Indholdsplan. Skoleåret

Transkript

1 Indholdsplan Skoleåret

2 5 C -1 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Skolens grundlag... 4 Skolens værdigrundlag:... 4 Resultat af selvevaluering Skolens organisation... 6 Skolens bestyrelse... 6 Bestyrelsen for Vesterdal Efterskole:... 8 Medarbejderråd... 9 Elevråd... 9 Skolens Elevgruppe Elevlister Navn, adresse Køkkenhold Skema Dagsstruktur Afvigelser fra alm. skema Årskalender Fagvalg Periode A Periode B Periode A Periode B Periode A Musikteater Periode Periode Fag. Formål, indhold m.v Valgfag Krop og bevægelse Friluftsliv Sang og musik Drama Kunst og værkstedsfag Medie Prøveforberedende fag Dansk Indholdsplaner Matematik Indholdsplaner Engelsk Indholdsplaner Fysik/Kemi Indholdsplaner Biologi Indholdsplan Geografi Indholdsplan... 79

3 5 C -1 Side 2 af 13 Historie Indholdsplan Kristendomskundskab Indholdsplan Samfundsfag Indholdsplan Tysk Indholdsplaner Idræt Indholdsplan: Kreativt projekt Indholdsplan Film og medie Indholdsplan Samf Indholdsplan Musikteori Indholdsplan Kor og motion Kor Motion for 10. klasse PRO prøvefri 10. klasse Køkken Dags- og ugerytme Arbejdsopgaver Weekend-forplejning Skoledagens opbygning Dags og ugeplan Morgenmad Samling Rengøring Første formiddagsfag Formiddagsservering Andet formiddagsfag Tredje formiddagsfag Middagsmad Lommepengebank Eftermiddagen Aftensmad Stilletime Aftenaktiviteter Ugeplan Onsdagsaftener (fællesaftener) Medarbejdermøder Gruppemøder Fællesmøder Husmøder Introduktionsforløb Gruppeweekender

4 5 C -1 Side 3 af 13 Anderledes dage Emneuge Forældreweekend og forældredag Brobygning, selvvalgt opgave og projekt opgave Snetur til Norge Musikteater Udtalelser Udtalelser/karakterer vedrørende selvvalgt opgave/projektopgave Prøver Skriftlige prøver Mundtlige prøver Skoleårets afslutning Hovedrengøring Afslutningsdage Arbejdsdage før sommerferie Tilsyn med elever Aftenvagt Første-vagt Anden-vagt Tredje-vagt Weekendvagt Sovevagt/morgenvagt Nattevagt Morgenvagt Bilag 1: Regnskab over flyttedage: Bilag 2: Vagtgrupper, planer for tilsyn, motion og samlinger

5 5 C -1 Side 4 af 13 Skolens grundlag Skolens værdigrundlag: Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker bedst i et humørfyldt og farverigt dagligt samvær præget af livsglæde, oplevelser, omsorg og krav om ansvarlighed. Målet er udvikling af elevernes personlighed med henblik på et positivt og aktivt engagement i skolelivet og tilværelsen i øvrigt. Respekten for det enkelte menneskes værdi og unikke egenskaber danner udgangspunkt for personlig og faglig udvikling. Forskellighed er en styrke, og der skal gives plads for den enkeltes tanker og meninger i et forpligtende fællesskab, hvor samværet bygger på tolerance og respektfuld samtale.

6 5 C -1 Side 5 af 13 Resultat af selvevaluering 13 Samlet set er det tydeligt, at Efterskole.dk spiller en meget stor rolle for især drengenes valg af efterskole i hvert fald markerer over halvdelen, at det er der, de har mødt os første gang. For drengene i 9. klasse er tallet endnu højere. Ca. 1/3 af eleverne på tværs af køn og årgange, hører første gang om os fra familie. Venner spiller en langt større rolle for pigerne end for drengene. De faktorer, der samlet set har haft størst betydning for elevernes valg af efterskole, er i prioriteret rækkefølge: 1. Den generelle stemning på skolen 2. Skolens valgfag 3. De fysiske rammer Den generelle stemning samt valgfag scorer meget højt hos alle grupper af respondenter, hvorfor det er områder, vi hele tiden skal have for øje, værne om og udvikle. Når vi ved, at en meget stor del af drengene finder os på Efterskole.dk, og at de samtidig vægter valgfag og stemning meget højt i deres valg af skole, er det klart, at vi i høj grad skal pleje denne platform, sørge for at vores valgfag bliver godt og fyldestgørende præsenteret, samt forsøge på bedst mulig måde at formidle skolens generelle stemning på siden. Fra Efterskole.dk er vores Facebook og hjemmeside kun et klik væk, så disse skal naturligvis på samme måde i høj grad formidle stemning samt info om valgfag. Selvevalueringen har bekræftet os i vores formodninger om, at især stemning og valgfag er væsentlige faktorer for eleverne, og den understreger dermed vigtigheden af det arbejde, vi allerede nu er i fuld gang med på hhv. Facebook, hjemmeside og efterskole.dk. Vigtigheden af de fysiske rammer kommer heller ikke som nogen overraskelse for os. Disse skal som tidligere nævnt repræsentere et miljø, som er dynamisk og fordrende for den generelle stemning. Det er vigtigt, at eleverne kan se sig selv i disse rammer, og i det lys er det afgørende, at kommende elever kan se, at nuværende og tidligere elever har sat deres aftryk på skolen, hvad de således også selv kan komme til. PRO-klassen redesignede i skoleåret 12/13 vores hall-område, hvilket har haft en stor positiv betydning for rummets dynamik og stemning, og også i indeværende skoleår skal der foretages kosmetiske ændringer. De fysiske rammer skal give eleverne indtryk af at være en del af en historie, som de selv kan skrive videre på. Mht. PRO-klassen er konklusionen, at vi skal være skarpere i vores kommunikation vedr. PRO. De kommende elever skal kunne forstå konceptet, de skal vide, hvilke kompetencer PRO vil kunne bibringe dem, og de skal i særdeleshed forstå, at PRO ikke er en eliteklasse, men et åbent tilbud. Vi afholder i marts måned en informationsaften for de kommende 10. klasses elever, hvor de vil få indsigt i såvel den konventionelle 10. klasse og de valgfag, man her har mulighed for at vælge, samt PRO. Først efter dette møde skal eleverne tage stilling til, hvilken 10. klasse de ønsker at gå i. Selvevaluering 15 Næste selvevaluering gennemføres ultimo november 2015

7 5 C -1 Side 6 af 13 Skolens organisation Skolens bestyrelse Forretningsorden for Bestyrelsen ved Vesterdal Efterskole 1. Bestyrelsen træder sammen umiddelbart efter generalforsamlingens afholdelse og vælger formand, næstformand og sekretær. 2. Ordinære bestyrelsesmøder indkaldes af skolens kontor, når formanden begærer det. 3. Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal indkaldes, når mindst 2 medlemmer af bestyrelsen ønsker det. (Jf. skolens vedtægter). Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal indkaldes mindst 8 dages varsel. De kan dog i undtagelsestilfælde indkaldes med kortere varsel end 8 dage. 4. Indvarsling af bestyrelsesmøder sker skriftligt (post eller mail) med mindst 7 dages varsel med angivelse af forslag til dagsorden. 5. Punkter, der ikke er optaget på denne dagsorden, kan kun behandles og afgøres på bestyrelsesmødet, når samtlige medlemmer er til stede og enstemmigt beslutter at behandle punktet. 6. Der udarbejdes på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen en plan for årets bestyrelsesmøder. 7. Bestyrelsens beslutninger træffes på bestyrelsesmøder 8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 af dens medlemmer er til stede. (Jf. skolens vedtægter). 9. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog med et kvalificeret flertal på 5 medlemmer. (Jf. skolens vedtægter) 10. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 11. Afstemningen skal ske skriftligt, når blot et medlem ønsker det. 12. Afgørelsen af en sag undtaget de i pkt. 1 nævnte valg skal udsættes til nyt møde, hvis 2 medlemmer ønsker det. Dette møde holdes i så fald i løbet af en måned.

8 5 C -1 Side 7 af Formanden eller i dennes fravær næstformanden leder forhandlingerne og afstemningerne og sørger for, at beslutningerne og eventuelt afstemningsresultat indføres i en beslutningsprotokol. 14. Efter hvert møde udarbejdes referat, som tilsendes bestyrelsens medlemmer senest en uge efter mødet. Referatet godkendes og underskrives ved mødets afslutning af det refererede mødes deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i referatet. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. 15. Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i forhandlinger eller afstemninger, der angår forhold mellem skolen og vedkommende selv eller dennes nærmeste. Et bestyrelsesmedlem må ej heller deltage i forhandlinger eller afstemninger mellem skolen og tredjemand, hvis medlemmet har interesser heri, som strider mod skolens interesser. 16. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg bestående af 3 bestyrelsesmedlemmer samt forstanderen. Et forretningsudvalgs opgave er at bistå formanden med at udføre de trufne beslutninger og i øvrigt at servicere bestyrelsen. Bestyrelsen orienteres på det følgende møde om forretningsudvalgets arbejde. 17. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg til løsning af konkrete opgaver. 18. Før hver ordinær generalforsamling gennemgår bestyrelsen udkast til formandens beretning for perioden siden sidste generalforsamling og et oplæg til skolens virksomhed for den kommende periode. Ligeledes gennemgås skolens regnskab. 19. Den generalforsamlingsvalgte suppleant kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret Således vedtaget den 24. maj 2005 (Underskrives af formand og bestyrelsesmedlemmer).

9 5 C -1 Side 8 af 13 Bestyrelsen for Vesterdal Efterskole: Ole Grønbæk, formand Finn Schousboe, næstformand Lone E. Jensen Brydegaardsvej 20 Gl. Assensvej 18 Gl. Assensvej Haarby 5580 Nr. Åby 5580 Nr. Aaby tlf.: tlf.: tlf.: Bent Holm Bente Fornitz Kaj Madsen Hestehaven 5 Berlin 32 Tybrindvej Middelfart 5463 Harndrup 5592 Ejby tlf.: tlf.: tlf.: Arne Vingum Jensen Boltinggårdvej Ringe tlf.: Birgit Reimers Dyrholm, suppleant Taulov Kirkevej Fredericia tlf.:

10 5 C -1 Side 9 af 13 Medarbejderråd Medarbejderrådsformand er i skoleåret Frederik Nordahl. Medarbejderrådet holder møder 1-2 gange ugentligt. Mødet er delt i en åben del, hvor der ikke kan diskuteres personspørgsmål, og en lukket del, hvor der tages sager op, der angår enkelte personer. Elevråd Der er tradition for et elevråd på skolen. Blandt elevrådets medlemmer vælges to repræsentanter til at deltage i medarbejderrådsmødernes åbne del.

11 5 C -1 Side 10 af 13 Skolens Elevgruppe Elevlister Navn, adresse

12 5 C -1 Side 11 af 13

13 Side 12 af Køkkenhold

14 Side 13 af Skema Dagsstruktur

15 Side 14 af

16 Side 15 af Afvigelser fra alm. skema

17 5 C -1 Side 16 af 13 Årskalender

18 5 C -1 Side 17 af 13

19 5 C -1 Side 18 af 13 Fagvalg Periode A1

20 Side 19 af Periode B1

21 Side 20 af Periode A2 Periode B2 Periode A3 Musikteater Periode 4 Periode 5

22 Side 21 af Fag. Formål, indhold m.v. Valgfag Krop og bevægelse Formål Formålet med undervisningen i Krop og bevægelse er, at give eleverne begejstring for kropslig udfoldelse. Gennem alsidige fysiske erfaringer ønsker vi at skabe: - begejstring for bevægelse - social læring og samvær - sundhed og velvære, fysisk og mentalt - kropsbevidsthed og kropskontrol - alsidige kropslige erfaringer - selvværd og selvtillid - betydning af livslang fysisk udfoldelse og vedligehold - indsigt i nye og gamle traditioner for kropslig udfoldelse Centrale kundskabs- og færdighedsområder Begejstring for bevægelse Tilbuddene inden for krop og bevægelse skal først og fremmest give eleven lyst til kropslig udfoldelse. Aldersgruppen fravælger ofte den etablerede foreningsidræt og de unge bærer præg af ringe fysik træning. Udbuddene skal være alsidige og gerne en blanding af traditionelle og utraditionelle bevægelsesformer. Social læring og samvær Gennem forskellige øvelser og discipliner oplever eleven sig selv i en social sammenhæng, hvor samarbejde, gensidig respekt, ansvar og forståelse for psykiske og fysiske grænser er væsentlige elementer. Sundhed og velvære, fysisk og mentalt Kropsbevidsthed og kropskontrol Alsidige kropslige erfaringer Selvværd og selvtillid Betydning af livslang fysisk udfoldelse og vedligehold Indsigt i nye og gamle traditioner for kropslig udfoldelse

23 Side 22 af Indholdsplan Valg A1: Sport 101 Udtrykket 101 ( One-oh-one ) bruges I det amerikanske uddannelses system til at beskrive alle former for intro-forløb. Titlen er i Vesterdals tilfælde særdeles rammende. Forløbet er nemlig på alle måder tænkt som et introduktions/ opstartsforløb. Dette gælder både fagligt og i særdeleshed socialt. Du vil i forløbet blive introduceret for de forskellige muligheder man som elev har for at dyrke idræt på - eller i nærheden af - Vesterdal. Aktiviteterne kan spænde meget bredt - fra kendte boldspil som håndbold, volleyball, fodbold, basketball mm. over softball, futsal, lacrosse, golf, ultimate, voldsbold, cricket, tennis, løb, lege, mountainbike, konkurrencer mm. Det præcise indhold fastlægger valgholdet i fællesskab, og hvis du har dyrket en lidt anderledes idrætsgren du mener andre bør introduceres for, prøver vi også at finde plads til det. På periodens valgfagsdag tager vi på tur med skolens bus Røde Ruth og prøver kræfter med nogle aktiviteter, som ikke kan opleves i Vesterdals umiddelbare nærhed. Fælles for alle aktiviteter er at glæde, humør og det legende element har en central plads. Valg B1: Adventure race Direkte oversat betyder adventurerace eventyr løb. Og i bedste eventyrstil er der i adventurerace altid flere prøvelser Måske en sko med pludder, en prins på en jernhest, en mørk skov eller en gul og blå prinsesse - dog ALTID med en lykkelig slutning. Adventurerace er løb, der kombinerer flere idrætsdiscipliner og udfordrende opgaver. Løb, i form af bl.a. orienteringsløb og terrænløb, er oftest det gennemgående element, blandet med cykling, forcering af diverse forhindringer, vand, udfordrende opgaver, samarbejdsøvelser, våben etc. Det er sjovt, til tider hårdt, udfordrende, anderledes og oftest beskidt. Forløbet afsluttes med et 6-timers adventurerace, som vil gå over stok og sten, gennem land og by og i tykt og tyndt. Så kom og sved med Ejvind og Flemse du vil helt sikkert ikke fortryde det! Valg A2: Slagbold Målet er at eleverne - tilegner sig færdigheder inden for slagbold - samarbejder om at udvikle spillet - får indsigt i kroppens fysiske funktioner - får kendskab til faktorer der har betydning for et holds præstation Indholdet er: - Badminton - Tennis - Volleybold - Hockey - Squash - Diverse småspil Valg B2+Valg4: Dans Du vil blive en del af en koreografi og vi vil afprøve forskellige dansegenrer som er inspireret af funk, moderne, dancehall, house, rytmisk gymnastik og latinamerikanske danse. I dans arbejder vi med kroppens styrke og smidighed som en forudsætning for at lære dansens teknikker så vi kan opføre en mindre opvisning på skolen.

24 Side 23 af I timerne vil det i høj grad blive dyrket, at man ikke skal være bange for sin krop. Man vil blive udfordret i forskellige former for bevægelser, med et twist af det improviserede, for til sidst at opnå en størrer forståelse og indsigt i, hvad kroppen egentlig kan og hvilke slags bevægelser man kan sammensætte. Alt dette sker gradvist, og undervisningen vil bære stort præg af, at dansen først og fremmest er for sjov og udfordrer den enkelte. Valg A3: Spring i luften I valgfaget Spring i luften vil eleverne blive præsenteret for discipliner inden for redskabs- og springgymnastikken på begynderniveau. Herunder vil timerne indeholde grundtræning af kroppen som en forudsætning for at kunne mestre spring og gymnastik. Hver time starter med en grundig kropsopvarmning samt en styrkedel fokuseret særligt på arme, mave og ben-muskler og løbeturer kan forekomme! De spring eleverne vil komme igennem er ruller, vejrmøller, araberspring, forlæns + baglæns salto, kraftspring, overslag, flikflak. Derudover håndstand, kolbøtter, balancetræning. Målet med faget er, at udfordre eleverne på deres mod og fysiske formåen. Når de opbygger dette og lærer springene, vil de turde mere og opleve en selvforglemmelse. Valg 4: Amerikansk fodbold I dette forløb vil du blive præsenteret for amerikansk fodbold og en tillempet non-contact udgave af spillet kaldet flagfootball, hvor der spilles med de såkaldte flag-bælter. Du skal gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som spillene bygger på. Her tænkes for eksempel på sparke- og kasteteknik, løbemønstre og tackleformer. Derudover gennemgås også spillenes regler og de mest grundlæggende taktiske elementer. Som en del af forløbet indlægges en eller flere ekskursioner til Middelfart, Kolding og Vejle, hvor vi skal træne Amerikansk fodbold med udstyr - det vil sige hjelme og skulder/ brystbeskyttelse. Hver lektion vil starte med fælles opvarmning og slutte med udstrækning/ afspænding. Valg 5: Verdensidræt Forløbet tager sit udgangspunkt i det faktum at stort set alle verdens lande har en eller flere idræts-discipliner, der i det pågældende land betragtes som værende national-sporten. Eleverne skal med andre ord på en rejse verden rundt, med idrætten som fokus. Rejsen starter i Danmark, hvor håndboldspillet for godt og vel 100 år siden blev opfundet. Herfra videre til England for at spille fodbold, petanque i Frankrig, Tae Kwon Do i Korea, Capoeira i Brasilien, Baseball i USA, Hockey i Canada og så videre. Eleverne skal gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som disciplinerne bygger på. Her tænkes for eksempel på pitchet, slaget og brugen af gribehandsken i baseball. Derudover gennemgås også spillenes regler og de mest grundlæggende taktiske elementer. Afsluttende skal alle spil afprøves i deres helhed. I forbindelse med gennemgangen af de forskellige discipliner, vil eleverne desuden blive præsenteret for historiske og kulturelle fakta vedrørende disciplinerne. Hver lektion vil starte med fælles opvarmning og slutte med udstrækning/ afspænding. Valg 5: Helsetrip Helsetripholdet skal igennem en sundhedsrejse for krop og sjæl. De vil blive præsenteret for teori om sund kost og ernæring, naturlige hudplejeprodukter, meditation og mindfulness og herefter afprøve teorien. De skal desuden via hård fysisk træning få sved på panden og forbedre deres kondition, mærke deres krops muligheder og grænser. Der vil også være plads til elevernes egne ideer om, hvad velvære er for dem.

25 Side 24 af Friluftsliv Friluftsliv Fagets formål er, at eleverne igennem undervisningen tilegner sig færdigheder så glæden ved at opholde sig i det fri øges. Gennem oplevelser er det ligeledes ønsket, at eleverne får mod og lyst til også selv, på egen hånd, at dyrke friluftslivet i samvær med andre. Undervisningen vil blive bygget op omkring det at færdes i naturen og at overnatte i det fri. Undervisningen vil derfor bl.a. indeholde følgende af friluftslivets basisemner: kort og kompas, vandring, pionering, primitiv madlavning samt overnatning i det fri. Ud over de nævnte færdigheder vil forløbet også byde på forskellige andre udendørsaktiviteter som bl.a. klatring og diverse friluftslege. Legene skal være med til at skabe en holdfølelse og øge samarbejdsevnen. Der bestræbes at hele forløbet afvikles udendørs for bevidst at signalere: at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Undervisningen tilrettelægges som hold- og gruppeundervisning. Samarbejde, respekt, oplevelse, sansning og fordybelse er vigtige aspekter ved friluftslivet. I undervisningen inddrages diskussioner af bredere karakter: regler for færdsel i naturen, forurening/larm/skidt, natur contra kultur, menneskets plads i naturen Endelig må faget gerne bibringe eleven en forståelse for de moderne livsvilkår set i forhold til evig gyldige vilkår som at være: Tør, varm og mæt. Indholdsplan Valg 5: Friluftsliv Målet er at eleven gennem forskellige aktiviteter i det fri tilegner sig færdigheder i at begå sig i naturen får erfaringer med samarbejdets betydning får blik for naturens rekreative værdier prøver at overskride det vedkommende tidligere troede var ens grænse Indholdet er blandt andet: Kort- og kompaslære Vandaktiviteter herunder bygge tømmerflåde Primitiv madlavning, herunder anvendelse af naturens spisekammer Bygning med rafter Fiskeri, rejestrygning Overnatning i det fri Idræt med natur

26 Side 25 af Sang og musik Formål: Formålet med undervisningen i sang og musik er, at eleverne udvikler deres evne til at udtrykke sig gennem musik, og til at opleve musik. Undervisningen skal give dem forudsætninger for at kunne tage aktiv del i musiklivet samt inspirere til selvstændigt at arbejde videre med musikken. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse og åbenhed overfor forskellige genre indenfor den rytmiske musik, samt styrke deres evne til at vurdere udtryk og udførelse indenfor denne musik. Centrale kundskabs og færdighedsområder: Musikundervisningen tager primært sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at gengive musik. Der arbejdes herudover med at komponere og at improvisere. Der arbejdes med hovedområderne; rytmisk sammenspil, begynderguitar, sang, kor, musikteori. De fag, der tilbydes indenfor sang og musik vil oftest være: forskellige former for rytmisk sammenspil, akustisk sammenspil, sang og sangstemmen, begynderguitar, musikteori, musikteater.

27 Side 26 af Indholdsplan Valg A1: Musik og bevægelse: Beat it Der arbejdes med elementær rytmisk træning og SDS (sang, dans, spil). Med udgangspunkt i forskellige enkle afrocubanske og brasilianske rytmer arbejdes der med begreber som puls, groove, periodefornemmelse, improvisation og musikalsk udtryk. Der arbejdes også mere teknisk med trommespil og perkussion, og eleverne opnår nogen fortrolighed med de gængse slagteknikker på både congas/djembe (spilles med hænderne) samt surdo, caixa, repenique (spilles med stikker). Der arbejdes også med stomp og bodypercussion, hvor dans og bevægelse vil være en del af det musikalske udtryk. Endvidere vil vi arbejde med improvisation og solospil. Eleverne vil også skulle lave deres egne små kompositioner/performances med brug af Stomp og bodyperkussion. Valg A1: Gademusikant I dette valgfag er vores mål at spille en dag på gaden i Odense. Vi vil arbejde på at sammensætte en gadeperformance som fungerer i virkeligheden, og undervejs vil vi indøve en solid række sange, samtidig med at vi arbejder med ting som: Udtryk, udstråling, stil, musik der fænger, hvordan man sætter scenen og meget mere. Faget slutter med en arbejdsdag på gaden i Odense, hvor der spilles live. Eventuelt er holdet delt i flere bands, som står på hver deres location. I løbet af dagen reflekteres der over elevernes performance, og om muligt foretager vi ændringer for at se deres effekt. Valg B1: Rytmisk sammenspil: For de skrappe Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik. I dette forløb arbejdes særligt med rytmer/genrer inspireret af verdensmusik/afrocubansk musik.: reggae, latinrock, salsa, New Orleans funk, samba reggae, afropop mv. Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Forløbet sluttes af med en koncert-turné, hvor eleverne kommer til at spille for et publikum på friskoler, efterskoler og folkeskoler. Der indgår således et element af formidling i undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille for andre. Valg B1: Begynderguitar I denne valgfagsperiode lærer eleverne at spille brugsguitar. De vil lærer alle grundelementerne til det at spille guitar. Eleverne lærer at spille de fleste spanske akkorder, Barré akkorder, fingerspil og skalaer. Det er

28 Side 27 af hovedsageligt akustiske guitarer der vil blive spillet på. Dvs. Spanske og Westernguitarer. Hvis eleverne ikke har en guitar selv, udlåner vi gerne en til dem. I perioden vil de lære diverse genrebestemte sange. Sidst i perioden vil de være med til at fremføre en lille koncert for resten af skolen. Valg A2: Rytmisk sammenspil: NeoSoul & Acid-jazz Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik med hovedvægt på 90 ernes neosoul og acidjazz. (det kunne være numre af bl.a. Erykah Badu, Alicia Keys, Incognito, Jamiroquai m.fl.) Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Forløbet sluttes af med en koncert. Der indgår således et element af formidling i undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille for andre. Valg A2: Rock Dette valgfagsforløb er genrebestemt på forhånd. Genren er ROCK. Det er både elevvalgte og lærervalgte rocksange der bliver indstuderet. Sangene man instuderer har flere forskellige undergenrer. Så som: Indierock, poprock, sydstats rock, Glam rock, progressiv rock, alternativ rock, post rock, garage rock osv. Alt i alt vil der i dette forløb blive fyret op under kedlerne og spillet vild spade. Målet med forløbet, er at tilegne sig rockmusikkens egenskaber på ens eget instrument. Alle instrumenter er velkomne. Valg B2: Begyndersammenspil: I dette valgfag er vores mål først og fremmest at få erfaring med at spille band-sammenspil. Vi skal lære om orkesterdisciplin, rytmegruppe, og generelle grundlæggende musiske principper, både teoretisk og praktisk. Valg B2: Sangskrivning/studieteknik I dette forløb komponerer man sange med tilhørende tekster og derefter indspiller dem. Eleverne vil blive undervist i en musikteori, der er baseret på at komponere egne sange. De vil lære studieteknik, så de selv kan komponere sangene på computeren og indspille deres instrumenter. Målet i dette forløb bliver at komponere sange til den forestående musikteaterperiode. Valg A3: Country og Folk I dette valgfag vil vi undersøge genrerne Country og Folk, og indstudere sange herunder. Vi vil i øvrigt snakke om kulturen og historien bag genren. Valg A3: Hits på hits I dette sammenspilsforløb er alle instrumenter, lige fra violin til jødeharpe, velkomne. Sangene man vil indstudere er fra diverse hitlisters top ti. Både nye og gamle hitlister. Det kan være sange inden for de 3 kategoriserede hitlister: Salgsbaserede hitlister, Airplay hitlister og Stemmebaserede hitlister. Sange som

29 Side 28 af Another brick in the wall, 9 to 5, With or wihtout you og Black or white er sange som har været i top ti på en hitliste og vil være sange man kunne indstudere. I afslutningen på forløbet vil man spille sangene på den store scene til Vesterdal-festivalen. MUSIKTEATER: Orkester & kor: Forløbet med musikteater er et tværfagligt samarbejde mellem musik, drama og de praktisk kreative fag. Der arbejdes med at skabe en forestilling, der er en kombination af musik, dans og drama. Udfra et fastlagt tema skal eleverne selv forfatte en forestilling, som opføres 4 5 gange i slutningen af forløbet. I forløbet arbejdes der hovedsagligt med elevernes egne kompositioner fra Linje 4. Eleverne skriver selv sange og musik til forestillingen og bidrager også med ideer til, hvordan disse skal arrangeres og udføres. Udover arbejdet med at komponere og skrive sange vil undervisningen handle om at indstudere kor og orkester, hvor der arbejdes med de samme elementer, som gør sig gældende for sammenspilsundervisningen i øvrigt - dvs.: Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. Forløbet afsluttes med 8 offentlige forestillinger. Valg 4: Rytmisk sammenspil: Lets Party Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik. I dette forløb arbejdes især med numre indenfor genrerne: funk og disco. Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Centralt for dette forløb er også formidlingen af det indøvede. Forløbet afsluttes med en koncert, hvor Sammenspilsholdet deltager i skolens musikfestival, der en festival for efterskoleelever med deltagelse af 6 andre efterskoler. Her får eleverne oplevelsen af at spille på en stor scene med professionel lydmand/pa-anlæg for et publikum på efterskoleelever. Valg 4: Sammenspil Danish Dynamite Mange har en tendens til kun at kigge efter kæmpehits i det store udland, men vi kan skam også godt selv! I denne periode skal vi lave nedslag i Danmarks samlede musikalske bagkatalog. Vi skal finde de store danske sange frem lige fra Gasolin til Grand Avenue, fra Daimi til Dizzy og fra Birthe Kjær til Barbara Molekko. Valg 5: Revymusik I dette forløb skal vi øve en række numre i samarbejde med revy-holdet. Det kan være egne kompositioner, covernumre i egne arrangementer eller noget helt tredje. Vi skal være klar til at akkompagnere revyholdet til