Maul, John (2005): Mod og fornuft i specialpædagogikken. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 3 maj 2005, side 2-12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maul, John (2005): Mod og fornuft i specialpædagogikken. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 3 maj 2005, side 2-12"

Transkript

1 Maul, John (2005): Mod og fornuft i specialpædagogikken. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 3 maj 2005, side 2-12 Denne publikation stammer fra - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Et tværdisciplinært netværk af praktikere og forskere, som anvender eksistentiel-fænomenologiske grundlagstanker og perspektiver i deres arbejde. Husk at angive korrekt kildehenvisning ved referering til denne artikel. Den korrekte reference fremgår øverst på denne side. Læs mere om Forum for eksistentiel fænomenologi og download flere artikler på English version: This publication is downloaded from the home page of The Society for existential phenomenology A Danish cross disciplinary society of practitioners and researchers who make use of existential phenomenological theory and perspectives in their work. For more information and downloadable articles visit

2 Mod og fornuft i specialpædagogikken af John Maul ph.d. i specialpædagogik i tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK side 2 12, nr. 3 maj 2005 Med udgangspunkt i elever med skriftsproglige svagheder og deres skæbne i skole og samfund tages der i denne tekst kritisk stilling til den aktuelle uddannelsesdebat med antydninger om hvordan man som lærer eller pædagog skulle leve sit specialpædagogiske arbejdsliv for at kunne agere advokat og tolk for de ordblide og deres lavmælte sprogbrug. Fra Pisa til Brande Når Danmark deltager i internationale Pisa-målinger og evalueringer af kvaliteten af folkeskolens undervisning, så er det åbenbart ud fra en misforstået dansk selvforståelse om at opnå topplaceringer. Vi er nu gentagne gange grundigt blevet sat på plads længere nede i rækken. Om Finlands fornemme placeringer i disse målinger så også indbefatter at mange andre forhold er så meget bedre i det finske samfund end i Danmark, det siger målingerne i sig selv ingenting om. Og finske børn er tilsyneladende ikke tilsvarende glade for at gå i skole. Hvad er det mon for en serie spørgsmål man i virkeligheden har besvaret ved sådanne målinger? Og kan svarene overhovedet sammenlignes på en logisk og forsvarlig måde som giver mening? Ud fra en helt anden indfaldsvinkel møder jeg et par gange om året ganske unge mennesker fra 18-års alderen og opefter som for nylig har forladt den danske folkeskole med baggrund i langvarige skriftsproglige vanskeligheder. Dem har jeg efterhånden mødt et halvthundrede stykker af på Brande Højskole, som er en erhvervs- og uddannelsesrettet IT- Højskole især for ordblinde. Det har efterfølgende vist sig som en slags lakmusprøve af det danske skolesystem i relation til hvordan vi behandler elever som ikke lever op til standardnormerne for udvikling af skriftsproglige færdigheder. Og det er altså unge mennesker som for ganske nylig er gået ud af den folkeskole hvor vi for tiden påberåber os: at kunne tage udgangspunkt i det hele menneske i en rummelig skole med vægt på undervisning af elever med særlige behov. 2

3 Hvis man skal vurdere kvaliteten af et frit og demokratisk samfund og kvaliteten af et humant skolesystem, så kan man passende gøre det ud fra hvordan man behandler de svage. Og hvordan lyder det så når de unge på Brande Højskole selv får lov at udtrykke det? En 19-årig pige fortæller om hvordan de på hendes skole ikke mente at de kunne lære hende noget, men at hun genvandt noget af sit selvværd på en efterskole for ordblinde. En 18-årig ung mand fortæller om en træls skolegang, hvor han følte sig opgivet og mistede troen på sig selv, men genvandt selvtilliden på en efterskole for ordblinde. Når man spørger Helle som i dag er 20 år, om hvordan det var at gå i skole, glider en mørk skygge over hendes ansigt: lærerne troede jo ikke at jeg kunne noget. Når man spørger hende hvordan det var at komme på efterskole, så går der en lysning over hendes ansigt: Mejlby var fedt og det var godt jeg kom til Brande. Jeg oplever at de unge menneskers udsagn falder i to grupperinger: enten så føler de sig fuldstændigt opgivet, når de ikke lever op til standardmålene for læsning, stavning og skrivning; eller også udtrykker de fortvivlelse over at man ikke forstod at de ikke kunne tilegne sig disse færdigheder på det givne tidspunkt hvor det blev krævet af dem; og de har følt sig kolossalt pressede gentagne gange af mislykkede læse- og stavekurser, hvor de ikke opnåede det skriftsproglige gennembrud som var sat dem i udsigt, hvis de selv ville yde en indsats. Pointen kan være at indsatsen ikke har været tilstrækkelig i sig selv, hvis forudsætningerne for at tilegne sig færdighederne ikke var tilstede, med det resultat at der er blevet gnavet i såvel selvtillid som motivation, således at behandlingen i stedet for at bringe en løsning med sig har forværret den samlede situation. Samtalerne i form af interview og undersøgelse på højskolen har til formål at indkredse hvilke specialpædagogiske behov de har og hvilke specialpædagogiske foranstaltninger man kan iværksætte integreret i deres højskoleophold. En del af eleverne har deres skriftsproglige vanskeligheder knyttet an til sociale- og hjemlige problemstillinger. Andre har som udgangspunkt klassiske ordblindeagtige problemstillinger med en god hjemlig baggrund og de skriftsproglige færdigheder som det altafgørende omdrejningspunkt. En tredje gruppe har været forsinkede hvad angår tale og sprog som børn og på den baggrund været længere om at knække den skriftsproglige kode, hvorfor de fremtræder som funktionelle analfabeter med nogen men ikke tilstrækkelig skriftsproglig kompetence. Set ud fra den aktuelle debat i medierne er der ingen tvivl om at målgruppen for denne artikel også er med til at trække det gennemsnitlige læse- og staveniveau i skole og samfund ned. 3

4 Men hvis man på den baggrund tror at det blot gælder om at teste dem i tide og sætte ind med tidlig stimulation og træning, så har man ikke forstået problemets omfang og sammenhæng; samtidig med at man udøver en stor uretfærdighed mod hovedparten af disse elever, som man ikke udelukkende kan måle ud fra standardnormer, fordi de er underlagt deres egen helt individuelle udviklings- og læringscyklus, som stiller krav til den professionelle om såvel indsigt som respekt. Ved første betragtning kan det godt se ud som om det at nå frem til at kunne klare sig skriftsprogligt som funktionel analfabet er en fiasko, men set i forhold til den enkeltes forudsætninger og muligheder kan det også anskues som en bedrift overhovedet at opnå visse omend begrænsede funktionelle læse- og stavefærdigheder. I relation til Brande og de tre omtalte grupperinger er det min erfaring at forsinket tilegnelse af skriftsproglige færdigheder med baggrund i socio-emotionelle problemstillinger ikke løses alene ved læsepædagogiske foranstaltninger, men også indbefatter tiltag i elevens hjemmemiljø; at elever med tidlige sprogudviklingsforstyrrelser kan opnå en normal ekspressiv kommunikation i forbindelse med skolestart, for så at opleve langvarige vanskeligheder vende tilbage i forbindelse med tilegnelse af skriftsproglige færdigheder; og endelig er der gruppen af ordblinde eller dyslektiske elever hvis tidlige tegn oftest er så diskrete at ingen omkring dem aner uråd, førend læsevanskelighederne debuterer med overraskende og voldsom kraft i løbet af den første læseindlæring og med langvarige følger for barn, forældre og skole. Hvis man tror at der findes en enkelt forklaring på ovenstående med afsæt i en bestemt metode, så er der noget man fuldstændigt har misforstået. Det har overrasket mig i hvor høj grad der er behov for en skadestue som Brande Højskole til at lappe forknytte skoleskæbner sammen, og det i en tid hvor den specialpædagogiske retorik nærmest virker overvældende og forjættende med sine proklamationer om inklusiv rummelighed for børn med særlige behov. Men det gælder fremdeles at handlinger taler højere end ord, og resultatet af handlingerne i skolen ser man bl.a. på Brande Højskole. Skole, liv og arbejde Man får som regel ikke noget let liv som skoleelev når man kikser på en af de færdigheder som i skole og samfund tillægges så stor betydning som især det skriftsproglige gør det i dag. Og det er ikke nemt at være hverken forældre eller lærer for sådanne elever med de 4

5 krav der stilles om målinger, indsats og løsninger. Men jeg betvivler ikke at eleverne på ærlig vis fortæller om deres situation sådan som de så den og oplevede den. Og jeg er ikke i tvivl om at målet for en god skolegang for en elev med besværliggjort tilegnelse af skriftsproglige færdigheder må være at kunne møde op på senere uddannelser med selvværd og selvtillid intakt, parret med et realistisk forhold til egen formåen og kendskab til og rådighed over relevante hjælpemidler bl.a. i form af computer m.v. Sådan nogle møder jeg heldigvis også i Brande. Sidst en ung fyr som var påbegyndt en uddannelse på teknisk skole til bager. Som såkaldt funktionel analfabet med nogen læsefærdighed og støtte fra computer og tekstbehandling til det skriftlige klarede han sit fag til sine læreres tilfredshed; og han havde allerede erfaring fra beskæftigelse i bagerier. Alligevel kom han til kort fordi man på teknisk skole ikke mente at hans skriftlige niveau i engelsk var tilstrækkeligt, og derfor foreslog man ham holde en pause i uddannelsen til bager for at tage på højskole og blive bedre kvalificeret til at bestå den skriftlige engelskprøve. Da han forhørte sig om årsagen til at man som bager absolut skulle kunne begå sig i engelsk stiløvelse også, fik han som svar at han jo kunne komme ud for at skulle finde engelsksprogede opskrifter på internettet. Det vil altså sige at man fra uddannelsessystemets side er parat til at standse den unge mands uddannelsesforløb, tilsyneladende uden tanke om at give ham dispensation for det som også kunne anskues som en bagatel, men som for ham kan blive den uoverstigelige hindring der gør at han så måske aldrig får sig en uddannelse og bliver bager. I øvrigt er det såvel relevante som beskedne ønsker og forventninger de unge mennesker på Brande Højskole udtrykker om deres nærmeste fremtid. En ung pige vil gerne være damefrisør, en anden vil gerne ansættes i et køkken og en ung mand drømmer om at køre en varebil osv. Men i stedet for at anvise dem et job, så tilbyder man dem læse- og stavekurser med de samme materialer og de samme metoder som efterhånden hænger dem ud af halsen fra folkeskolens specialundervisning. Situationen er ikke mindre kritisk derved, at nogle af de job de gerne vil udfylde for tiden sendes ud af landet til lavere løntakster, men det er endnu ikke kommet så vidt at man sender disse unge mennesker bagefter jobbene, og de kan ikke alle sammen omskoles eller opkvalificeres til mere bogligt funderet arbejde, selvom det synes at være især politikernes første og tragisk nok eneste løsningsforslag. Det rejser spørgsmålet om et moderne samfund kan sætte sig udover og ignorere den måde hvorpå enhver befolkning vil fordele sig efter evner til forskellige færdigheder og funktioner. En OECD-undersøgelse 1 om funktionel analfabetisme fra slutningen af 1990 erne viste at selv i udviklede europæiske lande anslog man at 20-40% af befolkningerne var funktionelle analfabeter, i engelsksprogede lande som New Zealand, Australien, USA og England var 40-60% af befolkningerne funktionelle analfabeter. Kun 1 Results of the first International Adult Literacy Survey, omtalt i Information 12/

6 i Canada var procentdelen lavere efter en årelang, massiv og kostbar kampagne; men selv dér var der fremdeles 20% eller en femtedel af befolkningen som ikke uden videre fuldgyldigt kunne klare de skriftsproglige krav i køreplaner, avisartikler og manualer mv. Nu har debatten i Danmark på det sidste taget en interessant drejning i den forstand at pædagogiske forskere endelig er begyndt at betvivle de talstørrelser og begreber som de selv har været med til at slynge omkring sig med i årevis, altimens undervisningsministeren og arbejdsgiverforeningens direktør fastholder det dystre billede af de alt for mange funktionelle analfabeters utilstrækkelige skriftsproglige færdigheder. Det må der gøres noget ved siger man med magtens selvsikre sprog, hvorefter forskningens forhåbentlig mere eftertænksomme og sandhedssøgende sprog blot har at rette sig ind. Ikke desto mindre må læren fra Canada være at man tilsyneladende ikke via kurser og træning kan formå en sjettedel af befolkningen til at blive ligeså boglige og skriftsprogsvante som de ordførende uddannelsespolitikere og flere pædagogiske forskere kræver det. I bogen De måske egnede i fortæller hovedpersonen Peter hvordan Danmarks Pædagogiske Institut og Danmarks Lærerhøjskole i 1970 erne samarbejdede om et storstilet projekt, idet de ville hjælpe børnene ved at lokalisere de svage, så de kunne få den hjælp de behøvede. Man mente at det var en stor hjælp for børn at blive vurderet, og det var ikke i nogen ond mening når man vurderede folk. Det er måske bare fordi man selv så mange gange er blevet testet, man mærker det måske ikke selv, hvis man altid har kunnet nogenlunde hvad der blev forlangt, men man ser det måske bedre hvis man, som hovedpersonen i bogen, altid vil være på grænsen. Og er det ikke lige præcis hvad vi her mere end 30 år senere fremdeles fremturer med og påberåber os til løsning af de mindre heldige placeringer i internationale ranglister over læsefærdighed med mere? Det rammer ikke dem som uden videre er i stand til at klare hvad der bliver forlangt nær så hårdt, som dem der altid vil være lige på grænsen eller derunder, og det hjælper dem ikke igen og igen at blive udpeget som problemet, uden andre midler til at blive bedre end at træne det de ikke kan - for så at blive målt igen. Og modargumenter hertil lader sig kun vanskeligt fremføre, især hvis man forsøger sig med at opnå lydhørhed. Alligevel skal det forsøges med afsæt i nordmanden Nils Christie, som i et mundtligt indlæg ii på en konference i Oslo i slutningen af 1990 erne om socialpædagogik, vovede at spørge om betydningen og ubetydningen af at kunne læse og skrive. Han pointerede at det var godt og nødvendigt at flest muligt med de rette forudsætninger lærte sig disse færdigheder, men de ord- eller læsesvage skulle efter hans mening ikke ses som tomme kar der skulle fyldes, eller som bærere af defekter der skulle repareres, fordi man ved at bruge så megen energi på alt for 6

7 insisterende oplæring kunne komme til at forvandle en skriftsproglig ordsvag, men dog udtryksfuld person, til en person med nogen adgang til skriftsproglige færdigheder men uden personligt udtryk. Hertil føjede Christie ønsket om at lærere også blev opfattet som og så sig selv som tolkere af de lavmælte gruppers mere ydmyge sprog. Der er her tale om to konkurrerende og videnskabende paradigmer. Med baggrund i det ene søger man med udgangspunkt i forklaring af årsag og virkning at måle sig frem til de færdigheder som skal føre til træning af de konstaterede vanskeligheder. Det er videnskabens bud, som synes at være politikernes og de pædagogiske forskeres foretrukne afsæt. Med baggrund i det andet søger man en forståelse af hvordan de skriftsproglige vanskeligheder også er en form for kommunikationsbrist med mulighed for både at opøve og kompensere. Det kunne være den erfarne undervisers bud med forankring i den enkeltes egen livsverden. Hvem vil du være? Hvad vil du være? spørger man for sjov det lille barn og man får som svar: brandmand, pilot eller dyrepasser, og lærer noget om hvad der virkelig har prestige i vores samfund. Hvem vil du være? glemmer vi senere at spørge om, når vi mere hverdagsagtigt er blevet specialundervisningslærer eller psykolog. Selvom vi ikke bliver spurgt og ikke får mulighed for at svare, så foreligger svaret alligevel implicit i den måde vi fungerer på i vores arbejdspraksis. Nogle, og efter min opfattelse de fleste, tager mere eller mindre ubevidst parti for det system de er ansat i og forsvarer det over for elever, forældre og kolleger. Andre agerer mere følelsesladede som om de var pårørende til de elever de har med at gøre. Begge indfaldsvinkler er hver på deres måde årsag til mange konflikter rundt omkring. Hvis man i for høj grad agerer som pårørende kan følelserne på en uhensigtsmæssig måde løbe af med en, og hvis man i for høj grad agerer på systemets, skolens eller PPR s præmisser kan man komme til at mangle følelsen af at det kunne have været dit eget barn eller barnebarn, og hvad ville du så have forventet af de professionelle? Hvem vil du være? er også et spørgsmål om at agere som en Newton eller en Goethe i det specialpædagogiske felt. Når det drejer sig om tyngdekraft har Newtons anskuelse fejret store triumfer, især indtil Einstein opdagede at den kun gjaldt lokalt mellem jorden og månen og ikke universelt mellem stjernerne. Når det drejer sig om anskuelse af farver og teori om farverne har Newton selvfølgelig vundet i skole, gymnasium og på universitetet, men Goethe mente ikke at farverne alene kunne anskues via et instrument i form 7

8 af et prisme. Goethe opdagede med sine egne øjne en hemmelighed ved prismet som Newton ikke så, og Goethe mente at man bedre kunne stole på sine egne øjne når det drejede sig om at anskue farverne og danne sig en teori herom. Når det kommer til så komplekse fænomener som specialpædagogiske problemstillinger står valget også mellem en Newton sk anskuelse, en Goethe sk anskuelse eller en kombination heraf. Pointen i denne artikel er ikke at forkaste den videnskabelige indfaldsvinkel, blot at udsætte den for lidt kammeratlig kritik, sådan at den ikke får lov at være enerådende, for det kan den ikke bære. I videnskabsfilosofien kan man spørge: hvorfor? og søger da mod en bagvedliggende teoretisk forklaring. Det er rationalismens perspektiv. Heroverfor kan man også spørge om hvordan? med henblik på anvendelse af metoder. Det er empirismens perspektiv. Endelig kan man spørge: hvorhen? det er fænomenologiens intentionelle indfaldsvinkel, som også indbefatter et moralsk og etisk perspektiv. Det er den tredje dimension som føres frem og forsvares i denne artikel, og det som en afgørende og nødvendig indfaldsvinkel i specialpædagogikken i samspil med den rationelle- og empiriske logik. Sidstnævnte kombination har i hovedparten af det 20. århundrede ført sig frem som logisk-positivisme, hvilket indebar at man kun ville tro på det som man objektivt set kunne måle og veje. Det som ikke umiddelbart var kvantificerbart, det måtte man se at få gjort operationelt og målbart på en entydig matematisk måde. For at opnå den krævede målbarhed er man nødt til at reducere komplekse forhold, samtidig med at netop reduktionen indebærer dramatiske tab af den menneskelige dimension. Derfor omtales eleverne som populationer, deres vanskeligheder som signifikanser og skolens verden som kontingensen. Det sidstnævnte betyder kaos eller tilfældighed og er bandlyst i videnskabelig sammenhæng. Derfor risikerer både skolen som samfund og eleven som menneske at forsvinde ud af videnskabens objektive optik, hvilket må siges at være meget uheldigt fordi de selvsamme elevers skriftsproglige vanskeligheder altid hænger sammen med deres livsverden som forudsætning for udvikling og læring. Videnskabens problem er at den for at være tilstrækkelig videnskabelig i sin egen selvforståelse må give afkald på de mere komplekse og menneskelige dimensioner i forståelsen af elevernes vanskeligheder. Hvis den medinddrager en mere kompleks og menneskelig tilgang kan den ikke leve op til sine egne videnskabelige standarder. Dette dilemma er uløseligt inden for en videnskabelig logik og kan kun opløses hvis man også tør vælge et Goethe sk synspunkt, og f.eks. som udgangspunkt se sig selv som elevens advokat, som kan advokere for elevens 8

9 behov og udrede elevens vanskeligheder over for såvel kolleger, forældre som myndigheder. Det indbefatter dernæst at man også kan beskrive elevens vanskeligheder f.eks. på basis af undersøgelser og dermed agere elevens tolk. Og så endelig og først i tredje prioritet også kunne være elevens underviser og træner. For synet på eleven indebærer en sådan tankegang også at man først ser på hvordan eleven har det personligt og socio-emotionelt på sin skole, dernæst hvordan eleven er i stand til at tilegne sig viden og fagligt kunne følge med i undervisningen, når der er kompenseret for det aktuelle skriftsproglige handicap, og så endelig i tredje prioritet hvordan man kan forestå en relevant undervisning, som tager højde for elevens aktuelle forudsætningsniveau og læringsmuligheder hvad de skriftsproglige færdigheder angår. Det samme kan også udtrykkes spørgende: hvordan behandler og omtaler vi elever med skriftsproglige vanskeligheder? hvordan undersøger og beskriver vi dem? og hvordan underviser og træner vi dem? Hvordan skulle du da leve dit specialpædagogiske arbejdsliv? Det som virkelig er værd at vide kan man sjældent lære alene via undervisning iii eller på uddannelse, og alligevel kan vi ikke undvære hverken kurser eller uddannelser. Det er bekymrende at den nuværende PD uddannelse i specialpædagogik formelt ikke rangerer højere end et liniefag på et seminarium, selvom mange undervisere og uddannelsesplanlæggere forsøger at tillægge den mere pondus end den oprindeligt var tiltænkt fra undervisningsministeriets side. Og det er ikke mindre problematisk at man på masterniveau i Danmark kun uddanner generalister i specialpædagogik, men ingen på det niveau til at kunne analysere mere specifikke specialpædagogiske problemstillinger som f.eks. skriftsproglige vanskeligheder. Derfor gælder fremdeles oplysningstidens slagord om udover uddannelse også at stole på sin egen forstand. Men det indbefatter også at man kender grænserne for den og selv er parat til at sætte sine fordomme på spil og få dem korrigeret hvis de viser sig at være fejlagtige. Det kan man bl.a. gøre i uddannelsesmæssige sammenhænge i form af problemorienteret projektarbejde. Og det er fordi at det at forstå en mening vil sige at forstå den som svar på et spørgsmål. Den der ønsker at forstå må altså gå spørgende om bag det sagte iv. Det kræver ikke blot uddannelse men også praktisk erfaring at stille de relevante spørgsmål, og den som kan det har om ikke allerede et svar, så dog muligheden for at lytte v til 9

10 sig selv eller samtalepartneren, for derigennem at blive bedre klar over hvad man selv mener. Og alt dette forudsætter dømmekraft som især kendes fra juraen. Det er i den sammenhæng interessant at den juridiske videnskab ikke stoler fuldgyldigt på sig selv, hvorfor det er almindeligt at medinddrage lægdommere, sådan at den juridiske logik kan blive underlagt virkelighedens kompleksitet for at dommens rimelighed kan fremstå på baggrund af sagens samlede omstændigheder. På samme måde bør man i specialpædagogikken ikke forlade sig udelukkende på den videnskabelige logik men må medinddrage en mere erfaringsbaseret dømmekraft. Og ligesom det der virkelig er værd at vide ikke alene er det som det kræver tykke bøger at læse men i nok så høj grad mange år at erfare, så kan dømmekraft ikke læres men er snarere en fordring end en evne vi. For specialundervisningslæreren gælder at man gerne skulle kunne tænke kritisk ud fra sin egen autonomi og ikke lade sig pådutte den første den bedste teori. Dernæst skulle man kunne indføle sig i ethvert andet menneske og tænke: det kunne også have været mig, mit barn eller barnebarn. Og endelig kræver fordringen at man også er i overensstemmelse med og hviler i sig selv vii. Når alt kommer til alt afhænger succes, stagnation eller fiasko i specialpædagogikken i nok så høj grad af samspillet mellem lærer og elev og ikke kun af de anvendte metoder eller teorier. Afsluttende kommentar I forbindelse med færdiggørelsen af denne artikel bliver jeg en fredag eftermiddag ringet op af en far, hvis 12-årige datter jeg tidligere har undersøgt med henblik på vurdering af hendes daværende skoletilbud. Forhistorien er den at pigen inden for de første leveår led af hyppige forkølelser med mellemørebetændelser og tendens til astma og bronkitis. Ved skolestart var hun endnu noget umoden i forhold til sine jævnaldrende. Inden skolestart blev hun undersøgt af en skolepsykolog som konfronterede hende med intelligenstestningens objektive og ufølsomme logik, hvor det af hensyn til standardiseringen ikke er tilladt undersøgeren at gribe ind og kommunikere med hende undervejs, og resultatet blev at hun scorede lavt i en række deltests og kom til at vise et udtryk af sig selv som var mere dystert end der i virkeligheden var belæg for. I konklusionen blev hun karakteriseret som: et typisk specialklassebarn. Der kommer pigen til at gå i en årrække, men hun falder ikke til og tvivlen om den bedst mulige skolegang for deres datter nager vedvarende forældrene, som aldrig blev overbevist af psykologens undersøgelse og konklusion. På den baggrund bliver jeg involveret i sagen og undersøger pigen i hjemmet under overværelse af forældrene, specialklasselæreren og en nyansat psykolog. Med anvendelse af et andet undersøgelsesværktøj viii og især en anden undersøgelsesmåde indkredser 10

11 jeg ud fra kvalitative og kommunikative indfaldsvinkler et mere positivt billede af pigens udvikling og læringsmuligheder. I den efterfølgende samtale opstår idéen hos psykologen og specialundervisningslæreren: at pigen kunne tilbydes en forsøgsperiode i den almindelige 4. klasse på den samme skole Det var positivt for forældrene og deres datter at situationen pludselig kunne åbnes med udsigt til alternative foranstaltninger. Selv var jeg efter undersøgelsen ikke i tvivl om denne pige fra begyndelsen af skulle være startet i sin egen klasse, og så kunne man altid have tilbudt støtte eller specialklasse senere hvis behovet skulle opstå. At flytte hende tilbage nu var et voveligt foretagende, også fordi hun fagligt måtte være præget af fire års undervisning i specialklasse blandt fagligt svagere kammerater. Dertil kommer at hun selv nu til en vis grad foretrak at lege med yngre kammerater; men også at hun udtrykte utilfredshed med ikke at blive inviteret med til mødet om sin egen skolemæssige fremtid, og hun undrede sig over hvad hun skulle bruge en støttepædagog til i den nye klasse, hvor hun troede på at hun kunne klare sig selv. De to sidstnævnte træk er ikke typisk specialklasseadfærd. Her står vi netop ved et afgørende og ofte forekommende dilemma i specialpædagogikken. For begge anskuelser af pigen kan vel ikke hver for sig være rigtige? Hvem har da ret? Som Peter Høegh anfører i De måske egnede så findes der ingen sikre objektive metoder til afgørelse af hvornår man er specialklassebarn eller ej. Omvendt findes der heller ikke nogen uangribelig argumentation for det andet og mere kvalitativt funderede undersøgelsesresultat som jeg møder op med. Og det er lige præcist her at der fordres mod og fornuft i specialpædagogikken, og anvendelse af den føromtalte dømmekraft som i juraen altid må vende tvivlen til den tiltaltes fordel. Hvis psykologen ville beskytte pigen mod skolens krav, så var det en beskyttelse som både hun og forældrene frabad sig. Hvis psykologen forestillede sig at testresultatet på nogen måde var objektivt funderet, så er der tale om såvel teoretisk overmod som pædagogisk overgreb mod pigen. Sådanne forhold kan ikke vurderes og konkluderes objektivt på en standardiseret lineal, der er ingen vej udenom en kvalitativ fortolkning, som både kræver viden, erfaring og personlig stillingtagen. Det gælder også i specialpædagogikken: at kærlighed er evnen til at sætte sig ind i den anden, og det er måske så meget forlangt, men moralen er viljen til at sætte sig ind i den anden ix ; og mod, vilje og fornuft skal der til udover faglig viden og teori. I telefonen fortæller faren så om det seneste forældremøde på skolen inden jul, hvor udspillet fra lærerne er at det ikke går og at pigen skal flyttes tilbage i specialklassen. Det er ikke forældrenes 11

12 oplevelse og faren tager til genmæle og forsvarer sin datter, vinder lydhørhed hos skoleinspektøren og mødet ender med at pigen permanent overflyttes til normalklassen efter jul. Der har hun nu gået siden og ifølge hendes egen oplevelse og forældrenes vurdering af hendes faglige fremskridt, så går det rigtig godt. Jeg har forsøgt mig med at få sagen belyst også fra lærernes synsvinkel men er ikke blevet meget oplyst, så for en sjælden gangs skyld kommer familiens egen synsvinkel til at stå til troende. Hvis vi alene forholder os til intelligenstestningens objektive og videnskabeligt funderede logik og tilsidesætter dømmekraftens nødvendighed, ja så risikerer vi udelukkende at tage systemets parti og derved svigte såvel elev som forældre. Det er værd at huske på, at det er på baggrund af de beslutninger man tager nu, og den måde man behandler pigen på i den resterende skoletid, at det bestemmes i hvilken stand hun møder op på Brande Højskole eller slet ikke får brug for skolens skadestue. i Peter Høegh: De måske egnede, side 92 ff., København: Rosinante, 1993 ii Birgit Nielsen og Jonna Nielsen: Et mit barn ordblind?, s. 5, Aalborg: CVU Nordjyllands bibliotek, SLU-opgave, 1998 iii Oscar Wilde: Education is an admirable thing, but it is well to remember from time to time that nothing that is worth knowing can be taught, fra Steven Pinker: The Language Instinct, side 18, London: Penguin Books, 1994 iv Hans-Georg Gadamer: Sandhed og metode - grundtræk af en filosofisk hermeneutik, side 351 ff., Århus: Systime, 2004 v Ole Fogh Kirkeby: Verden, ord og tanke - om sprogfilosofi og fænomenologi, side 139, København: Handelshøjskolens Forlag, 1994 vi Hans-Georg Gadamer: Sandhed og metode - grundtræk af en filosofisk hermeneutik side 31 ff., Århus: Systime, 2004 vii Ole Fogh Kirkeby: Udtrykt under foredrag om den gode leder med tråde til Kant og Aristoteles viii John Maul: Screening af læsning og forudsætninger for læsning og stavning, Herning: Special Pædagogisk Forlag, 2000 ix Udtrykt af Villy Sørensen i et interview med Ninka 12

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21.

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Maul, J. (2009). Specialpædagogikkens hvad, hvorfra og hvorhen? Cepra- Striben. Tidsskrift for evaluering i praksis, nr. 5, maj, side 12 17. University College Nordjylland og Dafolo. Denne publikation

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af håndtering og erfaringer

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Århus Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere