Indholdsplan Staby Efterskole Indholdsplan for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan Staby Efterskole 2014-2015. Indholdsplan for"

Transkript

1 Indholdsplan for 1

2 Værdigrundlag for Staby Efterskole... 5 Værdigrundlag for Staby Efterskole... 5 Vedtægter... 5 Undervisning og pædagogik... 9 Skolens målsætninger for forældresamarbejde: Skolens fysiske rammer: Årsplan Kalender Livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse Pædagogisk tilrettelagt samvær Kostskolelivet Skolens medarbejdere: Skoleåret Kontaktlærerfunktion og opgaver: Forældresamarbejde: Dagsrytme Lærernes dagligdag: Lærernes arbejdsopgaver: Fag og timer: Studietime Skemaer Teamsamarbejde Rengøring Morgensamling Aftensamling Fortælleblokke og sangblok: Studietime Vejledning: Forældrearrangementer Forældredag med gymnastik og musik Forældresamtaler med kontaktlærer Musicalmøde Forældresamtaler med faglærere: Den sidste opvisning: Undervisning- specielle forløb Introuge: Projekt- og obligatorisk selvvalgt opgave: Musicaluge Terminsprøve og gymnastikuge: Skilejrskole til Østrig:

3 Skriftlige og mundtlige prøver: X-days 10. kl.: Øvrige arrangementer Temaweekender Almindelige weekender Gymnastikweekend for sidste års elever: Efterskolernes dag: Motionsdagen Julemiddag: Fastelavn Halloweenarrangement Bedsteforældredag Introdage Gammel elevdag: Diverse gymnastikarrangementer året igennem Diverse boldspilsarrangementer året igennem Beskrivelser af de enkelte fag Obligatoriske fag Indholdsplan for dansk Indholdsplan for matematik Indholdsplan for fysik/kemi Indholdsplan for engelsk Indholdsplan for tysk Indholdsplan for historie Indholdsplan for samfundsfag Indholdsplan for Kristendomskundskab Indholdsplan for geografi Indholdsplan for biologi Indholdsplan i gymnastik/atletik Indholdsplan for fortælletimer Valgfag på Staby Efterskole 10. klasse Indholdsplan for musikvalgfag 10.klassse Indholdsplan leder- og sportslinie 10. kl Undervisningplan for friluftsliv 10. kl Andre beskrivelser Indholdsplan for projektopgave i 8. klasse Projektopgaven i 9. klasse Indholdsplan for oso opgave i 10. klasse X-Days for 10. klasse Tilbudsfag på Staby Efterskole Indholdsplan for aktiv & i form Indholdsplan for badminton

4 Indholdsplan for billedkunst Indholdsplan for pige- og drengefodbold Indholdsplan for guitar for begyndere Indholdsplan for håndarbejde Indholdsplan for for pige- og drenge- håndbold Indholdsplan for jagt og våbenkursus Indholdsplan for knallertkørekort Indholdsplan for klatring /Adventurerace Indholdsplan for knivfremstilling Indholdsplan for kor Digitale billeder: Musical og performance: Indholdsplan for kost & mad Indholdsplan for medier Indholdsplan for metalsløjd Indholdsplan for musik/sammenspil Indholdsplan for rytmisk gymnastik Indholdsplan for skydning Indholdsplan for spring/ powertumbling Indholdsplan for drama Indholdsplan for traktorkørekort Indholdsplan for trædrejning Indholdsplan for træsløjd Indholdsplan for volleyball Inklusionstilbud på Staby Efterskole Bilag Ø-tidsopgaver

5 Værdigrundlag for Staby Efterskole Værdigrundlag for Staby Efterskole Vedtægter Skolens historie og tilhørsforhold til egnen Grundholdning og ideologi Undervisning og pædagogik Skolens målsætninger for forældresamarbejde Skolens fysiske rammer Vedtægter 1, stk. 4. Institutionens formål er indenfor rammerne af gældende regler om frie kostskoler, at drive en Grundtvigsk efterskole i hvis almendannende undervisning indgår at fremme forståelsen for læring hos og udvikling af "det hele menneske". Gymnastik, boldspil og musik er centrale aktivitetsområder. Med trygge rammer om skolens hverdag, søger vi at skabe et godt fællesskab, hvor tillid og respekt indgår som en naturlig del af den enkeltes ansvarlighed. Pa efterskolen har vi den holdning, ligesom det er en del af vort værdigrundlag, at et godt undervisningsmiljø med en åben og reel samværsform i læringssituationen danner grundlaget for de bedst tænkelige muligheder hos eleverne for: dygtiggørelse, engagement, initiativrigdom og medansvar at opleve sig selv i fællesskabets kraft, styrke og betingelser at udtrykke sig og forstå andre i dialog og debat at få klarhed over egne holdninger i mødet med andres at opdage og klarlægge sine muligheder sine evner at opleve succes leve efterskolelivet at erfare danske kulturværdier med gymnastik, sang fortælling og musik som noget centralt at møde skolens medarbejdere, hvor de 4 K-ord er fundamentale og gensidige i hverdagen: Krav, Kontakt, Kærlighed og Konsekvens Skolens historie og tilhørsforhold til egnen 5

6 Skolens historie er lang og rig på begivenheder. Her skal dog kun hovedlinjerne medtages. Den blev etableret som højskole i 1852 af initiativrige og Grundtvigsk-tænkende vestjyder, der ønskede en fri skole her i oplysningens tjeneste. Efter forholdsvis få år opstod der krise med for få elever. Højskolen etablerede en linje for uddannelse af vinterlærere. Det vil sige, at skolen blev et seminarium for unge fortrinsvis mænd, der kunne tænke sig et lærerjob i en af de mange små forskoler/vinterskoler, som området var så rig på. Sådanne lærere var billigere i løn for sognene end en fuldt uddannet lærer fra et af seminarierne. Denne uddannelse blev stedets redning helt frem til 1919, om end der dog var mange økonomiske kriser undervejs. Men i 1919 ophørte ordningen. Der var da kun 9 elever tilbage. Den sparsomme uddannelse rakte ikke mere og velstanden i Vestjylland var steget, hvorved der var råd til at aflønne lærere med en bedre uddannelse. Fra 1923 oprettede man så Ringkøbing Amts første efterskole. Der var elevpladser. På Fyn havde Kresten Kold gjort erfaringer med fri kostskole for aldersgruppen årige. I Galtrup på Mors havde man haft efterskole siden Tanken var derfor ikke ny, men den var uprøvet her på egnen. Der var på det tidspunkt kun undervisningspligt til det 14-tende år. Det er måske denne mulighed for skole efter skolen, der har givet navnet efterskole. En del af de senere oprettede skoler kaldte man ungdomsskoler. Men målgruppen var den samme og skolen den samme under ens lovgivning. Fra efterskolens begyndelse blev kursuslængden sat til 5 måneder - drenge om vinteren i november, december, januar, februar og marts og piger om sommeren i månederne fra maj til september. Det betød en måneds pause forår og efterår til skift blandt personale, reparationer, rengøring o.s.v. En af de meget triste perioder i skolens historie er fra den 20. november 1943 til den 5. maj I den periode var den tyske kommandant chef på stedet - forstander Jens Kjær måtte fortrække. Skolen blev brugt som kasserne. En af de tyske soldater gæstede skolen for nogle år siden, og han kunne berette, at de fleste soldater her var drenge i årsalderen, der var under uddannelse til telegraftjeneste. Desuden kom de til Danmark, fordi der her var mad at spise, hvilket ikke var tilfældet i Tyskland. Han blev fra Staby sendt på tjeneste i Frankrig. Efter befrielsen måtte man istandsætte meget på skolen, inden man igen kunne byde nye elever velkommen. Med fyldte drengehold om vinteren og ikke altid fyldte pigehold om sommeren fortsatte man 5-måneders skole frem til slutningen af 60-erne. Derefter blev det med nogle års overgangsordning til 10-måneders kursus, hvor der så var både drenge og piger. Dette 10-måneders kursus er stadig gældende. Fra 1975, hvor vi fik en ny folkeskolelov, har der været mulighed for afslutning med prøver på 6

7 lige fod med folkeskolen. Det betød en væsentlig ændring i elevgruppen, som derefter blev et helt naturligt udsnit af områdets unge. Nogenlunde samtidig fik vi i Danmark forlænget undervisningspligten til 9 år. Desuden har det 10. skoleår siden været attraktiv som et væsentligt modnings- og læringsår. Et år - hvor eleven typisk får afklaret med sig selv, i hvilken retning uddannelsen skal gå. I hele skolens levetid har man her bestræbt sig på, at skolen skulle være en del af sin egn. Elevholdslisterne vidner desuden om forholdsvis lokalt tilhørsforhold. D.v.s. at unge fra Ringkøbing Amt altid har udgjort flertallet på et elevhold. Gennem skiftende tider har der været afholdt kulturelle eller idrætsarrangementer her for brede kredse blandt befolkningen på egnen. Skolen har med dens historie og med dens bygningsmæssige muligheder været et naturligt mødested for foreninger. Gennem de sidste mange år har ikke mindst arrangementer fra Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Vestjylland været hyppige - og det sædvanligvis med mange gymnastikkurser. Båndene mellem DGI og flere af områdets efterskoler er ganske stærke. Mange af skolens tidligere elever bliver senere instruktører og ledere i områdets foreninger. Ligeledes vil de ivrigste senere frekventere en af landets idræts- og gymnastikhøjskoler eller forny den frie skoleoplevelse på en anden af landets højskoler før den faglige og egentlige uddannelse. Skolen er stadig en væsentlig del af sin egn. Således er langt over halvdelen af hvert elevhold børn af tidligere elever. Generationerne afløser hinanden, ligesom skolen til stadighed må forny sig. Grundholdning og ideologi Staby Efterskole er en Grundtvigsk efterskole. Fordi - "og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær" "først oplive, så oplyse" "menneske først og kristen så" er Grundtvig-citater, som bearbejdet og aktualiseret er grundelementer i skolens menneske- og dannelsessyn. I en naturlig sammenhæng hermed indgår også, at Staby Efterskole formidler og er en aktiv del af den danske historie og den kristne kulturarv. Der skal ikke hos nogen være tvivl om, at et ophold her har dygtiggørelse som mål. Men efterskoleformen giver så mange andre muligheder også, at der ikke blot bliver tale om en faglig dygtiggørelse. Derfor vil begrebet dannelse være mere dækkende. For eleven og for medarbejderen kræver dette nærvær og engagement. Mangfoldigheden i, hvad den enkelte har kær, og hvor den enkelte har sine evner, skal i hverdagen understøtte initiativrigdommen. Den enkeltes stræben skal respekteres, hvor den ikke sker på andres bekostning. 7

8 Netop den enkeltes dygtiggørelse, dannelse og trivsel skal være muligt i den efterskoleform, hvor fællesskab er så centralt. Såkaldte unikke øjeblikke, hvor den enkelte - elev som medarbejder - har følt "suset", har oftest været i forbindelse med fællesskabet ved gymnastikopvisninger, ved koncerter eller andre arrangementer. Det er derfor vigtigt og en betingelse for dette fællesskab, at enhver yder sit fulde bidrag. Ikke mindst i en meget individualistisk tid er det vigtigt at præcisere, at opnåelse af succes gennem fællesskab kun kan ske, hvis enhver føler ansvar herfor. Fællesskabet er en af "hovedsøjlerne" i skolens og elevernes hverdag. Det bør derfor have optimale muligheder for trivsel og vækst. Det levende og det talte ord er fundamentalt på vores skole. Herigennem kan den enkelte give sine meninger form og argument, herigennem kan vi forstå andres synspunkter. Vi vil i danskundervisningen, i sprogundervisningen, i sangen, i fortællingen o.s.v. udvikle elevernes færdigheder i at ytre sig i debatten og i at stå frem og argumentere for sine synspunkter. Sprogfærdigheder er vigtige for persondannelsen - er nødvendige for den dialog, som vi skal have med hinanden - eleverne iblandt - eleverne og medarbejderne iblandt. En definition på en puberterende efterskoleelev kunne være den: Det er blot et ungt menneske under ombygning. Det er også et ungt menneske, som har meninger, har manglende tro på sig selv, har et egoistisk syn, har manglende situationsfornemmelse o.s.v. - ofte i en stor og ustruktureret mangfoldighed. Men netop i dette møde med andres holdninger og synspunkter, kan den enkelte elev afklare sine egne meninger, sine egne standpunkter, og blive klog på sine muligheder og evner. I undervisningen og i fritiden sammen med eleverne skal vi skabe optimale betingelser for denne proces. Skolen har med sin stærke udbygning et mangfoldigt tilbud af fag. Alligevel skal det her præciseres, at ud over den boglige dygtiggørelse, som basis forud for andre uddannelser, fremstår undervisningstilbud i gymnastik, boldspil og musik som hovedlinjer. Skolen ønsker at arbejde med unge, der har disse interesseområder som væsentlige. Nu og op gennem historien har skolen netop været benyttet af mange unge med sports- og/eller musikinteresser. I løbet af året deltager vi i boldturneringer, laver mange gymnastikopvisninger og afholder koncerter. Netop igennem disse aktiviteter ønsker skolen at viderebringe og videreudvikle danske kulturværdier. Som de sidste, men ikke mindst vigtige elementer fra skolens profil og hverdag skal her nævnes de 4 K-er. K for kontakt, krav, konsekvens og kærlighed. De skal være nærværende og synlige i vores færden blandt hinanden. Og de kan tænkes som eger i et hjul - eger, som nødvendigvis må være lige lange, hvis hjulet skal køre jævnt og godt. I vores samspil med eleverne må alle fire K-ord være repræsenteret og huskes som lige vigtige. 8

9 Vi skal have god kontakt til eleverne. Vi skal være tæt på dem - færdes iblandt dem. For derigennem kan vi få bedre føling med det, som rør sig - bedre kunne støtte og vejlede, hvor det er nødvendigt - bedre og hurtigt kunne gribe ind, hvis det er nødvendigt - bedre kunne glæde sig sammen med eleven, hvor det er muligt. Vi skal stille krav til os selv og til eleverne. Hvis vi ikke stiller krav og holder fast på målsætninger, er det det samme som at være ligeglad. Hvis ingen har forventninger, hvis ingen stiller krav, ender det hele i ligegyldighed. Alt bliver halvgjort. Derfor må eleverne vide - både før opholdet og under opholdet - at vi stiller krav til dem om at gøre sig umage. I lærings-processen er begrebet konsekvens vigtig. Det viser erfaringen samt et utal af forsøg. Man skal kunne se en mening i det nye. Man skal kunne se konsekvensen, hvis man laver fejl eller glemmer at gøre sig umage. Læring styres af succes og fejl. Det, man har succes med, læres, huskes og udvikles. De fejl, man begår, huskes og påminder én om ikke at gentage. I naturens og dyrenes verden er konsekvens let at få øje på. I menneskenes verden kan den undertiden undertrykkes eller bortelimineres. Men herved bliver livet og læringen også noget meget diffust. Vigtigst af alt er kærligheden. Ud over at få en nødvendig løn for vort arbejde, skal vi som medarbejdere kunne li at arbejde med og være sammen med unge mennesker. Og det skal kunne ses på os. Forstået på den måde er kærligheden til arbejdet også en udvist interesse for andre mennesker - i vort tilfælde eleverne. Vi skal udstråle lyst og energi, vi skal rive med, vi skal tænde og sætte i brand. "Vil du tænde, må du brænde", som der står på Staby Efterskoles talerstol. Undervisning og pædagogik Målet for skoleopholdet på Staby Efterskole er, at eleven konstruerer videre på sin fortolkning af, hvad livet handler om. Vores opgave er at støtte eleven, der hvor der er behov for det. Denne støtte er til dels rettet på elevens faglige betingelser såvel som de sociale og kulturelle betingelser. Skolen søger i alle dens aktiviteter at fremme læring gennem engagement og deltagelse hos eleverne. Undervisning og fritid skal tilsammen danne rammerne for elevens udvikling. Oplevelser og udfordringer skal lære eleven at tage beslutninger og tage et ansvar. Skolen søger gennem et bredt tilbud at ramme elevens interesser såvel som tilbud der er ukendte for eleven. Udfordringer indebærer risiko for at lave fejl. Skolens rolle er at støtte eleven i at gøre sig klog også af skade. Det handler ikke om at være fejlfri, men om ikke at lave den samme fejl flere gange. Fejl er med til at skabe diskussion om rigtigt og forkert, ligesom det er med til at skabe tolerance og åbent sind hos sig selv og sine medmennesker. 9

10 Eleven dannes til det hele, selvstændige og virksomme menneske- det menneske der med kritisk og åben sind søger oplysning og indsigt i sin omverden. Indsigt der giver forståelse for egne og andres vilkår, betingelser og holdninger. Uden åbent sind kan tilværelsen i en multikulturel og omskiftelig verden ikke tackles. Uden åbent sind vil eleven komme til at afskære sig selv fra utallige spændende muligheder fremover. Skolen søger at indrette dagligdagen med de opgaver og gøremål som eleven vil møde i sit liv fremover. Deltagelse i hverdagens opgaver er en del af læringen til det hele menneske. Social ansvarlighed som tolerance, hjælpsomhed og indlevelse styrkes gennem skolens strukturer omkring indkvartering, klasseinddeling, holddannelse, samarbejde, løsning af daglige gøremål og gennem fælles oplevelser og udfordringer. Det er vores mål at eleven efter endt skoleophold på Staby Efterskole har en klar fornemmelse for, hvordan en tilværelse kan tackles og tage sig ud. En fornemmelse for hvilke krav og forventninger man kan møde og man kan stille overfor sin omverden. En fornemmelse for at tilværelsen kan indrettes på utallige måder, hvor Staby Efterskole vil vise ét blandt flere løsningsforslag, men at det er op til eleven selv at konstruere sine værdier og visioner. Eleven skal komme herfra med nogle betingelser for at formulere mål for sin tilværelse. Skolens målsætninger for forældresamarbejde: Det er meget vigtigt for os at vi har et forældresamarbejde, som fungerer godt. Vi skal tage os af deres børn/unge, og de skal undvære dem derhjemme. Vi forsøger at sende klare signaler om skolens holdninger, mange tilbud og vore forventninger til eleverne. Det være sig på hjemmesiden og ved besøg på skolen. Informationen er vigtig for at vi kan få et så godt samarbejde som muligt med vore forældre - at alle parter er klædt godt på, så der ikke kommer "overraskelser" i løbet af året! På Staby efterskole er det vigtigt for os at: elever/forældre er klar over hvad et efterskoleophold indebærer elever/forældre har forventninger til opholdet eleverne er åbne og er klar til at møde udfordringer man føler tryghed i gode rammer eleverne føler sig hjemme og har det godt tæt kontakt mellem skole - hjem Helt konkret møder vi forældrene ved efterskolernes dag og andre åbent hus dage, hvor de kan få informationer om skolen. 10

11 Når eleven så er indmeldt, så indbydes man til vores introdage (januar, maj) hvor skolen vises frem, samt informeres om dagligdagen på efterskolen. Det kommende elevhold inviteres til en nye elevers aften i foråret. I august når eleven starter den første dag, så holdes der et kontaktlærermøde med elever og forældre. Her fortælles om regler, dagligdag, fritagelse, og der opbygges et kendskab til hinanden. Det prioriteres også meget højt at det er vigtigt, at man har gensidig tillid til hinanden og pligt til at være åbne overfor evt. problemer. Af andre styrkeområder har vi vores teamsamarbejde i alle klasser. Her er der 3-4 lærere i hvert team, og det er så deres pligt at informere hinanden - og evt. skal kontaktlæreren informere forældrene om problemer. Undervejs i løbet af skoleåret afholdes der to forældresamtaler (november og januar), hvor både elev, forældre og lærere deltager. Her er der mulighed for gensidige informationer om f.eks. trivsel, faglighed og ansvarlighed. Opstår der problemer undervejs, så fungerer forældresamarbejdet godt - da der er dannet en tæt kontakt til hjemmet og der kan på den måde handles hurtigt. 4 gange hvert år sender det enkelte team en mail til forældrene, hvor der informeres om stort og småt i den periode, der er gået siden sidst. Da der kan ske flere alvorlige ting under et efterskoleophold, har vi desuden udarbejdet en handlingsplan i forbindelse med sygdom, uheld, kriser og evt. dødsfald i familien! 11

12 Skolens fysiske rammer: I forbindelse med udformningen af skolens værdigrundlag, skal der også ske en beskrivelse af de fysiske rammer. De er i stort omfang med til at fortælle om de muligheder, elever og medarbejdere her har for skole og oplevelser. Der vil dog kun blive en forholdsvis kortfattet beskrivelse, idet man får mere at vide på skolens hjemmeside eller endnu bedre - ved besøg. Skolens alder og størrelse har igennem mange år givet mulighed for en stærk udbygning med nyt eller renoveringer af de ældre bygninger. Desuden har skolens linjer / skolens specialer været medbestemmende for, hvad der er blevet bygget. Mere herom senere. En stor del af vore elever bor på 2-mands værelser på 1. sal. Der er dog også elevværelser i stuen, ligesom der findes nogle få værelser med 3-4 elevpladser. I 2006 og 2008 er der blevet bygget 2 nye elevhuse med plads til i alt 64 elever. Disse værelser er med eget bad. Andre værelser findes i bygninger fra 80-erne med toilet og bad på gangen. Der findes kun få opholdsrum i forbindelse med værelserne. Det medfører, at skolens bygninger og indretning lægger op til samvær på skolens større fællesrum, i hal, springsal, springcenter, værksteder o.s.v. Det er fortsat således, at pigernes boområder er for pigerne og drengenes for drengene. Dog bliver der med mellemrum arrangeret besøg på hinandens gange inden for fastsatte tidsrum. Som tidligere nævnt har skolens linjer været endog meget medbestemmende for udbygningen. Det er derfor ikke mindst idrætsområdet med gymnastik og diverse boldspil, der optager en stor del af skolens arealer. I alt er der på skolen tale om knap kvadratmeter under tag. Ud over klasselokaler til 8 hold er der desuden en lang række af værkstedslokaler, hvis navne måske tydeligst fremgår af skolens undervisningstilbud - kan ses på hjemmesiden eller ved selvsyn. Blandt de største lokaler kan dog nævnes hallen med internationale mål, gymnastik/ rytmesal med spejle og et springcenter fra 2011med topmoderne udstyr, korog musiklokalet med lydstudie, træ-, metal-, håndarbejdsværksteder og mange flere. Der er et nyindrettet biotek med biograf og hyggehjørne og med et lille bibliotek. Og der er lokaler til kunst, til hjemkundskab, til vævning o.s.v. - et righoldigt udvalg af faciliteter, der i undervisningen og i fritiden er til elevernes og medarbejdernes rådighed. 12

13 Herudover er der spisesal til ca. 200 personer, stort og velindrettet køkken med diverse køle-, svale-, frost- og birum. Der er pedelværksted med lager, maskinhus, busgarage og varmecentral. Skolen opvarmes på basis af træpiller. Udendørs råder skolen over 2 fodboldbaner, en 7-mandsbane/håndboldbane, atletikanlægsfaciliteter, 2 beachvolleybaner, 3 petanquebaner, crossfitbane, klatre- og rapelletårn, bålpladser og shelters. Alle græsbaner kan vandes med vandkanon fra nedgravede hydranter og egen boring. Alt i alt fremstår skolen som en helhed, hvor tryghed for brugerne, hvor orden og skønhed tilstræbes. Samtidig bestræber vi os på hurtige reparationer efter eventuelle uheld og på høj vedligeholdelsesstandard af alt - fordi det er det bedste og det billigste i længden. Desuden skaber det glæde og trivsel for medarbejderne og større ansvarsfølelse hos eleverne. Årsplan Kalender: Kalenderen findes i særskilt bilag. I løbet af året arrangeres mange forskellige aktiviteter. Den allerførste weekend på skolen er en bliveweekend med forskellige programpunkter alle tænkt som noget, der kan være med til at ryste eleverne sammen. I september er der en obligatorisk weekend i forbindelse med efterskolernes dag, hvor skolen om søndagen typisk har besøg af omkring 1000 gæster. Den første weekend efter jul er ligeledes en bliveweekend, som bl.a har nytårskur som indhold. Her danses lancier, og eleverne klæder sig rigtig flot på. Weekenderne består desuden af 6 temaweekender, som lærerne har bestemt overskrifterne på. I år har temaweekenderne fået følgende overskrifter: friluftsweekend, musikweekend, volleyweekend, spring-/ danseweekend, seje tøser weekend og drengerøvsweekend. Temaweekenderne er meget populære, og mange elever ønsker at deltage. Gymnastikken har ligeledes sine egne opvisningsweekender i marts, hvor der forsøges at komme til så mange opvisninger som muligt. Der laves på den anden side af 20 opvisninger om året alle opvisninger er obligatoriske. I marts 13

14 er der to af weekenderne, som er bliveweekender med gymnastik på programmet. Livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse. HOVEDSIGTE Livsoplysning Folkelig oplysning Demokratisk dannelse Som en generel tilføjelse til hovedsigtets tre underpunkter henvises til skolens centrale værdigrundlag (vedtægtsdelen) samt til de øvrige punkter om skolens historie, grundlag og ideologi, undervisning og pædagogik. Desuden kan følgende tilføjelse / uddybning gøres om: Livsoplysning: I enhver af hverdagenes situationer det være sig i undervisning, fritidsaktiviteter, i spisesituationer o.s.v. er en dialog mellem eleven og medarbejderen fundamental. I dialogen gennemleves og drøftes alle livets mulige problemstillinger, udviklingstrin, overlevering fra generation til generation. Ud over dialogen som det centrale berøres / medtages de store spørgsmål i tilværelsen også i fortælletimerne, i morgensangen, i danskundervisningen mest i de humanistiske fag. Netop i persondannelsesprocessen for eleverne betyder overleveringen, analysen, bearbejdelsen hos den idealistiske og holdningsafklarede medarbejder en stor rolle. Enhver medarbejder skal i denne sammenhæng være sig sit ansvar bevidst i øvrigt som skolen skal være det. Det betyder, at man fastholder og udvikler skolens idegrundlag og holdning i takt med tiden og med dens brugere. Heri ligger hele eksistensberettigelsen for den frie skole. Netop den frie skole og dermed Staby Efterskole skal ikke være en pluralistisk skole, men være en holdningsskole med et kendt varemærke / brand, som brugeren frit kan vælge ud fra et kvalificeret valg (valg foretaget på basis af information, viden, erfaring og egne målsætninger). Folkelig oplysning: Hele skolens virksomhed bør tilrettelægges med henblik på den enkeltes dygtiggørelse ind i fællesskabets betingelse, styrke og svaghed. Efterskoleformen er en unik mulighed for konstant at udnytte og udvikle samspillet mellem det individuelle og det fælles. 14

15 Eksempler fra virkelighedens verden, fra historien og fra kulturen i øvrigt skal medtages, hvor de falder naturligt ind. Demokratisk dannelse: Elevens suveræne valg af efterskolen som skoleform og af netop denne skole er et godt udgangspunkt for den demokratiske dannelse. Skolens struktur, som kan være en model på hele samfundets struktur, bør tilrettelægges med størst mulig offentlighed og synlighed i beslutningsgangene. Eleverne skal kunne se, hvordan og hvem der påvirker beslutningerne, og hvem der har ansvar for hvad. Hvilke kræfter råder. Hvordan opstår og løser man interessekonflikter. Med skolen som udgangspunkt motiveres eleverne til at fortsætte engagementet ud mod det omgivne samfund nationalt og internationalt. Ved morgensang med efterfølgende nyheder, ved emner i undervisningen, ved avislæsning, ved undervisning i samfundsfag o.s.v. inddrages kræfternes spil og beslutningsprocesserne i et demokratisk samfund herunder flertalsstyre og mindretalshensyn. Pædagogisk tilrettelagt samvær Pædagogisk tilrettelagt samvær: Rengøring: Alle elever har ansvar for et område/en opgave på skolen. Der skal rengøres eller klares andre småopgaver, som sikrer os en rar og ren hverdag. Eleverne får undervisning i opgaven og der tjekkes løbende på aktiviteten. Køkkenmedhjælp: Desuden deltager eleverne en uge om året i køkkenarbejdet. Her læres og hjælpes med at skrælle kartofler, dække borde, vaske op samt anretning/tilberedning af aftensmaden. Altid under ledelse af en ansvarlig for køkkenet. Fællesmøder: Vi afholder året igennem enkelte fællesmøder. Fællesmøderne har meget forskellige fokusområder. Alt fra omgangsform, sociale, forventninger og opførsel. Motion: Fredagen efter efterårsferien står på deltagelse i skolernes motionsdag. Her deltager alle elever i løb eller cykling. 15

16 Forældredag: I september måned inviteres forældrene til en dag på skolen med et klasseforældremøde, fremvisning af gymnastik og musik ved eleverne og forskellige andre sociale aktiviteter afsluttende med lidt godt at spise. Kostskolelivet Skolens medarbejdere: Skolen beskæftiger 33 medarbejdere. 21 lærere, 1 viceforstander, et forstanderpar, 6 køkkenmedarbejdere, 1 sekretærer samt 2 pedeller. Skoleåret: Skoleåret er planlagt således, at der udover de almindelige undervisningsuger er plads til andre aktiviteter og oplevelser såsom lejrture, gymnastik- og terminsprøveuge, projekt- og selvvalgt opgave uge og brobygningsuge. Skoleåret har for nuværende 42 kursusuger. Langt de fleste uger kører med fastlagt skema. Skemaet skifter efter et halvt år. (Se skemaer senere) Kontaktlærerfunktion og opgaver: Alle lærere er kontaktlærer for 7-10 elever. Disse lærere er meget tæt på deres kontaktelever og har som hovedregel eleverne til et eller flere fag i hverdagen. Det betyder at den første kontakt altid går gennem kontaktlæreren. Forældre eller eleven henvender sig først hos kontaktlæreren, som så arbejder videre med at løse evt. problemer. Der er i skemaet indlagt 8-10 kontaktmøder fordelt over året, hvor forskellige emner tages op til drøftelse mellem kontaktlæreren og kontakteleverne. Forældresamarbejde: Det er meget vigtigt for os, at vi har et forældresamarbejde, som fungerer godt. Vi skal tage os af deres børn/unge, og de skal undvære dem derhjemme. Vi forsøger at sende klare signaler om skolens holdninger, mange tilbud og vore forventninger til eleverne. Det være sig på hjemmesiden, i brochurer og ved besøg på skolen. Informationen er vigtig for at vi kan få et så godt samarbejde som muligt med vore forældre - at alle parter er klædt godt på, så der ikke kommer "overraskelser" i løbet af året! 16

17 På Staby efterskole er det vigtigt for os at: elever/forældre er klar over hvad et efterskoleophold indebærer elever/forældre har forventninger til opholdet eleverne er åbne og er klar til at møde udfordringer man føler tryghed i gode rammer eleverne føler sig hjemme og har det godt tæt kontakt mellem skole - hjem Helt konkret møder vi forældrene ved efterskolernes dag, hvor de kan få informationer om skolen. Når eleven så er indmeldt, så indbydes man til vores introdage (februar, maj) hvor der vises tilbud og valgfag, samt informeres om dagligdagen på efterskolen. I august når eleven starter den første dag, så holdes der et kontaktlærermøde med elever og forældre. Her fortælles om regler, dagligdag, fritagelse, og der opbygges et kendskab til hinanden. Det prioriteres også meget højt at det er vigtigt, at man har gensidig tillid til hinanden og pligt til at være åbne over for evt. problemer. Af andre styrkeområder har vi vores teamsamarbejde i alle klasser. Her er der 3-4 lærere i hvert team, og det er så deres pligt at informere hinanden - og evt. skal kontaktlæreren informere forældrene om problemer. Undervejs i løbet af skoleåret afholdes der to forældresamtaler (november og marts), hvor både elev, forældre og lærer deltager. Her er der mulighed for gensidige informationer om f.eks. trivsel, faglighed og ansvarlighed. Opstår der problemer undervejs, så fungerer forældresamarbejdet godt - da der er dannet en tæt kontakt til hjemmet og der kan på den måde handles hurtigt. Da der kan ske flere alvorlige ting under et efterskoleophold, har vi desuden udarbejdet handlingsplaner i forbindelse med sygdom, uheld, kriser og evt. dødsfald i familien! Dagsrytme: 06:45 morgentur for alle elever 07:15 morgenmad 07:45 morgensang, fadervor og DR-update 08:00 1. time + 2. time begynder 09:40 kaffepause (formiddagsfrugt/bolle/rugbrød) 10:00 3. time + 4. time 11:40 Fortælleblok 12:10 middagsmad (varm mad på faste pladser) 17

18 13:30 5. time + 6. time 15:10 kaffepause (eftermiddagskage, bolle og saft) 15:30 7. time + 8. time 17:00 rengøring af værelser og områder 17:50 aftensmad 18:45 stilletime 20:00 aktiviteter 21:10 aftenskaffe (frugt) 21:30 aftensang 22:00 alle på gangene 22:15 alle på værelserne 22:30 godnat i egen seng 23:00 sov sødt Dagligdagen er tilrettelagt så de boglige fag fortrinsvis ligger om formiddagen og de kreative, idrætslige og praktiske fag ligger om eftermiddagen. Det er vigtigt for os, at eleverne har gode muligheder for at være aktive og benytte vore lokaler i fritiden. Der er derfor mulighed for at benytte hallen, springsalen, springcenteret og de udendørs faciliteter hele dagen. I skolens værksteder og musik er der ligeledes mulighed for at være i gang. Dette kræver blot en nærmere aftale med de enkelte faglærere. Lærernes dagligdag: Dagen starter med en morgenvagt, som sikrer at alle elever kommer på morgentur og bliver krydset af ved Ringvejen. Hjemme på skolen låser vagtlæreren døre op, tænder lys samt tilser, at morgenmaden forløber planmæssigt. Evt. syge elever henvender sig hos skolemoderen. Efter morgenmaden tilses værelserne af tre ansvarlige lærere. Her tjekkes værelsets opryddede standard. Forstanderen afholder morgensang og eleverne ser nyhederne på storskærm. Fra kl underviser lærerne efter skema, og der afholdes lærermøder på rullende dage i middagspausen (kl ). Middagsmaden afholdes af forstanderen samt en middagsvagtlærer. Timerne slutter kl , hvor de tre aftenvagter møder på vagt. De tilser først rengøring af områder samt gange/toiletter. Kl tager de sig af aftensmaden. Vagterne skal sikre at ta selv måltidet forløber roligt og i en hyggelig atmosfære. Dernæst er det vagternes opgave at komme rundt på gangene i stilletimen. Kl. 20 er man igangsætter/hjælper ved forskellige aktiviteter, tage sig af evt. konflikter, aftenfrugt, snakke, hygge, være blandt eleverne samt afholde aftensamling, hvor der synges et par sange, fortælles eller underholdes. Sidst på aftenen skal eleverne i seng og vagtlærerne skriver på intranettet om aftenens forløb, så alle er løbende updateret. 18

19 Lærernes arbejdsopgaver: Alle lærere deltager i mindst et team om en klasse. I denne klasse er man ligeledes kontaktlærer. Kontaktlæreren er nøglepersonen i skole/hjem kontakten. Lærerne har udover den fastlagte undervisning, ansvaret for en række valgte/tildelte ø-tidsopgaver, møder, ture og vagter. (Se bilag med ø- tidsopgaver). Fag og timer: Vi har to grundskemaer, som kører et halvt år ad gangen. Dvs. de obligatoriske fag og valgfag er de samme hele året. Tilbudsfagene er forskellige og deles i to perioder. Der bliver udbudt forskellige tilbudsfag over ugens første 4 dage i blokke af halvanden time. Studietime Hver aften (man-tors) fra kl til har eleverne studietime, hvor der skal laves lektier. Hvis der er behov, kan eleven gå i lektiecafeen, hvor en lærer vil være hehjælpelig. Skemaer AM1, Anders 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Tilb3 8 Tilb3 19

20 BR1, Birthe1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 10B1 Da Sir 9C1 Mat Sva 2 10B1 Da Sir 9C1 Mat Sva 3 9B1 Kri Kar 10B1 Da Sir 4 9C1 Mat Sva 10B1 Da Sir 5 9C1 Mat Sva 9C1 Kri Sva 6 10B1 Da Sir 9C1 Mat Sva 7 Tilb1 Tilb3 8 Tilb1 Tilb3 CS1, Charlotte Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 9C1 Da Sva 9C1 Da Sva 9A1 Kri Syv 2 9C1 Da Sva 8A1 Ty Ori 8A1 Kri Ori 3 8A1 Ty Ori 9C1 Da Sva 4 8A1 Ty Ori 9D1 Kri Ørn 9C1 Da Sva 5 9C1 Da Sva 9D1 Ty Ørn 8A1 Ty Ori 6 9D1 Ty Ørn 9D1 Ty Ørn 9D1 Ty Ørn 7 Tilb1 8 Tilb1 DK1, Dorthe 20

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold 2014 Morgensang/Morgensamling Hver morgen hele året mødes elever og morgentilsynslærerne til en morgensamling. Her synges 2 sange samt bedes fadervor. Dette

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Første uge på Brejninggaard Efterskole

Første uge på Brejninggaard Efterskole Første uge på Brejninggaard Efterskole August 2015 Søndag d. 9/8 14.00 Skolen åbner for indkvartering efter sengeredning og udpakning er der kaffe i Hallen 15.30 Velkomst i hallen 16.30 Første møde med

Læs mere

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse Velkommen Værdigrundlaget for vores 10. klasse Forskellighed se muligheder frem for begrænsninger Anerkendelse af kompetencer og ressourcer i mangfoldigheden

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND S/E/S

INDHOLDSPLAN FOR SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND S/E/S INDHOLDSPLAN FOR SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND S/E/S Indholdsplan gældende til 31. juli 2015 A. Lov om frie kostskoler herunder hovedsigte B. Vores målsætninger i relation til loven C. Værdigrundlag D.

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden Velkommen på Øse Efterskole Regler og husorden Øse-Reglement Velkommen til dit værelse Dette er dit/jeres hjem de næste 10 måneder. Derfor er det naturligvis vigtigt at I får det indrettet så hyggeligt

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Selvevaluering på Staby Efterskole

Selvevaluering på Staby Efterskole Selvevaluering på Staby Efterskole Evalueringen foregik på et pædagogisk møde over 2 timer. Med følgende struktur. 5 min information - vores forventninger PT/AM o I får 12 min til at diskutere hvert emne

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 EFTERNYT NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 Så kommer der endnu et lille nyhedsbrev om tiden fremover. Vær specielt opmærksom på, at vi har indlagt endnu en gymnastikopvisning og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Ollerup. Sang&Musik EN LEVENDE EFTERSKOLE PÅ DET SMUKKE SYDFYN

Ollerup. Sang&Musik EN LEVENDE EFTERSKOLE PÅ DET SMUKKE SYDFYN Efterskole Ollerup Sang&Musik EN LEVENDE EFTERSKOLE PÅ DET SMUKKE SYDFYN Skolen Skolen er startet i 1997 af en kreds af lokale borgere. Den har til huse i den tidligere håndværkerskole fra 1932. Den bygger

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Selvevaluering 2014/2015:

Selvevaluering 2014/2015: Selvevaluering 2014/2015: Værdigrundlag: Gør vi det, vi siger, vi gør? Kan vi gøre det bedre? Undervisning på niveau: - Holddannelse Skolen arbejder i disse år med 3 klasser i et skoleår. Der er 1 x 9.

Læs mere

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Vi vil dig noget Efterskolelivet på Solgården Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Praktisk info Tjek mere på www.solgaarden.dk Quick info Efterskolen Solgården blev oprettet i 1978 af Luthersk Mission

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2013 2014 består af 42 uger med start søndag d. 11. august 2013 og afslutning

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Forberedelse til arbejde/uddannelse: Sociale kompetencer Praktik STU STU er Struer kommunes årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge mellem 6 år og

Læs mere

Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente!

Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente! Brøruphus, den 20. februar 2015 NYHEDSBREV Kære forældre! Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente! Skolerejsen

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Skolens nye tiltag omkring er linjer og valgfag er evalueret ud fra et spørgeskema til eleverne. Evalueringen tager punkt i skolens værdigrundlag Glamsbjerg Fri-

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

10. klasse. på Tingagerskolen. - et godt udgangspunkt! skolen 10. klasse

10. klasse. på Tingagerskolen. - et godt udgangspunkt! skolen 10. klasse 10. klasse på Tingagerskolen rbejde I sama msngdo u d e m skolen 10. klasse - et godt udgangspunkt! Er du klar til 10. klasse? Faglige udfordringer Kompetent uddannelsesvejledning Oplevelser for livet

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Velkommen til Efterskolen for unge udviklingshæmmede

Velkommen til Efterskolen for unge udviklingshæmmede Velkommen til Efterskolen for unge udviklingshæmmede Glæd dig til et år på efterskole Brænder du efter at lære mere, få spændende oplevelser, udfordringer, lære nye mennesker at kende og være sammen med

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller 1 0. klasse 2015/2016... fordi forskellen tæller P r a k t i s k e o p l y s n i n g e r : Fag og timetal I 10. klasse skal du have timer svarende til mindst 28 lektioner pr. uge. De obligatoriske fag

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Et alternativ med værdier! 10. klasse

Et alternativ med værdier! 10. klasse Et alternativ med værdier! 10. klasse Med historiens briller ser vi en skole, der står for udvikling med traditionen som værdifuld bagage. Længe før det blev moderne, har Sct. Ibs Skole haft eleven i centrum

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Et alternativ med værdier! 10. klasse

Et alternativ med værdier! 10. klasse Et alternativ med værdier! 10. klasse Med historiens briller ser vi en skole, der står for udvikling med traditionen som værdifuld bagage. Længe før det blev moderne, har Sct. Ibs Skole haft eleven i centrum

Læs mere

10. Klassecenter Struer Skolegade 5a 7600 Struer Tlf. 97 85 02 07

10. Klassecenter Struer Skolegade 5a 7600 Struer Tlf. 97 85 02 07 10. Klassecenter Struer Skolegade 5a 7600 Struer Tlf. 97 85 02 07 2009-2010 10 gode grunde til at vælge 10. klasse Mulighed for et anderledes skoleår Mulighed for at møde nye venner Fortsæt med dit fritidsjob

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Sundeved Efterskole Indholdsplan for skoleåret 2013/14. Sundeved Efterskole. Indholdsplan for skoleåret 2013/14

Sundeved Efterskole Indholdsplan for skoleåret 2013/14. Sundeved Efterskole. Indholdsplan for skoleåret 2013/14 Sundeved Efterskole Sundeved Efterskole Bovrup Storegade 5, Bovrup 6200 Åbenrå Tlf. 74680311 Fax: 74680916 E-mail: kontor@sundeved-efterskole.dk Hjemmeside: www.sundeved-efterskole.dk - 1 - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Praktiske forhold håndbog

Praktiske forhold håndbog Praktiske forhold håndbog Afdelingslærer/ Kontaktlærer: Hver afdeling har to kontaktlærere. Det er kontaktlæreren, der har den primære kontakt til både elev og forældre. Afdelingsture: Hver afdeling tager

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Nyhedsbrev 1. Velkommen til vores Nyhedsbreve. Informationer. Forældreinformation skoleåret 14 15

Nyhedsbrev 1. Velkommen til vores Nyhedsbreve. Informationer. Forældreinformation skoleåret 14 15 September 2014 Nyhedsbrev 1 Informationer SKOLESTART S.1 NYT PÅ SKOLEN S.2 5 KALENDER S. 6 Forældreinformation skoleåret 14 15 Velkommen til vores Nyhedsbreve Du sidder lige nu med første nummer af Dybbøl

Læs mere

9. og 10. klasse. . Klasse. Fællesskab & faglighed, Kristendom & kreativitet Udfordringer. Rønde Efterskole

9. og 10. klasse. . Klasse. Fællesskab & faglighed, Kristendom & kreativitet Udfordringer. Rønde Efterskole . Klasse 9. og 10. klasse R Fællesskab & faglighed, Kristendom & kreativitet Udfordringer Skolevej 2 8410 Rønde www.rhe.dk post@rhe.dk 8637 1955 Du kan følge de fag, du kender fra folkeskolen og gå til

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere