2015/2016. Indholdsplan for Halstedhus Efterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2015/2016. Indholdsplan for Halstedhus Efterskole"

Transkript

1 2015/2016 Indholdsplan for Halstedhus Efterskole

2 Formål og værdigrundlag... 3 Formål... 3 Værdigrundlag... 3 Indholdsplan... 4 Skolens tilbud og hovedsigtet... 4 Hverdage... 5 Kostskoleliv... 7 Weekends... 7 Obligatoriske fag... 8 Dansk FP Dansk FP Engelsk Tysk Fransk Matematik Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Kristendom / religion Samfundsfag Idræt Specialundervisning Dansk som andetsprog Fælles samling/fællestime Valgfag og linjer

3 Badminton Basketball Fitness/motion Friluftsliv Hestehold Ridning Ekstra matematik Ekstra engelsk Livsstil og wellness Kreativ Musik Afspænding/psykologi Fodbold Svømning Håndbold Golf De skriftlige og mundtlige prøver Folkeskolens afsluttende prøver, maj-juni Dagsrytme for den mundtlige prøveperiode Vejledning Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Ture og emnedag Introdage Tur ud af huset september Plan for Efterskolernes dag søndag den 27.september kl Skolernes motionsdag fredag, den 9. okt

4 Terminsprøver Julefest Projektopgaver Skituren Kostpolitik Formål og værdigrundlag Formål Skolens formål er at drive efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Skolen vil, med afsæt i Gerda Müllers skoletanker omkring de samfundsengagerende og fornyende pædagogiske elementer, give unge teoretiske kundskaber, praktiske færdigheder og social forståelse, og undervisningen skal stå mål med tidens behov og udfordringer. Værdigrundlag Halstedhus Efterskole er oprettet af Mariaforbundet og drives ud fra et kristent livssyn, hvilket bl.a. indebærer, at skolens ånd bygger på gensidig respekt og tolerance mellem elever og medarbejdere, og at alle er ligeværdige. Vi lægger vægt på det levende ord og søger gennem bl.a. samtalen at styrke den enkeltes engagement og herigennem også fællesskabet, hvor alle har et medansvar. Gennem en bred vifte af boglige, praktiske og kreative / musiske fag forsøger vi at ruste den enkelte elev til at klare sig i og forholde sig positivt kritisk og aktivt til det moderne samfund. 3

5 Indholdsplan Indholdsplanen er udarbejdet i henhold til følgende bestemmelser og vejledninger: Endvidere er der udarbejdet en årsplan for skoleåret, der beskriver længden, afbrydelser m.m. Indholdsplanen er en samlet beskrivelse af hele skolens undervisning og samvær, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, hvor undervisningen er af bred almen karakter. Indholdsplanen er at betragte som et dynamisk værktøj, idet den kan ændres hen ad vejen i takt med eventuelle ændrede pædagogiske tiltag foranlediget af ikke forudsete opståede situationer, ligesom der kan indføjes aktiviteter, der ligeledes muliggøres hen ad vejen. Skolens formål og værdigrundlag er på samme tid en integreret del af hele skolens undervisning og samvær. Skolens tilbud og hovedsigtet I afsnittene om kostskoleliv, hverdage, de enkelte aktiviteter og undervisningen i de enkelte fag, er forløbene beskrevet mere specifikt, nemlig på hvilke konkrete måder hovedsigtet gennemstrømmer skolens samlede virke. På denne plads er denne sammenhæng derfor beskrevet i mere generelle vendinger. I det daglige fungerer undervisningen og samværet som en organisk enhed, hvor elever og medarbejdere spiller sammen i løsningen af de mangeartede opgaver, der skal løses. Det foregår løbende ikke kun i sangundervisningen, men generelt i al virksomhed, hvor alle bliver hørt og på denne måde inddrages konkret i den demokratiske dannelse. Eleverne har gennem elevrådet mulighed for at opleve den demokratiske proces og dens muligheder. Eleverne har med andre ord direkte indflydelse på organiseringen af samværet, men oplever også denne proces i undervisningssituationen, hvor de er medbestemmende omkring undervisningens form og indhold. De oplever så også, at den ikke kan række udover ministeriets bestemmelser. En egentlig sammenhæng mellem folkelig oplysning og livsoplysning er ikke altid mulig i det daglige samvær og undervisningen, da begge begreber har fælles referencer. I praksis oplever eleverne både små og store fællesskaber. Vi foretager, jævnfør beskrivelserne af enkeltaktiviteter, mange ting, hvor alle deltager, ligesom mindre fora, som eksempelvis kontaktgruppemøder og aktiviteter giver andre samværsmuligheder, medens problemstillinger omkring blot to elever kommer til udfoldelse på værelserne, hvor de netop bor mindst to sammen. Endelig tages der højde for den enkelte elev primært gennem kontaktlæreren, som også har den direkte forbindelse til hjemmet. 4

6 Et grundvilkår i store såvel som små sammenhænge er, som der er udtrykt i skolens værdigrundlag, at vi lægger vægt på det levende ord og gennem samtalen søger at styrke den enkeltes engagement og herigennem også fællesskabet, hvor alle har et medansvar. Livsoplysning er en integreret del af undervisningen i samfundsorienteringen, historie, kristendomsundervisningen og psykologi. Begreberne kommer i disse fag mere eksplicit til udtryk, medens de mere implicit naturligt ligger i andre fag. De store spørgsmål i tilværelsen drøftes ikke kun i undervisningssammenhæng, men også i elevernes frirum/fritid som en naturlig ting. Vi har altid en del elever i weekenderne på vilkår som beskrevet i afsnittene under kostskoleliv, hvor der er mulighed for dette. Et bærende element for dette samvær refererer igen til skolens værdigrundlag, hvor skolens ånd bygger på gensidig respekt og tolerance mellem elever og medarbejdere, og at alle er ligeværdige. Dette bærende element giver anledning til gode drøftelser i henseende til, hvorledes vi behandler eksempelvis mennesker fra andre lande, som har ophold her og ældre. Og hvad vil det sige at være ligeværdige. Kan man som elev så bestemme det samme som medarbejderne osv. I skolens formål nævnes, at skolen ønsker at give unge teoretiske kundskaber, praktiske færdigheder og social forståelse, og at undervisningen skal stå mål med tidens behov og udfordringer. Det ligger heri samtidig, at vi også skal stå mål med folkeskolen i henseende til undervisningen. Det er i indholdsplanen beskrevet, hvorledes dette eksekveres. Det skal dog bemærkes, at i relation til tidens behov og udfordringer har skolen foretaget en række tiltag, herunder etablering af meget stort mediatek med flere grupper med pc er, og etablering af interaktive tavler i alle klasseværelser og faglokaler (fysiklaboratorium, auditorium, biologilokale og geografilokale). Endvidere er alle medarbejdere udstyret med bærbare pc er til brug for undervisningen og skoleintra. Som det fremgår, er hovedsigtet og skolens formål og værdigrundlag et integreret hele med de relevante elementer, der binder undervisningen og samværet sammen. Hverdage Foruden undervisningen og de obligatoriske aften arrangementer en gang om ugen, er der indlagt enkelt dags arrangementer enkelte gange i årets løb, fodboldkampe, håndboldkampe mv. med andre efterskoler. På andre dage, end de med aftenarrangement, er planlagt andre aktiviteter med forskelligt indhold såsom foredrag, underholdning mv. Alle elever har, imellem den øvrige undervisning, idræt i ugens løb, for blandt andet at få iltet hjernen efter weekenden og afprøvet forskellige idrætslige udfoldelsesmuligheder. 5

7 Der synges jævnligt sammen med alle elever, så de kan få indblik i dansk og udenlandsk sangskat, og opleve glæden ved at synge og fællesskabet i den forbindelse. En aften om ugen har alle elever obligatorisk aftenarrangement, hvor vi kommer ind på en række temaer af livsoplysende karakter, som ikke er indeholdt i den øvrige undervisning. Om fredagen slutter vi af med fællessamling, som indholdsmæssigt er beskrevet under kostskoleliv. Med jævne mellemrum afholdes fødselsdagsfester, hvor de elever, der har haft fødselsdag indenfor en given periode fejres. Vi får noget særlig godt at spise, laver forskellig underholdning sammen med eleverne og spiser lagkage. Ved måltiderne lægger vi vægt på at spise sammen, og derfor skal alle komme til tiden. Vi lægger også vægt på, at der er en ordentlig tone, at man spiser pænt, skiftes til at være bordformand, henter hvad der skal bruges og tørrer bordet af efter måltidet. Vi synes, måltiderne er vigtige fora for gode samtaler om alverdens ting. Det er også her posten uddeles, og der gives meddelelser. Vi etablerer et elevråd, der kan indgive punkter til drøftelse på vores medarbejdermøder, som afholdes onsdag hver anden uge. Her får eleverne indsigt i demokrati afprøvet i praksis, og en lærer hjælper med at forberede deres indlæg. Eleverne er delt op i kontaktgrupper med hver en kontaktlærer. Det er denne lærer, der sædvanligvis har den daglige kontakt til gruppen og forældrene, hvis der er ting, der skal drøftes. De afholder ugentlige kontaktgruppemøder samt andre små arrangementer dette også ud af huset. Eleverne deltager på skift i madlavningen, så de kan lære at lave sund kost, hvilket vi lægger vægt på. Der er altid salater til maden, samt frugt morgen, middag og aften. Eleverne deltager også i rengøringen både af fællesarealer og egne værelser. Formålet er at holde skolen ren og lære, hvilke rengøringsmidler der er de mest hensigtsmæssige. Endelig deltager nogle af eleverne enkelte gange i årets løb i forskellige opgaver sammen med skolens serviceteam. Det kan være lettere reparationsopgaver, ting der skal tømres sammen eller vægge der skal males. Formålet er her at bibringe eleverne praktiske færdigheder, som de kan anvende senere i livet, eksempelvis i egen bolig. Skolen afholder terminsprøver op til jul fulgt op med standpunktskarakterer, og efterfølgende følges op med forældresamtaler. Gennem spørgeskemaer søges det fysiske, det psykiske og det æstetiske undervisningsmiljø afdækket, og i samtalerne lægges vægt på at få klarlagt eventuelle svage sider omkring det boglige, engagementet, den generelle trivsel og udviklingspotentialer. 6

8 Som det underliggende og bærende element ligger det sociale, altså fællesskabet, hvor vi lægger vægt på gensidig respekt, forståelse og tolerance og har en mobbepolitik til imødegåelse af problemer. Vi mener, at et godt fællesskab i trygge rammer er en forudsætning for maksimal mulighed for indlæring. Kostskoleliv Weekends Alle elever er velkommen til at blive på skolen i alle weekender, og mange elever benytter sig af denne mulighed. Ønsker man at tage hjem på weekend, skal skolen have besked senest tirsdag, af hensyn til planlægning af aktiviteter og indkøb af madvarer. Der er altid arrangementer om lørdagen. Af planlagte arrangementer kan f.eks. nævnes: Gamle elevers weekend, tur i svømmehal, cykeltur, skovtur, fjordtur med postbåden, Knuthenborg, skitræning, zoneterapi, fremstilling af gipsmasker, efterskolernes dag, besøg af kommende elever, forældredag, musik, gløgg og æbleskiver m.m. Der er lagt vægt på elevernes samvær under friere former end på hverdagene. Vi går typisk senere i seng og sover længere end til hverdag. Der er også tid til en højere grad af frit samvær og mere indgående samtaler med lærerne, og eleverne kan være med til at drøfte det nærmere indhold af weekenden, og lærer således at tage stilling og medansvar for rammerne og udfoldelserne. Der bliver lagt vægt på en bred vifte af aktiviteter, som bl.a. indbefatter kontakt til det omgivende samfund, kontakt til de lokale og en udvidelse af elevernes horisont i henseende til forståelse af andre livsformer, normer og indhold i tilværelsen end deres egen. Vi opfordrer derfor eleverne til at være på skolen så mange weekender som muligt, for på den måde at få del i det udviklende fællesskab, og få oplevet så meget som muligt. Enkelte weekender er obligatoriske. Dette gælder som minimum for Efterskolernes dag og weekenden, hvori vi tager af sted på skitur. Når vi opfordrer til at blive på skolen i weekender, er det også for, at eleverne skal opleve at være hjemmefra i længere perioder, som et led i en naturlig begyndende frigørelse fra hjemmet, når man betænker, at det er vilkåret for mange i deres senere studieforløb. 7

9 8

10 Obligatoriske fag Dansk FP9 Klassetin: 9. klasse Formål Eleverne lærer at styrke deres muligheder for at indgå i et mangesidigt sprogligt fællesskab, samt give dem en forståelse for de dansk faglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og kulturelle liv. Undervisningen skal fremme elevernes mulighed for at analysere, vurdere, tage stilling og handle. Den skal sigte imod, at de får et større middel til erkendelse af deres egen og andre menneskers situation, og den skal give dem mulighed for at inddrage oplevelser og erfaringer i de faglige aktiviteter. Desuden skal undervisningen sigte imod, at de får færdigheder i at fastholde og bearbejde viden, at de får styrket deres begrebsdannelse, og at de får redskaber til at kunne lytte til, tale, læse og skrive det danske sprog, og at de bliver i stand til at opfatte og udtrykke sig sikkert og varieret. Desuden er undervisningen tilrettelagt med henblik på at opfylde undervisningsministeriets trinmål og slutmål Forventninger: - at eleven kan tage ansvar for sig selv, i fællesskabet og i læringsrummet. - at eleverne møder forberedt til timerne. Har lavet lektier, er udhvilet, har deres bøger og skriveredskaber i orden. - at eleverne er aktivt deltagende i timerne. Deltager i diskussionerne, markerer sig, stiller faglige spørgsmål. - at eleverne benytter sig af hinandens faglige kompetencer. Indhold Mundtligt arbejde: Der skal arbejdes med den mundtlige fremstilling gennem oplæg og samtale. Dette kan eksempelvis indgå i undervisningen således: - Samtale og argumenterende drøftelser, i dialog, i klassen og i grupper. - Emne- og paneldiskussion. - Fortælling, rapportaflæggelse, genfortælling og foredrag med efterfølgende debat. Arbejde med tekster: I arbejdet med tekster indgår der foruden tekstens indhold, tekstiagttagelse, sprogiagttagelse og læsemåde. Arbejdet omfatter: Tekster - Fiktion - Ældre litteratur (før 1870) 9

11 - Nyere litteratur (efter 1990) - Den mellemlæggende periode, fx, romaner, noveller, digte, essays, kortprosa, skuespil, ungdomskulturens tekster, sagn og myter, eventyr, sagaer, folkeviser, sange og salmer - Non fiktion o Artikler. Ledere, læserbreve, annoncer, kronikker o Essays o Breve o Ugeblade o Andre udtryksformer - Anden fiktion end litteratur o Film o Musikvideoer o Teater o Kunstbilleder - Andet sagstof end sagtekster o Trykte reklamer o TV reklamer o Internetsider o Pressefotos - Endvidere arbejdes der med elevernes egne tekster, tekstiagttagelse, hvor der arbejdes med, begreber som o Teksttype o Tekstopbygning o Tekstbaggrund (forfatter, miljø, tid og sted) o Tekst idé (læser, motiv, problem) o Sprogiagttaglese (Hvor der på baggrund af teksterne drøftes det talte sprog i forskellige situationer) Skriftligt arbejde - Kravene er - Besvarelsen skal vise overblik og være rimelig sikker og varieret - Besvarelsen skal være nogenlunde central i forhold til opgaveformuleringen - Sproget skal være nogenlunde sikkert og varieret o Retstavning og tegnsætning skal være nogenlunde sikker o Indholdet viser indsigt i stoffet og skal være fyldig og forholdsvis vægtigt o Besvarelsen skal være veldisponeret i forhold til en samlende ide eller hensigt. - Øvelse i opslag i retstavnings-, fremmed- og synonymordbog ved arbejde med diktat. - Øvelse i læseprøven. LS, HS og KG varetager danskundervisningen på 9. klassetrin 10

12 Timetal 180 timer årligt. Prøveform Prøven er obligatorisk og består af en Mundtlig (mulighed for valg af prøveform A eller B, i samråd med eleverne) Skriftlige (diktat, læsning og skriftligfremstilling) Dansk FP10 Klassetrin: 10. klasse Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget, som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab Desuden er undervisningen tilrettelagt med henblik på at opfylde undervisningsministeriets trinmål og slutmål. Forventninger: - at eleven kan tage ansvar for sig selv, i fællesskabet og i læringsrummet. - at eleverne møder forberedt til timerne. Har lavet lektier, er udhvilet, har deres bøger og skriveredskaber i orden. - at eleverne er aktivt deltagende i timerne. Deltager i diskussionerne, markerer sig, stiller faglige spørgsmål. - at eleverne benytter sig af hinandens faglige kompetencer. Indhold: Mundtligt arbejde: I det mundtlige arbejde indgår fiktion, nonfiktion og andre udtryksformer. Eksempler på fiktion kan være - nyere og ældre romaner og noveller - lyrik - fantastiske fortællinger som f.eks eventyr, sagn, myter, sagaer, folkeviser. - sange og musik Eksempler på nonfiktion kan være 11

13 - Avisartikler, ledere, læserbreve, kronikker, reklamer - Essays - Breve - Ugeblade Eksempler på andre udtryksformer kan være - Film/kortfilm - musikvideoer - teater - billeder (herunder reklamebilleder) Skriftligt arbejde: Der arbejdes hen imod at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen - udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form - styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst - anvende og forholde sig korrekt til sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster - anvende layout, så tekst og billeder understøtter kommunikationen - skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik - indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger - fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser. Metoder: Undervisningen vil forme sig som en vekselvirkning mellem klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Brug af computere er en vigtig integreret del i undervisningen. Hjælpemidler: I undervisningen vil indgå trykte og utrykte tekster f. eks. film og reklamebilleder, it og ordbøger. KG, LS, ST, KO og HS varetager undervisningen i dansk på 10. klassetrin Samlet antal timer: 240 timer årligt. Prøveform: Faget er prøveforberedende. Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. 12

14 Engelsk Formål: Formålet med undervisningen er at videreudvikle elevens kommunikative kompetencer; såvel skriftligt som mundtligt, således at eleven er i stand til at afslutte 9. eller 10. klasse med eksamen. Målet med undervisning er, at eleven bliver i stand at forstå læst og talt engelsk, samt beherske den basale fonetik og intonation og opnå et relevant ordforråd, som sætter eleven i stand til at udtrykke sig nuanceret gennem elevoplæg, almen samtale og længere fremlæggelser. Undervisningen foregår i videst mulige omfang på engelsk, gennemgangen af grammatiske emner undtaget. Desuden er undervisningen tilrettelagt med henblik på at opfylde undervisningsministeriets trinmål og slutmål. Indhold: Undervisningen er emnebaseret, således at væsentlige aspekter af de engelsktalende landes kulturer og samfundsforhold inddrages og er med til at underbygge elevens forståelse af det engelske sprogs nuværende udbredelse og anvendelse. Der arbejdes med - skønlitterære og faglitterære tekster - lytteøvelser, herunder radioudsendelser, musik og film Gennem de skriftlige afleveringer opøves elevens evne til at udtrykke sig præcist og nuanceret om relevante emner og abstrakte begreber, der har betydning for og berøring med de engelsksprogede lande egenart, ungdomskulturer eller andre centrale emner. Metoder: Undervisningen vil forme sig som en vekselvirkning mellem klasseundervisning, gruppearbejde, selvstændigt arbejde og skriveøvelser. Grundlaget for undervisningen er samtalen, som fortrinsvis vil foregå på engelsk, dog med undtagelse af gennemgang af grammatiske emner. Hjælpemidler: I undervisningen vil indgå trykte og utrykte tekster (f.eks. film ), computer, grammatiske optegnelser og ordbøger. AW, PB og KO varetager undervisningen i engelsk på 9. klassetrin og 10. klassetrin. Timetal: 90 timer 9.klasse, 120 timer 10.klasse årligt. Prøveform: Prøven er obligatorisk på 9. klassetrin der afholdes både en obligatorisk mundtlig og en skriftlig prøve i udtræk. Prøven er obligatorisk på 10. klassetrin - der afholdes både en mundtlig og en skriftlig prøve. 13

15 Tysk Formål: Formålet med undervisningen er at videreudvikle elevens kommunikative kompetencer; såvel skriftligt som mundtligt, således at eleven er i stand til at afslutte 9. eller 10. klasse med eksamen. Målet med undervisning er, at eleven bliver i stand at forstå læst og talt tysk, samt beherske den basale fonetik og intonation og opnå et relevant ordforråd, som sætter eleven i stand til at udtrykke sig nuanceret gennem elevoplæg, almen samtale og længere fremlæggelser. Undervisningen foregår i videst mulige omfang på tysk, gennemgangen af grammatiske emner undtaget. Desuden er undervisningen tilrettelagt med henblik på at opfylde undervisningsministeriets trinmål og slutmål. Indhold: Undervisningen er emnebaseret, således at væsentlige aspekter af de tysktalende landes kulturer og samfundsforhold inddrages og er med til at underbygge elevens forståelse af det tyske sprogs nuværende udbredelse og anvendelse. Der arbejdes med - skønlitterære og faglitterære tekster - lytteøvelser, herunder nyheds/dokumentar udsendelser, musik og film Gennem de skriftlige afleveringer opøves elevens evne til at udtrykke sig præcist og nuanceret om relevante emner og abstrakte begreber, der har betydning for og berøring med de tysksprogede lande egenart, ungdomskulturer eller andre centrale emner. Metoder: Undervisningen vil forme sig som en vekselvirkning mellem klasseundervisning, gruppearbejde, selvstændigt arbejde og skriveøvelser. Grundlaget for undervisningen er samtalen, som fortrinsvis vil foregå på tysk, dog med undtagelse af gennemgang af grammatiske emner. Hjælpemidler: I undervisningen vil indgå trykte og utrykte tekster (f. eks. film), computer, grammatiske optegnelser og ordbøger. PB underviser på 9. klassetrin og 10. klassetrin. Timetal: 90 timer årligt 14

16 Prøveform: Faget er et tilbudsfag på 9. klassetrin prøven er i udtræk. Prøven er mundtlig. Faget er valgfrit på 10. klassetrin der kan aflægges prøve i faget. Der er både en mundtlig og en skriftlig prøve. Fransk Formål: Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Desuden er undervisningen tilrettelagt med henblik på at opfylde undervisningsministeriets trinmål og slutmål. Indhold: Undervisningen er emnebaseret, således at væsentlige aspekter af de fransktalende landes kulturer og samfundsforhold inddrages og er med til at underbygge elevens forståelse af det franske sprogs nuværende udbredelse og anvendelse. Der arbejdes med - skønlitterære og faglitterære tekster - lytteøvelser, herunder radioudsendelser, musik og film Gennem de skriftlige afleveringer opøves elevens evne til at udtrykke sig præcist og nuanceret om relevante emner og abstrakte begreber, der har betydning for og berøring med de fransksprogede lande egenart, ungdomskulturer eller andre centrale emner. Metoder: Undervisningen vil forme sig som en vekselvirkning mellem klasseundervisning, gruppearbejde, selvstændigt arbejde og skriveøvelser. Grundlaget for undervisningen er samtalen, som fortrinsvis vil foregå på fransk, dog med undtagelse af gennemgang af grammatiske emner. Hjælpemidler: I undervisningen vil indgå trykte og utrykte tekster (f.eks. film ), computer, grammatiske optegnelser og ordbøger. 15

17 MS underviser på 9. og 10. klassetrin Timetal: 90 timer årligt Prøveform: Faget er et tilbudsfag på 9. klassetrin prøven er i udtræk. Prøven er mundtlig eller skriftlig. Faget er valgfrit på 10. klassetrin der kan aflægges prøve i faget. Der er både en mundtlig og en skriftlig prøve. Matematik Formålet: Gennem grundlæggende matematiske færdigheder, at videreudvikle eleven til selvstændigt at tænke kritisk og opstille problemstillinger. At eleven lærer fagets praktiske anvendelsesmuligheder at kende og at eleven bliver forberedt til at kunne arbejde videre med faget på gymnasiet, HF eller lign. Ligeledes er formålet ifølge Fælles mål udgivet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Desuden er undervisningen tilrettelagt med henblik på at opfylde undervisningsministeriets trinmål og slutmål. Forventninger: - at eleven kan tage ansvar for sig selv, i fællesskabet og i læringsrummet. - at eleverne møder forberedt til timerne. Har lavet lektier, er udhvilet, har matematiske redskaber i orden (lommeregner, passer, vinkelmåler, bøger, og skriveredskaber) - at eleverne er aktivt deltagende i timerne. Deltager i diskussionerne, markerer sig, stiller faglige spørgsmål. 16

18 - at eleverne benytter sig af hinandens faglige kompetencer. Indhold: Uddybning af emner og begreber eleverne har beskæftiget sig med tidligere, samt inddragelse af nye. Bl.a. kan følgende indgå i undervisningen. 9. kl. Geometri, brøkregning, funktioner, algebra, statistik, målestoksforhold, perspektivtegning, økonomi 10. kl. Geometri, perspektivtegning, brøkregning, 2.gradsfunktioner, økonomi, vækst, algebra, statistik, sandsynlighed/kombinatorik. På skolen benytter vi følgende bogsystemer i undervisningen: Faktor for 9. og 10., Sigma for 9. og 10. plus div. ekstramateriale herunder eget fremstillet materiale. Vi vil veksle mellem teoretisk gennemgang af emnerne, selvstændig opgaveløsning og gruppearbejde. Arbejdsformerne skal give eleven mulighed for at behandle de matematiske problemstillinger i undervisningen på forskellige måder. Den daglige undervisning skal lede frem mod afgangsprøven. Derfor vil vi bl.a. arbejde problemorienteret i undervisningen. For at give eleverne medindflydelse, evaluerer vi løbende undervisningen på klassen og har samtaler med den enkelte elev. AM, HK og MSJ varetager undervisningen i matematik på 9. klassetrin. MSJ, AM, HK, LS og KO varetager undervisningen i matematik på 10. klassetrin. Timetal: 150 timer for 9. og 180 timer for 10. klassetrin. Prøveform: Prøven i matematik er obligatorisk både på 9. og 10. klassetrin. På 9. klassetrin afholdes der en skriftlig prøve, der består af en færdighedsdel og en problemløsningsdel. På 10. klassetrin afholdes der en mundtlig prøve samt en skriftlig prøve, der består af en problemløsningsopgave. Fysik/kemi Formålet: Gennem grundlæggende naturvidenskabelige færdigheder, at videreudvikle eleven til selvstændigt at tænke kritisk og opstille hypoteser. At eleven lærer fagets praktiske anvendelsesmuligheder at kende og at eleven bliver forberedt til at kunne arbejde videre med faget på gymnasiet, HF eller lign. 17

19 Ligeledes er formålet ifølge Fælles mål udgivet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Desuden er undervisningen tilrettelagt med henblik på at opfylde undervisningsministeriets trinmål og slutmål. Forventninger: - at eleven kan tage ansvar for sig selv, i fællesskabet og i læringsrummet. - at eleverne møder forberedt til timerne. Har lavet lektier, er udhvilet, har deres lommeregner, bøger, og skriveredskaber i orden. - at eleverne er aktivt deltagende i timerne. Deltager i diskussionerne, markerer sig, stiller faglige spørgsmål. - at eleverne benytter sig af hinandens faglige kompetencer. Indhold: Uddybning af emner og begreber eleverne har beskæftiget sig med tidligere, samt inddragelse af nye. Bl.a. kan følgende indgå i undervisningen. 9.kl. syrer og baser, ioner og salte, radioaktivitet, atomets opbygning, elektromagnetisme, elektrisk energi. 10.kl. Svingninger og bølger, lys og lyd, syrer og baser, kemisk analyse, atomets opbygning, kemiske forbindelser, det periodiske system. På skolen benytter vi følgende bogsystemer i undervisningen. Prisma for 9 og 10., spørg naturen, Ny Prisma, Orbit 1 og 2, Kemi 2000 C niveau. Vi vil veksle mellem teoretisk gennemgang af emnerne, udførelse af praktiske og teoretiske forsøg i mindre grupper og selvstændig forberedelse. De naturvidenskabelige arbejdsformer skal give eleven 18

20 mulighed for at behandle emner og problemstillinger i undervisningen og derigennem lede frem mod afgangsprøven. For at give eleverne medindflydelse, evaluerer vi løbende undervisningen på klassen. AM varetager undervisningen i fysik / kemi på 9. klassetrin AM varetager undervisningen i fysik / kemi på 10. klassetrin Timetal: Fysik/kemi er obligatorisk i 9.kl. 60 timer årligt. Fysik/kemi er et tilbudsfag i 10. kl. 90 timer årligt. Prøveform: Fysik / kemi er obligatorisk prøvefag på 9. klassetrin. Prøven er mundtlig. Fysik / kemi er valgfrit prøvefag på 10. klassetrin. Prøven er mundtlig. Biologi Klassetrin: 9. klasse Formålet: Gennem grundlæggende naturvidenskabelige færdigheder, at videreudvikle eleven til selvstændigt at tænke kritisk og opstille hypoteser. At eleven lærer fagets praktiske anvendelsesmuligheder at kende og at eleven bliver forberedt til at kunne arbejde videre med faget på gymnasiet, HF eller lign. Ligeledes er formålet ifølge Fælles mål udgivet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Desuden er undervisningen tilrettelagt med henblik på at opfylde undervisningsministeriets trinmål og slutmål. 19

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

2016/2017. Indholdsplan for Halstedhus Efterskole

2016/2017. Indholdsplan for Halstedhus Efterskole 2016/2017 Indholdsplan for Halstedhus Efterskole Formål og værdigrundlag... 3 Formål... 3 Værdigrundlag... 3 Indholdsplan... 4 Skolens tilbud og hovedsigtet... 4 Hverdage... 5 Kostskoleliv... 7 Weekends...

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Indholdsplan for Tjele Efterskole. Skoleår 2015/2016 Oprettet 01-05-2010 Redigeret 25-07-2015

Indholdsplan for Tjele Efterskole. Skoleår 2015/2016 Oprettet 01-05-2010 Redigeret 25-07-2015 splan for Tjele Efterskole A_ indholdsplaner Skoleår 2015/2016 Oprettet 01-05-2010 Redigeret 25-07-2015 beskrivelse af skolens aktivitet, som dokumentation over for Undervisningsministeriet Alle skolens

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere