Temahæfte: Virksomhedsoverdragelse. Af Per Lehmann, Flemming H. Grønsund og Sanne Aakermann Østrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temahæfte: Virksomhedsoverdragelse. Af Per Lehmann, Flemming H. Grønsund og Sanne Aakermann Østrup"

Transkript

1 Temahæfte: Virksomhedsoverdragelse Af Per Lehmann, Flemming H. Grønsund og Sanne Aakermann Østrup

2 Temahæftets tekst bygger videre på teksten i bogen Arbejdsret for tillidsvalgte. I dette temahæfte er der mulighed for at gå mere i dybden med en række områder omkring virksomhedsoverdragelse. Du vil i temahæftet kunne læse om de vigtigste afgørelser, der er truffet af danske domstole og af EU-domstolen. Du vil også kunne læse om de vigtigste elementer i loven og den særlige problem stilling, der gør sig gældende ved andengangsudlicitering. 2 Virksomhedsoverdragelse ISBN: LO-varenr.: 4219 Udgivet i oktober 2012 af FIU, Landsorganisationen i Danmark FIU og forfatterne Kopiering fra dette hæfte må kun finde sted ved kildeangivelse Illustration: Frits Ahlefeldt Grafisk tilrettelæggelse: CoolGray Redaktionsgruppe: Lone Grønhøj (LO) og Vibeke Ejlertsen (3F)

3 Generelt om virksomhedsoverdragelse Virksomhedsoverdragelsesloven er en beskyttelseslov. Den skal sikre medarbejdernes rettigheder ved salg, fusion, outsourcing eller anden form for overdragelse af deres arbejdsplads. Ordet virksomhedsoverdragelse dækker over mange forskellige forhold. En virksomhedsoverdragelse kan være en lille selvstændige erhvervsdrivende, der sælger sin virksomhed til en ny ejer eller lader sin datter overtage virksomheden gennem et generationsskifte. Det kan også være en virksomhed, som flytter en del af arbejdet til en anden geografisk afdeling af virksomheden måske i udlandet eller som overlader en opgave til en underleverandør. fra amtet til selskabet RiBus. Chaufførerne mente, at de fik væsentlig dårligere løn- og ansættelsesforhold i det nye selskab og startede 10. februar 1994 en til tider voldsom konflikt, der kom til at vare i 268 dage. Udliciteringsbølgen har altså mange steder været en udfordring for de ansatte, særligt de ansatte hvis opgaver der har været udliciteret flere gange. Virksomhedsoverdragelse er fortsat noget, der skaber usikkerhed og berører en del lønmodtageres hverdag. Også fusioner er omfattet af virksomhedsoverdragelsesreglerne. Dette fremgår direkte af virksomhedsoverdragelsesdirektivet. Fusioner er ikke nævnt i den danske lov, men fusioner er uden tvivl omfattet af virksomhedsoverdragelseslovens beskyttelse. En fusion kan være en egentlig fusion, hvilket betyder, at to eller flere virksomheder smelter sammen til en ny virksomhed. En fusion kan også være en uegentlig fusion, hvor et firma overtager et andet eller flere andre firmaer. Begge dele er omfattet. Udlicitering er også omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Et specielt område inden for virksomhedsoverdragelse og udlicitering er trepartsforholdet. Et trepartsforhold opstå blandt andet, når der er tale om andengangsudlicitering. Trepartsforholdet opstår i praksis oftest, når en udbyder af en ydelse for eksempel en offentlig myndighed udbyder en udliciteret opgave til en ny leverandør. Her vil opgavens overgang fra første leverandør til den nye leverandør være en virksomhedsoverdragelse mellem leverandørerne. Trepartsforholdet kan give problemer i praksis, fordi der ofte ikke er nogen form for kontakt mellem de to leverandører, der har konkurreret om opgaven. Dette kan gøre situationen vanskelig for de medarbejdere, der arbejder med opgaven. Trepartsforholdet kan også opstå i andre situationer, fx i situationer med forpagtningsaftaler. Disse situationer og trepartforholdet kan du læse mere om senere i dette temahæfte. Generelt kan man om udliciteringssituationerne sige, at der de sidste 20 år har været et stort politisk pres for, at offentlige opgaver skulle udsættes for konkurrence fra private virksomheder. En række opgaver som rengøring, kantinedrift, vedligeholdelse og buskørsel er derfor blevet udliciteret. På denne type arbejdsområder er der ofte en del medarbejdere involveret, og udliciteringerne er da heller ikke altid gået stille for sig tænk bare på RiBuskonflikten i Esbjerg. Her var busdriften blevet udliciteret Regler for virksomhedsoverdragelse Den danske virksomhedsoverdragelseslov bygger på virksomhedsoverdragelsesdirektivet. Direktivet har som overordnet formål at beskytte lønmodtagere i tilfælde af, at de får en ny arbejdsgiver ved en virksomhedsoverdragelse. Det første EU-direktiv 1 om virksomhedsoverdragelse kom i 1977 og blev til dansk lovgivning i I 1998 blev direktivet ændret. Dette nye direktiv, 98/50/ EF, præciserede begreberne overførsel og arbejdstager og fastlagde mere præcist, hvilke former for virksomhed der er omfattet af direktivets beskyttelsesområde. Direktivet blev omsat til en dansk ændringslov i De to love fra 1977 og fra 2001 blev sammenskrevet i 2002 til den nuværende virksomhedsoverdragelseslov, lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august Loven indeholder i grundtræk følgende bestemmelser: 1 definerer hvilket område, loven anvendes på. 2 fastslår, at erhververen bliver bundet af de forpligtelser, som overdrageren havde over for de ansatte i forhold til løn- og ansættelsesvilkår. 3 fastslår, at virksomhedsoverdragelse ikke i sig selv er rimelig opsigelsesgrund. 4 indeholder regler om beskyttelse af lønmodtagernes repræsentanter (TR, AMR, mfl.) 4a regulerer, hvad der skal ske med overenskomsterne i overdragelsen. 3

4 5 og 6 fastlægger omfanget af erhververs og overdragers informations- og høringspligt over for TR eller direkte over for de ansatte. 7 pålægger bødestraf, hvis loven ikke overholdes. I afsnittene nedenfor gennemgås forholdene for virksomhedsoverdragelse paragraf for paragraf, og her vil du kunne læse mere om de enkelte bestemmelser. Ordet overdragelse skal forstås bredt, og faktisk giver forståelsen sjældent anledning til tvivl i praksis. Som tommelfingerregel er et skift af arbejdsgiver altså ensbetydende med en overdragelse. Et skrift i arbejdsgiver er dog ikke altid identisk med et skift i ejer. Det betyder, at overførsel af for eksempel it-driften mellem to selskaber inden for samme koncern også vil være omfattet af virksomhedsoverdragelseslovens regler, da arbejdsgiveren skifter identitet, uanset at ejerforholdet måske ikke skifter. Køb og salg af aktier eller af anparter i et selskab, der er arbejdsgiver, er ikke en virksomhedsoverdragelse. Selvom ejerkredsen i virksomheden skifter, er der ikke tale om et skift af arbejdsgiver. Her er det fortsat selskabet, som den enkelte arbejder for, og det ændrer sig ikke. 4 Hvornår er der tale om en virksomhedsoverdragelse? Der står i VOL 1, stk. 1 følgende: Loven finder anvendelse ved overdragelse af en virksomhed eller en del heraf Der er altså to betingelser, der skal være opfyldt, før forholdet overhovedet kan være omfattet af loven og den beskyttelse, som loven giver. Der skal være tale om a) overdragelse og det, der skal overdrages, skal være b) en virksomhed eller en del heraf. I direktivet er det udtrykt lidt anderledes, men meningen er den samme. I direktivet står der: Art. 1, 1.a) Dette direktiv finder anvendelse på overførsel af en virksomhed eller bedrift... som følge af en overdragelse eller fusion. Art 1, 1.b) Som overførsel anses overførsel af en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet, forstået som en helhed af midler, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet. Begrebet overdragelse Hvad er en overdragelse i forhold til 1? I grove træk kan man sige, at et skifte af arbejdsgiver vil være en overdragelse. Får man en ny arbejdsgiver, så har arbejdspladsen typisk været virksomhedsoverdraget, og man må overveje, om man er omfattet af lovens beskyttelse. Der er enkelte undtagelser til udgangspunktet omkring arbejdsgiverskiftet. Der er fx ikke tale om en overdragelse, når man skifter arbejdsgiver i en konkurssituation, fordi ens egen arbejdsgiver er gået konkurs, og man arbejder for konkursboet. Dette gælder, selvom man teknisk set har skiftet arbejdsgiver, fordi konkursboet er en selvstændig ny arbejdsgiver i forhold til ens tidligere arbejdsgiver. Kun hvis konkursboet videresælger arbejdspladsen eller dele af den, er der tale om en overdragelse, og så finder loven som udgangspunkt anvendelse igen. En anden undtagelse er, at offentlige myndigheder kan omorganisere og overføre områder til andre myndigheder, uden der er tale om en overdragelse. Endelig finder loven ikke anvendelse på søgående skibe. En overdragelse behøver ikke være en aftale mellem en sælger og en køber. En overdragelse kan også ske, hvor overdrager (arbejdsgiver 1) ikke har nogen relation til køber (arbejdsgiver 2). Et eksempel på den konstellation er udliciteringstilfældene, hvor der også er en tredje part inde over, nemlig den som opgaven bliver udført for ordregiveren. Allerede i 1988 tog EF-domstolen (nu EU Domstolen) stilling til, at overdragelser også kunne ske mellem to arbejdsgivere, der ellers ikke havde kontakt til hinanden. I sagen Daddy s Dance Hall 2 var der tale om en forpagtningsaftale mellem Irma Catering (arbejdsgiver 1) og A/S Palads Teatret. Da Irma opgav forpagtningsaftalen, indgik A/S Palads Teatret en ny aftale om forpagtning med Daddy s Dance Hall A/S (arbejdsgiver 2). De ansatte, der var blevet afskediget, da Irma opgav kontrakten, blev ansat hos Daddy s Dance Hall. For den lønmodtager, som sagen vedrørte, blev der hos arbejdsgiver 2 lavet en ny ansættelseskontrakt, og efter lønmodtagerens eget ønske blev der blev aftalt gensidig prøvetid i ansættelsen.

5 EU-domstolen slog fast, at virksomhedsoverdragelsesdirektivet finder anvendelse på forpagtningssituationen. Og domstolen fastslog også, at direktivets beskyttelse medfører, at en lønmodtager, hvis virksomhed er blevet virksomhedsoverdraget, ikke kan give afkald på sine rettigheder efter direktivet. Direktivet gælder altså en bred vifte af overdragelsessituationer, og beskyttelsen er præceptiv, det vil sige, den kan ikke fraviges til ulempe for den ansatte. Hvad er virksomhed eller en del heraf I den virkelige verden er der meget oftere vanskeligheder ved at finde ud af, hvad det andet led i bestemmelsen dækker over. Hvad menes der med en virksomhed eller en del heraf? Hvis man vil påstå, at en virksomhed er blevet overdraget, må der være en form for lighed mellem den virksomhed, der lå hos overdrager (sælger/arbejdsgiver 1), og den virksomhed, der nu ligger hos erhverver (køber/ arbejdsgiver 2). tilbudt ansættelse i rengøringsfirmaet. Det nye job var til en umiddelbar højere løn, men med krav om, at hun skulle rengøre et større areal. Dette ville samlet betyde en mindre timeløn, og det ønskede Christel Schmidt ikke at acceptere. Den tyske domstol spurgte nu EU-domstolen om følgende: Kan en opgave, der ikke er en kerneydelse for arbejdsgiver 1 (her rengøringsarbejde for en bank, der jo normalt lever af at levere en anden slags tjenesteydelse), falde inden for virksomhedsoverdragelsesdirektivets område? EU-domstolen udtalte til denne del af sagen, at begrebet virksomhed eller en del heraf kunne være en accessorisk del af virksomheden altså et påhæng til det, der er virksomhedens kerneydelse. Rengøringen i banken var en accessorisk del af bankens virksomhed, men derfor kunne rengøringen alligevel godt være omfattet af virksomhedsoverdragelsesdirektivet. Vi er sjældent i tvivl, når en hel fabrik med bygninger, maskiner, goodwill og varemærker, kundekreds og ansatte bliver overdraget. Her er der tale om en virksomhed, som kan identificeres både før og efter overdragelsen, og som ikke mister sin identitet. Men spørgsmålet har især været, om overførslen af noget, der ikke er en fabrik, kan være en virksomhed eller en del heraf. Kan overførslen af den blotte opgave fx være en virksomhedsoverdragelse? En del sager har gennem slut-1990 erne taget stilling til dette spørgsmål. Overførslen af en arbejdsopgave kan efter omstændighederne godt være en virksomhedsoverdragelse. Men en række konkrete forhold afgør, om selve arbejdsopgaven falder inden for eller uden for begrebet virksomhed eller en del heraf. I de virksomheder, hvor selve arbejdskraften udgør den væsentligste del af aktiviteten (det kunne være områder som rengøring, it-support, telefonsalg og call-center med videre, hvor der ikke produceres en fysisk vare, men hvor serviceydelsen er virksomhedens vare ) har EU-domstolen udtalt, at en gruppe ansatte, som i længere tid har udført en fælles aktivitet, kan udgøre en virksomhed eller en del heraf 3. At overførsel af arbejdsopgaver alene kan være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven blev første gang fastslået af EU-domstolen i Christel Schmidt-sagen 4 (også kendt som Spiegelblank-sagen). I sagen havde en bank ansat rengøringsassistent Christel Schmidt. På et tidspunkt besluttede banken at indgå en kontrakt med rengøringsfirmaet Spiegelblank om at overtage rengøringen i banken. Da banken indgik kontrakten, blev Christel Schmidt afskediget, men hun blev Den tyske domstol spurgte også om, hvorvidt virksomhed eller en del heraf kan være en opgave, hvor der blot er en enkelt ansat? Her fandt EU-domstolen, at en enkelt ansat kan udgøre en virksomhed eller en del heraf. Størrelsen af arbejdsopgaven var altså ikke et relevant kriterium Udtalelsen fra domstolen giver direktivet et meget bredt beskyttelsesområde og gav anledning til en del debat i tiden efter. Nogle havde nok forventet, at banken, som overdrager, ville have været ansvarlig for deres kernemedarbejdere bankfolkene og at rengøringsassistenten ville falde uden for, fordi hendes rengøring ikke var ind under bankens virksomhed eller en del heraf. Men sådan blev det altså ikke. I 1995 kom EU-domstolen så med en udtalelse i Süsensagen 5. Denne sag vedrørte også rengøring, her en andengangsudlicitering. Sagens omstændigheder var, at en skole havde indgået aftale med et rengøringsfirma 1. Her var der ansat otte personer, deriblandt Ayse Süzen, til at varetage rengøringen. Skolen opsagde efter nogle 5

6 år kontrakten med firma 1 med udløb 30. juni 1994 og indgik en anden kontrakt med et nyt firma 2, der skulle starte efter sommerferien 1. august Der var ikke nogen kommunikation mellem de to firmaer, og der var heller ikke noget materiel, der blev overdraget fra firma 1 til firma 2. Firma 1 havde opsagt de otte medarbejdere, da firmaet tabte kontrakten. Firma 2 havde ikke tilbudt de otte rengøringsassistenter et arbejde i firmaet. Ayse Süsen og hendes tyske fagforening fandt, at det var i strid med virksomhedsoverdragelsesloven, at assistenterne nu stod uden arbejde, og sagen blev forelagt for EU-domstolen. Hvis vi skal ridse afsnittet lidt op, kan vi konkludere, at der skal tages en række forhold med i vurderingen af, om der er tale om en virksomhed eller en del heraf, der overdrages eller med andre ord, når vi skal finde ud af, om vi kan genkende virksomheden. Som nævnt oven for skal det undersøges, om følgende følger med til erhverver: maskiner, bygninger, inventar, kundekartotek, varemærker, goodwill, patenter eller andre rettigheder. Og så er det afgørende, om et flertal af de ansatte følger med over. Hvis der kun er tale om overdragelse af arbejdsopgaver, er det væsentligt, om arbejdsopgaven har bevaret sin identitet før og efter overdragelsen. EU-domstolen slog i sagen fast, at formålet med direktivet er at sikre en fortsættelse af de beståede ansættelsesforhold. Men domstolen slog også fast, at før der er tale om en overførsel af en virksomhed eller del heraf, skal virksomheden have bevaret sin identitet eller med andre ord: Enheden/virksomheden skulle kunne genkendes i tiden før og efter kontrakten gik over. Domstolen udtalte også, at en virksomhed eller en del heraf blandt andet kan genkendes, hvis den nye indehaver overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af arbejdsstyrken. 6 Det blotte forhold, at der ikke blev overdraget materiale og ikke havde været kontakt mellem de to firmaer, udelukkede ikke i sig selv, at der var tale om en virksomhedsoverdragelse. Men i Süsen-sagen kom domstolen frem til, at der ikke var tale om virksomhedsoverdragelse, idet de otte ansatte ikke var blevet overdraget til firma 2. Süsen-sagen giver problemer. Direktivets og lovens formål er jo især at beskytte de ansatte mod opsigelse i en overdragelsessituation. Men hvis afgørelsen, af om de ansatte er beskyttede mod opsigelse, afhænger af, om de er blevet overtaget af den nye leverandør, så bider hele scenariet sig selv i halen. Dette utilfredsstillende resultat er endnu ikke løst. I de afgørelser, der er faldet, bliver der lagt væsentligt vægt på, om der er overført en efter antal og kvalifikationer væsentlig del af de ansatte, og det er kun i situationer som disse, at beskyttelsen bliver opretholdt. Især i de tilfælde, hvor der er sket flere udliciteringer mellem en række af selskaber, vil det være vanskeligt at genkende medarbejder stablen, og her kan det være problematisk at fastholde beskyttelsen efter loven. De to citerede sager viser os klart, at det er nemmere for en virksomhed eller del heraf at bevare sin identitet, første gang den udliciteres, men derefter kan det blive vanskeligt. Nogle af de oprindelige medarbejdere forsvinder, når opgaverne går over til en ny leverandør, og andre medarbejdere kommer til. Hvad er medarbejdernes rettigheder Lovens 2, stk. 1 lyder således: 2. Overdrages en virksomhed eller en del heraf, indtræder erhververen umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet i henhold til 1) kollektiv overenskomst og aftale, 2) bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed og 3) individuel aftale om løn- og arbejdsforhold Den, der køber eller på anden måde overtager en virksomhed, bliver altså i første omgang bundet af rettigheder og pligter i henhold til kollektive overenskomster og aftaler. Det samme gælder individuelle aftaler om løn- og arbejdsforhold samt bestemmelser om løn og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed. Groft sagt betyder dette, at erhverver efter virksomhedsoverdragelsen er stillet på samme måde som overdrager tidligere var over for de medarbejdere, der overtages ved virksomhedsoverdragelsen. Når virksomheden er overdraget, sker der et skift i skyldneren. Har man som ansat krav på overarbejdsbetaling eller feriepenge til gode for en periode, hvor man arbejdede for arbejdsgiver 1 (overdrager), kan dette krav rejses

7 over for arbejdsgiver 2 (erhverver), hvis ikke kravet er betalt før overtagelsestidspunktet. Visse lønkrav opdages først et stykke tid efter, de er opstået. Måske har den ansatte ikke vidst, at hun havde krav på overarbejdsbetaling, eller den automatiske lønregulering er glippet, mens den ansatte var på barsel. I en virksomhedsoverdragelsessituation kan kravet gøres gældende over for den nye arbejdsgiver (erhververen), der har overtaget virksomheden, og som lønmodtageren nu arbejder for. I en sag i Arbejdsretten 7 var virksomheden i betalingsstandsning. Den 29. juni 1989 blev alle ansatte opsagt og fik samtidig besked om, at man forsøgte at rekonstruere virksomheden. 21. juli fik en række medarbejdere, herunder to tillidsrepræsentanter, at vide, at opsigelserne stod ved magt, og at de var fritstillet til at søge andet arbejde. 1. august blev virksomheden overtaget af et nystiftet selskab. Arbejdsretten fandt, at de to tillidsrepræsentanter ikke arbejdede i virksomheden efter 21. juli, og deres ansættelse bestod derfor ikke 1. august, hvor virksomheden blev overdraget. I nogle virksomhedsoverdragelser vil køber og sælger måske aftale, at køber alene overtager kendte krav, eller parterne har på anden måde forsøgt at sikre erhverver en form for tabsbegrænsning. Dette er uden betydning for den ansatte! En aftalt mellem køber og sælger eller mellem to leverandører kan ikke tilsidesætte beskyttelsen i virksomhedsoverdragelseslovens 2. Det er altså uden betydning, om kravet er opstået før eller efter virksomhedsoverdragelsestidspunktet. Det er også underordnet, hvornår kravet er blevet opdaget. Væsentligt er alene, om den ansatte havde et ansættelsesforhold, der bestod på overdragelsestidspunktet. Beskyttelsen i 2 gælder nemlig alene bestående ansættelsesforhold. Der er faldet en række afgørelser, der har taget stilling til, om ansættelsesforholdet bestod eller ej på overdragelsestidspunktet. Det vil oftest være en meget konkret vurdering. I en sag på Thyholm Bogtryk & Offset 6 var en gruppe typografer gået i strejke 26. marts 1981 og var blevet lockoutet fra virksomheden. Cirka en måned efter, nemlig 30. april 1981, meddelte Thyholm Bogtryk & Offset, at typograferne var opsagt, da virksomheden lukkede. Allerede 1. maj købte et nyt selskab (ejet af den konen til den oprindelige ejer) alle maskiner, lokaler og inventarer, og indsatte den oprindelige indehaver som leder af virksomheden. Retten nåede frem til, at uanset at typografernes ansættelsesforhold arbejdsretligt måtte betragtes som ophørt i perioden fra 26. marts til 14. juni, hvor strejken endte, så måtte ansættelsesforholdene alligevel antages at bestå i relation til virksomhedsoverdragelseslovens regler. Krav på feriepenge for typograferne kunne derfor rejses over for den nye indehaver af virksomheden. Afgørende er ikke, om der har været et (naturligt) slip i ansættelsen. Hvis rengøringen på en skole overdrages mellem to rengøringsfirmaer i skolens sommerferie, kan ansættelsesforholdene alligevel godt være bestående for rengøringsassistenterne. Men er en ansat blevet bortvist eller opsagt og fritstillet før overtagelsestidspunktet, så er ansættelsesforholdet endeligt ophørt, og et eventuelt krav må rejses over for overdrager. Er en ansat blevet usagligt opsagt af arbejdsgiver 1 i en virksomhedsoverdragelse, så er det spørgsmålet, om kravet om godtgørelse skal rettes mod arbejdsgiver 1, der har opsagt medarbejderen, eller mod arbejdsgiver 2, der jo har fået virksomheden overdraget og derfor er indtrådt i de rettigheder og pligter, der bestod på overdragelsestidspunktet. Hvis afskedigelsen er usaglig, bør arbejdsforholdet bestå, og den ansatte være gået med over til den nye arbejdsgiver. Men svaret er ikke helt simpelt. I de tilfælde, hvor opsigelsesvarslet fortsat løber i tiden efter virksomhedsoverdragelsen og særligt, hvis den opsagte medarbejder udføre arbejde for den nye erhverver og altså ikke er fritstillet så kan kravet om erstatning for usaglig afskedigelse rettes mod den nye arbejdsgiver 2 (erhverver). Hvis arbejdstageren er fritstillet eller opsigelsesvarslet er udløbet før overdragelsestidspunktet, så er arbejdsforholdet efter de domme vi kender i dag ikke bestående. Og er ansættelsesforholdet ikke bestående, så er der intet krav mod den nye arbejdsgiver 2 (erhverver). Det synes meget urimeligt, at en usaglig opsigelse og fritstilling kan afskære den tidligere ansatte retten til at fortsætte i sit arbejde, som virksomhedsoverdragelsesloven fastsætter. Retstillingen i denne situation er endnu (pr. 2011) ikke afgjort i praksis. 7

8 8 Under en virksomhedsoverdragelse følger ancienniteten også med. Har man krav på at beholde sit arbejde? Særlig om afskedigelser I virksomhedsoverdragelsesloven 3 står der følgende: 3. Afskedigelse på grund af overdragelse af en virksomhed eller en del heraf anses ikke for rimeligt begrundet i virksomhedens forhold, medmindre afskedigelsen skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer. Bestemmelsen fastslår en central og grundlæggende beskyttelse af de ansatte. Ingen ansatte må afskediges alene med henvisning til, at de bliver virksomhedsoverdraget. En virksomhedsejer, der sælger sin fabrik til en anden, kan altså ikke afskedige sine medarbejdere, alene fordi han sælger dele af fabrikken. Men sælger vil kunne afskedige sit personale, hvis han ikke længere har brug for deres arbejdskraft. Køberen af delen af virksomheden, kan heller ikke afskedige medarbejderne alene på det grundlag, at han som ny ejer selv vil bestemme, hvem der skal arbejde på virksomheden. Men hvis køberen i sin egen virksomhed har mulighed for at klare produktionen uden de tidligere ansattes arbejdskraft, så kan en afskedigelse være saglig. Bestemmelsen om beskyttelse mod afskedigelse er relevant i alle virksomhedsoverdragelser. I praksis giver den nok mindre problemer, hvis en produktionsvirksomhed sælges fra en ejer til en anden, eller hvor to ejere fusionerer deres virksomheder. Her vil ejerne have kontakt med hinanden og ofte også på et tidligt tidspunkt tage stilling til, hvor mange ansatte den nye virksomhed skal rumme. Der, hvor beskyttelsen mod afskedigelser i praksis giver rigtig store problemer, er for de medarbejdere, der er på områder, hvor der ofte sker udliciteringer. Det gælder fx på områder som rengøring og kantinedrift. Det er på de områder, hvor vi oftest har set sager om afskedigelser. Det skyldes, at der i udliciteringssituationen opstår den såkaldte trekantssituation, allerede anden gang opgaven udliciteres. Som det er omtalt tidligere, så har EU-domstolen fastslået, at der i trekantssituationen alene er tale om virksomhedsoverdragelse, hvis den enhed, der overføres, er organiseret som en enhed 8, der har bevaret sin identitet før og efter overdragelsen. Denne stabilitet udfordres i høj grad, når en arbejdsopgave udliciteres gang på gang. Oven for har man kunnet læse lidt om begrebet virksomhed eller del heraf. Man har også kunne læse om de to betydningsfulde afgørelser omkring udliciteringen, som EU-domstolen har afgjort, nemlig Christel Schmidtsagen og Süzen-sagen. Trekantsdramaet kan illustreres af denne tænkte situation, der omhandler rengøring på en skole: Skolen Leverandør 1 Leverandør 2 En skole indgår en kontrakt om rengøringen med en leverandør 1. Skolen overfører sine ansatte rengøringsassistenter til leverandør 1 ved kontraktens indgåelse. Efter nogle år er skolen måske ikke længere tilfreds med rengøringen, eller der er et krav om, at kontakten skal i udbud igen. Rengøringen overgår derfor til leverandør 2. Skolen har ikke længere rengøringsassistenter ansat, for de er allerede overført til rengøringsfirma 1. Skolen, der har kontrollen over udliciteringen, har altså intet ansvar over for de ansatte rengøringsassistenter. Rengøringsassistenterne arbejder for leverandør 1. Leverandør 1 har lige mistet en kontrakt på rengøring af skolen og har derfor ofte ikke brug for de rengøringsassistenter, der tog sig af skolerengøringen. Leverandør 1 har ingen kontakt til deres konkurrent, leverandør 2. Al kontakt omkring rengøringen sker mellem skolen og leverandør 2, der nu skal løse opgaven. Leverandør 1 ved derfor ikke, om leverandør 2 selv har ansatte, der kan varetage rengøringen på skolen, eller om den nye leverandør vil overtage de rengøringsassistenter, der allerede er ansat til området. Rengøringsassistenterne kan derfor hurtigt falde ned mellem to stole. Der er en række afgørelser om trekantsforholdet både fra Arbejdsretten og fra de civile domstole. I en sag for Højesteret 9 havde Scandic Hoteller først udliciteret rengøring på hotellet til Falke Rengøring ApS. Efter et stykke tid blev rengøringskontrakten med Falke Rengøring opsagt, og Scandic Hoteller indgik en ny kontrakt med ISS. I sagen overgik en betydelig del af de ansatte til ISS, og ISS blev derfor dømt til at hæfte for manglende løn til de ansatte fra Falke Rengøring. Samme resultat kom Arbejdsretten til i en sag 10 om opsigelsesvarsel til en rengøringsassistent, der var ude i en tredjegangsudlicitering. Rengøringsassistenten var oprindeligt ansat af Jydsk Rengøring i 1988 til at varetage rengøring på Taabel A/S. I 1999 var kontakten for rengøringen overgået til Elite Miljø, og de 12-14

9 rengøringsassistenter, der arbejdede på Taabel, overgik alle til den nye leverandør. Taabel opsagde kontakten med Elite Miljø A/S i sommeren 2004 og gav i stedet opgaven til SRS Food-service, der tilbød de 10 rengøringsassistenter, der nu varetog opgaven, at de kunne få arbejde hos SRS Food-Service på samme vilkår som i Elite Miljø A/S. Dette tilbud tog seks rengøringsassistenter imod. Arbejdsretten fastslog, at der såvel i 1999 som i 2004 forelå en såkaldt trekantssituation og fandt, at der i begge tilfælde var tale om, at den nye leverandør havde overtaget en organiseret helhed af lønmodtagere, som i længere tid havde udført opgaver i fællesskab på en sådan måde, at de i sig selv udgjorde en økonomisk enhed. Rengøringsassistenten, der efterfølgende var blevet opsagt af SRS, havde derfor krav på opsigelsesvarsle tilbage fra hendes ansættelse i I en anden sag fra Arbejdsretten 11 fandt retten dog ikke, at der var tale om virksomhedsoverdragelse, da kun cirka halvdelen af de ansatte i Globe Service, der tidligere havde opgaven, var blevet ansat i Royal Service, der overtog opgaven. Det virker umiddelbart ikke hensigtsmæssigt, at erhverver kan lade være med at ansætte de personer, der varetog opgaven tidligere og dermed undgå at være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Men trekantsdramaet er ikke løst endnu, og de ansatte på dette område står i et vist omfang uden den beskyttelse, der har været hensigten med direktivet og loven særligt, hvis opgaven har været præget af personaleudskiftning. Lønmodtagernes repræsentanter omfatter tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af SU samt disses suppleanter, hvis overenskomsten indeholder regler om suppleanterne. Undertiden er der på virksomheder valgt talspersoner for medarbejderne. Der kan argumenteres for, at disse personer er omfattet af 4 og eventuelt har krav på at fortsætte som talsperson efter virksomhedsoverdragelsen. Da personerne ikke nyder beskyttelse mod afskedigelse, og arbejdsgiver ofte ikke er formelt forpligtet til at anerkende et vist mandat hos talspersonen, er det en tom beskyttelse at være under rammerne af 4. 4 har følgende ordlyd: 4. Repræsentanter for de lønmodtagere, der berøres af overdragelse af en virksomhed eller en del heraf, bevarer efter overdragelsen deres hidtidige retsstilling og funktion, jf. dog stk. 2. Arbejdsretten har i en sag 12 taget stilling til, om en afskedigelse af både tillids- og sikkerhedsrepræsentanten på en virksomhed var overenskomstbrud. Sagen var anlagt over for køber af virksomheden (erhververen), og dette bærer afgørelsen formentlig præg af. I sagen var TR og SR blevet afskediget og fritstillet af sælger inden overdragelsen. Overenskomsten indeholdt en bestemmelse om, at TR havde krav på at arbejde i virksomheden i hele opsigelsesperioden. I sagen ville TR havde haft et så langt opsigelsesvarsel, at han havde været i arbejde på overdragelsestidspunktet. I sagen frifandt Arbejdsretten dog erhverver for brud på overenskomsten, idet den fandt, at arbejdsforholdet ikke bestod på overdragelsestidspunktet. De to repræsentanter var derfor ikke omfattet af virksomhedsoverdragelsen. Der blev lagt vægt på, at de afskedigede var blevet fritstillet. Afgørelsen bærer formentlig præg af, at den var anlagt over for erhverver. Havde sagen været anlagt over for overdrager, må det antages, at sagen havde været et overenskomstbrud. Hvad sker der med lønmodtagernes repræsentanter? Der fremgår af 4, stk. 1 at lønmodtagernes repræsentanter som udgangspunkt beholder deres funktion og deres beskyttelse ved en virksomhedsoverdragelse. I en sag 13 for Østre landsret og i en underliggende voldgiftskendelse kom voldgiftsretten og Østre Landsret frem til et lidt andet resultat. Her var beskyttelsen af tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter i overenskomsten også bindende for et konkursbos videresalg af virksomheden. I sagen var Bibliotekscentralen A/S gået konkurs. Konkursboet meddelte til nogle (cirka 30 procent) af de ansatte, at boet ikke ville indtræde i deres ansættelsesforhold, og disse personer blev derefter fritstillet. Blandt de 30 procent var også en sikkerhedsrepræsentant og en tillidsrepræsentant. Efterfølgende overdrog konkursboet 9

10 de resterende 70 procent af de ansatte og resten af virksomheden til Dansk Biblioteks Center. Voldgiftsretten fandt, at der ikke havde været tvingende omstændigheder, jf. Hovedaftalen 11, til at afskedige tillids- og sikkerhedsrepræsentanten. Østre Landsret bakkede kendelsen op med at fastslå, at kravet om tvingende årsager ikke kan tilsidesættes i medfør af konkursloven 61. Derefter fandt retten, at konkursboet ikke havde bevist, at der var tvingende årsager for boet til ikke at indtræde i ansættelsesforholdene for de to repræsentanter. De to repræsentanter fik en godtgørelse for afskedigelsen, og denne godtgørelse var omfattet af konkursprivilegiet i konkursloven 95. Under en virksomhedsoverdragelse kan der være tilfælde, hvor grundlaget for repræsentantens virke forsvinder ved virksomhedsoverdragelsen. Hvis det sker, bestemmer 4 stk. 2 følgende: 4, stk. 2: Medfører overdragelsen, at grundlaget for lønmodtagerrepræsentationen ophører, er lønmodtagerrepræsentanten fortsat omfattet af de regler om beskyttelse af lønmodtagerrepræsentanter, der gælder på det pågældende område. Beskyttelsen gælder dog kun i en periode, der regnet fra funktionens ophør svarer til det overenskomst- eller aftalemæssigt fastsatte varsel for opsigelse af lønmodtagerrepræsentanter. Grundlaget for repræsentation kan fx ophøre, fordi der ikke er tilstrækkeligt med ansatte på et område efter virksomhedsoverdragelsen. Her vil tillidsrepræsentant funktionen bortfalde. Hvis området efter virksomhedsoverdragelsen består af et tilstrækkeligt antal medarbejdere og der efter overdragelsen er 2 tillidsrepræsentanter (1 fra erhverver og 1 fra overdrager) på området er det spørgsmålet, hvad man så gør. Problemet er ikke afklaret i praksis og skal formentlig løses konkret i situationen. Nogle steder har man valgt en pragmatisk overgangsløsning indtil valgperioden udløber. Bliver man som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem overdraget til et nyt firma, kan man ikke automatisk indtræde i købers (erhververs) nye bestyrelse. Det vil kræve et nyt valg blandt de ansatte af medarbejdsrepræsentant. Hvis erhverver allerede har en bestyrelse ved overdragelsen, er det erhververs bestyrelsesmedlemmer, der fortsætter deres valgperiode ud efter overdragelsen. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der kommer fra sælger (overdrager), fratræder deres stilling som bestyrelsesmedlem, selvom deres valgperiode endnu ikke er udløbet. Hvordan med overenskomstforholdet? Hvis ens arbejde var omfattet af en overenskomst, mens man arbejdede for arbejdsgiver 1, (overdrageren), hvordan er ens rettigheder så hos den nye arbejdsgiver 2 (erhververen)? 2 i virksomhedsoverdragelsesloven siger følgende om overenskomster: Erhverver har sin egen overenskomst, der er relevant for det overdragede område. Erhverver har ikke nogen overenskomst. Erhverver har frasagt sig overdragers overenskomst efter 4a De overdragede ansatte har individuelle ansættelsesvilkår efter arbejdsgiver 1 (overdragers) gamle overenskomst, indtil denne udløber. Når overenskomsten udløber, så er den borte for de ansatte. Derefter er de ansatte omfattet af erhververs overenskomst. De ansatte kan kræve en tilpasningsforhandling i perioden, hvor der er en dobbeltdækning. Der er så ikke nogen overenskomst for området. Men det er naturligvis muligt for de relevante fagforbund at konflikte sig til en ny overenskomst for området. 10 Erhverver har ikke frasagt sig overdragers overenskomsten efter 4a. Begge overenskomster er i princippet gældende for arbejdet. De ansatte, der er overdragede, vil formentlig kunne vælge mellem de to overenskomster, hvis dækningsområdet er identisk. Erhverver er bundet af overdragers overenskomst. Dette gælder både i relation til de overdragede ansatte, nye ansatte og erhververs tidligere egne ansatte, der nu bliver overenskomstdækket.

11 2 Overdrages en virksomhed eller en del heraf, indtræder erhververen umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet i henhold til 1) kollektiv overenskomst og aftale,.. Vi kan altså fastslå, at arbejdsgiver 2 (erhververen) over for de ansatte, umiddelbart indtræder i de rettigheder og pligter, der følger af den overenskomst, som de ansatte arbejdede under hos arbejdsgiver 1. Men dette betyder ikke, at den nye arbejdsgiver automatisk er blevet en part i overenskomsten. Her skal bestemmelsen læses i sammenhæng med 4a, der siger følgende: 4a. En erhverver skal inden 5 uger efter det tidspunkt, hvor denne vidste eller burde vide, at de ansatte eller en del af de ansatte på den virksomhed, der overdrages, har været omfattet af en kollektiv overenskomst, dog tidligst 3 uger efter overtagelsen, underrette det pågældende fagforbund, såfremt denne ikke ønsker at tiltræde overenskomsten. I modsat fald anses erhververen for at have tiltrådt overenskomsten. opsigelsesvarsel. De ansatte, der tidligere arbejdede under overenskomsten hos den gamle arbejdsgiver, har individuelle rettigheder og pligter i forhold til overenskomsten, indtil det tidspunkt hvor overenskomsten efter sine egne bestemmelser skulle fornyes. Det er altså ikke tilstrækkeligt at varsle nye vilkår med den ansattes opsigelsesvarsel. Den nye arbejdsgiver skal i forholdet til de overdragede ansatte overholde bestemmelserne i den gamle overenskomst i overenskomstperioden. Hvis den nye arbejdsgiver ikke overholder fristerne i 4a, har vedkommende tiltrådt overenskomsten ikke kun over for de ansatte, der er overdraget, men også over for senere nye ansatte, og i forhold til den fagforening der har overenskomsten. Hvis Hovedaftalen mellem DA og LO gælder, betyder det jf. dennes 7, stk. 2, at arbejdsgiveren (der fx ved en fejl har tiltrådt overenskomsten), ikke uden videre kan frigøre sig fra overenskomsten, når denne udløber til fornyelse. Der skal altså en form for passivitet eller en bevist undladelse af at frasige sig overenskomsten til, førend arbejdsgiver 2 (erhververen) bliver en rigtig part i overenskomsten. Bestemmelsen i 4a er ikke nem at læse, og ordlyden har givet anledning til en række diskussioner mellem jurister og faglige repræsentanter. Nedenfor er et skema, der tager udgangspunkt i, at overdrager havde en overenskomst, som de virksomhedsoverdragede ansatte var omfattet af. De forskellige problemstillinger, der er i den situation, kan kort opridses således: Hvis erhverver ikke vil tiltræde overenskomsten Den nye arbejdsgiver kan frasige sig den gamle arbejdsgivers overenskomst, jf. 4a. Den nye arbejdsgiver skal meddele overenskomstparten, hvis hun eller han ikke vil tiltræde overenskomsten. I 4a er der nævnt to frister, og ordlyden af 4a har givet anledning til en del forvirring om, hvornår meddelelsen senest skal være fremme. Hovedreglen er, at erhververen skal give besked senest fem uger efter, at vedkommende ved eller burde vide, at de ansatte eller en del af de ansatte, er omfattet af en eller flere kollektive overenskomster. Treugersfristen betyder, at erhververens pligt dog tidligst kan indtræde tre uger efter overtagelsen af virksomheden. Der er intet til hinder for, at erhververen underretter overenskomstparten, inden disse frister udløber. Beskeden skal gives til overenskomstparten ikke til de ansatte på virksomheden. Hvis den nye arbejdsgiver ikke tiltræder overenskomsten, så er den dog stadig i live, forstået på den måde, at den bliver til individuelle vilkår for de overdragede ansatte. Disse vilkår kan ikke bare ændres med den enkeltes Bestemmelsen i 4a kom først ind i loven i 2001, og fra 1979 og indtil 2001 har området for overenskomstens skæbne levet en lidt omtumlet tilværelse. I en periode fra den oprindelige lovs vedtagelse i 1979 og indtil 1991 var der også i Arbejdsretten - en udbredt opfattelse af, at overenskomster blev overført som sådan under virksomhedsoverdragelse. Det var altså opfattelsen, at erhverver blev part i overenskomsten uanset omstændighederne under en virksomhedsoverdragelse. Dette skyldes en uklarhed om, hvad bestemmelsen i 2 dækkede over. Bestemmelsen fik derfor i perioden en meget vid fortolkning, idet virksomhedsoverdragelsesdirektivet var et minimumsdirektiv, og holdning var, at den danske lovgiver med 2 havde valgt en udvidet beskyttelse i forhold til direktivets tekst. I den sag, der populært kaldes Fedtpose-sagen 14, udtalte Arbejdsretten så sent som i 1991, at erhververen efter 2 11

12 var forpligtet til at overholde den til en hver tid gældende overenskomst for en overdraget arbejdstager. Arbejdsretten udtalte også i Fedtpose-sagen, at loven godt nok var tavs om, hvordan overenskomstforholdet skal være for de personer, der bliver ansat efter overdragelsen, og som derfor ikke kommer med nogen rettigheder fra anden ansættelse. Men her fandt Arbejdsretten, at det er en almindelig antaget regel, at en overenskomst finder anvendelse på alt arbejde, der falder ind under overenskomstens område, og derfor skulle overenskomsten der jo oprindelig hørte til hos arbejdsgiver 1 (overdrager) også anvendes for senere ansatte hos arbejdsgiver 2 (erhverver). Afgørelsen betyder i praksis, at når overenskomsten er udløbet, bortfalder den. Og dette betyder også, at overenskomsten alene har virkning for de ansatte, der hos overdrager arbejdede under overenskomsten. Den har ikke virkning for nye ansatte eller de ansatte, der allerede arbejdede hos erhverver. Afgørelsen i Prosa-sagen er gældende ret og yderligere cementeret med ændringerne i virksomhedsoverdragelsesloven 4a. 12 Fedtpose-sagen er den sidste sag, hvor dette bliver fastslået. Men i tiden mellem 1979 og indtil 1991 er der en masse sager, der er afgjort som i Fedtpose-sagen. Arbejdsretten udtalte gang på gang, at overenskomsten som sådan gik med over, blot en enkelt ansat var omfattet af virksomhedsoverdragelsen. Denne praksis gik Arbejdsretten væsentlig imod i Prosa- Unibank-sagen 15, der faldt senere i Arbejdsretten fastslog, at virksomhedsoverdragelsesloven skal ses i sammenhæng med direktivet og dermed også i sammenhæng med de afgørelser omkring overenskomsternes status, som der var truffet inden for EU-domstolen (den daværende EF-domstol). I Prosa-Unibank-sagen var omstændighederne, at Unibank blev oprettet gennem en fusion mellem forskellige banker. En af bankerne Sparekassen SDS havde et datacenter (SDC), der havde indgået en hovedaftale og en overenskomst med fagforbundet Prosa. De ansatte i SDC blev overført til et nyt datacenter i Unibank. Unibank gjorde klart over for Prosa, at de ikke ønskede at være part i overenskomsten. Arbejdsretten slog på det grundlag fast, at medarbejdere, der var omfattet af overenskomsten før overdragelsen hos arbejdsgiver 1 (overdrager) havde krav på uændrede ansættelsesvilkår. Men dette krav varer kun indtil overenskomsten efter sine egne bestemmelser udløber. Arbejdsretten udtalte videre: Virksomhedsoverdragelsesloven har derimod ikke bevirket, at overenskomsten som sådan er blevet gældende for Unidata/Unibank A/S med klager (Prosa) som overenskomstpart. Arbejdsretten lagde vægt på, at Unibank ikke havde udvist passivitet, men klart havde tilkendegivet over for Prosa, at den ikke ville være omfattet af overenskomsten. Arbejdsretten fandt på den baggrund, at Unibank ikke var blevet part i overenskomsten, men at Unibank alene skulle overholde overenskomsten løbeperioden i relation til de ansatte, der tidligere havde været ansat i SDC. Forhandlingspligt Lovens 4.a, stk. 3 omhandler forhandlingspligten: Hvis erhververen ikke tiltræder overenskomsten, og hvis denne i forvejen er omfattet af en overenskomst med et andet fagforbund om det pågældende arbejde, har de berørte lønmodtagere ret til gennem deres forbund at kræve forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og ansættelsesvilkår De overdragede ansatte bevarer de rettigheder og pligter, der følger af deres gamle overenskomst i hele overenskomstperioden. Det kan godt give nogle problemer, hvis der på den nye virksomhed allerede er overenskomstdækning af arbejdet. Denne overenskomst er arbejdsgiveren jo forpligtet til at overholde blandt andet over for det fagforbund, som overenskomsten er indgået med. De overdragede ansatte får en form for dobbeltdækning af deres vilkår. Derfor står der i loven, at de overdragede lønmodtagere har krav på at løn- og arbejdsvilkår bliver forhandlet. Disse forhandlinger føres af de ansattes fagforbund. Individuelle vilkår Som nævnt indtræder erhververen også i individuelle aftaler om løn- og arbejdsforhold 16. Hvis de ansatte ikke er omfattet af en overenskomst, må man holde sig til det, der er aftalt som ansættelsesvilkår, eller som fremgår af lov. Vilkår efter personalepolitikken, kutyme med videre

13 Nogle gange baserer virksomhedsoverdragelsen sig på, at en del af en offentlig virksomhed sendes i udbud. Hvis det er tilfældet, kan det være særdeles vigtigt at spille en aktiv rolle så tidligt som muligt, og gerne inden udbudsmaterialet er endeligt udformet. Fx vil det være en fordel, hvis udbudsmaterialet kommer til at indeholde oplysninger til den nye arbejdsgiver om overenskomstskal videreføres. Men ofte vil der være tale om vilkår, der kan ophæves ensidigt fra arbejdsgivers side, og derfor vil også erhverver, arbejdsgiver 2, kunne opsige vilkår i personale politikken med et passende varsel. Erhverver er ikke mere bundet, end overdrageren ville være. Den nye arbejdsgiver kan på samme måde som den gamle arbejdsgiver varsle ændringer i løn- og arbejdsforhold. En lønnedgang vil altid være en væsentlig ændring, som skal varsles med den enkeltes opsigelsesvarsel. For funktionærer skal varslet have en længde svarende til opsigelsesvarslet i loven. For ikke-funktionærer må forholdet bero på den enkeltes ansættelsesaftale. Information og høring 5 og 6 ikke er valgt eller udpeget, de berørte lønmodtagere med henblik på at nå frem til en aftale. Stk. 2. Er erhververen i forvejen virksomhedsindehaver, gælder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende for erhververen i forhold til de på dennes virksomhed berørte lønmodtagere. Reglen i 6 skal sikre, at der både hos overdrageren og erhververen bliver ført forhandlinger med lønmodtagerne for at få en aftale omkring overdragelsen. Loven siger dog intet om, hvad sådan en forhandling skal munde ud i, og hvad en eventuel aftale efter forhandlingen skal indeholde. 6 sikrer en forhandling, men sikre ikke et forhandlingsresultat. Information til de ansatte Virksomhedsoverdragelseslovens 5 fastlægger et krav om information til medarbejderne. I 5, stk. 1 er det fastslået, at den, der overdrager en virksomhed eller en del heraf (sælger/overdrager), i rimelig tid inden overdragelsen skal underrette lønmodtagerens repræsentanter eller de enkelte lønmodtagere om: datoen eller den foreslåede dato for overdragelsen årsagen til overdragelsen overdragelsens juridiske, økonomiske og sociale følger for lønmodtageren eventuelle foranstaltninger for lønmodtageren. I 5, stk. 2, er det bestemt at også erhververen (køberen) skal informere sine ansatte om den forestående virksomhedsoverdragelse. Bestemmelsen lyder sådan: 5, stk. 2: Er erhververen i forvejen virksomhedsindehaver, gælder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende for erhververen i forhold til de på dennes virksomhed berørte lønmodtagere. Underretningen skal dog senest ske, inden lønmodtagernes ansættelsesforhold og arbejdsvilkår berøres direkte af overdragelsen. Denne informationspligt er vigtig, da det giver begge medarbejdergrupper mulighed for at forberede sig eller afbøde de værste konsekvenser af den foreståede virksomhedsoverdragelse. Der er ikke kun en pligt til at informere de ansatte. I 6 er der også fastlagt en pligt til at forhandle med de ansatte. Denne pligt til forhandling gælder både overdrager ( 6 stk. 1) og erhverver ( 6, stk. 2). Bestemmelserne lyder således: 6 Den, der overdrager en virksomhed eller en del deraf, og som i forbindelse med overdragelsen overvejer at iværksætte foranstaltninger for lønmodtagerne, skal i rimelig tid inden overtagelsen indlede forhandlinger med lønmodtagernes repræsentanter eller, såfremt sådanne Aftaler om overdragelse kan tage højde for en række forhold. En aftale kan indeholde varslingsregler for ændringer af arbejdsforholdene eller omrokeringer. Hvis der er tale om, at ikke alle medarbejdere skal med over i den nye virksomhed, kan der være aftaler om afbødning af konsekvensen for de afskedigede fx om efteruddannelse, jobbank med videre. Samarbejdsudvalg eller MED-udvalget spiller en vigtig rolle. Det er vigtig at bruge informationspligt til i udvalgene at få afklaret flest mulige spørgsmål. Det kan være alle mulige spørgsmål. Hvilke overenskomstvilkår er der hos den nye arbejdsgiver? Hvad betyder VOL for vores nuværende måde at organisere vores arbejdsmiljøarbejde? Hvad med vores tillidsrepræsentant? Og mange andre spørgsmål, som medarbejderne går med i det daglige. 13

14 vilkår, herunder personalepolitiske aftaler og kutymer. Og hvis medarbejderne kan se en fordel i, at den nye arbejdsgiver (leverandøren) skal forpligtes til at overtage personale, så bør medarbejderrepræsentanten arbejde for at få dette med i udbudsmaterialet. Hvis den offentlige virksomhed i forbindelse med fx en udlicitering vil afgive et kontrolbud 17, er det væsentligt, at medarbejderen tidligt får information om dette. Medarbejdere, der laver udbudsmateriale og medarbejdere, der laver kontrolbud, må af konkurrencehensyn ikke blandes sammen. Der skal være vandtætte skodder imellem de to dele. Inden for nogle offentlige arbejdsområder, hvor udbud ofte anvendes, er der særlige overenskomstbestemmelser, der kræver, at den pågældende faglige organisation skal inddrages, inden man gennemfører en udlicitering. Uanset om man er offentligt eller privat ansat er det vigtigt, at lønmodtagerne bliver inddraget og aktivt medvirker i høringsprocessen. Og det er vigtigt, at informationen sker så tidligt som muligt, da der ofte vil være en del forhold, der skal undersøges. Det er endnu ikke i praksis set eksempler på, at en virksomhed eller en virksomhedsejer er blevet pålagt en bøde efter VOL 7. Ofte vil en manglende information og høring være i strid med aftalerne om samarbejdsudvalg. Her vil der efter omstændighederne kunne gives en endog temmelig stor bod for brud på aftalen. I en faglig Voldgift fra blev der således pålagt et rengøringsselskab en bod på ,- kr. for manglende information om en kommende fusion til Samarbejdsudvalget på virksomheden. Opmanden gav i sagen udtryk for, at aktieoverdragelsen og sammenlægningen af virksomheder, var omfattet af informationspligten, og samarbejdsudvalget skulle have været informeret på forhånd. Opmanden tilsidesatte arbejdsgiversidens synspunkt om, at de børsetiske regler skulle fritage ledelsen for pligten til at informere medarbejderne før fondsbørsen. Opsigelser Virksomhedsoverdragelsesloven 3 giver en beskyttelse mod opsigelse, hvis denne alene er begrundet i virksomhedsoverdragelsen. 14 Sanktionen Bødestraf Hvis overdrager eller erhverver ikke overholder forpligtigelserne i 5 og 6 om information og forhandling, eller hvis erhverver der ikke vil tiltræde en overenskomst ikke overholder pligten til forhandling i 4a, så kan pågældende blive pålagt en bøde. Dette er fastlagt i 7, der har følgende formulering: 7: Overtrædelse af 4 a, stk. 3, og 5 og 6 straffes med bøde. Håndhævelsen af denne beskyttelse følger de øvrige regler for usaglig opsigelse. Der er ikke en yderligere godtgørelse i selve loven for usaglig afskedigelse. Virksomhedsoverdragelsesloven giver altså ikke parallelt regelsæt for, hvordan en usaglig opsigelse efter loven skal håndteres opsigelsen vil blive håndteret lige som andre usaglige opsigelser. Dette betyder i praksis, at hvis en ansat ikke opfylder karensperioden i Hovedaftalen 4 (ni måneders ansættelse) om usaglig afskedigelse eller i funktionærloven 2b (et års ansættelse), så er der i praksis intet sted at anfægte opsigelsen. Virksomhedsoverdragelsesloven læner sig op ad den opsigelsesbeskyttelse, der ellers gælder, og giver ikke et selvstændigt grundlag for prøvelse af en opsigelse. Dette forhold har været kritiseret fra flere forskellige sider. Det betyder, at beskyttelsen i virksomhedsoverdragelsesloven vil være mindre effektfuld særlig for de ansatte med lav anciennitet. Der har også været juridiske spekulationer fremme om, hvorvidt virksomhedsoverdragelsesloven implementerer direktivet korrekt. Man kan nemlig godt læse direktivet sådan, at der er et absolut forbud mod afskedigelse, som alene er begrundet i en virksomhedsoverdragelse med den følge, at den afskedigede medarbejder indtræder i sin stilling igen, uanset at denne måske i en periode har været væk fra arbejdspladsen, og uanset om der har været et arbejdsgiverskifte. Denne vide fortolkning er ikke anvendt af de danske retsinstanser.

15 Er en opsigelse under en virksomhedsoverdragelse i strid med andre regler fx forskelsbehandlingsloven eller ligebehandlingsloven vil opsigelsen af en person med mindre end ni måneders anciennitet dog kunne rejses ved de civile domstole. Andre forhold Virksomhedsoverdragelsesloven finder ikke anvendelse på søgående skibe. Loven finder heller ikke anvendelse på tjenestemænd, der heller ikke har pligt til at gå med over, men kan blive hos deres arbejdsgiver. Fodnoter i dette temahæfte 1 Direktiv 77/187/EØF 2 EU-domstolens udtalelser i sagen C-324/86 Daddys Dance Hall 3 EU-domstolens udtalelser i sagen C-13/95 Süsen 4 EU-domstolens udtalelser i sagen C-392/92 Christel Schmidt 5 EU-domstolens udtalelser i sagen C-13/95 Süsen 6 UfR V 7 AT Scandiadam 8 EU-domstolens udtalelser i C173/96 og C 247/96, Hidalgo med flere 9 Ufr H 10 AT SRS Food-Service A/S 11 AT Hotel Scandinavia 12 AT Scaniadam 13 UfR Ø Bibliotekscentralen under konkurs 14 AT AT Jf. lovens 2. stk. 1 nr Et kontrolbud er et bud, som ordregiver selv udarbejder. Ordregivers bud bliver garant for, at eksterne leverandører er billigere og/eller bedre. Vær opmærksom på, at hvis man laver er kontrolbud, er der bestemte spilleregler, der skal følges. 18 FV af 6/9 2001, LO for Transport- og Servicekartellet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Dansk Funktionærforbund mod DA for ISS Danmark A/S (tidligere Jydsk Rengøring a/s) 15

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Håndbog om. Virksomhedsoverdragelse

Håndbog om. Virksomhedsoverdragelse Håndbog om 1 Håndbog om Udgivet af CO-industri November 2009 Oplag: 4000 Tekst: Azad Cakmak Layout: Lise Trampedach Tryk: Kailow Graphic CO-Meddelelsesnr.: 2009/107 ISBN: 9788792141040 2 Forord Denne håndbog

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Annette Fæster Petersen Virksomhedsoverdragelse 18. juni 14 Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Hvad er virksomhedsoverdragelse? 1. Der

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse Udbudsportalen.dk Virksomhedsoverdragelse - Vejledning til medarbejderne Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse 1 Når din arbejdsgiver virksomhedsoverdrager

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

N O TAT. Overblik over reglerne for virksomhedsoverdragelse

N O TAT. Overblik over reglerne for virksomhedsoverdragelse N O TAT Overblik over reglerne for virksomhedsoverdragelse af medarbejdere Dette notat redegør i overbliksform for de aftale- og lovgivningsmæssige regler, der er ved overdragelse af medarbejdere i forbindelse

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 Sag 198/2013 Hovedstadens Lokalbaner A/S (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) Hovedstadens

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

N O TAT. Erhververen indtræder i rettigheder og forpligtelser efter virksomhedsoverdragelseslovens. udbudsportalen.dk

N O TAT. Erhververen indtræder i rettigheder og forpligtelser efter virksomhedsoverdragelseslovens. udbudsportalen.dk udbudsportalen.dk N O TAT Erhververen indtræder i rettigheder og forpligtelser efter virksomhedsoverdragelseslovens 2 April 2011 Side 1/12 Dette notat redegør for hvilke rettigheder og pligter erhververen

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

KENDELSE afsagt fredag den 22. januar 2010

KENDELSE afsagt fredag den 22. januar 2010 KENDELSE afsagt fredag den 22. januar 2010 i faglig voldgiftssag, 2009.0235 Blik- og Rørarbejderforbundet (forbundsformand Max Meyer) mod Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 for skorstensfejermester

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Opsigelse 2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Selve opsigelsen 3 3. Opsigelsesvarsler 4 4. Forhold i opsigelsesperioden 5 5. Fratrædelsesgodtgørelser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 Sag 53/2010 (2. afdeling) Henrichsen & Co. Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (advokat Søren Narv Pedersen) mod A (advokat Søren Noringriis, beskikket)

Læs mere

Protokollat i faglig voldgift

Protokollat i faglig voldgift Protokollat i faglig voldgift HK/Kommunal for A (advokat Ulla Jacobsen) mod KL for Jammerbugt Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) (spørgsmål om forlænget opsigelsesvarsel) Den 5. oktober 2011 afholdtes

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold Indhold 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret lønkrav 2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold 3 Mere om handicapbegrebet 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Usaglig afskedigelse 1

Usaglig afskedigelse 1 Usaglig afskedigelse 1 Usaglig afskedigelse Udgivet af CO-industri oktober 2009 Redaktion: Azad Cakmak Layout: Lise Trampedach Tryk: Hellbrandt Trykcenter Oplag: 5000 stk ISBN/EAN EAN 9788792141026 CO-Meddelelse

Læs mere

Protokollat. med tilkendegivelse. Faglig Voldgift (FV 2014.0079) HK Privat. (jurist Dennis Schnell-Lauritzen) mod

Protokollat. med tilkendegivelse. Faglig Voldgift (FV 2014.0079) HK Privat. (jurist Dennis Schnell-Lauritzen) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2014.0079) HK Privat (jurist Dennis Schnell-Lauritzen) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for Agri Nord (advokat Charlotte Strøm

Læs mere

UDLICITERING OG MEDARBEJDERE

UDLICITERING OG MEDARBEJDERE Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauf f UDLICITERING OG MEDARBEJDERE Ret og pligt i forhold til lønmodtagere ved offentlig udlicitering og privat outsourcing 5. udgave JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Læs mere

Ansættelsesretlige problemer ved virksomhedsoverdragelse. Employment Law problems in a business transfer

Ansættelsesretlige problemer ved virksomhedsoverdragelse. Employment Law problems in a business transfer Ansættelsesretlige problemer ved virksomhedsoverdragelse - Herunder ved overdragelse fra et konkursbo Employment Law problems in a business transfer - Including business transfer during insolvency proceedings

Læs mere

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk)

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) DOM Afsagt den 4. april 2014 F-6-13 HK Danmark smf A (Advokat Peter Breum) mod B A/S (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) Indledning Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det ved indgåelse af en ansættelseskontrakt

Læs mere

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1.

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. januar 2012 Indledning I forbindelse med overvejelser om oprettelse af en

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Ophævelse af et ansættelsesforhold

Ophævelse af et ansættelsesforhold Gode råd om Ophævelse af et ansættelsesforhold - bortvisning Kend reglerne, før du bortviser en medarbejder Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Danmarks Fotohandler Forening Ophævelse af

Læs mere

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen Cirkulære: Cirkulære nr. 012 Udgivet første gang 01-08-2014 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 7.1 Indhold Personkreds

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Stillingtagen til: VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE ARBEJDSTAKTSAG. Orientering om: ØKONOMI

Stillingtagen til: VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE ARBEJDSTAKTSAG. Orientering om: ØKONOMI Stillingtagen til: VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE ARBEJDSTAKTSAG Orientering om: ØKONOMI Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 10. juni 2015 VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE side 2 Virksomhedsoverdragelse - Krav fra medarbejdere

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC. September 2015

TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC. September 2015 TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC September 2015 VUC er den ansættende myndighed, der ansætter og afskediger medarbejderne. Begrænsninger i afskedigelsesretten: Krav om saglighed/rimelighed Særlig beskyttelse

Læs mere

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets N O TAT Udlån af tjenestemænd Dette notat omhandler udlån af tjenestemænd i forbindelse med udliciteringer. Notatet beskæftiger sig primært med frivillige udlånsaftaler, men i notatet berøres også situationer,

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse

Protokollat med tilkendegivelse Protokollat med tilkendegivelse meddelt tirsdag den 29. april 2014 i faglig voldgiftssag 2014.0022 Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Bøg Brandt) mod Tekniq for VVS og Varmeteknik A/S (konsulent

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Indhold. 1 Illoyalitet medførte tilbagebetaling af løn og pension. 2 Nyt EU-direktiv om variabel aflønning inden for den finansielle sektor

Indhold. 1 Illoyalitet medførte tilbagebetaling af løn og pension. 2 Nyt EU-direktiv om variabel aflønning inden for den finansielle sektor Indhold 1 Illoyalitet medførte tilbagebetaling af løn og pension 2 Nyt EU-direktiv om variabel aflønning inden for den finansielle sektor 3 Forskelsbehandling på grund af handicap og alder 4 Forskelsbehandling

Læs mere

1 Medarbejder kunne opsige sin stilling med mere end 1 måneds varsel. 2 Oplysninger om salg til kunder var en forretningshemmelighed

1 Medarbejder kunne opsige sin stilling med mere end 1 måneds varsel. 2 Oplysninger om salg til kunder var en forretningshemmelighed Indhold 1 Medarbejder kunne opsige sin stilling med mere end 1 måneds varsel 2 Oplysninger om salg til kunder var en forretningshemmelighed 3 Illoyalt at videresende kundeoplysninger til privat email-adresse

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 4 15. december 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Gå ikke med til proforma opsigelse AutoBranchens ArbejdsgiverForening anbefaler, at medlemmerne ikke går med til proforma opsigelse af

Læs mere

5 Afskedigelse af gravid medarbejder efter anvendelse af SIFU-princippet

5 Afskedigelse af gravid medarbejder efter anvendelse af SIFU-princippet Indhold 1 Ændring af reglerne om europæiske samarbejdsudvalg 2 Misbrug af arbejdstelefon m.v. 3 Højesteretsdom om ændring af arbejdsvilkår 4 Opsagt efter etablering af konkurrerende virksomhed 5 Afskedigelse

Læs mere

Indhold. 1 Direktør eller funktionær? 2 Tilknytningskrav ved virksomhedsoverdragelse. 3 Lovvalg ved arbejde på tværs af landegrænser

Indhold. 1 Direktør eller funktionær? 2 Tilknytningskrav ved virksomhedsoverdragelse. 3 Lovvalg ved arbejde på tværs af landegrænser Indhold 1 Direktør eller funktionær? 2 Tilknytningskrav ved virksomhedsoverdragelse 3 Lovvalg ved arbejde på tværs af landegrænser 4 Bortvisning af direktør 5 Omfang af fratrædelsesgodtgørelse 6 Afskedigelser

Læs mere

Tjekliste - Erhvervslejeloven

Tjekliste - Erhvervslejeloven Tjekliste - Erhvervslejeloven Denne vejledning er tænkt som en hjælp til lejere og udlejere, der skal indgå en lejekontrakt om erhvervslokaler. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vejledningen ikke

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK OG VEJ

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK OG VEJ OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK OG VEJ Bilag 7 Vilkår for virksomhedsoverdragelse September 2013 Dokument nr. 2013-7 Revision nr. 00 Udgivelsesdato 04.09.2013 Udarbejdet: MLA Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder?

Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder? [LOVGIVNING] Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder? TEKST: ANNE JAKOBSEN, FORHANDLINGSKONSULENT En ansat direktør, chef eller leder kan ikke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

News & Updates Arbejds- og ansættelsesret

News & Updates Arbejds- og ansættelsesret 1 Dom vedrørende funktionærlovens 2a 2 Beregning af ferietillæg 3 Afskedigelse pga. besparelser var OK 4 Tabsbegrænsningspligt ikke opfyldt 5 Intet økonomisk incitament til afskedigelse 1 Dom vedrørende

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg HR Skottenborg 26 Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5500

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet)

Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) Cirkulære af 23. maj 2012 Modst.nr. 021-12 PKAT nr. 106 J.nr. 07-333/31-15 Cirkulære om aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 24. september 2015

Arbejdsrettens dom af 24. september 2015 Arbejdsrettens dom af 24. september 2015 I sag nr.: AR2013.0458 og AR2013.0760 Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for DIO II for AlliancePlus A/S Dommere:

Læs mere

Virksomhedsoverdragelsesloven er beskyttelsespræceptiv og kan ikke fraviges til skade for lønmodtageren.

Virksomhedsoverdragelsesloven er beskyttelsespræceptiv og kan ikke fraviges til skade for lønmodtageren. N O TAT Virksomhedsoverdragelseslovens anvende l- sesområde ved konkurrenceudsættelse Dette notat redegør for, hvornår virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse, herunder hvilke kriterier der skal

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014 I sag nr. AR2013.0151: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Byggeri for Lind & Risør A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Blik-

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Funktionærloven 18. juli 2003

Funktionærloven 18. juli 2003 Funktionærloven 18. juli 2003 Resume Du bør kende dine rettigheder i forbindelse med dit ansættelsesforhold. Det gælder både i forhold til ansættelsesforholdets indgåelse, under ansættelsesforholdet og

Læs mere

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Ole Andersen-dommen EU-domstolen afsagde dom den 12. oktober 2010 i sagen C-499/08 Ole Andersen.

Læs mere

Juridiske og personalemæssige aspekter ved udflytning

Juridiske og personalemæssige aspekter ved udflytning Juridiske og personalemæssige aspekter ved udflytning Udflytning giver ikke færre arbejdspladser En outsourcing eller etableringsproces, der sikrer virksomhedens globale konkurrenceevne, vil naturligt

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres - 1 Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når iværksætterdrømmen føres ud i livet og lønmodtagertilværelsen udskiftes med

Læs mere

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Program 1. Et overblik over processen og beslutninger ( tragten ) 2. Hvorfor taler de om det 3. Hvad taler de egentlig om 4. Hvad

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

8.5 Særligt beskyttede medarbejdere oversigt

8.5 Særligt beskyttede medarbejdere oversigt HR Jura Forlaget Andersen 8.5 Særligt beskyttede medarbejdere oversigt Af advokat Sofie Andersen, NJORD Law Firm san@njordlaw.com Indhold Denne artikel angående særligt beskyttede medarbejdergrupper og

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Virksomhedsoverdragelsesloven i forbindelse med erhvervelse af!

Virksomhedsoverdragelsesloven i forbindelse med erhvervelse af! Virksomhedsoverdragelsesloven i forbindelse med erhvervelse af busrute efter udbud? Vestre Landsrets dom af 21. oktober 2014 51. afd., sag B-0200-13 3F som mandatar for [person1], [person2], [person3],

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere