KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været i stand til at imødegå udledningen af klimagasser til miljøet som følge af den generelle stigning i den danske velstand og befolkningen. Udviklingen er først og fremmest et resultat af, at den danske velstandsstigning er gået hånd i hånd med en stadig mere energieffektiv produktion og forbrug. Sideløbende hermed har den danske værdiskabelse været forbundet med mindre CO -udslip fordi energiproduktion og forbrug er blevet mindre CO -intensiv. Effektiv energianvendelse dæmper CO -belastningen Sådan påvirker fi re nøglefaktorer Danmarks udledning af klimagasser. Figuren viser den såkaldte Kaya-identitet for Danmark. Gennemsnitlig årlig ændring i procent 4 3 Befolkning 2 1 Velstandsniveauet (BNP pr. indbygger) -1-2 CO -intensitet (CO -indholdet i bruttoenergiforbruget) Energiintensitet (Bruttoenergiforbruget pr. BNP-enhed) Danmarks Statistik og DI Energibranchen

2 DI INDSIGT NOVEMBER 8 SIDE 2 Udviklingen kan illustreres ved beregningen af den såkaldte Kaya-identitet, der viser hvordan mennesket og dets aktiviteter påvirker udslippet af klimagasser Helt simpelt siger Kaya-identiteten, at udslippet af CO afhænger af, hvor mange mennesker vi er, vores generelle velstandsniveau (BNP pr. indbygger), hvor meget energi vi bruger i samfundsøkonomien (bruttoenergiforbruget pr. enhed BNP) og hvor stort CO -indholdet er i vores energiproduktion og forbrug (CO -udslip pr. enhed energi). Summen af de procentvise ændringer i disse udtryk giver den procentvise ændring i det menneskeskabte CO -udslip. Kaya-identiteten giver dermed på en simpel facon et klart billede af, hvor der på fire områder i princippet kan sættes ind for at mindske udslippet af CO. Energieffektiv produktion og lavere CO 2 -intensitet er midlerne Det er ikke sandsynligt, at vi i Danmark indfører mål om at begrænse befolkningsvæksten, og det ligger heller ikke i kortene eksplicit at begrænse velstanden. Dermed er der umiddelbart to muligheder tilbage for at påvirke udviklingen:. Vi kan gå efter en stadig mere energieffektiv produktion og forbrug.. Vi kan gøre vores forbrug af energi mindre CO -holdigt. DANMARK LIGGER I FØRERFELTET På begge områder er Danmark kommet langt. Konkret er den energimængde Danmark anvender til at producere en enhed BNP således mindsket med pct. fra til, og i samme periode er CO -indholdet i energiforbruget blevet pct. mindre. Sammenlignet med andre regioner og lande er Danmark i en helt særlig situation, da andre lande ikke i nær samme grad har haft en udvikling i energieffektiviteten og i CO -indholdet i energiforbruget, som på samme måde har kunnet opveje landenes velstandsstigninger og befolkningsudvikling. I modsætning til Danmark har udviklingslandene fremover en særlig udfordring som følge af deres befolkningsudvikling og deres forventede velstandsstigning. Skal stigningen i deres CO -udslip dæmpes er der et stort behov for investeringer i energi- og CO -venlige teknologier for yderligere at nedbringe deres energi- og CO -intensiteter. ¹ Kaya-identiteten er udviklet af den japanske energiøkonom Yoichi Kaya i. BNP CO 2 = B E CO 2 B BNP E B = befolkning, E = bruttoenergiforbrug, CO 2 = CO 2 -udslip, BNP = bruttonationalprodukt

3 DI INDSIGT NOVEMBER 8 SIDE 3 Stor klimaudfordring i udviklingslande Sådan påvirker fi re nøglefaktorer udledningen af klimagasser i Danmark og resten af verden. Figuren viser de såkaldte Kaya-identiteter for Danmark og de andre dele af verden. Beregningerne dækker perioden -. For Danmark dækker beregningerne -. Gennemsnitlig årlig ændring i procent Befolkning Velstandsniveauet (BNP pr. indbygger) 1-1 CO 2 -intensitet (CO 2 -indholdet i bruttoenergiforbruget) -2-3 Danmark Industrialiserede lande Østeuropa og det tidl. Sovjetunionen Udviklingslande Energiintensitet (Bruttoenergiforbruget pr. BNP-enhed) Forklaringen på, at Danmark i særlig høj grad har haft en gunstig udvikling, er ikke mindst de særlige danske spidskompetencer inden for f.eks. effektive kulkraftværker kombineret med fjernvarme, hvor udnyttelsesgraden af energien på flere kraftværker er mellem pct. Energy Information Administration (EIA), Offi ce of Energy Markets and End Use, International Statistics Database and International Energy Annual, DOE/EIA- ( ) (Washington, DC, January ). For Danmark: Danmarks Statistik og DI Energibranchen. Endvidere skal medregnes, at andelen af vind, biomasse og andre vedvarende energiteknologier i energiproduktionen, sammen med generelle energibesparelse i virksomheder og i de private husholdninger, har været støt stigende i hele perioden. Den politiske realitet er imidlertid, at der fremadrettet er et krav om ikke bare at dæmpe stigningen, men at mindske den globale udledning af CO. Hvis vores adfærd og udvikling globalt set fortsætter uændret er der udsigt til, at udslippet af CO globalt set vokser med pct. frem til. Ifølge anbefalingerne fra FN's klimapanel, IPCC, skal verdens samlede CO -udslip dog mindskes med pct. frem mod, hvis klodens temperaturstigning skal holdes på ca. to grader. Uden handling vokser CO 2 -udslippet med 13 pct. Skal klimapanelets målsætning nås, er der behov for en global indsats med fokus på at anvende og sprede de klimavenlige teknologier, vi allerede har. Og der er også behov for en markant indsats for at udvikle og kommercialisere morgendagens klimavenlige teknologier, så de bliver bredt tilgængelige.

4 DI INDSIGT NOVEMBER 8 SIDE 4 ALLE TEKNOLOGIER SKAL I SPIL Ifølge det internationale energiagentur, IEA, er det nødvendigt at bringe alle teknologier i spil. Det er eksempelvis ikke realistisk at løse klimaudfordringen ved udelukkende at satse på vedvarende energi. Teknologier som clean coal med CO -rensning og storstilet anvendelse af energieffektive og energibesparende teknologi og udstyr skal også i spil. Alle energiteknologier skal i spil Muligheden for at dæmpe klodens temperaturstigning til grader frem til afhænger af, at alle energiteknologier tages i anvendelse. Giga ton CO₂ 7 Udviklingen i det globale udslip af CO 2, hvis udviklingen fortsætter som i dag Ren kul (CCS) i industrien ( pct) Ren kul (CSS) i elsektoren ( pct) 3 Atomkraft ( pct) 2 1 Udviklingen i det globale udslip af CO 2, hvis vi skal begrænse klodens temperaturstigning til 2 grader som anbefalet af FN's klimapanel IPCC Vedvarende energi ( pct) Mere effektiv elproduktion ( pct) På den korte bane er energieffektivisering og energibesparelser de mest oplagte indsatsområder. Flere studier viser, at det er her det globale samfund på kort sigt får mest miljø og forsyningssikkerhed for pengene. Men energieffektivisering og besparelser er ikke nok, og der er i særlig grad behov for et voldsomt løft i de teknologier, som energisystemet skal baseres på i fremtiden. Det kræver en markant satsning nu, da både udviklingen og den efterfølgende udbredelse af de nye teknologiske løsninger er meget tidskrævende. Nye brændstoffer ( pct) Bedre udnyttelse af el ( pct) Bedre brændstofudnyttelse ( pct) IEA Ser man på eksempelvis på konsulentfirmaets McKinseys globale studier om omkostninger til reduktion af CO -udledningen, fremkommer der en klar prioritering mellem forskellige teknologier, hvis udslippet skal reduceres på den mest hensigtsmæssige måde.

5 DI INDSIGT NOVEMBER 8 SIDE 5 Store forskelle i omkostninger ved at mindske CO 2 -udslippet Omkostninger og virkning på CO 2 -udslip ved forskellige teknologier. Den vandrette akse viser effekten på det globale CO -udslip af forskellige teknologier. Den lodrette akse viser omkostninger ved de forskellige teknologier. Samfyring, kul/biomasse Kul-til-gas skift CCS, kul ombygning Industiel CCS Indføring af vindenergi Industrielle motorsystemer Biodiesel CCS, forøget olieindvinding, ny kul Undgået skovrydning Affald CO2-lagring Jord Omkostninger (CSS) EUR/t CO 2 Sol 5 McKinsey Quarterley, nr.. -5 Standby tab Reduktionspotentiale Vandopvarmning Air condition Belysningssystemer -2 Forbedret isolering i bygninger Giga ton CO 2-ækvivalenter pr. år Der eksisterer allerede nu en lang række energieffektive løsninger, som i et livscyklusperspektiv uden omkostninger kan indføres, og som kan bringe os langt i forhold til de opstillede CO -reduktionsmål. Det gælder eksempelvis forbedret bygningsisolering, bedre pumpeteknologi, opvarmnings- og nedkølingssystemer. Det er blandt andet på disse områder, at Danmark har en førerposition. Målt pr. indbygger eksporterede Danmark således for procent mere energiteknologi i end gennemsnittet for EU-. Men energieffektivisering gør det langt fra alene, og man bliver nødt til at indføre teknologier, hvor formindskelsen af CO -udslippet er forbundet med omkostninger. Eksempelvis vedvarende energi og andre CO -venlige teknologier. ARTIKLEN UDGIVES AF DI I SAMARBEJDE MED FIH

6 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk