Forord. Med venlig hilsen. Folkesundhedschef - Folkesundhed i København. Side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Med venlig hilsen. Folkesundhedschef - Folkesundhed i København. Side"

Transkript

1 Forord I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. Da det samtidig er en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever høj motivation ved læring gennem bevægelse, er der god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige undervisning. Det er baggrunden for, at Københavns Kommune har igangsat flere initiativer, der har til formål at styrke idræt og bevægelse i de københavnske skoler. Move@School er en del af kommunens motionsstrategi København - En by i bevægelse. Move@School skal give lærerne inspiration til at integrere idræt, krop og bevægelse som en fast del af skolens hverdag og den daglige undervisning. Samtidig indgår Sunde Børn som en del af skoleplanen Faglighed for Alle. Her er der særligt fokus på den betydning, som krop, bevægelse og fysisk aktivitet har for børns læring ud fra devisen: Sunde og glade børn lærer bedre. Ud over en styrkelse af idrætsundervisningen indeholder Faglighed for Alle også initiativer til udbredelse den kropslige dimension til andre fag (Motion i Klassen). Derfor har Sundhedsforvaltningen, Folkesundhed København og Børne- og Ungdomsforvaltningen, Center for Børn og Unge, indledt et samarbejde om at udvikle et inspirationsmateriale, der skal komme med konkrete anvisninger på og give ny inspiration til, hvordan lærerne i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og historie kan inddrage bevægelse og fysisk aktivitet som et element i den faglige undervisning. Vi håber, at vi med denne mappe kan give den enkelte lærer og det enkelte lærerteam en håndsrækning til at inddrage bevægelse og fysisk aktivitet til glæde og gavn for børn og unge. Med venlig hilsen Christine Brochdorf Direktør Børne- og Ungdomsforvaltningen Jette Jul Bruun Folkesundhedschef - Folkesundhed i København Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1

2 Indhold Om denne mappe 5 Mappens opbygning 6 De udvalgte fag 6 Definition af ordet bevægelse 6 7 Billeder 7 Tak til 7 Litteraturliste 7 Artikler 8 Links 8 Matematik 9 Kæmpeterninger 10 Taltæppe 11 Fluesmækkerleg 12 Vinkel vandring 13 Vinkel-bane 14 Papirkugler og talsystemet 15 Matematik dart 16 Kroppens mål 17 Find din rigtige plads 18 Areal- og rumregning 19 Diameter og omkreds 20 Geometriske figurer 21 Vendespil 22 Find en geometrisk figur 23 Opmåling og tegning 24 Matematik twister 25 Matematik bowling 26 Brøkdomino 27 Matematik og træer 28 Regnekrig 29 Jeopardy 30 Stratego 31 Matematikgolf 32 Tre på stribe 33 2

3 Matematik og idræt 34 Min krop og dens præstationer 35 Arbejde og puls 36 Boldspil og statistik 37 Energi og bevægelse 38 Dansk 39 Følebogstaver 40 Kæmpe tastatur 41 Ordkaos 42 Ord-dart 43 Gæt og grimasser 44 Skriv med kroppen 45 Skriv på ryggen eller med fingeren 46 Ordspillet 47 Fluesmækkerleg 48 Jeopardy 49 Løbelæse 50 Kæmpeterninger 51 Vendespil 52 Hvad kan jeg lide at lege 53 Tre på stribe 54 Bogstavkrig 55 Ord-domino 56 Danskgolf 57 Aktiviteter i skoven 58 Bogstavbowling 59 Engelsk og tysk 60 Kæmpeterninger 61 Bogstavkrig 62 Kæmpe tastatur 63 Ordkaos 64 Ord-dart 65 Gæt og grimasser 66 Robotleg 67 Gæt et udsagnsord 68 Vendespil 69 Jeopardy 70 Teatersport 71 Aktivitetshistorier 72 Tre på stribe 73 Sproggolf 74 3

4 Historie 75 Dramatisering af historien 76 Tidstæpper 77 Vendespil 78 Middelalderlege 79 Historiske idrætsgrene 80 Aktiviteter i skoven 81 Krop og bevægelse i tværfaglige sammenhænge 82 Indledning 83 Temauge Action og bevægelse 84 Temauge: Kroppen, sanserne, motion og mad 85 Temauge: Brug din krop 86 Temauge: Sund mad og idræt 87 4

5 OM DENNE MAPPE 5

6 Mappens opbygning Mappen er inddelt i fagene matematik, dansk, engelsk, tysk og historie. Desuden gives der nogle generelle ideer til, hvordan krop og bevægelse kan indgå i nogle tværfaglige sammenhænge (temauger eller dage). Mange af forslagene til aktiviteter går igen for de forskellige fag, idet der er store fælles træk ved eksempelvis sprogfagene. Til fagene matematik, dansk, engelsk og tysk og historie er hver undervisningsaktivitet inddelt i op til 7 afsnit med hver sin overskrift. Indholdet af disse afsnit vil nedenstående blive beskrevet ganske kort: Klassetrin/niveau : her beskrives et bud på, hvilke klassetrin den enkelte aktivitet passer til. Inddelingerne i klassetrin følger de angivne i Fælles Mål (Undervisningsministeriet). Hvis en aktivitet, i eksempelvis dansk, er vurderet til at passe til både 1, 2, 3, 4 og 5 klassetrin, er dette blot skrevet som klassetrin grundet inddelinger angivet i Fælles Mål (Undervisningsministeriet). Dette eksempel gælder også de nævnte andre fag. En skarp opdeling modsvarer naturligvis ikke den glidende overgang, der er i den enkelte elevs læring, og den enkelte lærer må derfor også vurdere, om aktiviteten kan bruges på andre klassetrin end de angivne. : her beskrives hvilke materialer, der skal bruges for at kunne gennemføre aktiviteten. : her forklares, hvordan aktiviteten i praksis kan gennemføres. : her forklares, hvilke muligheder der er for at variere aktiviteten eller for at tilpasse aktiviteten til den enkelte elevs/klasses niveau. De forslag der gives, er ikke skrevet i nogen bestemt orden eller struktur, så det første punkt repræsenterer ikke en mindre progression end det sidste punkt. Hvert punkt kan dermed anvendes selvstændigt i forhold til de resterende punkter. : Her beskrives, hvilke trinmål fra Fælles Mål (Undervisningsministeriet 2005) den enkelte aktivitet potentielt kan leve op til. Dette vil dog ofte være afhængigt af, i hvilken udstrækning aktiviteten udføres, og om den enkelte lærer vælger at benytte sig af de ideer til videre arbejde, der er givet under afsnittet variation og progression. For hver enkelt aktivitet er der kun nævnt de mest relevante trinmål, og da trinmålene er brede i deres definition af, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne skal opnå, vil den enkelte aktivitet ofte kunne tilfredsstille flere trinmål end nævnt. De udvalgte fag Udvælgelsen af fag i denne mappe er sket ud fra forskellige præmisser. Vi har ønsket at samle og udvikle ideer til fag, der repræsenterer mange lektioner i folkeskolen samt til fag med et stort potentiale for at anvende bevægelse i undervisningen. Yderligere har vi ønsket at samle og udvikle ideer til fag, hvor bevægelse ikke i forvejen indgår som et naturligt element i undervisningen. Bevægelse vil naturligt kunne indgå i mange andre fag, der ikke beskrives i denne mappe, og det er vores håb, at ideerne i denne mappe også vil kunne give inspiration til dette. Definition af ordet bevægelse Når vi i denne mappe bruger ordet bevægelse, skal det forstås meget bredt. Vi forstår bevægelse, som alle aktiviteter hvor eleverne kommer op fra deres stol, og det er derfor ikke et krav til en aktivitet, at eleverne skal bevæge sig med høj intensitet, eller at der er en direkte sammenhæng mellem bevægelsen og den læring, der forgår. Det vil dog alligevel være tilfældet for flere af aktiviteterne. 6

7 Med denne mappe følger materialer til anvendelse i nogle af aktiviteterne. Der medfølger ikke alle nødvendige materialer til alle aktiviteter, hvilket dels skyldes begrænsede økonomiske midler, samt det faktum at den enkelte lærer i mange tilfælde vil være den bedste til selv at udvikle materialerne under hensyn til elevernes forskellige forudsætninger. Endelig vil der også ved nogle af aktiviteterne være et pædagogisk perspektiv i at lade eleverne selv være med til fremstillingen. Bagerst i denne mappe findes en oversigt over hvilke materialer, der følger med. Billeder Vi har så vidt muligt forsøgt at illustrere beskrivelser af aktiviteterne ved hjælp af billeder. Der er ikke billeder knyttet til alle beskrivelser, og nogle billeder fremtræder på flere beskrivelser, da de illustrerer en aktivitet, som med få modifikationer kan anvendes inden for flere fag. Billederne i denne mappe er anvendt med tilladelse fra Bispebjerg Skole, Hillerødgades Skole, DIA Privatskole, Bellahøj Skole samt Nymarksskolen. Tak til Dette projekt har modtaget hjælp og inspiration fra mange mennesker, og vi vil derfor gerne sige tak til: Dhurata Emini, Mikkel Kibsgaard og Gunver Kristensen fra Frederikssundsvejens Skole, Niels Dalsgaard fra Rådmandsgade Skole, Marie Gjerløv fra Bispebjerg Skole, Morten Jon Jensen og Morten Østergaard fra Bellahøj Skole, Jacob Nøhr Schubart fra Gulbergskolen, Marika Jensen og Vivi Moustgaard fra Hillerødgades Skole, Ahmed Macine fra DIA Privatskole, Morten Kromann Nielsen fra CVU-Lillebælt, Lene Terp fra CVU-Sønderjylland, Helle Rodenberg fra Center for Undervisningsmidler, Maja Løvstrup fra Dansk Skole Idræt, Kristian Mondrup fra CVU-region Syddanmark, Nina Nielsen fra Gladsaxe kommune, Sidsel Raskmark fra Aktiv rundt i Danmark, Gitte Vedel, Susanne Larsen Fisker, Charlotte Falck Schmidt og Anne Rudbæk fra Nymarksskolen, og sidst Christine Myhre, Thomas Behrens, Kim Paulsen og Nynne Jørgensen. Med venlig hilsen Forfatterne Lars Hansen og Lars Theilgaard December 2007 Litteraturliste Armstrong, Thomas. Mange intelligenser i klasseværelset, Adlandia 1998 Dunn, Rita. Artikelsamling om læringsstile, Dafolo forlag, 2003 Bostrøm, Lena. Fra undervisning til læring læringsstile i praksis, Dafolo forlag, 2000 Arnold, Ellen. De mange intelligenser en redskabsbog, Dafolo forlag, 2001 Couppe H, Brandt K, Kaas M, Kaas T og Larsen K. Helle for nye veje til læsning, folkeskolens musiklærerforening, 2003 Bertelsen K, Hessellund H og Kuhlmann A. Rollespil en håndbog, Teaterforlaget Drama, 1988 Couppe, Helle. Bogstaver musik og bevægelse læsning på et musisk-kreativt grundlag, folkeskolens musiklærerforening, 1992 Hansen, Hilde (projektleder på hæftet). Aktiv rundt i Danmark - inspirationshæfte klasse, CVU Sønderjylland 7

8 Bostrøm, Lena. At lære på den bedste måde, SIS akademi, 2004 Nielsen, Jens Bo. Menneskets motoriske funktioner, Institut for Idræt, Københavns Universitet Berk, Laura. Child Development, Illinois State University Petersen, Bente Klarlund og Bengt Saltin. Børn og Unge Fysisk aktivitet, fitness og sundhed, København, Sundhedsstyrelsen, 2005 Stelter, Reinhard. Med kroppen i centrum, Dansk psykologisk forlag, 1999 Jensen, Ella. Materiale til forskellige læringsstile - skabeloner, Dafolo Jensen, Ella. Materiale til forskellige læringsstile - geometriske former, Dafolo Jensen, Lene Skovbo. Materiale til forskellige læringsstile - Ordklasser, Dafolo Madsen, Janus. Summa Summarum 20 matematikværksteder til indskolingen, Gonge Danmark Schmidt M, Aggeboe E og Østergaard A. Kom godt i gang med læringsstile, Dafolo forlag, 2003 Madsen, J. og Bostrøm L. Format 1. klasse, Alinea Egmont Maktabi, K. og Vilstrup, T. Den Indre Helt, 4aarstider forlag, 2006 Artikler Hvordan hænger bevægelse og læring sammen, Folkeskolen, oktober, 2005 Mere krop i skolen, Folkeskolen, oktober, 2005 Moser, Thomas og Mia Herskind, I begyndelsen er bevægelsen, LLD, oktober, 2004 Links

9 MATEMATIK 9

10 Kæmpeterninger klassetrin Et antal papkasser der forstærkes med kraftig tape, og som eventuelt males. Papkasserne laves efterfølgende til kæmpeterninger ved at skrive forskellige tal på dem. På tilsvarende vis laves terninger med regnetegnene (+, -, x, /). Eleverne kan arbejde individuelt, i makkerpar eller i små grupper. En elev kaster 2 gange med en kæmpeterning med tal på, mens en anden elev kaster med terningen med regnetegnene. Derved får eleverne måske tallene 14 og 13 ud sammen med funktionen +. Dette regnestykke skal nu regnes og skrives, før der må kastes igen. Tal og funktioner på terningerne kan varieres, eksempelvis kan der på terningen med regnetegn også skrives potenstegn og parenteser. Eleverne kan arbejde med hinanden eller konkurrere, ved at se hvem der regner flest regnestykker på en given tid. Det kan aftales, at eleven skal forsætte indtil alle seks sider på terningen har været anvendt. Efter 3. klasse kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division Efter 6. klasse kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter 10

11 Taltæppe klassetrin En voksdug på cirka 1,5 X 2 meter, men gerne større, hvor tallene 10 til 100 påskrives med sprittuds eller lignende, således at første kolonne indeholder tallene 1,11,21,31 osv., mens anden kolonne indeholder tallene 2,12,22 osv. Eleverne skal regne ved at gå/hoppe fra tal til tal på et kæmpe taltæppe. Eleverne giver i par eller små grupper hinanden udfordringer, eksempelvis kan den ene elev sige til den anden: du skal regne følgende , hvorefter eleven på tæppet skal gå/hoppe regnestykket eller bare gå til det rigtige tal, hvis han/ hun kan regne det i hovedet. Den anden elev eller resten af gruppen observerer om eleven på tæppet går rigtigt. Det kan være en fordel, hvis taltæppet ligeledes udstyres med regnetegnene(+, -, x, /). I de mindre klasser kan det være en fordel, hvis læreren giver eleverne et stykke papir med de regneopgaver, de skal lave. Hop et regnestykke på tid. Labyrint : Eleven får at vide: du skal starte på 17 og slutte på 89, og du skal bruge præcist 5 hop til at komme derhen, og du skal bruge addition (plus) 3 gange, subtraktion (minus) 1 gang og multiplikation (gange) 1 gang. Eleven starter således på tallet 17 og må først tage et skridt/hop, når han/hun har sagt, hvad det første skridt består af, eksempelvis : jeg vil plusse 12, så jeg kommer hen til 29. Næste skridt kunne være jeg vil gange med 3, så jeg kommer hen til 87 osv. Hop tabeller (kan også gøres på tid eller imod anden elev som bruger et andet tæppe). Eleverne kan gå/hoppe hemmelige talrækker, som en anden elev eller lille gruppe skal gætte, eksempelvis en elev der hopper tallene 1,2,3,5,8,13, hvorefter de andre i gruppen skal gætte det næste tal i rækken). Taltæppet kan bruges til simpel multiplikation og division, eks : 7 x 6 eller 20/5. Hvis eleven ikke kan regne resultatet i hovedet, er der med taltæppet mulighed for at gå sig frem til løsningen. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division 11

12 Fluesmækkerleg klassetrin 2 4 fluesmækkere. En liste med forskellige regnestykker enten lavet af læreren eller af børnene selv. 2 4 elever får hver en fluesmækker. På en tavle eller planche på væggen skrives nogle tal, fx En anden elev får udleveret en liste med regnestykkerne. Opgaven læses op, fx 3 + 4, og eleverne med fluesmækkerne skal nu løbe hen til tavlen/væggen og se, hvem der først rammer det rigtige resultat. Øvelsen kan varieres i det uendelige med forskellige tal, regnearter, procent, geometriske figurer, større end, mindre end, osv. Kun fantasien sætter grænsen. Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle hinke, hoppe, osv. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølge, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division 12

13 Vinkel vandring klassetrin En voksdug hvorpå der tegnes en stor cirkel med tilhørende grader (0, 45, 90, 180 og 360). Eleven skal finde og gå forskellige vinkler på en kæmpe cirkel/vinkelmåler. Eleven stiller sig enten ved 0 grader ude i cirklen eller inde i midten af cirklen. Hvis eleven stiller sig på cirklen, kan en anden elev eksempelvis sige du skal gå 200 grader, hvorefter eleven forsøger at regne ud, hvor 200 grader er og derefter går langs cirklen hen til 200 grader. Hvis eleven i stedet stiller sig i midten af cirklen fra starten, kan en anden elev sige du skal dreje dig 200 grader og gå 5 skridt ud. Det kan være en fordel, hvis vinkeltæppet bruges til en indledende snak om, hvad vinkler er, og hvordan grader er opfundet. Eleverne kan eksempelvis let forholde sig til, at en cirkel inddeles i 4 stykker, mens det er noget sværere at forstå, hvorfor den inddeles i 360. I den forbindelse kan det være en fordel, hvis man til at starte med har en cirkel uden inddelinger, så eleverne kan følge med i, hvordan en cirkel kan inddeles i eksempelvis 2, 4, 8 eller 360 stykker. Afhængig af aldersgruppen kan cirklen således inddeles i x-antal stykker af læreren. Desuden kan det være en fordel, særligt for de mindre elever, at læreren 1-2 steder på cirklen markerer størrelsen på 1 grad, så eleverne får et indtryk af, hvor lidt en grad er. Eksempelvis kan afstanden fra 0 grader til 1 grad markeres. Eleverne kan selv styre sværhedsgraden af opgaverne de stiller til hinanden, men til at starte med kan det være en fordel, hvis læreren stiller bundne opgaver med passende sværhedsgrad. Opgaver kan stilles som regnestykker du skal gå grader på vinkeltæppet. Når eleverne har forstået princippet, kan opgaverne gå ud over de 360 grader. Eksempelvis kan en opgave således hedde du skal gå 720 grader på vinkeltæppet. Efter 6. klassetrin kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet 13

14 Vinkel-bane klassetrin Papir og blyant. Muligvis vinkelmåler til de mindre klasser. I lokalet opstilles en bane bestående af forskellige forhindringer (kegler, stole, borde eller andet). Eleverne skal nu i makkerpar dirigerer hinanden fra et fiktivt punkt A til et fiktivt punkt B uden om forhindringerne på denne bane. Dette gøres ved, at den ene elev i makkerparret laver en rutebeskrivelse til en anden elev, der skal bruge den til at orientere sig efter. På denne rutebeskrivelse kan der eksempelvis stå følgende: gå 3 skridt frem, drej 45 grader til højre, gå 2 skridt frem, drej 180 grader til venstre, bak 4 skridt osv.. Eleven der orienterer sig efter anvisningerne, skal således forsøge at orientere sig fra A til B, men skal selvfølgelig ikke kende punktet B på banen. Aktiviteten kan laves som konkurrence mellem par (ved at tage tid og se på hvor præcist makkeren rammer punkt B ). Eleverne kan få lov at bruge eller ikke bruge vinkelmåler til at orientere sig efter. I de mindre klasser kan eleverne udstyres med en lang pind eller andet brugbart, som de kan lægge foran sig som støttelinje, når de skal måle en vinkel op på banen. Efter 6. klassetrin kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet 14

15 Papirkugler og talsystemet klassetrin En tyk notesblok af små forskelligfarvede stykker papir, der let kan rives fra hinanden (kan anskaffes billigt i supermarkeder). Der skal formodentligt bruges ca. 500 stykker papir i alt (alternativt kan der i stedet anvendes almindelige kuber i 3 forskellige farver). De små stykker papir formes til små papirkugler sammen med eleverne laminerede stykker papir hvorpå der står regnestykker af forskellig sværhedsgrad. Bagpå regnestykkerne kan resultaterne stå med meget lille skrift, så eleverne kan kontrollere, om de har regnet rigtigt. Alle de små papirkugler og laminerede regnestykker spredes ud på gulvet i lokalet. Eleverne kan nu gå fra regnestykke til regnestykke, og bruge papirkuglerne på gulvet til at regne med. Læreren beslutter eksempelvis, at de røde papirkugler repræsenterer enere, de gule kugler tiere og de blå kugler hundreder. Afhængigt af elevernes niveau kan det være en fordel at starte aktiviteten med at regne et par regnestykker sammen med eleverne, så de kan se, hvordan papirkuglerne skal anvendes og dermed også introduceres til titalssystemet på en konkret måde. Sværhedsgraden af regnestykkerne. Regnetegn i opgaverne (plus, minus, gange, dividere). Der kan arbejdes på tid (hvor mange kan du regne på x-antal minutter). Der kan konkurreres mod en anden elev, eller gruppe mod gruppe, eller måske endda klasse mod klasse. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division 15

16 Matematik dart klassetrin Bolde eller små sandposer til at kaste med. Træplade(r) med påmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens, parentes o.a.). Eleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse, cirka 1 x 1m. Pladen inddeles i forskellige afsnit (plus, gange, minus, dividere osv. og forskellige tal 0 til 9). Formålet er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at nå et forudbestemt ciffer, eksempelvis 300. Hvis eleven med 3 bolde rammer 4, 9 og gangetegnet, kan han/hun danne regnestykket 4x9 = 36, og har dermed opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen point opnås i den omgang, hvorefter turen går videre. Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kvadratrod, parentes osv. ). Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal). Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper. Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division Efter 6. klassetrin kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter Efter 9. klassetrin Kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reelle benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger 16

17 Kroppens mål klassetrin x-antal målebånd Eleverne måler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben, omkreds ved hofte osv.). Herefter arbejder eleverne med beregning og kategorisering af målingerne. Eleverne kan eksempelvis arbejde med: den totale længde på alle armene/benene i klassen større end/mindre end, procent, frekvens af forskellige længder på kropsdele gennemsnit af en kropsdels længde på klasseniveau eller for køn (drenge vs. piger) Forhold mellem arm og ben, overarm og underarm osv. sandsynligheden for at finde en bestemt længde af en kropsdel omregning af mål til meter, kilometer, millimeter osv. vægt som funktion af højde, benlængde, alder osv. højde som funktion af skostørrelse, armlængde osv. Der kan måles på forskellige kropsdele og opgavernes sværhedsgrad kan varieres. Efter 3. klassetrin kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre Efter 6. klassetrin kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Efter 9. klassetrin forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable kende og anvende procent begrebet kende funktionsbegrebet opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag 17

18 Find din rigtige plads klassetrin Et antal skotøjsæsker (eller andet brugbart) Laminerede papir påskrevet tallene -9 til 9 og regnetegnene (+, -, x, /, kvadratrod, potens og parentes). Tallene bør skrives som enkelt cifre, så eleven kan danne sine egne tal. På den måde kan eksempelvis tallet -51 dannes ved, at eleven trækker tallet -5 og tallet 1. Ligeledes skal der kun være et regnetegn på hvert papir. Eleverne kan arbejde enkeltvis eller i grupper. Læreren definerer en sum, hvorefter eleverne hurtigst muligt henter et tal/regnetegn fra en æske og går tilbage til et udgangspunkt. Eleven må ikke se ned i æsken når han/ hun tager et tal/regnetegn. Målet er, at eleven/gruppen hurtigst muligt skal finde de tal og regnetegn i kassen, som rigtigt sat sammen giver den definerede sum. Når eleven/gruppen har den rigtige rækkefølge af tal og regnetegn, stiller de sig på række/linie med hver deres del af regnestykket, så læreren kan se, at regnestykket er sat rigtigt op. Der må tages tal fra kassen indtil den ønskede sum kan konstrueres, dog kun et tal/regnetegn ad gangen og kun en elev ad gangen Hver gruppe bør have hver sin æske at tage tal/regnetegn fra. Sværhedsgraden kan justeres efter elevernes niveau, primært ved at tilføje eller fjerne regnetegn (addition, subtraktion osv.), men også ved at ændre på antallet af deltagere i gruppen eller størrelsen på den sum, der skal regnes frem til. Der kan arbejdes med naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal. Eleverne kan arbejde på tid, i konkurrence eller i helt eget tempo. Læreren kan bestemme, om alle de tal, der trækkes fra kassen, skal indgå i regnestykket. Eleverne kan selv definere en sum, som regnestykket skal give. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division Efter 6. klassetrin kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter 18

19 Areal- og rumregning klassetrin Papir (eller pap), saks, lineal (muligvis målebånd). Eleverne udstyres med forskellige måleenheder (kvadratmeter, kvadratdecimeter, kvadratcentimeter) i pap eller andet materiale. Opgaven kan være at måle gulvarealet i klassen, gangen, bordet eller andet. Eleven kan forsøge at måle det samme gulvareal med forskellige måleenheder. Sammenlign eventuelt om forskellige grupper når frem til forskellige resultater og hvorfor/hvorfor ikke? De støre elever kan opmåle arealer med former, der er sværere at opgøre, eksempelvis trekanter. Når forståelsen for beregning af areal er nået, kan eleverne forsøge at arbejde med opmåling af alle tre dimensioner i et givent rum (længde, bredde og højde). Dette kan tilsvarende gøres ved at udstyre eleverne med relevante enheder (kubikcentimeter, kubikdecimeter eller måske endda kubikmeter). Alternativt blot ved at give dem flade måleenheder (kvadratcentimer osv.) igen. Der kan også arbejdes med opmåling af skolens andre flader og rum udenfor klasseværelset. Opmåling af areal eller rum ved at benytte sig af kropslige enheder (fod, tomme og eventuelt arm). I forlængelse heraf kan der arbejdes med, hvorfor det er smart at holde sig til standardenheder. Eleverne kan få til opgave at finde former eller figurer i klassen med bestemte mål. Eksempelvis kan en opgave hedde: Du skal finde 3 flader i klassen med arealerne 25 cm2, 45 cm2 og 90 cm2 + 2 former med rumfangene 100 cm2 og 240 cm3. Efter 3. klassetrin arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre Efter 6. klassetrin måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer opstille hypoteser, og efterfølgende ved at gætte og prøve efter medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer 19

20 Diameter og omkreds klassetrin Et stykke snor. Et stykke kridt eller noget andet der kan bruges til at tegne på gulvet med. Eleven markerer et punkt, hvorfra han/hun starter. Fra det punkt hopper eleven så langt han/hun kan og tegner herefter en cirkel med en diameter så stor som afstanden mellem startpunktet og der, hvor eleven landede efter hoppet. Eleven tegner herefter cirklens omkreds op med et stykke kridt eller noget andet, der kan bruges. Herefter sammenlignes forholdet mellem diameter og omkreds med andre i klassen. Denne sammenligning lægger naturligvis op til at snakke om, hvorfor (næsten) alle når frem til det samme forhold. Eleverne kan arbejde alene eller i grupper. Eleverne kan modtage mere eller mindre hjælp til at beregne forholdet mellem diameter og omkreds. Læreren kan, afhængigt af elevernes niveau, vurdere, hvor meget der efterfølgende skal arbejdes med den generelle sammenhæng mellem diameter og omkreds. Flere lignende aktiviteter kan findes på: Efter 3. klassetrin arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre Efter 6. klassetrin måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer opstille hypoteser, og efterfølgende ved at gætte og prøve efter medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer 20

21 Geometriske figurer klassetrin 4-8 stykker snor/reb af passende længde (ca meter). Evt. forskellige måleredskaber (vinkelmåler, målebånd) til elevernes hjælp. En gruppe af elever (3-6 elever) udstyres med et stykke snor, som de kan bruge til at danne geometriske figurer med. Eleverne kan få forskellige opgaver, eksempelvis: dan en ligesidet eller en ligebenet trekant dan en trekant hvor den ene side er dobbelt så lang som den ene af de to andre sider dan et kvadrat med sider på 2 meter dan en cirkel med en diameter på 1,5 meter beregn omkreds/arealet af den figur du har lavet Eleverne kan få til opgave at danne så mange forskellige geometriske figurer som muligt (ligebenet trekant, stump trekant, spids trekant, ligesidet trekant, kvadrat, rektangel, trapez osv.). Der kan arbejdes med vinkler, eksempelvis: dan en trekant hvor trekantens vinkler er 45, 60 og 75 grader, eller hvis elevernes forståelse skal sættes på prøve: dan en trekant med vinkler der tilsammen giver mere end 180 grader (hvilket de naturligvis ikke kan konstruere). Eleverne kan arbejde med bind for øjnene, mens de forsøger at lave geometriske figurer. Alle grupperne laver en geometrisk figur, og hver gruppe går herefter rundt og tegner og beskriver, hvad hver enkelt af de andre grupper har lavet. Eleverne kan i forlængelse af aktiviteten forsøge at finde så mange forskellige konkrete geometriske figurer på skolen som muligt og definere, hvad der kendetegner disse figurer. Der kan eventuelt arbejdes med korrekt målestoksforhold. Efter 3. klassetrin tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning Efter 6. klassetrin undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer 21

22 Vendespil klassetrin Et passende antal kort af parvise regnestykker og løsninger, eksempelvis et kort hvorpå der står 7 x 8, og et andet kort hvorpå der står svaret 56. Eleverne skal vende et kort, hvorpå der står et regnestykke eller en løsning. Opgaven er så at finde det tilsvarende kort, der passer til, så man derved kan samle stik eller point. De forskellige løsninger og regnestykker spredes ud på gulvet, så de ligger i system, men i hver sin sortering/bunke. Regnestykke og svar må naturligvis ikke have samme position i de to sorteringer/ bunker, da de så bliver for lette at finde. Kortene kan indeholde forskellige matematiske elementer. På et kort kan der eksempelvis tegnes en cirkel, mens der på et andet kort er skrevet formlen for en cirkels omkreds (pi x diameteren). Andre eksempler kan være: cirklens areal og tilsvarende formel, en tegning af en diameter og ordet diameter på et andet kort, en tegning af en ret vinkel og et kort hvor der står 90 grader, et kort med ligningen 3x + 17 = 26 og et andet kort hvorpå der står x=3 osv. Andre opgavevariationer kan være potens, brøker, decimaltal eller procent. Der kan arbejdes med koordinatsystem og ligninger, eksempelvis ved at der på et kort er tegnet en graf i et koordinatsystem, hvortil der findes et tilsvarende kort med den tilsvarende ligning. Aktiviteten kan laves som en konkurrence på tid, enten som individuel konkurrence eller i små grupper. Efter 3. klassetrin bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart Efter 6. klassetrin kende til de hele tal, decimaltal og brøker kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen Efter 9. klassetrin kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reelle bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer 22

23 Find en geometrisk figur klassetrin En bunke kort med geometriske figurer eller beskrivelser af disse, eksempelvis en trekant hvor alle sider er lige lange eller en trekant med en ret vinkel eller en firkant med lige lange sider. Denne aktivitet kan hænge tæt sammen med aktiviteten geometriske figurer. Aktiviteten foregår således, at eleverne får et kort med en geometrisk figur på eller en beskrivelse af en figur. Med figuren eller beskrivelsen i hånden skal eleven så finde en ting eller et materiale i klasselokalet/på skolen, der har samme form, eller næsten samme form, som figuren på kortet. Beskrivelsen af figurerne på kortene kan gøres mere eller mindre detaljerede, eksempelvis en trekant vs. en stump trekant. Eleverne kan tegne den figur de finder i et korrekt målestoksforhold. Eleverne kan regne på arealet og omkredsen af den figur de finder. Eleverne kan få til opgave at finde så mange forskellige figurere som muligt,på en given tid. Efter 3. klassetrin tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning Efter 6. klassetrin benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer 23

24 Opmåling og tegning klassetrin Måleredskaber til at måle både mindre og store afstande Papir og blyant Muligvis lommeregner Eleverne får til opgave at lave et kort over et af skolens områder. Dette kan eksempelvis være klasseværelset, fællesrum eller hele skolens område. Eleverne går herefter i grupper ud for at lave en opmåling af det udpegede område og noterer de relevante afstande ned. Herefter laves kortet, som eventuelt efter færdiggørelse kan sammenlignes med rigtige kort, hvis sådanne eksisterer. Opgavens sværhedsgrad kan varieres ved at ændre på målestoksforholdene eller detaljeringsgraden på kortet. Lettest er det naturligvis, hvis eleverne kun skal tegne flader, stier og veje ind, sværest hvis alle konkrete objekter fra virkeligheden skal med på kortet. Hvis en høj fysisk aktivitet ønskes, kan læreren lægge op til en konkurrence, hvor grupperne konkurrerer om at lave det mest præcise kort på en forudbestemt tid, eksempelvis 30 min. Læreren kan eventuelt på forhånd have taget kopier af rigtige kort af det pågældende område, således at de kan bruges som rette vejledning. Efter 3. klassetrin arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning Efter 6. klassetrin måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse 24

25 Matematik twister klassetrin En eller flere voksduge hvor der kan tegnes/males store cirkler i forskellige farver. Forskellige opgavekort der kan anbringes på de farvede cirkler. På disse opgavekort tegnes/skrives eksempelvis: forskellige tal, forskellige vinkler, forskellige geometriske figurer, forskellige grafer osv. Forskellige spørgsmålskort der modsvarer ovenstående opgavekort, eksempelvis spørgsmålskort der hedder 10+18, 45 grader, en ligebenet trekant, y = 2x + 7. Opgavekortene anbringes tilfældigt på de forskellige cirkler. Eleverne arbejder i små grupper, hvor nogle elever er på tæppet, mens en anden elev fra gruppen læser spørgsmålskortene. Et spørgsmålskort læst op kunne hedde: 10+18, hvorefter eleven skal anbringe en hånd eller fod på opgavekortet med tallet 28. En anden opgave kunne hedde ligebenet trekant, hvorefter eleven anbringer hånd eller fod på opgavekortet med tegningen af en ligebenet trekant. Eleverne skal forsøge at holde balancen, når de anbringer hænder og fødder. Når alle har anbragt deres hænder og fødder, skifter man blot håndens eller fodens position, når man skal løse en opgave. Opgaverne kan varieres efter elevernes færdigheder. Efter 3. klassetrin bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart Efter 6. klassetrin kende til de hele tal, decimaltal og brøker kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner Efter 9. klassetrin Kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reelle benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer 25

26 Matematik-bowling klassetrin Et antal træklodser i passende størrelse (ca cm høje og 4-5 cm i bredde og dybde). På træklodserne skrives forskellige cifre. En genstand til at vælte klodserne med (bold eller anden træklods). Formålet er at nå en sum på 200 point. Dette gøres ved at vælte træklodserne, idet pointsystemet eksempelvis kan være som følgende: Vælter man 2 klodser, skal man gange de to cifre (eksempelvis 4x6 = 24 point) Vælter man 3 klodser, skal man gange 2 af dem og lægge den sidste til (6*4+3 = 27, men ikke 6*(4+3) = 42) Vælter man 4 klodser, skal man gange dem 2 og 2 og lægge dem sammen (3x5 + 5x9) Vælter man 5 klodser, skal man gange dem 2 og 2 og lægge dem sammen med den sidste. Eleverne står i en passende afstand til klodserne og skiftes herefter til at kaste. Det bør vedtages, at de skal skrive de tal og beregninger ned, som de laver undervejs. Hvis eleverne kommer over 200 point, kan det afgøres, om de bare skal straffes tilbage til 150 point, eller om de skal have mulighed for at anvende subtraktion til at nå under 200 point igen. Der kan konkurreres i par eller små grupper om først at nå 200 point. Der kan konkurreres om, hvem der får flest point ud af 10 kast. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division 26

27 Brøkdomino klassetrin Et antal store laminerede papirer hvorpå der skrives en kombination af decimaltal, brøker og procent. På hver enkelt papir skal der kun være to ud af disse tre muligheder, og de to skal være tydeligt opdelt af en midterstreg, så det ene tal står på venstre side, og det andet på højre side af papiret. På et tilfældigt papir kunne der som eksempel stå 1/3 på venstre side og 33,3 % på højre side, mens der på et andet tilfældigt papir kunne stå 0,25 og ¼. Det er dog ikke alle kortene, der skal have ens værdier på venstre og højre side af papiret. På mange af kortene skal der være værdier, der ikke er ens, eksempelvis kan et tilfældigt papir med uens værdier, have værdien 2/3 på venstre side og 25 % på højre side. Hver spiller tager et bestemt antal papirer, eksempelvis 5 stykker hver. Den spiller, som har et kort, hvor højre og venstre side har samme værdi, starter. Skulle der være flere spillere, som har enslydende tal, er det den yngste, som starter. Der lægges et papir med enslydende tal, f.eks. ½ og 0,5 og så er det næste spillers tur. Skulle der opstå en situation, hvor der ikke kan lægges et kort, må den pågældende spiller trække et kort fra bunken af ubenyttede kort, indtil spilleren finder et kort, som kan bruges og som så lægges til de, der allerede er anbragt i række. Den spiller som kommer først af med alle sine kort har vundet. Det bør vedtages, at de skal skrive de tal og beregninger ned, som de laver undervejs. Der kan konkurreres i par eller grupper. Sværhedsgraden af tallene kan varieres. Efter 3. klassetrin kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart Efter 6. klassetrin kende til de hele tal, decimaltal og brøker kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge 27

28 Matematik og træer klassetrin Muligvis et målebånd, men ellers kan pinde bruges. Aktiviteten kan med fordel laves i skoven, men det er også muligt at lave dele af aktiviteten, hvis blot skolen er i umiddelbarhed nærhed af nogle træer. Eleverne kan på forhånd få forskellige opgaver inden selve aktiviteten. I skoven, eller der hvor aktiviteten finder sted, skal disse opgaver så løses. Eleverne kan arbejde med måling af træernes omkreds og beregning af træernes højde og rumfang. Mere information eller hjælp til dette kan hentes på: Hvis eleverne oplyses brændværdien og salgsprisen for forskellige træsorter, kan der yderligere beregnes på brændværdi og økonomisk værdi af træerne. For mere info og hjælp til dette se følgende web-adresse: En yderligere aktivitet i skoven kan i den sammenhæng være at finde det træ med den største/mindste brændværdi ved enten at gå efter størrelsen af træet eller typen af træet Dette kræver selvfølgelig, at der er forskellige træer i pågældende skov. Der kan beregnes på forskellige træsorters vækstrate, altså hvor meget de vokser i meter eller kubikmeter pr. år i gennemsnit. Dermed kan eleverne også introduceres til, hvorfor det er vigtigt at genplante træer. Hvis der kan findes nedhugget træ, der ligger på langs, kan eleverne lave præcise opmålinger af længde og rumfang. Yderligere aktiviteter kan findes på Efter 3. klassetrin arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre Efter 6. klassetrin måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer opstille hypoteser, og efterfølgende ved at gætte og prøve efter medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer 28

29 Regnekrig klassetrin Flere bunker af 20 talkort hvorpå der er påskrevet forskellige regnestykker, som hver især til sammen giver resultaterne Som eksempel kan et kort indeholde regnestykket (=1) og et andet kort regnestykket 24/6 (=4). Hvert kort bør være ca. 10 x 10 cm. Der kan arbejdes individuelt, i par eller små grupper. Eleverne får udleveret talkortene, som spredes ud på gulvet i et afgrænset område, og eleverne skal nu forsøge at lægge kortene i den rigtige rækkefølge, så resultaterne 1-20 dannes i en rækkefølge. Sværhedsgraden af regnestykkerne kan varieres kraftigt, og dermed kan de differentieres i forhold til den enkelte elev ved at lave lette talkort, mellem talkort og svære talkort. Eleverne kan konkurrere imod hinanden, så vinderen er den, der først får lagt alle talkort i den rigtige rækkefølge. Læreren kan fastsætte en tid, og så gælder det for eleverne om at få lagt så mange regnestykker som muligt i den rigtige rækkefølge indenfor den givne tid. Her kan eleverne arbejde mod at forbedre sine egne tidligere resultater, eller de kan konkurrerer imod andre elever. Til de større klasser kan der arbejdes udover regnetegnene (+, -, x og /) ved at anvende parenteser og potens i regnestykkerne. Som eksempel kan et regnestykke hedde 8^2 - (3+2) x 8. Efter 3. klassetrin bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart Efter 6. klassetrin kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter 29

30 Jeopardy klassetrin Måske papir og blyant Eleverne inddeles i grupper af 3-5. En elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget matematik. Disse spørgsmål kan som eksempel vedrøre: færdighedsregning, identificering af geometriske figurere, kendskab til forskellige formler, arealbestemmelse, brøker og procent o.a. For at fysisk bevægelse bliver en del af aktiviteten kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være: at sætte sig ned på bagdelen - rejse sig op igen og klappe på et bord eller en anden genstand, at stile sig op på stolen og gå ned igen osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende, før de andre i gruppen, må der svares. Sværhedsgraden og formen af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder. Den handling, der skal udføres, inden der må svares, kan varieres. Efter 3. klassetrin bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart Efter 6. klassetrin benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner 30

31 Stratego klassetrin Laminerede papirer hvorpå der skrives regnestykker med forskellige resultater. Der skal laves 2 sæt af de samme regnestykker. Laminerede papir hvorpå der tegnes en bombe på hvert papir. Overtrækstrøjer til at identificere holdene fra hinanden. Denne aktivitet udføres bedst udendørs eller i en idrætshal. Klassen inddeles i to hold. Hvert hold udstyres med det antal regnestykker, der passer til gruppens størrelse. Enkelte af eleverne på hvert hold skal dog udstyres med bomber i stedet for regnestykker. Hvert hold skal nu fordele regnestykker og bomber tilfældigt mellem hinanden på holdet. Hver elev skal have et regnestykke eller en bombe. Når dette er gjort på begge hold, starter selve aktiviteten. Dette sker ved, at hver elev kan udfordre en modstander fra det andet hold ved at berøre modstanderen og sige stratego. Hvis man udfordres, skal man acceptere og vise sit regnestykke (eller bombe), og herefter er vinderen den med det regnestykke, der har den højeste sum. Vinderen vinder dermed modstanderens regnestykke og må lægge det over i en bunke sammen med de andre, som resten af holdet har vundet. Taberen af udfordringen må hente et nyt regnestykke fra en fælles bunke, der anbringes et sted i lokalet. Det er ikke tilladt at se efter, hvilket nyt regnestykke man trækker. Hvis en elev med et regnestykke udfordrer en bombe, taber han/hun altid udfordringen. Bomberne kan når som helst i spillet vælge at skifte deres bombe ud med et regnestykke, og må gerne skifte tilbage til bombe igen. Det vindende hold bestemmes ved at tælle op, hvor mange regnestykker hvert hold har vundet efter en forudbestemt tid, eksempelvis min. Sværhedsgraden af regnestykkerne kan varieres efter klassens niveau. Efter 3. klassetrin bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart Efter 6. klassetrin kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter 31

Motion i klassen. - et projekt i Faglighed for Alle. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Motion i klassen. - et projekt i Faglighed for Alle. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Motion i klassen - et projekt i Faglighed for Alle KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk/faglighedforalle Forord I dag ved vi, at bevægelse og fysisk

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Krop og Hoved. Matematik INDSKOLING

Krop og Hoved. Matematik INDSKOLING => Krop og Hoved Matematik + INDSKOLING Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser

Læs mere

Krop og Hoved. Matematik MELLEMTRIN

Krop og Hoved. Matematik MELLEMTRIN => Krop og Hoved Matematik + MELLEMTRIN Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og

Læs mere

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin: MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem

Læs mere

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer. Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Statistik og sandsynlighed

Statistik og sandsynlighed Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat3 Noter: Kompetencemål efter 3. klassetrin Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker og procent Negative

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning

Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning Årsplan i matematik 1. og 2. - 3. klasse En del af matematiktimerne i 1., 2. og 3., klasse kommer til at foregå sammenlagt. Der vil altid være 2 lærere på, når der er holdtimer. Derudover har både 1. klasse

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Matematik - Årsplan for 6.b

Matematik - Årsplan for 6.b Matematik - Årsplan for 6.b 2013-2014 Kolorit for 6. klasse består af en grundbog, en rød og en grøn arbejdsbog. Grundbogen er inddelt i 4 forskellige arbejdsformer: Fællessider, gruppesider, alenesider

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019 Uger Emne Materialer Evaluering 33 Kom godt i gang Hæfter fra matematikfessor.dk Repetition fra 2. klasse Eleverne arbejder med genopfriskning af matematik fra 2. klasse gennem blandede opgaver. 34 TAL

Læs mere

Unityskolen Årsplan for Matematik Team 2 (3.-4. klasse)

Unityskolen Årsplan for Matematik Team 2 (3.-4. klasse) Klasse: Team 2 (3.- 4.klasse) Fag: Matematik Lærer: Nawal Tayibi Lektioner pr. uge:? Antal elever:? Uge Forløb Færdigheds- og vidensmål Læringsmål 33 introuge 34-37 Addition og subtraktion Tal og algebra

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål Klasse: Jorden mat Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 4. og 5. klasse. Bøgerne er bygget op, så emnerne følger hinanden hele vejen, hvorfor årsplanen er opbygget efter disse.

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Historien bliver til virkelighed

Historien bliver til virkelighed Historien bliver til virkelighed Eleverne går sammen to og to og skriver en lille historie på max. 10 linjer. Der skal indgå en række udsagnsord, som læreren evt. skriver på tavlen. Når eleverne har skrevet

Læs mere

Årsplan klasse matematik Skoleåret Lærer: Kamilla Horsholt og Pernille Rokkjær

Årsplan klasse matematik Skoleåret Lærer: Kamilla Horsholt og Pernille Rokkjær Årsplan 2.-3. klasse matematik Skoleåret 2019-2020 Lærer: Kamilla Horsholt og Pernille Rokkjær Årsplanen er udarbejdet ud fra gældende kompetencemål i faget matematik efter 3. klasse: Eleven kan handle

Læs mere

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 At vurdere længder og afstande ud fra egen størrelse. At finde frem til en fælles længdeenhed At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Statistik og sandsynlighed

Statistik og sandsynlighed Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat Noter: Kompetencemål efter 6. klassetrin Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik 1 Faglig årsplan for 2. klasse Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv... Undervisningen tilrettelægges, så

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Klasse / hold: 4. klasse Skoleår / periode: 2015/2016 Team / lærere: Grethe Søgaard Der arbejdes ud fra Fælles mål efter 6. klasse. http://uvm.dk/uddannelserog-dagtilbud/folkeskolen/faelles-maal

Læs mere

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for

Læs mere

Matematik 3. klasse v. JEM

Matematik 3. klasse v. JEM Matematik 3. klasse 2017-2018 v. JEM Læringsmål er fortrinsvis taget fra: Undervisningsministeriets Fælles Mål Matematik 2014. Trinmål for faget matematik efter 3. klassetrin. Undervisningen vil indeholde

Læs mere

Årsplan 5. Årgang

Årsplan 5. Årgang Årsplan 5. Årgang 2016-2017 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde

Læs mere

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde

Læs mere

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på

Læs mere

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser 17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?

Læs mere

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle

Læs mere

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

Årsplan 5. Årgang

Årsplan 5. Årgang Årsplan 5. Årgang 2017-2018 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle

Læs mere

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne

Læs mere

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årets overordnede mål inddelt i kategorier Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Mars 6./7. Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 6. og 7. klasse. Da der er et stort spring i emnerne i mellem disse trin er årsplanen udformet ud fra Format 7, hvortil

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Fag matematik 1. klasse 17/18

Fag matematik 1. klasse 17/18 Fag matematik 1. klasse 17/18 UGER TEMA MATERIALER Uge 33-38 Kontext 1 elevbog a: s. 2-27 Tal og tælling Vi arbejder vi arbejder med forskellige begreber, hvor mange er der, flest eller færrest, hvad koster

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

MATEMATIK 3. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 3. Klasse

MATEMATIK 3. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 3. Klasse 2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 3. Klasse Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 3A & 3B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere