No november 09 efterskoleforeningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "No. 06 18. november 09 efterskoleforeningen"

Transkript

1 efterskolen Foto: Ulrik Samsøe Figen No november 09 efterskoleforeningen Folkelig debat om klima 08 sexorakler på efterskole Fordomsfri debat og oplysning om sex og prævention, da SexOraklerne besøgte 32 efterskoler landet over. 03 støtte fortsætter Stipendieordningen til nydanske elever fortsætter. Høj- og efterskoler skal dele 12 mio. kr. de næste tre år. 12 overser facebook To millioner danskere har en profil på facebook, men efterskolerne udnytter kun i ringe grad mulighederne. 15 klar til partnerskaber Efterskoleforeningen inviterer politikerne til at indgå partnerskaber for at løse sociale problemer.

2 02 indhold no. 06 november 09 redaktion Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf Hjemmeside: ansvarshavende redaktør Torben Elsig-Pedersen efterskolen Foto: Ulrik Samsøe Figen No november 09 efterskoleforeningen Folkelig debat om klima 08 sexorakler på efterskole Fordomsfri debat og oplysning om sex og prævention, da SexOraklerne besøgte 32 efterskoler landet over. 03 støtte fortsætter 12 overser facebook 15 klar til partnerskaber Stipendieordningen til nydanske elever fortsætter. Høj- og efterskoler skal dele 12 mio. kr. de men efterskolerne udnytter kun i ringe grad indgå partnerskaber for at løse sociale problemer. To millioner danskere har en profil på facebook, Efterskoleforeningen inviterer politikerne til at næste tre år. mulighederne. 04 indberetning af ny løn gav overarbejde Der var fejl i indberetningerne af ny løn fra næsten hver anden efterskole. Det gav overarbejde på skolerne og i Efterskoleforeningen. Men konklusionen var klar: Skolerne udbetaler det, de skal i ny løn. layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as tryk Rounborgs Grafiske Hus jobannoncer og abonnement Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf øvrige annoncer AC Annoncer, tlf Annonceinformation på deadline Annoncefrist for næste nummer er 20/11. Udkommer 2/12. abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre. udgiver Udgives af Efterskoleforeningen. Efterskolen 42. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: Mediegruppen 08 klædt på til sex Thorsgaard Efterskole havde sex på skemaet, da de omrejsende SexOrakler spillede dilemmaspil om prævention med eleverne. 12 skoler overser facebook Mange muligheder for dialog og markedsføring på Facebook. Men kun få efterskoler har det med i strategien. Dumt, synes ekspert i sociale medier. 15 politisk partnerskab Efterskolerne kan løse sociale og uddannelsesmæssige problemer. Det kræver medspil fra Christiansborg. Derfor henvender Efterskoleforeningen sig nu med konkrete forslag til Bertel Haarder. 15 brobygning reduceres Obligatorisk brobygning sættes formentlig ned til en uge. 17 efterskole hjælper gadebørn Gødvad Efterskole samler værktøj ind til tømrerskole på Filippinerne. Der er samtidig mulighed for at komme ud som gæstelærer. 18 dramaet om klimaet Kreative fag inddrages i klimaundervisningen. Tømmerup Efterskole laver performance med klare miljøbudskaber. 19 folkelig debat om klima Lørdag den 21. november byder 115 fri- og efterskoler inden for til jordnær mljødebat. 22 nyt fra efterskoleforeningen

3 nyhed stipendieordning til nydanskere fortsætter af: Henrik Stanek, journalist Pulje på 12 mio. kr. til alternative skoleforløb for nydanske børn og unge skal deles mellem høj- og efterskoler Efterskoleforeningen havde søgt om tilskud til ét år mere til den populære stipendieordning til unge nydanskere, men har fået bevilget penge til yderligere tre år. Beløbet kan dog ikke helt opfylde behovet. Der er afsat i alt 12 millioner kroner fra satspuljemidlerne til alternative skoleforløb for nydanske børn og unge. Puljen skal støtte Efterskoleforeningens stipendieordning, men også initiativer fra højskolerne.»vi er superglade, for stipendieordningen giver nydanske unge mulighed for at komme på efterskole. Men vi skal dele puljen med højskolerne, så tre millioner kroner om året er ikke nok til, at vi kan opfylde behovet på omkring 200 stipendier. Dertil har vi brug for omkring fire millioner kroner alene, så der er lidt malurt i bægeret,«siger pædagogisk konsulent Maren Ottar Alstrup, der har ansvaret for stipendieordningen for flygtninge- og indvandrere i Efterskoleforeningen. Stipendieordningen begyndte som et pilotprojekt med 30 unge. I 2008/09 budgetterede Efterskoleforeningen med 40 ansøgere, men der kom 65, og i år går 110 elever på ordningen. Derfor forventer Maren Ottar Alstrup omkring 200 til næste skoleår.»det kan godt være, vi rammer et mæthedspunkt, men lige nu ser det ikke sådan ud. Stipendieordningen virker som en katalysator. Vi ser også flere unge med flygtninge-indvandrerbaggrund, som tager på efterskole uden stipendium, og det skyldes, at uddannelsesvejlederne er blevet opmærksomme på, at efterskolerne også kan være en mulighed for denne gruppe,«siger Maren Ottar Alstrup og glæder sig over, at hun nu kan melde stipendieordningen ud som en konkret mulighed i de næste fire år. Danmarks Evalueringsinstitut er i øjeblikket ved at undersøge ordningens effekt. bonus det hele begynder med os selv Kender du det, at du bliver såret over det andre gør eller siger? Eller at du hurtigt sætter andre i bås? Mange bruger deres energi på at spekulere på, hvad de kan gøre ved de andre. Men det er langt sjovere og mere konstruktivt selv at tage ansvar for, hvordan man vil have det, hvor meget man vil lade sig gå på og så videre. Det er noget af det, kurset Leder i dit eget liv handler om. Kurset er henvendt til lærere, der gerne vil have nye redskaber til kommunikationen med både elever og lærere.»vi kan ikke lave om på andre, men vi kan tage ansvar for os selv. Når jeg laver kurser med elever finder de ud af, at de selv kan præge tingene og selv komme frem med, hvem de er. De kan gå i dialog i stedet for at sætte andre i bås, og de finder ud af, at andre ikke altid bare er sådan som vi dømmer dem første gang, vi ser deres tøj eller hører deres musik. Der er altid en historie og en forklaring bag,«siger Mette Ponty, der står bag kurset som bygger på Arbingerfilosofien og sproget. De lærere, der deltager på kurset i december og januar, får redskaber til arbejdet med eleverne. Bl.a. handler det om at blive bevidst om, hvornår man selv er en del af en konflikt og hvad man så selv kan gøre. Eleverne lærer at sætte ord på det, de oplever i stedet for at reagere med afvisning og nye konflikter over for kammeraterne. Se mere under kursusomtalerne i kalenderen bag i bladet.

4 4 ny løn Foto: Colourbox.com størrelsen på lærernes ny løn bragt i tvivl af: Henrik Stanek, journalist Det kostede Efterskoleforeningen flere dages ekstra arbejde, da Personalestyrelsen meddelte, at næsten hver anden efterskole ikke betalte lærerne nok i ny løn. Skolerne lever op til overenskomstens krav, men de skal blive bedre til at indberette, hvad lærerne får i løn Ekstra løn for at være kontaktlærer, for at deltage i optagelsessamtaler med potentielle elever og for at være formand for danskudvalget. Et beløb oven i den almindelige tarif for at matche lønnen i den lokale folkeskole. Det vrimler med tillæg til efterskolelærere, og det er der ikke noget at sige til. Ifølge overenskomsten skal skolerne udmønte mindst 2,7 procent af lønsummen som ny løn. Alligevel måtte Efterskoleforeningen for et par uger siden stå skoleret for Personalestyrelsen og Undervisningsministeriet. De årlige indberetninger fra skolerne afslørede, at næsten hver anden efterskole lå langt under de krævede 2,7 procent i ny løn. Konkret drejede det sig om 116 efterskoler.»vi fik statistikken tilsendt søndag eftermiddag, og inden mødet mandag formiddag nåede vi at ringe til fire-fem skoler, som, vi vidste, havde udmøntet betydeligt mere i ny løn, end statistikken viste. Det fik vi bekræftet, så der måtte være noget galt med statistikken,«fortæller økonomisk konsulent Jørgen Lycke fra Efterskoleforeningen. Undervisningsministeriet kan tage statstilskuddet fra skoler, der ikke følger overenskomsten. Ministeriet bad derfor sammen med Personalestyrelsen Efterskoleforeningen om at dokumentere, at de 116 skoler overholder kravet om ny løn.»det er vigtigt, at skolerne indberetter al løn korrekt til os. Det er også i skolernes egen interesse. De bruger mange penge på løn, og det er via den årlige lønstatistik, at lærere kan se, hvad de kan tjene på en efterskole. Desuden bruger vi statistikken til at beregne nye overenskomster efter,«siger chefkonsulent Inge Friis Svendsen fra Personalestyrelsen. Forstander fik et chok I løbet af få dage fik Efterskoleforeningen samlet lønaftaler fra over 100 af de berørte skoler. Blandt dem var Idrætsefterskolen Klintsøgaard ved Nykøbing S.»Jeg fik et helt chok, da jeg blev kontaktet, for jeg udmønter over syv procent i ny løn og giver blandt andet et årligt tillæg på kroner for at matche folkeskolen. Lærerne får også et fleksibilitetstillæg,«fortæller forstander Olav Raahede. Med 4,7 procent betaler forstander Jan Dufke fra Skovbo Efterskole også mere, end han er forpligtet til.»alle 13 kontaktlærere får et tillæg på kroner op til sommerferien, og lærere ansættes på løntrin 2, selv om de hører til på trin 1. De får også tillæg for at deltage i vurderingen af vores undervisningsmiljø og i vores selvevaluering. Og lærere, der tager optagelsessamtaler med ansøgere til en plads på skolen får 100 kroner pr. gang,«siger Jan Dufke, der også belønner tillidsrepræsentanten og suppleanten med 600 kroner om måneden. Rågelund Efterskole ved Odense har en aftale om ny løn med Frie Skolers Lærerforening, FSL. Alligevel stod skolen på listen over skoler, som betalte for lidt.»jeg kan dårligt forestille mig, at FSL indgår forlig, som ikke opfylder kravene i overenskomsten. Så ville det være en dårlig fagforening,«siger forstander Anders Bøtker, der bruger ny løn til at give lærerne et kollektivt løft og til lærere, som bestrider forskellige funktioner. Skemaet er for dårligt De tre forstandere kan ånde lettet op. Efter en lille uge kunne Efterskoleforeningen dokumentere, at over 100 af de 116 skoler betaler, hvad de skal.»i gennemsnit betaler de 3,5 procent i ny løn Og det tal gælder vel at mærke kun de skoler, som stod til ikke at overholde deres pligt. Nogle af dem er over 2,7 procent, nogle er på 2,7 procent, og nogle ligger under, men nye skoler skal også kun udmønte 1,5 procent,«siger Jørgen Lycke. I enkelte tilfælde har han været i tvivl om, hvorvidt en skole udbetaler nok i ny løn. Disse skoler skal indsende yderligere mate-

5 ny løn 05 riale til Efterskoleforeningen, men alle andre har dokumenteret over for Undervisningsministeriet og Personalestyrelsen, at der var tale om fejl i deres indberetninger.»de fleste skoler har indberettet den samlede løn korrekt, men mange har indplaceret de forskellige løndele forkert i skemaet. Samlet set er det ikke en katastrofe, men det er ærgerligt, at efterskolerne ikke dokumenterer den løn, de reelt giver,«siger Inge Friis Svendsen fra Personalestyrelsen. Jørgen Lycke er ikke i tvivl om, hvad der er gået galt, siden næsten hver anden efterskole har indberettet forkert: Skemaet til indberetningen er for svært at overskue.»vi havde advaret om det, men Personalestyrelsen har kun fulgt få af vores forslag til forbedringer. Vi havde givet et tilbud om at lade et par skoler prøvekøre at udfylde skemaet, men det blev der ikke tid til. Vi har kun undersøgt de 116 skoler, men der er al mulig grund til at tro, at der også kan være fejl blandt de resterende skolers indberetninger,«siger Jørgen Lycke. Også Olav Raahede fra Klintsøgaard hæfter sig ved skemaet.»det fremgik ikke klart for mig, hvilke felter der handlede om ny løn. Det kan være mig, der ikke er klog nok, men når 116 skoler tager fejl, vil jeg tro, at skemaet er for dårligt,«siger han. Det er Anders Bøtker fra Rågelund og Jan Dufke fra Skovbo enige i.»det ville være ti gange nemmere, hvis vi bare kunne sende vores lønaftaler ind. Det har vi nu gjort til Efterskoleforeningen, som har meldt tilbage, at vi har styr på det,«siger Jan Dufke. Skolerne er på vej Skolerne skal kun indberette en gang om året. Det er en ressourcekrævende opgave, men skolerne bør prioritere den højt, mener fra Inge Friis Svendsen fra Personalestyrelsen.»Vi har været dialog med Efterskoleforeningen i en årrække, og vi taler videre om, hvordan vi kan gøre det bedre. De frie grundskoler bruger det samme skema, og vi kan lære af de gode erfaringer derfra,«siger chefkonsulenten. De frie grundskoler indberetter via et sekretariat, der tjekker tallene, inden de sendes videre til Personalestyrelsen. Den løsning er Efterskoleforeningen ikke meget for, da det vil være en ekstra omkostning for skolerne. I stedet foreslår Jørgen Lycke, at indberetningsskemaet forbedres, så den enkelte skole kan relatere det til sine egne begreber.»overenskomstens terminologier anvendes ikke nødvendigvis ude på skolerne. Her siger de ikke funktions- eller kvalifikationstillæg, men at man får tillæg for at være kontaktlærer eller for at stå for specialundervisningen. Den oversættelse skal vi have med. Vi skal finde et system, der fungerer, og som er betydeligt simplere. Måske kan skolerne indberette sammen med regnskabsafleveringen,«siger Jørgen Lycke. Inge Friis Svendsen vil gerne gøre skemaet mere pædagogisk. Vi har gennem de sidste 20 år leveret kreative og funktionelle undervisningslokaler til efterskoler i hele Danmark. Kontakt os for en snak om jeres behov. Totalindretning af Efterskoler Egenproduktion Specialinventar VS forhandling skal også blive bedre til at forklare, hvad formålet er med at indberette lærernes løn. Vi har tidligere haft et mere enkelt skema, og dengang var der også fejl i indberetningerne. I år er det faktisk første gang, at alle skoler har svaret, så vi er på vej i den rigtige retning. Vi skal nok nå i mål,«siger Inge Friis Svendsen. resultatløn kan føre til for lidt ny løn Hvis en skole opererer med resultatløn, er der risiko for, at den ikke opfylder overenskomstens krav om, at 2,7 procent af lønsummen skal udbetales som ny løn. Et typisk krav til lærerne er, at de skal gennemføre skoleåret med et vist antal elever. Hvis det ikke lykkes, kommer pengene ikke til udbetaling.»den slags aftaler giver problemer, fordi resultatløn, som peger ud i fremtiden, ikke er med til at opfylde overenskomsten. Beløbet tæller kun med i statistikken, hvis en skole allerede har udbetalt resultatløn, når den skal indberette lærernes løn til Personalestyrelsen i maj. Det er ikke nok, at lønnen måske bliver udbetalt,«siger økonomisk konsulent Jørgen Lycke fra Efterskoleforeningen. SKI aftale Rådgivning & sparring Udvikling Del- og helhedsplaner

6 06 nyt fra efterskolerne efterskolelandskabet Forstander fratræder Ib Møller Pedersen, forstander for både efterskole og højskole ved Idrætsskolerne i Ikast, har opsagt sin stilling og vil inden for en relativ kort periode fratræde stillingen. Han har dog givet skolen tilsagn om at stå til rådighed de kommende måneder, mens der findes en ny forstander. Ib Møller Pedersen var i sin tid med til at etablere højskolen og var også en bærende kraft, da efterskolen kom til i Skolerne har i dag 50 medarbejdere. Caribiske rytmer Musical springer rammer Musicalen De overlevende, som opføres november bliver det kunstneriske, hidtidige højdepunkt i Hoptrup Efterskoles lidt mere end tre-årige levetid, og forstander Ken Petersen glæder sig da også meget til forestillingen, der på alle områder bliver betragtet som en 100 procents professionel opsætning billetter er solgt forlods.»vi er meget privilegerede med at have dygtige og meget ambitiøse elever, og derfor sætter vi også overliggeren usædvanligt højt. Det gælder kravene til eleverne, men dermed også alt andet, der har med opsætningen at gøre. Når vi stiller så store krav til vores elever, skal scene, manuskript, musik, danseoplæg og alt andet også være helt gennemført,«understreger Ken Petersen. Den stort anlagte historie kræver da også så omfattende rammer med en stærk og fleksibel scene, at man måtte hente hjælp ind fra Haderslev Stillads Udlejning, der har stor erfaring med netop den type scener. Derfor vil publikum også få en oplevelse ud over det sædvanlige, hvor man sidder delvist inde på scenen og blandt andet vil opleve en indendørs sø, Søren Kierkegaard, Tove Ditlevsen, dansk melodi grand prix og Shakespeare i et brag af teater, musik, dans, lyd og lys. Ny ledelse i Faarevejle Bestyrelsen ved Faarevejle Fri- og Efterskole har ansat Frank Ørndrup Elzer i stillingen som forstander pr. 1. december Frank Ørndrup Elzer har siden april i år været konstitueret som forstander. I samme forbindelse udnævnes skolens mangeårige friskoleleder Hans Brandt til viceforstander på Faarevejle Fri- og Efterskole. Fremover vil Frank Ørndrup Elzer udover funktionen som forstander, have den daglige pædagogiske ledelse for Efterskolen og Hans Brandt den daglige pædagogiske ledelse for Friskole og SFO. Samtidig er Pia M. Tholander udnævnt til kontorleder med ansvar for skolens økonomi. Det gyngede og swingede, da verdensmusikorkestret Babylove and the Dangos holdt workshop og koncert på Viby Efterskole for nylig. Eleverne fik i dagens løb rig mulighed for selv at prøve kræfter med de caribiske rytmer inden orkestret gav koncert. Babylove and the van Dangos har ligeledes været forbi Sejergaardsskolens Musikefterskole i Tølløse og Faarevejle Fri- og Efterskole. Minister på besøg»i har en rygepolitik, I spiser sundt, og I motionerer. I har truffet et godt valg ved at komme på efterskole, hvor I får grundlagt sunde vaner.«sådan lød roserne fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, da han for nylig besøgte Onsild Idrætsefterskole ved Hobro. Helt i ministerens ånd er de 80 elever på efterskolen nemlig godt i gang med at grundlægge en masse sunde vaner. Sker der noget på din efterskole? Korte nyheder og billeder fra efterskolerne sendes til

7 Fysik/Kemi 7 Let og forståelig fysik og kemi Højt fagligt niveau Få en måneds GrAtis prøvelogin Netbaserede ressourcer Kosmos A (Grundbog, Kopimappe og Lærerressource) Kosmos Kosmos B (Grundbog, Kopimappe og Lærerressource) Nyt system til fysik- og kemiundervisningen, der sikrer en høj faglighed i et letforståeligt sprog. KOSMOS indeholder artikler og eksperimenter, der engagerer både piger og drenge. Grundbogen er opdelt i en fysik- og en kemidel. Hvert kapitel indeholder eksemplariske eksperimenter, opgaver og en artikel om et populærvidenskabeligt emne. Teksterne henviser til eksperimenterne i kopimappen. Kopimappen giver gode muligheder for differentiering med store mængder eksperimenter. Til hvert kapitel er der en test, så lærer og elev har overblik over, hvad der er lært. Kosmos c (Grundbog) kr. 169,- ex moms (udk. december) indeholder et væld af muligheder, herunder video af udvalgte eksperimenter, interaktive opgaver, animationer, illustrationer, online test mm. Læs mere på og få en måneds gratis prøvelogin. Folkeskolen skrev: KOSMOS har et gennemført højt fysik/kemi-fagligt niveau. se Kosmos på - veje til viden Tlf

8 klædt på til sex af: Lotte Edberg Loveless, journalist Tonen var bramfri og spørgelysten stor, da SexOrakler fra Sex & Samfund besøgte Thorsgaard Efterskole. Og aftenens quiz-præmier var selvfølgelig kondomer an man bruge et kondom på begge»k sider?«spørger Hjalte Thor og Louise Poulsen fra Sex & Samfund. Eleverne på Thorsgaard Efterskole er godt i gang med disciplinen Tip en 13 er, så tre svarmuligheder følger naturligvis lige i halen af spørgsmålet: 1: Ja, hvis man har vasket det grundigt ( et svar, der udløser et brøl af latter fra de tætbænkede elever i skolens amfigryde). X: Kun på den ene side. 2: Nej, aldrig. Den sidste mulighed får alle hænder vejret. Ingen slinger i valsen her eleverne har helt styr på rigtigt og forkert lige på dette område. Næste spørgsmål Spørger ekspedienten, hvad du skal bruge kondomerne til? får også et rungende nej med på vejen.»men jeg har altså været ude for, at de gjorde en gang,«råber en af drengene. Perfekt ramme Ikke bare på Thorsgaard Efterskole er der gang i den frimodige debat. Over elever fordelt på 32 efterskoler springer i disse uger ud på dybt vand sammen med Sex & Samfund. Anledningen er Verdens Præventionsdagen, og under overskriften SexOrakler giver unge undervisere fra foreningen gode råd og svarer på spørgsmål om, hvordan man beskytter sig.»mange unge har svært ved at tale med forældre og lærere om emner som sex og prævention. Det er nemmere at snakke med sådan nogle som os, fordi vi selv er

9 Foto: Ulrik Samsøe Figen Kærestefolk og andet godtfolk på Thorsgaard Efterskole fik gode råd fra Hjalte og Louise fra Sex & Samfund. sex og prævention 09 unge. Det betyder også noget, at eleverne ikke kender os og aldrig skal se os igen. Det hele bliver mere anonymt,«siger Louise Poulsen den ene af aftenens værter fra Sex & Samfund. Og efterskolerammen er perfekt.»eleverne har den rette alder, og mange finder den første kæreste under opholdet. Stemningen er mere fri end på folkeskolerne, og vi får nogle rigtig gode snakke. Man mærker, at eleverne er tæt på hinanden i hverdagen og stoler på hinanden. Derfor er de heller ikke bange for at stille spørgsmål,«siger medværten Hjalte Thor. Dilemmaer Eleverne på Thorsgaard har stemt sig gennem tipskuponen, og Hjalte og Louise uddyber de rigtige svar. For eksempel fortæller de, at man på trods af hvad mange af eleverne troede ikke tager på i vægt af p-piller.»men mange begynder at tage pillerne, når de er mellem 14 og 18 år, og i den alder udvikler ens krop sig meget, og man tager naturligt på,«siger Louise. Det er tid til Camillas dilemma, hvor eleverne skal guide fiktive Camilla gennem en festlig aften i byen. De råder hende til at tage en hel pakke kondomer med. Mange øller senere glemmer Camilla desværre sin taske på et diskotek, da hun går hjem sammen med Kasper en sød fyr, hun mødte til festen. Parret er klar til at springe på hinanden, men skal de nu gå tilbage og hente tasken, eller bruge det kondom, som har ligget i Kaspers pung et halvt år?»der er jo ingen tvivl om, hvad de burde gøre, men realistisk set, tror jeg ikke, ret mange ville gå tilbage efter den taske,«byder en af pigerne ind. Så Camilla og Kasper beslutter sig for at klare sig med det, de har. Kondomet springer, og Thorsgaards elever kastes ud i en livlig debat om nød-prævention. Sæt grænser Der bliver fnist og fjollet og er ind i mellem en del uro. Men i andre perioder sidder alle musestille med ørerne på stilke. For eksempel da Louise tegner og fortæller om klitoris.»det er utroligt forskelligt, hvad eleverne har med sig af erfaringer. Nogle har allerede haft deres seksuelle debut, andre er stadig jomfruer,«siger lærer Anne Rasmussen fra Thorsgaard.»Mange er stadig famlende over for alt det nye, og et arrangement som det her er med til at give viden og åbne for dialogen. Timingen er også god, fordi eleverne er så langt henne i skoleåret, at de er trygge ved hinanden,«siger hun. Skolens elever har på forhånd indleveret anonyme spørgsmål, som Hjalte og Louise tager op sammen med hele holdet. Eleverne spørger blandt andet: Hvordan fortæller man sine forældre, at man ikke er jomfru mere?,»hvor mange procent er biseksuelle?, Er det rigtigt, at en bærbar kan gøre dig steril? og Hvad er gennemsnitalderen for sex-debut?.»gennemsnittet er 16½ år, men nogle er 14 andre er 20. Så der er ingen grund til, at I skynder jer,«svarer Louise på det sidste. Én har spurgt, om hun skal give kæresten et blow-job, selvom hun ikke har lyst. Hjalte og Louise sender spørgsmålet videre til forsamlingen, der ikke er i tvivl:»du skal ikke overskride dine egne grænser. Og slår han op af den grund, var han ikke bedre værd,«lyder det kontant fra en af pigerne. Eleverne har den rette alder, og mange finder den første kæreste under opholdet. Stemningen er mere fri end på folkeskolerne, og vi får nogle rigtig gode snakke. Man mærker, at eleverne er tæt på hinanden i hverdagen og stoler på hinanden.

10 10 sex og prævention Aftenens anstrengelser bliver bagefter belønnet med en laber og uimodståelig kagedame. Mange er stadig famlende over for alt det nye, og et arrangement som det her er med til at give viden og åbne for dialogen. Nyttig gevinst Aftenens klimaks er en gang Jeopardy med kategorier som Når det kikser, Porno og Prævention. Præmierne er kondomer, og en lyshåret pige med røde kinder indkasserer aftenens første bonuspræmie, da hun spørger Hvad er herpes? til svaret Sexsygdom i familie med forkølelsessår.»hva så Joan Ørting,«råber en dreng til en anden pige, da hun runder 900 points og er godt på vej mod hovedgevinsten. Hendes virkelige navn er Christina Hammer Sievertsen, og efter arrangementet er hun vældig tilfreds med aftenen.»det var rigtig fedt! Det betød meget, at de talte vores sprog, og at formen ikke bare var et eller andet kedeligt foredrag. Balancen var fin, og derfor blev det heller ikke akavet. Selvom jeg vidste meget i forvejen, var der også ting, der overraskede mig. Jeg tror, at aftenen kan være med til at åbne op, så vi snakker friere fremover,«siger hun. Ny viden om piger Hendes holdkammerat Thomas Hylding har lært en masse.»det var rigtig spændende. Der er mange pige-ting, jeg ikke lige er så godt inde i. Det fungerede fint med de anonyme spørgsmål. Det kan være svært at få hul på de her emner i dagligdagen, men i aften blev der snakket meget direkte, og du behøvede ikke at være flov over noget. Jeopardy var fedt konkurrence-elementet gjorde folk endnu mere engagerede.«også lærer Anne Rasmussen er tilfreds.»det var dejligt at høre, hvor fornuftige eleverne er for eksempel i spørgsmålet om, hvorvidt man skal overskride sine egne grænser for at tilfredsstille en kæreste. De er også rigtig gode til at støtte hinanden i hverdagen, så ingen føler sig presset ud i noget,«siger hun.»der var meget direkte og teknisk snak i aften, og det var fint. Men sex handler nok så meget om følelser, og det er vigtigt, at vi har antennerne ude og griber oplagte situationer til at snakke videre med eleverne om, hvad der rører sig i dem,«siger Anne Rasmussen. Foto: Ulrik Samsøe Figen Unge og prævention Cirka en tredjedel af de årige piger og drenge beskytter sig ikke konsekvent, når de er sammen med en ny partner. Og vanerne hænger ved. Hos de årige beskytter næsten halvdelen af mændene sig ikke konsekvent ved sex med ny partner, mens en tredjedel af kvinderne fortsat heller ikke gør det. Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport Ung Amfi-gryden på Thorsgaard boblede, da der blev spillet Jeopardy med SexOraklerne Hjalte og Louise som kyndige værter. Karl Andreassen tlf.: Harresø Byggeforetning ApS Fremtiden er nu og her, vi gør visioner til virklighed!! Erik Madsen tlf.:

11 MATEMATIK/NATURFAG KLASSE Praktiske bøger lige ved hånden! Håndbøgerne giver eleverne et godt og hurtigt overblik over fagenes kernestof med korte forklaringer på begreber og udtryk. Læs om de enkelte titler på alinea.dk. Kr. 102, ekskl. moms Kr. 120, ekskl. moms Kr. 96, ekskl. moms Kr. 164, ekskl. moms Begrebsbog (14641) EFT Tilmeld dig nyhedsbrevet på alinea.dk alinea.dk tlf.: Forbehold for prisstigninger og trykfejl

12 12 facebook med facebook på efterskole af: Malene Bjerre, journalist Næsten to millioner danskere har en profil på Facebook, herunder næsten alle unge. Det giver efterskolerne en række muligheder, men de benytter sig ikke af dem. Dumt, synes en ekspert i sociale medier Lone Kramer gik på Vesterdal Efterskole i Siden har hun stort set ikke set sine venner fra dengang, men i 2008 trak hendes store børn hende med ind på Facebook. Her fandt hun en gruppe med 22 af de gamle efterskolekammerater, og en del af dem besluttede at tage sammen til gammel elevdag i marts måned. Sammen med 300 andre dobbelt så mange som normalt. Og det er ikke helt tilfældigt, fortæller viceforstanderen Thomas Hjarnø Petersen. Vesterdal Efterskole har en Facebookgruppe på 845 medlemmer, og nu er skolen er begyndt at bruge Facebook aktivt i kontakten til de gamle elever. Normalt har skolen lagt invitationen til gammel elevdag ud på hjemmesiden, men i år røg den på Facebook. Og det gav bonus.»der var elever helt tilbage fra årgang 68-69,«fortæller Thomas Hjarnø Petersen.»Og en elev fra 1982, der trofast er mødt op år efter år som den eneste fra sin årgang og mest har talt med lærerne, fik i år selskab af en gruppe andre. Det var rigtig fint.«grupper for næste års elever Men det er langt fra alle efterskoler, der bruger Facebook til noget. Efterskolen har ringet rundt til ti efterskoler med store Facebookgrupper (mellem 600 og 1000 medlemmer), og kun enkelte er aktive på den populære hjemmeside. På Kastanievej Efterskole forholder forstanderen Dorthe Frimann Nielsen sig indtil videre afventende.»jeg smugkigger på vores Facebookgrupper engang imellem, men jeg ved ikke rigtig, om jeg synes vi skal blande os,«siger hun.»eleverne lever deres eget liv derinde, og måske skal vi passe på med ikke at stikke snuden i alting. Men det er godt nok at kigge med, for så kan jeg blande mig, hvis der sker noget, jeg ikke bryder mig om.«sådan har det ikke været endnu. Men Dorthe Frimann Nielsen fik sig en overraskelse, da hun før sommerferien opdagede, at der allerede var oprettet en gruppe for 09/10. Gruppen havde 39 medlemmer, dvs. omkring 40 procent af den kommende årgang.»jeg synes, det er fascinerende, men også en lille smule skræmmende. Normalt står vi jo med en helt ny og i en vis forstand uberørt gruppe ved skoleårets begyndelse, men nu kan de være i fuld gang med at lære hinanden at kende.«forstanderen på Fjordvang, Tage Jepsen, har oplevet det samme, endda også at eleverne allerede har holdt den første fest, inden skolen starter. Han er lidt bange for, at det kan blive give problemer:»der er jo altid nogen der er hurtigere end andre, og måske er der nogle, der ikke når at få en chance på den her måde. Hvis de allerede har været fulde sammen og fundet sammen i grupper inden starten, kan det være endnu sværere for andre at komme med. Der vil være skabt en bestemt kultur, inden skoleåret overhovedet er i gang.«målrettet markedsføring Og netop det forhold bør skolerne forholde sig til, mener Hans Henrik Heming skoler overser facebook Efterskolen har talt med ti efterskoler om deres brug af Facebook: Bernstorffsminde, Eriksminde, Fjordvang, Fårevejle, Høng, Kastanievej, Mellerup, Vesterdal, Vivild og Aabybro. Ingen af skolerne tænker Facebook ind i deres markedsføring. Ingen af dem forsøger at sætte rammer for elevernes dialog med hinanden. Tre af dem lægger invitation ud til gammel elevdag, og en enkelt lægger også videoer fra skolen ud. På ni af skolerne har eleverne oprettet grupper for årgang

13 facebook 13 fra konsulentfirmaet Wemind, der rådgiver virksomheder i, hvordan de skal benytte sig af de sociale medier.»de nye medier er her jo, og det kan skolerne ikke gøre noget ved. Og de har helt klart deres gode sider. Den elev, der ellers lister af sted langs panelerne, har nogle andre muligheder på nettet. Han kan indgå i nogle sociale relationer, der kræver mindre af ham, end de gør i den virkelige verden, og derfor tør han være med,«forklarer han. Men hvis skolerne ikke forholder sig aktivt til Facebook, overlader de det til eleverne at sætte rammerne og reglerne. Og så kan der opstå en kultur, skolerne ikke bryder sig om. Efterskolerne skal altså se at få meldt sig på Facebookbanen, foreslår Hans Henrik Heming. Også fordi der er en masse muligheder for markedsføring, som de er alt for dårlige til at udnytte.»skolerne laver fine firefarvede brochurer, men det er altså ikke det, der virker på den unge målgruppe. Facebook-ordbog Profil for den enkelte bruger. Brugerne er venner med hinanden. Side for virksomheder. Man er fan af en side. Gruppe for sammenslutning af brugere. Man er medlem af en gruppe.

14 14 facebook I stedet skal de bevæge sig derhen, hvor de unge er, og lige nu er det på Facebook,«fastslår han. Det kan blandt andet ske ved hjælp af annoncer, der kan målrettes helt præcist til den målgruppe, skolen vil have fat i. Alle brugere opgiver en række personlige oplysninger i deres profil, og man kan f.eks. sætte annoncen til at blive vist til alle dem, der går i 8. klasse i trekantsområdet. Eller til deres mødre, som har en hel del at sige, når det gælder valg af efterskole. Direkte dialog med eleverne Men skolerne kan også gå mere utraditionelt til værks. Helt konkret foreslår Hans Henrik Heming, at skolerne sørger for at oprette grupper eller sider på Facebook, hvor både skolerne selv og eleverne er aktive. Forstanderen og lærerne kan jævnligt skrive om det, der optager dem, og de kan lægge billeder, videoer og invitationer ind på siden.»den store fordel ved at bruge Facebook frem for hjemmesiden er, at skolen får respons med det samme,«forklarer han. bonus Den elev, der ellers lister af sted langs panelerne, har nogle andre muligheder på nettet. Han kan indgå i nogle sociale relationer, der kræver mindre af ham.»de unge kan spørge og kommentere, og tidligere elever kan også selv lægge materiale ind. Man får målgruppen i tale på en helt anden måde.«han vurderer, at mange skoler er mest vant til at tænke i envejskommunikation, når det gælder om at sælge sig selv. Men netop den type markedsføring, der aktiverer målgruppen og lægger op til dialog, er også den, der skaber størst interesse og loyalitet.»skolerne har jo nogle fantastiske ambassadører i de tidligere elever. Det er oplagt at tænke dem mere målrettet ind i skolens profilering.«tage Jepsen fra Fjordvang giver ham ret.»vi bliver snart nødt til at tænke nyt og anderledes om markedsføring. I mange år har der været fulde huse på skolerne, men det begynder at ændre sig. Nu skal vi til at være mere klare, når vi formidler vores værdier, og her kan vi bestemt bruge Facebook. Man kan jo blive amerikansk præsident ved hjælp af den side, så det er nok ikke klogt at overse den.«gode råd til den efterskole, der gerne vil være aktiv på Facebook 1. Opret en side for alle, der har tilknytning til skolen. Lad bare eleverne selv oprette grupperne, men vær aktiv i dem. Reklamer for siden og grupperne på hjemmesiden og i det trykte materiale. 2. Vær aktiv på siden og i grupperne. Læg jævnligt billeder og videoer fra arrangementerne ind, og lad nogle lærere forpligte sig til at skrive noget om, hvad de går og tænker på. Skolen kan også lave små videointerviews med lærere og elever og lægge dem ind. 3. Lav klare spilleregler for omgangstonen på Facebook, ikke mindst på gruppen for de kommende elever, der endnu ikke kender kulturen på skole. Skriv f.eks.: Her på X Efterskole er det vigtigt for os, at der er plads til alle. Det skal der også være i vores Facebookgruppe. Husk, at det skrevne ord virker stærkere end det talte, og lad være med at skrive noget, du ikke også ville sige, hvis du stod ansigt til ansigt med folk. efterskoleliv.dk Efterskoleforeningen står som supplement til Facebook - bag socialt medie målrettet eleverne Hej! vi skal gå på samme efterskole! Hvilken linje skal du på? Sådan er en typisk start-replik på efterskoleliv.dk, Efterskoleforeningens gratis og reklamefri netværk kun for efterskoleelever. På samme måde som på Arto, MSN og Facebook kan eleverne på Efterskoleliv.dk oprette en profil og skrive hilsner til hinanden. Efterskoleliv.dk samarbejder med Efterskole.dk om at præsentere efterskolerne for de kommende elever, og på skolens side på efterskole. dk vises et udpluk af skolens efterskoleliv-elevprofiler. På den måde er efterskoleliv-profilerne en slags ambassadører for skolen, og kommende elever, som søger en efterskole, får mulighed for at komme i dialog med andre elever. En fordel ved Efterskoleliv.dk sammenlignet med andre sociale netværk er, at det er let at finde elever fra samme skole. Til gengæld er funktionerne langt mindre avancerede. Mange bruger således Efterskoleliv til at etablere kontakten, hvorefter de udveksler kontaktoplysninger til Arto, MSN eller Facebook, og fortsætter dialogen der.

15 nyhed 15 efterskoleforeningen vil indgå partnerskaber med Christiansborg af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør Med afsæt i regeringens ungepakke er efterskolerne parate til at løse sociale og samfundsmæssige problemer. Men regeringen skal gå ind i en dialog, hvis det skal lykkes, mener Efterskoleforeningen Med regeringens ungepakke er der lagt op til at styrke indsatsen for at få flere årige i job og uddannelse. Efterskolerne kan være et markant bidrag i den satsning. Derfor byder Efterskoleforeningen i en henvendelse til undervisningsminister Bertel Haarder ind med konkrete forslag.»vi har løsningen på en række af de udfordringer, samfundet står over for, men hvis det ikke bare skal ende i snak, må vi have politisk opmærksomhed og hjælp,«siger formanden for Efterskoleforeningen Troels Borring. Han henviser til undersøgelser fra Capacent Epinion, der viser at afgangselever fra efterskolernes 10. klasser i højere grad end andre unge gennemfører erhvervsuddannelserne. Derfor kunne det være et led i ungepakken at sikre, at uddannelsesressourcesvage elever får økonomisk mulighed for at tage på efterskole. Efterskoleforeningen foreslår i sit udspil, at der gives flere økonomiske tilskud til, at efterskolerne kan arbejde med elever, der har brug for personlig støtte og til elever hvis forældre har en svag uddannelsesbaggrund. Der er en tydelig sammenhæng mellem afbrydelse af efterskoleopholdet i utide og elevernes uddannelses- og ressourcemæssige baggrund. Tilsvarende er der større behov for individuel vejledning, mentorvirksomhed og personlig støtte til elever med svag baggrund, hedder det i henvendelsen fra Efterskoleforeningen. Derfor foreslår foreningen, at der indføres tillægstaxametre til skolerne. Disse tillægstaxametre skal også omfatte elever fra hjem, der er omfattet af sociale foranstaltninger og elever anbragt uden for eget hjem. Baggrunden er, at arbejdet med elever uden en egentlig diagnose i stigende grad optager ressourcer på skolerne. brobygning reduceres til en uge Efter stor ståhej gennemtvang politikerne tidligere obligatorisk brobygning i mindst to uger i 10. klasse. Men som led i ungepakken lægges op til en reducering i de ufleksible krav om brobygning, således at der kun skal være brobygning i en uge fremover. Den udvikling hilser Efterskoleforeningen velkommen. Men samtidig opfordrer foreningen til, at elever især fra ordblindeefterskolerne atter får adgang til at deltage i meritgivende brobygning på erhvervsuddannelserne i længere perioder. Elever fra ordblindeefterskolerne har uforholdsmæssigt stort frafald på erhvervsuddannelserne, men netop meritgivende forløb kan medvirke til at forbygge frafaldet.

16 16 frikvarter frikvarter Online viden De unge er rykket over på internettet og nu følger undervisningen med! Internetforlaget Clio Online har udgivet de to undervisningsportaler danskhistorie.dk og kristendomskundskab.dk. Siden giver eleverne mulighed for selv at klikke rundt og orientere sig om det faglige stof, og siderne fra Clio Online indeholder mange aktiviteter, eleverne kan udføre alt fra små quizzer og spil, som de kan lave alene, til skuespil, sange, diskussioner og håndarbejder, de kan lave i fællesskab. De mange aktiviteter kan også indgå naturligt i tværfaglige projekter, og både historie og kristendom kan krydres med billedkunst, håndarbejde, dansk, samfundsfag, idræt med videre. En yderligere fordel ved den digitale læring er, at den kan give en ny vinkel på allerede kendt stof. Det nye medium, som de unge er trygge ved kan være en tiltrængt ny måde at lære på efter mange år med tunge skolebøger. Den giver også læreren en større frihed, da undervisningsportaler er langt mere fleksible end bøger, og giver bedre muligheder for selv at tilrettelægge sine undervisningsforløb men siderne byder også på færdige undervisningsforløb, hvis man holder af sikkerheden ved det tilrettelagte. På portalerne er der også sider, der kun er tilgængelige for lærere (adgang til siderne kan kun opnås med uni-login, der tilhører en lærer), og her findes årsplaner, afgangsprøver og andre ting, der hjælper lærerne med at tilrettelægge deres undervisning og som eleverne ikke skal have fat i. Det er muligt at oprette en gratis prøveperiode på både danskhistorie.dk og kristendomskundskab.dk, så man har adgang til siderne i en måned. Prøveperioderne kan oprettes ved at gå ind på en af portalerne og trykke på gratis prøveperiode i venstre side. Hvorfor se alle de klassiske film eller læse alle de store romaner, når man kan nøjes med et sammendrag. Det er filosofien bag to bogudgivelser, som ifølge Politikens Forlag sætter dig i stand til at imponere med dit vid og tage del i konversationen med en imponerende indsigt. "90 romaner i en fart" og "90 film i en fart"giver dig highlights, når de genfortæller de 90 bedste film nogensinde, eller når de giver dig handlingen i alle de klassikere, du ikke lige har nået at læse selv. Bøgerne er på 176 sider og koster 100 kroner. Poppet? Ja, men en sjov idé.

17 frikvarter 17 Gødvad efterskole hjælper gadebørn på Filippinerne Arkivfoto: Peter Klode Nordisk Råd vil have mere kultur i skolerne Kultur i skolen Nu skal børn og unge i hele Norden have krav på kultur og kreative fag i skolen. I hvert fald hvis det står til Nordisk Råd, der vil have kultur- og undervisningsministrene til at underskrive nordisk deklaration om børns rettigheder til kreativ udfoldelse. Forslaget fra Nordisk Råds Kultur- og uddannelsesudvalg får politisk opbakning i alle fem lande. Kulturskoler i kommunerne over hele Norden, professionelle kunstnere bag katederet og flere kreative fag. Det kan blive konsekvensen af et helt nyt initiativ, der skal sikre børns rettigheder til kreativ udvikling i skolen. Rettighederne skal skrives ind i ny fællesnordisk deklaration og supplerer dermed FN's Børnekonvention, der i år fylder 20 år. Forslaget kommer fra Nordisk Råds Kultur- og uddannelsesudvalg.»international forskning viser, det alt for enøjet at satse på de traditionelle boglige fag og læringsmetoder. Og hvis Norden skal leve af viden og innovation i fremtidens globale konkurrence, skal vi styrke kreativiteten og originaliteten som vigtige dele af kompetencerne hos børn og unge. Det kræver, at skole og kultur arbejder sammen,«fortæller Mogens Jensen, der er formand for Nordisk Råds uddannelsesudvalg. Gødvad efterskole har startet et projekt, hvor de samler værktøj og høvlbænke ind til en tømrerskole for gadebørn på Filippinerne. De beder nu skoler, der er ved at nedlægge deres sløjdlokaler om at forære høvlbænke og værktøj til projektet. Det er også muligt at blive gæstelærer på projektet på Filippinerne. Det var med tanken om at lære eleverne om børns rettigheder og om, hvordan børn har det på Filippinerne, at Tom Hansen, lærer på Gødvad Efterskole, sagde ja til at deltage i et projekt, der vil oprette en tømrerskole på Filippinerne.»Det kan være svært at forklare eleverne, hvordan det er at være gadebarn på Filippinerne, men ved at deltage i dette projekt skaber vi en relation, der giver eleverne en interesse for at hjælpe,«siger Tom Hansen. Tømrerskolen på Filippinerne bliver oprettet af organisationen Stairway Foundation Inc. Det er et dansk udviklingsprojekt i Filippinerne, som arbejder for gadebørn. Organisationen driver bl.a. et børnehjem for de stærkt belastede gadebørn på øen Mindoro, og samtidig har Stairway i stigende grad engageret sig i kampen for børns rettigheder og mod sexmisbrug af børn. Ideen bag oprettelse af en tømrerskole kommer af ønsket om at give børnene et alternativ til prostitution. Organisationen har på nuværende tidspunkt købt den jord, hvor skolen skal bygges, og der er lavet en aftale med Den frie Lærerskole om, at studerende herfra kan afvikle deres skolepraktik på børnehjemmets tømrerskole. Så nu mangler skolen bare at blive bygget, og så skal det indsamlede værktøj, maskiner og høvlbænke fra Danmark fragtes derned med skib. Har du værktøj eller høvlbænke, du kan undvære Skoler der har værktøj til overs kan kontakte Tom Hansen på tlf , så vil han og eleverne fra Gødvad efterskole hente, istandsætte og sende værktøjet til Filippinerne. Kunne du selv tænke dig at undervise på børnehjemmet på Filippinerne i musik eller håndværk, kan du kontakte Mads Smedegaard på mail: så vil han stå for det videre ansøgningsforløb. Læs mere om projektet på Stairways hjemmeside: Køb armbånd og andre produkter, opret din egen indsamling og læs mere om Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft på stoetbrysterne.dk.

18 18 klima Debat med publikum Performanceshowets klimabudskaber har ikke kun fundet sit publikum på Tømmerup Efterskole. Flere gange har eleverne optrådt med forestillingen i Kalundborg og København og indbudt tilskuerne til debat. Det har givet anledning til flere spørgsmål og gode samtaler. For eksempel da en ældre mand spurgte, om eleverne var klar over, hvor meget CO 2 røgdramaet om den globale opvarmning af: Sofie Pedersen, journalist De kreative fag kan med fordel inddrages i klimaundervisningen. Det mener lærerne på Tømmerup Efterskole, som opfører performance-shows med klare miljøbudskaber Kan man lave drama om CO 2 -udledning, temperaturstigninger og oversvømmelser? Naturligvis, lyder svaret fra Ann Christiansen. Hun er lærer på Tømmerup Efterskole ved Kalundborg og forfatter til det surrealistiske performanceshow ClimaX, der handler om global opvarmning. Siden 2007 har skiftende grupper af elever opført showet, som de hver gang ændrer en smule og tilfører nye idéer.»drama er en fantastisk mulighed for at engagere de unge i klimadebatten. Nogle elever synes, at global opvarmning er lige lovlig abstrakt, når de hører om det i kemilokalet, men når de selv skal omsætte informationerne til et kreativt udtryk, sker der noget. Hvis de skal formidle noget fra scenekanten, er de nødt til at forstå stoffet først. På den måde hjælper de kreative værktøjer med at gøre hele klimaspørgsmålet mere konkret,«siger Ann Christiansen. Konceptet med at omsætte naturvidenskab til drama, dans, musik og poesi opstod for flere år siden, da Tømmerup efterskole for første gang skulle deltage i Dansk Naturvidenskabsfestival. Der skulle tages en uge ud af kalenderen til emneugen, og det store spørgsmål var, hvordan lærerne fra de humanistiske og kreative fag kunne bidrage.»vi sad og gloede på hinanden og sagde: Hvad gør vi? Svaret blev, at der skal drama til. Det kræver en god fantasi og gå-på-mod at lave et performanceshow om naturvidenskab, men ud over det, er der ingen hindringer for at kaste sig ud i processen,«fortæller Ann Christiansen. Stof til eftertanke I ClimaX binder musikken forskellige vejrfænomener sammen til en fortælling om konse- kvenserne af det moderne menneskes livsstil og overforbrug. Rå toner akkompagnerer rasende orkaner og oversvømmelse, mens blide melodistykker illustrerer forår, fotosyntese og skabelsen af nyt liv. Elever i hvide dragter med sorte masker symboliserer CO 2 og myldrer rundt på scenen indhyllet i tykke, grå tåger, som bliver pumpet ud af røgkanonen. Til sidst stiger verdenshavene. Blåklædte akrobater springer ind på scenen og overtager jorden. CLIMAX står der skrevet med store bogstaver skåret ud i krydsfiner. Bogstaverne væltes et for et indtil kun det ubekendte X står tilbage. Hvordan det hele ender er op til tilskueren at bedømme.»vi vil gerne give eleverne en følelse af, at de selv er en del af den x-faktor, der kan gøre en forskel og ændre verden. Det giver stof til eftertanke. Første gang, vi opførte showet, faldt skolens strømforbrug. Eleverne gik meget op i sagen og lavede kampagneskilte, som blev sat op forskellige steder. Der stod for eksempel: Vær bevidst og ikke bevidstløs. Sluk lyset, når du går. For mig er det et glimrende eksempel på, at nutidens unge gerne vil tage et ansvar. De skal bare først forstå, hvad de globale udfordringer handler om. Hvad de ved, vil de gøre noget ved,«siger Ann Christiansen.

19 klima 19 Vi vil gerne give eleverne en følelse af, at de selv er en del af den x-faktor, der kan gøre en forskel og ændre verden. kanonen lukkede ud i atmosfæren. Det havde de tænkt over og forklarede, at røgskyerne var synliggørelsen af, hvor meget CO 2 vi alle lukker ud hver dag uden at tænke over det.»hele formålet med showet er at skabe debat, så det er stort, når eleverne bliver udfordret på deres standpunkter, for de har faktisk gjort sig mange tanker om, hvad de gør og hvorfor,«siger Ann Christiansen. Til december vil Tømmerup Efterskole forsøge at påvirke den internationale dagsorden ved at opføre showet på Gammel Torv i København under klimatopmødet. Opførelsen bliver en del af skolens arbejde med klima som tema, og Ann Christiansen mener, at både elever og toppolitikere vil få noget ud af oplevelsen.»når hele verden mødes for at diskutere jordens fremtid, er det oplagt at give en stemme til ungdommen og vise, hvad en gruppe danske elever har på hjerte. Det mener vi, de kan lære noget af, og derfor har vi også sendt en invitation til klimaminister Connie Hedegaard og hendes kolleger. På den måde får eleverne mulighed for at blive en brik i det store politiske spil og forsøge at påvirke debatten, samtidig med at de oplever lidt af stemningen omkring topmødet.«klima300 Klimaspørgsmål er ikke kun for eksperter. Lørdag den 21. november er landet spækket med debatsteder, så enhver borger kan tage cyklen og møde frem for at give sin mening til kende. På 115 fri- og efterskoler landet over går elever, forældre og andre borgere denne dag i dialog om klimatruslen og sætter ikke mindst spot på, hvad hver enkelt af os selv kan gøre. Den folkelige debat kommer få uger før Danmark bliver globalt forsamlingshus, når FN skal forhandle ny klimaaftale på plads i december Tusindvis af deltagere fra 170 nationer vil strømme til landet. Men på de frie skoler kommer debatten helt ned i øjenhøjde. De lokale klimatopmøder handler også om medborgerskab, og om at forankre og perspektivere miljøproblematikken. Mange af de frie skoler inddrager eleverne i klimatopmøderne og mange steder er der i disse uger undervisningsforløb omkring miljøspørgsmålene. Find de mange debatmøder på Et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling Giv din skole en grøn profil Skab engagement, viden og handling Bidrag til et bedre miljø Grønt Flag Grøn Skole er Danmarks største ressource for miljøundervisning. Vi tilbyder en spændende ramme for undervisningen, undervisningsmaterialer, forslag til afgangsprøver, kontakt til mere end skoler i hele verden o.m.m. Læs mere på - og tilmeld dig et informationsmøde Grønt Flag Grøn Skole er et samarbejde mellem Friluftsrådet, Undervisningsministeriet, Miljøministeriet, Biologforbundet og Geografforbundet

20 20 ordet på bordet 20 klima Debatindlæg sendes til når klokken ringer ud af: Agnethe Gammelgård, Studsgård Friskole Steen Hildebrandt og Per Fibæk Laursen har netop udgivet en bog med ovenstående titel, og de fastslår i bogen, at klokken har ringet ud for industrisamfundet og dets skole. Interessant læsning hvis indhold perspektiveres yderligere i Efterspil af Ann E. Knudsen (Efterskolen nr. 04). Tak til hjerneforsker Ann E. Knudsen for et godt og klart Efterspil. Jeg er enig i alle betragtninger så hermed blot tilføjelser og kommentarer. Tænk hvis vi i grundskolen kunne indfri en målsætning om at undgå at udvikle skoletræthed hos unge mennesker. Når man ser, hvor glade og begejstrede børn er de første mange år i skolen, er det ubegribeligt og alarmerende, at så mange mister lysten og glæden de sidste år i grundskolen. Mange faktorer gør sig selvfølgelig gældende, men her vil jeg koncentrere mig om nogle af de faktorer, man måske kan gøre sig håb om at ændre og justere. Og altså ikke fordybe mig i problemerne fx angående ombygningsarbejdet hos teenagere. De to professorer mener, det har ringet ud for den grundskole, vi kender. Det er tid at indføre nye konstruktioner, nye fagdelinger, nye samværs- og ledelsesformer, nye undervisnings- og læringsformer, så vi ikke skal møde fremtiden med fortidens tænkning. Jeg kan se og mærke, også i min friskolehverdag, at det er på høje tid at tænke langt mere helhedsorienteret i forhold til organisering og indretning af børns hverdag. Børn har ekstremt korte skoledage og meget lang tid til diverse fritidstilbud. Læringen bør spredes ud over en større del af dagen, så der bliver en vekselvirkning mellem leg og læring. Mentalt bør vi tænke i helt nye modeller for skolehverdagen. Det mest vidtgående (i hvert fald mig bekendt) er indtil videre heldagsskoler fra kl og samarbejde mellem pædagoger og lærere! Tænk hvis vi havde modet til at bryde alle de kendte rammer og strukturer og starte fra scratch! Jeg har i mange af mine efterskoleår haft stor lyst til at etablere efterskolernes pædagogiske forsøgscenter, hvor en masse nye modeller kunne afprøves i praksis i stedet for at blive tænkt i diverse tænketanke og udvalg. Vidtgående forsøg skal foretages i praksis. Nu er jeg lærer i friskolen og har en lige så stor lyst til at starte friskolernes pædagogiske forsøgscenter. Måske tænker mange nu og ville svare mig at det kan hun jo bare gøre, såfremt lysten og viljen er til stede. For det er jo en fri skole! Men så nemt forholder det sig ikke, for vi har, frivilligt eller ufrivilligt, lige så mange fastgroede mentale modeller. Lad os lave forsøgsskoler som kan afprøve, justere og videregive nye modeller for den danske grundskole. Lad os møde fremtiden kreativt i stedet for fordomsfyldt. Jeg har i mange af mine efterskoleår haft stor lyst til at etablere efterskolernes pædagogiske forsøgscenter, hvor en masse nye modeller kunne afprøves i praksis i stedet for at blive tænkt i diverse tænketanke.

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Trappen. - et værktøj til elever med ADHD

Trappen. - et værktøj til elever med ADHD Trappen - et værktøj til elever med ADHD Udviklet af projektgruppen i 2014 i samarbejde med eksperter og brugere. Janne Weller: Erfaring inden for markedsføring/ salg, multimediedesigner. Winnie Kirk Sloth:

Læs mere

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Tilmelding til skoleåret 2010/2011 Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Referat OF møde 24-4-2012

Referat OF møde 24-4-2012 1. Valg af dirigent o Formand 2. Valg af referent o Shené 3. Godkendelse af referat o Vi godkender næste gang, da folk ikke har haft tid til at læse den 4. Nyt fra udvalgene o Helle vil gerne bestille

Læs mere

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer (Åben) Studiecirklen Jahn Sørensen fra Bjerggaardens Lokalcenter i Århus ville gerne lave et forløb på 36 timer omkring lokalområdet Christiansbjergs historie.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag 4 Interview med Frank Holm fra Out & About

Bilag 4 Interview med Frank Holm fra Out & About 1 2 Bilag 4 Interview med Frank Holm fra Out & About 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 INTERVIEWER 1: Ved du hvad vi vil skrive om? FRANK: I skriver I vil

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 21+22 2013. Grundlovsdag 5. juni!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 21+22 2013. Grundlovsdag 5. juni! Fælles info Grundlovsdag 5. juni! Denne dag holder både skole og SFO lukket! Så god grundlovsdag til jer alle! Personalet i SFO Afslutningsfest for vores 2. klasser -en opgave for børn, forældre og ansatte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

EFTERSKOLEUGE FOR UNGE

EFTERSKOLEUGE FOR UNGE EFTERSKOLEUGE FOR UNGE 26. juni - 2. juli 2016 Efterskoleuge Tag på Baunehøj en uge og mærk fællesskabets forunderlige sus. Ugen er til dig som er 14-16 år og her kan du prøve, hvordan det er at gå på

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere