.eks. foredrag, pressecenter, strukturerede sessioner osv. Link: KOllision: 59

31 arkitektskolen aarhus Som en del af udstillingen er det vores mål at udstille en række projekter fra studerende ved Arkitektskolen Aarhus med fokus på klima, grøn teknologi, bæredygtighed samt relaterede emner. Projekterne vil blive udstillet på A0- plancher og ophænges i Ridehuset. Trykning af disse plancher finansieres delvist af AARHUSCO2030 budgettet. Der vil evt. kunne blive tale om yderligere aktiviteter fra Arkitektskolens side som en del af planlagte semesterforløb om klima, forskningsprojekter med fokus på klima, borgerdeltagelse og relaterede emner. Elementer af disse kan evt. udstilles i forbindelse med konferencen. Finansiering af disse aktiviteter varetages af Arkitektskolen Aarhus ligesom forskningstimer i forbindelse med udvikling, afvikling og evaluering af borgerdeltagelsesdimensionen af AARHUSCO2030 finansieres af eksisterende forskningsbevillinger. EKSEMPEL: SUSTAINABLE INFRASTRUCTURE Signe Rabølle Nielsen, semesterprojekt fra Institut for By og Landskab, Arkitektskolen Aarhus. Arkitektskolen Aarhus 61

32 Klimasekretariatet Klimasekretariatet ved Aarhus Universitet, der bl.a. står for at arrangere konferencen Beyond Kyoto, vil også være repræsenteret på udstillingen. Som udgangspunkt forestiller vi os, at materiale fra konferencen, f.eks. med fokus på vindog solenergi, nanoteknologi og arkitektur, kan præsenteres på plakater/plancher i Ridehuset. Samtidig arbejder klimasekretariatet på etablering af en info- og pressestand i tilknytning til konferencen, der evt. kan placeres i Ridehuset og fungere som et centralt element i udstillingen. Standen bemandes bl.a. af studerende fra kommunens uddannelsesinstitutioner, herunder Arkitektskolen Aarhus og Aarhus Universitet. I samarbejde med klimasekretariatet er det også målet at trække deltagere fra konferencen til Ridehuset, evt. som oplægsholdere eller deltagere i strukturerede sessioner med f.eks. politikere. Link klimasekretariatet 63

33 DIGITAL URBAN LIVING Klima på facaden Ridehuset mod Rådhuspladsen omdanner vi efter planen til en mediefacade. Formålet er at skabe opmærksomhed om og opfordre folk til at deltage i aktiviteterne i Ridehuset. Mediefacaden engagerer aktivt folk i byrummet til at tage stilling til klimaproblematikken. Indholdet på facaden består af ord og holdninger, der relaterer sig til Århus og klimaspørgsmålet. Når de forbipasserende interagerer med facaden, har de mulighed for at give deres holdning til kende og deltage i klimadebatten. En række af ordene på facaden er fremhævede, så de former en egentlig sætning - et statement. Når folk på gaden passerer, reagerer hele facaden ved at pulsere og række ud efter dem. Stopper man op bliver ordet foran en lavet om til en taleboble. Nu har man mulighed for at bevæge ordet rundt eller skifte ordet ud med et af de andre ord på facaden og lave sin egen sætning. Træder man væk fra facaden, forsvinder taleboblen, og facaden fremstår nu med den nye sætning. Folk kan ændre sætningen alene, sammen med deres venner eller med andre forbipasserende. INSPIRATION: Aarhus by light Colorscan 65

34 DIGITAL URBAN LIVING Forskning og teknologi Mediefacaden er et bidrag til AARHUSCO2030 fra forskningscentret Digital Urban Living (DUL) på Aarhus Universitet. Her indgår projektet i en række forsøg på at udforske interaktive og engagerende oplevelser i byrummet, samtidig med at det skaber interesse omkring aktiviteterne i Ridehuset. DUL har gode erfaringer med at lave denne type projekter og står eksempelvis bag mediefacaden Aarhus by Light på Musikhuset, der eksperimenterede med nye sociale relationer og interaktive muligheder i det offentlige rum. Installationen ved Ridehuset er baseret på projektionsteknologi og kamera tracking. Tre projektorer monteres overfor facaden på et tårn, der er let at stille op og tage ned. Flere kameraer bliver monteret øverst på Ridehusets facade og aflæser folks position på fortovet. På den måde bruger vi folks bevægelser til at ændre facaden. Mediefacaden vil være aktiv i tidsrummet fra kl. 17 til midnat med mulighed for også at fungere i morgentimerne. I foråret 2009 udbydes desuden et kursus ved navn Design af Byens Digitale Liv, der vil beskæftige sig med klima-relaterede problemstillinger. Det vil derfor være naturligt at integrere kursusaktiviteter samt studenterprojekter i forbindelse med konferencen. Link: DIgital urban living (DUL) 67

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

Danske virksomheders muligheder frem mod COP15. Iver Høj Nielsen - Klimakonsortiet

Danske virksomheders muligheder frem mod COP15. Iver Høj Nielsen - Klimakonsortiet Danske virksomheders muligheder frem mod COP15 Iver Høj Nielsen - Klimakonsortiet Klimatopmøde i Danmark Kyoto-aftalen Københavnsaftale? FN s Klimakonference i Danmark Udfordring politisk og logistisk

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: Ref. nr. 23006 Navn naturvejleder: Den koordinerende naturvejleder for Fredensborg Kommune og Haver til Maver Navn naturvejleder: Stillingen og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010 [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Er du, dit personale og din butik rustet til fremtiden?

Er du, dit personale og din butik rustet til fremtiden? Er du, dit personale og din butik rustet til fremtiden? DETAILUDDANNELSE - HORSENS 2014 MODUL BESKRIVELSER FORMÅL: I en hård konkurrence situation er det nødvendigt konstant at fokusere på forretningens

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Avanceret 3D projektion

Avanceret 3D projektion Avanceret 3D projektion Deltagere/partnere: CAVI, Aarhus Universitet Aarhus Universitet Åbogade 34D 8200 Århus N Centerleder Kim Halskov, Afdelingsleder Morten Lervig, Telefon: 8924 9241 Mail: info@cavi.dk

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. oktober 2013 Magistratsafdelingen for Børn og Unge sender hermed Børn og Ungebyrådets indstilling om fælles ungeplatform, og Børn og Unges

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012 Børn og Unge har siden

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts

Læs mere

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015 FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! 1 Hvem kommer på værk&vækst? Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger den 27. marts 2008 i Aalborg

Referat fra generalforsamling i Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger den 27. marts 2008 i Aalborg Referat fra generalforsamling i Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger den 27. marts 2008 i Aalborg Deltagere: Fra bestyrelsen: Peder Vejsig Pedersen, Thorkild Green Jensen, Tøger Nis Thomsen og Torben

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Mennesker Succes Udvikling

Mennesker Succes Udvikling Mennesker Succes Udvikling CoastZone er teambuilding og teamudvikling i hele Danmark. Vi styrker relationerne i jeres team og viser jer vejen til nyt potentiale! »Mennesker med succes skaber udvikling«c

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår.

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. OPTAKT OVERORDNET Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. Min antagelse er at vi skal aflære for at genlære Vi skal opdrage og stimulere til det relationelle

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen!

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Dette katalog indeholder konkrete og lettilgængelige ideer til, hvordan I ude på datastuerne, bibliotekerne og andre it-undervisningssteder

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere