Lærervejledning. Jonna Byskov og Marianne Keinicke. På vej til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning. Jonna Byskov og Marianne Keinicke. På vej til"

Transkript

1 HIP HURRA for ASTRID Lærervejledning Jonna Byskov og Marianne Keinicke På vej til

2 Indhold Intentionerne med bogen Et værdifuldt forfatterskab Fejring et kulturhistorisk fænomen Danskfaglige områder Oversigt over arbejdet med bogen Om HIP HURRA og det eleverne skal arbejde med Aktiviteter med udgangspunkt i forside og plakat Til fødselsdag hos Lisa, Pippi og Karlsson Klassens arbejde med afsnittet Tillykke til Lisa, Pippi og Karlsson Sådan holder vi fødselsdag Klassens arbejde med afsnittet Hvad Astrid holder af Klassens arbejde med afsnittet Goddag til Astrid og alle hendes påhit Klassens arbejde med afsnittet Astrid Lindgren værd at fejre Klassens arbejde med afsnittet Hvad har vi lært? Klassens arbejde med afsnittet Litteraturliste

3 Intentionerne med bogen Et værdifuldt forfatterskab Astrid Lindgrens forfatterskab har en lødighed og spændvidde der gør at det er værdifuldt at beskæftige sig med, både i og uden for skolen. Tre generationer af børn, forældre og bedsteforældre kan være sammen om mødet med de litterære figurer, de kan le af og græde over de stærke og levende begivenheder som fortællingerne byder på. Naturligvis er Astrid Lindgren først og fremmest svensk, men hun er fuldt integreret i den danske børnekultur. Det værdisyn som Astrid Lindgren står for, svarer til det mange forældre og folkeskolen har for vore børns opdragelse, og de etiske problemstillinger der rejses i bøgerne, er væsentlige for både ung og gammel. I hjemmene, i institutionerne og i skolen møder de danske børn Astrid Lindgrens værker som oplæsning, film, medieprodukter og selvstændig læsning. Det er relevant at beskæftige sig med forfatterskabet på flere klassetrin, også på tværs af årgange. Hip hurra for Astrid er rettet mod klasse, og ud over de mange aktiviteter med at lytte, tale, læse og skrive der lægges op til, kan arbejdet med bogen være en forberedelse til en mere omfattende forfatterskabslæsning senere i skoleforløbet. Verdens bedste Astrid (Dansk I Midten, 2. udgave, Alinea 2007), kan danne rammen om forløb i 4.-5.klasse, og hjemmesiden Astrid Lindgren fuld af fortællinger kan være afsæt for et mere selvstændigt arbejde i klasse. (Se litteraturlisten). Fejring et kulturhistorisk fænomen Det at samles i fællesskaber af forskellig art for at feste for det man finder værdifuldt, må siges at være alment menneskeligt, og det er indlejret i alle kulturer til alle tider. Herhjemme har vi en stærk tradition for at fejre fødselsdage i familien, i skolen og i det danske samfund. Denne tradition har mange danskere med anden etnisk baggrund og beriget med deres egne skikke. Der er ingen tvivl om at det er af stor betydning ikke kun at fejre individet, men også fællesskabets værdier. Det kan være den første skoledag, den afsluttende eksamen, åbningen af en ny institution, en stor kulturpersonligheds jubilæum, Danmarks befrielse, Grundlovsdag. Vi mener at det er traditioner som det er værd at fastholde, og at forståelsen af deres betydning kan styrkes gennem arbejdet i dansk. 3

4 Danskfaglige områder I tråd med de prioriteringer der gælder for danskfaget i de yngre klasser, er der i Hip hurra for Astrid lagt vægt på de grundlæggende sproglige færdigheder: at læse og skrive, at lytte og tale. Eleverne vil møde flere teksttyper og udtryksformer. De skal arbejde på egen hånd og sammen med andre. Forløbet lægger i egentlig forstand op til at den enkelte kan bidrage til det fælles arbejde. At læse Lærerens oplæsning af gode tekster er et meget væsentligt led i elevernes udvikling af læsefærdigheder. Ad den vej møder de litteratur som de ikke kan læse på egen hånd, og motivationen for læsningen styrkes. Der bliver brug for at eleverne genlæser og nærlæser, både i de fælles tekster og i det selvstændige arbejde med læsning af billedbøger. At tale og lytte De varierede arbejdsformer i Hip hurra for Astrid giver anledning til mange former for samtale, i klassen og gruppevis. Elevernes sprog udvikles ved at fortælle om egne oplevelser og erfaringer og ved at lytte til hvad andre har at sige. Evnen til formidling styrkes ved at delagtiggøre kammeraterne i hvad man er nået frem til. At skrive Læsning og skrivning er integreret for at give det bedst mulige udbytte. Brug af stikord og noter øger opmærksomheden på teksternes sprog, indhold og opbygning, og det at skrive korte forklarende tekster er velegnet til at fokusere på den præcise sprogbrug. Til det at fejre er der knyttet genrer som gratulationskort, fødselsdagssang, festtaler og digte. Der er hjælp at hente i bogen til stavning af centrale ord. At arbejde med litteratur Uddragene fra tre af Astrid Lindgrens romaner (elevbogen side 4-23) er oplagte til at arbejde med personbeskrivelse. Ved at nærlæse, finde citater i teksten, tegne portrætter og udforme replikker kommer eleverne til at beskæftige sig med centrale elementer i det at lære en litterær person at kende. Når klassen skal forholde sig til personerne, er der anslag til en tolkning af teksterne og et godt afsæt for vurdering. 4

5 At arbejde med en sagtekst Den korte, men fokuserede biografi med titlen Hvad Astrid holder af (elevbogen side 28-32) bliver anvendt til brug af tankekort for at eleverne kan iagttage hvordan en sagtekst kan bygges op. Klassen arbejder også med overskrifter og med forholdet mellem billede og tekst. Der peges endvidere på hvor vigtigt ordstoffet er for at tilegne sig indholdet i en sagtekst, fx sammensatte ord og egennavne. Udtryksformer Selvfølgelig bliver der brug for mange måder at udtrykke sig på når Astrid Lindgrens forfatterskab er emnet! Eleverne skal læse op, holde taler og spille små skuespil. Og otte teaterdukker sættes i spil til leg og drama. Evaluering Bogen afsluttes med en grundig evaluering, både individuelt og fælles. Oversigt over arbejdet med bogen Bogens længste afsnit består af tre romanuddrag om at fejre fødselsdag. Klassen læser og arbejder i fællesskab litterært med de tre tekster. Næste afsnit fokuserer på hvordan eleverne fejrer fødselsdag i familien. Klassen læser en sagtekst om Astrid Lindgren og får ad den vej viden om hendes liv og personlighed. Gennem mødet med en række billedbøger fra forfatterskabet udbygger eleverne deres kendskab til de litterære figurer, og de anvender det i form af drama. Den viden eleverne har tilegnet sig, tages i brug ved at planlægge og gennemføre en fejring af Astrid Lindgren. Til sidst lægges der op til fastholdelse af det der er lært. Til indhold 5

6 Om HIP HURRA og det eleverne skal arbejde med Elevbogen side 3 ASTRID er Astrid Lindgren som har skrevet mange børnebøger. Mon ikke I kender nogle af dem? Astrid Lindgren har tit fortalt om fest og fejring. Hun er også selv værd at fejre med et HIP HURRA! Til fødselsdag hos Lisa, Pippi og Karlsson Min allerbedste fødselsdag Til fødselsdagsfest i Villa Villekulla Karlsson kommer i tanke om at han igen har fødselsdag Tillykke til Lisa, Pippi og Karlsson I dette afsnit skal I læse, tale og skrive om hvordan tre af Astrid Lindgrens figurer fejrer deres fødselsdag. Sådan holder vi fødselsdag I fortæller hinanden om hvordan I fejrer fødselsdag hjemme i jeres familie. Hvad Astrid holder af Her kan I læse lidt om Astrid Lindgren og hvad hun godt kunne lide. Goddag til Astrid og alle hendes påhit Her kommer vi! Sammen kan I læse nogle af Astrid Lindgrens billedbøger og lave små skuespil med figurerne. Astrid Lindgren værd at fejre Nu ved I meget om Astrid Lindgren og hendes figurer. Planlæg hvordan I vil fejre hende. Astrid Lindgren og hendes fortællinger Til sidst skal I tænke over og tale om alt det I har lært. GOD FORNØJELSE! Forord og indholdsfortegnelse er bygget op så eleverne kan få et bedre kendskab til hvordan en lærebog kan være disponeret. Denne form for forforståelse har eleverne brug for i deres videre skoleforløb. Læreren læser forordet på sidens fire første linjer, og eleverne udveksler viden om de af Astrid Lindgrens bøger og film som de kender. Hvad har klassen læst og set i fællesskab? Hvem kender andre af hendes værker? Er der nogen der har været på besøg i Astrid Lindgrens Verden ved Vimmerby? Hvem ved noget om hendes barndom? Den festlige og indholdsrige forside der er tegnet af Bente Bech, kan give inspiration. 6

7 Aktiviteter med udgangspunkt i forside og plakat Den festlige og indholdsrige forside, der er tegnet af Bente Bech, kan også fås som plakat. Hæng plakaten op i klassen, og lad først eleverne gå på opdagelse i forsidebilledet nogle minutter. Figurerne på billedet ( lige for en sikkerheds skyld!) Nederst til venstre med lam: Lisa fra Bulderby-bøgerne Nederst i midten på knæ: Kitte Kry Nederst til højre gående: Grynet I midten til venstre på gærdet: Kalle fra En tyrefægter fra Småland. I midten på Astrid Lindgrens skød: Dragen med de røde øjne I midten med blå kasket: Emil fra Lønneberg Øverst til venstre: Karlsson på taget Øverst til højre: Pippi Langstrømpe Billedsamtale Læreren stiller eleverne én iagttagelsesopgave ad gangen, som løses parvis. Efter hver opgave taler klassen om det parrene har fundet ud af. Hvad forestiller billedet? Hvilken situation viser det? Læreren beder eleverne fortælle om lignende situationer som de selv kender til. Hvem er den vigtigste person på billedet? Hvilket indtryk får I af hende? Der er uden tvivl nogle af eleverne der ved at tegningen forestiller Astrid Lindgren. I første omgang er der ikke brug for at uddybe dette; det tages op i forbindelse med gennemgangen af forord og indholdsfortegnelse til Hip hurra for Astrid. (Se denne lærervejledning, side 5 nederst). Hvordan er stemningen? Hvordan kan man se det? Her kan klassen komme ind på farverne i billedet samt på figurernes ansigtsudtryk og kropsholdning og den måde de forholder sig til hinanden på. Hvad kan man smage? Hvad kan man lugte? Hvad kan man høre? Eleverne kan finde på tre ting til hver af sanserne. Klassen taler om nogle af eksemplerne på smags- og lugtesans, fx hindbærsaft og duften af græs. 7

8 Parrene får lov til på skift at imitere én lyd indtil der ikke er flere forslag, fx lyden af Emils snittende kniv, lammet der bræger og Kárlssons snurrende propel. Statuer Parvis får eleverne udleveret en kopi af forsiden på Hip hurra for Astrid. Læreren har tegnet en ring om én af figurerne på hver kopi. Parrene øver sig på at indtage nøjagtigt den samme kropsstilling som deres figur har på billedet, og en elev fra hvert par viser frem. Klassen gætter hvem det skal forestille. Måske er der nogle af eleverne der kan sætte navn på figuren? Gæt en figur! Eleverne arbejder sammen i grupper på tre og udvælger en figur som de vil arbejde med. Læreren kan evt. igen tegne en ring om en bestemt figur til hver gruppe. Grupperne udformer fem sætninger om deres figur. Sætningerne siges én ad gangen med de mest generelle først, fx det er en pige, og de mest specifikke til sidst, fx han har en propel på ryggen. Efter hver sætning byder klassen ind med forslag, men kun ét efter hver sætning. Vi vil gerne vide I grupper på tre finder eleverne på noget som de gerne vil vide om hver af de otte figurer på billedet. Det skal formuleres som et hvorfor-spørgsmål. Hvorfor har han bare fødder? Hvorfor har hun så fin en kjole på? To grupper går sammen og fortæller hinanden om det de gerne vil vide. Dernæst læser og gennemgår læreren indholdsfortegnelsen afsnit for afsnit, og klassen får lejlighed til at spørge og kommentere. Det betaler sig at bruge god tid til denne indledende samtale så klassens forventninger til både arbejde og fornøjelser kan blive afstemt. Alle elever får indsigt i arbejdsprocessen og kan dermed også få indflydelse på den. Til indhold 8

9 Elevbogen side 4-23 Pippi Lisa, Til fødselsdag hos Karlsson og De tre romanuddrag præsenterer tre forskellige litterære personligheder i det samme scenarium. Derfor bliver det ligetil at sammenligne hvordan miljø og personkarakteristik udmøntes i tre væsensforskellige former for fødselsdagsfejring. Lisa søger det varme, trygge, overskuelige og traditionelle, Pippi står for humor, glæde og overraskelser, mens Karlsson tilsidesætter de fælles normer til fordel for sine egne behov. Klassen og eleverne hver for sig vil kunne bygge på erfaringer fra familie, institution og skole når de skal forstå og forholde sig til teksternes indhold. Klassens arbejde med afsnittet Sammen bladrer klassen hele afsnittet igennem, læreren læser de tre små indledende tekster højt, og klassen samtaler ganske kort om kendskabet til de tre figurer: Lisa, Pippi og Karlsson. Arbejdet med de tre romanuddrag forløber på næsten samme måde: Læreren læser et romanuddrag op, efterfulgt af en ikke for lang klassesamtale om hovedpersonen og den måde der fejres fødselsdag på netop her. Læreren gennemgår opgaverne til romanuddraget. Klassen arbejder videre i grupper på 3-4 sammensat af både sikre og svagere læsere. I gruppen skiftes eleverne til at læse et kortere eller længere afsnit op afhængigt af læsesikkerhed. Når gruppen støder på vigtige oplysninger om hovedpersonen, noterer eleverne side og linjenumre til arbejdet med at løse opgaven Hvordan er Lisa? (Pippi, Karlsson). Linjenumrene gør at passagerne er lette at finde igen til en senere drøftelse. En del af gruppen tegner et portræt af Lisa (Pippi, Karlsson). Andre nærlæser de udvalgte passager og finder frem til ord og vendinger der fortæller hvordan Lisa (Pippi, Karlsson) er. Ordene og vendingerne, der både kan være direkte fra teksten og elevernes egne, skrives på sedler og limes på portrættet. Til begge arbejdsprocesser bliver der god brug for notaterne. 9

10 Gruppernes portrætter med ord og vendinger hænges op og præsenteres for klassen. I en opsamlende klassesamtale sørger læreren for at det der er karakteristisk for netop Lisa (Pippi, Karlsson), står klart for eleverne. Min allerbedste fødselsdag Hvordan er Lisa? Kik igen i teksten, og find steder der fortæller hvordan Lisa er. Tegn et stort billede af Lisa. Skriv alt det I ved om hende, ind på billedet. Lisas fødselsdag Hvad sker der på Lisas fødselsdag? Lav en tidslinje. Skriv hvad der sker lige fra tidligt om morgenen. Hvad synes Lisa? Og hvad synes I? Find sætninger der viser hvad Lisa synes om sin egen fødselsdag. Hvad synes I om hendes fødselsdag? Hvordan passer fødselsdagen til Lisa? Tidslinjen om Lisas fødselsdag kan klassen udarbejde i fællesskab ved at læreren noterer tidspunkter på tavlen eller på en bred bane papir, evt. i form af ure med visere der tegnes på. Eller en mindre gruppe kan lave tidslinjen, måske som hjemmearbejde. Læreren forklarer hensigten med opgaven Hvad synes Lisa? Og hvad synes I?. Eleverne kan parvis finde sætninger i romanuddraget der viser det, og læse dem højt for klassen. Igen vil notaterne fra tidligere komme til gavn. Klassen drøfter hvad de mener om den måde at fejre fødselsdag på, og hvordan den passer til Lisa. Til fødselsdagsfest i Villa Villekulla Hvordan er Pippi Kik igen i teksten, og find steder der fortæller hvordan Pippi er. Tegn et stort billede af Pippi. Skriv alt det I ved om hende, ind på billedet. Hvordan synes I Pippis venner, Tommy og Annika, er? Pippis fest Hvordan holder Pippi fest? Skriv en liste med alt det der sker. Hvad er vigtigt for Pippi? Hvad synes Tommy og Annika om festen? Hvad synes I om Pippis fest? Er der noget som I synes godt om? Er der noget som I ikke kan lide. Hvordan passer festen til Pippi? Klassen finder i fællesskab frem til alle de ting der sker til Pippis fødselsdag, og læreren noterer dem på tavlen eller på en bane papir. 10

11 Læreren læser spørgsmålene i opgaven Pippis fest højt, og klassen drøfter dem. Der lægges i samtalen vægt på at tage stilling til den måde Pippi fejrer sig selv på, og hvordan det passer til hende. Måske kan klassen slutte af med at synge Her kommer Pippi Langstrømpe som kan findes i flere sangbøger. Karlsson kommer i tanke om at han igen har fødselsdag Hvordan er Karlsson? Kik igen i teksten, og find steder der fortæller hvordan Karlsson er. Tegn et stort billede af Karlsson. Skriv alt det, I ved om ham, ind på billedet. Karlsson og Lillebror Hvad gør Lillebror for at fejre Karlsson? Hvordan har Karlsson og Lillebror det med hinanden? Find nogle steder i teksten der viser det. Karlssons ekstra fødselsdag Hvordan vil Karlsson fejres? Hvad er særligt ved Karlssons fødselsdag? Hvad synes I om Karlsson? Læreren forklarer hensigten med opgaven Karlsson og Lillebror hvor det drejer sig om at fokusere på Lillebrors person og hans forhold til Karlsson. Eleverne kan parvis finde passager i romanuddraget der viser noget om det, og læse dem højt for klassen. Notaterne fra arbejdet med de tre portrætter kan igen anvendes. Klassen drøfter hvad de mener om Karlssons måde at fejre fødselsdag på, og hvordan den passer til det indtryk de har af hans komplekse personlighed. Her kan læreren også spørge til hvad Karlsson mener når han kalder noget for en biting. Eleverne kan nærlæse de to citater hvor biting nævnes. Til indhold 11

12 Pippi Lisa, Tillykke til Karlsson og Elevbogen side Klassen deles op i grupper med 2-3 elever. Hver gruppe arbejder med én person, enten Lisa, Pippi eller Karlsson, i de næste tre opgaver. Læreren sørger for at der er mindst én gruppe der tager sig af hver person. En dejlig fødselsdagsgave Fremgangsmåden er nøje beskrevet i elevbogen, og læreren læser først denne forklaring til opgaven højt for klassen. I gavevalget bygger eleverne på det forudgående arbejde med personkarakteristik. Gruppen får et eksemplar af kopiside nr. 1 eller 2. Det foldes sådan at gaven kan tegnes på indersiden, og verset skrives i det lille felt på ydersiden. Mind eleverne om at de både kan bruge enderim og bogstavrim i deres gavevers. En fra gruppen øver sig på oplæsning. Alle gruppers ark sættes op på opslagstavlen, foldet, så man ikke kan se tegningerne af gaverne. Vi gratulerer I de samme grupper løser eleverne sammen opgaven med at skrive et gratulationskort og tegne en forside der passer til modtageren. Eleverne får en halvt ark A4-karton hertil. De færdige kort sættes op på opslagstavlen, og en af eleverne øver oplæsning. Hurra, hurra, hurra! Endelig digter alle grupper et par vers til deres figurs fødselsdagssang. De grupper der arbejder med samme figur, vælger også den samme melodi, gerne én der passer godt til enten Lisa, Pippi eller Karlsson. Læreren retter versene inden de skrives rent i hånden eller på computer og limes op på en af de dekorative rammer på kopiside nr Husk at skrive hvilken melodi der skal synges. Fødselsdagssangene dekoreres med farver og kopieres over på en transparent. 12

13 13 24 Fold tegningerne sammen så man kun kan se pakken og læse kortet med verset. I kan lukke papiret med en nål så gaven er en hemmelighed. Digt et lille vers der passer til hver gave. Skriv det på kortet. Verset skal sige lidt om gaven, men I må ikke røbe hvad det er. Hjælp hinanden med at få det til at rime. Tegn jeres fødselsdagsgaver til dem. Hvad mon Lisa, Pippi og Karlsson ønsker sig? Tal om hvilke gaver der passer til de tre personer. Mangler de noget? Hvad ville de blive glade for? En dejlig fødselsdagsgave Nu kender I de tre figurer fra Astrid Lindgrens bøger godt. I grupperne skal I arbejde med opgaverne nedenfor. Bagefter skal I vise de andre hvad I har lavet., i og Karlsso p p i P a n L is Tillykke til Bagefter skal I fejre Pippi og Karlsson. Nu skal I høre hvad der står på lykønskningskortene til Lisa. Så skal I lytte til versene og gætte hvad hun får i fødselsdagsgave. Til sidst synger hele klassen Lisas fødselsdagssang. Så er der fødselsdagsfejring En fødselsdagssang må gerne passe til den man fejrer. Digt nogle vers til jeres fødselsdagsbarn, Lisa, Pippi eller Karlsson. Brug en melodi som alle i klassen kender. Hurra, hurra, hurra! Skriv et lykønskningskort til Lisa, Pippi eller Karlsson. Tal om hvad man kan skrive til én der har fødselsdag. Tegn en festlig forside til kortet. Vi gratulerer 25

14 Så er der fødselsdagsfejring Som det er beskrevet i elevbogen, skal fødselsdagskortene læses op, og forsiden vises frem; gaveversene, der jo er en form for gåde, skal gættes; og så skal fødselssangene afsynges. Som afslutning kan klassen drøfte om der er kort, gaver og sange der passer særligt godt til den enkelte person. Til indhold Elevbogen side Sådan holder vi FØDSELSDAG Arbejdet med afsnittet giver mulighed for at eleverne i klassens fællesskab kan overveje hvad og hvorfor vi fejrer noget, og hvordan de selv bliver fejret. Fødselsdagen er et eksempel, men læreren må sørge for at brede emnet ud så klassen også får talt om andre former for fejring. Formålet er at eleverne skal blive lidt mere bevidste om at der er såvel fælles som forskellige skikke i familierne. Ad den vej kan de på deres eget niveau få anskueliggjort hvordan kulturel, social og religiøs baggrund er bestemmende for fødselsdage og andre fejringer. Det er ikke helt enkelt at forstå, og vi forestiller os ikke at klassens arbejde med Hip Hurra for Astrid vil udtømme dette emne, men vi er sikre på at det kan blive en god begyndelse. Klassens arbejde med afsnittet I grupper på 3-4 taler eleverne om hvordan der fejres fødselsdag hjemme hos dem. Læreren beder 4-6 elever om ganske kort at fortælle om særlige fødselsdage fra deres familiekreds. Gruppearbejdet vil give stof til det individuelle arbejde, og i klassesamtalen er der mulighed for at komme ind på de kulturelle forskelle. I min familie er det skik Denne opgave er individuel, men løses meget gerne med støtte fra gruppen. Den egner sig også godt som hjemmeopgave så familien kan hjælpe til. Hvis der er elever som af religiøse eller andre årsager ikke fejrer fødselsdag, må de naturligvis gerne beskrive andre familieskikke i forbindelse med fejring. Ordene på opslaget er ment som stavehjælp; klassen kan evt. gennemgå ordene sammen. De fleste er sammensatte ord, et område der tages op på side

15 15 26 skik at er det skik at I min familie er det skik I min familie at Hvilke skikke er mange familier fælles om? Er der skikke der er særlige for en enkelt familie? Hvorfor tror I det er sådan? Læg alle klassens sedler ud på gulvet. De sedler der handler om det samme, lægges oven på hinanden. I min familie er det I min familie er det skik at Skriv om tre ting som I gør i din familie når I fejrer fødselsdag. I min familie er det skik Hvorfor fejrer vi fødselsdag? Har I oplevet fødselsdage som var noget helt særligt? Fejrer alle mennesker fødselsdag? FØDSELSDAG Sådan holder vi Min bedste 4 KOPISIDE Alinea. Dansk På vej til i Midten. Byskov og Hip hurra. Keinicke: else med ng i forbind Til fri kopieri n. undervisninge Alinea. På vej til Dansk i Midten. Byskov og Keinicke: Hip hurra. Til fri kopiering i forbindelse med undervisnin gen. Tegn gaven, og skriv hvorfor du blev så glad for den. KOPISIDE 4 Min bedste fødse lsdagsgave Herzliche Glückwünsche er tysk Congratulations er engelsk Gratulerar er svensk Hvad hedder TILLYKKE på andre sprog? gsgave fødselsda Tænk tilbage på alle dine fødselsdage. Hvad har du fået som gave? Hvilken gave var den allerbedste? Hvorfor forærer man hinanden fødselsdagsgaver i de fleste familier? Min bedste fødselsdagsgave 27

16 Forhåbentlig kan eksemplerne på side 26 også være inspiration til at hver elev udfylder 2-4 sedler om familiens fødselsdagsskikke. Brug kopiside nr. 3 Bordene i klassen flyttes til side så der er plads til de mange sedler. De læses op én for én af eleverne på skift. Læreren dirigerer sorteringen af sedlerne så de skikke der er ens eller minder meget om hinanden, ligger i samme bunke. Det er en god ide at læreren undervejs udfylder en større seddel med overskrift eller emne for en bunke sedler. Som beskrevet i elevbogen taler klassen om de fælles skikke og om dem der er specifikke for en enkelt familie, og overvejer hvorfor det forholder sig netop sådan. Min bedste fødselsdagsgave Efter en kort klassesamtale om gaver og deres betydning skal eleverne individuelt udvælge en fødselsdagsgave som har en særlig betydning for dem. På kopiside nr. 4 tegner de gaven i rammen og skriver kort om hvorfor de har valgt netop den. Opgaven egner sig godt til hjemmearbejde. Eleverne øver sig på at læse deres forklaring op og kan ved fremlæggelsen fortælle mere eller svare på spørgsmål fra klassen. Til sidst hænges tegninger og tekster op eller sættes i en fælles mappe. Tillykke Klassen kan samle på hvad tillykke hedder andre steder i verden. Elever med kendskab eller relationer til andre sprog får opgaven for som hjemmearbejde. Til indhold Hvad ASTRID holder af Elevbogen side Formålet med dette afsnit er at give eleverne en viden om Astrid Lindgrens liv der har sammenhæng med det at de senere i forløbet skal fejre hende. Samtidig lærer de noget om hvordan en sagtekst kan være bygget op, og hvordan man kan arbejde med den for at tilegne sig dens indhold. Artiklen indeholder biografisk stof om Astrid Lindgren der i en enkel form fortæller om nogle af de mange livselementer der havde betydning 16

17 for hende. Artiklen er opdelt i otte afsnit uden overskrifter. Det enkelte afsnit er bygget op sådan at der både gives oplysninger om barndommen og om voksenlivet. Den er altså også et eksempel på den biografiske genre som eleverne vil møde i deres videre skoleforløb. Emnerne i den rækkefølge de optræder i artiklen: Lege Historier Sangen Naturen Dyr og mennesker Læsningen At skrive Familien Læg mærke til at artiklen er skrevet sådan at der forekommer en del sammensatte ord som ofte er centrale for indholdet. Desuden er der flere egennavne med tæt tilknytning til Astrid Lindgrens liv. De ni illustrationer er nummererede, men deres rækkefølge er tilfældig. Det giver mulighed for at klassen kan se på forholdet mellem tekst og billede, en vigtig del af arbejdet med sagtekster. Tankekortet introduceres som et enkelt og effektivt arbejdsredskab til at få styr på sagteksters opbygning. Klassens arbejde med afsnittet Læreren læser artiklen op for klassen i et roligt tempo og indlægger pauser efter hvert afsnit med tid til nogle få kommentarer eller spørgsmål fra eleverne. Eleverne må gerne følge med i teksten hvis de læsemæssigt kan klare det. Illustrationerne skal ikke inddrages i første omgang. Det holder Astrid af På kopiside nr. 5 er midterfeltet og to ud af de otte emnebobler udfyldt som en hjælp til det videre arbejde. Opgaven med brug af tankekort kan organiseres på flere måder. Klassen kan sammen under lærerens ledelse udfylde de manglende seks emne-bobler og derefter skrive 3-4 eksempler ind i detalje-boblerne. For at bevare overblikket over teksten, er det en god ide at skrive eksemplerne i den rækkefølge de forekommer i artiklen. 17

18 Læreren kan også vælge at eleverne arbejder i grupper med hvert sit afsnit, og at grupperne instruerer resten af klassen i hvad der kan stå i emne- og detaljeboblerne. OPGAVER Det holder Astrid af Tankekortet på kopisiden skal vise hvad artiklen handler om. Gør tankekortet færdigt så man tydeligt kan se hvad det er Astrid kan lide. Ord fra Astrids liv Sammensatte ord Hjælp hinanden med at finde de sammensatte ord i artiklen. Læreren skriver ordene op på en l a n g liste. Forklar så mange ord I kan for hinanden. Egennavne Skriv alle ord der begynder med stort bogstav på tavlen. Det kan være navne på personer og på steder. Fordel dem mellem jer i klassen. Skriv hvert ord på et ordkort. Skriv en forklaring til. 9 Da Astrid fyldte 7 år, blev hun fotograferet. Læg mærke til de flotte fletninger ved ørerne. Det hedder kringler på svensk. Ved I hvad det hedder på dansk? Billeder fra Astrids liv Se på de ni billeder. Hvor i teksten passer de bedst? Det er en god ide at læreren tegner tankekortet i stort format på to ark karton der er sat sammen. Så kan alle i klassen følge med mens tankekortet udfyldes. Der kan tilføjes flere detalje-bobler hvis det er nødvendigt. Båndene mellem boblerne i tankekortet kan farves så det tydeligt fremgår hvad der hører sammen. 33 Ord fra Astrids liv På tavlen afsætter læreren ni kolonner, én for hvert af de otte afsnit i artiklen til sammensatte ord og én til egennavne. I stedet kan ordene skrives på papirbaner til opslagstavlen. Parvis skimmelæser eleverne artiklen afsnit for afsnit på jagt efter de sammensatte ord. Læreren skriver 4-5 eksempler op, og klassen taler om hvad ordene betyder. 18

19 Derefter gælder det skimmelæsning af hele artiklen mens der punktlæses efter egennavnene, som betegner personer eller steder fra Astrid Lindgrens liv. Læreren skriver dem alle op, og ordene fordeles mellem elevparrene. Hvert ord skrives med tydeligt skrift på et ordkort og får en kort forklaring ud fra oplysningerne i artiklen inden det hænges op på opslagstavlen. Egennavne I artiklen: Astrid Lindgren Astrid Gunnar Stina Ingegerd Näs Småland Lasse Karin Stockholm Samuel August Hanna Anne-Marie Vimmerby Sture I billedteksten: Edit Ericsson Wien Billeder fra Astrids liv Sammen ser klassen på de ni illustrationer og læser billedteksterne. Derefter kommer eleverne med forslag til hvilke tekstdele billederne knytter sig til. I flere tilfælde er der mere end én mulighed. Opgaven kan også løses i grupper. Til indhold Læreren kan benytte billede 5 til at drøfte det med højre og venstre, der kan være lidt svært. Astrid har sløjfen i sin venstre side og Stina i sin højre side, men for os der ser på billedet, er Astrids sløjfe jo placeret til højre og Stinas til venstre. 19

KOPISIDE 1. Alinea. På vej til Dansk i Midten. Byskov og Keinicke: Hip hurra for Astrid. Til fri kopiering i forbindelse med undervisningen.

KOPISIDE 1. Alinea. På vej til Dansk i Midten. Byskov og Keinicke: Hip hurra for Astrid. Til fri kopiering i forbindelse med undervisningen. KOPISIDE 1 Kopisider.indd 1 06/08/07 15:02:25 KOPISIDE 2 Kopisider.indd 2 06/08/07 15:02:26 I min familie er det skik at I min familie er det skik at I min familie er det skik at I min familie er det skik

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Hvad ved jeg om Astrid Lindgrens bøger?

Hvad ved jeg om Astrid Lindgrens bøger? Før jeg læser bogen Hvad ved jeg om s bøger? Nina Sahl Nina Sahl Gyldendal Tænk dig godt om. Se på side 29 i bogen. Se på side 29. Find forsiden til Emil fra Lønneberg. Skriv alt, hvad du ved om bogen.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Astrid Lindgren. Skrevet af Lærke Thams Nord Hansen

Astrid Lindgren. Skrevet af Lærke Thams Nord Hansen Astrid Lindgren Skrevet af Lærke Thams Nord Hansen 1 INDLEDNING: Jeg har valgt dette emne fordi jeg synes Astrid Lindgren er en utrolig spændende person. Man kan læse hendes bøger igen og igen! Hun kombinere

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Lulu og det grønne skur

Lulu og det grønne skur Lulu og det grønne skur En historie i 11 kapitler Af Tove Krebs Lange Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser: 1) Læsefasen 2) Overbliksfasen og 3) Fordybelsesfasen

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY Uge 1: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY HippHopp Denne vejledning er et supplement til aktivitetshæftet Særligt i denne uge...........................................................

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet. Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Finde tekst finde ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Jeg kan finde informationer om et emne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: H.C Andersen Uge 33-38 Kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg Vide, at sprog og tekster fra gamle

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Indskoling - et legende og lærende univers

Indskoling - et legende og lærende univers Indskoling - et legende og lærende univers Rammer for et positivt og fleksibelt læringsmiljø Sprogarbejde Litteraturundervisning Bogproduktion Læseundervisning Projektarbejde Mål og evaluering i børnehøjde

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Gud taler til mennesker -1

Gud taler til mennesker -1 Gud taler til mennesker -1 Gud taler til børn Mål: Børnene opdager, at Gud taler til mennesker og deler sine hemmeligheder med dem, der søger ham, ærer ham og holder sig tæt til ham. Børnene får forståelse

Læs mere

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: Anvendelse af talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

DESIGN DIT EGET CD-COVER!

DESIGN DIT EGET CD-COVER! ELEV DESIGN DIT EGET CD-COVER! Emil de Waal + Spejderrobot Det er ikke kun i selve musikken, at Emil de Waal + Spejderrobot kan lide at improvisere - det er nærmest et livsprincip! Så da deres første plade

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 I dette skoleår fortsætter vi med genrekendskab og litterære begreber såsom personkarakteristik, miljø, komposition, virkemidler, fortællere samt synsvinkel, teksters

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Den festlige anledning

Den festlige anledning Den festlige anledning KUN FANTASIEN sætter grænser for, hvad man kan bruge hjemmelavede kryds-og-tværs-opgaver til. Jeg håber med denne bog at kunne give inspiration til fantasien. Her er et helt konkret

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Gud taler til mennesker -4

Gud taler til mennesker -4 Gud taler til mennesker -4 Gud taler til dig Mål: Børn opdager, at Gud taler til dem på mange forskellige måder. Vi forklarer børnene, at vi skal være villige til at gøre, som Gud siger. Lydighed er vejen

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Hvis jeg flytter i en flaske

Hvis jeg flytter i en flaske Undervisningsmateriale til Hvis jeg flytter i en flaske Lavet af Christine Lund Jakobsen Målgruppe: (0.) 1.-2. klasse Introduktion I dette materiale kan du finde ideer til, hvordan der kan arbejdes med

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com Introduktion Formålet med dette undervisningsforløb er at arbejde med elever på mellemtrinet på en ny og spændende måde. Elevmaterialet består af en wikispace, som er en 2.0 baseret hjemmeside, hvor samarbejde

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse.

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. 0. klasse Job UEA i 0. klasse UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. I UU København opfordrer vi alle skoler og klasser til at arbejde

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc.

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc. Årsplan 2015/2016 Dansk 4.klasse Årsplanen herunder er vejledende. Der vil som altid kunne ske ændringer af årsplanen i løbet af året, hvis der dukker et emne op, som pludselig er meget aktuelt eller spændende.

Læs mere