Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -"

Transkript

1 Emneopgave Januar Sproglig kodning af bevægelse i dansk som andetsprog En typologisk undersøgelse af andetsprogstilegnelse Af Esben Lydiksen Vejleder: Elisabeth Engberg-Pedersen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OM THINKING FOR SPEAKING OG V-SPROG OG S-SPROG UNDERSØGELSENS DESIGN Learnerne i undersøgelsen Testene og mine forventninger BEHANDLING OG SORTERING AF DATA KVANTITATIV ANALYSE AF DATA Beskrevne bevægelsessituationer i tegnefilmstesten Måde Kodning af sti i tegnefilmstesten Kodning af grund i tegnefilmstesten KVALITATIV ANALYSE ANDETSPROGSPÆDAGOGISKE OVERVEJELSER KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG 1 - ORDFORRÅDSTEST FOR MÅDESVERBER BILAG 2 TABEL OVER ALLE OPTÆLLINGER Esben Lydiksen Side 2 af 35

3 Sproglig kodning af bevægelse i dansk som andetsprog En typologisk undersøgelse af andetsprogstilegnelse 1. Indledning Tilegnelsen af et andetsprog er ikke nogen nem opgave. Det viser min egen undervisningserfaring mig, og forskningen i området i de seneste 50 år vidner også om, at andetsprogstilegnelsen er en kompleks størrelse. Der er mange sproglige kompetencer, som skal tilegnes for at kunne tale et andetsprog som en modersmålstalende, og i langt de fleste tilfælde opnås så høj en sproglig kompetence aldrig. Det kan der gives en del forklaringer på, men learnerens førstesprog vil ganske givet tage en del af skylden. Selvom det er lang tid siden, man i andetsprogsforskningen tog udgangspunkt i kontrastive analyser af kildesprog og målsprog, er det ikke kontroversielt, at der forekommer en vis transfer i learneres intersprog, dvs. overførsel fra førstesprog (L1) til andetsprog (L2) af forskellige sproglige fænomener. Jeg kommer i denne opgave til at beskæftige mig med transfer, dog ikke på et strukturelt grundlag, men i højere grad på et kognitivt plan. Det er altså tilegnelsen af nye koncepter, der interesserer mig, mere end tilegnelsen af sproglige strukturer. Da jeg tager udgangspunkt i typologiske forskelle mellem sprog, bør konklusionerne på mit problemfelt have en større vægt, end det havde været tilfældet, hvis min sammenligning havde holdt sig til to enkeltsprog (jf. Ramat 2003). Når det er sagt, bør det understreges, at forskning i transfer alene uanset tilgang ikke kan stå for sig selv, når man vil forstå andetsprogstilegnelsen som proces. Denne opgave tjener altså blot det formål at se på, om der i forbindelse med andetsprogstilegnelsen også foregår et kognitivt transfer. Jeg har i forhold til opgaven ladet mig inspirere af Slobins (2000) tilgang til sprog og kognition, som den bl.a. udmøntes i hans teori om thinking for speaking (TFS). Det interessante for mig er, om man i andetsprogstilegnelsen også tilegner sig L2-TFS, eller om ens L1-TFS forbliver ens primære TFS, således at dette kommer til udtryk i ens L2. Dette spørgsmål vil jeg forsøge at besvare ved at foretage en empirisk undersøgelse af en gruppe learnere af dansk som andetsprog. I min undersøgelse vil jeg bl.a. se på, hvordan learnerne vælger at beskrive forskellige bevægelsessituationer. Ud fra en forventning om, at learnere med et L1, som tilhører en anden typologisk kategori end dansk, bl.a. vil kode bevægelsesmåden sjældnere på dansk i deres beskrivelser end learnere med et L1 i samme kategori som dansk, vil jeg sammenligne learnere fra de to typologiske klasser V-sprog og S- sprog (nærmere om V- og S-sprog i afsnit 2). Jeg vil arbejde med kodningen af bevægelse som en helhed, men vil især kigge på tilegnelsen af mådesverber 1, idet jeg har en forventning 1 Termen mådesverber skal ikke forveksles med modalverber eller mådesudsagnsord. Her menes verber, som beskriver bevægelsesmåde. Esben Lydiksen Side 3 af 35

4 om, at der netop på dette felt vil vise sig en forskel blandt learnerne i min undersøgelse. Min forventning er udledt af Slobins undersøgelser af første sprog, hvor det som beskrevet viser sig, at S- og V-sprog forholder sig ganske forskelligt til kodning af måde. I opgaven vil jeg først give en redegørelse for TFS med eksempler på nogle af Slobins forskningsresultater (afsnit 2). Herunder vil jeg også beskrive den typologiske dikotomi V- sprog og S-sprog, som den er blevet opstillet af Talmy (1975). Den vægtigste del af opgaven vil bestå af en udredning af min empiriske undersøgelse, både en fremstilling af og en argumentation for designet (afsnit 3), samt en grundig analyse af undersøgelsens resultater. Analysen vil bestå dels af en kvantitativ gennemgang af undersøgelsens resultater (afsnit 5), dels af en kvalitativ sammenligning af forskellige aspekter af learnernes L2 (afsnit 6). Endeligt vil jeg diskutere nogle af opgavens resultater i et andetsprogspædagogisk lys (afsnit 7). 2. Om thinking for speaking og V-sprog og S-sprog Thinking for speaking (TFS) er det begreb, Slobin (2000) bruger om forholdet mellem sprog og kognition. Begrebet har han arbejdet med siden slutningen af 1980 erne, og han og flere andre har foretaget et væld af underbyggende undersøgelser. Ideen om sprogets påvirkning på kognitionen udspringer bl.a. af Whorf og Sapirs teorier om sproglig determinisme og relativisme, men er i hvert fald i første omgang ikke så vidtgående i sine udsagn om sprogets påvirkning af vores måde at opfatte verden på (Slobin 2000). I stedet for at mene, at vores sprog sætter grænser for, hvordan vi er i stand til at tænke om verden, har Slobin vist, at sprog påvirker måden, vi tænker om situationer i vores verden i det øjeblik, vi taler om dem. Taler man fx et sprog, hvor markering af aspekt er højfrekvent og fx indgår som en fast bøjningsendelse på verber, trækker det så at sige talerens opmærksomhed i retning af disse aspektuelle forhold. Noget sådant gør sig fx gældende i mange af de slaviske sprog, hvor afsluttet versus uafsluttet handling ofte kodes i verberne. Selvom man ikke taler et sprog med aspektmarkering på verberne, kan man sagtens bringes til at fokusere på handlingers interne tidsstruktur, men det er ikke noget, man gør hele tiden i kraft af ens sprog. Vores sprog leder altså vores opmærksomhed hen på bestemte forhold i situationer, idet vi senere skal være i stand til sprogligt at kunne beskrive situationen. Det er dette fænomen, Slobin kalder thinking for speaking. Mange af Slobins egne undersøgelser af TFS har fokuseret på, hvordan folk koder bevægelse på forskellige sprog. Sin tilgang til kodning af bevægelse har han hentet hos Talmy (1975), som har opstillet et begrebsapparat, som kan bruges til typologisk at sammenligne kodning af bevægelse i forskellige sprog. Talmy opstiller to typologiske klasser, nemlig verb framing-sprog (V-sprog) og satellite framing-sprog (S-sprog). I det følgende vil jeg skitsere Esben Lydiksen Side 4 af 35

5 Talmys begreber; og i forlængelse heraf vil jeg definere de to typologiske klasser V-sprog og S-sprog. For alle bevægelsessituationer gælder det, at en ting bevæger sig i forhold til noget andet, på en vis måde og i en eller anden retning. Den bevægende genstand kalder Talmy figuren (figure), og det, den bevæger sig i forhold til, kalder han grunden (ground). Den måde, hvorpå figuren bevæger sig, benævnes måde (manner), og sidst taler han om stien (path), når man refererer til det rumlige forhold mellem figuren og grunden. Alle sprog bør ifølge Talmy i beskrivelser af bevægelsessituationer give mulighed for at kode disse fire semantiske kategorier figur, grund, måde og sti. Det gør de også, men måderne, de gør det på, er ganske forskellige. Et dansk eksempel, hvor alle fire elementer er repræsenteret, ses i eksempel (1). (1) Pigen løb ind i huset figur måde + bevægelse sti grund En tilsvarende fransk sætning ville lyde. (2) La fille est entré dans la maison en courant figur sti + bevægelse grund måde Som det fremgår af det danske eksempel (1) kodes måden (og bevægelsen) i sætningens hovedverbum løb, mens stien kommer frem i retningsadverbiet ind og præpositionen i i præpositionsfrasen i huset. I eksempel (2) fra fransk kodes stien (og bevægelsen) i hovedverbet, mens måden er kodet i det adverbielle led en courant. Eksemplerne i (1) og (2) er for så vidt ganske repræsentative for sprogene. På fransk skal der dog i eksemplet ovenfor være særlig fokus på måden, før den kodes. Det ses også i det adverbielle leds noget friere og dermed mindre påkrævede status i sætningen. På baggrund af analyser som disse opstiller Talmy to typer af sprog, hvor dansk og fransk hver repræsenterer en type. Typerne defineres ud fra, hvor de typisk koder stien, dvs. i verbet eller i et adverbielt eller adpositionelt led, i denne sammenhæng kaldet en satellit. Fransk er altså et eksempel på et verb framing-sprog (V-sprog), fordi stien kodes i verbet, mens dansk er et eksempel på et satellite framing-sprog (S-sprog), idet stien kodes i en satellit. Det skal dog nævnes, at man på dansk også kan kode måde uden for hovedverbet som i drengen kom løbende ind i rummet, ligesom man på fransk også kan kode måden i hovedverbet. Der er dog visse tilfælde, hvor V-sprogene synes at være helt konsekvente i deres kodning af sti. Aske (1989) har således vist, at spansk og sandsynligvis også andre V- Esben Lydiksen Side 5 af 35

6 sprog end spansk altid koder stien i verbet, når det handler om bevægelser, der overskrider grænser, som vi fx ser i (2) på fransk. Den typologiske dikotomi S- og V-sprog har en række konsekvenser for talerne af de respektive sprog, og det er især det, Slobin har taget afsæt i i sine hypoteser om TFS. I S- sprog som dansk og engelsk er der i en vis forstand altid plads til at kode måden i hovedverbet. Når vi som talere af dansk skal beskrive en bevægelsessituation, er vi altså mere eller mindre tvunget til at tage stilling til, på hvilken måde bevægelsen skete. Taler man fransk, er det i langt højere grad et valg, man foretager, når man koder måden man skal tilføje noget ekstra. Måde kodes derfor nemmere og oftere i S-sprog, end tilfældet er i V- sprog. Slobin har i flere af sine undersøgelser brugt den ordløse billedbog Frog, where are you (Mayer 1969) til at elicitere beskrivelser af bl.a. bevægelsessituationer fra talere af forskellige sprog. Det viser sig ikke overraskende, at V-sprogstalerne bruger signifikant færre mådesverber sammenlignet med S-sprogstalerne til at beskrive det samme antal bevægelsessituationer (Slobin 2003). Det stemmer ganske fint overens med, at man i V-sprog typisk koder stien i hovedverbet og ikke måden, hvorfor der sjældent er plads til at kode måden her. Slobin nøjes dog ikke med at se på måde kodet i hovedverbet. I hans sammenligninger af V- og S-sprog kigger han også samlet set på, hvor tit måden kodes både i og uden for hovedverbet. Her finder Slobin, at S-sprogstalere alligevel koder måde oftere end V-sprogstalere (Slobin 2003). Ydermere finder han, at variationen i mådesverber er langt større hos S-sprogstalerne, end den er hos V-sprogstalerne. Dette skyldes efter al sandsynlighed, at S-sprogene langt oftere koder måde i hovedverbet, og at der i kraft af det er udviklet et større og mere nuanceret leksikon til beskrivelse af bevægelsesmåde i disse sprog. Lignende resultater kommer Slobin frem til i undersøgelser af oversættelser mellem S- sprog og V-sprog og i forbindelse med hukommelsestests (Slobin 2000). Han viser altså også i disse undersøgelser, at ens sprog påvirker ens fokus på omverdenen, idet vores tanker så vidt muligt skal være omsættelige til sprog. V-sprogene inkluderer bl.a. alle de romanske sprog, tyrkisk og japansk. Iblandt S- sprogene finder vi de germanske, slaviske og finno-ugriske sprog. Der er altså tydeligvis tale om en typologisk klassifikation, idet der inden for en af grupperne findes sprog som fx fransk og japansk, som genetisk set ligger meget langt fra hinanden. Da de nævnte sprog dog kun udgør en brøkdel af verdens sprog, kan det være problematisk at påstå, at alle sprog kan deles op i enten S- eller V-sprog, selvom det antageligt er det, Talmy og Slobin vil. Kinesisk kunne muligvis udgøre en tredje type (note i Slobin 2000), men denne diskussion vil jeg ikke tage op i denne opgave. I stedet vil jeg holde min analyse til sprog, som på baggrund af tidligere foretaget typologiske undersøgelser kan benævnes enten S-sprog eller V-sprog. Esben Lydiksen Side 6 af 35

7 Det er i lyset af dette samspil mellem kognition og sprog, at jeg vil undersøge andetsprogslearneres beskrivelser af bevægelsessituationer. 3. Undersøgelsens design 3.1. LEARNERNE I UNDERSØGELSEN Learnerne, som jeg har udvalgt til undersøgelsen, er voksne kursister på et sprogcenter i København, som på testtidspunktet alle modtager undervisning på det sidste af fem moduler. Efter dette modul kan de gå til Den Uddannelsesforberedende prøve (DUF). Der er altså tale om learnere, som er nået så langt i deres tilegnelse af dansk, at de inden længe kan søge om optagelse på ikke-internationale uddannelser i Danmark. Grunden til, at jeg har valgt learnere med denne grad af beherskelse af deres danske L2, er, at jeg i første omgang er interesseret i resultatet af deres andetsprogstilegnelse, mere end jeg er interesseret i tilegnelsesprocessen. Processen er på ingen måde ligegyldig, men det er næppe interessant at studere den, inden det er påvist, at learrnerne faktisk støtter sig til deres L1-TFS, når de fx beskriver bevægelsessituationer. Der er først, hvis det viser sig, at L1-TFS drages med ind i learnerens L2, at jeg mener, at det vil være interessant at undersøge de tilegnelsesproblemer, som learnerne støder på undervejs pga. deres L1-TFS. Ud over learnernes L2-niveau er de også udvalgt på baggrund af deres L1 s typologiske klassificering. Her har jeg på baggrund af deres L1 delt learnerne op i S-sprogstalere og V- sprogstalere for på den måde senere at kunne afgøre, om learnerne med et V-sprog som L1 koder bevægelsessituationerne anderledes end dem med et S-sprog som L1. I min gruppe af learnere er følgende sprog repræsenterede: V-sprog: fransk, japansk, portugisisk og spansk S-sprog: engelsk, polsk, russisk og serbokroatisk I min udvælgelse af learnere har jeg gjort mig overvejelser om, hvorledes beherskelsen af andre sprog end learnernes L1 og deres L2-dansk kunne påvirke mine resultater. Jeg kan i den forbindelse forestille mig tre scenarier: En mulighed er, at learnerne faktisk bevarer deres L1-TFS i deres L2-dansk og altså ikke tilegner sig dansk TFS. En implikation af dette vil være, at learnernes L1-TFS også gør sig gældende i andre sprog end dansk, hvorfor det ikke synes at være relevant, hvilke andre sprog learnerne behersker i samme grad som deres L2-dansk. Esben Lydiksen Side 7 af 35

8 En anden mulighed er, at learnerne tilegner sig L2-TFS, således at deres L1 ingen rolle spiller. Skulle det være tilfældet, kan learnernes beherskelse af andre sprog end deres L1 heller ikke siges at påvirke deres danske TFS i nogen bestemt retning. En tredje mulighed kunne være, at learnere faktisk er i stand til at tilegne sig L2-TFS, men at dette er en langvarig proces, som sker relativt sent i tilegnelsesprocessen, for mine learneres vedkommende evt. efter endt danskuddannelse. I givet fald kunne man i min undersøgelse forvente, at learnere med V-sprog, som behersker et andet S-sprog end dansk på et forholdsvist højt niveau, vil finde det nemmere at beskrive bevægelsessituationer efter dansk mønster. Da jeg ikke kan forudsige, hvilke af disse tre udfald, der gør sig gældende, har jeg bedt learnerne vurdere deres øvrige L2-kundskaber i et spørgeskema, som jeg udleverede i forbindelse med afholdelsen af testene. I spørgeskemaet bliver learnerne ligeledes bedt om at oplyse alder, køn og hvor længe de har været i Danmark. Sidste faktor kunne påvirke mine resultater, selvom det ikke er min forventning, at det vil være målbart TESTENE OG MINE FORVENTNINGER I det følgende vil jeg beskrive de tre test, som jeg brugte, da jeg indsamlede mine data. Testene bestod af en generel ordforrådstest (A), en tegnefilmstest (B) og sidst en ordforrådstest for mådesverber (C). Den generelle ordforrådstest (A) Selvom alle learnerne er lige langt i deres danskuddannelse, ønskede jeg alligevel at lave en generel ordforrådstest for at få et indtryk af, om deres sproglige niveau var nogenlunde ens, og for senere at kunne teste for denne variabel. Der findes ingen simpel eller objektiv måde at teste dette på, men jeg har valgt at bruge en ordforrådstest, da en stor del af det, jeg vil kigge på, relaterer sig til learnernes ordforråd. Testen, som jeg har valgt at bruge, er en semantisk test udarbejdet af Dorthe Klint Petersen i forbindelse med læseundersøgelser på Center for Læseforskning på Københavns Universitet. 2 Testen er tilsigtet elever i folkeskolens ældste klasser og voksne, herunder også voksne, som lærer dansk som andetsprog. Tegnefilmstesten (B) Da jeg gerne ville kigge på, hvordan learnere med forskellige L1 beskriver bevægelsessituationer, måtte jeg nødvendigvis tilrettelægge mit testmateriale sådan, at jeg med størst 2 Se Esben Lydiksen Side 8 af 35

9 mulig sandsynlighed fik mine learnere til at fortælle om bevægelsessituationer. Det valgte jeg at gøre ved at vise dem en række små tegnefilm med Musen og Elefanten 3. Tegnefilmene er af ca. et minuts varighed hver og viser Musen og Elefanten i forskellige morsomme situationer. Der forekommer ingen tale i nogen af filmene. Efter hver film blev learnerne bedt om at beskrive, hvad de lige havde set. De blev opfordret til at være så detaljerede i deres beskrivelser som muligt. Jeg vil i behandlingen af de beskrivelser, learnerne producerede i forbindelse med denne øvelse, især fokusere på, hvordan de beskriver bevægelsessituationerne. Jeg har ligesom Slobin (2000) valgt kun at kigge på beskrivelser af egenbevægelse som i fx manden løber, hvorved kausal bevægelse som i fx musen kastede bolden er holdt uden for analysen. I opgaven vil jeg dels kigge på, hvor mange bevægelsessituationer, learnerne beskriver, dels på, hvad de vælger sprogligt at kode i disse situationer. Her er det interessant at se på, om måden kodes, og hvis den gør, om det er i hovedverbet eller et andet sted. Jeg undersøger også variationen af mådesverber hvor mange forskellige mådesverber bruger de enkelte learnere? Desuden vil jeg se på, hvor ofte og hvordan de forskellige learnere vælger at kode stien. Mine forventninger til denne test er først og fremmest, at S-sprogstalerne sammenlignet med V-sprogstalerne vil kode måden oftere, og at variationen i mådesverber vil være størst hos S-sprogstalerne. Det kan også tænkes, at der vil være forskel i kodningen af sti, således at V-sprogstalerne sjældnere vil kode stien. Ordforrådstesten for mådesverber (C) Den sidste test er ligesom den generelle ordforrådstest mere styret og handler ikke om learnernes produktive færdigheder til at beskrive bevægelsessituationer, men derimod om deres perceptive færdigheder, det vil i denne sammenhæng sige evnen til at forstå forskellige danske mådesverber. Learnerne præsenteres for en række mådesverber både på skrift og ved oplæsning for at undgå tilfælde, hvor learneren har hørt, men ikke læst ordet, eller omvendt. For hvert ord kan de på deres testark vælge mellem fire mulige ordforklaringer. To af disse muligheder er forkerte, én er for generel, og en sidste er den mest præcise ordforklaring. Et eksempel fra testen med angivelse af, om de er forkerte, for generelle eller præcise ses nedenfor (hele testen findes i bilag 1). 3 Tegnefilmene har tidligere været brugt i lignende undersøgelser på Max Planck Institute for Psycholinguistics i Nijmegen, Holland. Filmene er venligst udlånt af Jan Heegård Petersen. Se også Esben Lydiksen Side 9 af 35

10 Hvad betyder spæne? løbe hurtigt (præcis) løbe (for generel) gå langsomt (forkert) gå (forkert) Da man i S-sprog oftere koder måden i hovedverbet, findes der som nævnt et større leksikon til beskrivelse af måde i S-sprog (Slobin 2003). S-sprogstalere er ifølge Slobin (2000) i deres L1 mere opmærksomme på nuancer i bevægelsesmåden, og man kunne derfor forestille sig, at det ville falde dem lettere at tilegne sig et nyt sæt af mådesverber i samme størrelse som i deres L1. Omvendt er det forventeligt, at V-sprogstalere finder det svært at tilegne sig alle disse nuancer i bevægelsesmåderne, idet de er mindre opmærksomme på den slags distinktioner. Som denne test er udformet, kunne man forvente, at S-sprogsbrugerne i højere grad end V-sprogstalerne vælger den præcise ordforklaringer. Også hvis man kigger på forholdet mellem for generelle og forkerte svar, kan jeg forvente, at S-sprogstalerne klarer sig bedre; i den forstand, at de vil have bedre forudsætninger for at vælge en definition, som ikke er direkte forkert, end tilfældet vil være for V-sprogstalere. Learnerne i min undersøgelse blev altså alle testet for deres generelle ordforråd (A), deres måde at beskrive bevægelsessituationer (B) og deres ordforråd inden for mådesverber (C). De blev testet en ad gangen, og de blev altid præsenteret for ordforrådstesten af mådesverber (C) efter de havde lavet tegnefilmstesten (B). Denne rækkefølge havde jeg bevidst valgt, idet learnerne ellers ville kende emnet for min undersøgelse, når de beskrev tegnefilmene. 4. Behandling og sortering af data Tegnefilmstesten (B) Efter endt dataindsamling transskriberede jeg alle beskrivelser af bevægelsessituationer i Musen og Elefanten og noterede for hver beskrivelse bevægelsesverbum og figur samt måde, sti og grund, når learnerne kodede disse sidste tre. For at kunne lave en kvalitativ sammenligning på tværs af learnerne blev alle beskrivelser tagget med nummeret på tegnefilmen og fortløbende numre inden for hver tegnefilm. Learnerne beskrev i alt 334 bevægelsessituationer. Et eksempel er gengivet her. Esben Lydiksen Side 10 af 35

11 Testperson Film Nr. Tekst men den løber ud Figur den Bevægelse løber Måde Sti Grund løber ud på gulvet på gulvet igen I min dataindsamling indgik i alt 15 personer heraf 6 V-sprogstalere, 8 S-sprogstaler og en tosproget V- og S-sprogstaler. Sidstnævnte udgår af mine analyser, idet jeg ikke klart kan placere vedkommendes L1 på de to sprogtyper. Det viste sig, at tegnefilmene med Musen og Elefanten eliciterede uhensigtsmæssigt mange beskrivelser af musen og elefantens kommen ind og ud af skærmbilledet. Jeg finder dette problematisk, idet bevægelsesverbet komme har stien indbygget i sin betydning. Hvis man ikke koder stien på anden vis, må bevægelsens retning være hen imod det deiktiske centrum, som komme angiver. Da dette kunne give en uønsket skævfordeling i antallet af kodninger af sti og manglende kodning af måde, har jeg valgt at holde disse uden for de fleste af mine analyser. Hvor intet andet er angivet, er disse altså ikke talt med. Som følge af denne frasortering udgik i alt 53 beskrivelser. Flere af learnerne beskrev så få bevægelsessituationer, at det i flere tilfælde kunne være problematisk at lave statistik på baggrund af dem. Risikoen for, at små udsving i deres data ville påvirke de samlede resultater mere end rimeligt, skønnede jeg, var for stor. Derfor har jeg som udgangspunkt valgt at sortere de learnere fra, som beskrev færre end 15 bevægelsessituationer. Ved at sætte 15 beskrivelser som minimum kom jeg ned på 4 V- sprogstalere og 5 S-sprogstalere. Iblandt de frasorterede var også nogle af de learnere, som efter min opfattelse fandt det sværest at beskrive tegnefilmene. Da jeg i udgangspunktet ønskede en så homogen gruppe af learnere som muligt, finder jeg ikke den frasortering problematisk for mine data. Når alle frasorteringer er foretaget, er der 259 beskrivelser tilbage fordelt med 92 på V- sprogene og 167 på S-sprogene. Denne uligevægt i antallet af beskrevne bevægelsessituationer er ganske interessant, hvorfor jeg vil vende tilbage til den i min analyse. Den udgør dog sammen med det ulige antal af learnere i de to grupper også et problem i forhold til sammenligningen mellem de to grupper. Men da jeg i langt de fleste kvantitative analyser vil arbejde med middelværdier, kan der i de fleste tilfælde kompenseres for denne ulighed. Når ikke dette kan lade sig gøre, vil jeg naturligvis belyse problemet yderligere. Den generelle ordforrådstest og ordforrådstesten for mådesverber Resultaterne af den generelle ordforrådstest vil blive inddraget i de dele af analysen, hvor man kunne forestille sig, at det var ordforrådet mere end learnernes L1, der spillede ind på deres måde at beskrive de forskellige bevægelsessituationer. Esben Lydiksen Side 11 af 35

12 5.2. Ordforrådstesten for mådesverber og resultaterne af denne vil blive gennemgået i afsnit 5. Kvantitativ analyse af data 5.1 BESKREVNE BEVÆGELSESSITUATIONER I TEGNEFILMSTESTEN Mine forventninger til tegnefilmstesten er mest gået på hyppigheder inden for beskrivelserne af bevægelsessituationerne. Det er dog interessant, at S-sprogstalerne faktisk vælger at beskrive flere bevægelsessituationer end V-sprogstalerne. Mens V-sprogstalerne i gennemsnit beskriver 20 bevægelsessituationer, beskriver S-sprogstalerne 28. Selvom denne forskel ikke er signifikant (t-test, p=0,14, df=7, enhalet 4 ), er den dog værd at hæfte sig ved. Det er tænkeligt, at S-sprogstalerne i kraft af deres L1 har mere sproglig opmærksomhed rettet mod bevægelsessituationer i det hele taget, således at de oftere vil beskrive bevægelsessituationerne i deres L1 såvel som i deres L2, som det synes at være tilfældet i resultatet af min undersøgelse. 5.2 MÅDE Mådesvariation i tegnefilmstesten Man kunne med rette forestille sig, at learnerne, som scorer højt i den generelle ordforrådstest, også vil have et større ordforråd, når det handler om mådesverber, og derfor variere deres brug af mådesverber mere end de learnere, hvis score i ordforrådstesten er lav. En korrelationstest mellem variationen i mådesverber og scoren i den generelle ordforrådstest viser, at der er en svag, men dog positiv korrelation mellem disse to variable (r=0,55, p>0,05, df=7, enhalet), korrelationen er dog ikke signifikant. At der er en svag korrelation, kunne tænkes at påvirke nedenstående analyse af variationen i mådesverber. Det ville ske, hvis fx S- sprogstalerne klarede sig bedre end V-sprogstalerne i den generelle ordforrådstest, og de som følge af det havde en større variation i måden. Hvis det var tilfældet, var det altså learnernes generelle ordforråd, som var udslagsgivende og ikke deres L1-TFS. Sammenligner man de to sproggruppers middelværdier på den generelle ordforrådstest, viser det sig, at de er meget lig hinanden (S-sprog: 13,4; V-sprog: 13; max: 25). På baggrund af den lave grad af korrelation mellem ordforrådstest-scoren og variationen i mådesverber og den høje grad af lighed mellem de to gruppers ordforrådstest-score, vil jeg gå videre med en analyse, som antager, at learnernes generelle ordforråd ikke påvirker resultaterne af min analyse. 4 I bilag 2 findes en tabel, der viser alle optællinger, på baggrund af hvilke de statistiske tests er beregnet. Esben Lydiksen Side 12 af 35

13 Sammenligner man nu de to grupper på variationen i deres brug af mådesverber, finder man, at S-sprogstalerne samlet set bruger flere forskellige mådesverber end V-sprogstalerne. Tabel 1. Variation i mådesverber hos S- og V-sprogstalere. Tabel 1 viser, at mens S-sprogstalerne bruger 12 forskellige mådesverber til at beskrive de 9 tegnefilm med Musen og Elefanten, bruger V-sprogstalerne kun 7. S-sprogstalerne bruger altså 5 forskellige mådesverber flere end V-sprogstalerne svarende til en forskel på 71 %. Dette resultat taler altså umiddelbart for, at S-sprogstalerne er mere opmærksomme på bevægelsesmåden, idet de vælger at kode flere nuancer i måden. Inden en sådan konklusion bliver draget, synes det nødvendigt at rette opmærksomheden på en variabel, som burde være konstant, for at sammenligningen kan foregå på lige vilkår. Det er en vigtigt at understrege, at learnerne er blevet præsenteret for det samme elicitationsmateriale, men har valgt at beskrive det forskelligt. Her er det dog problematisk, at S-sprogsgruppen tæller fem learnere, mens V-sprogsgruppen kun tæller fire. Det kunne betyde, at variationen hos S-sprogstalerne var større alene af den grund, at de var flere og derved samlet set havde et større mådesverbe-ordforråd. Den eneste rimelige måde at løse dette problem på må være at trække en af S-sprogstalerne ud af optællingen. Jeg har valgt at tage den S-sprogstaler ud, hvis variation i mådesverber er størst, nemlig 8. Det ændrer naturligvis en smule i den samlede variation i S-sprogsgruppen, dog ændres den ikke mere end at S-sprogsgruppen stadig har en større variation end V-sprogsgruppen, nemlig 11 mod 7 jf. tabel 2. Udligning af antal Alle learnere learnere Sprog S V S V Learnere Mådevariation Tabel 2. Samlet variation i måde med udligninger. Selvom man justerer for antallet af learnere, kan man stadig konstatere, at S-sprogstalerne beskriver bevægelsesmåden mere nuanceret i verberne. Det stemmer altså overens med min forventning om, at learnere, som i deres L1 er vant til mange distinktioner i Esben Lydiksen Side 13 af 35

14 bevægelsesmåden, også tager den opmærksomhed med sig, når de taler et andetsprog, og derfor bruger flere mådesverber i deres beskrivelser af bevægelsessituationer. Går man bort fra at se på de to sproggrupper i deres helheder og kigger nærmere på variationen hos de enkelte learnere i de to grupper, tegner der sig nogenlunde det samme billede for variationen i mådesverber. Tabel 3 viser, at S-sprogstalerne hver især bruger mellem 4 og 8 forskellige mådesverber, mens V-sprogstalere derimod alle bruger 4 forskellige mådesverber. Som forventet på baggrund af analysen af de to grupper som helhed er det altså S-sprogstalerne, der hver især nuancerer måden mest i verberne. De to middelværdier for grupperne viser ligeledes, at grupperne adskiller sig fra hinanden på dette område. Learner Mådevariation Learner Mådevariation S-sprog V-sprog S2 5 V1 4 S3 7 V7 4 S4 8 V13 4 S6 5 V14 4 S12 4 Middelværdi 5,8 Middelværdi 4 Tabel 3. Variation i måde hos alle learnere (p=0,11). En t-test lavet på baggrund af tabel 3 viser, at forskellene i de to grupper (S: 5,8; V:4) ikke helt er signifikante (p=0,11, df=7, enhalet). Inkluderer man alle 14 learnere i analysen jf. afsnit 4, tegner det samme billede sig, dog med lavere middelværdier for begge grupper (Ssprog: 4,6; V-sprog: 3,7). Som nævnt tidligere kunne man forestille sig, at kendskab til andre sprog kunne påvirke den måde, man beskrev bevægelsessituationer på. Det ville komme til udtryk i, at V-sprogstalere, som havde lært et andet S-sprog end dansk, ville have mere sproglig opmærksomhed rettet mod måden og derfor nuancerede den mere. Desværre er der end ikke én V-sprogstaler, som ikke har lært engelsk, hvorfor det desværre er umuligt at afprøve denne hypotese. Kigger man på længden på learnernes ophold i Danmark synes den ikke at have nogen indflydelse på variationen i mådesverberne. En korrelationstest viser således kun en meget ringe, positiv korrelation (r=0,16, p>0,05, enhalet). Måde hvor meget og hvordan? Efter at have erfaret, at S-sprogstalerne gør brug af et mere varieret sæt af mådesverber, vil jeg nu afsøge, i hvor høj en grad de to grupper koder måden, når de beskriver bevægelsessituationerne. Jeg vil dels se på, hvor ofte måden kodes i hovedverbet, dels hvor ofte måden kodes i det hele taget. Esben Lydiksen Side 14 af 35

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i

Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i maj 2013 Gert Jørgensen Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i 2012-13 Stævne- og ratinggruppen har 2 typer af opgaver i forhold til ratinglisten. 1. Vi overvåger o Listens evne

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

UDTRYK FOR RUMLIGE FORHOLD

UDTRYK FOR RUMLIGE FORHOLD Speciale Oktober 2006 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - UDTRYK FOR RUMLIGE FORHOLD en sprogtypologisk undersøgelse af andetsprogstilegnelse - - - - - - - - - - -

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Undervisningsministeriet Eksamenskontoret August 2011 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lidt historisk om chancelære i grundskolen

Lidt historisk om chancelære i grundskolen Lidt historisk om chancelære i grundskolen 1976 1.-2.klassetrin Vejledende forslag til læseplan:.det tilstræbes endvidere at eleverne i et passende talmaterialer kan bestemme for eksempel det største tal,

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Baggrund: I de senere år har en del gymnasieskoler eksperimenteret med HOT-programmet i matematik og fysik, hvor HOT står for Higher

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud Emne Til Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i ÅFO Side 1 af 10 Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i Formålet med undersøgelsen har været at belyse bemandingen i to udvalgte : Mårslet Dagtilbud

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Sproglig udredning af tosprogede elever

Sproglig udredning af tosprogede elever folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM58) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Torsdag den 7 Januar 010, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger,

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere