Vallensbæk er en grøn by tæt på storbyens muligheder. Det giver os nærhed og fællesskab kombineret med højt til loftet og udsyn. Grønt Regnskab 2015

Transkript

1 Vallensbæk er en grøn by tæt på storbyens muligheder. Det giver os nærhed og fællesskab kombineret med højt til loftet og udsyn. Grønt Regnskab 2015 Grønt regnskab

2 2

3 INDHOLD INDLEDNING...5 INDHOLD ENERGI- OG MILJØAFTALER...8 Siden sidst... 8 SAMLET ENERGIFORBRUG I DE KOMMUNALE EJENDOMME...11 El Vand Varme ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORI...15 El Vand Varme MILJØPÅVIRKNING...22 AFRUNDING...25 APPENDIKS...28 Fordelingsnøgler Omregning af energienheder Distribution af el, vand og varme Usikkerheder BILAG...33 Institutioner Kultur og Fritid Rådhus Plejeboliger Skoler Grønt regnskab

4 4

5 INDLEDNING Vallensbæk Kommune udgiver årligt Grønt Regnskab som indeholder energi og vandforbrug for kommunens ejendomme. Grønt Regnskab 2015 giver en status over energiforbruget og miljøpåvirkningen for de sidste 5 år ( ). Dette gør vi for at få et overblik over, hvilken vej det går med udviklingen i forbruget af energi og vand, og hvor vi skal sætte ind for at reducere forbruget. I Vallensbæk Kommune ser vi det som en forpligtigelse at værne om vores ressourcer og ud fra kommunens politiske målsætninger , forsøger vi at leve op til netop dette. INDLEDNING I år ser vi kun relativt små stigninger i forbruget - til trods for en udvidelse af bygningsmassen på knap 1000 m2. Vallensbæk Kommune arbejder fortsat med at sikre, at vi kan håndtere klimaforandringerne, at vi er energieffektive og at vi værner om vores nære miljø. Dette er fastlagt i de politiske målsætninger for klima. Herunder kan man se status inden for de forskellige indsatsområder, der er afledt af de politiske målsætninger: Vallensbæk er klimaforberedt og arbejder aktivt og intelligent med vandafledning Vi har etableret lokal afledning af regnvand (LAR) på Egholmskolen. HOFOR og NIRAS har i samarbejde med os udført vandafledningsprojektet Skovmosen m.fl. Vallensbæk er ressourcebevidst ved at arbejde aktivt med at nedbringe CO2-udledningen Ved hjælp af Grønt Regnskab skaber vi fokus på kommunens energiforbrug og arbejder aktivt for reduceringen af dette. Vallensbæk Kommune har været Klimakommune siden 2009 og forpligter sig herved at reducere CO2-udledningen med 2% om året frem til Vi sikrer, at nybyggeri overholder gældende energieffektive krav i forhold bygningsreglementet. I Vallensbæk skaber vi nye rum til natur Vi har lavet bed med nøje udvalgte planter, med henblik på at skabe levesteder for sommerfugle. Der er bevidst arbejdet med afledning af regnvand og forebyggelse af oversvømmelse i Skovmosen, og det har samtidig skabt et levested for vandlevende insekter, padder og fugtelskende planter. Vi håber, at Grønt Regnskab kan påvirke alle til at tage del i udviklingen mod at gøre Vallensbæk Kommune endnu mere grøn og bæredygtig. På den måde står vi sammen om at værne om miljøet og vores ressourcer. Grønt Regnskab 2015 er inddelt således, at det indeholder tre afsnit med illustrationer af kommunens samlede forbrug af henholdsvis el, vand og varme. Dernæst er der lavet en opdeling af energiforbrugene, inden for hver ejendomskategori, dvs. Skoler Daginstitutioner Kultur & Fritid Plejeboliger samt Rådhus (administration), Gennemgangen af hver kategori er efterfulgt af et afsnit om den afledte miljøpåvirkning. Bagerst i rapporten, som bilag, er det muligt at finde energiforbrugene for de enkelte ejendomme. Grønt Regnskab 2015 omfatter ikke øvrige aktiviteter i kommunen, dvs. miljøpåvirkning fra virksomheder samt transport. God læselyst. Grønt regnskab

6 6

7 ENERGI- OG MILJØAFTALER Grønt regnskab

8 ENERGI- OG MILJØAFTALER ENERGI- OG MILJØAFTALER Det er en vigtig del af Vallensbæk Kommunes identitet at være tæt på naturen, og at naturen kan bruges som et rum til udfoldelse. Vallensbæk er kystnær og lavtliggende og udfordres derfor i særlig grad af klimaforandringer. Overordnet set skal vi i Vallensbæk Kommune sikre, at vi: Kan håndtere klimaforandringerne Er energieffektive Værner om vores nære miljø I 2009 underskrev Vallensbæk Kommune en aftale med Dansk Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Med denne aftale forpligter Vallensbæk Kommune sig til at reducere CO2 forbruget med 2% om året, frem til ESCO-aftalen som blev indgået i slutningen af 2008 har bidraget stort til reduceringen af kommunens CO2-udledning. I Vallensbæk Kommune har CO2-udledningen, siden beslutningen om at blive Klimakommune, været faldende. Dog med undtagelse af 2013 som på baggrund af et højere varmeforbrug, steg i forhold til I 2015 faldt CO2-udledningen igen, hvilket betyder, at kommunens CO2-udledning er faldet med 1591 siden Det er et fald på godt 48%, hvilket gennemsnitligt giver en årlig reduktion på næsten 7%. Kommunens resultat er markant bedre, end det man har forpligtet sig til. I kapitlet om miljøpåvirkning kan man læse mere om, hvilke faktorer der spiller ind ved udregningen af CO2-udledning. SIDEN SIDST Renovering af Egholmskolen blev færdig ultimo Herefter blev der foretaget indregulering af de tekniske anlæg, og tilbygningerne er idrift. Man kan derfor forvente at forbruget i 2015 er tilbage på et normalt niveau. Sommerfuglen har fået en ny tilbygning på godt 300 m2 med plads til yderligere 40 børn. Udover et fælles grupperum indeholder bygningen tre store grupperum, og der er også nye toiletter og garderobe. Tilbygningen har installeret gulvvarme som er optimal i forhold til pasning af børn, og som har en lav fremløbstemperatur, der giver et lavere energiforbrug. Sydstjernen har fået en tilbygning på 124 m2, og der er etableret nye grupperum og fællesfaciliteter. Tilbygningen har installeret gulvvarme som er optimal i forhold til pasning af børn og har en lav fremløbstemperatur, som giver et lavere energiforbrug. 8

9 Grønt regnskab

10 10 SAMLET ENERGIFORBRUG I DE KOMMUNALE EJENDOMME

11 SAMLET ENERGIFORBRUG I DE KOMMUNALE EJENDOMME EL I 2015 brugte Vallensbæk Kommune samlet set MWh, hvilket er 3% lavere end for fem år siden. I 2014 ser vi et lille ryk opad i forbruget. Det kan tilskrives tilføjelsen af to ejendomme i det grønne regnskab (Amalieparken og Beskæftigelsen), som ikke før har været inkluderet er kun steget marginalt, til trods for tilbygninger på Egholmskolen, Sommerfuglen og Sydstjernen. I alt er der tilføjet næsten m 2 til den bygningsmasse, der indgår i Grønt Regskab. Det angivne elforbrug dækker forbruget til bygningsdrift og øvrigt elforbrugende udstyr. Ved de elopvarmede ejendomme (bl.a. Sejlklubbens Juniorklubhus og Golf Juniorhuset), er et vurderet elforbrug anvendt til opvarmning indregnet i kategorien Varme - (se fordelingsnøgle i appendiks bagerst i rapporten) VAND El forbrug MWh Samlet El forbrug kwh pr. m Samlet I 2015 var forbruget af vand på m 3 og er steget cirka 1-2% i forhold til I forhold til forbruget for fem år siden er vandforbruget reduceret med 17%. Det oplyste vandforbrug i Grønt Regnskab i 2012 og 2013 har været baseret på skønnede forbrug. Det betyder fx, at et aflæst forbrugstal for 2014 kan virke højt, hvis 2013 er skønnet for lavt. Nogle institutioner har udsving i deres forbrug fra år til år, alene af den grund. I 2015 blev samtlige vandmålere aflæst, og fremadrettet vil forbruget blive aflæst minimum en gang årligt. SAMLET ENERGIFORBRUG I DE KOMMUNALE EJENDOMME Vand forbrug m 3 Vand forbrug liter pr. m Samlet Samlet Grønt regnskab

12 VARME SAMLET ENERGIFORBRUG I DE KOMMUNALE EJENDOMME I 2015 var det samlede, korrigerede varmeforbrug på MWh. I forhold til 2014 er der sket en stigning på lidt over 6%. Stigningen skyldes blandt andet, at der er tilføjet næsten 1000 m2. Ser man fem år tilbage, er forbruget faldet med næsten 3% i perioden. For at kunne sammenligne energiforbruget til opvarmning fra år til år, er det nødvendigt at se på, om det pågældende år har været koldere eller varmere end normalt. For at kunne gøre dette foretages en graddagskorrektion. Graddage er et mål for, hvor koldt det har været, og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddagskorrektion betyder derfor kort fortalt, at det bliver muligt at sammenligne et års energiforbrug med et andet års energiforbrug, selvom det ene år har været væsentligt koldere end det andet år. For at foretage så korrekt en sammenligning som muligt, omregnes årsforbruget af olie, gas, fjernvarme og el til et gennemsnitsår, jf. DMI, også kaldet et normalår. Energiforbruget til opvarmning i Vallensbæk Kommune består hovedsageligt af energi fra fjernvarme og i mindre grad el, naturgas og olie. Energiforbruget til opvarmning går til rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand Varmeforbrug MWh Samlet Varmeforbrug kwh pr. m Samlet

13 Grønt regnskab

14 14 ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORI

15 ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORI På de følgende sider illustreres kommunens samlede forbrug, fordelt på ejendomskategori. I Grønt Regnskab er kategorierne inddelt på følgende måde: Institutioner Dækker over alle ejendomme indenfor pasning af børn. Kultur & Fritid Dækker over alle ejendomme, der rummer kommunens kultur-, idræts-, forenings- og fritidsfaciliteter, dvs. spejderhytter, idrætsanlæg, musikskole og klubber mv. Plejeboliger Dækker over kommunens ældre- og plejecentre. Skoler Dækker over kommunens tre folkeskoler samt ungdomsskolen. Rådhus Dækker over Vallensbæk Rådhus. Forbruget bliver gennemgået i hvert afsnit med fokus på de enkelte forbrugssteder, hvor der er mærkbare afvigelser. ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORI Grønt regnskab

16 ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORI EL I de nedenstående figurer illustreres elforbruget og hvordan det fordeler sig pr. m2 indenfor de enkelte ejendomskategorier. 40 El forbrug kwh pr. m Institutioner Fald og stigning i elforbruget fra 2014 til 2015: Institutioner Der er sket en svag stigning i elforbruget på 4%, som blandt andet skyldes udvidelser af Sydstjernen og Sommerfuglen på over 400 m2. Kultur & Fritid Der har været en stigning på området - på samlet set 6%. Kultur- & Borgerhuset har et væsentligt højere elforbrug i 2015 i forhold til Det skyldes, at forbruget i 2014 var baseret på skønnede tal fra DONG. Derfor er der usikkerhed om hvorvidt der reelt er tale om en stigning. Korsagergårds stigning i elforbrug kan tilskrives, at bygningen har en væsentligt større anvendelsesgrad i 2015 i forhold til Sejlklubbens Juniorklubhus er el-opvarmet, og gennem vinteren har flere el-radiatorer været ude af drift. Derudover kan den milde vinter have indflydelse på forbruget i en positiv retning. Spejderhytten på Rendsagervej har haft en større anvendelse i 2015, og dermed et større elforbrug. Plejeboliger Fald på 14% Skoler Stigning på 1% El forbrug kwh pr. m Kultur & Fritid 21 El forbrug kwh pr. m Plejeboliger Rådhus Fald på 9% Sidste år havde rådhuset det laveste elforbrug i 10 år. I år er det lykkedes at reducere forbruget med yderligere 9% El forbrug kwh pr. m Skoler El forbrug kwh pr. m Rådhus 47 16

17 VAND I de nedenstående figurer illustreres vandforbruget og hvordan det fordeler sig pr. m2. indenfor de enkelte ejendomskategorier. Nogle institutioner har et udsving i forbrug alene af den grund, at forbruget i 2012, 2013 og 2014 har været fastsat ud fra et skøn. Fra 2015 er forbruget aflæst, og dermed retvisende. Disse institutioner gennemgås ikke særskilt. Vand forbrug liter pr. m Institutioner Fald og stigning i vand forbruget fra 2014 til 2015: Institutioner Fald på 7% Der har gennem årene på Mejsebo været mange brud på vandrørene hvilket har genereret et stort vandforbrug. I slutningen af 2014 afsluttede man en større omlægning til synlige rør. Det bevirker, at 2015 viser et mere normalt vandforbrug. Sydstjernen er i 2015 tilbygget med 124 m2 hvilket afleder et større vandforbrug. Kultur & Fritid Stigning på 1% Jagtforeningshuset er ikke blevet brugt i samme grad i 2015, som i 2014, og dermed ser vi et lavere vandforbrug. Korsagergårds stigende vandforbrug forbrug kan tilskrives at bygningen har en væsentligt større anvendelsesgrad i 2015 i forhold til Naturskolen Bækkehuset overgik i 2014 fra at have været spejderhytte til naturskole. Dermed er der en ændret anvendelse som der endnu ikke kan føres statistik på. Schæferhundeklubben har haft et løbende toilet og brugt mere vand til at vaske deres hunde. Spejderhytten på Idræts Allé har tidligere været brugt som midlertidig institution, hvilket forklarer det høje vandforbrug i 2014, og 2015 er nu tilbage til normalen. Plejeboliger Stigning på 4% Vand forbrug liter pr. m Kultur & Fritid Vand forbrug liter pr. m Plejeboliger 525 Vand forbrug liter pr. m Skoler Vand forbrug liter pr. m Rådhus ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORI Grønt regnskab

18 ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORI Skoler Fald på 4% Egholmskolen har været igennem en ombygning i 2014, som kan være årsagen til et lavere vandforbrug i I 2015 ser vi en stigning i forhold til 2014, men der er stadig et fald over årene. Pilehaveskolens vandforbrug er i 2014 beregnet efter et skønnet forbrug og forbruget i 2013 er en kopi af Derfor er forbruget ikke helt retvisende. Tendensen er dog et faldende vandforbrug. Vallensbæk Ungdomsskoles vandforbrug i er også medregnet Beskæftigelsens vandforbrug. I 2014 kom Beskæftigelsen med i Grønt Regnskab for sig selv og i 2015 ser vi et mere reelt forbrug for Vallensbæk Ungdomsskole. Rådhus Stigning på 124% Rådhuset har fået udskiftet vandmåleren, grundet at måleren var defekt og ikke viste det korrekte forbrug. Derfor er forskellen fra 2014 til 2015 så stor. Forbruget i 2014 har, pga. måleren, været sat unaturligt lavt. Den nye måler giver et retsvisende billede af forbruget. Rådhuset ligger dog lidt i den høje ende og skal have mere opmærksomhed omkring forbruget. 18

19 VARME I de nedenstående figurer illustreres varmeforbruget og hvordan det fordeler sig pr. m2. indenfor de enkelte ejendomskategorier. 146 Varmeforbrug kwh pr. m Institutioner Fald og stigning i varmeforbruget fra 2014 til 2015: Institutioner Stigning på 6% Der har været en mindre, men generel stigning i varmeforbruget på stort set alle institutioner. Dog er Klub Nordmark tilbage på et normalt forbrug efter et stort varmeforbrug i 2014, som skyldes et forsøg på at udtørre bygningen efter en større vandskade. Kultur & Fritid Stigning på 8% Beskæftigelsens varmeforbrug er i 2014 oplyst som en del af Vallensbæk Ungdomsskoles forbrug i et forhold 30/70. Dette er ikke korrekt, da Beskæftigelsen har egen varmekilde, og derfor ser vi en stigning i 2015 hos Beskæftigelsen i forhold til Kultur- og Borgerhusets varmestyring har ikke udetemperatur-føler monteret, hvilket sammen med uhensigtsmæssige indstillinger har genereret et større varmeforbrug. Højrupgårds lavere varmeforbrug skyldes en ændret brugsgrad i Ridecenteret bruger naturgas til opvarmning, men har i 2014 kun fået aflæst en gasmåler. Men der er på ridecenteret tilknyttet to gasmålere, hvilket er aflæst i 2015 og dermed giver en stor afvigelse. Plejeboliger Stigning på 11% Rønnebækhus havde i 2014 et relativt lavt varmeforbrug i forhold til normalt. I 2015 er vi tilbage på et mere normalt forbrug set i forhold til tidligere år. Skoler Stigning på 3% Varmeforbrug kwh pr. m Kultur & Fritid Varmeforbrug kwh pr. m Plejeboliger Rådhus Stigning på 15% Radiatorventilerne er udtjente og sætter sig ofte fast og skal justeres 1-2 gange årligt. I starten af 2015 er ventilerne ikke blevet justeret, hvilket har bevirket, at bygningen ikke har kunnet opvarmes optimalt med et større varmeforbrug til følge Varmeforbrug kwh pr. m Skoler Varmeforbrug kwh pr. m Rådhus 75 ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORI Grønt regnskab

20 20

21 ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORI MILJØPÅVIRKNING Grønt regnskab

22 MILJØPÅVIRKNING MILJØPÅVIRKNING I Grønt Regnskab 2015 er illustreret den årlige CO2-udledning fra el og varmeforbruget i de kommunale ejendomme. Generelt set har Vallensbæk kommune en faldende CO2-udledning. Fra 2014 til 2015 er den samlede udledning faldet med godt 12%. Ser vi fem år tilbage er CO2-udledningen reduceret med 33%. CO 2 -emission Samlet CO 2 -emission CO 2 -emission CO 2 -emission CO 2 -emission CO 2 -emission Institutioner Kultur & Fritid Plejeboliger Skoler Rådhus Fald og stigning i CO2 udledning fra 2014 til 2015: Institutioner Faldet med 8% Kultur & Fritid Faldet med 18% Plejeboliger Ingen ændring Skoler Faldet med 9% Rådhus Faldet med 20% Emissionsfaktorerne for el og varme afhænger af, hvilke energikilder der er anvendt til at producere el og fjernvarme. Det betyder også, at emissionsfaktorerne ændrer sig år for år. Det er elforbruget, der udleder mest CO2, da emissionsfaktoren for el er betydeligt højere end for fjernvarme og de øvrige opvarmningskilder. Den reducerede udledning er hjulpet godt på vej af, at CO2-udledningen for el er reduceret med 29% fra 2014 til Dette skyldes, at en større andel af el erproduceret via vindmøller. Fjernvarmens CO2-udledning er i samme periode steget med godt 3%. Denne stigning skyldes, at de primære og mest effektive kraftvarmeværker har kørt mindre i

23 AFRUNDING Grønt regnskab

24 24

25 AFRUNDING Vallensbæk Kommune har i 2015 sparet på el og vand, når man tager højde for de næsten 1000 m2 udvidede bygningsmasse, som er færdigmeldt i året der gik. Der er dog stadig et stort potentiale for at reducere energiforbruget i Vallensbæk Kommune, blandt andet gennem øget opmærksomhed og adfærdsændringer I 2015 omlagde vi vores CTS-anlæg fra trådløs kommunikation til en fast forbindelse via kommunens eget netværk. CTS står for Central Tilstands Styring, og er et system der styrer indeklimaet i en række ejendomme. CTS-centralen blve også installeret på rådhusets egne servere. Denne omlægning har givet et CTS-anlæg som er langt mere stabilt og driftssikkert. Derved kan vi også i langt større omfang holde øje med og reducere forbruget fremadrettet. Vores energiregistreringsprogram EnergyKey er blevet opdateret med samtlige afregningsmålere på el, vand og varme. Der er indhentet historiske målerdata hos vores forsyningsselskaber, og fremadrettet vil vi aflæse samtlige målere mindst én gang om året. Denne målerregistrering vil give os et realistisk billede af forbruget på de enkelte ejendomme. Vi har idriftsat skærme til live-visning af energiforbruget på seks ejendomme som omfatter skoler og daginstitutioner. Dette giver børn, voksne og ansatte mulighed for at følge med i forbrugsudviklingen, hvilket gerne skulle gøre det sjovere at spare på energien. Håbet er, at alle tager den energibesparende adfærd med hjem, så vi sammen kan gøre Vallensbæk til et grønnere sted at være. Vi er en kommune, der værner om miljøet og som arbejder bevidst med bæredygtige initiativer gennem vores daglige arbejde med planlægning, strategier, lokalplaner og nye tiltag, og vi er bevidste om, at det er et fælles ansvar at passe på vores miljø og tænke bæredygtigt. I Vallensbæk Kommune har vi i gennem de sidste år gennemført mange energirenoveringer af de kommunale ejendomme, med fokus på at nedsætte energiforbruget og dermed CO2-udledningen. Der er dog stadig store gevinster at hente ved at reducere energiforbruget i kommunen yderligere. Grønt Regnskab 2015 for Vallensbæk Kommune viser gode resultater, med blandt andet en samlet reduktion af CO2-udledning på ca. 12% på bare ét år. Vi er derfor godt rustet til at tage det næste skridt mod nye ambitiøse klimamål. AFRUNDING Grønt regnskab

26 26

27 APPENDIKS Grønt regnskab

28 APPENDIKS APPENDIKS De kommunale ejendomme i Vallensbæk Kommune er i forbindelse med Grønt Regnskab 2015 inddelt i følgende ejendomskategorier: Institutioner Amalieparken Birkely Byggelegeplads Klub Nordmark Løkkebo Mejsebo Nordstjernen Nøddeboparken Regnbuen Sommerfuglen Stien Sydstjernen Syvhøjvænge Skoler Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk skole Vallensbæk Ungdomsskole Plejeboliger Højstruphave Pilehavehus dagcenter Rønnebækhus Rådhus Vallensbæk Rådhus Kultur & Fritid Beskæftigelsen Sundhedshus Golf juniorhus Hjemmeværnshus Kultur & Borgerhus Højrupgård forpagterbolig Højrupgård Idrætscenter Jagtforeningshus Kano & Kajak klub Korsagergård Løkkekrogen (festsal) Musikskolen Naturlegepladsen Naturskolen Bækkehuset Projekt Toftevej Ridecenter Schæferhundeklub Sejlklubbens Juniorklubhus Spejderhytten, Idræts alle Spejderhytten, Rendsagervej 28

29 FORDELINGSNØGLER Ved elopvarmede bygninger er forbruget af el til opvarmning og forbruget af el til belysning mm. fordelt i henhold til Energihåndbogen og de energimærker og screeningsrapporter, som kommunen fik udarbejdet i 2009 i forbindelse med ESCO-projektet. Fordelingen ses i nedenstående tabel. APPENDIKS Elforbrug til varme til belysning mm. Golf Juniorhus 80% 20% Jagtforeningshus 90% 10% Naturlegeplads 60% 40% Schæferhundeklub 90% 10% Sejlklubbens Juniorklubhus 80% 20% Sportsdykkerhus 90% 10% Vandskihus 80% 20% Elforbruget for Løkkebo, Birkely, Regnbuen (daginstitutioner), Byggelegepladsen, Klub Nordmark og Løkkekrogen (festsal) er aflæst på samme elmåler og efterfølgende fordelt på følgende måde. Bygning Fordeling Løkkebo 15% Birkely 15% Regnbuen 30% Byggelegepladsen 15% Klub Nordmark 15% Løkkekrogen (festsal) 10% Sommerfuglens vand- og varmeforbrug er indeholdt i Stiens forbrug, og de samlede målinger er derfor delt ud på de to institutioner procentuelt i forhold til bygningernes størrelse og brugsmønster. I 2012 og 2013 er der ikke estimeret en fordeling af vandforbruget mellem Stien og Sommerfuglen, hvorfor der ikke fremgår et vandforbrug for Sommerfuglen i denne periode. Det er forudsat, at forbruget af propangas i Sejlklubbens Juniorklubhus er anvendt til opvarmning af brugsvand, samt at elforbruget er fordelt med 80% til rumopvarmning og 20% til belysning mm. Grønt regnskab

30 APPENDIKS OMREGNING AF ENERGIENHEDER Omregning Emissionsfaktorer for CO 2 Fjernvarme El Gas Olie g/kwh 502 g/kwh 204 g/kwh 266 g/kwh m 3 gas til kwh : 1 m 3 = 11,2 kwh L olie til kwh : 1 liter = 10 kwh g/kwh 426 g/kwh 204 g/kwh 266 g/kwh g/kwh 353 g/kwh 204 g/kwh 266 g/kwh g/kwh 422 g/kwh 204 g/kwh 266 g/kwh g/kwh 341 g/kwh 204 g/kwh 266 g/kwh g/kwh 242 g/kwh 204 g/kwh 266 g/kwh Kilde: VEKS* VEKS* ENS** ENS** * VEKS = Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S ** ENS = Energistyrelsen DISTRIBUTION AF EL, VAND OG VARME Den strøm, der bliver anvendt i Vallensbæk Kommune leveres af Dong Energy A/S og Jysk Energi A/S. Vandforsyningen til Vallensbæk Kommune bliver leveret af HOFOR A/S Vallensbæk Vand og Vallensbæk Strands Vandforsyning amba. Størstedelen af Vallensbæk Kommunes ejendomme er forsynet med fjernvarme fra Vallensbæk Fjernvarme, som er tilsluttet VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S), mens få ejendomme bliver opvarmet med gas, som leveres af HNG (Hovedstadsregionens Naturgas I/S). Der er i forbindelse med Grønt Regnskab udført manuelle aflæsninger af forbruget i nogle af de kommunale ejendomme. Oplysningerne om forbruget af el, vand og varme i de øvrige ejendomme er hentet fra forsyningsselskabernes forbrugsafregninger. Vallensbæk Kommune har desuden etableret det webbaserede computerprogram, Energy Key, som er et program, der opsamler energidata og oplysninger fra flere af kommunens mange ejendomme. USIKKERHEDER Opgørelserne og registreringerne i Grønt Regnskab 2015 er bygget op af et stort datagrundlag, indsamlet løbende i kommunen. Der har over de sidste par år været store udsving i tilgængeligheden af forbrugsdata. Hvor der er opdaget fejl i forhold til tidligere år, er der rettet løbende bagud, således at datagrundlaget er mest muligt opdateret. De samlede opgørelser for tidligere år vil derfor ikke nødvendigvis være helt ens i forhold til nu. Det skal understreges, at der er tale om mindre fejl, der ikke påvirker det samlede resultat nævneværdigt, og den overordnede udviklingstendens er ikke ændret. 30

31 BILAG Grønt regnskab

32 32

33 BILAG Institutioner Grønt regnskab

34 BILAG Institutioner 34

35 Kultur og Fritid BILAG Grønt regnskab

36 BILAG Kultur og Fritid 36

37 Kultur og Fritid BILAG Grønt regnskab

38 BILAG Kultur og Fritid Rådhus Vand forbrug liter pr. m Vallensbæk Rådhus 38

39 Plejeboliger BILAG Skoler Grønt regnskab

40 40 Center for Erhverv og Teknik Kommunale Ejendomme Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk Strand vallensbaek.dk