Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret ,(juli. 2014)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret 2013 2014,(juli. 2014)"

Transkript

1 Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole skoleåret

2 Indholdsfortegnelse: Galtrup Musik og Idrætsefterskole i forhold til Bekendtgørelse af lov om Musik og Idrætsefterskoler, nr. 822 Værdigrundlag Vedtægter og formål Værdigrundlaget Den pædagogiske linje på Galtrup Musik og Idrætsefterskole Forældresamarbejde Indsatsområder Inklusion Handleplaner Dimensioner i forhold til Fælles Mål 2009 Årsplan Ugeskema Samling med fortælling Samling med sang Samling med vejledning Fælles gymnastik Obligatoriske fag, med henvisning til Folkeskolens slutmål, Fælles Mål 2009 Obligatoriske emner; uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Linjefag; musik, gymnastik, boldspil og slagbold Praktisk, musisk og kreative valgfag Anderledes forløb: Øvrig undervisning Introuge Starttur Åbent Hus dagene Sundhedsuge Motionsdag Fagdage Musicaluge Obligatorisk Selvvalgt Opgave og Brobygning Projektuge for 8. og 9.kl. Lejrskoleophold i Norge Terminsprøver Gymnastikuge og opvisninger Skriftlige prøver Mundtlige prøver Musikturne og Aftryk 2

3 Idrætsdag 8.kl. på introduktionskursus 8.kl. på friluftstur Afslutningstur Kostskolelivet: Den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskolearbejdet: Kontaktlærerfunktion Kontaktgruppeopgaver og arrangementer Lektietime Rengøring Køkken og rengøringspraktik Vejledning Linjefagsweekender Temaweekender Alm. weekender Galtrup Musik og Idrætsefterskole som arbejdsplads Beredskabsplan Arbejdspladsvurdering, APV Alkoholpolitik Rygepolitik Evaluering foretaget af elever, lærere og forældre Bestyrelsens evaluering BILAG 1: 1A Vedtægter 1B Årsplan 1C Skema 1D Beredskabsplan 1E Arbejdspladsvurdering 1F Alkoholpolitik 1G Rygepolitik 1H Evaluering 1I Handleplan ved hashmistanke 1J Handleplan ved sex på skolen 1K Handleplan ved rygning 3

4 BILAG 2: Anderledes dage/uger 2A Opstartsdag 2B Introuge 2C Åbent hus i september, januar og februar. 2D Motionsdag i okt. 2D2 Spil Danskdagen 2E Fagdage 2F Musical 2G OSO og brobygning for 10.kl. 2H1 Projektopgave for 8. og 9.klasse 2H2 Juleafslutning 2I Lejrskole i Norge 2J Terminsprøver 2K Gymnastikemneuge og opvisninger 2L Skriftlige prøver 2M Musikturne 2N Idrætsdag 2O Introduktionsuge til ungdomsuddannelserne for 8.kl. 2P Lejrskole for 8.klasse, kanotur på Gudenåen 2Q Mundtlige prøver 2R 2S Afslutningstur 4

5 Galtrup Musik og Idrætsefterskole i forhold til Bekendtgørelse af lov om efterskoler, nr. 822 Musik og Idrætsefterskolen tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Livsoplysning Livsoplysning som begreb rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Det ligger i forlængelse af den bestående oplysningstradition for de frie skoler og vedrører de store spørgsmål i tilværelsen. Herved fremhæves de frie kostskolers opgave af eksistentiel karakter, som bygger på den enkelte skoles selvvalgte værdigrundlag. Folkelig oplysning Folkelig oplysning rummer oplysning om store og små fællesskaber samt forhold til det individuelle. I folkelig oplysning er det individuelle og det fælles sider af samme sag og hinandens forudsætninger. Demokratisk dannelse Demokratisk dannelse består i fastholdelse og udvikling af en proces, der fører frem til demokrati. Det betyder, at de frie kostskolers opgave er, at udvikle sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens emner og kursernes tilrettelæggelse. Undervisningen på Galtrup Musik og Idrætsefterskole har en bred almen karakter, hvor enkelte fag eller faggrupper har en fremtrædende plads. Det drejer sig om de 5 linjefag: gymnastik, musik, fodbold og slag og boldlinje samt skydning. Skolens virksomhed er tilrettelagt ud fra det selvvalgte værdigrundlag, se nedenfor. Musik og Idrætsefterskolen tilbyder elever 42 ugers kurser med henblik på deres hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene dannelse og uddannelse. Musik og Idrætsefterskolen tilbyder eleverne undervisning, der står mål med Folkeskolens udbud. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt opdeles i og for folkeskolens obligatoriske emner. Skolen tilbyder folkeskolens afgangsprøve FSA til elever i 9.klasse samt FS10 for 10. klasserne. Til 8.klasse bliver delmålene fastsat ud fra CFK. Elever og forældre bliver underrettet regelmæssigt om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen, og mindst en gang årligt bliver elevernes udbytte af undervisningen evalueret. Eleverne karakterer 3 gange om året, i november, i januar og i april, og forældrene bliver inviteret til konsultation i november og februar. Skolen evaluerer regelmæssigt samt udarbejder handleplaner for opfølgning af evaluering. Skolen er ligeledes forpligtet til og ønsker at vejlede elever om valg af ungdomsuddannelse med henblik på at understøtte eleverne i deres afklaringsproces. 5

6 Værdigrundlag Vedtægter og formål Galtrup Musik og Idrætsefterskole, Morsø Kommune, er en privat uafhængig selvejende institution. I 1879 blev den oprettet som landets første efterskole af Anders Poulsen Dal inspireret af Grundtvigs og Kresten Kolds skoletanker. Formålet er at drive en Grundtvig Koldsk efterskole indenfor rammerne af gældende love og regler om frie kostskoler. Vi driver en nutidig Musik og Idrætsefterskole med baggrund i det Grundtvig Koldske menneske, skole og livssyn. På skolen tilstræber vi at skabe et miljø, hvor alle elever, sammen med kammerater og lærere, deltager i et fællesskab, hvor det boglige, og det praktiske arbejde indgår i en naturlig sammenhæng gennem levende og målbevidst undervisning indenfor rammerne af gældende regler om frie skoler. Vi tilstræber, at eleverne bliver udviklet fagligt, socialt og personligt. At de oplever, at samvær bliver til sammenhold og at fælles glæder og fælles pligter bliver til fælles oplevelser og fællesskab. Vi ønsker at de bliver selvstændige og får livsmod. Skolen vægter de boglige, de kreative/musiske og gymnastik/ idrætslige fag lige højt. Grundtvigs pædagogik kan forstås og tolkes på mange måder, og på GMI har vi valgt følgende 7 punktsessens som pejlemærke. Det er fra et 50 sider langt "notat", som Grundtvig Centret har udarbejdet til en konference. Det giver et komparativt blik på de nordiske grundskolers pædagogiske tradition(ny Nordisk Skole). Se endvidere Grundtvigs Forum, hvor der er mere om Grundtvig, Kold og skole. Grundtvigs pædagogiske tanker 1 Skolens undervisning skal være livsoplysning. 2 Skolens undervisning skal sigte på det hele menneske. 3 Skolens undervisning skal vægte det levende ord. 4 Skolens undervisning skal være historiskpoetisk. Oversat til nutidigt sprog Skolens fokus skal først og fremmest være på elevernes liv her og nu og derefter på deres fremtid Skolens undervisning skal vægte den sanselige, følelsesmæssige og den rationelle tilgang til livet ligeværdigt. Undervisningens metode skal prioritere fortælling, dialog og det talte ord. Skolen skal give eleverne forståelse for, at alle mennesker og tanker, ting og handlinger i livet her og nu indgår i en sammenhæng spændt ud mellem en fortidsfortolkning og en 6

7 5 Skolen skal være en levende vekselvirkning. fremtidsforestilling. Skolen skal hvile på forestillingen om og give forståelse for alle menneskers ligeværd. 6 Skolen skal oplyse og oplive. Skolen skal give eleverne mod på og lyst til at få viden og færdigheder. 7 Skolen skal skabe fællesskab af individer. Skolen skal gennem sit eget eksempel give eleverne mod på og lyst til fællesskab og demokrati i alle sammenhænge. Bilag 1A: Vedtægter Værdigrundlaget Værdigrundlaget er det fundament skolens formål, praksis og selvevaluering hviler på. De gamle efterskoletraditioner som fortælletimer, sang og gymnastik bevares, fordi de har værdi som kulturbærende og almendannende fag. Det enkelte individ betragtes som unikt, men fællesskabet og det fælles ansvar prioriteres højere end individualismen, og egoet må vige til fordel for de fælles hensyn. Med åbenhed, tillid og livsglæde i centrum ønsker vi på Galtrup Musik og Idrætsefterskole at skabe en nutidig skole med baggrund i det Grundtvig Koldske skolesyn. Igennem et levende, lærende og oplevelsesrigt ophold, søger vi, i samspil med eleverne, at udvikle aktive, selvstændige, ansvarsfulde og positive unge mennesker gennem en nysgerrig, engageret og aktiv involvering i efterskolens hverdag og et nærværende miljø. Som basis herfor lægges følgende værdier til grund: almendannelse og alsidighed, et forpligtende fællesskab, der bygger på tolerance, gensidig tillid, ansvar og respekt, trivsel, glæde og humor, fysisk aktivitet og faglig fordybelse. Den pædagogiske linje på Galtrup Musik og Idrætsefterskole, ved Forstander Jens Hvid Galtrup En rummelig skole og en rummelig arbejdsplads Et meget brugt ord i disse år omkring virksomhedsledelse og struktur er bæredygtighed. Bæredygtigheden er bygget op over 3 ord: People Planet Profit. På Galtrup gør vi rigtigt 7

8 meget på people delen. Vi har 12 medarbejdere, der er ansat under sociale klausuler, og 18 der er ansat på normale vilkår. Det er specielt, at en arbejdsplads kan rumme så stor en andel. Det kan vi fordi det ligger i "galtrupånden", at vi er gode mennesker og gerne vil hjælpe de elever og medarbejdere, der har været uheldige i deres livsforløb. Vi er gode til at anerkende alle i huset, og se vigtigheden af, at jo flere hænder vi er til det praktiske arbejde, jo flere ører og øjne er der også til at skabe trygge rammer omkring eleverne. En af de vigtigste ting i et arbejdsliv, er at se at man gør en forskel, eller at arbejdet giver mening. En anden vigtig ting er anerkendelsen af ens arbejde. Og her er eleverne super gode til at give respons og anerkendelse. Mange af vores ansatte under sociale klausuler har haft negative oplevelser på arbejdsmarkedet, og det kan have medført psykiske mén eller socialt ubehag. I det rummelige og anerkendende miljø på skolen opstår der tryghed hos de ansatte, og de bliver mere og mere velfungerende. Man bliver rask i et raskt miljø. Følelsen af at arbejdet giver mening og at indsatsen anerkendes af medarbejdere og elever er alfa omega for at arbejdslivet er godt og derved opbygger man livskvalitet. Vi har 3 lærere og 9 ansatte i pedel/køkken/rengøringsafdelingerne. De udfører mange forskellige opgaver, der gør vores skole endnu bedre, så det er en god win win situation. Samfundet har i dag store udfordringer med at finde socioøkonomiske arbejdspladser. Virksomhederne har gennem finanskrisen været tvunget til optimere deres drift, og derved er en del ufaglærte arbejdspladser forsvundet. Derfor udfylder Galtrup en vigtig plads i samfundet, og det er vi meget stolte af. Vi er udnævnt til virksomhedscenter af jobcenteret i Morsø kommune, der betyder at vi løbende har ledige i jobprøvning eller praktik. Vi har meldt os ind i virksomhedsorganisationen Code of Care, som er en gruppe virksomheder der er gået sammen om at gøre en forskel på dette område. De ønsker øget fokus, og kan se vigtigheden af markedsføringen af bæredygtigheden. Samtidig er der erfaringsudveksling og kurser i at lave socioøkonomiske arbejdspladser. Jeg oplever, at vi på Galtrup er meget langt fremme i denne proces, og ser frem til at erfaringsudveksle med virksomheder, der har interesse indenfor området. Jeg ser også en anden god sidegevinst ved at have fokus på bæredygtigheden. Galtrup ser gerne, at vores medarbejdere er engageret i frivilligt arbejde, og er deltagende i lokalsamfundet. Alle medarbejdere er tilbudt gratis medlemskab af Midtmors Fitness, og de er aktive i kultur og musiklivet, idrætslivet og spejderlivet på Mors. Vi tilbyder al den hjælp, og stiller de lokaler vi kan til rådighed, for at være aktiv medspiller i det frivillige foreningsliv. Fremover skal vi måske til at belønne medarbejdere for at være aktive i lokalsamfundet? Så kunne vi blive rigtigt stærke på Code of Care området. Skolens holdning og stemning omkring ønsket om at være anerkendende og gode mennesker, smitter selvfølgelig også af på eleverne og den elevtype, som vi appellerer til. Hver gang vi får nye gæster i huset oplever vi, at gæsterne er overraskede over stemningen. Her virker rart hører vi ofte fra gæster eller kommende elever og deres familier. Hvordan kan det være? En af grundende er selvfølgelig at man træder lige ind på skolens torv, hvor der altid er elever i gang med at hygge eller spille. En anden grund er, at eleverne er vant til, at vi hilser på hinanden, når vi går forbi hinanden. Derved anerkender vi hele tiden vores samvær, og det skaber en tryg og rar stemning. En del af vores elever har 8

9 ikke haft de bedste oplevelser i deres tidligere skolegang. Enkelte har været mobbede og andre har haft svære familieforhold. Det skaber utryghed og ofte mistrivsel. Når den type elever kommer til Galtrup, oplever de at blive set, hørt og mærket, og det skaber trivsel og god stemning, som kan mærkes af besøgende. Følelsen af at være en aktiv del af et fællesskab, hvor alle har en plads, medfører højere selvværd og dermed trivsel. I samspillet med vores mange ansatte under sociale klausuler, finder de ud af, at ingen er perfekte, men alle kan bidrage med noget positivt til fællesskabet. Rummeligheden er også en af grundende til, at vi har 22 elever med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har i år elever fra: Grønland, Island, England, Libanon, Syrien, Irak, Afghanistan, Nepal, Thailand, Vietnam, Filippinerne, Somalia, Congo og Zambia. Rigtig mange af dem er velintegrerede og har et flot dansk sprog. Det er jo hele verden samlet på Mors, og det er vi meget stolte af. Vi tilbyder dansk som andetsprog til de der har brug for det, men vigtigst af alt tilbyder vi en atmosfære, hvor der er fokus på fællesskabet og hvor forskelligheden er en gevinst. Det har bredt sig i mange kredse, og derfor har vi en mangfoldighed, der er uvant for efterskolerne. Vi har et fodboldhold der ligesom FCK har 4 danskere i startopstillingen. Det er vi meget stolte af, og de klarer sig i Skoleligaen med de store idrætsefterskoler. Jeg håber et denne artikel kan forklare hvorfor Galtrup er Galtrup. Vi driver den skole, vi gerne vil, og jeg er sikker på, at der er plads til vores skole i det fremtidige efterskolelandskab. Så på trods af finanskrise, Udkantsdanmark og faldende børnetal vil Galtrup Musik og Idrætsefterskole blive ved med at være en oase af rummelighed og tryghed i Nordvestjylland. 9

10 Forældresamarbejde Samarbejdet indledes på startdagen i august, hvor man bliver introduceret til kontaktlæreren og for dennes opgaver som bindeled mellem skole og hjem. Forældrene bliver ringet op i september af kontaktlæreren, hvor man drøfter, hvorledes eleven har fået startet på efterskolelivet både praktisk og socialt. På Skolekom.dk kan man via elevernes uni c login læse årsplanerne for de forskellige fag og se, hvad faglærerne lægger ud til eleverne af opgaver, og man kan let kommunikere med lærerne via nettet. Eleverne får en faglig vurdering med standpunktskarakterer først i november og sidst i januar og april. I løbet af skoleåret afvikles en række arrangementer, hvor forældrene inviteres: I august er der høstfest I september bliver der ringet hjem, og man er velkommen på efterskolernes dag I oktober afholdes klasseaftener. I november sender vi standpunktskarakterer hjem I december er der musicalpremiere. I januar er der konsultationer med faglærerne. I februar er der Åbent Hus. I marts familiedag med gymnastikopvisning og evaluering af skoleåret. Og i juni er der afslutning. Pædagogisk kursusdag i september: Cooperativ Learning, classbuilding og teambuilding I år er konceptet en kursusdag med fælles start og afslutning, men forskelligt indhold for de 3 personalegrupper. De unge timelærere og bestyrelsen er hjertelig velkommen til at deltage sammen med lærerne. TAP damer kører i skolebussen til inspirationsdag i Ranum Efterskoles køkken ved kok Lars Jeppesen. TAP herrer i biler til inspirationsdag om udearealer: Parkourbanen i Viborg, Gymnastikhøjskolen i Viborg eller Salling Efterskole for at kigge på hvorledes GMI kan opgraderes med hyggeområder. For det pædagogiske personale er der CL kursus : Skab inklusion med Classbuilding og Teambuilding med instruktør fra Cooperativ Learning Instituttet.(bogen er købt til alle) 10

11 Hvordan kan CB og TB to af grundelementerne i CL være med til at styrke elevernes lyst og evne til at arbejde sammen, og give eleverne sproglige og kropslige redskaber til at skabe positivitet i deres indbyrdes relationer både i læringssituationer og i frirummet? Som udgangspunkt tænker vi på efterskolen trivsel før læring, og når et elevhold skal startes op og elever blandes på kryds og tværs, så kræver det en indsats at de hurtigt finder tryghed og får relationer. Med fokus på fastholdelse så giver det god mening af skærpe indsatsen på dette felt i klasserummet. Lærerne fik workshoppen "Classbuilding og Teambuilding" som Instituttet afholder som nyeste koncept i Handleplaner Selvom vores overordnede politik er, at vi altid taler om tingene og ser individuelt på hver enkelt sag, så har vi valgt at nedskrive klare politikker på tre felter. Det er for at tydeliggøre procedurer for eleverne og for at lette processen i personalegruppen og derved skabe klarhed for, hvornår man kan forvente, hvilken form for handling. Eleverne bliver præsenteret for de besluttede handleplaner om hashmistanke og sex på skolen i begyndelsen af skoleåret samt ved manglende respekt for røgfrihed på skolen. BILAG 1I, BILAG 1J, BILAG 1K Inklusion, fra august 2013 I henhold til nye regler vedrørende inklusionstilskud til elever med særlige behov beskrives her, hvorledes opgaven bliver løst på Galtrup Musik og Idrætsefterskole. Det nye specialundervisningsbegreb inklusion indebærer, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal gives til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer(svarende til 12 ugentlige lektioner á 45 minutter, det gælder de elever med svært handicap som hidtil har været 25.2). Lovændringen indebærer: 1. At efterskoler skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning(knyttet til elever med støttebehov under 9 ugentlige undervisningstimer og umiddelbart en erstatning for tidligere 25.1). 2. Hvis der er behov, skal efterskoler give personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med undervisningen(dette punkt omfatter også elever, der ikke har brug for en sådan støtte som er beskrevet i punkt 1) På Galtrup vil vi i samarbejde med elev, forældre og faglærere lave en faglig vurdering af elevens særlige behov for faglig støtte med udgangspunkt i eventuelle PPR udtalelser samt 11

12 et alment sammensat materialeudvalg fra Psykologisk Forlag, som tester det alderssvarende faglige niveau i dansk og matematik, benævnt FG, MG, TL og ST. Det er vigtigt at elev og forældre kontakter og informerer skolen tidligt i samarbejdsforløbet og gerne før skolestart. Skolen har brug for informationer om faglige vanskeligheder på et niveau over, hvad der umiddelbart kan rummes ved almen klassedifferentiering og hjælp i lektietimer. Vi er interesserede i at testarbejdet og den faglige vurdering foretages forholdsvis hurtigt efter skolestart, så støtteforløbet kan blive etableret. Resultaterne af de faglige tests danner grundlag for en vurdering af, hvorledes eleven bedst hjælpes individuelt på klassen. Det vil medføre en udformning af en kontrakt mellem parterne om, hvorledes støtten varetages. Den skriftlige plan skal indeholde følgende punkter: Data om elev, forældre og skole Underskrifter af forældre og skole Beskrivelse af elevens behov Hvad er inddraget af dokumentation Særlige tiltag, inklusionstilbud i forhold til eleven Omfanget af støtten Hvordan der evalueres,(systematisk og løbende evaluering af skolens støtte) Skolen vil have en række støttemuligheder at tilbyde varierende mellem undervisning i små grupper med fagligt fokus, kursusforløb af grammatisk art, specifikke taltræningsforløb eller samtalegrupper for at få undervisningen til at fungere. For nærmere uddybelse kontakt venligst kontoret. Dimensioner I Fælles Mål udgivelserne fra 2009 er der beskrevet relevant inddragelse af de fire tværgående dimensioner: den praktisk/musiske dimension, den internationale dimension, IT og mediekompetencer samt miljø og bæredygtig udvikling. På Galtrup Musik og Idrætsefterskole står vi mål med folkeskolens formål på følgende måde: Den praktisk/musiske dimension: Alle elever har obligatorisk fællessang to gange om ugen og alle elever har fire timers praktisk musisk og kreativ valgfag om ugen. I årets løb er der obligatoriske aftenarrangementer, hvoraf en del er musiske øjenåben arrangementer. Alle elever er med til at producere en musical i efteråret, hvor der er produktion af egne numre, egne replikker med videre. Se beskrivelser under fag af linjefag og valgfag. At vi har 2 store velekviperede 12

13 musiklokaler og et indspillestudie, der er til fri afbenyttelse er med til at skabe megen musikglæde og samvær omkring musik og sang og nye bands opstår. Den internationale dimension: Skolen har hvert år reserveret 12 elevpladser til elever med anden etnisk baggrund. Se afsnittet om Dansk Som Andetsprog (DSA) undervisning. Det er vigtigt at eleverne møder virkeligheden på en efterskole og bliver præsenteret for mangfoldigheden af det danske samfund. Der ligger et stort arbejde i integrationsdelen med værelseskammeraterne, da man kommer tæt på hinandens forskelligheder i det private rum. Til dette bruger vi gengangere, der føler sig hjemme på skolen og har forståelse for dette arbejde. I indeværende skoleår har vi haft udenlandske seminariepraktikanter i 2 x 2 uger, hvilket også giver elever mulighed for at skulle åbne op og forklare sig på engelsk eller tysk. I fagenes årsplaner, specifikt i fremmedsprog, geografi, historie og samfundsfag er der fokus på den internationale dimension. Skolen har investeret i den store 3 D globus på hjul, som er placeret i Foredragssalen. Den bliver flittigt brugt i mange situationer og specielt ved klip fra nyhederne, ved snak om globalisering, flygtninge, krige mm. Men ellers flyttes den til klasseundervisning som supplement til Google Earth visninger. IT og medie kompetence: Elever bliver opfordret til at medbringe bærbare computere, hvis de har en, ellers låner man af skolen til brug i undervisningstiden. Alle undervisere har en bærbar og der er installeret smartboards i alle klasseværelser. Alle er logget på Skolekom.dk, som både fungerer som intranet og samlingspunkt for skriftlige dokumenter og scannede tekster mm. Som vidensamfund fylder informationsteknologi meget i vores hverdag, derfor skal eleverne kunne bruge de mest gængse værktøjer til at begå sig i uddannelsessystemet siden hen. Det har høj prioritet at eleverne har eller får en høj digital kompetence, derfor har det en tværfaglig plads og er integreret i al undervisning. Bæredygtig udvikling: Her kan man fokusere på forskellige fronter, hvor de fleste får associationer til miljø. Men man kan også tænke ud fra økonomisk bæredygtighed, økologisk bæredygtighed og social bæredygtighed. Jævnfør FN s generalforsamling 2002 vedtog man at perioden skulle udgøre årtiet for uddannelse til bæredygtig udvikling gennem uddannelse og læring. Der er lagt op til en bred fortolkning med muligheder for store nationale forskelle. Indsatsen skal øge befolkningens kompetencer og færdigheder, således at beslutninger træffes på baggrund af viden og indsigt. Det er med henblik på viden om bæredygtighed foreløbigt inkluderet i biologi, geografi og samfundsfags læseplaner på efterskolen. Med hensyn til økonomisk bæredygtighed, så tilpasser skolen virksomhedsdriften og handler med rettidig omhu, således at skolen økonomisk kan præsentere overskud hvert år og samtidig have afbalanceret investeringer og vedligehold i et strategisk perspektiv. 13

14 Med hensyn til den økologiske bæredygtighed, så vurderer man primært i indkøbsafdelingen, hvad der er mest rationelt, og skolens køkken er ikke decideret omlagt til økologisk kost. Med hensyn til miljørelaterede hensyn, så lærer eleverne at sortere noget affald i forskellige sammenhænge. Med Morsø Kommunes nye politik om 4 delt affaldssortering, så skal alle på skolen selvfølgelig være seriøse omkring dette. Men den sociale bæredygtighed er en anderledes og svær størrelse at synliggøre og måle. Vi ser den som den mest interessante. Umiddelbart kan man se at personalet er stabilt, homogent og velfungerende, det er tegn på stærk social trivsel og stabilitet. Med hensyn til sammensætningen af personalegruppen så henvises der hermed til forstanderens pædagogiske linje. Ser man på et af skoleformens ypperste mål, som er at skabe social bæredygtighed for eleverne, så forstår vi det således, at det overordnede mål for den dannelsesproces, eleverne er igennem på et eller flere efterskoleår, primært handler om dannelse af det gode menneske noget der varer livet ud og er kernen i social bæredygtighed. Henrik Jensen har skrevet Det ordentlige menneske, En bog, som beskriver vigtigheden af social bæredygtighed for et samfund. Ordentlighed er kittet i samfundet, i fællesskabet og i vores omgang med hinanden. Og når ordentlighed forvitrer, falder forpligtende fællesskaber fra hinanden. Derfor insisterer han på, at vi må genfinde det ordentlige menneske. Bogen er et opgør med offermentalitet, egoisme og dårlige undskyldninger og en hæsblæsende tur gennem en epoke på flugt fra en god gammeldags ordentlighed. Han stiller spørgsmål ved, hvordan man kommer tilbage til at være det ordentlige menneske, man allerede har i sig. Skønheden og tilfredsstillelsen ved at gøre sin pligt og være der for andre er ikke uvæsentligt. Det ordentlige menneske giver sit eget liv værdi, ved at give andre menneskers liv værdi. Dét er en genvej til et fællesskab uden de store utopiske armbevægelser. Vi skal ikke opføre os ordentligt. Vi skal være ordentlige! En moralsk opsang som vi mener, er god at diskutere med eleverne i mange hverdagssituationer og sammenhænge på en efterskole. Årsplan, oversigt af aktiviteter Årsplanen er sammensat ud fra gældende love og regler for efterskoler. Der er valgt en uges introduktion, hvor eleverne introduceres til grundpillerne i Musik og Idrætsefterskolehverdagen, hvilket er samling, fortælletime, fællessang og fællesgymnastik, de musisk/fysiske og praktiske fag såvel de obligatoriske boglige fag. Dertil selvfølgelig brandinstruks og rengøringsstruktur. Vi starter med at opbygge netværk i kontaktgrupperegi og det bliver så udbygget til bo områder og klasser i løbet af kort tid. Starttur for elever er placeret sidst i den tredje uge med 2 overnatninger på en 40 km lang gåtur fra Skive til Glyngøre ad den gamle jernbanesti. I den fjerde uge er der et forældrearrangement. Der er en jævn fordeling året igennem af fællesarrangementer, obligatoriske kontaktgruppearrangementer, temaweekender og anderledes forløb som fagdage og emneuger. Forældrene bliver inviteret adskillige gange, 14

15 og der er et afvekslende forløb imellem månedsbreve fra forstanderen, meddelelser, samtaler, konsultationer og evaluering mellem elever, forældre, kontaktlærere og faglærere. Bilag 1B Årsplan Alle de boglige fag, de 5 profillinjefag samt valgfag og indhold af fagene der har samlinger( historie og kristendom) er formålsbeskrevet efterfølgende. De kortere periodevise valgfag er ligeledes samlet med hver sin indholdsbeskrivelse om hvad, hvorfor og hvordan samt med valg af evalueringsform. Ugeskema Ugeskemaet er opbygget af 90 minutters undervisningsblokke, hvor eleverne har 3 boglige og 1 praktisk/kreativ/fysisk blok dagligt. Eleverne har hver uge linjefag to gange og to valgfagsblokke, som skifter indhold 3 gange i løbet af året. Hver formiddag er der samling i Foredragssalen for alle, hvor vi prioriterer ugens dage således, at to gange har eleverne fællessang, fortælletime med forstanderen eller information om ungdomsuddannelser af vejlederne. En gang er det kristendomsundervisning for alle og en anden dag er det historieundervisning for alle. Se beskrivelse af historie og kristendom under de obligatoriske dag. Ugentligt er lærerne sammen med eleverne om hovedrengøring, og ellers bliver den daglige rengøring varetaget i samværstiden efter undervisning. Fællesgymnastiktimerne er en gang delt ud fra køn, således at man arbejder med grundtræning og spring eller pige/drenge rytmiske serier, den anden gang er det fællesgymnastik med alle eleverne på en gang og det er placeret en aften efter lektietimen. Bilag 1C: Skema Fortælletime Forstanderens formål med modulet er, at vække de unges forundring over livet ved at give anekdoter til eftertanke. Fortællingens kunst er ny for en del elever, men noget af det essentielle i den Grundtvig Koldske skoletanke er, at eleverne skal lære at lytte, undre sig og forundres. Fokus på elevernes realkompetence er ligeledes et delmål. Det er vigtigt at skabe en fornemmelse af den gode historie s selvforstærkende kræfter på et elevhold. Emnerne, der bliver berørt spænder vidt gennem året. Der er indlæg om oplysningstiden på Mors, skolens historie, om Grundtvig og Kold, der er aktuelle indslag fra tidens debat med en historisk baggrund for disse, og der er moduler, som handler om teenagefrustrationer, stoffer, kærester, forældrekonflikter mm. Målet er at videregive dansk kulturarv i al sin mangfoldighed således at eleverne kender deres/vores rødder og fælles værdier. 15

16 Samling med sang Ved fællessang bliver eleverne præsenteret for den danske sangskat fra DGI sangbogen og Den Blå Højskolesangbog suppleret med nye danske og udenlandske sange. Sangene bliver krydret med anekdoter og supplerende baggrundsviden, så eleverne får et forhold til det at synge sangene og får en historisk baggrund til at forstå budskabet. Sangene bliver præsenteret på storskærm med illustrerende billeder til teksterne. Samling med vejledning Vejledning er et forløb, hvor alle ungdomsuddannelserne bliver præsenteret, og eleverne bliver vejledt omkring egne evner og muligheder, før de skal træffe den endelige beslutning i samråd med forældre omkring valg af uddannelse før marts. Tilmeldingsproceduren i februar foregår elektronisk med forældrenes fuldmagt før det sendes, og efter marts er indholdet erhvervs og arbejdsmarkedsorientering i samlingerne. Fælles gymnastik Det primære mål er, at stimulere eleverne til motorisk udvikling og styrkelse af fysik og psyke. Det sekundære mål er at arbejde mod de store fællesoplevelser det giver, når gymnastikprogrammet bliver vist offentligt. Gymnastiklærerne arbejder med grundtræning, rytmisk gymnastik med pige, drenge og fællesserier samt spring. Undervisningen er tilpasset elevgruppen og har som mål at sammensætte et opvisningsprogram, som bliver vist lokalt og regionalt i forårsmånederne. Efter opvisningerne bliver undervisningen omlagt til udendørs atletik og motion i drenge og pigetimerne, og alle danser Lanciers i fællestimen. Alle elever får den obligatoriske idrætsudtalelse ved skoleårets afslutning, hvor skolens bevægelseslærere beskriver elevernes faglige standpunkt i forhold til målbeskrivelserne i Fælles Mål, hvor hovedområderne er kroppen og dens muligheder, idrættens værdier samt idrætstraditioner og kulturer. Med i vurderingen er også elevernes adfærd, deltagelse og engagement. Fra 2014 bliver idræt et karakter og prøvefag. Obligatoriske fag Fagudbuddet på Galtrup Musik og Idrætsefterskole dækker de formelle krav og står mål med undervisning i Folkeskolen. Nedenfor er kort beskrevet formål, gennemførelse og evaluering for de enkelte fag. For mere detaljeret beskrivelse henviser vi til Folkeskolens slutmål i Nye Fælles Mål, august I hovedtræk er der kommet øget fokus på læsning i alle fag og så er der kommet en fjerde dimension: den internationale, foruden de øvrige tre: IT og mediekompetencer, det praktisk/musiske og bæredygtig udvikling. Se afsnit om dimensionerne. Dansk Samfundsfag 16

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret 2014 2015,(juli. 2015)

Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret 2014 2015,(juli. 2015) Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole skoleåret 2014 2015 1 Indholdsfortegnelse: Galtrup Musik og Idrætsefterskole i forhold til Bekendtgørelse af lov om Musik og Idrætsefterskoler, nr. 822

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Skjern 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole

Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Galtrup Musik- og Idrætsefterskole er en privat uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Galtrup Musik- og

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse...

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... 4 Temaundervisning:... 5 Drama:... 6 Beskrivelse... 6 Del- og slutmål...

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole

Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole Grundoplysninger: Navn: Aabybro Efterskole Adresse: Højskolevej 7, 9440 Aabybro Telefon og mail: 98-241099, info@aabybroefterskole.dk Webadresse: www.aabybroefterskole.dk

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere