Distinktions mission. Review-essay. af Søren Damkjær. Krigens væsen Temanummeret om krig er nummer 5. Krigen som fænomen har været tabuise-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Distinktions mission. Review-essay. af Søren Damkjær. Krigens væsen Temanummeret om krig er nummer 5. Krigen som fænomen har været tabuise-"

Transkript

1 Review-essay af Søren Damkjær Distinktions mission Lad det være sagt fra begyndelsen. Tidsskriftet Distinktion er en velkommen nyskabelse i det danske og skandinaviske samfundsvidenskabelige miljø. Det kalder sig i undertitlen Tidsskrift for samfundsteori. I de første fem numre er den teoretiske vinkel udtalt, og der tones rent flag. Hvert nummer er helliget en teoretisk diskussion. Distinktion er kompromisløst dedikeret til en teoretisk og filosofisk samfundsanalyse og er foreløbigt udkommet med fem temanumre. Nummer 1 om Luhmanns samfundsteori, nummer 2 om Carl Schmitt og suverænitet, nummer 3 om Sundhed, 4 om Byen og nummer 5 om Krig. Tidsskriftets navn, Distinktion, refererer ikke til Bourdieus distinktionsbegreb, men til en primært Luhmann inspireret diskussion om samfundsteori. Luhmann er derfor ganske nærværende som inspirator for flere numre og bidrag. Luhmann vender jeg tilbage til. Men der er andre indfaldvinkler og teoretiske inspirationskilder. Som helhed er der dog tale om en Luhmann inspireret diskussion og en stærkt poststrukturalistisk indflydelse, der går igennem de fem numre. Formålet her er ikke at anmelde de enkelte artikler eller de enkelte temanumre. Mit formål er at opsummere tidsskriftets linie og mission og give min personlige vurdering. Længden af omtalen af de enkelte numre afspejler heller ikke nogen vurdering af deres vigtighed. Jeg har læst alle enkeltartikler og alle numre omhyggeligt og med stort udbytte og interesse. Hvad har man tidskrifter til? Til inspiration og udfordring. Som det vil fremgå, er jeg langt fra enig i alt. Det ville også være kedeligt. Distinktion optræder i en rodet tid for den samfundsvidenskabelige og filosofiske tanke. Der er mange teoretiske retninger: postmodernisme, systemteori, diskursanalyse, dekonstruktivisme, strukturationsteori for bare at nævne nogle af de aktuelle tilgange. Dertil kommer de humanistiske synspunkter på samfund og kultur. I Danmark er humanisterne løbet med kulturteorien. Der er ikke meget i Danmark, der minder om Cultural Studies i dansk samfundsteori. Men det betyder, at en række sociologiske spørgsmål er faldet ned mellem to stole. Distinktion samler dog nogle af disse diskussioner op. Så det er et tidsskrift med en mission. Dette fremgår af det redaktionelle forord i det første nummer, og det fremgår af G. Harstes artikel om samfundsteoriens rolle, også i første nummer. Denne artikel er Distinktions programerklæring. Distinktion placerer sig derfor i et univers af dansksprogede, samfundsfilosofiske, sociologiske og samfundsteoretiske tidsskrifter, der omfatter Politica, Grus, Politologiske Studier og Social Kritik samt humanistiske tidskrifter som Kritik. For ikke at glemme Dansk Sociologi. Som jeg ser det, er der tale om søstre og brødre i den danske samfundsvidenskabelige verden. Nu er der kommet en ny broder eller søster til flokken, nemlig Distinktion. Krigens væsen Temanummeret om krig er nummer 5. Krigen som fænomen har været tabuise- 109

2 ret i den nyere samfundsteori. Så det er flot, at Distinktion har viet et temanummer til krigen som sådan, dvs. til temaet krig uden omsvøb. Det er naturligvis stærkt inspireret af temaer som global terror og de nye asymmetriske krige, som de er blevet døbt. Det er derfor et aktuelt nummer, men også en indikator på, at aktualiteten er en flygtig størrelse, når man ser på truslen om en krig mod Irak. Heldigvis er der en teoretisk og analytisk substans i dette nummer om krig. Men det er også som om freds- og konfliktforskere og tør man sige krigsforskere, har travlt med at indhente det forsømte, dvs. gøre krigen til et tema i sin egen ret. Her er der et realpolitisk bidrag af P. Hirst, der er mere realpolitisk end det meste man læser inden for mere konventionel, international politik. Ophøret af den kolde krig har ført til en sær situation. Den politiske og militære verdensorden er totalt domineret af USA, som et post-imperialt imperium, hvor USA med sit totalt dominerende militærapparat fører krig i vekslende alliancer. Europa er splittet. Krigen som tema er ikke længere tabu eller en undtagelse i en ellers fredelig verden. Krigen er heller ikke længere låst fast som en ikke-mulighed under den kolde krig i kerneområderne mellem USA/Vesteuropa og Sovjetunionen. Krigen har fået nye muligheder og en stærkt nærværende realitet. Dette nummer om krig er stærkt præget af 11. september, men nummeret har ikke vision nok til at se, at tingene går meget hurtigere med en ny krig mod Irak under opsejling. Det er ikke forfatternes skyld. Det viser blot nødvendigheden af nytænkning. Her har jeg min tvivl om den krigs- og fredsessentialisme, der præger artiklerne. Dette temanummer er egentlig koncentreret om to former for essentialisme, med en indledende artikel af O. Wæver. Både Clausewitz og Sun Tzu forsøger at indkredse krigens væsen. For Clausewitz var det med de bekendte og alt for ofte citerede ord. Clausewitz som klassiker har to dogmer, der begge er dybt rationalistiske. Det første er politikkens primat over krigen. Det andet er krigen som et middel for politikken. Sun Tzus filosofiske betragtninger er set i lyset af mange hundrede års europæiske krige sympatiske. Men her er tale om en historisk virkelighed og tænkemåde, der er så fjern, at det skriger til himlen. En filosofisk essentialisme, der er baseret på en total anden historisk virkelighed, en anden samfundsorden og en anden militærteknologi. De to bidragydere er så at sige omdrejningspersoner i dette temanummer. Clausewitz skrev på baggrund af Napoleonskrigene, som han selv deltog i som feltherre. Men ser man på Napoleonskrigenes virkelighed synes jeg, som gammel slavist, ikke at tingene passer. Napoleons krig mod Rusland antog en selvstændig dynamik, der betød, at det russiske felttog kostede ni tidendedele af hans hær. Krigens institutionelle struktur og egendynamik gjorde og gør, at politikken og krigen indgår i en symbiose, hvorfor Clauzewitzs distinktioner mellem middel og mål ikke holder. Målet bliver et middel, og midlet bliver et mål. Der er simpelt hen en accellererende spiraldynamik i forholdet mellem krig og politik. Det undrer mig, at denne klassiske og simplistiske essentialisme stadig spiller så stor en rolle i krigens sociologi. Asymmetriske krige er de nye krige, hvis de overhovedet kan kaldes krige. Over for USA som altdominerende militær magt grupperer der sig nogle små militærapparater i Europa, Rusland og Kina. Hertil kommer Indien, Pakistan, Israel og den mest besynderlige militærstat: Nordkorea. I mellemrummet mellem disse politiske, militære og kulturelle ordener i den nye verdensorden opere- 110

3 rer forskellige terrorgrupperinger, der er i stand til at sætte verden på den anden ende og initiere en ny militær verdensorden, ja en ny verdensorden, der er helt ude af proportioner med disse terrorgrupperingers antal og styrke. Temanummeret om krig er inspireret af denne nye krigsvirkelighed og er tankevækkende, fordi det er mere aktuelt nu, end da artiklerne blev skrevet for lidt over et år siden. Tendensen i dette temanummer er således en dialog mellem International Politik, Freds- og Konfliktforskning og Militærforskning. Derfor er dette temanummer om krig præget af en fredelig diskussion mellem positioner, der for år tilbage var vildt uenige i værdier, teorier og tilgange. Måske er dette nummer om krig næsten for fredeligt. Krigen som sådan er blevet salonfähig i en akademisk diskussion. Men udviklingen i det internationale samfund går så hurtigt, at selv et temanummer fra sidste år er lidt gammelt. You have to run very fast to keep in the same place, som dronningen sagde i Lewis Carrols bog Through the Looking Glass. Måske rejser dette nummer flere spørgsmål end det besvarer. Rækker krigsteorierne til at forstå de store europæiske krige, den kolde krig og de nye krige? Krigen som sådan er aktuel, og mærkeligt nok er der kun i et enkelt bidrag i dette nummer en diskussion af fred. Den 20. marts 2003 er en ny golfkrig begyndt! Suverænitetens filosofi Dette nummer om Carl Schmitt og suverænitetsproblematikken, så filosofisk og abstrakt det er skrevet, er højaktuelt. Jeg savner dog, at redaktionen og de enkelte bidrag egentligt forsøger selv at påvise relevansen. Derom senere. Men alle spørgsmål om staten som institution, mellemstatslige og overstatslige former for suverænitet fører tilbage til suverænitetens begrundelse. Vi er tilbage ved hele den tidligt moderne og moderne stats- og retsteori. Det er ikke nogen tilfældighed, at Carl Schmitt er omdrejningspunkt for dette temanummer. Han optræder som djævelens advokat, en katolsk-konservativ kritiker af Weimarrepublikken, og senere med et forsvar for den nazistiske, permanente undtagelses- og terrorstat. Hvis det ikke er nok, optræder Schmitt også efter krigen som statsretslig inspirationskilde til den republikanske legitimitet. Hvad kan man forlange mere af djævelens advokat? Temanummeret samler sig således om Schmitt og Suverænitetsteorien. Suverænitet består i begrundelsen for en bestemt statsindretning og dens ultimative normative grundlag. Også dette nummer bryder, i en dansk sammenhæng, med nogle tabuer. Nummeret opsummerer glimrende mange af de forhold, der gjorde og gør Schmitt til en fascinerende retsfilosof. Men det er som om fascinationen løber af med det analytiske klarsyn. Schmitts retsteori om undtagelsestilstanden kan begrunde et hvilket som helt diktatorisk regime, hvad Schmitts egen biografi og teori viste under nazismen. Det er neo-hobbesianisme, med den forskel at Hobbes opfattelse af naturtilstand ikke tog udgangspunkt i stridende politiske fraktioner og partier, men i kropsligt svage individer, der afgav deres suverænitet til den store Leviathan. Snarere er der hos Schmitt tale om højst moderne ven- og fjendekrig som et ontologisk grundvilkår som suveræniteten. Her er der utvivlsomt en relation til Heidegger og andre kulturkonservative tyske filosoffer i 1920 erne. Og her ligger også grundlaget for den katastrofale fejlvurdering af Nazismen. Ser man på Schmitt, må man sige, at det tager mange årtier at oparbejde den tyske fortid. Schmitt fyldte åbenbart efter 111

4 1. verdenskrig så meget. Hans legitimation af Nazismen; hans rolle som retsteoretiker i skabelsen af Forbundsrepublikken; hans indflydelse på Franfurterskolens anti-liberalisme. I Schmitts tilfælde er det fatalt. Der er tale om en besynderlig krydsning af modernitet, reaktion og romantik, der ontologiserer politikken til en uforsonlig fjendtlighed. Så ret beset er det langt værre end Hobbes. Hobbes forståelse af naturtilstand er kun baseret på en social analogi til Newtons mekanik, altså sociale kropslige atomer i naturtilstanden, der støder sammen og derfor må afgive suverænitet til Leviathan. Schmitt er derfor ikke bare decisionist, som flere bidrag stædigt fastholder. Schmitt plæderer for politikkens fundamentalontologi. I den sammenhæng er både borgerrettigheder, statsret og international ret totalt underordnet ontologien. Og undtagelsestilstanden er så at sige det politiske Væsens konkrete fremtrædelsesform. Dermed bliver individets ret og alle former for ret kun epifænomener. At Schmitt opererer i opposition til retspositivismen viser med al tydelighed, at der kunne være brug for en ny bearbejdning af netop temaet om suverænitet. Demokratiets filosofi og menneskeretsdiskussionen har også sin oprindelse i naturretsfilosofien, dvs. Locke, delvist Rousseau og så Kant. Kun få retsfilosoffer vil i dag referere til naturretten i dens daværende former. Så demokratiets filosofi og rettighedsuniversalismen er en filosofi, der har glemt at forny sit eget grundlag. Hos Schmitt bliver Hobbes naturret omformet til en ontologisk ordenspolitik som argument for en konservativ eller endog fascistisk og quasi-religiøs Orden. At hans tanker kunne bruges i den unge Forbundsrepubliks forfatning og forfatningsbeskyttelse, viser kun det åndelige armod i demokratiets egen forståelse af suverænitet. Distinktion burde begrave sin fascination af en skæbnesvanger ontologisering af Hobbes hos Schmitt og forberede et nummer om demokrati. De forskellige bidrag bruger Schmitt til en dekonstruktion af retspositivismen. Det er da helt fint. Det var det Schmitt gjorde årtier før dekonstruktionsfilosofien blev opfundet. For Schmitt var det forholdsvist enkelt at dekonstruere den liberale retsorden i Weimarrepublikken. Der var tale om en uforsonlig konflikt mellem liberale, socialdemokratiske, kommunistiske og konservative partier. Og en uforsonlig nazistisk Folkelighedsontologi blandet med alskens pseudoreligiøst nonsens, og antisemitisme profiterede fra denne situation. Weimarrepublikken dekonstruerede ikke sig selv, men blev undermineret af ydre og indre politiske kriser. Her kunne Schmitts kyniske ontologi påvise alskens svagheder og håbløse kompromisser. Men Schmitts henvisning til politikkens primat og undtagelsestilstanden kunne og kan legitimere en hvilken som helst Leviathan, også Nazismen. Men det er ikke Hobbes Leviathan, det er en moderne kynisk Leviathan af helt anden karakter. Det er måske her den postmoderne og dekonstruktivistiske attitude kan sætte an, som der er stærke tendenser til i nummeret. Schmitts kynisk katolsk-konservative retsfilosofi mangler helt en henvisning til én eller anden form for universel begrundelse. Yderligere fører ontologisering af den ydre fjende til en ontologisering af statens og politikkens indre fjende. Politikkens ontologiske primat over rettens forskellige former fører til en dæmonisering af ydre og indre fjender. Disse fjender er ikke bare andre meninger, partier, grupperinger eller etniske kulturer, men essentielle og eksistentielle fjender. Det havde været passende, om Schmitt havde brugt sit intellekt på en bearbejdning af alle disse åbenlyse paradoksier i forholdet mellem stat og ret. 112

5 Derfor synes jeg, at bidragyderne til dette fremragende temanummer er alt for respektfulde over for Schmitt og den schmittske arv. Det undrer mig, at Frankfurterskolen i sine antiliberale attituder også var påvirket af Schmitt. Det skal åbenbart tage endnu, desværre 50 til 100 år, at gøre op med den form for retsfilosofi. Det er som om nutidens lidt forældede postmoderne attituder skal tage livtag med den form for romantisk ontologi, som Schmitt repræsenterer, som djævelens advokat, der dybest set vil vise, at Retten ikke eksisterer. Disse bidrag er fremragende som tankestof, men jeg synes jeg ikke, de tager de sidste skridt i refleksionen. Ikke desto mindre er alle disse refleksioner aktuelle; om universalisme, national og international retsorden og den kulturelle retsorden om multikulturalisme. Det er langt lettere at være Hobbes end Locke. Så jeg ser, som nævnt, frem til et temanummer om demokratiets filosofi. Det er som om Distinktions dekonstruktivistiske tendens ikke er i stand til at dekonstruere Schmitts ontologi. Det er jo ellers det, vi har postmodernisme og dekonstruktivisme til, hvis disse filosofier ikke forfalder til fascination af djævelens advokater og fjendskabets apologeter, in casu Schmitt. Luhmanns paradoksier Der er ingen tvivl om, at Niklas Luhmann er en central person for tidsskriftet. Selve titlen vidner om det. Og det første nummer er da også helliget Luhmann. Det er der naturligvis en række gode grunde til. Nu efter Luhmanns død rejser der sig en række spørgsmål om arven og arvtagerne efter Luhmann. Luhmann synes at dele samfundsteoretikere i tilhængere og modstandere. Det er faktisk helt i Luhmanns ånd. Der er en uforsonlig forskel i receptionen af Luhmann på det filosofiske og teoretiske plan. Luhmanns grænseløse produktion inviterer til distinktioner. Så dette temanummer er et velkomment bidrag. Når det er sagt, rejser det naturligvis en række spørgsmål i forhold til Luhmanns samfundsteori og som nævnt forvaltningen af hans arv. Bidragyderne er, så vidt jeg kan se, alle inspireret af Luhmann. De følger langtfra Luhmann hele vejen, hvis man overhovedet kan det, selvom der er en tendens til reproduktion og repetition hos Luhmanns tilhængere, især i Tyskland. Der er ingen forfattere, der egentlig forholder sig til den grundlæggende problematik hos Luhmann, dvs. forvandlingen fra en fænomenologisk analyse af mening til en systemteori og senere til en autopoetisk systemteori. Men disse forhold giver anledning til en række paradokser i Luhmanns samfundsteori. Hos Luhmann forkastes traditionel handlingsteori til fordel for en kommunikationsteori og en systemteori, der synes at være et radikalt opgør med andre former for sociologi og teorier om social mening og betydning. Men dette opgør fører også til en form for paradokser i selve grundlaget for teorien og for anvendelsen af teorien. Det er som om alt allerede er sagt og skrevet af Luhmann. Luhmann er en slags moderne Hegelianer, han mangler bare Verdensånden, der så fortaber sig i utallige systemer og betragterpositioner. Det er nok her fascinationen af Luhmann findes. Han lovede, efter marxismens død og efter Habermas vidtløftigheder i forholdet mellem rekonstruktion og diskursetik, et grundlag for samfundsteorien. Men var og er det et grundlag? Hvad stiller man op med Luhmanns bevidste paradoksi? Nils Mortensens artikel fremviser det. Temaet er netop det paradoksale hos Luhmann i en diskussion af det moderne individs paradokser. Men for at løse problemet inddrager Mortensen en hel ræk- 113

6 ke andre synspunkter fra den klassiske og neoklassiske sociologi. Luhmanns egensindighed vikler, så vidt jeg kan se, ham ind i en række problemer, der netop afsløres i paradoksaliteten. At ville afregne handlingsteorien til fordel for en kommunikationsteori fører til et paradoks omkring den handlende aktør. Hvis individet kun er en systemisk friktion, hvordan kan det så handle? Det er Mortensens paradoks i denne interessante artikel. Det fremgår også af det glimrende interview med Stichweh. Men paradoksproblemet er jo ikke løst med en henvisning til empiriske studier. På en måde er Luhmanns teori for kategorisk og formel: Den har næsten sagt alt på forhånd. På den anden side er den præget af en ubestemthed, der finder sit yderste udtryk i paradoksaliteten. Den samme blanding af kategorial skråsikkerhed og paradoksal ubestemthed ses også i Thyssens artikel om sporten. Som jeg ser det, må en konsekvent luhmannsk analyse af sporten være resultatet som medium og ikke kroppen. Resultatet kan naturligvis vurderes forskelligt af forskellige iagttagere, men i en systembetragtning af et turneringssystem er koden vind og tab, og resultatet er mediet. Sportssociologer, der har fulgt Luhmann, altså tyskeren K.H. Bette, har set sportens system som svagt, fordi det er kropsbaseret, og fordi sportens medium er kroppen. Men kroppen er ikke mediet i sporten. Det henviser til nogle ganske fundamentale problemer hos Luhmann. Fordi Luhmanns teori er totalt kropsløs, kan han ikke medtænke kroppen og forholdet mellem krop og sport. Kroppen bliver og forbliver i det meste socialteori kun en mere eller mindre plastisk masse. Der synes at være en vis vilkårlighed i de afgrænsninger af systemer, subsystemer og dermed friktioner, der optræder. Dette er en vilkårlighed, der ligger i lokaliseringen af iagttagere, også den meta-iagttager, der udgør den sociologiske iagttager eller for den sags skyld den, som iagttager Luhmanns systemteori. Dette afslører nogle ganske fundamentale problemer i Luhmanns tilgang. Den systemteoretiske tilgang afkoples helt fra den fænomenologiske meningsanalyse. Derefter optræder der kommunikationsystemer med deres binære rationaliteter. Handling og kropslig handling bandlyses. Endeligt forefindes subjektet kun som friktion mellem systemer og subsystemer. Luhmann fascinerer ved sin radikalitet, men skuffer når programmet skal indløses. Luhmann har ligesom Hegel sagt alt på forhånd, men har alligevel ikke sagt noget særligt præcist. Sundhedens konstruktion Nummeret om sundhed har også en kompromisløs teoretisk orientering. Der er efterhånden mange samfundsvidenskabelige og filosofiske bidrag til spørgsmålet om sundhed. Så man må spørge sig selv, om dette nummer tilføjer noget substantielt nyt eller nogle nye synsvinkler. Det er Foucault, der spøger, og det er en foucaultsk poststrukturalisme, der er den gennemgående tankegang. Biopolitikken er omdrejningspunktet med Nikolas Roses artikel, der kommer lige efter en oversættelse af Foucault. Roses artikel er stærkt poststrukturalistisk og følger i det store og hele det poststrukturalistiske program, der nu synes at være almen viden i humanistiske og sociologiske sundhedsdiskussioner. Tilføjes der noget nyt? Efter min mening ikke meget. Den poststrukturalistiske kropsdiskussion bygger på en indskrifts- og konstruktionstankegang, uanset om den handler om sundhed eller køn. At Rose kommer med en pladoyer for det somatiske individs ret til at eksperimentere med sin egen kropslighed, afspejler sådan set kun Foucaults pendling mellem total de- 114

7 konstruktion af krop og subjekt og en anarkistisk og romantisk henvisning til selvsamme krop og i hans senfilosofi til selvteknikker. Når det er sagt, findes der indsigtsfulde artikler, blandt andet om forholdet mellem depression og samfund. Jeg hæfter mig ved, at forfatterne, Petersen og Willig, introducerer nogle franske forfattere. Der er meget fransk filosofi, samfundsteori og konkrete analyser, der aldrig når ud over det franske intellektuelle miljø desværre. Derudover er der i nummeret en række artikler, som diskuterer sundhedsproblematikkens forskellige aspekter: biopolitik, sundhedspolitik og sundhed og risiko. Jeg ser, at dette temanummer har en vis linie, og at den afsluttende artikel af Hviid Jacobsen om socialkonstruktivismen på en måde tematiserer sundhedsdiskussionen uden rigtigt at tage stilling desværre. Sundhedsteorien må tage mod til sig og indse, at sundhed handler om normativitet i forholdet mellem det enkelte subjekt, den sociale struktur og kulturelle betydninger. Men poststrukturalismen har på forhånd afskibet enhver diskussion af normativitet, ligesom så mange andre af de sidste årtiers socialfilosofi og socialteori. Byens filosoffer Der er efterhånden også en mængde bidrag til byen fra alle mulige synsvinkler. Ikke bare gammeldags bysociologi og byplanlægning, men om by og krop, byen som det postmoderne yndede romantiske objekt, hvor det postmoderne in-divid eller divid spejler sig i sig selv, de andre og i byens rum og tid. Kan dette nummer tilføje noget nyt til alle de tilgange, der kredser om urbaniteten som fluer om en sukkermad? Nummeret om byen minder i sin tilgang om de øvrige numre i Distinktion. Også her er der tale om urbanitetsteori og urbanitetsfilosofi på et højt niveau, somme tider måske for højt. Isins Heidegger-inspirerede tilgang skyder efter min mening over målet. Hvorfor kan englændere og amerikanere efterhånden ikke skrive om noget som helst uden tunge referencer til Lacan, Heidegger og Derrida? Det er ved at være trættende. Ellers er der teoretisk tunge, men gode artikler om byens rum og tid. Det er som om frontlinien i den anglo-amerikanske samfundsteori ikke vil vedkende sig sin egen fortid, men absolut skal føre sig frem med kontinentalfilosofiske falbelader fra Heidegger til Deleuze og Lacan. Derom senere. Jeg vil ikke anklage de danske bidragydere for absolut at falde for den efterhånden slidte postmoderne og poststrukturalistiske internationalisme, men hvad med lidt mere frihed i forhold til inspirationen? Der er for eksempel en spændende artikel af Diken og Bagge Laustsen om Agambens filosofi om det nøgne menneske, en slags transponering af naturrettens grundlag til koncentrationslejrens virkelighed som udgangspunkt for al socialitet. Her trækker forfatterne på en udbredt del af det postmoderne og poststrukturalistiske forfatterleksikon. Det er en god artikel, der ville være fremragende, hvis forfatterne ville udvise mere selvstændighed. Vurdering Et tidsskrift som Distinktion har i den danskog skandinavisksprogede diskussion en mission. Redaktionen har udsondret en række temaer, og der er en form for linie i den teoretiske tilgang, som redaktionen har valgt. Andre dansksprogede tidskrifter leverer de samme temaer, så det distinkte ved Distinktion må ligge i tidsskriftets linie. Der er en rimelig ensartethed i de enkelte temanumre, mere end man ofte ser. Og der er helt klart en linie i tidsskriftets filosofiske og teoretiske retning. Det skulle fremgå af det, jeg allerede har skrevet. 115

8 Skal man sammenfatte tendensen i Distinktion bygger den på tre søjler, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende. Der er en gennemgående inspiration fra Luhmann. Der er en stærk inspiration fra poststrukturalismen. Og der er en, efter min mening, voldsom fascination af Schmitt; det, der ikke kan kaldes andet end en ontologisk neo-hobbessianisme. Jeg synes, at Distinktion har lagt op til at forpligte sig på en vurdering af arven fra Luhmann, især hans paradoksier. Jeg synes også, at de har en forpligtelse til at fortsætte en kritisk vurdering af poststrukturalismen. Især nummeret om Byen er stærkt poststrukturalistisk. Schmitt fascinerer åbenbart voldsomt i de kredse, der står bag Distinktion, og naturligvis også internationalt. Men er der egentlig nogen grund til den fascination? Neo-hobbesianisme er ikke så voldsomt interessant. Hvad er undtagelsestilstanden hos Schmitt andet end alles krig mod alle i et ontologisk forhold mellem fjende og fjende, det være sig indre fjender eller ydre fjender. Det er naturligvis derfor, at denne politikteori har fascineret både venstre- og højreteoretikere. Især fordi retten, et i de kredse udskældt fænomen, har prætentioner om en form for universalisme. Det gælder især demokratiske retsstater og ideer om et internationalt retssystem. Men retten har et krav på selvstændighed mellem staten, i staten, og imellem mig og de andre. Retten har en prætention om universalisme. Det er jo et brisant spørgsmål i dag med alle mulige diskussioner af menneskerettigheder, plurikulturalisme og multikulturalisme. Her kan Schmitts fjende-ontologi ikke bruges til noget, andet end som et eksempel på en retsfilosofisk blindgyde, der kun fascinerer over for en velmenende, men impotent og forældet retspositivisme. Vi har nu haft poststrukturalisme i 25 år og Luhmanns systemteori endnu længere, selvom Habermas så at sige overskyggede Luhmann, og selvom Habermas selv blev mere og mere systemteoretisk. Da Distinktions linie er så påvirket af poststrukturalisme og Luhmann, ser jeg frem til en diskussion om forholdet mellem de to positioner. De deler synspunkter på en række områder og er alligevel meget forskellige. Hvorfor nu et nyt dansksproget teoretisk tidsskrift? Vi har jo Dansk Sociologi, Politica samt en række humanistiske tidsskrifter og filosofiske tidsskrifter. Det er en god idé. Jeg lever i en naturvidenskabelig verden, hvor det eneste, der tæller, er engelsksprogede reviewede tidsskrifter med tællesystemer og impactmålinger. Denne model er desværre blevet stillet op som en norm for humaniora og samfundsvidenskab, selvom hverken humanister eller sociologer forstår det naturvidenskabelige system, i hvert fald ikke til bunds. Og forskningsbureaukratierne forstår overhovedet ikke diskrepansen mellem de to systemer, hverken på dansk eller EU-plan. Der er brug for danske tidsskrifter og også Distinktion med den linie, det har lagt. Tidsskriftet vil bringe klarhed i den danske samfundsvidenskabelige debat i en situation, som er præget af vild filosofisk og teoretisk forvirring. Der er en teoriimport fra udlandet til dansk samfundsvidenskab og humaniora. Somme tider kommer fransk tankegods via en angloamerikansk grød af Derrida, Foucault, Lacan og et yderst selektivt udvalg af fransk samfundsteori. Desværre er dansk samfundsteori afhængig af mere eller mindre dårlige engelske oversættelser fra fransk. Eller i værste fald den nævnte poststrukturalistiske grød. Så Distinktion er ikke blot et supplement til andre samfundsvidenskabelige tidsskrifter. Det har en distinkt profil. Der er oversættelser fra tysk, der er en diskussion af franske sociolger, der er værkstedssamtaler med 116

9 centrale personer. De første numre har været temanumre med en vis indre konsistens. Kan det fortsætte? Kan Distinktion fortsætte den linie, der ligger i de første fem numre? Det, jeg savner i de første fem numre, har jeg da forhåbninger om vil dukke op i de senere numre. Litteratur Distinktion. Tidsskrift for Samfundsteori. Numrene 1-5: 1. Luhmanns samfundsteori. Århus Carl Schmitt og suverænitetsproblematikken. Århus I sundhedens navn. Århus Byen. Århus Krig. Århus Søren Damkjær 117

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Frihed- men er det frihed fra eller frihed til?

Frihed- men er det frihed fra eller frihed til? Synopsis til eksamen i Klassisk og nyere sociologisk teori Sociologisk institut, Januar 2013 Frihed- men er det frihed fra eller frihed til? -En diskussion om frihedens mange ansigter- Antal tegn uden

Læs mere

Retfærdighed. Før og efter at retten så dagens lys 1

Retfærdighed. Før og efter at retten så dagens lys 1 Retfærdighed Før og efter at retten så dagens lys 1 Historisk set var der ingen ret, før den blev sat, og umiddelbart efter, at retten var sat, meldte mistanken sig om, at den ikke var retfærdig. Så selv

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

A nita Grünbaum & M a rgret Lepp. Drama, konflikthåndtering og mægling

A nita Grünbaum & M a rgret Lepp. Drama, konflikthåndtering og mægling A nita Grünbaum & M a rgret Lepp Drama, konflikthåndtering og mægling Indhold Forord.......................................................... 5 1. Introduktion................................................

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning 5. Budget for foreningen 2005,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere