Resultatdokumentation på ungeområdet

Transkript

1 Århus Kommune Socialforvaltningen Resultatdokumentation på ungeområdet Rapport Marts 2009

2 Indhold 1. Resume Indledning og formål Metode og organisering Hvordan registreres der? Hvornår registreres der? Hvem registrerer? Datamaterialets kvalitet og analysestrategi Analyse af undersøgelsens samlede resultater Delanalyser af de enkelte foranstaltninger Ungecenter Ungecenter s afdelinger Socialpædagogiske opholdssteder Sammenligning af de tre tilbudstyper Bilag 1: Vejledning for resultatdokumentation Resultatdokumentation på ungeområdet - Rapport Århus Kommune, Socialforvaltningen Rapport udarbejdet af Center for Socialfaglig Udvikling og Statistisk og Ledelsesinformationskontoret Marts 2009 Kontakt: Martin Bilberg tlf.: Jesper Skou Pedersen tlf.:

3 1. Resume Denne rapport gennemgår de dokumenterede resultater for ungetilbud til og med Der er således tale om en afrapportering af data, der stammer fra det gamle resultatdokumentationskoncept, som forventes afløst af det nyudviklede koncept i løbet af Resultaterne viser overordnet, at der sker en positiv udvikling for de anbragte unge. Der viser sig mest progression inden for området beskæftigelse, hvor næsten halvdelen af de unge viser fremgang. Derudover er der mange, der udvikler sig i positiv retning vedrørende skolegang, fritidsinteresser, boligsituation. Et fåtal af unge udvikler sig i negativ retning under anbringelsen. For de områder, hvor det er flest (skole, kriminalitet og familie-netværk) drejer det sig om hhv. 14, 12 og 8% af de unge. Gennemsnitligt viser alle tilbudstyper, at der sker en forbedring for de unge på alle parametre. Der er en generel tendens til, at der gennemsnitligt sker størst positiv udvikling på de områder, hvor der ved indskrivning var store problemer. Resultatdokumentationen kan ikke besvare spørgsmålet om, hvad der ville være sket med den unge, hvis der ikke var iværksat en foranstaltning. 2. Indledning og formål I 2006 blev resultatdokumentation (også kaldet ungedokumentationen) af alle nyindskrivninger fra Ungdomscenteret på socialpædagogiske opholdssteder sat i gang af Århus Kommune. Pr. 1. januar 2007 overtog Århus Kommunes Socialforvaltning resultatdokumentationen på alle ungeinstitutioner og på Børneområdet fra Århus Amt. Resultatdokumentationen indgår som særligt indsatsområde i Århus Kommunes budgetbemærkninger og i mål- og effektstyringssystemet som delmål 1.03: Resultatdokumentation af døgnanbringelser. Denne rapport er en dokumentation af udviklingen for de unge, der er anbragt på døgninstitutionen, på socialpædagogiske opholdssteder og i -projektet. Derfor gælder resultaterne kun for unge, der har været anbragt forholdsvis kort tid. Målet er at gennemføre resultatdokumentation af de væsentligste anbringelsestilbud til børn og unge inden udgangen af 2009, hvor det forventes, at der kan leveres et samlet resultat for alle typer anbragte unge. Denne rapport er den anden måling af resultatdokumentationen. Formålet med rapporten er at give en foreløbig vurdering af, hvordan resultater for anbringelsesforanstaltninger kan præsenteres. Da resultatdokumentationsredskabet er under fortsat udvikling, skal rapportens resultater kun i mindre omfang ses som egentligt udtryk for kvaliteten af det arbejde, der udføres. Resultatdokumentationen er et dokumentationssystem, der er underbygget af it-systemet DYDAS. Frem til udgangen af 2008 er der registreret 105 udskrivninger og 20 opfølgninger. Heraf er de 56 fra, 55 fra socialpædagogiske opholdssteder og 14 fra. 3

4 3. Metode og organisering Resultatdokumentationen tilpasses i øjeblikket til at gælde alle døgnanbringelser for børn og unge. Procedurerne for gennemførelse af resultatdokumentation er således under revision. De data, som denne rapport bygger på, er indsamlet efter de hidtidige procedurer for resultatdokumentationen. For alle nye anbringelser på Socialpædagogiske opholdssteder og Århus Kommunes døgninstitutioner skal der foretages registrering i resultatdokumentation. Registreringen foretages for at få et indblik i de enkelte forløb for den unge i hvert af de tilbud, de modtager fra Socialforvaltningen. 3.1 Hvordan registreres der? Registreringen er foretaget ved ind - og udskrivning fra et tilbud. Ind - og udskrivningsskemaet indeholder både baggrundsinformationer på den unge og en statusopgørelse ved indskrivning og udskrivning til brug for resultatopgørelsen. I resultatvurderingsdelen registreres der indenfor 14 kategorier på en skala med 4 forskellige funktionsniveauer. 1 Skalaen går fra 1, som er det uproblematiske niveau, til 4, som er det mest problematiske niveau. Den bagvedliggende inddeling i de fire kategorier kan beskrives således: 1. Den unge kan klare sig uden støtte 2. Den unge skal have nogen støtte 3. Den unge skal have meget støtte 4. Den unge skal have omfattende støtte og kan ikke klare sig uden. Inden for de enkelte kategorier er de fire niveauer tilpasset omstændighederne. I skemaet anføres det tal, som bedst beskriver den unges situation. Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af de 14 kategorier. 3.2 Hvornår registreres der? Resultatdokumentationen skal følge arbejdet med delhandleplanen (den handleplan, der knytter sig til behandlingen). Der er hidtil registreret ved indskrivning og udskrivning. Ifølge den reviderede vejledning til resultatdokumentation gældende fra 1. februar 2008 foretages der imidlertid yderligere registreringer ved afklaring efter tre måneders ophold samt en halvårlig opfølgning. Det har været praksis, at resultatdokumentationen i første omgang er udfyldt på papir, hvorefter en medarbejder har indtastet oplysningerne i DYDAS. Det betyder, at der kan gå tid fra indskrivning og udskrivning, til oplysningerne er indskrevet i it-systemet. Man kan konstatere, at der er en forskel mellem det faktiske antal ind - og udskrivninger og antallet af registreringer i DYDAS, men dette kan skyldes de tilfælde, hvor unge skifter tilbud internt på et anbringelsessted, og at der ikke, som proceduren ellers foreskriver, 1 Hhv. fysisk og psykisk velbefindende registreres, men afrapporteres ikke. Dvs. der afrapporteres nedenfor på 12 kategorier. 4

5 foretages en ny registrering. Problematikken skyldes primært opbygningen af KMD Børn og Voksne-systemet og er vanskelig at løse. En gennemgang af data tyder på, at anbringelsesstederne foretager de resultatdokumentationer, de er forpligtet til. 3.3 Hvem registrerer? Udgangspunktet er, at registreringen foregår i et samspil mellem bestiller- og udførerdelen, dvs. rådgiveren på socialcentret på den ene side og anbringelsesstedet på den anden side. Dette gøres for at sikre en præcis udfyldelse af resultatdokumentationen. Hvis der i særlige tilfælde ikke kan opnås enighed, inddrages socialcentrets og anbringelsesstedets ledelse. Gennem præcisering af registreringspraksis og dialog med indberetterne tilstræbes det, at registreringerne bliver så ensartede som muligt, men det vil i praksis ikke være muligt at undgå en vis grad af individuel fortolkning i forhold til vurderingerne. 3.4 Datamaterialets kvalitet og analysestrategi På baggrund af det tilbundsgående forarbejde for udviklingen af resultatdokumentationen, vurderes datas validitet at være høj. I udviklingsprocessen er der inddraget en lang række fagpersoner, som har deltaget i udvælgelsen og kvalificeringen af kategorierne. Desuden har resultatdokumentationen gennemgået en større test. Det er dog et problem, at det endnu ikke er lykkedes at få inddraget rådgiverne i det omfang, det har været hensigten. Det er ikke muligt at sige noget om, det har påvirket datakvaliteten. Eftersom rådgiverens rolle er at kvalitetssikre det dokumentationsarbejde, der er foretaget på tilbudene, kan det ikke afvises, at de præsenterede resultater viser et andet billede af de unges udvikling, end hvis rådgiverne havde været inddraget i højere grad. I den fremtidige proces lægges der stor vægt på inddragelse af rådgiverne. Grundlaget for progressionsmålingerne er 105 udskrivninger og 20 opfølgninger. Datamaterialet er stort nok til, at man med en vis rimelighed kan sige, at det tegner et dækkende billede. Dog skal man særligt ved opdeling på de enkelte tilbud være opmærksom på, at resultaterne kan være sårbare over for enkelte meget tunge eller modsat meget succesfulde forløb, som påvirker resultatet i uhensigtsmæssig stor grad. Det er derfor nødvendigt, at resultaterne tages med forbehold herfor. Ikke desto mindre er der foretaget resultatdokumentation på praktisk talt alle de udskrivninger, der rent faktisk er foretaget i perioden. Analysen afspejler derfor med en rimelig sikkerhed udviklingen for de udskrevne unge i perioden. Samlet set vurderes der at være tilstrækkeligt datamateriale af god kvalitet til, at der kan foretages en analyse af resultatdokumentationen. 5

6 4. Analyse af undersøgelsens samlede resultater Det helt overordnede billede er, at der sker en positiv udvikling for de anbragte unge. Ser man nærmere på de enkelte kategorier, viser der sig dog at være væsentlige forskelle i progressionen, hvilket ses af figur 1. Figur 1: Progression for de unge Boligsituation Økonomi Fritidsinteresser Personlig hygiejne Resultatdokumentation - Samlet (N=125) 0% 25% 50% 75% 100% Netværk, familie Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang Progressionmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Alkohol Hash Andre rusmidler Kriminalitet Tabel 2: Forklaring til kategorier Kort tekst Forklaring (for den pågældende parameter) Progressionsmål opfyldt nået. Den unge har udviklet sig positivt under foranstaltningen, og målet er Progression Den unge har udviklet sig positivt under foranstaltningen, men målet er ikke nået. Fastholdelsesmål Status for den unge er det samme ved ind- og udskrivning, og det var opfyldt målsætningen at den unge skulle fastholdes på dette niveau. Uproblematisk Den unge var uden problemer ved både ind- og udskrivning. Ingen progression Negativ progression Den unge har ikke udviklet sig under forløbet, selvom det var målsætningen. Den unge har udviklet sig negativt under foranstaltningen. Overordnet viser resultaterne, at der er fremgang for alle kategorier. Der viser sig mest progression inden for området beskæftigelse, hvor næsten halvdelen af de unge viser fremgang. Derudover er der mange, der udvikler sig i positiv retning vedrørende skolegang, fritidsinteresser, boligsituation. 6

7 Generelt er der kun et fåtal af unge, der udvikler sig i negativ retning under anbringelsen. For de områder, hvor det er flest (skole, kriminalitet og familie-netværk) drejer det sig om hhv. 14, 12 og 8% af de unge. Det er helt sikkert problematisk, at nogle unge udvikler sig i negativ retning under anbringelsen, men det er vigtigt at holde resultaterne op mod det alternativ, hvor de unge ikke var blevet anbragt. At en mindre gruppe unge falder uheldigt ud, kan man derfor ikke omsætte til, at anbringelserne gør noget dårligt for de unge. Gennemsnitlig status og udvikling Ovenstående figur siger ikke direkte noget om, hvor problembelastede de unge er på de enkelte kategorier. Det kan man derimod se af nedenstående figur, som så til gengæld ikke siger noget om, hvor mange, der udvikler sig i henholdsvis positiv og negativ retning. Figur 2 viser, at der er en generel tendens til, at der sker størst positiv udvikling på de områder, hvor der ved indskrivning var store problemer. Det er ikke overraskende, da det er på disse kategorier, der er det største potentiale for udvikling, og det vil typisk være her indsatsen fokuseres. Ikke desto mindre er det meget relevant at dokumentere, at tilbudene bidrager med en meget positiv udvikling for de unge. Figuren skal læses på den måde, at hele søjlen er den gennemsnitlige problembelastning (på en skala fra 1 til 4) ved indskrivning. Det grønne område er den gennemsnitlige forbedring. Figur 1 har vist, at enkelte unge udvikler sig negativt, men den positive udvikling overstiger altså samlet set klart denne negative udvikling på samtlige parametre. Figur 2: Samlet status og udvikling Boligsituation Økonomi Fritidsinteresser Status og Udvikling - Samlet (N=125) (forklaring: Jo lavere tal, jo bedre status) Personlig hygiejne Netværk, familie Udskrivning Forbedring Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang/uddannelse Alkohol Hash Andre rusmidler Kriminalitet 7

8 5. Delanalyser af de enkelte foranstaltninger Følgende afsnit falder i tre dele om resultaterne på henholdsvis, socialpædagogiske opholdssteder og. 5.1 Ungecenter Resultaterne på Ungecenter viser ligesom de samlede resultater gennemgående en overvejende progression. Særligt vedrørende beskæftigelse, boligsituation, fritidsinteresser og kriminalitet er der mange unge, der har fremgang. Også vedrørende skolegang og økonomi ses der positive resultater. På enkelte områder er der dog også en vis mængde unge, der udvikler sig i negativ retning. Det drejer sig især om skolegang, hvor 25 % af de unge udvikler sig i negativ retning. Mht. familienetværk og kriminalitet er det mere end 10 % af de unge, der udvikler sig i negativ retning. Figur 3: Progression for unge på Ungecenter Resultatdokumentation - (N=56) 0% 25% 50% 75% 100% Boligsituation Økonomi Fritidsinteresser Personlig hygiejne Netværk, familie Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang Progressionmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Alkohol Hash Andre rusmidler Kriminalitet 8

9 Ser man på de gennemsnitlige resultater for status og udvikling viser det sig, at der for alle parametre er tale om gennemsnitlig forbedring. Figur 4 nedenfor viser dog, at der er stor forskel på, hvor stor en forbedring, der er tale om. Figuren viser desuden, at de unge på generelt har en meget stor problembelastning. Særligt beskæftigelse, boligsituation, fritidsinteresser, skolegang/uddannelse, økonomi og kriminalitet ser ud til at være problemområder. Det er også på disse områder, at de unge viser den største fremgang under anbringelsen (dog med undtagelse af skolegang/uddannelse). Desuden er sker der ikke stor fremgang med hensyn til andre rusmidler. Figur 4: Status og udvikling for unge på Ungecenter Boligsituation Økonomi Status og Udvikling - (N=56) (forklaring: Jo lavere tal, jo bedre status) Fritidsinteresser Personlig hygiejne Udskrivning Forbedring Netværk, familie Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang/uddannelse Alkohol Hash Andre rusmidler Kriminalitet Ungecenter s afdelinger Ungecenter består af afdelinger og projekter, der hver for sig tilbyder forskelligartede foranstaltningstyper. Særligt kan det fremhæves, at akutsagerne (der varetages på afdelingen Fløjen) vurderes at være så forskellige fra de øvrige sager, at det er hensigtsmæssigt at afrapportere resultaterne for sig. Således vises nedenfor de afdelingsspecifikke resultater for, dvs. hhv. TurBo, Nyskovvang, Fløjen og projekterne. 9

10 Figur 5: Progression for unge på TurBo, Ungecenter Resultatdokumentation TurBo, (N=13) (én ej placeret) Boligsituation Økonomi Fritidsinteresser Personlig hygiejne Netværk, familie Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang Alkohol Progressionmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Hash Andre rusmidler Kriminalitet Figur 6: Progression for unge på Nyskovvang, Ungecenter Resultatdokumentation Nyskovvang, (N=8) Boligsituation Økonomi Fritidsinteresser Personlig hygiejne Netværk, familie Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang Progressionmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Alkohol Hash Andre rusmidler Kriminalitet 10

11 Figur 7: Progression for unge på Fløjen, Ungecenter Resultatdokumentation Fløjen, (N=22) Boligsituation Økonomi Fritidsinteresser Personlig hygiejne Netværk, familie Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang Alkohol Progressionmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Hash Andre rusmidler Kriminalitet Figur 8: Progression for unge i projekterne, Ungecenter Resultatdokumentation Projekterne, (N=13) Boligsituation Økonomi Fritidsinteresser Personlig hygiejne Netværk, familie Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang Alkohol Progressionmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Hash Andre rusmidler Kriminalitet 11

12 5.2 Socialpædagogiske opholdssteder De unge, der er anbragt på socialpædagogiske opholdssteder viser ligeledes en generel fremgang. Særligt vedrørende skolegang, hashmisbrug, venne-netværk, boligsituation, kriminalitet og fritidsinteresser er der mange unge, der har fremgang (mellem 31 og 52 %). Det viser sig dog også, at der på de socialpædagogiske opholdssteder er nogle unge, der udvikler sig i negativ retning. De udvikler sig særligt negativt på kategorierne vennenetværk og kriminalitet, hvor mere end 10 % af de unge udvikler sig i negativ retning. Ift. Ungecenter ser man, at en langt større del af de unge ikke har progression, selvom det var målsætningen. Dette resultat skyldes, at man på de socialpædagogiske opholdssteder sætter højere mål for de unge, end på Ungecenter, men at man ikke når disse mål. Figur 9: Progression for unge på socialpædagogiske opholdssteder Resultatdokumentation - Socialpædagogiske opholdssteder (N=55) 0% 25% 50% 75% 100% Boligsituation Økonomi Fritidsinteresser Personlig hygiejne Netværk, familie Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang Progressionmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Alkohol Hash Andre rusmidler Kriminalitet 12

13 Figur 10 viser, at de unge på socialpædagogiske opholdssteder i særlig grad har problemer med skolegang, beskæftigelse, fritidsinteresser og boligsituation, men at det også er på disse områder (undtagen beskæftigelse), at der sker den største fremgang. Derudover er der en stor forbedring for de unge vedrørende misbrug af alkohol og hash. For andre rusmidler sker der næsten ingen forbedring. Figur 10: Status og udvikling for unge på socialpædagogiske opholdssteder Status og Udvikling - Socialpædagogiske opholdssteder (N=55) (forklaring: Jo lavere tal, jo bedre status) Boligsituation Økonomi Fritidsinteresser Personlig hygiejne Udskrivning Forbedring Netværk, familie Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang/uddannelse Alkohol Hash Andre rusmidler Kriminalitet 13

14 5.3 De unge, der er hjemtaget til viser stor fremgang på næsten alle parametre. Særligt vedrørende beskæftigelse er der meget stor fremgang for de unge i. 80% har forbedret sig under anbringelsen. Også for økonomi, fritidsinteresser og venne-netværk forbedrer minimum halvdelen af de unge sig. -gruppen er den mindste, og derfor skal resultaterne for i særlig grad tages med forbehold. De negative resultater for økonomi, fritidsinteresser og kriminalitet skyldes en enkelt ung. Særligt skolegang, som kun tæller fire unge, skal tages med forbehold. Figur 11: Progression for de unge i -projektet Resultatdokumentation - (N=14) 0% 25% 50% 75% 100% Boligsituation Økonomi Fritidsinteresser Personlig hygiejne Netværk, familie Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang Progressionmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Alkohol Hash Andre rusmidler Kriminalitet 14

15 Figur 12 viser, at der sker meget stor gennemsnitlig fremgang i -projektet. For beskæftigelse sker der en gennemsnitlig forbedring på næsten 1½ kategori. Dvs. næsten et fald fra kategori 4: Den unge skal have omfattende støtte og kan ikke klare sig uden til kategori 2: Den unge skal have nogen støtte. Det kan i øvrigt bemærkes, at parametrene personlig hygiejne og andre rusmidler forbedres så meget, at samtlige unges problemer på disse parametre forsvinder helt. Figur 12: Status og udvikling for unge i -projektet Boligsituation Økonomi Status og Udvikling - (N=14) (forklaring: Jo lavere tal, jo bedre status) Fritidsinteresser Personlig hygiejne Udskrivning Forbedring Netværk, familie Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang/uddannelse Alkohol Hash Andre rusmidler Kriminalitet 15

16 6. Sammenligning af de tre tilbudstyper For at få et overblik over forskelle mellem de tre overordnede tilbudstyper, der indgår i rapporten, kan det være interessant at opstille resultaterne umiddelbart ved siden af hinanden. De to følgende sider opstiller resultaterne på denne måde. Figur 13 viser progression, mens figur 14 viser status og udvikling. Det er imidlertid vigtigt at gøre opmærksom på, at man bør være forsigtig ved direkte sammenligning mellem de tre tilbudstyper. De tre tilbudstyper er forskellige og har forskellige målgrupper. Også internt i tilbudstyperne kan der forekomme store variationer. Der er ikke i fremstillingen sket nogen vægtning i forhold til fx særlige karakteristika ved målgruppen, foranstaltningsvarighed/intensitet eller ressourceindsats. 16

17 Figur 13: Progression de tre tilbudstyper --- Boligsituation Økonomi Fritidsinteresser Personlig hygiejne Netværk, familie --- Resultatdokumentation - sammenligning af tilbudstyper 0% 25% 50% 75% 100% --- Netværk, venner --- Progressionmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression --- Beskæftigelse Skolegang Alkohol Hash Andre rusmidler Kriminalitet

18 Figur 14: Status og udvikling de tre tilbudstyper Status og Udvikling - sammenligning af tilbudstyper (forklaring: Jo lavere tal, jo bedre status) --- Boligsituation Økonomi Fritidsinteresser Personlig hygiejne Netværk, familie Netværk, venner Beskæftigelse Skolegang/uddannelse Alkohol Hash Andre rusmidler Kriminalitet --- Udskrivning Forbedring 18

19 Bilag 1: Vejledning for resultatdokumentation Emne Til Vejledning i resultatdokumentation i DYDAS Brugere af resultatdokumentations DYDAS database Den 17. april 2008 Resume: Der udfyldes skema for unge ved alle nyanbringelser (også akutte over 3 uger) og flytning mellem tilbud. 1. Registreringen skal ske senest 14 dage efter indskrivning 2. Afklaring for misbrugsproblemer sker efter 3 måneder (pkt. 11, 12 og 13) 3. Der foretages opfølgning hver 6. måned (i forbindelse med opfølgning på handleplan) 4. Der registreres ved udskrivning eller udslusning til andet tilbud Der er to skemaer: 1. Ind- og udskrivningsskema (med baggrundsoplysninger og statusopgørelse) 2. Opfølgningsskema (til afklaring og opfølgning) Hvem udfylder?: 1. På socialpædagogiske opholdssteder udfylder konsulent fra UC skema på baggrund af samtale med opholdssted. Sekretær i UC skriver skemaer ind i Ungedokumentationen i Dydas. 2. På døgninstitutioner udfylder institutionen skemaet i Dydas i forbindelse med de planlagte ind og udskrivningsmøder samt opfølgning på handleplan. Indtastningen fremsendes elektronisk til godkendelse hos familierådgiver. I resultatvurderingsdelen udfyldes for 12 kategorier på en skala med fire forskellige funktionsniveauer. Der er mulighed for at komme med korte kommentarer i prosaform. Der skal altid knyttes kommentarer, hvis den unge er uenig. Det anbefales at knytte kommentarer til besvarelsen, hvis der har været tvivlspørgsmål. Vigtigt: Der påføres navn på konsulent, familierådgiver og medarbejder fra opholdsstedet. Hvad registreres: Alle nye anbringelser på Socialpædagogiske opholdssteder og Århus Kommunes døgninstitutioner samt flytninger mellem anbringelsestilbud. Hvorfor registreres der: Registreringen foretages for at få et indblik i de enkelte forløb for den unge i hvert af de tilbud, de modtager fra Socialforvaltningen. 19

20 Hvornår registreres: Resultatdokumentationen skal følge arbejdet med delhandleplanen (den handleplan der knytter sig til behandlingen). Der registreres ved indskrivning, afklaring, halvårlig opfølgning på handleplan og udskrivning. Skemaerne skal være udfyldt senest 14 dage efter indskrivning, udskrivning eller opfølgning/afklaring. Der er to typer registreringer i resultatdokumentationen Ind- og udskrivningsskema Opfølgningsskema der udfyldes hver 6. måned (med en begrænset version til afklaring efter 3 mdr.) Hvem registrerer: For socialpædagogiske opholdssteder udfylder konsulent fra Ungdomscenteret på baggrund af samtale mellem konsulent og opholdssted så vidt muligt i forbindelse med i forvejen planlagte ind og udskrivningsmøder samt opfølgning på handleplan. Ungdomscentrets sekretær skriver skemaer ind i resultatdokumentationen i Dydas. På døgninstitutioner udfylder institutionen skemaet i Dydas i forbindelse med de planlagte ind og udskrivningsmøder samt opfølgning på handleplan. Herefter fremsendes indtastningen via til Socialcentrenes familierådgivere til godkendelse af, at målsætninger er i overensstemmelse med handleplanen. Det gøres ved afkrydsning i godkendelsesfelt i Dydas. Hvis der i særlige tilfælde ikke kan opnås enighed, må ledelse i socialcentret og anbringelsesstedet inddrages. Der påføres navn på konsulent, familierådgiver og medarbejder fra opholdsstedet. Hvordan registreres: Der er mulighed for at komme med korte kommentarer i prosaform. Det er vigtigt, at der knyttes kommentarer til besvarelsen, hvis der har været tvivlspørgsmål. Ind- og udskrivningsskemaet indeholder både baggrundsinformationer på den unge og en statusopgørelse ved indskrivning og udskrivning til brug for resultatopgørelsen. Den første del af skemaet udfyldes ved indskrivning. Denne del omfatter baggrundsoplysninger (øverste del af skemaet) og status på indskrivningstidspunktet samt mål for opholdet (anden del under resultatvurdering). Ved udskrivning udfylder man igen i skemaet under resultatvurdering, og her gælder det dato og status på udskrivningstidspunktet. Man må kun rette efterfølgende i de felter, der vedrører udskrivning. Opfølgningsskemaer skal udfyldes hver 6. måned i forbindelse med den løbende opfølgning på handleplanen i tilbuddet. I tilfælde, hvor der er sket en afklaring eller udredning af den unges misbrugsproblemer i de første 3 måneder af forløbet, skal der i skemaet afkrydses, at det er en afklaring. Dette bruges i sager, hvor man ved 20

21 indskrivning ikke ved, om den unge har et alkohol- eller stofmisbrug. Det vil sige at man kan rette i spørgsmål 4, 5 og 6 ved afklaring. Man måler dermed resultaterne for behandlingens håndtering af misbrugsproblemet på baggrund af afklaringsresultaterne. Hvis der er tvivl om, hvordan skemaet udfyldes kan følgende personer kontaktes: Ingeborg Kragegaard, Center for Socialfaglig Udvikling (tlf ) Christian Bøtcher Jacobsen, Center for Socialfaglig Udvikling (tlf ) Vedrørende akutte anbringelser: Hvis der på indskrivningstidspunktet er aftalt en dato for overflytning til et andet tilbud, og denne dato er inden for de første 3 uger efter indflytning, udfyldes skemaet af det tilbud, hvor den unge skal endelig placeres. Ved alle andre akutte anbringelser, der varer længere end 3 uger, foretages resultatdokumentation på akutanbringelsesstedet. Forklaring til registreringsmuligheder Ved indskrivning udfyldes baggrundsoplysninger for den unge, herunder om der er tale om en akut anbringelse. Som en del af baggrundsoplysningerne udfyldes tre kategorier: A. Kriminalitet 1. Berigelse 2. Vold 3. Voldtægt 4. Hærværk 5. Brandstiftelse 6. Tidligere domme 7. Begået vold mod personale 99. Andet B. Fysisk velbefindende (sundhedsforhold) 1. Fysisk sund 2. Mindre fysiske gener med betydning for almentilstanden, f.eks. dårlig form, mindre alvorlige allergier o.l. 3. Fysiske problemer med større indflydelse på almentilstanden (eksempelvis mindre problemer med bevægeapparatet eller kroniske sygdomstilstande som kold lungebetændelse, nedsat immunforsvar o.l.) 4. Fysiske problemer med store begrænsninger i udfoldelsesmulighederne (eksempelvis kroniske sygdomstilstande, diabetes, astma o.l.) C. Psykisk velbefindende (sundhedsforhold) 1. Ingen psykiske problemer 2. indlærings-/koncentrationsbesvær (adhd - lignende ikke diagnosticeret) 3. ikke diagnostiserede psykiske lidelser (f.eks. tvangshandlinger, angst, selvskadende adfærd) 4. diagnostiserede psykiske lidelser/ afventer diagnostisering 21

22 Ved indskrivning, opfølgning og udskrivning udfyldes resultatvurderingsdelen. Ved indskrivning udfyldes status ved indskrivning og mål for ophold. Ved opfølgning udfyldes status. Ved udskrivning udfyldes status ved udskrivning. Resultatvurderingsdelen består af 12 kategorier, som alle er inddelt på en skala på hver 4 forskellige funktionsniveauer. Skalaen går fra 1 som det uproblematiske niveau til 4, som det mest problematiske. Den bagvedliggende inddeling i de fire kategorier kan beskrives som følger: 1. Den unge kan klare sig uden støtte 2. Den unge skal have nogen støtte 3. Den unge skal have meget støtte 4. Den unge skal have omfattende støtte og kan ikke klare sig uden Inden for de enkelte kategorier er de fire niveauer tilpasset omstændighederne. I skemaet anføres det tal, som bedst beskriver den unges situation. De fire niveauer skal vurderes i forhold til den unges alder og udviklingsniveau. 1. Personlig hygiejne 1. Den unge tager sig af sin egen personlige hygiejne og fremstår soigneret. 2. Den unge skal have støtte til dele af den personlige hygiejne. 3. Den unge er afhængig af hjælp til hele den personlige hygiejne. 4. Den unge er uden interesse for sin personlige hygiejne og afviser at modtage hjælp. 2. Boligsituation: 1. Kan bo uden problemer. Kan uden vanskeligheder indgå i et sundt/almindeligt opvækstmiljø. 2. Kan med særlig støtte indgå i et sundt / almindeligt opvækstmiljø. 3. Har brug for en periode at bo i særligt pædagogisk miljø 4. Er afhængig af at bo i institutionslignende rammer. 3. Økonomi 1. Den unge kan administrere de penge som han/hun har rådighed over. 2. Den unge har brug for nogen støtte fra voksne for at kunne administrere sin økonomi. 3. Den unge skal have betydelig støtte til administration af sin økonomi. 4. Den unge kan ikke administrere sin økonomi, stifter gæld/er sat under administration. 4. Alkohol De fire niveauer skal ses inden for en periode af de seneste 6 måneder, eller før ankomst til sikret afdeling. Der afkrydses i forhold til det niveau, der passer på henholdsvis ind - og udskrivningstidspunkt uafhængig af, om der skiftes spor undervejs i forløbet. 1. Den unge har ikke et problematisk forhold til alkohol 2. Den unge har et begrænset alkoholproblem 3. Alkohol er et alvorligt problem løbende eller i perioder 4. Den unge har et massivt alkoholproblem 22

23 5. Hash De fire niveauer skal ses inden for en periode af de seneste 6 måneder, eller før ankomst til sikret afdeling. 1. Den unge bruger ikke hash 2. Den unge bruger hash i begrænset omfang 3. Hash er alvorligt problem løbende eller i perioder 4. Den unge bruger hash massivt 6. Andre rusmidler De fire niveauer skal ses inden for en periode af de seneste 6 måneder, eller før ankomst til sikret afdeling. Anvendelsen af andre rusmidler end alkohol og hash (ikke brug af lægeordineret medicin). 1. Den unge tager ikke andre rusmidler (end alkohol og hash) 2. Den unge bruger andre rusmidler i begrænset omfang 3. Andre rusmidler er alvorligt problem løbende eller i perioder 4. Den unge tager andre rusmidler massivt 7. Kriminalitet De fire niveauer skal ses inden for en periode af de seneste 6 måneder, eller før ankomst til sikret afdeling. Ungdomskriminalitet defineres her som alle sigtelser for overtrædelse af straffeloven, (dvs. overtrædelse af politivedtægten og overtrædelse af færdselsloven medtages ikke). 1. Ingen sigtelser 2. Kriminalitet er et mindre problem eks. få sigtelser af mild karakter 3. Kriminalitet er et problem eks. mange sigtelser eller få af alvorlig karakter 4. Kriminalitet er et særdeles alvorligt problem eks. mange alvorlige sigtelser eller personfarlig kriminalitet 8. Netværk - familie 1. Har hyppig kontakt til evt. søskende og forælder/primære omsorgspersoner samt øvrig familie. 2. Har hyppig kontakt til en af forældrene/primære omsorgspersoner og sporadisk kontakt til evt. søskende og øvrig familie. 3. Har sporadisk kontakt til forælder/primære omsorgspersoner. 4. Uden fast kontakt med forældre eller andre omsorgspersoner. 9. Beskæftigelse Temaet vedrører de unges beskæftigelse. (vedrører ikke fritidsjob). Der afkrydses i forhold til det niveau, der passer på henholdsvis ind - og udskrivningstidspunkt uafhængig af, om der skiftes spor undervejs i forløbet. 1. Den unge er i gang med en erhvervsrettet uddannelse, for eksempel en læreplads. 2. Den unge er i korterevarende forløb i praktikplads eller et jobtræningsforløb. 3. Den unge er tilknyttet praktik eller jobtræningsforløb, men tager ikke selv ansvar for, at den etablerede ordning passes. Har mange forsømmelser. 4. Den unge er ikke i nogen form for beskæftigelse 23

24 10. Skole Temaet vedrører de unges skolegang (vedrører ikke fritidsjob). Der afkrydses i forhold til det niveau, der passer på henholdsvis ind - og udskrivningstidspunkt uafhængig af, om der skiftes spor undervejs i forløbet. 1. Den unge følger skolegang på alderssvarende niveau. Det kan være folkeskole eller ungdomsuddannelse. 2. Følger skolegang eller ungdomsuddannelse målrettet den unges behov. 3. Er indskrevet i en skole, har store vanskeligheder/mange forsømmelser. 4. Skolen følges ikke. 11. Fritidsinteresser 1. Den unge dyrker en eller flere fritidsinteresser. 2. Den unge har behov for hjælp til organisering, men er selv aktiv med hensyn til gennemførelse af aktiviteterne. 3. Den unge kan fastholdes i aktiviteter, forudsat at tilrettelæggelsen kommer fra den voksnes side. 4. Den unge har ingen fritidsinteresser. 12. Netværk - venner/kammerater 1. Har et fortroligt forhold til en eller flere gode venner. 2. Har hyppig kontakt til en eller flere bekendte. 3. Har sporadisk kontakt til en eller flere bekendte/hyppig kontakt via sms/internet. 4. Har hverken venner eller bekendte. 24