Indholds. plan 2013/14. Thorsgaard. Efterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholds. plan 2013/14. Thorsgaard. Efterskole"

Transkript

1 Indholds plan 2013/14 Thorsgaard Efterskole 1

2 Indholdsfortegnelse Boglige fag....,4 Dansk...,....4 Engelsk....4 Matematik....5 Fysik....6 Biologi...,....6 Geografi...,....7 Medborgerskab...,...,,8 Tysk, 8 T.E10.21 Fællesfag Kor...,... 9 Spas... 9 Sangtime... 9 Husmøde... 9 Fællesmøde...,...,... 9 Fortælletime Fællesidræt Linjefag Outdoor Outdoor...,..., Outdoor kajak Outdoor multisport...,..11 Klatring Turridning Baneridning Performance Drama Musik samspil....., Musik Performance Show dance for begyndere Show dance for øvede Street dance

3 Arts St production..., Smykker Medie Værksted - pedel Knallert- og traktorkørekort Billedkunst Slagt en sweater Andet 17 Erhvervsvejledning Kontaktgrupper Trivsel Fritid Særlige uger/dage Arrangementer...19 Introuge...20 Norgestur Outrouge, outrotur og gallafest Husweekends Gammel elevdag Emneuge OSO opgave Forældredage Efterskolernes dag Søskendeweekend..., Kursusdage Fagdage Prøveperioder Terminsprøver Prøveperiode Praktisk Køkken Kostpolitik...25 Rengøring

4 Thorsgaard Efterskoles indholdspian 2013/14 Boglige fag Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan forstå og udtrykke sig sikkert og varieret samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer, titegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. Engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget engelsk, og når engelsk indgår i tværgående emner og problemstillinger. 4

5 De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk og fortsat udvikler deres sprog anvende viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande til at få indsigt i mellemmenneskelige relationer og forståelse af andre kulturer Matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig grundlæggende matematiske begreber og forstår at anvende disse i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Det skat tilstræbes, at eleverne tilegner sig arbejdsmetoder, der sætter dem i stand til såvel på egen hånd, som i samarbejde med andre, at formulere og løse problemer for at udvikle viden og kunnen. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne opnår færdighed i faget som beskrivelsesmiddel og øvelse i at løse praktiske problemer i dagligdagen. Undervisningen fører frem til 9. klasses- og 10. klasses prøve. Indhold: Anvendelse af tal og algebra. Beskrive størrelser ved måling og beregning. Arbejde med geometri i plan og rum. Benytte variabler og formler. Anvende og vurdere statistik. Forholde sig til sandsynligheder. Vurdere og benytte datatekniske hjælpemidler. Tilrettelæggelse: indlæring og begrebsind hold tager sit udgangspunkt i elevernes niveau, hvilket medfører differentieret undervisning, hvor den enkelte elevs evner og muligheder fremmes mest muligt. På 10. klasse deles de tre undervisningshold efter elevernes matematiske forståelse, således at forståelsen er omvendt proportional med holdstørrelsen. Arbejdsform: 9. klasse: Eleverne arbejder selvstændigt og i grupper. Der er en vekselvirkning mellem tavlebaseret fællesinformationer, hvortil eleverne kan stille spørgsmål og få fælles forklaring, og selvstændigt arbejde med forklaring fra lærer eller andre elever, som har forstået opgaven. 1 løbet af året skal afleveres ca. en skriftlig opgave om måneden, hvortil hører en færdighedsregning. 10. klasse: Eleverne arbejder selvstændigt og i grupper. Der er en vekselvirkning mellem tavle-baseret fællesinformationer, hvortil eleverne kan stille spørgsmål og få fælles forklaring, og selvstændigt arbejde med forklaring fra lærer elier andre elever, som har forstået opgaven. I løbet af året skal afleveres ca. en skriftlig opgave om måneden. UV midler: Vi titstræber at benytte et lærebogssystem, som er i overensstemmelse med den tit enhver tid nyeste læseplan, og som giver mulighed for at imødekomme både den dygtige og den svage elevs særlige behov. I arbejdet indgår systematiske overvejelser og ræsonnementer dels i relation til matematikkens anvendelse, dets i relation til teoretiske 5

6 Thorsgaard Efterskoles indholdspian 2013/14 overvejelser. Ved løsning af problemet indgår overvejelser vedrørende valg af metode set i sammenhænge med den måde, problemet er beskrevet på. Faget er obligatorisk for alle elever. Fysik Der undervises i fysik/kemi på 9. og 10. klassetrin. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en det af. Stk, 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundtag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundtaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikle arbejdsmetoder og udtryksformer forstå fysik og kemi og deres anvendelser som en det af vores kultur og verdensbillede engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt indhold. Biologi. Der undervises i biologi i 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange I biologi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget biologi, og når biologi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i biologi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne har erhvervet blandt andet i natur/teknik. 6

7 De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at : bruge deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologi erkende og formulere biologiske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser og eksperimenter forstå biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede engagere sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling og handle Geografi Der undervises i geografi i 9. klasse. Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kuiturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kuiturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og levevilkår Arbejdsmåder og tankegange i geografi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget geografi, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i geografi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold tilegne sig et meningsfyldt kendskab tit vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle ansvarlighed i forbindelse hermed anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger. Medborgerskab 9.kl Dette fag er en samling af de tre fag; kristendom, historie og samfundsfag. Her bliver eleverne rustede til at blive borgere i et samfund, hvor globalisering og hurtig udvikling er nøgleordene. Undervisningen sigter mod at hjælpe 7

8 Thorsgaard Efterskoles indholdspian 2013/14 eleven til at opnå kompetencer og erfaringer, der gør det muligt for dem at deltage engageret og aktivt i et demokratisk samfund. Desuden arbejdes der imod, at eleverne skat erkende og forstå, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Eleverne skal via undervisningen opnå en kritisk stillingtagen, der giver dem et grundlag for at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. I medborgerskab er det vigtigt, at eleverne deltager aktivt i de diskussioner, der opstår i klassen. Målet for medborgerskab er at skabe nogle unge mennesker, som har forståelse for, interesse i og som deltager i det samfund, vi lever i. Tysk Der undervises i tysk på 9. og 10. klassetrin. I undervisningen anvendes ikke faste bogsystemer. Derimod "skræddersyes" indholdet til det enkelte hold, idet der tages hensyn tit niveau og forudsætninger. Undervisningen organiseres varieret med indslag som: - Samtale omkring en tekst/ et emne/ et billede - Oversættelse/ oplæsning Lege - Grammatikøvelser - Small talk på tysk - Skriftlige øvelser - Filmfremvisning og samtale herom Lytteøvelser - internetopgaver/ -søgning De overordnede emner i løbet af året kan være: - Musik - Anders sein/ fremd sein/ Vorurteile - Meine Hobbies - Deutsche Geschichte {Z.B. Der 2. Weltkrieg, Die Berlin Mauer) Liebe - Jugendliche/ jung sein Desuden henvises til Fælles Mål, hvis centrale kundskabs- og færdighedsområder undervisningen tilrettelægges efter. Kulturfag Faget er for elever med et andet sprog og kulturbaggrund. I første periode af skoleåret arbejdes der meget med skolens dagligdag og informationer. Kulturtimerne bliver også brugt til at snakke danske traditioner/elevernes traditioner. Det er vigtigt, at den enkelte elev får taletid og forklaringer, hvor der bruges mimik, kropssprog, tegninger og opslag i ordbøger. Der bliver arbejdet med læse- og skriveværksted, grammatik, ordlege, diktater på pc med lyd, spil og fortællerunder. Lektielæsning, hvor der samles op på dansk- og matematikundervisningen. Fællesfag Kor En gang om ugen synger samtlige elever i skolens kor, hvor der synges flerstemmigt. Dette fag eksisterer både fordi at det er dejligt at synge sammen og det er svært at være i dårligt humør når man synger sammen. Fællesskabsoplevelsen og fornemmelsen af at løfte noget smukt sammen er også centralt vigtigt i dette fag. 8

9 Sangtime En morgen om ugen erstattes radioavisen af sangtime, hvor vi synger både nyere og gamle sange fra den danske sangskat. Nogle gange er det nogle af eleverne, der står for at vælge sange og spille til. Spas Dette fag giver eleverne en indføring i glæden ved at lege sammen, at røre ved hinanden, være rytmiske og derudover se hinanden i et andet lys, hvor den enkelte oplever at det er ok at skeje ud og vise hidtil ukendte sider af sig selv. Husmøde En gang ugentligt er der afsat 40 min. til husmøde i elevhusene. På husmødet deltager alle beboere i huset samt de to kontaktlærer, der er tilknyttet huset. Ideen med husmødet er at have et forum, hvor der er tid til at tale om den generelle trivsel i huset, og eventuelle pædagogiske problemstillinger der skal tøses. Det er også på husmødet, at den fælles ugentlige husrengøring organiseres og planlægges. Alle husets beboere kan tage problemstillinger op på mødet, eller fremføre ideer til fæltes indkøb, dekoration af huset osv. Husmødet kan også bruges til en fælles hyggestund. Det vil også tit være i husmødets forum, at kontaktlærerne orienterer om nye tiltag på skolen, eller hvor diverse spørgsmål kan tages op i et mindre forum. Husmødet er også forummet, hvor den årlige husweekend planlægges. Fællesmøde Alle elever deltager i ét fast skemalagt møde pr. uge med mulighed for ekstraordinære mødeindkaldelser. Ud fra skolens værdinormer mener vi at det ar væsentligt at elever oplæres til at deltage aktivt og demokratisk i samfundet, med respekt for andres holdninger. Formål: At præsentere eleverne for et demokratisk forum At oplære til demokrati Indhold: Alle kan sætte punkter op til fællesmødet Atle har høringsret ingen kan gøre sig til dommer over et punkts relevans Punkterne kan omhandle att, men beslutninger skat være i overensstemmelse med skolens mål og holdninger Møderne er elevstyrede, med støtte fra lærerne Ordstyrere vælges blandt eleverne hver uge Slutmål: At eleverne oplever at alles meninger har værdi At eleverne oplever at man kan påvirke med ord og argumenter At vise at dialog er væsentlig, det levende ord har betydning At eleverne oplæres i at holde og styre møder demokratisk Fortælletime En gang om ugen er der skemalagt fortælletime af 45 minutters varighed. Lærerne skiftes tit at stå for indholdet i disse timer, så der er stor variation i emnerne. Som eksempler på emner kan nævnes sprogrejser, nordisk mytologi, oplæsning af noveller, en bestemt kunstner, bjergbestigning, rejser rundt om i verden, musik og en masse andre spændende emner. 9

10 Thorsgaard Efterskoles indholdspian 2013/14 Fællesidræt Faget skat give eleverne mulighed for at opleve glæde ved idrætstig aktivitet af alsidig karakter. Vi ønsker med faget at understrege vigtigheden af fysisk aktivitet i hverdagen og alle elever, uanset fysik og niveau, indgår på lige fod i faget. Motion og fysisk aktivitet øger indlæringen og det faktum ønsker vi at underbygge ved at tilbyde forskellige former for idræt. Der undervises i fem hold med forskellige aktiviteter på hvert hold. Året opdeles i tre perioder og eleverne vælger én udbudt aktivitet i hver periode. Fællesidræt indgår i skemaet med en skoletime pr. uge. Faget er ikke årgangsopdelt. Undervisningen vil omfatte forskellige aktiviteter, der kombinerer sport med bevidsthed om krop og sundhed. Vi beskæftiger os med aktiviteter såsom yoga, fodbold, cykling, sjipning, løb, styrketræning, konditionstræning mm. Fællesidræt skal, igennem alsidighed, fair play og fællesskab, medvirke til, at eleverne tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Liniefag Thorsgaard Efterskole tilbyder linjefagsundervisning indenfor 3 hovedområder. - Outdoor (herunder ridning) - Performance - Arts & production Linjefagene kører over 5 perioder, hvor eleverne vælger den samme linie tirsdag og torsdag. Fagene indenfor områderne skifter fra periode til periode, så vi som skole hele tiden tilbyder relevante fag, der passer til elevernes interesse og årstiderne. Outdoor Friluftsliv Fagets indhold: i efterårets første del arbejder vi frem mod at deltage i - og arrangere - adventure racet "Thorsgaard Challenge" som finder sted i november. Vi skat forbedre den fysiske form, samarbejdsevnen, den mentale styrke og opnå færdigheder i en række discipliner. Vi arbejder bt.a. med følgende: Havkajak: Vi skal lege, øve og padle ture. Vi arbejder med grundlæggende færdigheder som makker- og setvredninger, elementære styre- og støttetag samt roteknik. Vi sigter mod at eleverne kan tage Dansk kano og kajakforbunds prøve EPP1 eller EPP2 til foråret. Mountain bike/cykling: Vi bruger dels elevernes egne cykler dets mountain bikes som skolen har til rådighed. Vi lader os udfordre i det kuperede terræn omkring skolen og Mariager Fjord og arbejder med teknik og fysisk formåen. Orienteringsløb: Vi øver grundlæggende orienteringsteknik, korttæsning og brug af kompas og løber forskellige former for orienterinsløb og -lege. Vi lærer også at bruge håndholdt GPS og lærer om fordele og ulemper ved GPS kontra kort og kompas. Havsvømning: Vi svømmer i våddragt både med og uden svømmefødder. Vi svømmer i og over fjorden (med følgebåd) og i åer. Vi snorkler og ser på livet under havoverfladen. Løb/cross: Vi benytter det fantastiske terræn omkring skolen og fjorden til at træne løb, styrke, behændighed og ikke mindst komme i bedre form. Klatring og rebaktiviteter: Vi tager udgangspunkt i grundlæggende sikkerhed, sikringsteknik, klatre- og rebteknik og klatrer i både træer og på klatrevæg. Vi kommer også omkring rapel-ling/nedfiring og rebbaner. I efterårets sidste del arbejder vi med mere traditionelt friluftsliv som fx, det gode lejrliv, bivuakker, bål, mad på bål og trangia og hyggen og roen ved at være ude. Vi tager på en eller flere korte overnatningsture. Hvis vi bliver beriget med nok sne skal vi også arbejde med vinterfriluftsliv og skiløb. 10

11 I foråret tilbydes et mere intensivt havkajakforløb som klargør eleverne til prøven i EPP1/EPP2, som de kan tage hvis de ønsker. Her vil også være en overnatningstur i havkajak. Turridning Fagets indhold: Turridning handler selvfølgelig i bund og grund om at ride i naturen. Men for at vores rideture bliver en succes, er der en masse ting, vi skal arbejde med. For at sikre at vore heste ved, hvad vi vil have dem tit og gør, hvad vi beder dem om, rider vi nogle gange på bane for at arbejde med de grundlæggende dressurøvelser. Vi vil også ind imellem på egnede steder lave dressurøvelser i det fri. Derudover handler turridning om, hvordan vi færdes sikkert og hensynsfuldt både i terrænet og i trafikken. Når vi rider i en stor gruppe, er det vigtigt, at vi er meget opmærksomme på hinanden og er gode til at tage hensyn både tit hinanden og til de folk, vi møder, så turen bliver en god oplevelse for alle. Du skat være indstillet på at ride ud i næsten alt stags vejr, og vi forventer at du er positiv i forhold til de udfordringer og oplevelser det giver. Vi lægger fokus på positivt samvær og oplevelser med hinanden og hestene. Baneridning Fagets indhold: I dette linjefag vil vi hovedsageligt være at finde på skolens ridebane. Der vil være fokus på de grundlæggende dressurøvelser, som styrker og smidiggør hestene. Ligetedes vil der være fokus på øvelser, som styrker og udvikler gangarterne hos vores islandske heste. Øvelser fra jorden vil også fylde en del i dette fag. Vi vil arbejde fra jorden for at opbygge et positivt fællesskab med vores heste, hvor gensidig respekt og tittid er nogle af nøgleordene. Det er vigtigt, at vi i vores arbejde med hestene tærer at blive opmærksomme på hestenes kropssprog og signaler, og at vi bliver klar over, at når tingene ikke fungerer, er det som regel ikke hestens skyld. Det er i sidste ende altid os, der har ansvaret for, at forholdet mellem os og hestene er godt og trygt.. Performance Drama Fagets indhold: Udtryk, indtryk, aftryk. Drama er et kunstnerisk udtryksfag, hvor alle kan være med. Du skal blot have lyst og mod til at samarbejde, at skabe og udføre. Med initiativ, fantasi og troen på sig selv laver vi sammen en form for opsætning. Ej blot til lyst - at være eller ikke være... - det vigtigste er at være med! Showdance for begyndere 11

12 Thorsgaard Efterskoles indholdspian 2013/14 Fagets indhold: På dette hold er der plads til alle, der har lyst til at danse. Showdance består af flere forskellige dansestile, og vi blander det hele sammen ved hjælp af forskellig musik, der er mikset. Musikken varierer lige fra hip hop til pop. Der indgår også en del styrke- og smidighedstræning. På dette hold er det ikke et krav, at man vil fremvise, det vi har arbejdet med. Showdance for øvede Fagets indhold: På dette hold skal man have danset en del før, men hvad man har danset før spiller ikke den store rolle. Jeg mikser musikken, og vi skal danse forholdsvist svære koreografier sammensat af hip hop, street, salsa mm. Vi skal arbejde meget med at få personligt udtryk ind i dansen, så man når helt ud over scenekanten. Som elev på holdet må du meget gerne komme med forslag til musik og koreografi, og kan du fx breake, shuffle, mavedanse el. lign, så kan det helt klart bruges på holdet. I faget vil der være en del styrke- og smidighedstræning. I øvrigt skal eleverne i samarbejde med mig i løbet af perioden sammensætte en enkel koreografi, som vi kan tage ud og lære børnene i byens SFO'er. Dette har det formål, at eleverne bliver bevidste om ikke bare selv at lære koreografier, men også at kunne sammensætte og formidle dans. På dette hold er det et krav, at man har lyst til at optræde for bl.a. resten af skolen og forældre. Sammenspil Fagets indhold: I sammenspil er det vigtigste at lære at spille sammen. Her handler det om at lytte til hinanden, give plads og være på, som solist og i sammenhæng med resten af bandet. Vi vil bevæge os igennem forskellige genrer, og arbejde frem mod at holde et par koncerter. Holdet er både for begyndere og øvede. Fagets læses om tirsdagen i 1 linjeperiode med 4 lektioner pr. gang.. 12

13 Arts& production Retrodesign Fagets indhold: Økonomisk set kan det ikke betale sig, selv at sy sit tøj. Men vi vil som nutidige mennesker gerne skille os ud fra mængden, og det kan være med unik tilbehør. I "Slagt en sweater" vil vi arbejde med teknikker indenfor bl.a filtning, syning og stoftryk. Vi vil skabe nyt af gammelt, og dermed have bæredygtighed i fokus. Vi vil eksperimentere samt lære egne og materialers muligheder at kende og tave unikke produkter. Fagets læses om tirsdagen i 1. linjeperiode med 4 lektioner pr. gang. Andet Erhvervsvejledning Eleverne modtager ved skoleårets start en fælles information om årets muligheder indenfor vejledning samt datoer for aktiviteter, i løbet af året har elever og forældre altid mulighed for individuelle samtaler med vejlederen eller kontaktlæreren omkring egne uddannelsesønsker. Vejtedningsaktiviteter: Individuelle samtaler Praktik Brobygning Uddannelsesplan. Tilmelding til ungdomsuddannelserne 15. marts Tilbagemelding til kommuner eller ungdomsuddannelser Individuelle samtaler: I løbet af året modtager eleverne ca. fire personlige samtater med henholdsvis kontaktlærer og vejleder. Samtaterne tager udgangspunkt i eleverne samt deres valg af efterskole og interesser og der tales om styrkesider og svagheder. Der arbejdes hen imod udarbejdelsen af en uddannelsesplan, som skal tage hensyn til elevernes drømme efter nøje overvejelse af realiteter. Skolevejledning Formålet med vejledningen er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse. Gennem personlig vejledning og en række aktiviteter skat den enkelte elev forberede og træffe beslutning om sit uddannelses- og erhvervsvalg, ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Følgende centrale kundskaber - og færdighedsområder indgår i undervisningen. Orientering af uddannelses - og erhvervsvalg. Informationssøgning. Aktivt arbejde med personlig uddannelsesbog og uddannelsesplan. Brobygning Eleverne i 10. klasse deltager i et brobygningsforløb i forskellige ungdomsuddannelser, som tilrettelægges i samarbejde med UU-center Mariagerfjord kommune.. 13

14 Thorsgaard Efterskoles indholdspian 2013/14 Uddannelsesplan: Under hensynstagen tit tidligere planer udarbejder eleven sammen med skolevejlederen en plan på skolen, som skal underskrives af elev, vejleder og forældre. Planen medsendes ved skoteforløbs ophør. Uddannelsesplanen indeholder informationer om elevens styrkesider samt svagheder, hvilke vej-ledningsaktiviteter eleven har deltaget i, mål med en evt. 10. klasse samt en femårsplan. Kontaktgrupper Som elev på Thorsgaard Efterskole er man med i en kontaktgruppe fra skoleårets start og igennem hele skoleåret. Hver gruppe består af 8-10 elever og en kontaktlærer. Den kontaktlærer man har, følger den enkelte elev tæt. Man snakker bt.a. med sin kontaktlærer, hvis man har brug for hjælp etter er ked af det. Det er også kontaktlæreren, der har den primære kontakt til forældrene. I løbet af året mødes kontlærer og gruppe tit kontaktgruppemøder. Her tales der om trivsel, ansvar og informeres om ting der skal ske på skoten. På værelset bor man som udgangspunkt sammen med en fra sin egen kontaktgruppe og alle fra kontaktgruppen bor på samme etage i husene. Trivsel Trivsel på Thorsgaard beskrives ud fra tre underpunkter, hvor et helhedssyn på mennesket som både krop og ånd danner grundlaget for vores håndtering af trivslen på skolen. De tre underpunkter er kost, krop og mental sundhed. Kost: se kostpolitik Krop: se under skolens udbud af bevægetsesfag; morgengåtur, fællesidræt og enkelte linjefag. Den mentale sundhed: Thorsgaard Efterskole er et sted, hvor vi tager mødet og samtalen alvorligt. Vi ser den enkelte - men sat i forhold tit fællesskabet. Vi taler med den enkelte og hjælper med konfliktløsninger. Vi spørger ind til trivsel og samvær. Vi anerkender og skubber på, så den enkelte tager del i egen og fællesskabets trivsel. Vi prøver at forundres over adfærd, der ikke er gavnligt for miljøet på skolen og søger forklaringer, så en ændring er indenfor rækkevidde og en handlemulighed kan findes. I starten af skoleåret bruger vi tid på at føre eleverne ind i skolens regler for orden og samvær, som bl.a. bygger på at være gode kammerater, respektere forskelligheder, samt være ansvarlig overfor fællesskabet og skolen samt dens inventar. Dette foregår i en ordentlig omgangstone, og det er både lærere/ansatte og elever, der i fællesskab har ansvaret for at skabe en rar atmosfære i såvel undervisningen som i fritiden. Vi ønsker at færdes i et æstetisk godt og velfungerende miljø. Det vil sige, at vi er fælles om at passe på skolen. Alle skal deltage i oprydning og i særdeleshed føle ansvar for at rydde op efter sig selv. Vi er interesserede i at holde og bringe lokalerne rene, lyse, luftige og indbydende. i følgende formelle fora har eleverne mulighed for at ytre sig direkte i forhold til egen trivsel og fællesskabets: Tingstedet: hvor vi dagligt mødes til middagssnak. Fællesmødet: som er et elevstyret møde en gang om ugen. Forud for mødet er der lavet en dagsorden. Trivselsspørgsmål vil være oplagte og tiden er til det her. Ugentligt husmøde: hvor kontaktgrupperne, der (som udgangspunkt) bor i samme hus, mødes med kontaktlærerne. Her kan bl.a. problemer/opgaver indenfor huset drøftes. Det kan omhandle, hvordan man bor sammen, ansvar for fællesskabet, rengøring, hensyntagen osv. Kontaktgruppen: er det lille forum, der giver stor mulighed for at komme dybere i en samtale og for at den enkelte kan komme til orde. Kontaktgrupperne spiser sammen hver dag og mødes desuden ugentligt med kontaktlæreren. Herudover tilstræber vi som vagtpersonale at færdes dér, hvor eleverne er. Dvs. at vi kommer ud i husene og er med ved aftenteen osv. Der vil være arrangementer, tilbud og deslige, der kan forhindre dette, men når muligheden er til stede, skal det prioriteres. 14

15 Fritid Fritiden på T.E. begrænser sig til tidsrummet fra eftermiddagstimerne stutter og til eleverne skal være i deres huse. Når det er sagt, er der stadig mange undtagelser såsom aftensmad, stil-le/lektietime, arrangementer, godnat afkrydsning m.m. Den tilbageværende tid er helt elevens egen og kan bruges til at udforske skolens faglokaler, hygge med venner på værelser og skotens fællesrum, Laden, benytte skolens smukke omgivelser herunder fjorden, cykle til byen for at proviantere m.m., spille musik, læse, boldspil, internet, danse, fjolle, og naturligvis slappe af og tave ingenting. Lærerstaben stræber efter at stå til rådighed og hjælpe, hvor behovet er størst. Desuden er det vores pligt at nå rundt i alle huse for at se til, at elevernes færden foregår på en ordentlig facon. Særlige uger/dage Arrangementer Ca. en gang om måneden afholder vi et særligt arrangement for alle skolens elever. Arrangementerne har tit formål at styrke fællesskabet, skabe debat og give ny viden. Til de enkelte arrangementer inddrager vi interesserede elever, som deltager i planlægnin tilrettelæggelsen og udførelsen af arrangementet. Arrangementerne er oftest obligatorisk for alle skolens elever. Aktiviteterne kan være: Foredrag Temafest Film Idrætsaktivitet Naturoplevelse Rekordforsøg Tidligere arrangementer der har været afholdt på skolen er bl.a. pensionistfest, konkurrenceaften, foredrag med en trafikinformatør, blues-koncert samt charterrejse til Gran Canaria. Introuge Introdage: Eleverne ankommer søndag eftermiddag, derefter er der et specielt program for ca. den første uge. Forløbet har til formål at introducere eleverne for skolens dagligdag og regler, kontaktgruppen, elevgruppen, personalegruppen og fagene. Indhold: Sociale aktiviteter. Gennemgang af dagligdag og regler. Præsentation af fag. Lokalkendskab. 15

16 Thorsgaard Efterskoles indholdspian 2013/14 Sociale aktiviteter: Lærere og ansatte arrangerer aktiviteter, der har til formål at præsentere elever og ansatte for hinanden, så eleverne hurtigst muligt skal komme i gang med deres nye hverdag og få en tryg og god base med mange nye kammerater. Gennemgang af dagligdag og regler: Når så mange mennesker er samlet på en skole, og skal leve tæt sammen med hinanden i et år, er der brug for en række regler og aftaler. Regler og aftaler gennemgås fælles med eleverne, og de vil få mulighed for at stille spørgsmål til disse med efterfølgende forklaring på, hvilke overvejelser der ligger bag. Præsentation af fag: Eleverne møder på holdene i de forskellige fag. Her er der mulighed for at præsentere sig overfor hinanden samt snakke om forudsætningerne for at være på holdet. Undervisningsmaterialer udleveres, og eleverne får deres første lektier for. Lokalkendskab: For at eleverne får mulighed for at benytte skolens og byens faciliteter, er der sat tid af til at komme rundt til disse i større eller mindre grupper, oftest kontaktgruppen. Norgestur Signalement: Skoten arrangerer hvert år en uges obligatorisk tur til Norge. Turen lægges til et naturområde med mulighed for oplevelser, der ikke forekommer på kommercielle turistmål. Ud fra skolens værdigrundlag mener vi, at det er væsentligt at lære respekt for hinanden i et tæt samvær og vise respekt for naturen. Formål: At give eleverne gode oplevelser i næsten uberørt natur, lære dem at holde af og tage vare på den natur, der omgiver dem. At arbejde sammen i et tæt socialt samvær. At give dem oplevelsen af hvordan frisk luft og masser af motion påvirker dem. At give den enkelte elev grænseoverskridende oplevelser. Indhold: Før turen inddeles eleverne i små grupper, der selv planlægger madlavning og indkøber, hvad der skal bruger til en uges ophold Turen går til et naturområde langt fra butikker, snackbarer osv. hvor hver gruppe tildeles en hytte Alle elever og lærere får udleveret turski, evt. snesko, for at det er muligt at komme ud i området Hver dag udbydes der ture i forskellige sværhedsgrader samt mulighed for overnatning i en hytte oppe i fjeldet eller bygning af og overnatning i snehule. Eleverne skal hver dag vælge tur efter evne. Slutmål: At eleverne oplever nødvendigheden af ansvarlighed og samarbejde, for at en hytte og madlavning m.m. kan fungere. At opleve at man skal fungere i fællesskabet og løse evt. konflikter, der er ikke mulighed for at "flygte" væk. At opleve at samarbejde er nødvendigt for at få mad, bygge snehule m.m. At få større selvværdsfølelse ved at "flytte grænser" og gøre ting man ikke troede, at man kunne. 16

17 Outrouge / outrotur / gallafest Når efterskoleåret er ved at være ved vejs ende, er det festlige og nære samvær i højsædet. For at vi kan få en god afslutning på året, er det alles opgave at tage del i forskellige arbejdsopgaver og sige et højt og rungende JA til fællesskabet. Vi tager på outrotur. Alle tager del i de forskellige praktiske gøremål, der opstår undervejs. Det er tid til tilbageblik, eftertænksomhed og fornøjelse. Som rosinen i pølseenden holder vi en pragtfuld gallafest, hvor alle strammer sig an og trækker i det fineste puds. Det er en højtidelig aften med festmiddag, taler, overraskelser og festlige indslag fra såvel lærere som elever. Den kræver store forberedelser med mad, oppyntning osv. Vi ønsker at bibringe eleverne, at når alle giver deres besyv med, får vi en stor og værdig afslutning på året. Husweekender Der afholdes løbende gennem skoleåret 6 husweekends, hvor eleverne i et hus står for planlægningen af forløbet af den pågældende weekend. Det tilstræbes, at det er elevernes arrangement med støtte af de tilknyttede huslærere. De engagerede elever har bliveweekend i forbindelse med deres arrangement. Der afvikles en weekend pr. hus. Weekend arrangementet fremlægges for den øvrige elevgruppe i så god tid, at de har en valgmulighed for deltagelse. Hvis eleverne er på skolen, er deltagelse obligatorisk. Alle relevante forslag kan indgå i disse weekender. Som eksempel på aktiviteter i weekenderne kan nævnes overraskelses weekend, wellnessweekend, halloweenweekend, Mjølnerweekend, bryllupsweekend, filmfestival mm. Eleverne får indsigt i planlægning af en aktiv fritid til gavn for det fælles sociale samvær, og de lærer at udvise ansvar for afvikling af sådanne arrangementer. Det tilstræbes, at den enkelte elev føler sig som en del af arrangementet. Den involverede elevgruppe foretager i samarbejde med huslærerne en planlægning i forhold tit indhold, økonomi samt beskæftigelsesgrad. Efterfølgende laves en evaluering af arrangementets afvikling samt indhold. Gammel elevdag Hvert år afholder vi den 2. tirsdag i september gammel elevdag. Dagen er tilrettelagt således, at tidligere elever på skolen, har mulighed for at møde gamle venner, lærere, og gense skolen. Gennem hygge ved det gode måltid, fortælletime, og andre sjove aktiviteter, har man mulighed for en dejlig aktiv dag på skolen. Emneuge På Thorsgaard Efterskole afsætter vi årligt 2 uger til emneuge. Ugens overordnede emne varierer fra år til år og kunne hedde "cirkusuge", "show", "sundhedsuge", "frituftstur" "byuge" osv. Det overordnede formål er at give eleverne en ny oplevelse af sig selv. De får i denne uge overdraget et ansvar og skal løfte en opgave i fællesskab. Vi ønsker, at denne uge skubber til elevens modningsproces og virker fætlesskabsfremmende. Da samarbejde er en stor det af arbejdsformen, er det vores mål at denne uge påvirker elevens demokratiske dannelse. Desuden skal arbejdsformen udvikle elevernes evne til at planlægge, udføre og fastholdes i en opgave. Ligeledes er det vores mål, at eleverne oplever vigtighed af tolerance og respekt for forskelligheder. Årets projekt vælges i foråret på et lærermøde eller på pædagogisk weekend. De ansvarlige involverede lærere udfærdiger en grundidé og denne model præsenteres før sommeren for de øvrige lærere. 17

18 Thorsgaard Efterskoles indholdspian 2013/14 Projektet kan afsluttes med en række offentlige forestillinger, udstillinger o.t., men et decideret produkt er ikke en nødvendighed. Evalueringen af det konkrete projekt finder sted i forlængelse af perioden og sker i tæt samspil mellem eleverne og de pågældende lærere. Helheden og elevernes eget udbytte vurderes. OSO opgave På 10. klassetrin udfører hver elev en obligatorisk selvvalgt opgave som en del af undervisningen. Opgaven giver eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse, herunder aktiviteter i form af brobygning og andet. Opgaven placeres i forlængelse af brobygningsforløb eller kombinationer af brobygnings- og praktikforløb, således at opgaven kan indgå som en del af elevens efterbehandling heraf, i udarbejdelsen af opgaven skal eleven anvende varierede arbejdsmetoder og udtryksformer. Eleven beslutter i samråd med de relevante lærere opgavens emne og indhold. Arbejdet med opgaven kan foregå i samarbejde mellem to eller flere elever, hvor der er en umiddelbar sammenhæng med de konkrete uddannelsesplaner. Eleven udarbejder, som en del af opgaven, et konkret produkt, inden for de rammer, som skolen giver mulighed for. En eventuel fremlæggelse sker i forlængelse af arbejdet med opgaven. Eleven modtager vejledning under hele opgaveforiøbet med henblik på en kvalificering af arbejdet. Vejledningen skal give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne faglige og personlige forudsætninger og i uddannelsesplanen. Vejledningen omfatter: 1) Valg og afgrænsning af emne og indhold i forhold til uddannelsesplanen. 2) Brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesformer. 3) Brug af kilder og materialer. 4) Fremstilling af produkt. 5) Valg af udtryksform. Forældredage Hvert år arrangerer skolen to forældredage udover de dage, hvor eleverne starter og slutter på skolen. Den ene forældredag er mest en hyggedag, hvor elever og forældre er sammen om at skabe en god dag. Denne dag er hvert år en lørdag i september. Der informeres om, hvordan dagligdagen kører på skolen, og om hvordan eleverne er kommet fra start som samlet flok. Derudover udbyder lærerne forskellige aktiviteter, som elever og forældre kan melde sig til på kryds og tværs efter eget ønske og evt. kompetencer. Aktiviteterne kan f.eks. være stomp-workshop, billedkunst, havearbejde, praktiske projekter såsom mindre byggeprojekter og forskønnelse af skolen, køkkenhold, der laver festmiddag til om aftenen eller kagebagehoid, der står for eftermiddagskaffen. Dagen giver forældrene et indblik i nogle af de fag og sysler, eleverne boltrer sig med til daglig og der skabes gode kontakter både forældrene imellem og skole og forældre imellem. Den anden forældredag er en lørdag sidst i januar, hvor elever og forældre afholder en samtale med elevens kontaktlærer. Der snakkes om elevens standpunktskarakterer og elevens generelle trivsel på skolen. Derudover er der frokost og eftermiddagskaffe for forældre og elever. Udover de i årskalenderen planlagte fælles forældredage, er forældre og søskende naturligvis altid velkomne til at komme på besøg på skolen, men dette skal aftales med vagtlæreren den pågældende dag. Efterskolernes dag Hvert år i september afholdes en landsdækkende dag, hvor alle efterskoler i Danmark holder åbent hus for interesserede kommende efterskoleelever og deres forældre. Dette arrangement deltager vi naturligvis i på Thorsgaard Efterskole. Hos os foregår dagen på den måde, at alle vores elever er på skolen og bidrager til, at de besøgende kan få et godt og fyldestgørende billede af, hvad Thorsgaard Efterskole er for et sted. 18

19 Dette forsøger vi at vise ved, at alle elever arbejder på de forskellige linjefag, så de besøgende får et indblik i, hvilke aktiviteter man kan beskæftige sig med på Thorsgaard. F.eks. er der nogle elever, der øver i musik, nogle øver dans, nogle taver smykker, nogle klatrer på mur eller i træer, nogle taver bålmad etter noget helt andet. Deltager eleven ikke på et værksted, er den rundviser for de besøgende og sørger for at fortælle, hvordan det er at være elev på Thorsgaard Efterskole. Søskendeweekend Alle eleverne inviterer søskende på besøg med overnatning en weekend i foråret. Elever og lærere arrangerer forskellige aktiviteter, der viser lidt af efterskolelivet. Weekenden indgår som brik i skolens mål med at give eleverne forståelse for værdien i forskellighed og bedre forståelse for hinandens baggrund. Kursusdage På Thorsgaard Efterskole afholder vi hvert forår tre kursusdage, hvor eleverne melder sig på en given udbudt aktivitet for at få mulighed for at fordybe sig i et projekt over tre dage. I skoteåret 2010/2011 tigger disse dage midt i maj, og der tilbydes kurser, som eleverne kan melde sig på efter interesse. Fagdage For at give mulighed for fordybelse indenfor et specifikt område i de teoretiske fag, afholder Thorsgaard Efterskole hvert år nogle fagdage. Typisk har fagene en halv eller hel dag, hvilket også giver mulighed for aktiviteter ud af huset. Eleverne planlægger sammen med faglærerne indholdet af dagene. Prøveperioder Terminsprøve Omkring jul afholder vi de skriftlige prøver, som eleverne skat etter har mulighed for at gå op I, når skoleåret afsluttes. Prøverne afholdes efter de samme regler, som gælder for de rigtige prøver. Dog forlanger vi, at eleverne bliver siddende og forsøger at løse opgaverne i mindst 2 timer, i de prøver der er beregnet at blive løst på 3 timer, og mindst 3 timer i de prøver som er beregnet tit 4 timer. Prøveperiode Vi afholder de samme prøver, som gælder for hele landet i FSA og FS10. Efter den periode hvor de skriftlige prøver afholdes, kommer en undervisningsperiode på ca. 14 dage. Her har eleverne et anderledes skema, der er tilrettelagt såtedes, at de boglige fag, som eleverne skal til mundtlig prøve I, prioriteres højt. Den mundtlige prøveperiode er tilrettelagt, så eleverne om formiddagen har mulighed for at forberede sig individuelt eller sammen med kammerater til de prøver den enkelte skat op i. Om eftermiddagen vil der være mulighed for forskellige aktiviteter f.eks. ridning, musik, dans, kajak, klatring, boldspil, kreative tilbud eller værksted. Praktisk Køkken Som elev på Thorsgaard er man med til at bidrage til, at alle får noget at spise. Vi får hver dag rigtig god mad, som tilberedes af vores køkkenpersonale i samarbejde med et køkkenhold bestående af fire elever. I løbet af skoleåret er man på køkkenhold min. en uge. I den uge deltager man ikke i undervisningen, men lærer i stedet en masse om at arbejde i et køkken. Derudover vil der i løbet af året være enkelte dage, hvor man skal i køkkenet og give en hånd med. Når man er i køkkenet, er man med til at tilberede den varme middagsmad, tilberede og anrette det kolde bord til aftensmad samt lave formiddags-, eftermiddags- og aftente. Derudover er man selvfølgelig med til at holde køkkenet i ordentlig hygiejnisk stand og hjælper altså med at gøre rent mm. 19

20 Thorsgaard Efterskoles indholdspian 2013/14 Thorsgaard er ikke en efterskole for elever med specielle kostbehov og der laves derfor ikke speciel menu for vegetarer, veganere eller lignende. Kostpolitik "Man bliver, hvad man spiser", og derfor har kosten meget stor prioritet på skolen. Skal man trives og udvikle sig fysisk og psykisk, skal de basale behov dækkes på allerbedste vis fra morgen til aften. Vi har valgt i samarbejde med vores professionelle køkkenhold at tage aktiv stilling til den kost, elever og ansatte præsenteres for. Vi bestræber os på at tilbyde en meget varieret kost hver dag, og ofte er vi "hele verden" rundt, ikke at forglemme den gode traditionelle kost fra "de gode gamle dage" i Danmark. Vi følger årstiderne og producerer selv en betydelig del af maden fra begyndelsen. Vitaminer, mineraler, vigtige næringsstoffer og smagen topper selvsagt i friske råvarer. Elever og ansatte får også med glæde indfriet menuønsker, der er forenelige med kostpolitikken. Vores grundholdning er de 8 kostråd, der kan ses på Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret - bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv - mindst 30 min. om dagen Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen Spis kartofler, ris og pasta og grøft brød - hver dag Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Det sociale samvær i forbindelse med måltiderne vægtes højt. Der er mødepligt til alle måltider. Alle elever har faste pladser, og det giver tryghed i fællesskabet. Ligeledes vil vi, at der skal være god tid til at spise, så det er hyggeligt at sidde ved bordet og samtidig få en positiv madoplevelse. Rengøring Eleverne står delvist for den daglige rengøring af skolen under ledelse af den rengøringsansvarli-ge servicemedarbejder. Denne rengøringsopgave indgår ikke i den daglige undervisning. Eleverne undervises i skoleårets begyndelse to timer i rengøringsteknikker og procedurer samt kendskab til rengøringsartikler og kemi. Undervisningen afvikles i samarbejde med skotens professionelle leverandør af rengøringsmaterialer, og både det pædagogiske og faglige personale deltager i forløbet for at sikre, at undervisningsforløbet implementeres i den daglige rengøring på skolen. Eleverne skal selv holde orden på deres værelse hver dag. Om onsdagen er der obligatorisk rengøring af værelser og huse samtidig med, at der afholdes lærermøde. Rengøringsproceduren for værelser og huse er beskrevet i opslag, der er ophængt i husene. Ud fra denne kontrolleres rengøringen af huslæreren efterfølgende. Vi accepterer, at der er forskellige rengøringsstandarder, men lægger vægt på, at der holdes orden og rent, såtedes at alle trives, og at der vises respekt overfor andre. Før ferier gør alle lærere og det praktiske personale sammen med deres elevgruppe hovedrent på skolen. Vi ønsker, at faget rengøring er med til at gøre eleverne mere bevidste om nødvendigheden af hygiejne samt at eleverne tilegner sig færdigheder, der er nødvendige for at kunne gøre og holde rent. 20

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholds. plan 2015/16. Thorsgaard. Efterskole

Indholds. plan 2015/16. Thorsgaard. Efterskole Thorsgaard Efterskoles indholdsplan 2015/16 Indholds plan 2015/16 Thorsgaard Efterskole 1 Thorsgaard Efterskoles indholdspian 2015/16 Boglige fag Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at fremme

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

1 10. klasse på Haderslev Realskole

1 10. klasse på Haderslev Realskole 10. klasse på Haderslev Realskole Ønsker du et 10. klasses skoleår for at styrke det faglige, blive modnet samt få lidt anderledes oplevelser via et sporfag så er Haderslev Realskole noget for dig. Vi

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 JEG HAR VALGT 10.KL. FOR AT FÅ BEDRE KARAKTERER OG BLIVE MERE MODEN, OG DET HAR SKOLEN NU HJULPET MIG MED Berican HVIS DU VÆLGER OS, FORVENTER

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN KLASSE 17/18 10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN TILBUDSFAG: Tysk, Fysik/kemi VALGFAG: Go form, Boldspil, Håndværk&Krea, Kulturfag, Naturfag, Gymklar, Psykologi, Klar dig selv, Iværksætter. Oprettelse af valgfag

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

DET HANDLER OM DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.

DET HANDLER OM DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG OG DIG ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE. DET HANDLER OM DIG ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.DK Korinth Efterskole tilbyder 9. og 10. klasse for dig som er vild med natur, friluftsliv, fællesskab,

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde. Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

10. klasse. på Tingagerskolen. - et godt udgangspunkt! skolen 10. klasse

10. klasse. på Tingagerskolen. - et godt udgangspunkt! skolen 10. klasse 10. klasse på Tingagerskolen rbejde I sama msngdo u d e m skolen 10. klasse - et godt udgangspunkt! Er du klar til 10. klasse? Faglige udfordringer Kompetent uddannelsesvejledning Oplevelser for livet

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2016-17 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KLASSE - DIT VALG! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt Jeg synes, at Gul Gruppe er en meget åben gruppe. Man har ikke altid lige de samme holdninger, men man skal da i hvert fald ikke være bange for at sige det, man så føler. Emma P (elev i 6. klasse). Målsætning

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere