(OTF *:TTEæStrF:ESZ. (ltry' f*t Poul Andersen. April 2003.

Transkript

1 @]B*rTæKæ]I\SZ Nr. L00 April (OTF *:TTæStrF:SZ TNf,ANlUM}YIR.LYSTS SPOR' STR.OSKOPI Dansk Fthistrisk Dansk Fthistrisk (ltry' r',5--"' ÅMATØR-FOTOGRAFN f*t Pul Andersen Dansk Fthistrisk Selskab Dansk Fthistrisk Selskab Dansk Fthistrisk Selskab

2 Der blitzes fr Objektiv! b h,

3 Indhld 2 Objektiv nr.100 Tune Laug 10 ' Schwåbische Presswerk' - m Retina g manden bag det, August Nagel 3. del Svend Frederiksen 22 Om ædeltryksprcesser del Ftgravure & gummitryk Nina Lemming & Kurt Nissen 28 Permanente billeder L. del Wrten Ryhl-Svendsen 36 Af en ftentusiats ptegnelser - ftgraf i 'mørke' Flemming Anhlm 38: 'DRJ & S. F[LM' Filmftgrafen Herman Valdemar Christensen Marguerite ngberg 4l 'FOTOGALLRIT- 45 'BOG- &, U:IISTILLINGSOV*TALA' 54 'SAV{LRI}XLLN- 58' 'I}IT & NAT' L."d, ål:t$åfffil.l:rn,ing 63 'SPALTLUK RN* Layut & redøktin: Flemming Berendt

4 @lf{*rrææcæ\r Tune Laug 'Fr at give vre Meddelelser et mere præsentabelt Udseende, har vi lsdet trykke et Hved psa vrt Duplikatrpapir. Frhaabentlig vil man synes m det, g alt efter persnlig Opfattelse kan møn j udtale OBJKTIV med tryk pøa fgrste eller sidste støvelse, g derved kmme til t frskellige Betydninger af rdet. OBJKTIV vil blive sendt til medlemmerne, naar der er Behv fr det g Stf til en udgøve'. Denne erklæring std at læse i Meddelelser fra Dansk Fthistrisk Selskab - Ultim august Hvedet bestd af rdet 'OBJKTIV', g redaktøren hed Flemming Andersen, med senere navneskift til Flemming Anhlm. Selskab-medlemsinfrmatin', nr. 1,2 g 3 i marts, april g maj 1976, hvrefter fulgte Objektiv nr.1. I begyndelsen udkm Objektiv med en måneds mellemrum i vinter-halvåret, g fyldte kun ngle få sider. Bladet blev skrevet på skrivemaskine g trykt på duplikatr g farvet papir: rsa, gult eller gr@nt, med 6n hæfteklamme i øverste venstre hjøne. Frsiden var frtrykt med titlen 'OBJKTIV' skrevet på den måde vi kender det den dag i dag. I det første nummer mtales en kmmende auktin, en DFS's første udstilling i Sparekassen SDS på Strgget i København, en bgudgivelse samt plysninger m en s@sterrganisatin i Nrge. Flemming Andersen har hermed fra starten taget hul på flere af de temaer vi kender fra Objektiv. Fra g med nr er ftgrafier gengivet i Objektiv, g bladet er blevet mere fyldigt, nu gså med længere artikler. I dette nummer 'Nget m Retina'. I denne peride vkser tidsskriftet til sider. Trben Lind g Flemming Anhlm. Fra meddelelser tit fagtidsskrift. Den allerførste meddelelse til DFS.'s kmmende medlemmer er den artikel, sm Trben Lind franstaltede i Plitikens ftspalte g sm resulterede I at 6-7 ftentusiaster meldte sin interesse, hvrved DFS blev stiftet den 2. december r97 5. I den spæde pstart var det specielt Trben Lind, selskabets første præsident g Flemming Andersen, kasserer g udgiver af vre meddelelser, sm std fr prmveringen af selskabets aktiviteter. Herefter var det Flemming Andersen sm std fr det næste tiltag: det krtfattede 'Dansk Fthistrisk Flemming Berendt. fter Objektiv nr. 20 blev redaktinsstaffetten verdraget fra Flemming A til Flemming B, vres trfaste, mangeårige g nuværende redacteur Flemming Berendt. Også han henvendte sig direkte til læserne i 'sit' fgrste nummer: Flemming er på 2

5 jagt efter riginalt, nyt ft-stf g lægger allerede her vægt på kntakten til udlandet, samt betydningen af et strt kntaktnet i Danmark. Disse kntakter har han til stadighed udbygget til str gavn fr Objektiv. Dette ses bl.a. af den aktive medvirken fra mange skribenter der i samarbejde med Flemming gennem årene har leveret et væld af dybdebrende artikler indenfr såvel teknik sm billed- g fthistrie. Her er tale m nget af en kick-start: Objektiv blev nu med sine 30 sider endnu mere mfangsrigt, g det var gså ved denne lejlighed, september 1981, at Flemming intrducerede det velkendte brune kraftige mslag. t andet strt fremskridt: Objektiv trykkes nu 'ude' i byen, g tidsskriftet får et ISBN nummer - fra g med nr april 1983 trykkes Objektiv nu på begge sider af papiret, g Flemming har hermed udvidet tidssknftet til dets nuværende størrelse: ca. 68 sider. I numm er 26 intrduceres vi gså fr de smukke indklæbede farveftgrafier, nget der ftest kunne lade sig Øre takket være velvillige spnsrer. Senere blev det til tider Øknmisk verkmmeligt at få midtersider trykt i farver, hvilket har givet tidssknftet et strt løft, f.eks. i gengivelsen af de meget smukke gamle mahgnikameraer g daguerretypierne i deres fltte etuier g rammer. Man har vel 10 fingre! Skrivemaskine m.m. I de første mange år var psætning g prduktin af bladet præget af håndarbejde. Til g med nt.46 t 1989 blev artiklerne skrevet på skrivemaskine. fter renskrivningen fulgte et m/jsmmeligt arbejde med letraset/verskrifter samt pmåling g psætning af siderne. Flemming har siden regnet ud at denne manuelle fremgangsmåde tg 3-4 gange så lang tid sm dagens psætning på cmputer. Tænk bare på, at hver gang man pdagede selv en lille fejl,- så skulle man enten klippe g klistre eller skrive hele siden m! Cmputer m.m. Da cmputeren hldt sit indtg skrev Niels-Ove Rlighed, Hjørring, i mange tr materialet ud i spalter på sin cmputer g sendte det tilbage til Flemming, sm derefter satte teksten p sammen med billederne. nkelte medlemmer har gså igennem mange år lagt raster i billederne - en vanskelig prces uden prfessinelt udstyr. Det skal her nævnes at især grafiker Jhn Philipp g ftgraf Pul Pedersen med str dygtighed har bidraget med mange fltte gengivelser i Objektiv. Også pakning g distributin er undergået frandringer: n vergang samledes vi ngle stykker sammen med redaktøren hs bgtrykkeriet 'Tbem' på Vesterbrgade i København. Opgaven kunne så være at klistre et ftgrafi ind, eller ilægge en ekstra meddelelse. Derefter skulle Objektiverne kuverteres g samles i papkasser. De tunge papæsker blev derefter båret ud til redaktørens fltte bil, en Wartburg - hvrefter vi i den tungtlastede bil tøffede p ad rampen til pstindleveringen på Kalvebd Brygge. Flemming har i sit redaktinsarbejde plevet mange vergangsfrmer mellem det manuelle g det cmputerstyrede arbejde. Fr at få et indtryk af de mange mmenter ved prduktinen af Objektiv vil vi i det følgende afsnit præsentere arbejdsgangen fr prduktinen af et af de seneste nulffe. Fra id6 til færdigt tidsskrift - et hldarbejde Det begynder med en A4 mappe med 68 tmme plastikcharteks. Prduktinen af et enkelt nummer af Objektiv strækker sig ud ver de måneder, der går mellem hver udsendelse. Fundamentet bygger på, at Flemming gennem årene har udviklet et meget strt persnligt kntaktnet, g han har st@t g rligt indsamlet, g ved mdtagne fræringer, udvidet sit arkiv af ftdkumentatin g litteratur. Den endelige sammensætning af stffet til et nummer af Objektiv bliver således en kmbinatin af impulser udefra, samt en nænnere vurdering af: Hvad ligger der af stf, sm passer sammen. Sm en verrdnet pdeling tilstræber 3

6 Der kuverteres g Pakkes. D e ri ginale ft grafie r indklæbe s. De mange ark srteres autmatisk på maskine. Her skæres tidsskriftet til. Det var alt fr denne gang... 4 FB & TL er klar til afgang - 'fiskebilen' er på vej.

7 Sigfred Løvstad på Sigfred Løvstad med en serie I'{ellerød,kameraer. t temanummer blev grundlagt. Drte Pedersen på bes@g. Niels R. Jensen verrækker et temanummer tii A. Walsted, Arbeidermuseet. Sven-Olv Sundin på bes@g. Inga Baldvinsdåttir På bes@g. Swante Warfinga på besqg. F 5 Bjarne Meldgård mdtager 3 indbundne temanumre.

8 Flemming at frdele fthistrie g ftteknik ngenlunde ligeligt. Redaktøren har adskillige id6er g påbegyndte artikler i 'skuffen' - på samme måde sm ved temanulffene der planlægges 1-3 tr før udgivelsen. Han reserverer sm regel 2 dage m ugen til research i København / i prvinsen / g ved rejser i udlandet, g kan på denne måde finde stf til både artikler g temanurffe. Resten af ugen går med læsning, skrivning, telefneri.tg, samt krdinering g psætning af tidsskriftet. Originalartikler fra den enkelte skribents interessemråder, artikler fra frskere g fagflk, g versættelser til dansk, alt det bringer spændende g vanskeligt tilgængeligt stf frem til læserne. Det kan vi bl.a. takke Lars Schdnberg- Hemme, Svend Frederiksen m.fl. fr. Udver artiklerne redigerer Flemming en række servicerienterede spalter sm'spaltelukkeren' med krte nyheder af fthistrisk interesse fra hele verden, bg- g udstillingsmtale, 'samlerdillen' sv, sv. Annncerne er fruden øknmisk støtte - et fthistrisk kapitel fr sig. I de første tx med meget fine fts eller tryk. Her frnemmer man den gamle redacteurs frkærlighed fr bløde kurver... Når alt er klart sætter Flemming i dag selv tekst g billeder sammen på cmputeren, printer det ud, g sender riginalerne til trykkeren. Næste nummer kan nu lægges p på strygebrædtet. Til v enstre stry gebrædtet Sm en hjælp til verblikket har Flemming knstrueret et strygebrædt, eller rettere sagt 4 af slagsen, hvr bladets sider kan lægges p i rækkefølge j fr. ftgrafiet. Redaktøren er ankermanden der har tjek på prduktinsplanen g samler alle trådene. Krt sagt: et fuldtidsarbejde! Det invlverer gså Flemmings kne Gerda, sm hver mrgen henter breve i pstbksen, så redaktøren kan kmme hurtigt i gang med dagens arbejde. Cte Cuculiza g fruen m.fl. er krrekturlæsere på tidsskriftet. Hermed er vi fremme ved hldindsatsen sm er så vigtig fr redaktinsarbejdet. Man behøver blt at tage ngle enkelte Objektiver ned fra hylden fr at se bredden af engagement fra DFS's medlemmer. 6 Temanumre Det dybdebrende arbejde kmmer rigtigt til sin ret i de ambitiøse g velunderbyggede temanumre. Her flr vi samlet specialviden g spændende terier. Indtil nu er det blevet til 14 temanumre, hvr Flemming, enten sm skribent eller redaktør sammen med en række fagflk, heraf mange medlemmer af DFS har skabt disse specialnulffe. Sm man kan se af frrdene er det et betydeligt strt antal mennesker g institutiner ikke mindst Danmarks Ftmuseum, sm han på vegne af DFS har kunnet takke fr støtte g hjælp. Med 'Lysets spr' (1989), g 'Lysavlede fuldtegninger' (1999) er vi helt tilbage til den magiske tid mkring fremkmsten af muligheden fr at fasthlde et billede. Teknik g fthistrie er tæt frbundne st@rrelser, sm appelerer til mange ftinteresserede. Vi hører m spændende levnedsfrløb, tekniske innvatiner, g frskellige grene af ftbranchen, samt priser g vilkår fr frskellige periders ftgrafer. Temanumrene er fyldt med fte meget smukt gengivne ftgratier: 'Stereskpi' ( det første temanummer). 'Kannftgrafen ' ( ), 'Panrama' (1992), 'AmatØrftgrafen' (1993),'Jens Pul Andersen' (ree4).

9 'Kinematgrafiens udviklingshistrie' (1995), 'Prtræt af en samler' (1997), 'Vigtlånder' (1998),'Zeiss' (2001),'Farveftgrafiets histrie' (2002). Med særlig vægt på billedsiden skal nævnes: 'Kjøbenhavn-dengang' (1996),, hvr ftgrafierne er gengivet i et ualmindeligt flt tryk, g 'Peter lfelt' (2000). Meget materiale g billeder er gravet frem til belysning af en af Danmarks stre ftgrafer. Temanumrene udgør en meget fin kilde til frdybelse fr DFS's medlemmer, g faktisk kan vi glæde s ver at have endnu flere 'temanumre' til rådighed, da længere artikler fte frdeles ver flere numre af Objektiv. 'Radaktør sqges: Ftentusiast 8'blæksprutte' med strt verblik g sans fr detaljen samt det kuriøse. Du skal være gd til ps@gende arbeide g til at knytte kntakter g tale varmt fr vr sag. Du skal aktivt bistå DFS's bestyrelse med freningsarbejde - hlde tæt g aktiv kntakt med Danmarks Ftmuseum g vennefrening, samt prethlde g udbygge frbindelsen til flest mulige kntakter af fthistrisk relevans. Sidst men ikke mindst skal du kunne afsætte ubgrænsede mængder fritid samt have baglandet i rden med din kne'. 'Ft ingen fremtid - uden frtid' Der arbejdes på et temanummer m Kehlet Stella Nva. Redaktørjbbet - en str tak til Flemming! Flemming har gennem sit mangeånge virke sm ansvarshavende redaktør af Objektiv en meget str andel i bladets udvikling g dermed gså haft betydning fr DFS's høie medlemstal g mange aktiviteter. Set i relatin til landets størrelse er der p.t. næppe nget land der har en fthistrisk frening med så mange medlemmer g et så mfangs ngt fagtidsskrift. t tidsskrift sm i dag er mdrejningspunktet fr vre aktiviteter i DFS. Det er igennem årene blevet til mere end sider fthistrie - en livspgave fr Flemming, sm fr gdt 20?r siden blev Øknmisk uafhængig g hermed kunne hellige sig sin interesse fr fthistrien g dens beskrivelse. Det er svært at verdrive betydningen af Flemmings stre arbejdsindsats. Hvis man på baggrund af hans hidtidige indsats skulle udarbejde en jbannnce, kunne den se således ud: 7 Ny e muli g he de r eft erf rs ke s. Ft: Pul Pedersen. pilg. T stre prfiler har præget arbejdet med Objektiv g kmmunikatinen i DFS: Flemming Berendt g Flemming Anhlm. Sidstnævnte indledte denne jubilæumsartikel, g han skal gså afslutte den. I sin hyldest til: 'den evigunge gamle redaktqr g pdagelsesrejsende i anledning af tredsaarsdagen' sammenfatter Flemming Anhlm på smukkeste petiske vis Flemmings g Gerda's mfangsrige arbejde med Objektiv, (her gengivet i uddrag):

10 ,,. J rfumteb æ(fiøn ffittigt redigerer Mrgerlgry tit Mi"dnøtsLtkkgn s[øør. frø Døt hedste ftbtød frøn s [erterer, tre-fire Stykfur 6ti'r det ti[ ftrtert øør. fir ai sm 6tin[e l{øns i MØrke fømfer, fiar fttrnming øtting k[ørt i sit Arft, [et er utrfigt, ftø deru Møn[ dg sømfer, det fm ai fæse m i OtsIKfI'I/. Men. fer er øndre sitrer rted fians Qerning, fiarufører rundt med Rit, mtdtg, med fty ti[ Leruingrød, I{ødsund, eøris g I{erning, tif Aørfr.us, Ofense, - frø tsy tit By g finder g ømfe Møruus kgipter, R lg er g fr,ng, sm øndre trede ør Sfut, Det frpdder, møn sqøtfinfe hak rnml sflger, 5{øn sflgte, g fiarufønft en,i{ø6ørt n uunfrtærtw,f æ[p t, te[efnen, 9{øru ringer [gtry runft i Øst g '/ut. n, endnu 6edre 9f ætper er dg lqnen, fru Qerdø øttsøø, fiuru er ft'gdt 6edst. 9{øn 6ti'r fr(æ[et øf sin turtøffue, føør [ejfig f/emme[ørtet MøI her Døg Sereret efegønt øf grttsets frue, Sm ftemming strøfu frtærer mef Befrag, Af Møn[ sm ffemming er fer ikk rnøngq g rrum rnøø søu, fet er [ø et 9{etd, øt rletp i fiar fmnet Bereru[t føngø fr ø[t fiangørfr s støør aii jtd.,{ais frir er ruget tif øt aæ[e gørten, Søn syn's jeg ai skg.t ffikfu fferrrrøngs Skgat, Mens i,r646igfrid ai synfu:r fsnerl fr fiarn sm skød ssn møngef[tte Mø.ø[. Til Flemming B fra Flemming A' 1989.

11

12 'Schwåbische Presswerk' - rr Retina g manden bag det, August Nagel 3. del Svend Frederiksen Retina IIIS med Xenn 1,9/ 50mm' Vendepunkt Året 1954 bliver et vendepunkt fr Retina serien. vlutinen er bragt til ende, g det prindelige kncept frladt. Den ppulære serie er blevet mderniseret. Der er str interesse fr at kunne ftgrafere med flere frskellige brændvidder, så de nye mdeller er udstyret med sekslinsede bjektiver, hvis frreste linsegruppe er mnteret i en bajnetfatning. Det gør det muligt at skifte til andre brændvidder ved hjælp af en såkaldt satsptik. Til rådighed er (ved siden af den nrmale brændvidde på 50mm) en vidvinkel på 35mm g en tele på 80mm. Der kan vælges mellem Xenn C fra Schneider eller Helign C fra Rdenstck. De kan anvendes på alle Retina'er med gstavet c i mdelbetegnelsen, i første mgang IIc g IIIc. Det er dg ikke muligt at mntere frntgrupper i flæng. Kun Schneider kmpnenter 10 passer på apparater,, sm er slgt med et Scneider Xenn sv. Det er der ikke nget sært ved, fr bag lukkeren sidder j en linsegruppe, sm skal passe til den udskiftelige, frreste linsegruppe. Zeiss indfører et lignende system på Cntaflex i 1956 med de såkaldte Pr-Tessar kmpnenter. På IIIc er der en indbygget lysmåler med efterfønngsviser. På den kan man aflæse en ekspneringsværdi (V). Tid g blænde er kblet sammen, g der er trlfgjet en V skala: Har man ved en given belysning stillet ind på en V, kan alle relevante kmbinatiner af trdl blænde vælges ved at dreje de sammenkblede blænde-/ lukkertidsvælgere. Fr at fh det til at fungere er skalaen fr lukkertiderne ændret: Den er vendt, så man nu får hurtigere tider, nårr skalaen drejes med uret. Samtidig er den nye inddeling indført med tiderne g 1.

13 Blændeskalaen er uændret: Drejes den med uret, får man en større blændeåbning. Kameraernes design er ændret til en mderne afrundet frm, g den veltjente klapmekanisme er sendt på pensin. Der er stadig en bælg, men den er skjult bag en smart aluminium indfatning. Huset er nget større end på de hidtidige mdeller, men apparuterne er tiltalende g elegante. Der kmmer gså et Retina I b i samme design. Der er stadig en klap, sm kan lukkes efter brug, så linse g centrallukker er beskyttet md stød g snavs samtidig med, at apparatet fylder mindre. De mderniserede mdeller pnår str ppularitet, g der bliver tale m en betydelig salgssucces. Men man er havnet i en blindgyde: Alle muligheder vil snart være udtømt! Det mderniserede Retina: Bælgen er nu skjult bag en aluminium indfatning. Type 019. Sandhedens time Det gør ndt at skulle indrømme det, men der var faktisk mange ulemper ved det nye kncept. Plus: Det var nu muligt at ftgrafere med frskelli ge brændvi dder. Minus: Frntelementerne var stre g tunge. Afstandsmåleren passede kun til 50mm brændvidde. Der kunne ikke udvikles yderlieere brændvidder. Plus: Det var et kamera i mderne design s flt finish. Minus: Det var blevet fr strt g tungt Kvaliteten var knap så gd sm på de tidligere mdeller. Plus: Der var lysmåler på Itrc. Minus: Lysmåleren var ikke kblet til lukkertid/ blænde. Det anvendte V system var ikke særlig praktisk. Det er måske uretfærdigt at sige, at V systemet ikke var praktisk. Deckel havde frsynet sine lukkere med dette system, sm teretisk set var enkelt g lgisk. Men det blev aldrig ngen succes. rfarne amatørttgrafer syntes, at det var nget pjat. De mindre erfarne var frvirrede på et højt plan! Systemet faldt krt g gdt ikke i ftgrafernes smag. Afstandsskalerne til henhldsvis 35 g 80mm. Selv m det nu var muligt at ftgrafere med brændvidder fra 35 til 80mm på sin Retina, var det ikke så mange, sm benyttede sig af det. Man kan sige gdt det samme, fr når man i dag får f.eks. et IIIc i hånden, så slår det en, hvr upraktisk l/sningen er. Frntelementerne er ufrhldsmæssigt stre g tunge. n Lngar-Xenn med en så beskeden ydelse sm en brændvidde på 80mm/ blænde 4, har en diameter på 60mm g vejer 200gram. Det passer ikke til afstandsmåleren, så når man har indstillet denne. skal man aflæse skalaen fr den nrmale brændvidde (50mm) på versiden af fkusringen. Så vender man apparatet ind md sig selv, hvrved t skalaer på undersiden bliver synlige; en fr 35mm g en fr 80mm. Man vælger den rette g stiller nu ind på den målte afstand. Det virker i dag sm en håbløs metde g var det vel allerede ved intrduktinen af de nve mdeller. 11

14 Med Cntaflex g de tilhørende Pr-Tessar'er var det trds alt en anden sag. De var tilsvarende stre g tunge, men sad på et spejlreflekskamera, så der var fkuseringen ikke nget prblem. Det man indstillede i sggeren, var det, sm km på billedet. At afstandsskalaen ikke passede, var til at leve med. Desuden var der en mregningsskala på Pr- Tessar'en. Høj kvalitet? Hvad kvaliteten angår, var der især prblemer med hurtigptrækket. Optrækkets arm sad nu i bunden af apparatet. Man havde knstrueret en impnerende mekanisme, sm verførte arrnens bevægelse til tilm g lukker. Den invlverede ikke mindre end tre tandhjul, tre tandstænger g t aksler, hvraf den ene blev frlænget, når man lukkede klappen p. Prblemet var, at man havde gjrt delene alt fr spinkle. Belastningen fra lukkeren er str, når den skal spændes, g man havde tilmed lavet de t af tandstængerne i 0,8mm messing. De kunne ikke hlde. Får man i dag fat i et eksemplar af de mderniserede Retina'er, kan det se ud sm nyt g være velfungerende, men det lever på lånt tid. Tandstængerne er slidte g defrmerede på dem alle g kan bryde sammen når sm helst! Det kan lyde sm en verdramatisering: Lidt slidtage på et næsten 50 år gammelt, fint kamera må vel frventes? Men tandstænger g tandhjul skal være dimensineret så de ikke slides, ellers kan frfaldet sætte ind lynhurtigt. Det begynder med, at armen til hurtigptrækket binder lidt på tilbageturen. På det tidspunkt er slaget tabt g et sammenbrud er nært frestående. På mdellerne Ia g IIa, sm nu skulle afløses, er der en lignende mekanisme, men tandstængerne er her af l,2mm stål g bliver ikke slidt. Der er tale m en fadæse! Heldigvis er de eksempl arer af B- g C mdellerne, sm nu finder vej til samlere verden ver, næppe brugt ret meget, g da slet ikke i de sidste åtr. Alligevel er prblemet så strt, at der den dag i dag leveres reservedele til disse mdeller, ikke af Kdak selvfglgelig, men af et amerikansk firma; Farg nterprise. Firmaet har fr et år siden åbnet en afdeling af sin internetbutik i Tyskland. Den famøse tandstang kan rekvireres der, men den er dyr: 30 ur (ekskl. frsendelse). 12 Om læderbeklædningen hed det flt i fabrikkens beskrivelse, at den var 'trpenfest'. Sandheden var, at der blev anvendt imiteret skind af en ikke særlig hldbar kvalitet. Det gælder især fra 1958, hvr et nyt materiale blev indført. Det sidder til gengæld gdt fast. Det kan give ngle prblemer når en reparatin gør det n@dvendigt at fjerne beklædningen. Sm på de fleste kameraer er en del skruer gemt under beklædningen, så kmbinatinen stærk lim/ dårlig beklædning er meget uheldig! Det var gså beklageligt, at ngle af de graverede skalaer blev erstattet af tynde påskruede metalstrimler med trykte tal. Det gik lidt ud ver stilen. Meget af dette (V systemet, det imiterede læder g skalaerne) var typisk fr udviklingen i den tyske ftindustri, g er altså ikke et specielt Retina fænmen. Men det harmnerede dårligt med den traditin fr hgj kvalitet, sm virksmheden havde arvet efter August Nagel. Alligevel sælges der ver apparater på tre 2rr ( ), fr velstandsstigningen havde skabt et kæmpestrt behv fr kameraer, g de nye mdeller Ib, IIc g IIIc var ngle meget fltte kameraer. Desuden vælger mange amatører det sikre g st@tter sig til de tyske fabrikkers renmm6. Nye brændvidder: Retina IIIc type 021 med lngar Xenn C. Retina Refleks 'C' Midt i periden, i 1956, kmmer Retina Refleks. Mdellen er tæt knyttet til C-mdellerne, fr bjektiver g frntelementer er de samme. Det er det første spejlreflekskamera fra Kdak-Nagel, g er egentlig et enkelt g tiltalende apparat. Men det

15 Karl Ott Kemmler's katalg. havde fra IIc g Itrc arvet ngle dårlige sider, især begrænsningen i udvalget af brændvidder. Man var kmmet ud ver prblemet med afstandsmålingen, men lysmåleren er stadig ikke kblet med tidl blænde. At kmbinere et spejlrefleks kamera med en centrallukker var desuden en skæbnesvanger fejltagelse. Mere m det under afsnittet m S-serien af Retina Reflex, sm adskiller sig fra det første spejlrefleks kamera ved at have 'ægte' udskiftelige bjektiver. Fr C-serien er tiden ved at rinde ud efter fh år,, enden af blindgyden nærmer sig. IIIS Skulle man videre, måtte der skabes nget helt andet. t nyt kncept førte frem til et målsbgerkamera, ms, med udskiftelige bjektiver med bajnetfatning samt et spejlreflekskamera, Retina Refleks S, ligeledes med udskiftelige bjektiver. S- mdellerne havde en Synchr Cmpur lukker bag bjektivet g blænde i hvert bjektiv, så der er tale m ægte udskiftelige bjektiver. Retina ItrS blev markedsført med et verbevisende salgsslgan: "Retina ItrS kan ganske enkelt alt, g kan alt ganske enkelt". Dette udsagn var faktisk rigtigt. Det var et apparat i ægte Retina stil, dg med fast frnt (ligesm det havde været tilfældet på Retinette mdellerne siden Det lignede grangiveligt flere Retinette mdeller). Det var særdeles vel udstvret: Sekslinset standardbjektiv fra Schneider eller Rdenstck med lystyrke fl,9 eller et firelinset f Udskiftelige bjektiver med bajnetfatning i brændvidderne 28,35, 50, 85 g 135mm 3. Kblet afstandsmåler 4. Afstandsmåleren passede autmatisk til skiftende brændvidder (i mdsætning til Retina IIc g Itrc) 5. Kblet lysmåler med Selencelle 6. SBger med udlignin g af parallakse 7. Lysrammer til brændvidderne 35, 50, 85 g 135mm. Lysrammerne skiftede autmatisk til krrekt billedfelt ved bjektivets mntering. Separat s@ger var kun nødvendig til 28mm 8. Objektiver med visere, sm autmatisk indikerede dybdeskarphedsmrådet ved den indstillede afstand. Det er en impnerende række egenskaber, g Retina ms vergik alt, hvad man havde set tidligere. Den kblede lysmåling fungerer sm et lukkertidspririteret system med en ret indviklet mekanisk kbling af lukkertider g blændeværdier via et planetgear i Sychr Cmpur lukkeren. Men det virker alligevel mere verbevisende end V systemet på C-mdellerne. Retina ms blev prduceret fra 1958 tll 1961 i eksemplarer, så det var ikke ngen str salgssucces. Der blev gså fremstillet et Retina IIS, men kun i eksempl arer. Det adskilte sig fra ItrS ved ikke at have udskifteligt bjektiv. Desuden havde det frntlinse fkusering, g kun delvis udligning af parallakse. Hvrfr blev ItrS ikke accepteret? Frklaringen kan måske være den enkle, at de ellers trfaste Retina fans ikke kunne frlige sig med, at det nu var slut med den fikse, beskyttende g pladsbesparende klap! n anden frklaring kan være, at tiden var inde til at skifte til spejlrefleks. Fr den sidste frklaring taler de fltte salgstal fr tre mdeller i en samtidig serie af spejlreflekskameraer. De havde udskiftelige bjektiver, sm var næsten identiske med dem til Retina ItrS. Objektiverne fra Retina ms kunne uden videre anvendes På spej lrefl eks m del I erne.

16 S bj ektiv e rne s dyb des karp hedsv is e r e. tclt(e Ut Ta q ''@,.-D{fr re N \\W/ '[rydak 'um@rcffi Objektiverne fra spejlrefleksapparaterne kunne derimd ikke udnytte den kblede afstandsmåler på Retina ItrS! Der var mange valgmuligheder, men gså en del frvirring mkring bjektiverne: Rdenstck urygn urygn Helign Ysarex Rtelar Rtelar Schneider 2,8/ 30 Curtagn Curtagn 2,81 35 I,9/ 50 Xenn l,9l / 50 Xenar 2, Tele Artn 4/ 85 4/ I35 Tele Xenar Tele Xenar 4.8/ 200 I Helmuth Nagels "Zauber der Kamera" nævnes desuden et urygn I Mc Kewn's nævnes et Tele Artn I Karl Ott Kemmlers 'Kdak und Naeel Kameras' nævnes et urygn2,s/ 35. L4 De gvnge plysninger er taget direkte fra Kdaks brugervejledninger. Der er altså ngle begrænsninger mht. udnyttelsen af bjektiverne. Det er gået ud ver Retina IIIS, fr der er ngle bjektiver, sm ikke kan bruges på ItrS eller sm kun kan bruges med begrænsninger. De 'ægte' Retina ItrS bjektiver var nemlig lidt dyrere at fremstille, g Kdak-Nagel har ikke ønsket hs Deckel at indkøbe mange tusinde frdyrede bjektiver fr at sikre deres anvendelighed på et kamera, sm ikke blev slgt i mere end eksempl arer. Hs Vigtlånder gør et lignende frhld sig gældende. Bajnetfatningen på bjektiverne til Bessamatic g Vitessa T ligner hinanden g ligner gså Retina S bjektiverne, men kan ikke anvendes indbyrdes.

17 Retina Reflex 'S' Årene frem til 1958 har været en turbulent tid i Kdak-Nagel's knstruktinsafdeling. Firmaets tre Retina'er, Ib, IIc g IIIc sælger gdt, men tiden rinder ud, g man arbejder på at peppe mdellerne p. De nye mdeller kmmer til at hedde trc g mc. Mdelbetegnelsen er altså næsten den samme. g den dag i dag er der vild frvirring hs kgbere g sælgere, når man skal frhlde sig til det lille g det stre C. Apparaterne er nemlig gså næsten ens: Kun de større s@gervinduer g lysrammer fr tre brændvidder adskiller stre C fra lille c. Det viser sig da gså, at det ikke er nk til at redde salget (men i dag er både Retina trc g mc meget efterspurgte blandt samlere ). Samtidig arbejder man sm allerede beskrevet på nget helt nyt: S serien. Med ItrS sadler man helt m g er på vej med rigtige udskrftelige bjektiver, sm gså kmmer til at passe til en helt ny serie spejlreflekskameraer. Det første hedder selvfølgelig Retina Reflex S. Det fikse lille Retina Reflex bliver pgivet, det samme sker med trc efter en prduktinstid på under et år. Retina ItrC får et par år mere på markedet, men sælger ikke så gdt. Hvad væffe er, Retina ms bliver sm allerede nævnt heller ikke ngen salgssucces. Tilbage er spej I refl ekskameraerne. Tre mdeller afløser hinanden: Reflex S, Reflex III g Reflex IV. De er til gengæld en str succes. På tte år sælger man ver apparater. Retina Reflex IV alene fremstill es r eksemplarer på tre tr. Det er mere end ngen anden Retina mdel. Markedet er nærmest eksplderet. Vi er midt i 60'erne, velstanden stiger g stiger, g alle vil have et spejlreflekskamera. De tre mdeller er næsten ens, men Reflex IV er det mest raffinerede med indspejlede ekspneringsdata r søgeren. Men det er ikke fremtidens kamera; det bliver tværtimd Kdaks sidste 'rigtige' Retina. Igen er man havnet i en blindgyde! Der er udskiftelige bjektiver, men centrallukkeren sætter grænser. Ligesm andre tyske spejlrefleksapparater på den tid er Retina'erne kldsede. Man har bevæget sig langt væk fta August Nagels visiner m det fikse, kmpakte kamera, sm kan tages med veralt. I de sidste ti år har man ikke kunnet finde på andet end at gøre tpdækslet højere g hgjere, så apparaterne til sidst er helt grteske. Retina Refleks IV er et veludstyret kamera af h61 kvalitet (trds alt). Det tager fremragende billeder sm altid takket være Schneider bjektiverne. Men fr at sige det lige ud: Det er samtidig et misfster. Den mekaniske knstruktin er en rædsel. Reparatinsarbejde et mareridt! Indviklet knstruktin Det er centrallukkeren, sm står i vejen fr en rdentlig løsning. Man frtsætter med næsten uændrede Synchr Cmpur lukkere. Frdi den sidder fran spejlet, er lukkeren i vejen fr sggerbilledet; altså må såvel lukker sm blænde hldes åbne. Synchr Cmpur lukkeren bliver derfr mdificeret til frmålet. Men når lukkeren står åben fgr ekspneringen bliver det nødvendigt med en ekstra klap bag spejlet fr at hlde filmen i mørke. Når der skal ekspneres må lukkeren først lukkes, inden klappen vippes p. Når så lukkeren er lukket g klappen vippet p, kan man straks åbne lukkeren igen fr at ekspnere filmen. Lyder det skørt? Det er det! Nu er det j ikke specielt Retina Reflex, sm er unbdvendigt kmpliceret. Knstruktinen svarer fuldstændig til en lang række mdeller fra Zeiss (Cntaflex), Vigtlånder (Bessamatic), Agfa (Agfaflex), Tpcn (Unirex, sm endda havde returnerende spejl) g flere andre. Takket være den høje kvalitet hs Kdak AG Stuttgart virker den kmplicerede mekanik imidlertid upåklageligt, g står ikke i vejen fr en str salgssucces i første mgang. Har man købt et Retina Reflex, g er så uheldig, at det gttr r stykker, er det ganske vist en dyr affære at få det repareret. Inskriptinfra periden lige efter Kdaks vertagelse. 15

18 Men det egentlige prblem med mdellerne er, at hullet i Cmpur lukkeren kun er 22,5 ffiffi, således sm det har været siden type II7 trlbage i Det sætter grænser fr udviklingen af flere bjektiver. Ikke blt Kdak AG Stuttgart, men hele den tyske ftindustri er kørt fast i dette prblem. Centrallukkerne fra de t tyske fabrikker Deckel g Gautier er så fremragende, at de sejrer sig ihjel. Alene på Prntr fabrikken fremstiller man lukkere m dagen i L957! Budskabet m, at der er brug fr et helt andet prdukt, kan umuligt trænge ind. Kdak vver sig ind i flere blindgyder g frs@ger sig med en række mdeller, sm bærer navnet Retina: Retina Autmatic, Retina I F g tr F. Det er dg svært at få Øie på slægtskabet med de prindelige Retin a' er. Man pr@ver med belysningsautmatik, men sparer på udstyret i 6vngt; færre lukkertider, frntlinse indstilling, simple bjektiver sv. Til sidst går man så vidt, at man fremstiller huset af plastik (på Retina S 1 g S 2). Man er krt g gdt på vej ver i det meget flkelige Instamatic, med henhldsvis 126- g autl10 kassetterne. Måske mente man, at man dermed fr alvr pfyldte den gamle målsætning: 'Hgj kvalitet fr enhver'? Tæt på! Men man havde måske den rigtige lgsning i knstruktinsafdelingen mkring Wlfgang Ort, knstruktør hs Kdak AG, Stuttgart har i tidsskriftet 'Phtgrafica Cabinett' ( hæfte I7, L999) beskrevet et RTINA-FLX med spaltelukker, sm kunne være sat i prduktin. Det var Kdak i Rchester, sm satte en stpper fr denne mdel. Amerikanerne var verbeviste m, at 135 frmatet allerede var verhalet af 126 frmatet, så man berdrede i stedet fabrikken i Stuttgart til at prducere Instamatic mdeller! Festen slutter Histrien slutter altså med Retina Reflex IV. Der var gennem man ge tr pbygget en utrlig respekt fr prduktnavnet Retina, men nu ville alle have japanske kameraer. Vi kender histrien: På de tyske fabrikker afviste man i lang tid med str selvsikkerhed den japanske knkurrence. Man kncentrerede sig m at bekæmpe den gennem anklager m, at der var tale m uværdige plagiater l6 af gde tyske prdukter. Dem var der gså en del af, plagiaterne, men med Nikn F blev der allerede i 1959 indledt en helt ny æra.i Vesttyskland så man ikke advarselslampen, før det var fr sent. Man frs@gte med en masse nye mdeller, sm var billige g i mange tilfælde af ringere kvalitet end den, sm havde gjrt den tyske ftindustri berømt. Det frbedrede selvfglgelig ikke situatinen. I Dresden havde man fr længst spret sig ind på en lgsning (Cntax S g xakta), men under de herskende plitiske frhld magtede man ikke pgaven. Asahi var lige i hælene på psttyskerne, g mkring 1960 brød det sm bekendt løs ver hele linien med Pentax, Nikn, Cann, Minlta g flere andre. I1967 stpper prduktinen af Retina Refleks IV. Blt fire år efter præsenterer Olympus deres OM 1. Hvilken ydmygelse havde det ikke været at se de t prdukter side m side hs frhandlerne? Men det undgik man heldigvis, g Retina'ernes renmme lever videre blandt samlere i dag. Litteratur: Flemming Berendt: August Nagel 100 år Herbert Blumtritt: Objektiv nr.25, s Geschichte der Dresdner Ftindustrie Lindemanns Verlas. Karl Ott Kemmler: Naeel und Kdak Kameras. 198å Gisela Kemmler Verlas. Kaltn C. Lahue: Die ntstehungsgeschichte Cntessa-Werke unter ihrem der Stuttgarter Grtinder August Nagel. (Artikel fra F.B.'s arkiv). Cllectrs Guide: Kdak Retina Cameras Petersen Publishing C. James McKewn: McKewn's Cameras 1996 Centennial Pht Service. Hannes Kentmann: Ftinfzig Jahre Retina. (Artikel fra Flemming August Nagel: Helmut Nagel: Berendts arkiv). Uber der Werdegang der Hand-Camera Genptryk fra Club Daguerre. Zaubzr der Kamera Deutsche Verlaes Anstalt. Winnfried Warnke: Kamera ftirs Vlk. Juli 1996 ftmaeazin.

19 n Nagel samling? Kalt C. Lahue: Kdak Retina Cameras. Der findes mange kameraer fra Nagel fabrikken på samlermarkedet i dag. Især fra den stre prduktin af 6x9 apparater, sm gik i gang efter Kdaks vertagelse. Nk så spændende er dg de små 3x4 mdeller. De er til at finde, g nemmest er det at få fat i et Vllenda 48. Der dukker gså et Pupille p af g til, hvrimd det lille Ranca er yderst sjældent. ndelig er der Retina serien, sm byder på mange frnpjelser fr den, der vil samle på de tiltalende små app arater 1. Først g fremmest er de til at få fat i. Da der gennem ca. 35 ttr blev fremstillet næsten tre milliner eksemplarer, g da de var af gd kvalitet, betyder det, at der ligger mange bevaringsværdige apparater g venter i gemmerne rundt mkring. 2. Priserne er mderate. Der er måske ikke så megen prestige frbundet med besiddelsen af et Retina, men fr samlere, sm ikke går så meget p i den side af hbbyen, er det en str frdel, at priserne er beskedne. ndnu! 3. Der er mange mdeller g varianter. Der er masser af udfrdringer, fr der pdages stadig nye varianter. Desuden blev ngle 17 mdeller fremstillet i frhldsvis få eksempl arcr; se skemaet i 2.del. Dette skema er endda 'knservativt' g mfatter kun de gamle kendinge. Vil man studere alle de meget specielle varianter, kan det med held ske på internettet, bl.a. kan det anbefales at besøge hjemmesiden hs The Histrical Sciety fr Retina Cameras, Indiana 4. Der er mange velhldte eksemplarer på markedet. Der er samlere, sm fretrækker apparater, der fremstår sm nye. De er til at finde, men prisen er naturligvis ufrhldsmæssig hbj. 5. Apparaterne er nemme at arbejde med fr den samler, sm gerne selv vil renvere dem. I så fald kan man erhverve apparater til gunstige priser g endda kmme i besiddelse af eksemplarer, sm kan blive meget fltte efter ngle timers frngjeligt arbejde. Hvis man udnytter chancen fr at erhverve ekstra eksemplarer af de mest almindelige mdeller billigt, kan man redde sig reservedele til at dække et almindeligt behv. Mange dele går nemlig igen fra mdel til mdel. 6. Apparaterne fylder ikke så meget. De fleste samlere vil nemt kunne afse plads til en pæn str samling. 7. Apparaterne behøver ikke at samle st@v, fr har de catede linser (fra 1945 g frem), kan de stadig bruges med frdel. De fleste har sm bekendt et Schneider bjektiv. Både Xenar g Xenn tager frtræffelige billeder. Tager man farve negativer, betyder det ikke så meget, at der hverken er belysningsmåler eller autmatik, fr film i dag har så stre tlerancer (fra -1 til +3 stp), at man sagtens kan tage vellykkede billeder alligevel. Begynd i midten Det er fte sådan, at fprste g sidste mdel af et fabrikat er de mest begærede blandt samlere. Det svarer fr Retina's vedkmmende til Retina I, type II7 g den sidste mdel med klap 'Retina tre stre C' type 028. De er stadig til at finde, men er sm regel dyre. I mange tilfælde er type LI7 endda i

20 dårlig stand g på type 028 er tandstangen til hurtigptrækket fte meget slidt. Sig så ikke, at der mangler udfrdringer! Begynd hellere i midten: Retina Ia g tra, type 015 g 016 fra l95i er megst smukke g vellykkede mdeller, sm er til at finde, g de er ikke ret kstbare. Med lidt held g ihærdig agitatin kan man måske få familie eller venner til at finde et sådant kamera frem fra skunken til 'fræringspris'. Det er gså muligt at pdrive apparater fta før 2.Verdenskrig. Der km mange mdeller mellem 1934 g 1939, fr der blev hele tiden fundet på små frbedringer. Det gør det til en spændende sprt at efters@ge nye varianter til samlingen. Hvr finder man dem? Det er fte frdelagtigt at erhverve apparaterne ved anvisningssalgene i DFS, g der kmmer da af g til eksemplarer frem den vej. Men der er ikke nk af dem! ndnu sjældnere finder man dem i avisernes lppemarkeder g Den Blå Avis. Til gengæld kan man finde næsten alle mdeller på internettet. De almindelige mdeller kan erhverves hvad dag, det skal være, medens de sjældnere dukker p af g til. Her må man betale den ægte markedspris, endda i et glbalt marked, samt fte en kstbar frsendelse. Det største udbud finder man på adressen Det kster mell em 20 g 30 dllars at sende et Retina med luftpst fra USA. Det tager I trl 2 uger (glem alt m verfladepst, der kan tage måneder). Dertil kmmer strengt taget tld g mms, selv m pakkerne af g til går igennem sm private frsendelser (gaver). Risiken fr skuffelser er ikke større på internettet end ved en hvilken sm helst anden frm fr handel. De fleste udbydere er utrligt mhyggelige i deres beskrivelser af varen inkl. fejl g mangler. Dertil er de meget pmærksmme på at sende hurtigt g sikkert. Betaling fretages bedst gennem de særlige betalingsfrmidlere på nettet sm f.eks. BidPay g PayPal. lektrniske verførsler gennem egen bank kan ikke anbefales, medmindre bankerne meget snart frbedrer deres service på dette felt. På trds af, at man ved bestillingen i banken betaler et gebyr, er der str risik fr, at 'ngen' gør indhug i kapitalen inden den når frem. Det er vistnk de invlverede amerikanske pengeinstitutter, sm tager 18 sig betalt uden næffnere specifikatin. Vil man invlvere sin egen bank gøres det bedst ved, at man ftr udstedt en dllarcheck, sm så sendes med psten. r sælgeren et firma, sm er autriseret til at mdtage betalingskrt sm Visa eller MasterCard, kan man betale direkte uden mkstninger. Man hæfter ikke fr evt. misbrug, sm næppe frekmmer ftere her end ved en alm. Dankrt terminal. Der er bay afdelinger flere steder bl.a. i Tyskland g ngland, men den amerikanske afdeling har langt det største udbud. Sælgerne sidder af g til i urpa, Canada, Australien eller Japan. Det er en plevelse i sig selv at sidde i Danmark g deltage i en auktin, sm fregår i USA m et kamera, sm sælges af en mand i f.eks. Australien. Men det virker! ndelig er der stadig ftfrretninger herhjemme, sm kan tilbyde apparater til samlere, men de bliver færre g færre, g Retina har de ikke så meget af. 'Sjældne mdeller' Der blev fr ngle måneder siden udbudt et Retina I type 118 kamera på internettet. Apparatet var udstyret med et Tessar bjektiv, hvilket fik samlere i hele verden til at gil amk. Der blev i trediverne slgt apparater af type 118 med Tessar. Det kendteste var uden sammenligning det, sm dmund Hillary tg med p på Munt verest i 1953, men ingen katalger nævner denne kmbinatin. Mdellen var nrrnalt frsynet med Xenar eller ktar: Der var måske tale m en sensatin. Det kan gdt være, at det udbudte apparat var et af de få, sm fra fabrikken var udstyret med Tessar, men bjektivet kan gså nemt være kmmet til undervejs. Der er prduceret milliner af Tessarer. De sidder på alle mulige apparater, g meget fte i en Cmpur lukker med dens standardgevind på 22,,5mm. Det tager under et minut at mntere et bjektiv i et Retina I, g det kan være gjrt uden nd vilje, f.eks. hvis det riginale Xenar var blevet Qdelagt. Der er ikke nget galt i at gøte sit defekte Retina brugbart igen, g Tessar er j gså et gdt bjektiv! Her vil det altid være interessant at se på serienumrene. Internet auktiner er næsten altid ledsaget af en stribe billeder (man kan j ikke kmme til at hlde kameraet selv; en frdel vi har