Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret ,(juli. 2014)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret 2013 2014,(juli. 2014)"

Transkript

1 Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole skoleåret

2 Indholdsfortegnelse: Galtrup Musik og Idrætsefterskole i forhold til Bekendtgørelse af lov om Musik og Idrætsefterskoler, nr. 822 Værdigrundlag Vedtægter og formål Værdigrundlaget Den pædagogiske linje på Galtrup Musik og Idrætsefterskole Forældresamarbejde Indsatsområder Inklusion Handleplaner Dimensioner i forhold til Fælles Mål 2009 Årsplan Ugeskema Samling med fortælling Samling med sang Samling med vejledning Fælles gymnastik Obligatoriske fag, med henvisning til Folkeskolens slutmål, Fælles Mål 2009 Obligatoriske emner; uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Linjefag; musik, gymnastik, boldspil og slagbold Praktisk, musisk og kreative valgfag Anderledes forløb: Øvrig undervisning Introuge Starttur Åbent Hus dagene Sundhedsuge Motionsdag Fagdage Musicaluge Obligatorisk Selvvalgt Opgave og Brobygning Projektuge for 8. og 9.kl. Lejrskoleophold i Norge Terminsprøver Gymnastikuge og opvisninger Skriftlige prøver Mundtlige prøver Musikturne og Aftryk 2

3 Idrætsdag 8.kl. på introduktionskursus 8.kl. på friluftstur Afslutningstur Kostskolelivet: Den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskolearbejdet: Kontaktlærerfunktion Kontaktgruppeopgaver og arrangementer Lektietime Rengøring Køkken og rengøringspraktik Vejledning Linjefagsweekender Temaweekender Alm. weekender Galtrup Musik og Idrætsefterskole som arbejdsplads Beredskabsplan Arbejdspladsvurdering, APV Alkoholpolitik Rygepolitik Evaluering foretaget af elever, lærere og forældre Bestyrelsens evaluering BILAG 1: 1A Vedtægter 1B Årsplan 1C Skema 1D Beredskabsplan 1E Arbejdspladsvurdering 1F Alkoholpolitik 1G Rygepolitik 1H Evaluering 1I Handleplan ved hashmistanke 1J Handleplan ved sex på skolen 1K Handleplan ved rygning 3

4 BILAG 2: Anderledes dage/uger 2A Opstartsdag 2B Introuge 2C Åbent hus i september, januar og februar. 2D Motionsdag i okt. 2D2 Spil Danskdagen 2E Fagdage 2F Musical 2G OSO og brobygning for 10.kl. 2H1 Projektopgave for 8. og 9.klasse 2H2 Juleafslutning 2I Lejrskole i Norge 2J Terminsprøver 2K Gymnastikemneuge og opvisninger 2L Skriftlige prøver 2M Musikturne 2N Idrætsdag 2O Introduktionsuge til ungdomsuddannelserne for 8.kl. 2P Lejrskole for 8.klasse, kanotur på Gudenåen 2Q Mundtlige prøver 2R 2S Afslutningstur 4

5 Galtrup Musik og Idrætsefterskole i forhold til Bekendtgørelse af lov om efterskoler, nr. 822 Musik og Idrætsefterskolen tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Livsoplysning Livsoplysning som begreb rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Det ligger i forlængelse af den bestående oplysningstradition for de frie skoler og vedrører de store spørgsmål i tilværelsen. Herved fremhæves de frie kostskolers opgave af eksistentiel karakter, som bygger på den enkelte skoles selvvalgte værdigrundlag. Folkelig oplysning Folkelig oplysning rummer oplysning om store og små fællesskaber samt forhold til det individuelle. I folkelig oplysning er det individuelle og det fælles sider af samme sag og hinandens forudsætninger. Demokratisk dannelse Demokratisk dannelse består i fastholdelse og udvikling af en proces, der fører frem til demokrati. Det betyder, at de frie kostskolers opgave er, at udvikle sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens emner og kursernes tilrettelæggelse. Undervisningen på Galtrup Musik og Idrætsefterskole har en bred almen karakter, hvor enkelte fag eller faggrupper har en fremtrædende plads. Det drejer sig om de 5 linjefag: gymnastik, musik, fodbold og slag og boldlinje samt skydning. Skolens virksomhed er tilrettelagt ud fra det selvvalgte værdigrundlag, se nedenfor. Musik og Idrætsefterskolen tilbyder elever 42 ugers kurser med henblik på deres hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene dannelse og uddannelse. Musik og Idrætsefterskolen tilbyder eleverne undervisning, der står mål med Folkeskolens udbud. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt opdeles i og for folkeskolens obligatoriske emner. Skolen tilbyder folkeskolens afgangsprøve FSA til elever i 9.klasse samt FS10 for 10. klasserne. Til 8.klasse bliver delmålene fastsat ud fra CFK. Elever og forældre bliver underrettet regelmæssigt om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen, og mindst en gang årligt bliver elevernes udbytte af undervisningen evalueret. Eleverne karakterer 3 gange om året, i november, i januar og i april, og forældrene bliver inviteret til konsultation i november og februar. Skolen evaluerer regelmæssigt samt udarbejder handleplaner for opfølgning af evaluering. Skolen er ligeledes forpligtet til og ønsker at vejlede elever om valg af ungdomsuddannelse med henblik på at understøtte eleverne i deres afklaringsproces. 5

6 Værdigrundlag Vedtægter og formål Galtrup Musik og Idrætsefterskole, Morsø Kommune, er en privat uafhængig selvejende institution. I 1879 blev den oprettet som landets første efterskole af Anders Poulsen Dal inspireret af Grundtvigs og Kresten Kolds skoletanker. Formålet er at drive en Grundtvig Koldsk efterskole indenfor rammerne af gældende love og regler om frie kostskoler. Vi driver en nutidig Musik og Idrætsefterskole med baggrund i det Grundtvig Koldske menneske, skole og livssyn. På skolen tilstræber vi at skabe et miljø, hvor alle elever, sammen med kammerater og lærere, deltager i et fællesskab, hvor det boglige, og det praktiske arbejde indgår i en naturlig sammenhæng gennem levende og målbevidst undervisning indenfor rammerne af gældende regler om frie skoler. Vi tilstræber, at eleverne bliver udviklet fagligt, socialt og personligt. At de oplever, at samvær bliver til sammenhold og at fælles glæder og fælles pligter bliver til fælles oplevelser og fællesskab. Vi ønsker at de bliver selvstændige og får livsmod. Skolen vægter de boglige, de kreative/musiske og gymnastik/ idrætslige fag lige højt. Grundtvigs pædagogik kan forstås og tolkes på mange måder, og på GMI har vi valgt følgende 7 punktsessens som pejlemærke. Det er fra et 50 sider langt "notat", som Grundtvig Centret har udarbejdet til en konference. Det giver et komparativt blik på de nordiske grundskolers pædagogiske tradition(ny Nordisk Skole). Se endvidere Grundtvigs Forum, hvor der er mere om Grundtvig, Kold og skole. Grundtvigs pædagogiske tanker 1 Skolens undervisning skal være livsoplysning. 2 Skolens undervisning skal sigte på det hele menneske. 3 Skolens undervisning skal vægte det levende ord. 4 Skolens undervisning skal være historiskpoetisk. Oversat til nutidigt sprog Skolens fokus skal først og fremmest være på elevernes liv her og nu og derefter på deres fremtid Skolens undervisning skal vægte den sanselige, følelsesmæssige og den rationelle tilgang til livet ligeværdigt. Undervisningens metode skal prioritere fortælling, dialog og det talte ord. Skolen skal give eleverne forståelse for, at alle mennesker og tanker, ting og handlinger i livet her og nu indgår i en sammenhæng spændt ud mellem en fortidsfortolkning og en 6

7 5 Skolen skal være en levende vekselvirkning. fremtidsforestilling. Skolen skal hvile på forestillingen om og give forståelse for alle menneskers ligeværd. 6 Skolen skal oplyse og oplive. Skolen skal give eleverne mod på og lyst til at få viden og færdigheder. 7 Skolen skal skabe fællesskab af individer. Skolen skal gennem sit eget eksempel give eleverne mod på og lyst til fællesskab og demokrati i alle sammenhænge. Bilag 1A: Vedtægter Værdigrundlaget Værdigrundlaget er det fundament skolens formål, praksis og selvevaluering hviler på. De gamle efterskoletraditioner som fortælletimer, sang og gymnastik bevares, fordi de har værdi som kulturbærende og almendannende fag. Det enkelte individ betragtes som unikt, men fællesskabet og det fælles ansvar prioriteres højere end individualismen, og egoet må vige til fordel for de fælles hensyn. Med åbenhed, tillid og livsglæde i centrum ønsker vi på Galtrup Musik og Idrætsefterskole at skabe en nutidig skole med baggrund i det Grundtvig Koldske skolesyn. Igennem et levende, lærende og oplevelsesrigt ophold, søger vi, i samspil med eleverne, at udvikle aktive, selvstændige, ansvarsfulde og positive unge mennesker gennem en nysgerrig, engageret og aktiv involvering i efterskolens hverdag og et nærværende miljø. Som basis herfor lægges følgende værdier til grund: almendannelse og alsidighed, et forpligtende fællesskab, der bygger på tolerance, gensidig tillid, ansvar og respekt, trivsel, glæde og humor, fysisk aktivitet og faglig fordybelse. Den pædagogiske linje på Galtrup Musik og Idrætsefterskole, ved Forstander Jens Hvid Galtrup En rummelig skole og en rummelig arbejdsplads Et meget brugt ord i disse år omkring virksomhedsledelse og struktur er bæredygtighed. Bæredygtigheden er bygget op over 3 ord: People Planet Profit. På Galtrup gør vi rigtigt 7

8 meget på people delen. Vi har 12 medarbejdere, der er ansat under sociale klausuler, og 18 der er ansat på normale vilkår. Det er specielt, at en arbejdsplads kan rumme så stor en andel. Det kan vi fordi det ligger i "galtrupånden", at vi er gode mennesker og gerne vil hjælpe de elever og medarbejdere, der har været uheldige i deres livsforløb. Vi er gode til at anerkende alle i huset, og se vigtigheden af, at jo flere hænder vi er til det praktiske arbejde, jo flere ører og øjne er der også til at skabe trygge rammer omkring eleverne. En af de vigtigste ting i et arbejdsliv, er at se at man gør en forskel, eller at arbejdet giver mening. En anden vigtig ting er anerkendelsen af ens arbejde. Og her er eleverne super gode til at give respons og anerkendelse. Mange af vores ansatte under sociale klausuler har haft negative oplevelser på arbejdsmarkedet, og det kan have medført psykiske mén eller socialt ubehag. I det rummelige og anerkendende miljø på skolen opstår der tryghed hos de ansatte, og de bliver mere og mere velfungerende. Man bliver rask i et raskt miljø. Følelsen af at arbejdet giver mening og at indsatsen anerkendes af medarbejdere og elever er alfa omega for at arbejdslivet er godt og derved opbygger man livskvalitet. Vi har 3 lærere og 9 ansatte i pedel/køkken/rengøringsafdelingerne. De udfører mange forskellige opgaver, der gør vores skole endnu bedre, så det er en god win win situation. Samfundet har i dag store udfordringer med at finde socioøkonomiske arbejdspladser. Virksomhederne har gennem finanskrisen været tvunget til optimere deres drift, og derved er en del ufaglærte arbejdspladser forsvundet. Derfor udfylder Galtrup en vigtig plads i samfundet, og det er vi meget stolte af. Vi er udnævnt til virksomhedscenter af jobcenteret i Morsø kommune, der betyder at vi løbende har ledige i jobprøvning eller praktik. Vi har meldt os ind i virksomhedsorganisationen Code of Care, som er en gruppe virksomheder der er gået sammen om at gøre en forskel på dette område. De ønsker øget fokus, og kan se vigtigheden af markedsføringen af bæredygtigheden. Samtidig er der erfaringsudveksling og kurser i at lave socioøkonomiske arbejdspladser. Jeg oplever, at vi på Galtrup er meget langt fremme i denne proces, og ser frem til at erfaringsudveksle med virksomheder, der har interesse indenfor området. Jeg ser også en anden god sidegevinst ved at have fokus på bæredygtigheden. Galtrup ser gerne, at vores medarbejdere er engageret i frivilligt arbejde, og er deltagende i lokalsamfundet. Alle medarbejdere er tilbudt gratis medlemskab af Midtmors Fitness, og de er aktive i kultur og musiklivet, idrætslivet og spejderlivet på Mors. Vi tilbyder al den hjælp, og stiller de lokaler vi kan til rådighed, for at være aktiv medspiller i det frivillige foreningsliv. Fremover skal vi måske til at belønne medarbejdere for at være aktive i lokalsamfundet? Så kunne vi blive rigtigt stærke på Code of Care området. Skolens holdning og stemning omkring ønsket om at være anerkendende og gode mennesker, smitter selvfølgelig også af på eleverne og den elevtype, som vi appellerer til. Hver gang vi får nye gæster i huset oplever vi, at gæsterne er overraskede over stemningen. Her virker rart hører vi ofte fra gæster eller kommende elever og deres familier. Hvordan kan det være? En af grundende er selvfølgelig at man træder lige ind på skolens torv, hvor der altid er elever i gang med at hygge eller spille. En anden grund er, at eleverne er vant til, at vi hilser på hinanden, når vi går forbi hinanden. Derved anerkender vi hele tiden vores samvær, og det skaber en tryg og rar stemning. En del af vores elever har 8

9 ikke haft de bedste oplevelser i deres tidligere skolegang. Enkelte har været mobbede og andre har haft svære familieforhold. Det skaber utryghed og ofte mistrivsel. Når den type elever kommer til Galtrup, oplever de at blive set, hørt og mærket, og det skaber trivsel og god stemning, som kan mærkes af besøgende. Følelsen af at være en aktiv del af et fællesskab, hvor alle har en plads, medfører højere selvværd og dermed trivsel. I samspillet med vores mange ansatte under sociale klausuler, finder de ud af, at ingen er perfekte, men alle kan bidrage med noget positivt til fællesskabet. Rummeligheden er også en af grundende til, at vi har 22 elever med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har i år elever fra: Grønland, Island, England, Libanon, Syrien, Irak, Afghanistan, Nepal, Thailand, Vietnam, Filippinerne, Somalia, Congo og Zambia. Rigtig mange af dem er velintegrerede og har et flot dansk sprog. Det er jo hele verden samlet på Mors, og det er vi meget stolte af. Vi tilbyder dansk som andetsprog til de der har brug for det, men vigtigst af alt tilbyder vi en atmosfære, hvor der er fokus på fællesskabet og hvor forskelligheden er en gevinst. Det har bredt sig i mange kredse, og derfor har vi en mangfoldighed, der er uvant for efterskolerne. Vi har et fodboldhold der ligesom FCK har 4 danskere i startopstillingen. Det er vi meget stolte af, og de klarer sig i Skoleligaen med de store idrætsefterskoler. Jeg håber et denne artikel kan forklare hvorfor Galtrup er Galtrup. Vi driver den skole, vi gerne vil, og jeg er sikker på, at der er plads til vores skole i det fremtidige efterskolelandskab. Så på trods af finanskrise, Udkantsdanmark og faldende børnetal vil Galtrup Musik og Idrætsefterskole blive ved med at være en oase af rummelighed og tryghed i Nordvestjylland. 9

10 Forældresamarbejde Samarbejdet indledes på startdagen i august, hvor man bliver introduceret til kontaktlæreren og for dennes opgaver som bindeled mellem skole og hjem. Forældrene bliver ringet op i september af kontaktlæreren, hvor man drøfter, hvorledes eleven har fået startet på efterskolelivet både praktisk og socialt. På Skolekom.dk kan man via elevernes uni c login læse årsplanerne for de forskellige fag og se, hvad faglærerne lægger ud til eleverne af opgaver, og man kan let kommunikere med lærerne via nettet. Eleverne får en faglig vurdering med standpunktskarakterer først i november og sidst i januar og april. I løbet af skoleåret afvikles en række arrangementer, hvor forældrene inviteres: I august er der høstfest I september bliver der ringet hjem, og man er velkommen på efterskolernes dag I oktober afholdes klasseaftener. I november sender vi standpunktskarakterer hjem I december er der musicalpremiere. I januar er der konsultationer med faglærerne. I februar er der Åbent Hus. I marts familiedag med gymnastikopvisning og evaluering af skoleåret. Og i juni er der afslutning. Pædagogisk kursusdag i september: Cooperativ Learning, classbuilding og teambuilding I år er konceptet en kursusdag med fælles start og afslutning, men forskelligt indhold for de 3 personalegrupper. De unge timelærere og bestyrelsen er hjertelig velkommen til at deltage sammen med lærerne. TAP damer kører i skolebussen til inspirationsdag i Ranum Efterskoles køkken ved kok Lars Jeppesen. TAP herrer i biler til inspirationsdag om udearealer: Parkourbanen i Viborg, Gymnastikhøjskolen i Viborg eller Salling Efterskole for at kigge på hvorledes GMI kan opgraderes med hyggeområder. For det pædagogiske personale er der CL kursus : Skab inklusion med Classbuilding og Teambuilding med instruktør fra Cooperativ Learning Instituttet.(bogen er købt til alle) 10

11 Hvordan kan CB og TB to af grundelementerne i CL være med til at styrke elevernes lyst og evne til at arbejde sammen, og give eleverne sproglige og kropslige redskaber til at skabe positivitet i deres indbyrdes relationer både i læringssituationer og i frirummet? Som udgangspunkt tænker vi på efterskolen trivsel før læring, og når et elevhold skal startes op og elever blandes på kryds og tværs, så kræver det en indsats at de hurtigt finder tryghed og får relationer. Med fokus på fastholdelse så giver det god mening af skærpe indsatsen på dette felt i klasserummet. Lærerne fik workshoppen "Classbuilding og Teambuilding" som Instituttet afholder som nyeste koncept i Handleplaner Selvom vores overordnede politik er, at vi altid taler om tingene og ser individuelt på hver enkelt sag, så har vi valgt at nedskrive klare politikker på tre felter. Det er for at tydeliggøre procedurer for eleverne og for at lette processen i personalegruppen og derved skabe klarhed for, hvornår man kan forvente, hvilken form for handling. Eleverne bliver præsenteret for de besluttede handleplaner om hashmistanke og sex på skolen i begyndelsen af skoleåret samt ved manglende respekt for røgfrihed på skolen. BILAG 1I, BILAG 1J, BILAG 1K Inklusion, fra august 2013 I henhold til nye regler vedrørende inklusionstilskud til elever med særlige behov beskrives her, hvorledes opgaven bliver løst på Galtrup Musik og Idrætsefterskole. Det nye specialundervisningsbegreb inklusion indebærer, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal gives til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer(svarende til 12 ugentlige lektioner á 45 minutter, det gælder de elever med svært handicap som hidtil har været 25.2). Lovændringen indebærer: 1. At efterskoler skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning(knyttet til elever med støttebehov under 9 ugentlige undervisningstimer og umiddelbart en erstatning for tidligere 25.1). 2. Hvis der er behov, skal efterskoler give personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med undervisningen(dette punkt omfatter også elever, der ikke har brug for en sådan støtte som er beskrevet i punkt 1) På Galtrup vil vi i samarbejde med elev, forældre og faglærere lave en faglig vurdering af elevens særlige behov for faglig støtte med udgangspunkt i eventuelle PPR udtalelser samt 11

12 et alment sammensat materialeudvalg fra Psykologisk Forlag, som tester det alderssvarende faglige niveau i dansk og matematik, benævnt FG, MG, TL og ST. Det er vigtigt at elev og forældre kontakter og informerer skolen tidligt i samarbejdsforløbet og gerne før skolestart. Skolen har brug for informationer om faglige vanskeligheder på et niveau over, hvad der umiddelbart kan rummes ved almen klassedifferentiering og hjælp i lektietimer. Vi er interesserede i at testarbejdet og den faglige vurdering foretages forholdsvis hurtigt efter skolestart, så støtteforløbet kan blive etableret. Resultaterne af de faglige tests danner grundlag for en vurdering af, hvorledes eleven bedst hjælpes individuelt på klassen. Det vil medføre en udformning af en kontrakt mellem parterne om, hvorledes støtten varetages. Den skriftlige plan skal indeholde følgende punkter: Data om elev, forældre og skole Underskrifter af forældre og skole Beskrivelse af elevens behov Hvad er inddraget af dokumentation Særlige tiltag, inklusionstilbud i forhold til eleven Omfanget af støtten Hvordan der evalueres,(systematisk og løbende evaluering af skolens støtte) Skolen vil have en række støttemuligheder at tilbyde varierende mellem undervisning i små grupper med fagligt fokus, kursusforløb af grammatisk art, specifikke taltræningsforløb eller samtalegrupper for at få undervisningen til at fungere. For nærmere uddybelse kontakt venligst kontoret. Dimensioner I Fælles Mål udgivelserne fra 2009 er der beskrevet relevant inddragelse af de fire tværgående dimensioner: den praktisk/musiske dimension, den internationale dimension, IT og mediekompetencer samt miljø og bæredygtig udvikling. På Galtrup Musik og Idrætsefterskole står vi mål med folkeskolens formål på følgende måde: Den praktisk/musiske dimension: Alle elever har obligatorisk fællessang to gange om ugen og alle elever har fire timers praktisk musisk og kreativ valgfag om ugen. I årets løb er der obligatoriske aftenarrangementer, hvoraf en del er musiske øjenåben arrangementer. Alle elever er med til at producere en musical i efteråret, hvor der er produktion af egne numre, egne replikker med videre. Se beskrivelser under fag af linjefag og valgfag. At vi har 2 store velekviperede 12

13 musiklokaler og et indspillestudie, der er til fri afbenyttelse er med til at skabe megen musikglæde og samvær omkring musik og sang og nye bands opstår. Den internationale dimension: Skolen har hvert år reserveret 12 elevpladser til elever med anden etnisk baggrund. Se afsnittet om Dansk Som Andetsprog (DSA) undervisning. Det er vigtigt at eleverne møder virkeligheden på en efterskole og bliver præsenteret for mangfoldigheden af det danske samfund. Der ligger et stort arbejde i integrationsdelen med værelseskammeraterne, da man kommer tæt på hinandens forskelligheder i det private rum. Til dette bruger vi gengangere, der føler sig hjemme på skolen og har forståelse for dette arbejde. I indeværende skoleår har vi haft udenlandske seminariepraktikanter i 2 x 2 uger, hvilket også giver elever mulighed for at skulle åbne op og forklare sig på engelsk eller tysk. I fagenes årsplaner, specifikt i fremmedsprog, geografi, historie og samfundsfag er der fokus på den internationale dimension. Skolen har investeret i den store 3 D globus på hjul, som er placeret i Foredragssalen. Den bliver flittigt brugt i mange situationer og specielt ved klip fra nyhederne, ved snak om globalisering, flygtninge, krige mm. Men ellers flyttes den til klasseundervisning som supplement til Google Earth visninger. IT og medie kompetence: Elever bliver opfordret til at medbringe bærbare computere, hvis de har en, ellers låner man af skolen til brug i undervisningstiden. Alle undervisere har en bærbar og der er installeret smartboards i alle klasseværelser. Alle er logget på Skolekom.dk, som både fungerer som intranet og samlingspunkt for skriftlige dokumenter og scannede tekster mm. Som vidensamfund fylder informationsteknologi meget i vores hverdag, derfor skal eleverne kunne bruge de mest gængse værktøjer til at begå sig i uddannelsessystemet siden hen. Det har høj prioritet at eleverne har eller får en høj digital kompetence, derfor har det en tværfaglig plads og er integreret i al undervisning. Bæredygtig udvikling: Her kan man fokusere på forskellige fronter, hvor de fleste får associationer til miljø. Men man kan også tænke ud fra økonomisk bæredygtighed, økologisk bæredygtighed og social bæredygtighed. Jævnfør FN s generalforsamling 2002 vedtog man at perioden skulle udgøre årtiet for uddannelse til bæredygtig udvikling gennem uddannelse og læring. Der er lagt op til en bred fortolkning med muligheder for store nationale forskelle. Indsatsen skal øge befolkningens kompetencer og færdigheder, således at beslutninger træffes på baggrund af viden og indsigt. Det er med henblik på viden om bæredygtighed foreløbigt inkluderet i biologi, geografi og samfundsfags læseplaner på efterskolen. Med hensyn til økonomisk bæredygtighed, så tilpasser skolen virksomhedsdriften og handler med rettidig omhu, således at skolen økonomisk kan præsentere overskud hvert år og samtidig have afbalanceret investeringer og vedligehold i et strategisk perspektiv. 13

14 Med hensyn til den økologiske bæredygtighed, så vurderer man primært i indkøbsafdelingen, hvad der er mest rationelt, og skolens køkken er ikke decideret omlagt til økologisk kost. Med hensyn til miljørelaterede hensyn, så lærer eleverne at sortere noget affald i forskellige sammenhænge. Med Morsø Kommunes nye politik om 4 delt affaldssortering, så skal alle på skolen selvfølgelig være seriøse omkring dette. Men den sociale bæredygtighed er en anderledes og svær størrelse at synliggøre og måle. Vi ser den som den mest interessante. Umiddelbart kan man se at personalet er stabilt, homogent og velfungerende, det er tegn på stærk social trivsel og stabilitet. Med hensyn til sammensætningen af personalegruppen så henvises der hermed til forstanderens pædagogiske linje. Ser man på et af skoleformens ypperste mål, som er at skabe social bæredygtighed for eleverne, så forstår vi det således, at det overordnede mål for den dannelsesproces, eleverne er igennem på et eller flere efterskoleår, primært handler om dannelse af det gode menneske noget der varer livet ud og er kernen i social bæredygtighed. Henrik Jensen har skrevet Det ordentlige menneske, En bog, som beskriver vigtigheden af social bæredygtighed for et samfund. Ordentlighed er kittet i samfundet, i fællesskabet og i vores omgang med hinanden. Og når ordentlighed forvitrer, falder forpligtende fællesskaber fra hinanden. Derfor insisterer han på, at vi må genfinde det ordentlige menneske. Bogen er et opgør med offermentalitet, egoisme og dårlige undskyldninger og en hæsblæsende tur gennem en epoke på flugt fra en god gammeldags ordentlighed. Han stiller spørgsmål ved, hvordan man kommer tilbage til at være det ordentlige menneske, man allerede har i sig. Skønheden og tilfredsstillelsen ved at gøre sin pligt og være der for andre er ikke uvæsentligt. Det ordentlige menneske giver sit eget liv værdi, ved at give andre menneskers liv værdi. Dét er en genvej til et fællesskab uden de store utopiske armbevægelser. Vi skal ikke opføre os ordentligt. Vi skal være ordentlige! En moralsk opsang som vi mener, er god at diskutere med eleverne i mange hverdagssituationer og sammenhænge på en efterskole. Årsplan, oversigt af aktiviteter Årsplanen er sammensat ud fra gældende love og regler for efterskoler. Der er valgt en uges introduktion, hvor eleverne introduceres til grundpillerne i Musik og Idrætsefterskolehverdagen, hvilket er samling, fortælletime, fællessang og fællesgymnastik, de musisk/fysiske og praktiske fag såvel de obligatoriske boglige fag. Dertil selvfølgelig brandinstruks og rengøringsstruktur. Vi starter med at opbygge netværk i kontaktgrupperegi og det bliver så udbygget til bo områder og klasser i løbet af kort tid. Starttur for elever er placeret sidst i den tredje uge med 2 overnatninger på en 40 km lang gåtur fra Skive til Glyngøre ad den gamle jernbanesti. I den fjerde uge er der et forældrearrangement. Der er en jævn fordeling året igennem af fællesarrangementer, obligatoriske kontaktgruppearrangementer, temaweekender og anderledes forløb som fagdage og emneuger. Forældrene bliver inviteret adskillige gange, 14

15 og der er et afvekslende forløb imellem månedsbreve fra forstanderen, meddelelser, samtaler, konsultationer og evaluering mellem elever, forældre, kontaktlærere og faglærere. Bilag 1B Årsplan Alle de boglige fag, de 5 profillinjefag samt valgfag og indhold af fagene der har samlinger( historie og kristendom) er formålsbeskrevet efterfølgende. De kortere periodevise valgfag er ligeledes samlet med hver sin indholdsbeskrivelse om hvad, hvorfor og hvordan samt med valg af evalueringsform. Ugeskema Ugeskemaet er opbygget af 90 minutters undervisningsblokke, hvor eleverne har 3 boglige og 1 praktisk/kreativ/fysisk blok dagligt. Eleverne har hver uge linjefag to gange og to valgfagsblokke, som skifter indhold 3 gange i løbet af året. Hver formiddag er der samling i Foredragssalen for alle, hvor vi prioriterer ugens dage således, at to gange har eleverne fællessang, fortælletime med forstanderen eller information om ungdomsuddannelser af vejlederne. En gang er det kristendomsundervisning for alle og en anden dag er det historieundervisning for alle. Se beskrivelse af historie og kristendom under de obligatoriske dag. Ugentligt er lærerne sammen med eleverne om hovedrengøring, og ellers bliver den daglige rengøring varetaget i samværstiden efter undervisning. Fællesgymnastiktimerne er en gang delt ud fra køn, således at man arbejder med grundtræning og spring eller pige/drenge rytmiske serier, den anden gang er det fællesgymnastik med alle eleverne på en gang og det er placeret en aften efter lektietimen. Bilag 1C: Skema Fortælletime Forstanderens formål med modulet er, at vække de unges forundring over livet ved at give anekdoter til eftertanke. Fortællingens kunst er ny for en del elever, men noget af det essentielle i den Grundtvig Koldske skoletanke er, at eleverne skal lære at lytte, undre sig og forundres. Fokus på elevernes realkompetence er ligeledes et delmål. Det er vigtigt at skabe en fornemmelse af den gode historie s selvforstærkende kræfter på et elevhold. Emnerne, der bliver berørt spænder vidt gennem året. Der er indlæg om oplysningstiden på Mors, skolens historie, om Grundtvig og Kold, der er aktuelle indslag fra tidens debat med en historisk baggrund for disse, og der er moduler, som handler om teenagefrustrationer, stoffer, kærester, forældrekonflikter mm. Målet er at videregive dansk kulturarv i al sin mangfoldighed således at eleverne kender deres/vores rødder og fælles værdier. 15

16 Samling med sang Ved fællessang bliver eleverne præsenteret for den danske sangskat fra DGI sangbogen og Den Blå Højskolesangbog suppleret med nye danske og udenlandske sange. Sangene bliver krydret med anekdoter og supplerende baggrundsviden, så eleverne får et forhold til det at synge sangene og får en historisk baggrund til at forstå budskabet. Sangene bliver præsenteret på storskærm med illustrerende billeder til teksterne. Samling med vejledning Vejledning er et forløb, hvor alle ungdomsuddannelserne bliver præsenteret, og eleverne bliver vejledt omkring egne evner og muligheder, før de skal træffe den endelige beslutning i samråd med forældre omkring valg af uddannelse før marts. Tilmeldingsproceduren i februar foregår elektronisk med forældrenes fuldmagt før det sendes, og efter marts er indholdet erhvervs og arbejdsmarkedsorientering i samlingerne. Fælles gymnastik Det primære mål er, at stimulere eleverne til motorisk udvikling og styrkelse af fysik og psyke. Det sekundære mål er at arbejde mod de store fællesoplevelser det giver, når gymnastikprogrammet bliver vist offentligt. Gymnastiklærerne arbejder med grundtræning, rytmisk gymnastik med pige, drenge og fællesserier samt spring. Undervisningen er tilpasset elevgruppen og har som mål at sammensætte et opvisningsprogram, som bliver vist lokalt og regionalt i forårsmånederne. Efter opvisningerne bliver undervisningen omlagt til udendørs atletik og motion i drenge og pigetimerne, og alle danser Lanciers i fællestimen. Alle elever får den obligatoriske idrætsudtalelse ved skoleårets afslutning, hvor skolens bevægelseslærere beskriver elevernes faglige standpunkt i forhold til målbeskrivelserne i Fælles Mål, hvor hovedområderne er kroppen og dens muligheder, idrættens værdier samt idrætstraditioner og kulturer. Med i vurderingen er også elevernes adfærd, deltagelse og engagement. Fra 2014 bliver idræt et karakter og prøvefag. Obligatoriske fag Fagudbuddet på Galtrup Musik og Idrætsefterskole dækker de formelle krav og står mål med undervisning i Folkeskolen. Nedenfor er kort beskrevet formål, gennemførelse og evaluering for de enkelte fag. For mere detaljeret beskrivelse henviser vi til Folkeskolens slutmål i Nye Fælles Mål, august I hovedtræk er der kommet øget fokus på læsning i alle fag og så er der kommet en fjerde dimension: den internationale, foruden de øvrige tre: IT og mediekompetencer, det praktisk/musiske og bæredygtig udvikling. Se afsnit om dimensionerne. Dansk Samfundsfag 16

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret 2014 2015,(juli. 2015)

Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret 2014 2015,(juli. 2015) Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole skoleåret 2014 2015 1 Indholdsfortegnelse: Galtrup Musik og Idrætsefterskole i forhold til Bekendtgørelse af lov om Musik og Idrætsefterskoler, nr. 822

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse Velkommen Værdigrundlaget for vores 10. klasse Forskellighed se muligheder frem for begrænsninger Anerkendelse af kompetencer og ressourcer i mangfoldigheden

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold 2014 Morgensang/Morgensamling Hver morgen hele året mødes elever og morgentilsynslærerne til en morgensamling. Her synges 2 sange samt bedes fadervor. Dette

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere