AKUT BIPARALYSE VIRUS (ABPV)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKUT BIPARALYSE VIRUS (ABPV)"

Transkript

1 VIRUSSYGDOMME Yngel angrebet af ABPV. Foto Henrik Hansen Mange af de skader som optræder i forbindelse med varroa-angreb kan tilskrives virussygdomme. Varroa-miden kan fungere som vektor for forskellige vira. Det vil sige at den optræder som bærer og overfører af viruspartikler. Når en varroa-mide suger blod (hæmolymfe) fra en virusinficeret bi bliver den inficeret med virus. Varroa-midens spytkirtler indeholder herefter viruspartikler. Dette virus kan overføres til bier og larver når miden stikker hul for at suge blod. Desuden kan varroa-miden fungere som udløsende faktor for latent (det vil sige sygdom som endnu ikke er brudt ud) forekommende virus ved denne stikpåvirkning. Der findes omkring 17 forskellige vira hos honningbier. Af disse er der i Danmark fundet: Akut Biparalyse Virus (ABPV), Deformeret Vinge Virus (DWV), Kronisk Biparalyse Virus (sortfarvningssyge) og Sækyngel Virus (SBV). Kashmir Bi Virus (KBV) er første gang fundet i Danmark i Ligeledes er der fundet Uklar Vinge Virus (CWV) og Sort Dronningcelle Virus (BQCV) i Danmark. Sidstnævnte virus optræder ikke sammen med varroa-miden, men derimod sammen med Nosema apis (som forårsager nosema-syge). Østrigske undersøgelse har vist, bifamilier kun yderst sjældent angribes af ét virus. De konkluderer, at der som regel er et sted mellem to og fire vira tilstede samtidig. AKUT BIPARALYSE VIRUS (ABPV) ABPV blev oprindelig regnet for at være et laboratorie-fænomen, for ABPV er i sig selv uden symptomer og ikke-dødelig. Det var først da man injicerede virusset i bier og larver at alvorlige skader opstod. Ligeledes udløste stikpåvirkning, uden injicering af virus, skader. Det menes, at varroa-midens rolle i forbindelse med virussygdom, primært er som aktivator (ved beskadigelse af væv) for virusopformering, og rollen som vektor er sekundær. Injiceres virus, som ved varroa-midens stik, skal der kun få viruspartikler til for at få sygdommen til at bryde ud. Oral indtagelse, som når bi-larverne fodres, af ABPV kræver adskillige millioner viruspartikler før sygdommen bryder ud. Når ABPV overføres via varroa-midens stik til biernes blod, sker der en opformering af viruset. Viruset transporteres herefter rundt til biens vigtige organer, såsom hjernen, fedtlegemet og fodersaftkirtlerne. Specielt virus i fodersaftkirtlerne er med til at sprede virusset, da det via fodersaften overføres til bi-larverne. HVAD GØR ABPV? ABPV påvirker blandt andet biernes adfærd, hvilket giver sig til udtryk ved at yngelplejeadfærden ændres. Således er tiden som yngelpleje-bi stærkt reduceret, og det medfører en ringere pleje af yngelen. Da ABPV angriber fodersaftkirtlerne forekommer der ofte underernæring hos yngelen. ABPV-ramte bier inspicerer og renser ikke cellerne ordentligt, hvilket giver grobund for andre sygdomme som for eksempel sækyngel og kalkyngel. Virusinficerede bier er kun stadebier i halvt så lang tid som raske bier, og bliver altså langt hurtigere trækbier. Som trækbier påvirkes bierne også af, at viruset skader hjernen, idet bierne mister orienteringsevnen. Herved er der stor sandsynlighed for fejlflyvning og dermed spredning af virus til andre bifamilier.

2 I øvrigt har de virusinficerede bier en reduceret levetid. Som nævnt sker der også en påvirkning af biernes fedtlegemer som kan reduceres med op til 40%. Dette betyder at vinterbiernes overlevelsesevne forringes. SYMPTOMER HOS BIFAMILIEN Ofte vil bifamilier med udbrud af ABPV i forsommeren give et stort honningudbytte set i forhold til raske bifamilier. Årsagen hertil er det store antal trækbier som er tilstede som følge af den ovenfor nævnte adfærdsændring. Længere henne i sæsonen vil der som følge af biernes mindskede orienteringsevne være få voksne bier tilbage i bifamilien. En meget stor andel af trækbierne mister simpelthen orienteringsevnen og finder ikke hjem til stadet. Den store mangel på stadebier betyder at yngelproduktionen stort set går i stå, og den yngel som måtte være tilstede er syg og underernæret. Man ser ofte, at bierne tager de første par spande foder ned, men sent på sæsonen svinder bifamilien ind til få bier og en dronning. Til sidst er alle bier væk og næsten alt foderet sidder tilbage i tavlerne. I dette sidste stadium, typisk først på efteråret, kan andre yngelsygdomme såsom sæk- og kalkyngel bryde ud, og til sidst vil bifamilien dø. I denne fase kan også iagttages bier med deformerede bagkroppe som følge af meget kraftige varroa-angreb. SYMPTOMER HOS YNGELEN Der kan optræde hullet yngelleje, og der ses død yngel i både åbne og forseglede celler. Larver i åbne celler er slappe og kropssegmenteringen kan næsten ikke ses. Gennem huden kan i den bageste del af tarmen anes en mørk gullig klump. Larverne ligger i forvredne stillinger i cellerne, og de indtørrer til skorper. Forseglede yngelceller har indsunkne cellelåg og er eventuelt hullede. DEFORMERET VINGE VIRUS (DWV) DWV er ligesom ABPV dødelig for bier i forbindelse med et angreb af varroa-mider. DWV angriber voksne bier samt forseglet yngel og kan overføres fra bi til bi ved midernes stik. Det er dog sandsynligt, at DWV er normalt forekommende i bifamilier uden varroa-mider, men uden at medføre skade eller sygdom. Et udbrud af DWV kan forventes langt tidligere end udbrud af ABPV. Felt-forsøg har vist, at varroa-miden er en meget effektiv vektor for DWV, og der sker muligvis en opformering af DWV i varroa-miden. Man har fundet, at 82% af bierne var deforme hvis varroa-miden forinden havde parasiteret en deformeret bi. Der er en sammenhæng mellem antallet af varroa-mider pr. celle og antallet af DWV-skadede udkrøbne bier. Risikoen for at blive DWV-inficeret og få skadede vinger er størst for bier som bliver angrebet af varroa-mider i puppestadiet. Spredningen sker hovedsageligt fra varroa-mider til pupper, men også fra ammebier til larver via larvefoderet. DWV er ikke helt afhængig af varroa-mider for at kunne spredes, men varroa-miderne øger spredningen ret dramatisk i bifamilien. Forsøg har vist, at når varroa-angrebet når et vist niveau i en DWV-inficeret bifamilie, så kan DWV altid påvises i de øvrige bifamilier i bigården. Hvis bifamilier med store mide-angreb udløser virusudbrud, så spredes virusinfektionen til de øvrige bifamilier i bigården. SYMPTOMER DWV kombineret med varroa-miden forårsager uudviklede og deforme vinger hos nyudkrøbne bier.

3 Bier med deforme vinger som følge af DWV. Yngelen i tavlen er angrebet af ABPV. Foto Henrik Hansen Foto Henrik Hansen KASHMIR BI VIRUS (KBV)

4 KBV blev først fundet hos voksne Apis cerana bier i Kashmir, og er senere fundet hos A. mellifera i Australien og Tyskland. Undersøgelser har vist, at KBV er det mest virulente virus af alle de vira som findes hos honningbier. KBV er meget nært beslægtet med Akut BiParalyse Virus (ABPV). KBV optræder ofte hos raske bier og yngel i et slumrende stadie. Det vil sige, at viruset er til stede i bien, men det udvikler sig ikke nok til at der optræder kliniske symptomer. Forsøg med varroa og injicering har vist, at en sådan mekanisk beskadigelse virker som aktivator for opformeringen af KBV. Et andet forsøg viste, at kun nogle få partikler af KBV injiceret ind i blodet hos både voksne bier og yngel er nok til at de dør indenfor tre dage efter injektionen. Andre sygdomme, som for eksempel nosema, kan også aktivere opformeringen af viruset. Opformeringen, som er meget hurtig, af KBV forekommer i alle biens væv, undtagen i nervesystemet. Ud over at varroa kan overføre viruset, så mener man, at ammebier via larvefoderet kan smitte yngelen. En anden mulighed, som dog endnu ikke er påvist, er at viruset kan overføres med ægget. SYMPTOMER Symptomerne på KBV kan være svære at tolke, da de minder meget om andre sygdomme. Både yngel og voksne bier kan angribes af KBV. Larver som har KBV ser væskeholdige og skinnende ud, og symptomerne minder om dem man finder ved sækyngel. Dog dør larver med KBV, modsat ved sækyngel, inden de bliver stræklarver og derfor inden cellen forsegles. Symptomerne kan udover at minde om sækyngel, også minde om europæisk bipest og paralyse (lammelse). Hos voksne bier kan sygdommen ytre sig ved kravlende bier, og ofte ses det at bifamilier meget hurtigt uddør. SÆKYNGEL (SBV) Sækyngel fremkaldes af sækyngelvirus (SBV) og angriber biernes yngel. Virusset kan genkendes mikroskopisk i puppernes fedt- og muskelvæv, samt i trakéerne. Virusset kan også eftervises hos de voksne bier, specielt i fodersaftkirtlerne. Det er via fodersaften sygdommen spredes til de unge larver. Virusset er ikke kendt for at forvolde større skade, da den normalt kun påvirker en lille del af yngelen. UDBREDELSE: Sækyngel er en af de mest almindeligt forekommende virussygdomme hos honningbien. Der er tale om en diskret sygdom, som sandsynligvis er mere udbredt end erkendt. Sygdommen kan dukke op og forsvinde i løbet af sæsonen, og derfor vil mange biavlere ikke opdage sygdommens tilstedeværelse. SYGDOMSFORLØB Yngelen dør i stræklarvestadiet under dets første hudskifte. Sandsynligvis skader virusset biens hjerne og nervebaner, således at larven ikke kan fuldføre sit hudskifte. Mellem larve- og puppehuden danner der sig bagfra en klar til let brunlig væske. Med tiden løsnes larveskindet fra den underliggende larvehud, hvilket giver puppen det sækformede udseende. Hvis larven holdes i en pincet hænger den ned som en sæk. Denne farves fra forenden til bagenden mørk. Med den tiltagende opløsning af huden knækker biens hoved fremad og giver det klassiske billede af sækyngel, med pupper der har løftet hoved i cellen (ligner forenden af en kano). Sluttelig bliver puppen til en brunlig og sovset" masse som kan forveksles med ondartet bipest. Til sidst ses indtørrede skorper i bunden af cellen. Voksne bier som er inficeret med sækyngel viser ingen synlige tegn på sækyngel. Men bierne ændrer adfærd og springer pollensamlestadiet over. En inficeret bi vil have en kortere livslængde end en rask bi. Det er kun de hvide pupper som er smittefarlige, dog aftager smittefaren hurtigt. Skorperne i cellerne er sandsynligvis kun meget lidt smitsomme. Smitten sker primært ved at ammebierne renser smittede pupper ud og dermed optager virusset, som så kommer i kontakt med fodersaftkirtlerne. Er virusset kommet i fodersaftkirtlerne, kan bien smitte larver når den fodrer disse. I foråret hvor andelen af ammebier er stor, spredes sygdommen hurtigere. I den yngelfrie periode overvintrer virusset i de voksne bier. Sandsynligvis er sækyngelvirus til stede i mange bifamilier uden at der kan ses kliniske symptomer på sygdommen. SYGDOMSTEGN Yngellejet kan få et uregelmæssigt udseende. Nogle cellelåg bliver mørke og indfaldne, samt meget opbidte. Sygdomstegnet kan ved første øjekast minde om ondartet bipest, men kigger man nærmere efter, er det dog nemt at se forskel på ondartet bipest og sækyngel: Såvel larvens løftede hoved i cellen, samt den meget klassiske sækdannelse viser at det drejer sig om sækyngel. Oftest kan man stadig i sækken se bagkropsringene på biens bagkrop. I alle stadier af sygdommen

5 kan man nemt fjerne den inficerede yngel ud af cellen. Der er ingen typisk lugt ved sækyngel. Nogle forfattere angiver dog en tykmælksagtig lugt. Det er ikke unormalt at der opstår problemer omkring hudskiftet hos biers yngel, hvorfor man i visse tilfælde kan se sækyngellignende symptomer i bifamilien uden at der er tale om sækyngel. SPREDNING Spredning fra bifamilie til bifamilie kan ske ved fejlflyvning og røveri. Den hyppigste sprednings-årsag er sandsynligvis flytning af bitavler fra bifamilie til bifamilie. BEHANDLING Der findes ingen medikamenter til bekæmpelse af sækyngel. Som regel har sygdommen et harmløst forløb. Sygdommen dukker op og forsvinder igen. Oftest vil det være nok at fjerne de inficerede yngeltavler og sætte bifamilien på nye kunsttavler. Sygdommen vil ofte optræde under dårlige trækforhold og ved mangel på foder. Derfor vil man i visse tilfælde kunne afhjælpe sygdommen med en ekstra fodring. Ved at forstøve en sukkeropløsning på tavlerne kan man motivere biernes udrensning og derigennem få fjernet de syge pupper. Sækyngel vil oftest være en følgesygdom i forbindelse med et for højt antal varroa-mider. Derfor er det vigtigt at holde varroa-trykket lavt i alle bifamilier. Forsvinder sækynglen ikke, tilrådes det at udskifte dronningen med en dronning hvis afkom har en god udrensningsevne. KONSEKVENSER FOR BIFAMILIEN Man bør som biavler holde et skarpt øje med bifamilier, hvor man finder sækyngel. Går sækyngelen i sig selv eller bør der laves en form for indgreb! Desuden må man betragte sækyngel som et symptom på at bifamilien er i en stress-situation, som følge af f.eks. for højt varroa-tryk eller fodermangel. Foto Henrik Hansen

6 Sækyngel. T.v. Når larven holdes i den ene ende ligner den en sæk. T.h. Opadbøjede hoveder på pupperne i opbidte eller ikke forseglede celler. Typisk tegn på sækyngel. Typisk sygdomsbillede: Opbidte og sammenfaldne cellelåg. Her kan der være tale om ondartet bipest eller sækyngel. Den sækagtige form kan forholdsvis nemt trækkes ud af cellen.

7 UKLAR VINGE VIRUS (CWV) Dette virus er forholdsvis almindeligt forekommende hos bier, og angriber kun yngelen i forbindelse med varroa-angreb. CWV er et luftbårent virus. Det spredes derfor fra bi til bi via luften. Dette gør at viruset især giver problemer i meget store bifamilier. Inficerede bier vil hurtigt dø, hvorved bifamilien svinder ind og dør. SYMPTOMER Ved kraftig infektion kan biernes vinger blive uklare, som følge af, at viruset danner en krystallinsk masse. Inficerede bier dør ret hurtigt. Bifamilier hvor hovedparten af bierne er inficeret bliver hurtigt inaktive og bifamilien svinder ind for til sidst at uddø. SORTFARVNINGSSYGE (KRONISK PARALYSE VIRUS) Angrebne bier er hårløse og fremtræder sorte (bemærk, at andre forhold giver samme symptomer; f.eks. indtagelse af visse typer honningdug fra nåletræer; arveligt betinget). Bagkroppen er opsvulmet. Optræder hyppigst forår/sommer. Svækker bierne og reducerer livslængden. Er der ikke nok nye bier til at afløse de syge, vil bifamilien bukke under. BEKÆMPELSE AF VIRUSSYGDOMME Der eksisterer ingen former for bekæmpelsesmetoder eller -midler mod virussygdomme. Man kan dog gøre noget: Nemlig at bekæmpe og holde antallet af varroa-mider på et lavt niveau (se Den sikre strategi).

Ondartet Bipest ONDARTET BIPEST

Ondartet Bipest ONDARTET BIPEST Ondartet Bipest ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling.

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Den Sunde Bifamilie. NBVs Begynderkursus 2017

Den Sunde Bifamilie. NBVs Begynderkursus 2017 Den Sunde Bifamilie NBVs Begynderkursus 2017 Biens oprindelse Biernes oprindelse går formodentlig 70 140 mill. år tilbage i Kridttiden til en jagende hvepse type. Hvad kom først: Bierne eller blomsterne?

Læs mere

Kursus i biavl 2016 KABF Aften 3:4

Kursus i biavl 2016 KABF Aften 3:4 1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 3:4 2 Opsamling Bi anatomi Biernes livscyklus How to do Årets gang Skadegørere 3 Dagens program Kort repetition Årets gang Driftform Sværm Skadegørere / Lovgivning 1 4

Læs mere

Opformering af bifamilier baggrund og metoder.

Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Baggrund - vinterdødelighed En naturlig del af biavlen har altid været at sørge for nye bifamilier i god tid, inden de gamle bifamilier bukkede under. En

Læs mere

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.

Læs mere

Bi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera)

Bi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Dias 2 Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2017 Karin Gutfelt Jensen Dias 3 Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig

Læs mere

Undervisningsplan. Skolebigården. frank toftum

Undervisningsplan. Skolebigården. frank toftum 19-02-2017 Undervisningsplan Skolebigården frank toftum 1. Eftersyn af bifamilierne: Det 1. eftersyn af bi familierne kan først finde sted efter at bierne har været på renselsesudflugt, så forstyrrelse

Læs mere

Nye Bifamilier og Dronningeskift

Nye Bifamilier og Dronningeskift Nye Bifamilier og Dronningeskift Simple og sikre metoder NBV s Begynderkursus 2017 Dronningeskift Hvorfor dronningeskift? Det anbefales at skifte dronningen når hun er 2 år gammel rigtig gode dronninger

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Kursus i biavl /04/16. Dagens program. Varroa-miden (Varroa destructor)

Kursus i biavl /04/16. Dagens program. Varroa-miden (Varroa destructor) 1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 4:4 2 Dagens program Skadegørere Honning og behandling At lave en familie (princippet) Om at være ny biavler v/egon 3 Varroa-miden (Varroa destructor) 1 4 Varroa Cyklus

Læs mere

Det Normale Sværmeforløb

Det Normale Sværmeforløb Sværmehindring Det Normale Sværmeforløb Sværmtrangen starter typisk i forsommeren maj-juni når der har været et par uger med godt vejr og træk og stadevægten begynder at s:ge Pladsen er måske blevet for

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,

Læs mere

Nosema Er dette noe vi tar på alvor? Flemming Vejsnæs

Nosema Er dette noe vi tar på alvor? Flemming Vejsnæs Nosema Er dette noe vi tar på alvor? Flemming Vejsnæs fv@biavl.dk Rolf Lunder 1971 Lunder siger: Av infeksjonssjukdommer er nosema den mest udbredte Påvises praktisk talt i alle bigårde om våren Påse at

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Emnerne: Specialnummer for nye biavlere Den nye bifamilie Gamle fodertavler Udvidelsen Honningmagasiner

Læs mere

Borup den 25. februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet

Borup den 25. februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Borup den 25. februar 2007 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet kjk@pdir.dk Høringssvar vedr. Bekendtgørelse om skadegørere hos honningbier, bekendtgørelse om særligt kritiske

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Skolebigården Praktiske del Version 1.0

Skolebigården Praktiske del Version 1.0 Skolebigården Praktiske del Version 1.0 Indhold Indledning...3 Skolebigården...4 Find vej...4 Bistader...4 Stadegruppe...5 Uge 17 - Start i skolebigården...6 God praksis...6 Rengøring af stadebund...6

Læs mere

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat 27.06.2014) Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Hammel & Omegns Biavlerforening Skolebigården / Kursusvirksomhed

Hammel & Omegns Biavlerforening Skolebigården / Kursusvirksomhed Hammel & Omegns Biavlerforening Skolebigården / Kursusvirksomhed 2014/PF/FT Kursus for fortsættere 2014. Kursustilbudet gælder de tre sidste års kursister. Undervisningsaftener: Vi starter med 2 teoriaftener

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati

Læs mere

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat 27.06.2014) Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat 27.06.2014) Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 13. maj 2013 nr. 45

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 13. maj 2013 nr. 45 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 13. maj 2013 nr. 45 Emnerne: Trækket starter! Fratage fodertavler Sammenlægninger Udvidelsen - hvornår og hvordan Dronetavlen

Læs mere

mennesket kommer i munden, er fremstillet med hjælp fra bierne, så det er en sag med store konsekvenser.

mennesket kommer i munden, er fremstillet med hjælp fra bierne, så det er en sag med store konsekvenser. Genmodificerede bier? Bringes med tilladelse fra forfatteren, Hans Henrik Fafner, journalist på weekendavisen. Titlen her er Mere end bier og blomster. TEL AVIV - Honningbierne er i fare. Siden en californisk

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

Vejledning for kyndige biavlere

Vejledning for kyndige biavlere Vejledning for kyndige biavlere Juni 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Vejledning for kyndige biavlere Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug,

Læs mere

Høst (Tvl) Foder (Lit) x x Dronetavle ikke udbygget. HEJ

Høst (Tvl) Foder (Lit) x x Dronetavle ikke udbygget. HEJ Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Grøn Oprindelse: datter af Tonny Tychsen dronning linie 276, tilsat 27.06.2014 Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre behandling

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 3. marts 2013 nr. 42

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 3. marts 2013 nr. 42 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 3. marts 2013 nr. 42 Emnerne: Er der liv? Renselsesflugten Foderbeholdning Fodring Rensning af bunde (opstabling) Rensning af

Læs mere

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat

Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg Dronning: Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Blå Oprindelse: datterdatter af Tonny Tychsen dronning (linie 276, tilsat 27.06.2014) Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre

Læs mere

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende)

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) 1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 1:4 2 Præsentation Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) Morten KABF bestyrelsesmedlem 2013-2015 Kyndig biavler Bier siden 2010

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Sygdomstoleranceprojektet 2010

Sygdomstoleranceprojektet 2010 Tidsskrift for Biavl FORSØGS- RAPPORT 2010 Sygdomstoleranceprojektet 2010 Af Flemming Vejsnæs, Danmarks Biavlerforening UDRENSNINGSTEST - EN VIGTIG AVLSPARAMETER Måling af biernes udrensning af frysedræbt

Læs mere

BIAVL VL FOR BEGYNDERE

BIAVL VL FOR BEGYNDERE BIAVL VL FOR BEGYNDERE KOM GODT I GANG 138. årgang Udgivet af Danmarks Biavlerforening Vinter 2004; 2. udgave, 1. oplag Temahæfte: Biavl for begyndere Dette temahæfte Biavl for begyndere er tiltænkt interesserede,

Læs mere

Iagttag duernes gødning i sæsonen

Iagttag duernes gødning i sæsonen Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker, Australien Melbourne Bird Veterinary

Læs mere

Sygdomstoleranceprojektet 2009

Sygdomstoleranceprojektet 2009 Sygdomstoleranceprojektet 2009 AF Flemming Vejsnæs, Danmarks Biavlerforening UDRENSNINGSTEST - EN VIGTIG AVLSPARAMETER Måling af biernes udrensning af frysedræbt yngel er almindeligt brugt i dronningavl.

Læs mere

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Bier og biavl i Folkeskolen Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Til biavleren Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Aftale mellem biavleren og skolen Aftalen mellem biavleren og læreren skal indeholde

Læs mere

Sunde bier giver det bedste udbytte

Sunde bier giver det bedste udbytte Sunde bier giver det bedste udbytte Eigil Holm, der har skrevet en mængde bøger, ikke mindst om biavl, giver på Skånes Biavlerdistrikts informationsdag den 8. maj 2010 sin opfattelse af dansk og svensk

Læs mere

UDRENSNINGSTEST 2014

UDRENSNINGSTEST 2014 UDRENSNINGSTEST 14 Af Flemming Vejsnæs og Ole Kilpinen, Danmarks Biavlerforening Udrensningsevne - en avlsparameter Udrensning af frysedræbt yngel er en anerkendt avlsparameter for honningbiers sygdomstolerance.

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

UDRENSNINGSTEST 2012 Af Flemming Vejsnæs, Danmarks Biavlerforening

UDRENSNINGSTEST 2012 Af Flemming Vejsnæs, Danmarks Biavlerforening UDRENSNINGSTEST 2012 Af Flemming Vejsnæs, Danmarks Biavlerforening Udreningsevne - en avlsparameter Udrensning af frysedræbt yngel er en anerkendt avlsparameter for honningbiers sygdomstolerance. Derfor

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. 2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet?

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet? Hvorfor beskæftige sig med emnet? sværmer... Når bier Biavlerens problem: - Bifamilien bliver stærkt reduceret - Der mangler 1 kg honning i stadet - En eller flere uvirksomme dronninger - Tiden går, -

Læs mere

Varroabekæmpelse med myresyre og efterkontrol med Perizin

Varroabekæmpelse med myresyre og efterkontrol med Perizin Varroabekæmpelse med myresyre og efterkontrol med Perizin I november 1994 skrev C.C. Henriksen, der dengang var SDE s medlem af Statens Bisygdomsnævn, en artikel om den - efter hans opfattelse - forfejlede

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Af Poul Erik Sørensen, Hårby. Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994

Af Poul Erik Sørensen, Hårby. Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994 Af Poul Erik Sørensen, Hårby Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994 I denne artikel gives en beskrivelse af hvordan parringskassetter kan passes, så der i en sæson kan parres op til 4 dronninger,

Læs mere

Ringe & Omegns Biavlerforening

Ringe & Omegns Biavlerforening Ringe & Omegns Biavlerforening * Foreningens hjemmeside: www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk Kursus i praktisk biavl Kursusstedet er foreningens skolebigård, Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge, 5750 Ringe

Læs mere

Kursus i biavl Morten B. Westy. Praktisk info. Dagens program. P-billet. Skolebigården

Kursus i biavl Morten B. Westy. Praktisk info. Dagens program. P-billet. Skolebigården Kursus i biavl 2017 KABF Aften 2:4 2 Praktisk info P-billet Skolebigården Sidste kursusdag: 02. maj kl. 19.00-22.00 A 2-84.01 Medbring kaffe/the og kop evt. en kage (sidste aften) 3 Dagens program Kort

Læs mere

Høst (Tvl) Foder (Lit)

Høst (Tvl) Foder (Lit) Apidea: Syd, Vest, Nord Type: Tre Apidea parringskassetter er Oprindelse: Tre uparrede dronninger fra Peter Stougaard, linje 474 Æg STADE S, V, N. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre

Læs mere

Høst (Tvl) Foder (Lit) 23.04 x x 1 5 4 Dronetavle ikke udbygget. HEJ

Høst (Tvl) Foder (Lit) 23.04 x x 1 5 4 Dronetavle ikke udbygget. HEJ Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Grøn Oprindelse: datter af Tonny Tychsen dronning linie 276, tilsat 27.06.2014 Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre behandling

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Kursus i biavl Morten B. Westy 1. Dagens program. Kort repetition. Hvad er en bi Materialer / anskaffelser Biens bolig Rammemål Bigården

Kursus i biavl Morten B. Westy 1. Dagens program. Kort repetition. Hvad er en bi Materialer / anskaffelser Biens bolig Rammemål Bigården 1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 2:4 2 Dagens program Kort repetition Love og bestemmelser Biens anatomi Biens livscyklus Årets gang Varroa Bidansen Hygiejne 3 Kort repetition Hvad er en bi Materialer

Læs mere

VARROA OG DENS BEKÆMPELSE

VARROA OG DENS BEKÆMPELSE VARROA OG DENS BEKÆMPELSE DEN SIKRE STRATEGI FRI MYRESYRE KRÄMERPLADE OXALSYRE DRONEYNGELFJERNELSE VARROA I DANMARK Læs her om baggrunden for Danmarks Biavlerforenings varroa-bekæmpelsesvejledning 28 ÅR

Læs mere

Ringe & Omegns Biavlerforening

Ringe & Omegns Biavlerforening Ringe & Omegns Biavlerforening * Foreningens hjemmeside: www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk Kursus i praktisk biavl Kursusstedet er foreningens skolebigård, Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge, 5750 Ringe

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Oplevelser som begynder at opsamle know-how på alle måder. De første møder med bierne hvordan er det?

Oplevelser som begynder at opsamle know-how på alle måder. De første møder med bierne hvordan er det? Ny biavler Oplevelser som begynder at opsamle know-how på alle måder De første møder med bierne hvordan er det? - Min biavl omfang mv. - Valg af stadetype, overvejelser om materiel - erfaringer fra afprøvning

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Helbreds protokol for enkeltslag med unger

Helbreds protokol for enkeltslag med unger Helbreds protokol for enkeltslag med unger Af Ove Fuglsang Jensen Denne lille artikel, har Dr. Colin Walker lavet som en praktisk hjælp til dem der starter et enkeltslag med unger, og samtidig tager det

Læs mere

Instruks for biinspektørens arbejde

Instruks for biinspektørens arbejde Instruks for biinspektørens arbejde Juni 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Instruks for biinspektørens arbejde Denne instruks er udarbejdet af Center for

Læs mere

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året.

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året. Forkølelse Denne brochure handler ikke kun om slim, snot, hovedpine og bihulebetændelse. Den handler også om, hvordan du kan undgå det. Og hvordan du lettest kommer over den forkølelse, som du statistisk

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal

B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Bi-venligt landbrug! B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Kompendium over de seneste oplysninger om biernes sundhedstilstand i Europa OVERORDNET KONKLUSION Dette dokument fokuserer på at

Læs mere

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015 Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere