Maul, John (2005): Mod og fornuft i specialpædagogikken. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 3 maj 2005, side 2-12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maul, John (2005): Mod og fornuft i specialpædagogikken. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 3 maj 2005, side 2-12"

Transkript

1 Maul, John (2005): Mod og fornuft i specialpædagogikken. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 3 maj 2005, side 2-12 Denne publikation stammer fra - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Et tværdisciplinært netværk af praktikere og forskere, som anvender eksistentiel-fænomenologiske grundlagstanker og perspektiver i deres arbejde. Husk at angive korrekt kildehenvisning ved referering til denne artikel. Den korrekte reference fremgår øverst på denne side. Læs mere om Forum for eksistentiel fænomenologi og download flere artikler på English version: This publication is downloaded from the home page of The Society for existential phenomenology A Danish cross disciplinary society of practitioners and researchers who make use of existential phenomenological theory and perspectives in their work. For more information and downloadable articles visit

2 Mod og fornuft i specialpædagogikken af John Maul ph.d. i specialpædagogik i tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK side 2 12, nr. 3 maj 2005 Med udgangspunkt i elever med skriftsproglige svagheder og deres skæbne i skole og samfund tages der i denne tekst kritisk stilling til den aktuelle uddannelsesdebat med antydninger om hvordan man som lærer eller pædagog skulle leve sit specialpædagogiske arbejdsliv for at kunne agere advokat og tolk for de ordblide og deres lavmælte sprogbrug. Fra Pisa til Brande Når Danmark deltager i internationale Pisa-målinger og evalueringer af kvaliteten af folkeskolens undervisning, så er det åbenbart ud fra en misforstået dansk selvforståelse om at opnå topplaceringer. Vi er nu gentagne gange grundigt blevet sat på plads længere nede i rækken. Om Finlands fornemme placeringer i disse målinger så også indbefatter at mange andre forhold er så meget bedre i det finske samfund end i Danmark, det siger målingerne i sig selv ingenting om. Og finske børn er tilsyneladende ikke tilsvarende glade for at gå i skole. Hvad er det mon for en serie spørgsmål man i virkeligheden har besvaret ved sådanne målinger? Og kan svarene overhovedet sammenlignes på en logisk og forsvarlig måde som giver mening? Ud fra en helt anden indfaldsvinkel møder jeg et par gange om året ganske unge mennesker fra 18-års alderen og opefter som for nylig har forladt den danske folkeskole med baggrund i langvarige skriftsproglige vanskeligheder. Dem har jeg efterhånden mødt et halvthundrede stykker af på Brande Højskole, som er en erhvervs- og uddannelsesrettet IT- Højskole især for ordblinde. Det har efterfølgende vist sig som en slags lakmusprøve af det danske skolesystem i relation til hvordan vi behandler elever som ikke lever op til standardnormerne for udvikling af skriftsproglige færdigheder. Og det er altså unge mennesker som for ganske nylig er gået ud af den folkeskole hvor vi for tiden påberåber os: at kunne tage udgangspunkt i det hele menneske i en rummelig skole med vægt på undervisning af elever med særlige behov. 2

3 Hvis man skal vurdere kvaliteten af et frit og demokratisk samfund og kvaliteten af et humant skolesystem, så kan man passende gøre det ud fra hvordan man behandler de svage. Og hvordan lyder det så når de unge på Brande Højskole selv får lov at udtrykke det? En 19-årig pige fortæller om hvordan de på hendes skole ikke mente at de kunne lære hende noget, men at hun genvandt noget af sit selvværd på en efterskole for ordblinde. En 18-årig ung mand fortæller om en træls skolegang, hvor han følte sig opgivet og mistede troen på sig selv, men genvandt selvtilliden på en efterskole for ordblinde. Når man spørger Helle som i dag er 20 år, om hvordan det var at gå i skole, glider en mørk skygge over hendes ansigt: lærerne troede jo ikke at jeg kunne noget. Når man spørger hende hvordan det var at komme på efterskole, så går der en lysning over hendes ansigt: Mejlby var fedt og det var godt jeg kom til Brande. Jeg oplever at de unge menneskers udsagn falder i to grupperinger: enten så føler de sig fuldstændigt opgivet, når de ikke lever op til standardmålene for læsning, stavning og skrivning; eller også udtrykker de fortvivlelse over at man ikke forstod at de ikke kunne tilegne sig disse færdigheder på det givne tidspunkt hvor det blev krævet af dem; og de har følt sig kolossalt pressede gentagne gange af mislykkede læse- og stavekurser, hvor de ikke opnåede det skriftsproglige gennembrud som var sat dem i udsigt, hvis de selv ville yde en indsats. Pointen kan være at indsatsen ikke har været tilstrækkelig i sig selv, hvis forudsætningerne for at tilegne sig færdighederne ikke var tilstede, med det resultat at der er blevet gnavet i såvel selvtillid som motivation, således at behandlingen i stedet for at bringe en løsning med sig har forværret den samlede situation. Samtalerne i form af interview og undersøgelse på højskolen har til formål at indkredse hvilke specialpædagogiske behov de har og hvilke specialpædagogiske foranstaltninger man kan iværksætte integreret i deres højskoleophold. En del af eleverne har deres skriftsproglige vanskeligheder knyttet an til sociale- og hjemlige problemstillinger. Andre har som udgangspunkt klassiske ordblindeagtige problemstillinger med en god hjemlig baggrund og de skriftsproglige færdigheder som det altafgørende omdrejningspunkt. En tredje gruppe har været forsinkede hvad angår tale og sprog som børn og på den baggrund været længere om at knække den skriftsproglige kode, hvorfor de fremtræder som funktionelle analfabeter med nogen men ikke tilstrækkelig skriftsproglig kompetence. Set ud fra den aktuelle debat i medierne er der ingen tvivl om at målgruppen for denne artikel også er med til at trække det gennemsnitlige læse- og staveniveau i skole og samfund ned. 3

4 Men hvis man på den baggrund tror at det blot gælder om at teste dem i tide og sætte ind med tidlig stimulation og træning, så har man ikke forstået problemets omfang og sammenhæng; samtidig med at man udøver en stor uretfærdighed mod hovedparten af disse elever, som man ikke udelukkende kan måle ud fra standardnormer, fordi de er underlagt deres egen helt individuelle udviklings- og læringscyklus, som stiller krav til den professionelle om såvel indsigt som respekt. Ved første betragtning kan det godt se ud som om det at nå frem til at kunne klare sig skriftsprogligt som funktionel analfabet er en fiasko, men set i forhold til den enkeltes forudsætninger og muligheder kan det også anskues som en bedrift overhovedet at opnå visse omend begrænsede funktionelle læse- og stavefærdigheder. I relation til Brande og de tre omtalte grupperinger er det min erfaring at forsinket tilegnelse af skriftsproglige færdigheder med baggrund i socio-emotionelle problemstillinger ikke løses alene ved læsepædagogiske foranstaltninger, men også indbefatter tiltag i elevens hjemmemiljø; at elever med tidlige sprogudviklingsforstyrrelser kan opnå en normal ekspressiv kommunikation i forbindelse med skolestart, for så at opleve langvarige vanskeligheder vende tilbage i forbindelse med tilegnelse af skriftsproglige færdigheder; og endelig er der gruppen af ordblinde eller dyslektiske elever hvis tidlige tegn oftest er så diskrete at ingen omkring dem aner uråd, førend læsevanskelighederne debuterer med overraskende og voldsom kraft i løbet af den første læseindlæring og med langvarige følger for barn, forældre og skole. Hvis man tror at der findes en enkelt forklaring på ovenstående med afsæt i en bestemt metode, så er der noget man fuldstændigt har misforstået. Det har overrasket mig i hvor høj grad der er behov for en skadestue som Brande Højskole til at lappe forknytte skoleskæbner sammen, og det i en tid hvor den specialpædagogiske retorik nærmest virker overvældende og forjættende med sine proklamationer om inklusiv rummelighed for børn med særlige behov. Men det gælder fremdeles at handlinger taler højere end ord, og resultatet af handlingerne i skolen ser man bl.a. på Brande Højskole. Skole, liv og arbejde Man får som regel ikke noget let liv som skoleelev når man kikser på en af de færdigheder som i skole og samfund tillægges så stor betydning som især det skriftsproglige gør det i dag. Og det er ikke nemt at være hverken forældre eller lærer for sådanne elever med de 4

5 krav der stilles om målinger, indsats og løsninger. Men jeg betvivler ikke at eleverne på ærlig vis fortæller om deres situation sådan som de så den og oplevede den. Og jeg er ikke i tvivl om at målet for en god skolegang for en elev med besværliggjort tilegnelse af skriftsproglige færdigheder må være at kunne møde op på senere uddannelser med selvværd og selvtillid intakt, parret med et realistisk forhold til egen formåen og kendskab til og rådighed over relevante hjælpemidler bl.a. i form af computer m.v. Sådan nogle møder jeg heldigvis også i Brande. Sidst en ung fyr som var påbegyndt en uddannelse på teknisk skole til bager. Som såkaldt funktionel analfabet med nogen læsefærdighed og støtte fra computer og tekstbehandling til det skriftlige klarede han sit fag til sine læreres tilfredshed; og han havde allerede erfaring fra beskæftigelse i bagerier. Alligevel kom han til kort fordi man på teknisk skole ikke mente at hans skriftlige niveau i engelsk var tilstrækkeligt, og derfor foreslog man ham holde en pause i uddannelsen til bager for at tage på højskole og blive bedre kvalificeret til at bestå den skriftlige engelskprøve. Da han forhørte sig om årsagen til at man som bager absolut skulle kunne begå sig i engelsk stiløvelse også, fik han som svar at han jo kunne komme ud for at skulle finde engelsksprogede opskrifter på internettet. Det vil altså sige at man fra uddannelsessystemets side er parat til at standse den unge mands uddannelsesforløb, tilsyneladende uden tanke om at give ham dispensation for det som også kunne anskues som en bagatel, men som for ham kan blive den uoverstigelige hindring der gør at han så måske aldrig får sig en uddannelse og bliver bager. I øvrigt er det såvel relevante som beskedne ønsker og forventninger de unge mennesker på Brande Højskole udtrykker om deres nærmeste fremtid. En ung pige vil gerne være damefrisør, en anden vil gerne ansættes i et køkken og en ung mand drømmer om at køre en varebil osv. Men i stedet for at anvise dem et job, så tilbyder man dem læse- og stavekurser med de samme materialer og de samme metoder som efterhånden hænger dem ud af halsen fra folkeskolens specialundervisning. Situationen er ikke mindre kritisk derved, at nogle af de job de gerne vil udfylde for tiden sendes ud af landet til lavere løntakster, men det er endnu ikke kommet så vidt at man sender disse unge mennesker bagefter jobbene, og de kan ikke alle sammen omskoles eller opkvalificeres til mere bogligt funderet arbejde, selvom det synes at være især politikernes første og tragisk nok eneste løsningsforslag. Det rejser spørgsmålet om et moderne samfund kan sætte sig udover og ignorere den måde hvorpå enhver befolkning vil fordele sig efter evner til forskellige færdigheder og funktioner. En OECD-undersøgelse 1 om funktionel analfabetisme fra slutningen af 1990 erne viste at selv i udviklede europæiske lande anslog man at 20-40% af befolkningerne var funktionelle analfabeter, i engelsksprogede lande som New Zealand, Australien, USA og England var 40-60% af befolkningerne funktionelle analfabeter. Kun 1 Results of the first International Adult Literacy Survey, omtalt i Information 12/

6 i Canada var procentdelen lavere efter en årelang, massiv og kostbar kampagne; men selv dér var der fremdeles 20% eller en femtedel af befolkningen som ikke uden videre fuldgyldigt kunne klare de skriftsproglige krav i køreplaner, avisartikler og manualer mv. Nu har debatten i Danmark på det sidste taget en interessant drejning i den forstand at pædagogiske forskere endelig er begyndt at betvivle de talstørrelser og begreber som de selv har været med til at slynge omkring sig med i årevis, altimens undervisningsministeren og arbejdsgiverforeningens direktør fastholder det dystre billede af de alt for mange funktionelle analfabeters utilstrækkelige skriftsproglige færdigheder. Det må der gøres noget ved siger man med magtens selvsikre sprog, hvorefter forskningens forhåbentlig mere eftertænksomme og sandhedssøgende sprog blot har at rette sig ind. Ikke desto mindre må læren fra Canada være at man tilsyneladende ikke via kurser og træning kan formå en sjettedel af befolkningen til at blive ligeså boglige og skriftsprogsvante som de ordførende uddannelsespolitikere og flere pædagogiske forskere kræver det. I bogen De måske egnede i fortæller hovedpersonen Peter hvordan Danmarks Pædagogiske Institut og Danmarks Lærerhøjskole i 1970 erne samarbejdede om et storstilet projekt, idet de ville hjælpe børnene ved at lokalisere de svage, så de kunne få den hjælp de behøvede. Man mente at det var en stor hjælp for børn at blive vurderet, og det var ikke i nogen ond mening når man vurderede folk. Det er måske bare fordi man selv så mange gange er blevet testet, man mærker det måske ikke selv, hvis man altid har kunnet nogenlunde hvad der blev forlangt, men man ser det måske bedre hvis man, som hovedpersonen i bogen, altid vil være på grænsen. Og er det ikke lige præcis hvad vi her mere end 30 år senere fremdeles fremturer med og påberåber os til løsning af de mindre heldige placeringer i internationale ranglister over læsefærdighed med mere? Det rammer ikke dem som uden videre er i stand til at klare hvad der bliver forlangt nær så hårdt, som dem der altid vil være lige på grænsen eller derunder, og det hjælper dem ikke igen og igen at blive udpeget som problemet, uden andre midler til at blive bedre end at træne det de ikke kan - for så at blive målt igen. Og modargumenter hertil lader sig kun vanskeligt fremføre, især hvis man forsøger sig med at opnå lydhørhed. Alligevel skal det forsøges med afsæt i nordmanden Nils Christie, som i et mundtligt indlæg ii på en konference i Oslo i slutningen af 1990 erne om socialpædagogik, vovede at spørge om betydningen og ubetydningen af at kunne læse og skrive. Han pointerede at det var godt og nødvendigt at flest muligt med de rette forudsætninger lærte sig disse færdigheder, men de ord- eller læsesvage skulle efter hans mening ikke ses som tomme kar der skulle fyldes, eller som bærere af defekter der skulle repareres, fordi man ved at bruge så megen energi på alt for 6

7 insisterende oplæring kunne komme til at forvandle en skriftsproglig ordsvag, men dog udtryksfuld person, til en person med nogen adgang til skriftsproglige færdigheder men uden personligt udtryk. Hertil føjede Christie ønsket om at lærere også blev opfattet som og så sig selv som tolkere af de lavmælte gruppers mere ydmyge sprog. Der er her tale om to konkurrerende og videnskabende paradigmer. Med baggrund i det ene søger man med udgangspunkt i forklaring af årsag og virkning at måle sig frem til de færdigheder som skal føre til træning af de konstaterede vanskeligheder. Det er videnskabens bud, som synes at være politikernes og de pædagogiske forskeres foretrukne afsæt. Med baggrund i det andet søger man en forståelse af hvordan de skriftsproglige vanskeligheder også er en form for kommunikationsbrist med mulighed for både at opøve og kompensere. Det kunne være den erfarne undervisers bud med forankring i den enkeltes egen livsverden. Hvem vil du være? Hvad vil du være? spørger man for sjov det lille barn og man får som svar: brandmand, pilot eller dyrepasser, og lærer noget om hvad der virkelig har prestige i vores samfund. Hvem vil du være? glemmer vi senere at spørge om, når vi mere hverdagsagtigt er blevet specialundervisningslærer eller psykolog. Selvom vi ikke bliver spurgt og ikke får mulighed for at svare, så foreligger svaret alligevel implicit i den måde vi fungerer på i vores arbejdspraksis. Nogle, og efter min opfattelse de fleste, tager mere eller mindre ubevidst parti for det system de er ansat i og forsvarer det over for elever, forældre og kolleger. Andre agerer mere følelsesladede som om de var pårørende til de elever de har med at gøre. Begge indfaldsvinkler er hver på deres måde årsag til mange konflikter rundt omkring. Hvis man i for høj grad agerer som pårørende kan følelserne på en uhensigtsmæssig måde løbe af med en, og hvis man i for høj grad agerer på systemets, skolens eller PPR s præmisser kan man komme til at mangle følelsen af at det kunne have været dit eget barn eller barnebarn, og hvad ville du så have forventet af de professionelle? Hvem vil du være? er også et spørgsmål om at agere som en Newton eller en Goethe i det specialpædagogiske felt. Når det drejer sig om tyngdekraft har Newtons anskuelse fejret store triumfer, især indtil Einstein opdagede at den kun gjaldt lokalt mellem jorden og månen og ikke universelt mellem stjernerne. Når det drejer sig om anskuelse af farver og teori om farverne har Newton selvfølgelig vundet i skole, gymnasium og på universitetet, men Goethe mente ikke at farverne alene kunne anskues via et instrument i form 7

8 af et prisme. Goethe opdagede med sine egne øjne en hemmelighed ved prismet som Newton ikke så, og Goethe mente at man bedre kunne stole på sine egne øjne når det drejede sig om at anskue farverne og danne sig en teori herom. Når det kommer til så komplekse fænomener som specialpædagogiske problemstillinger står valget også mellem en Newton sk anskuelse, en Goethe sk anskuelse eller en kombination heraf. Pointen i denne artikel er ikke at forkaste den videnskabelige indfaldsvinkel, blot at udsætte den for lidt kammeratlig kritik, sådan at den ikke får lov at være enerådende, for det kan den ikke bære. I videnskabsfilosofien kan man spørge: hvorfor? og søger da mod en bagvedliggende teoretisk forklaring. Det er rationalismens perspektiv. Heroverfor kan man også spørge om hvordan? med henblik på anvendelse af metoder. Det er empirismens perspektiv. Endelig kan man spørge: hvorhen? det er fænomenologiens intentionelle indfaldsvinkel, som også indbefatter et moralsk og etisk perspektiv. Det er den tredje dimension som føres frem og forsvares i denne artikel, og det som en afgørende og nødvendig indfaldsvinkel i specialpædagogikken i samspil med den rationelle- og empiriske logik. Sidstnævnte kombination har i hovedparten af det 20. århundrede ført sig frem som logisk-positivisme, hvilket indebar at man kun ville tro på det som man objektivt set kunne måle og veje. Det som ikke umiddelbart var kvantificerbart, det måtte man se at få gjort operationelt og målbart på en entydig matematisk måde. For at opnå den krævede målbarhed er man nødt til at reducere komplekse forhold, samtidig med at netop reduktionen indebærer dramatiske tab af den menneskelige dimension. Derfor omtales eleverne som populationer, deres vanskeligheder som signifikanser og skolens verden som kontingensen. Det sidstnævnte betyder kaos eller tilfældighed og er bandlyst i videnskabelig sammenhæng. Derfor risikerer både skolen som samfund og eleven som menneske at forsvinde ud af videnskabens objektive optik, hvilket må siges at være meget uheldigt fordi de selvsamme elevers skriftsproglige vanskeligheder altid hænger sammen med deres livsverden som forudsætning for udvikling og læring. Videnskabens problem er at den for at være tilstrækkelig videnskabelig i sin egen selvforståelse må give afkald på de mere komplekse og menneskelige dimensioner i forståelsen af elevernes vanskeligheder. Hvis den medinddrager en mere kompleks og menneskelig tilgang kan den ikke leve op til sine egne videnskabelige standarder. Dette dilemma er uløseligt inden for en videnskabelig logik og kan kun opløses hvis man også tør vælge et Goethe sk synspunkt, og f.eks. som udgangspunkt se sig selv som elevens advokat, som kan advokere for elevens 8

9 behov og udrede elevens vanskeligheder over for såvel kolleger, forældre som myndigheder. Det indbefatter dernæst at man også kan beskrive elevens vanskeligheder f.eks. på basis af undersøgelser og dermed agere elevens tolk. Og så endelig og først i tredje prioritet også kunne være elevens underviser og træner. For synet på eleven indebærer en sådan tankegang også at man først ser på hvordan eleven har det personligt og socio-emotionelt på sin skole, dernæst hvordan eleven er i stand til at tilegne sig viden og fagligt kunne følge med i undervisningen, når der er kompenseret for det aktuelle skriftsproglige handicap, og så endelig i tredje prioritet hvordan man kan forestå en relevant undervisning, som tager højde for elevens aktuelle forudsætningsniveau og læringsmuligheder hvad de skriftsproglige færdigheder angår. Det samme kan også udtrykkes spørgende: hvordan behandler og omtaler vi elever med skriftsproglige vanskeligheder? hvordan undersøger og beskriver vi dem? og hvordan underviser og træner vi dem? Hvordan skulle du da leve dit specialpædagogiske arbejdsliv? Det som virkelig er værd at vide kan man sjældent lære alene via undervisning iii eller på uddannelse, og alligevel kan vi ikke undvære hverken kurser eller uddannelser. Det er bekymrende at den nuværende PD uddannelse i specialpædagogik formelt ikke rangerer højere end et liniefag på et seminarium, selvom mange undervisere og uddannelsesplanlæggere forsøger at tillægge den mere pondus end den oprindeligt var tiltænkt fra undervisningsministeriets side. Og det er ikke mindre problematisk at man på masterniveau i Danmark kun uddanner generalister i specialpædagogik, men ingen på det niveau til at kunne analysere mere specifikke specialpædagogiske problemstillinger som f.eks. skriftsproglige vanskeligheder. Derfor gælder fremdeles oplysningstidens slagord om udover uddannelse også at stole på sin egen forstand. Men det indbefatter også at man kender grænserne for den og selv er parat til at sætte sine fordomme på spil og få dem korrigeret hvis de viser sig at være fejlagtige. Det kan man bl.a. gøre i uddannelsesmæssige sammenhænge i form af problemorienteret projektarbejde. Og det er fordi at det at forstå en mening vil sige at forstå den som svar på et spørgsmål. Den der ønsker at forstå må altså gå spørgende om bag det sagte iv. Det kræver ikke blot uddannelse men også praktisk erfaring at stille de relevante spørgsmål, og den som kan det har om ikke allerede et svar, så dog muligheden for at lytte v til 9

10 sig selv eller samtalepartneren, for derigennem at blive bedre klar over hvad man selv mener. Og alt dette forudsætter dømmekraft som især kendes fra juraen. Det er i den sammenhæng interessant at den juridiske videnskab ikke stoler fuldgyldigt på sig selv, hvorfor det er almindeligt at medinddrage lægdommere, sådan at den juridiske logik kan blive underlagt virkelighedens kompleksitet for at dommens rimelighed kan fremstå på baggrund af sagens samlede omstændigheder. På samme måde bør man i specialpædagogikken ikke forlade sig udelukkende på den videnskabelige logik men må medinddrage en mere erfaringsbaseret dømmekraft. Og ligesom det der virkelig er værd at vide ikke alene er det som det kræver tykke bøger at læse men i nok så høj grad mange år at erfare, så kan dømmekraft ikke læres men er snarere en fordring end en evne vi. For specialundervisningslæreren gælder at man gerne skulle kunne tænke kritisk ud fra sin egen autonomi og ikke lade sig pådutte den første den bedste teori. Dernæst skulle man kunne indføle sig i ethvert andet menneske og tænke: det kunne også have været mig, mit barn eller barnebarn. Og endelig kræver fordringen at man også er i overensstemmelse med og hviler i sig selv vii. Når alt kommer til alt afhænger succes, stagnation eller fiasko i specialpædagogikken i nok så høj grad af samspillet mellem lærer og elev og ikke kun af de anvendte metoder eller teorier. Afsluttende kommentar I forbindelse med færdiggørelsen af denne artikel bliver jeg en fredag eftermiddag ringet op af en far, hvis 12-årige datter jeg tidligere har undersøgt med henblik på vurdering af hendes daværende skoletilbud. Forhistorien er den at pigen inden for de første leveår led af hyppige forkølelser med mellemørebetændelser og tendens til astma og bronkitis. Ved skolestart var hun endnu noget umoden i forhold til sine jævnaldrende. Inden skolestart blev hun undersøgt af en skolepsykolog som konfronterede hende med intelligenstestningens objektive og ufølsomme logik, hvor det af hensyn til standardiseringen ikke er tilladt undersøgeren at gribe ind og kommunikere med hende undervejs, og resultatet blev at hun scorede lavt i en række deltests og kom til at vise et udtryk af sig selv som var mere dystert end der i virkeligheden var belæg for. I konklusionen blev hun karakteriseret som: et typisk specialklassebarn. Der kommer pigen til at gå i en årrække, men hun falder ikke til og tvivlen om den bedst mulige skolegang for deres datter nager vedvarende forældrene, som aldrig blev overbevist af psykologens undersøgelse og konklusion. På den baggrund bliver jeg involveret i sagen og undersøger pigen i hjemmet under overværelse af forældrene, specialklasselæreren og en nyansat psykolog. Med anvendelse af et andet undersøgelsesværktøj viii og især en anden undersøgelsesmåde indkredser 10

11 jeg ud fra kvalitative og kommunikative indfaldsvinkler et mere positivt billede af pigens udvikling og læringsmuligheder. I den efterfølgende samtale opstår idéen hos psykologen og specialundervisningslæreren: at pigen kunne tilbydes en forsøgsperiode i den almindelige 4. klasse på den samme skole Det var positivt for forældrene og deres datter at situationen pludselig kunne åbnes med udsigt til alternative foranstaltninger. Selv var jeg efter undersøgelsen ikke i tvivl om denne pige fra begyndelsen af skulle være startet i sin egen klasse, og så kunne man altid have tilbudt støtte eller specialklasse senere hvis behovet skulle opstå. At flytte hende tilbage nu var et voveligt foretagende, også fordi hun fagligt måtte være præget af fire års undervisning i specialklasse blandt fagligt svagere kammerater. Dertil kommer at hun selv nu til en vis grad foretrak at lege med yngre kammerater; men også at hun udtrykte utilfredshed med ikke at blive inviteret med til mødet om sin egen skolemæssige fremtid, og hun undrede sig over hvad hun skulle bruge en støttepædagog til i den nye klasse, hvor hun troede på at hun kunne klare sig selv. De to sidstnævnte træk er ikke typisk specialklasseadfærd. Her står vi netop ved et afgørende og ofte forekommende dilemma i specialpædagogikken. For begge anskuelser af pigen kan vel ikke hver for sig være rigtige? Hvem har da ret? Som Peter Høegh anfører i De måske egnede så findes der ingen sikre objektive metoder til afgørelse af hvornår man er specialklassebarn eller ej. Omvendt findes der heller ikke nogen uangribelig argumentation for det andet og mere kvalitativt funderede undersøgelsesresultat som jeg møder op med. Og det er lige præcist her at der fordres mod og fornuft i specialpædagogikken, og anvendelse af den føromtalte dømmekraft som i juraen altid må vende tvivlen til den tiltaltes fordel. Hvis psykologen ville beskytte pigen mod skolens krav, så var det en beskyttelse som både hun og forældrene frabad sig. Hvis psykologen forestillede sig at testresultatet på nogen måde var objektivt funderet, så er der tale om såvel teoretisk overmod som pædagogisk overgreb mod pigen. Sådanne forhold kan ikke vurderes og konkluderes objektivt på en standardiseret lineal, der er ingen vej udenom en kvalitativ fortolkning, som både kræver viden, erfaring og personlig stillingtagen. Det gælder også i specialpædagogikken: at kærlighed er evnen til at sætte sig ind i den anden, og det er måske så meget forlangt, men moralen er viljen til at sætte sig ind i den anden ix ; og mod, vilje og fornuft skal der til udover faglig viden og teori. I telefonen fortæller faren så om det seneste forældremøde på skolen inden jul, hvor udspillet fra lærerne er at det ikke går og at pigen skal flyttes tilbage i specialklassen. Det er ikke forældrenes 11

12 oplevelse og faren tager til genmæle og forsvarer sin datter, vinder lydhørhed hos skoleinspektøren og mødet ender med at pigen permanent overflyttes til normalklassen efter jul. Der har hun nu gået siden og ifølge hendes egen oplevelse og forældrenes vurdering af hendes faglige fremskridt, så går det rigtig godt. Jeg har forsøgt mig med at få sagen belyst også fra lærernes synsvinkel men er ikke blevet meget oplyst, så for en sjælden gangs skyld kommer familiens egen synsvinkel til at stå til troende. Hvis vi alene forholder os til intelligenstestningens objektive og videnskabeligt funderede logik og tilsidesætter dømmekraftens nødvendighed, ja så risikerer vi udelukkende at tage systemets parti og derved svigte såvel elev som forældre. Det er værd at huske på, at det er på baggrund af de beslutninger man tager nu, og den måde man behandler pigen på i den resterende skoletid, at det bestemmes i hvilken stand hun møder op på Brande Højskole eller slet ikke får brug for skolens skadestue. i Peter Høegh: De måske egnede, side 92 ff., København: Rosinante, 1993 ii Birgit Nielsen og Jonna Nielsen: Et mit barn ordblind?, s. 5, Aalborg: CVU Nordjyllands bibliotek, SLU-opgave, 1998 iii Oscar Wilde: Education is an admirable thing, but it is well to remember from time to time that nothing that is worth knowing can be taught, fra Steven Pinker: The Language Instinct, side 18, London: Penguin Books, 1994 iv Hans-Georg Gadamer: Sandhed og metode - grundtræk af en filosofisk hermeneutik, side 351 ff., Århus: Systime, 2004 v Ole Fogh Kirkeby: Verden, ord og tanke - om sprogfilosofi og fænomenologi, side 139, København: Handelshøjskolens Forlag, 1994 vi Hans-Georg Gadamer: Sandhed og metode - grundtræk af en filosofisk hermeneutik side 31 ff., Århus: Systime, 2004 vii Ole Fogh Kirkeby: Udtrykt under foredrag om den gode leder med tråde til Kant og Aristoteles viii John Maul: Screening af læsning og forudsætninger for læsning og stavning, Herning: Special Pædagogisk Forlag, 2000 ix Udtrykt af Villy Sørensen i et interview med Ninka 12

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21.

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

Maul, John (1991): Musikken i undersøgelsen - om kvalitative undersøgelsesmetoder. I Kognition & Pædagogik, nr. 2, side 13-17.

Maul, John (1991): Musikken i undersøgelsen - om kvalitative undersøgelsesmetoder. I Kognition & Pædagogik, nr. 2, side 13-17. Maul, John (1991): Musikken i undersøgelsen - om kvalitative undersøgelsesmetoder. I Kognition & Pædagogik, nr. 2, side 13-17. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Rasmussen, T. H. (1997). Kroppen - barnets forbindelse til verden. (Tema: Hovedet og resten af kroppen) Uddannelse. - Årg. 30, nr. 5. - S. 15-19.

Rasmussen, T. H. (1997). Kroppen - barnets forbindelse til verden. (Tema: Hovedet og resten af kroppen) Uddannelse. - Årg. 30, nr. 5. - S. 15-19. Rasmussen, T. H. (1997). Kroppen - barnets forbindelse til verden. (Tema: Hovedet og resten af kroppen) Uddannelse. - Årg. 30, nr. 5. - S. 15-19. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Maul, John (1992): Rasmus modsat. I Dansk Audiologopædi, nr. 1, 28. årgang, side 16-23.

Maul, John (1992): Rasmus modsat. I Dansk Audiologopædi, nr. 1, 28. årgang, side 16-23. Maul, John (1992): Rasmus modsat. I Dansk Audiologopædi, nr. 1, 28. årgang, side 16-23. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Et tværdisciplinært

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees Udført af auxilium, Graz Maj 2011 Resultater af evaluering af interviews med eksaminanterne på niveau 1 (førstehjælpskursus) Evalueringsspørgsmålene

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32.

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Als Research APS marts 2014 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Notatets baggrund og formål Dansk Flygtningehjælp har i perioden oktober 2010 til december 2012

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself

Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself * Oplever du, at det nogen gange kan være svært at mærke, hvad du virkelig har lyst til? * Har du en velfungerende forretning, men

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION ARGUMENTER OG ARGUMENTATION Når vi kommunikerer, udveksler vi meddelelser, men også meninger med hinanden. Meningsudveksling på ord foregår ved hjælp af påstande, argumenter og vurderinger. Men hvad vil

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Professionel relationskompetence

Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 13-03-2016 22:48:00 FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 Jeg har undret mig over, at man på regeringsniveau, er startet med at fokusere

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out

Læs mere

Af Pernille Hviid, cand. psyk.

Af Pernille Hviid, cand. psyk. Af Pernille Hviid, cand. psyk. Børns skolestart er et vægtigt diskussionsemne i dansk pædagogik. Det forekommer måske helt naturligt at skolestart diskuteres, men det sker kun de steder, hvor der er muligheder

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Man skal kunne tåle at lade sig gennemlyse

Man skal kunne tåle at lade sig gennemlyse Side 1 af 5 Man skal kunne tåle at lade sig gennemlyse Af Tom Ekeroth (tek@kl.dk) Det er ikke nødvendigvis let, men det er naturligt, at offentlige topledere lader sig måle. KL s administrerende direktør

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere