Distinktions mission. Review-essay. af Søren Damkjær. Krigens væsen Temanummeret om krig er nummer 5. Krigen som fænomen har været tabuise-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Distinktions mission. Review-essay. af Søren Damkjær. Krigens væsen Temanummeret om krig er nummer 5. Krigen som fænomen har været tabuise-"

Transkript

1 Review-essay af Søren Damkjær Distinktions mission Lad det være sagt fra begyndelsen. Tidsskriftet Distinktion er en velkommen nyskabelse i det danske og skandinaviske samfundsvidenskabelige miljø. Det kalder sig i undertitlen Tidsskrift for samfundsteori. I de første fem numre er den teoretiske vinkel udtalt, og der tones rent flag. Hvert nummer er helliget en teoretisk diskussion. Distinktion er kompromisløst dedikeret til en teoretisk og filosofisk samfundsanalyse og er foreløbigt udkommet med fem temanumre. Nummer 1 om Luhmanns samfundsteori, nummer 2 om Carl Schmitt og suverænitet, nummer 3 om Sundhed, 4 om Byen og nummer 5 om Krig. Tidsskriftets navn, Distinktion, refererer ikke til Bourdieus distinktionsbegreb, men til en primært Luhmann inspireret diskussion om samfundsteori. Luhmann er derfor ganske nærværende som inspirator for flere numre og bidrag. Luhmann vender jeg tilbage til. Men der er andre indfaldvinkler og teoretiske inspirationskilder. Som helhed er der dog tale om en Luhmann inspireret diskussion og en stærkt poststrukturalistisk indflydelse, der går igennem de fem numre. Formålet her er ikke at anmelde de enkelte artikler eller de enkelte temanumre. Mit formål er at opsummere tidsskriftets linie og mission og give min personlige vurdering. Længden af omtalen af de enkelte numre afspejler heller ikke nogen vurdering af deres vigtighed. Jeg har læst alle enkeltartikler og alle numre omhyggeligt og med stort udbytte og interesse. Hvad har man tidskrifter til? Til inspiration og udfordring. Som det vil fremgå, er jeg langt fra enig i alt. Det ville også være kedeligt. Distinktion optræder i en rodet tid for den samfundsvidenskabelige og filosofiske tanke. Der er mange teoretiske retninger: postmodernisme, systemteori, diskursanalyse, dekonstruktivisme, strukturationsteori for bare at nævne nogle af de aktuelle tilgange. Dertil kommer de humanistiske synspunkter på samfund og kultur. I Danmark er humanisterne løbet med kulturteorien. Der er ikke meget i Danmark, der minder om Cultural Studies i dansk samfundsteori. Men det betyder, at en række sociologiske spørgsmål er faldet ned mellem to stole. Distinktion samler dog nogle af disse diskussioner op. Så det er et tidsskrift med en mission. Dette fremgår af det redaktionelle forord i det første nummer, og det fremgår af G. Harstes artikel om samfundsteoriens rolle, også i første nummer. Denne artikel er Distinktions programerklæring. Distinktion placerer sig derfor i et univers af dansksprogede, samfundsfilosofiske, sociologiske og samfundsteoretiske tidsskrifter, der omfatter Politica, Grus, Politologiske Studier og Social Kritik samt humanistiske tidskrifter som Kritik. For ikke at glemme Dansk Sociologi. Som jeg ser det, er der tale om søstre og brødre i den danske samfundsvidenskabelige verden. Nu er der kommet en ny broder eller søster til flokken, nemlig Distinktion. Krigens væsen Temanummeret om krig er nummer 5. Krigen som fænomen har været tabuise- 109

2 ret i den nyere samfundsteori. Så det er flot, at Distinktion har viet et temanummer til krigen som sådan, dvs. til temaet krig uden omsvøb. Det er naturligvis stærkt inspireret af temaer som global terror og de nye asymmetriske krige, som de er blevet døbt. Det er derfor et aktuelt nummer, men også en indikator på, at aktualiteten er en flygtig størrelse, når man ser på truslen om en krig mod Irak. Heldigvis er der en teoretisk og analytisk substans i dette nummer om krig. Men det er også som om freds- og konfliktforskere og tør man sige krigsforskere, har travlt med at indhente det forsømte, dvs. gøre krigen til et tema i sin egen ret. Her er der et realpolitisk bidrag af P. Hirst, der er mere realpolitisk end det meste man læser inden for mere konventionel, international politik. Ophøret af den kolde krig har ført til en sær situation. Den politiske og militære verdensorden er totalt domineret af USA, som et post-imperialt imperium, hvor USA med sit totalt dominerende militærapparat fører krig i vekslende alliancer. Europa er splittet. Krigen som tema er ikke længere tabu eller en undtagelse i en ellers fredelig verden. Krigen er heller ikke længere låst fast som en ikke-mulighed under den kolde krig i kerneområderne mellem USA/Vesteuropa og Sovjetunionen. Krigen har fået nye muligheder og en stærkt nærværende realitet. Dette nummer om krig er stærkt præget af 11. september, men nummeret har ikke vision nok til at se, at tingene går meget hurtigere med en ny krig mod Irak under opsejling. Det er ikke forfatternes skyld. Det viser blot nødvendigheden af nytænkning. Her har jeg min tvivl om den krigs- og fredsessentialisme, der præger artiklerne. Dette temanummer er egentlig koncentreret om to former for essentialisme, med en indledende artikel af O. Wæver. Både Clausewitz og Sun Tzu forsøger at indkredse krigens væsen. For Clausewitz var det med de bekendte og alt for ofte citerede ord. Clausewitz som klassiker har to dogmer, der begge er dybt rationalistiske. Det første er politikkens primat over krigen. Det andet er krigen som et middel for politikken. Sun Tzus filosofiske betragtninger er set i lyset af mange hundrede års europæiske krige sympatiske. Men her er tale om en historisk virkelighed og tænkemåde, der er så fjern, at det skriger til himlen. En filosofisk essentialisme, der er baseret på en total anden historisk virkelighed, en anden samfundsorden og en anden militærteknologi. De to bidragydere er så at sige omdrejningspersoner i dette temanummer. Clausewitz skrev på baggrund af Napoleonskrigene, som han selv deltog i som feltherre. Men ser man på Napoleonskrigenes virkelighed synes jeg, som gammel slavist, ikke at tingene passer. Napoleons krig mod Rusland antog en selvstændig dynamik, der betød, at det russiske felttog kostede ni tidendedele af hans hær. Krigens institutionelle struktur og egendynamik gjorde og gør, at politikken og krigen indgår i en symbiose, hvorfor Clauzewitzs distinktioner mellem middel og mål ikke holder. Målet bliver et middel, og midlet bliver et mål. Der er simpelt hen en accellererende spiraldynamik i forholdet mellem krig og politik. Det undrer mig, at denne klassiske og simplistiske essentialisme stadig spiller så stor en rolle i krigens sociologi. Asymmetriske krige er de nye krige, hvis de overhovedet kan kaldes krige. Over for USA som altdominerende militær magt grupperer der sig nogle små militærapparater i Europa, Rusland og Kina. Hertil kommer Indien, Pakistan, Israel og den mest besynderlige militærstat: Nordkorea. I mellemrummet mellem disse politiske, militære og kulturelle ordener i den nye verdensorden opere- 110

3 rer forskellige terrorgrupperinger, der er i stand til at sætte verden på den anden ende og initiere en ny militær verdensorden, ja en ny verdensorden, der er helt ude af proportioner med disse terrorgrupperingers antal og styrke. Temanummeret om krig er inspireret af denne nye krigsvirkelighed og er tankevækkende, fordi det er mere aktuelt nu, end da artiklerne blev skrevet for lidt over et år siden. Tendensen i dette temanummer er således en dialog mellem International Politik, Freds- og Konfliktforskning og Militærforskning. Derfor er dette temanummer om krig præget af en fredelig diskussion mellem positioner, der for år tilbage var vildt uenige i værdier, teorier og tilgange. Måske er dette nummer om krig næsten for fredeligt. Krigen som sådan er blevet salonfähig i en akademisk diskussion. Men udviklingen i det internationale samfund går så hurtigt, at selv et temanummer fra sidste år er lidt gammelt. You have to run very fast to keep in the same place, som dronningen sagde i Lewis Carrols bog Through the Looking Glass. Måske rejser dette nummer flere spørgsmål end det besvarer. Rækker krigsteorierne til at forstå de store europæiske krige, den kolde krig og de nye krige? Krigen som sådan er aktuel, og mærkeligt nok er der kun i et enkelt bidrag i dette nummer en diskussion af fred. Den 20. marts 2003 er en ny golfkrig begyndt! Suverænitetens filosofi Dette nummer om Carl Schmitt og suverænitetsproblematikken, så filosofisk og abstrakt det er skrevet, er højaktuelt. Jeg savner dog, at redaktionen og de enkelte bidrag egentligt forsøger selv at påvise relevansen. Derom senere. Men alle spørgsmål om staten som institution, mellemstatslige og overstatslige former for suverænitet fører tilbage til suverænitetens begrundelse. Vi er tilbage ved hele den tidligt moderne og moderne stats- og retsteori. Det er ikke nogen tilfældighed, at Carl Schmitt er omdrejningspunkt for dette temanummer. Han optræder som djævelens advokat, en katolsk-konservativ kritiker af Weimarrepublikken, og senere med et forsvar for den nazistiske, permanente undtagelses- og terrorstat. Hvis det ikke er nok, optræder Schmitt også efter krigen som statsretslig inspirationskilde til den republikanske legitimitet. Hvad kan man forlange mere af djævelens advokat? Temanummeret samler sig således om Schmitt og Suverænitetsteorien. Suverænitet består i begrundelsen for en bestemt statsindretning og dens ultimative normative grundlag. Også dette nummer bryder, i en dansk sammenhæng, med nogle tabuer. Nummeret opsummerer glimrende mange af de forhold, der gjorde og gør Schmitt til en fascinerende retsfilosof. Men det er som om fascinationen løber af med det analytiske klarsyn. Schmitts retsteori om undtagelsestilstanden kan begrunde et hvilket som helt diktatorisk regime, hvad Schmitts egen biografi og teori viste under nazismen. Det er neo-hobbesianisme, med den forskel at Hobbes opfattelse af naturtilstand ikke tog udgangspunkt i stridende politiske fraktioner og partier, men i kropsligt svage individer, der afgav deres suverænitet til den store Leviathan. Snarere er der hos Schmitt tale om højst moderne ven- og fjendekrig som et ontologisk grundvilkår som suveræniteten. Her er der utvivlsomt en relation til Heidegger og andre kulturkonservative tyske filosoffer i 1920 erne. Og her ligger også grundlaget for den katastrofale fejlvurdering af Nazismen. Ser man på Schmitt, må man sige, at det tager mange årtier at oparbejde den tyske fortid. Schmitt fyldte åbenbart efter 111

4 1. verdenskrig så meget. Hans legitimation af Nazismen; hans rolle som retsteoretiker i skabelsen af Forbundsrepublikken; hans indflydelse på Franfurterskolens anti-liberalisme. I Schmitts tilfælde er det fatalt. Der er tale om en besynderlig krydsning af modernitet, reaktion og romantik, der ontologiserer politikken til en uforsonlig fjendtlighed. Så ret beset er det langt værre end Hobbes. Hobbes forståelse af naturtilstand er kun baseret på en social analogi til Newtons mekanik, altså sociale kropslige atomer i naturtilstanden, der støder sammen og derfor må afgive suverænitet til Leviathan. Schmitt er derfor ikke bare decisionist, som flere bidrag stædigt fastholder. Schmitt plæderer for politikkens fundamentalontologi. I den sammenhæng er både borgerrettigheder, statsret og international ret totalt underordnet ontologien. Og undtagelsestilstanden er så at sige det politiske Væsens konkrete fremtrædelsesform. Dermed bliver individets ret og alle former for ret kun epifænomener. At Schmitt opererer i opposition til retspositivismen viser med al tydelighed, at der kunne være brug for en ny bearbejdning af netop temaet om suverænitet. Demokratiets filosofi og menneskeretsdiskussionen har også sin oprindelse i naturretsfilosofien, dvs. Locke, delvist Rousseau og så Kant. Kun få retsfilosoffer vil i dag referere til naturretten i dens daværende former. Så demokratiets filosofi og rettighedsuniversalismen er en filosofi, der har glemt at forny sit eget grundlag. Hos Schmitt bliver Hobbes naturret omformet til en ontologisk ordenspolitik som argument for en konservativ eller endog fascistisk og quasi-religiøs Orden. At hans tanker kunne bruges i den unge Forbundsrepubliks forfatning og forfatningsbeskyttelse, viser kun det åndelige armod i demokratiets egen forståelse af suverænitet. Distinktion burde begrave sin fascination af en skæbnesvanger ontologisering af Hobbes hos Schmitt og forberede et nummer om demokrati. De forskellige bidrag bruger Schmitt til en dekonstruktion af retspositivismen. Det er da helt fint. Det var det Schmitt gjorde årtier før dekonstruktionsfilosofien blev opfundet. For Schmitt var det forholdsvist enkelt at dekonstruere den liberale retsorden i Weimarrepublikken. Der var tale om en uforsonlig konflikt mellem liberale, socialdemokratiske, kommunistiske og konservative partier. Og en uforsonlig nazistisk Folkelighedsontologi blandet med alskens pseudoreligiøst nonsens, og antisemitisme profiterede fra denne situation. Weimarrepublikken dekonstruerede ikke sig selv, men blev undermineret af ydre og indre politiske kriser. Her kunne Schmitts kyniske ontologi påvise alskens svagheder og håbløse kompromisser. Men Schmitts henvisning til politikkens primat og undtagelsestilstanden kunne og kan legitimere en hvilken som helst Leviathan, også Nazismen. Men det er ikke Hobbes Leviathan, det er en moderne kynisk Leviathan af helt anden karakter. Det er måske her den postmoderne og dekonstruktivistiske attitude kan sætte an, som der er stærke tendenser til i nummeret. Schmitts kynisk katolsk-konservative retsfilosofi mangler helt en henvisning til én eller anden form for universel begrundelse. Yderligere fører ontologisering af den ydre fjende til en ontologisering af statens og politikkens indre fjende. Politikkens ontologiske primat over rettens forskellige former fører til en dæmonisering af ydre og indre fjender. Disse fjender er ikke bare andre meninger, partier, grupperinger eller etniske kulturer, men essentielle og eksistentielle fjender. Det havde været passende, om Schmitt havde brugt sit intellekt på en bearbejdning af alle disse åbenlyse paradoksier i forholdet mellem stat og ret. 112

5 Derfor synes jeg, at bidragyderne til dette fremragende temanummer er alt for respektfulde over for Schmitt og den schmittske arv. Det undrer mig, at Frankfurterskolen i sine antiliberale attituder også var påvirket af Schmitt. Det skal åbenbart tage endnu, desværre 50 til 100 år, at gøre op med den form for retsfilosofi. Det er som om nutidens lidt forældede postmoderne attituder skal tage livtag med den form for romantisk ontologi, som Schmitt repræsenterer, som djævelens advokat, der dybest set vil vise, at Retten ikke eksisterer. Disse bidrag er fremragende som tankestof, men jeg synes jeg ikke, de tager de sidste skridt i refleksionen. Ikke desto mindre er alle disse refleksioner aktuelle; om universalisme, national og international retsorden og den kulturelle retsorden om multikulturalisme. Det er langt lettere at være Hobbes end Locke. Så jeg ser, som nævnt, frem til et temanummer om demokratiets filosofi. Det er som om Distinktions dekonstruktivistiske tendens ikke er i stand til at dekonstruere Schmitts ontologi. Det er jo ellers det, vi har postmodernisme og dekonstruktivisme til, hvis disse filosofier ikke forfalder til fascination af djævelens advokater og fjendskabets apologeter, in casu Schmitt. Luhmanns paradoksier Der er ingen tvivl om, at Niklas Luhmann er en central person for tidsskriftet. Selve titlen vidner om det. Og det første nummer er da også helliget Luhmann. Det er der naturligvis en række gode grunde til. Nu efter Luhmanns død rejser der sig en række spørgsmål om arven og arvtagerne efter Luhmann. Luhmann synes at dele samfundsteoretikere i tilhængere og modstandere. Det er faktisk helt i Luhmanns ånd. Der er en uforsonlig forskel i receptionen af Luhmann på det filosofiske og teoretiske plan. Luhmanns grænseløse produktion inviterer til distinktioner. Så dette temanummer er et velkomment bidrag. Når det er sagt, rejser det naturligvis en række spørgsmål i forhold til Luhmanns samfundsteori og som nævnt forvaltningen af hans arv. Bidragyderne er, så vidt jeg kan se, alle inspireret af Luhmann. De følger langtfra Luhmann hele vejen, hvis man overhovedet kan det, selvom der er en tendens til reproduktion og repetition hos Luhmanns tilhængere, især i Tyskland. Der er ingen forfattere, der egentlig forholder sig til den grundlæggende problematik hos Luhmann, dvs. forvandlingen fra en fænomenologisk analyse af mening til en systemteori og senere til en autopoetisk systemteori. Men disse forhold giver anledning til en række paradokser i Luhmanns samfundsteori. Hos Luhmann forkastes traditionel handlingsteori til fordel for en kommunikationsteori og en systemteori, der synes at være et radikalt opgør med andre former for sociologi og teorier om social mening og betydning. Men dette opgør fører også til en form for paradokser i selve grundlaget for teorien og for anvendelsen af teorien. Det er som om alt allerede er sagt og skrevet af Luhmann. Luhmann er en slags moderne Hegelianer, han mangler bare Verdensånden, der så fortaber sig i utallige systemer og betragterpositioner. Det er nok her fascinationen af Luhmann findes. Han lovede, efter marxismens død og efter Habermas vidtløftigheder i forholdet mellem rekonstruktion og diskursetik, et grundlag for samfundsteorien. Men var og er det et grundlag? Hvad stiller man op med Luhmanns bevidste paradoksi? Nils Mortensens artikel fremviser det. Temaet er netop det paradoksale hos Luhmann i en diskussion af det moderne individs paradokser. Men for at løse problemet inddrager Mortensen en hel ræk- 113

6 ke andre synspunkter fra den klassiske og neoklassiske sociologi. Luhmanns egensindighed vikler, så vidt jeg kan se, ham ind i en række problemer, der netop afsløres i paradoksaliteten. At ville afregne handlingsteorien til fordel for en kommunikationsteori fører til et paradoks omkring den handlende aktør. Hvis individet kun er en systemisk friktion, hvordan kan det så handle? Det er Mortensens paradoks i denne interessante artikel. Det fremgår også af det glimrende interview med Stichweh. Men paradoksproblemet er jo ikke løst med en henvisning til empiriske studier. På en måde er Luhmanns teori for kategorisk og formel: Den har næsten sagt alt på forhånd. På den anden side er den præget af en ubestemthed, der finder sit yderste udtryk i paradoksaliteten. Den samme blanding af kategorial skråsikkerhed og paradoksal ubestemthed ses også i Thyssens artikel om sporten. Som jeg ser det, må en konsekvent luhmannsk analyse af sporten være resultatet som medium og ikke kroppen. Resultatet kan naturligvis vurderes forskelligt af forskellige iagttagere, men i en systembetragtning af et turneringssystem er koden vind og tab, og resultatet er mediet. Sportssociologer, der har fulgt Luhmann, altså tyskeren K.H. Bette, har set sportens system som svagt, fordi det er kropsbaseret, og fordi sportens medium er kroppen. Men kroppen er ikke mediet i sporten. Det henviser til nogle ganske fundamentale problemer hos Luhmann. Fordi Luhmanns teori er totalt kropsløs, kan han ikke medtænke kroppen og forholdet mellem krop og sport. Kroppen bliver og forbliver i det meste socialteori kun en mere eller mindre plastisk masse. Der synes at være en vis vilkårlighed i de afgrænsninger af systemer, subsystemer og dermed friktioner, der optræder. Dette er en vilkårlighed, der ligger i lokaliseringen af iagttagere, også den meta-iagttager, der udgør den sociologiske iagttager eller for den sags skyld den, som iagttager Luhmanns systemteori. Dette afslører nogle ganske fundamentale problemer i Luhmanns tilgang. Den systemteoretiske tilgang afkoples helt fra den fænomenologiske meningsanalyse. Derefter optræder der kommunikationsystemer med deres binære rationaliteter. Handling og kropslig handling bandlyses. Endeligt forefindes subjektet kun som friktion mellem systemer og subsystemer. Luhmann fascinerer ved sin radikalitet, men skuffer når programmet skal indløses. Luhmann har ligesom Hegel sagt alt på forhånd, men har alligevel ikke sagt noget særligt præcist. Sundhedens konstruktion Nummeret om sundhed har også en kompromisløs teoretisk orientering. Der er efterhånden mange samfundsvidenskabelige og filosofiske bidrag til spørgsmålet om sundhed. Så man må spørge sig selv, om dette nummer tilføjer noget substantielt nyt eller nogle nye synsvinkler. Det er Foucault, der spøger, og det er en foucaultsk poststrukturalisme, der er den gennemgående tankegang. Biopolitikken er omdrejningspunktet med Nikolas Roses artikel, der kommer lige efter en oversættelse af Foucault. Roses artikel er stærkt poststrukturalistisk og følger i det store og hele det poststrukturalistiske program, der nu synes at være almen viden i humanistiske og sociologiske sundhedsdiskussioner. Tilføjes der noget nyt? Efter min mening ikke meget. Den poststrukturalistiske kropsdiskussion bygger på en indskrifts- og konstruktionstankegang, uanset om den handler om sundhed eller køn. At Rose kommer med en pladoyer for det somatiske individs ret til at eksperimentere med sin egen kropslighed, afspejler sådan set kun Foucaults pendling mellem total de- 114

7 konstruktion af krop og subjekt og en anarkistisk og romantisk henvisning til selvsamme krop og i hans senfilosofi til selvteknikker. Når det er sagt, findes der indsigtsfulde artikler, blandt andet om forholdet mellem depression og samfund. Jeg hæfter mig ved, at forfatterne, Petersen og Willig, introducerer nogle franske forfattere. Der er meget fransk filosofi, samfundsteori og konkrete analyser, der aldrig når ud over det franske intellektuelle miljø desværre. Derudover er der i nummeret en række artikler, som diskuterer sundhedsproblematikkens forskellige aspekter: biopolitik, sundhedspolitik og sundhed og risiko. Jeg ser, at dette temanummer har en vis linie, og at den afsluttende artikel af Hviid Jacobsen om socialkonstruktivismen på en måde tematiserer sundhedsdiskussionen uden rigtigt at tage stilling desværre. Sundhedsteorien må tage mod til sig og indse, at sundhed handler om normativitet i forholdet mellem det enkelte subjekt, den sociale struktur og kulturelle betydninger. Men poststrukturalismen har på forhånd afskibet enhver diskussion af normativitet, ligesom så mange andre af de sidste årtiers socialfilosofi og socialteori. Byens filosoffer Der er efterhånden også en mængde bidrag til byen fra alle mulige synsvinkler. Ikke bare gammeldags bysociologi og byplanlægning, men om by og krop, byen som det postmoderne yndede romantiske objekt, hvor det postmoderne in-divid eller divid spejler sig i sig selv, de andre og i byens rum og tid. Kan dette nummer tilføje noget nyt til alle de tilgange, der kredser om urbaniteten som fluer om en sukkermad? Nummeret om byen minder i sin tilgang om de øvrige numre i Distinktion. Også her er der tale om urbanitetsteori og urbanitetsfilosofi på et højt niveau, somme tider måske for højt. Isins Heidegger-inspirerede tilgang skyder efter min mening over målet. Hvorfor kan englændere og amerikanere efterhånden ikke skrive om noget som helst uden tunge referencer til Lacan, Heidegger og Derrida? Det er ved at være trættende. Ellers er der teoretisk tunge, men gode artikler om byens rum og tid. Det er som om frontlinien i den anglo-amerikanske samfundsteori ikke vil vedkende sig sin egen fortid, men absolut skal føre sig frem med kontinentalfilosofiske falbelader fra Heidegger til Deleuze og Lacan. Derom senere. Jeg vil ikke anklage de danske bidragydere for absolut at falde for den efterhånden slidte postmoderne og poststrukturalistiske internationalisme, men hvad med lidt mere frihed i forhold til inspirationen? Der er for eksempel en spændende artikel af Diken og Bagge Laustsen om Agambens filosofi om det nøgne menneske, en slags transponering af naturrettens grundlag til koncentrationslejrens virkelighed som udgangspunkt for al socialitet. Her trækker forfatterne på en udbredt del af det postmoderne og poststrukturalistiske forfatterleksikon. Det er en god artikel, der ville være fremragende, hvis forfatterne ville udvise mere selvstændighed. Vurdering Et tidsskrift som Distinktion har i den danskog skandinavisksprogede diskussion en mission. Redaktionen har udsondret en række temaer, og der er en form for linie i den teoretiske tilgang, som redaktionen har valgt. Andre dansksprogede tidskrifter leverer de samme temaer, så det distinkte ved Distinktion må ligge i tidsskriftets linie. Der er en rimelig ensartethed i de enkelte temanumre, mere end man ofte ser. Og der er helt klart en linie i tidsskriftets filosofiske og teoretiske retning. Det skulle fremgå af det, jeg allerede har skrevet. 115

8 Skal man sammenfatte tendensen i Distinktion bygger den på tre søjler, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende. Der er en gennemgående inspiration fra Luhmann. Der er en stærk inspiration fra poststrukturalismen. Og der er en, efter min mening, voldsom fascination af Schmitt; det, der ikke kan kaldes andet end en ontologisk neo-hobbessianisme. Jeg synes, at Distinktion har lagt op til at forpligte sig på en vurdering af arven fra Luhmann, især hans paradoksier. Jeg synes også, at de har en forpligtelse til at fortsætte en kritisk vurdering af poststrukturalismen. Især nummeret om Byen er stærkt poststrukturalistisk. Schmitt fascinerer åbenbart voldsomt i de kredse, der står bag Distinktion, og naturligvis også internationalt. Men er der egentlig nogen grund til den fascination? Neo-hobbesianisme er ikke så voldsomt interessant. Hvad er undtagelsestilstanden hos Schmitt andet end alles krig mod alle i et ontologisk forhold mellem fjende og fjende, det være sig indre fjender eller ydre fjender. Det er naturligvis derfor, at denne politikteori har fascineret både venstre- og højreteoretikere. Især fordi retten, et i de kredse udskældt fænomen, har prætentioner om en form for universalisme. Det gælder især demokratiske retsstater og ideer om et internationalt retssystem. Men retten har et krav på selvstændighed mellem staten, i staten, og imellem mig og de andre. Retten har en prætention om universalisme. Det er jo et brisant spørgsmål i dag med alle mulige diskussioner af menneskerettigheder, plurikulturalisme og multikulturalisme. Her kan Schmitts fjende-ontologi ikke bruges til noget, andet end som et eksempel på en retsfilosofisk blindgyde, der kun fascinerer over for en velmenende, men impotent og forældet retspositivisme. Vi har nu haft poststrukturalisme i 25 år og Luhmanns systemteori endnu længere, selvom Habermas så at sige overskyggede Luhmann, og selvom Habermas selv blev mere og mere systemteoretisk. Da Distinktions linie er så påvirket af poststrukturalisme og Luhmann, ser jeg frem til en diskussion om forholdet mellem de to positioner. De deler synspunkter på en række områder og er alligevel meget forskellige. Hvorfor nu et nyt dansksproget teoretisk tidsskrift? Vi har jo Dansk Sociologi, Politica samt en række humanistiske tidsskrifter og filosofiske tidsskrifter. Det er en god idé. Jeg lever i en naturvidenskabelig verden, hvor det eneste, der tæller, er engelsksprogede reviewede tidsskrifter med tællesystemer og impactmålinger. Denne model er desværre blevet stillet op som en norm for humaniora og samfundsvidenskab, selvom hverken humanister eller sociologer forstår det naturvidenskabelige system, i hvert fald ikke til bunds. Og forskningsbureaukratierne forstår overhovedet ikke diskrepansen mellem de to systemer, hverken på dansk eller EU-plan. Der er brug for danske tidsskrifter og også Distinktion med den linie, det har lagt. Tidsskriftet vil bringe klarhed i den danske samfundsvidenskabelige debat i en situation, som er præget af vild filosofisk og teoretisk forvirring. Der er en teoriimport fra udlandet til dansk samfundsvidenskab og humaniora. Somme tider kommer fransk tankegods via en angloamerikansk grød af Derrida, Foucault, Lacan og et yderst selektivt udvalg af fransk samfundsteori. Desværre er dansk samfundsteori afhængig af mere eller mindre dårlige engelske oversættelser fra fransk. Eller i værste fald den nævnte poststrukturalistiske grød. Så Distinktion er ikke blot et supplement til andre samfundsvidenskabelige tidsskrifter. Det har en distinkt profil. Der er oversættelser fra tysk, der er en diskussion af franske sociolger, der er værkstedssamtaler med 116

9 centrale personer. De første numre har været temanumre med en vis indre konsistens. Kan det fortsætte? Kan Distinktion fortsætte den linie, der ligger i de første fem numre? Det, jeg savner i de første fem numre, har jeg da forhåbninger om vil dukke op i de senere numre. Litteratur Distinktion. Tidsskrift for Samfundsteori. Numrene 1-5: 1. Luhmanns samfundsteori. Århus Carl Schmitt og suverænitetsproblematikken. Århus I sundhedens navn. Århus Byen. Århus Krig. Århus Søren Damkjær 117

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Jürgen Habermas 1. Intellektuel profil, indledning 2. Baggrund, væsentligste bidrag 3. Teorien om kommunikativ handlen, system og livsverden 4. Politisk teori, demokratiteori 5. Intellektuelt politisk

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI Henrik Jøker Bjerre og Carsten Bagge Laustsen DEN NYTTIGE IDIOT En introduktion til Slavoj Žižeks samfundsteori

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Konkurrence tatens pædagogik

Konkurrence tatens pædagogik Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget.

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget. Forord Kære læser! Har du kunder? Ønsker du at beholde dem? Hvis du svarer ja, så er denne bog ikke et tilbud den er et påbud. Mennesker ved mere om krig end om fred. Derfor er der gennem årtier skrevet

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show TERROR OGFILM redigeret Af CArsten BAgge laustsen og kasper VAnDBorg rasmussen AArHus

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

ETIK UDEN MORAL. Det gode menneske i det postmoderne samfund. Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet

ETIK UDEN MORAL. Det gode menneske i det postmoderne samfund. Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet ETIK Ole Bjerg UDEN MORAL Det gode menneske i det postmoderne samfund Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet 2010 3 etik-u-moral_sats.indd 3 01-12-2009 11:32:16 4 etik-u-moral_sats.indd 4 01-12-2009

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere