Stadig kredittørke i erhvervslivet

Transkript

1 Stadig kredittørke i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren indskrænket udlånene til erhvervslivet og strammet betingelserne for eksisterende lån. Mange virksomheder får afslag, og endnu flere opgiver helt at søge om finansiering. Det betyder, at profitable investeringer, der kunne drive vækst og sikre økonomisk genopretning i Danmark, ikke kan gennemføres. I lyset af de internationale regler, der bl.a. øger kapitalkrav til bankerne, er der desværre ingen tegn på en forbedring i sigte. Erhvervslivet mærker stadig alvorlige begrænsninger i adgangen til likviditet, og resultatet er stilstand og skrinlagte investeringer Hver femte virksomhed får afslag eller opgiver at søge Inden for de seneste 3 måneder har sammenlagt 19 pct., altså godt hver femte virksomhed, enten på forhånd opgivet at søge finansiering eller fået afslag. Det skal ses i lyset af, at lidt over halvdelen ikke har haft et behov for finansiering inden for de seneste tre måneder. Derved er det lidt under halvdelen af dem, der har haft et behov om finansiering, der ikke har kunnet tilvejebringe det. Sammenlagt 27 % har ansøgt om finansiering, og heraf har 9 % svarende til hver tredje virksomhed fået afslag. Omfanget af kredit-tørken er således betydelig, og væsentligt større end ofte antaget i tidligere undersøgelser, fordi man ofte overser de mange virksomheder, der helt har opgivet at søge om finansiering. Figur 1 Når du ser tilbage over de seneste 3 måneder, hvilke af nedenstående udsagn passer så bedst på din virksomhed i forhold til finansiering/likviditet (fx lån, forlængelse af kredit)? Hver femte virksomhed har fået afslag eller har på forhånd opgivet at søge finansiering. Har ansøgt om finansiering, og fået det 18% Ud af de virksomheder, der Har ansøgt om finansiering, men fik afslag Har ikke ansøgt om finansiering, fordi vi forventede afslag Har ikke ansøgt om finansiering, af andre årsager 5% 9% 10% I alt 19 % har enten fået afslag eller helt opgivet at søge har ansøgt, har hver tredje fået afslag Har ikke haft behov for finansiering 56% Ved ikke 3% Kilde: Dansk Erhverv, april n=414 i DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 # 13

2 Kreditbegrænsning stopper profitable investeringer Likviditetsbegrænsningerne har betydning for erhvervslivet. Ser man på de virksomheder, der enten har fået afslag eller har opgivet at søge på forhånd, er det tre ud af fire, som ville kunne gennemføre rentable og profitable investeringer eller lignende, jf. figur 2. Kreditklemmen presser altså erhvervslivet og fører til, at profitable muligheder, der vil kunne få gang i økonomien og skabe vækst, bliver forspildt. Figur 2 Hvor godt passer denne beskrivelse på din virksomhed: Hvis vi kunne få adgang til mere likviditet i banken, ville vi få mulighed for at gennemføre rentable og profitable investeringer eller lignende tiltag 74% De fleste virksomheder, der har fået afslag eller opgivet at søge om finansiering, ville kunne gennemføre profitable investeringer 12% 10% 3% Passer godt Passer mindre godt Passer ikke Ved ikke Kilde: Dansk Erhverv, april n=97. Virksomheder, der har ansøgt og fået afslag, eller har opgivet at ansøge, fordi de forventede at få afslag Kreditbetingelserne strammes Samtidig med at et stort antal virksomheder oplever afslag eller opgiver at søge finansiering, oplever mange, at lånebetingelserne bliver strammet. Således er det 28 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, som inden for det seneste halvår har oplevet, at renter eller gebyrer er blevet sat op. Mange har også oplevet krav om større sikkerhed for nye eller eksisterende lån, hvilket ofte især kan være et problem for relativt nystartede virksomheder, der endnu ikke har haft mulighed for at opbygge større aktiver. Desuden oplever mange et lavere loft over kassekreditten og kortere betalingsfrister. Disse opstramninger forværrer yderligere kreditsituationen. Mange virksomheder har oplevet, at bankerne har strammet betingelserne for eksisterende lån Figur 3 Andel af virksomheder, der inden for de seneste 6 måneder har oplevet følgende ændringer i betingelserne for nye eller eksisterende lån Højere rente Højere gebyrer Krav om større sikkerhed/ kaution Lavere loft over kassekredit Kortere betalingsfrister Andre stramninger 28% 28% 22% 12% 12% 9% Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, april n=414 DANSK ERHVERV 2

3 Likviditeten fortsætter sit fald De samlede udlån til erhvervslivet er faldet betydeligt som følge af krisen, der tog sin begyndelse i 2008, jf. figur 4. Faktisk er der tale om en reduktion i de samlede udlån til erhvervslivet på 73 mia. kr., svarende til 7 pct., fra september hvor Lehman Brothers krakkede og finanskrisen begyndte - til i dag (og det endda opgjort i løbende priser). Selvom det til dels hænger sammen med bankernes afskrivninger på dårlige lån, viser tallene også tydeligt, at adgangen til likviditet for virksomheder er blevet væsentligt begrænset og fortsat falder, på trods af, at banksektoren har været igennem det værste og bør have gennemført de nødvendige nedskrivninger på dårlige lån, samt i øvrigt at de virksomheder, der har klaret sig gennem de senere års krise, generelt er sunde. Det er således bemærkelsesværdigt, at kreditindskrænkningen er fortsat på trods af, at de internationale valutamarkeder og presset på de sydeuropæiske økonomier er mindsket, siden ECB s præsident Mario Draghi i sommeren 2012 lovede at gøre alt, der var nødvendigt for at redde euroen. Ikke overraskende kan denne voldsomme indskrænkning af kreditmulighederne mærkes i erhvervslivet, hvor kreditklemmen har sat mange virksomheder under pres. Figur 4 Samlet udlån til erhverv , sæsonkorrigeret, mia. kr I løbet af 2010 : Statsgældskrisen i Sydeuropa tager sin begyndelse De samlede udlån til erhvervslivet er reduceret betragteligt siden krisens begyndelse September 2008: Lehman Brothers krakker. Kreditsammentrækning bliver til sep 08 jan 09 maj 09 sep 09 jan 10 maj 10 sep 10 jan 11 maj 11 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 jan 13 Kilde: Dansk Erhverv og Nationalbanken Juli 2012: ECB's præsident Mario Draghi annoncerer, at ECB vil gøre alt, der skal til, for at redde euroen Bankerne har endog begrænset deres udlån til erhvervslivet væsentligt mere end figur 4 giver indtryk af, eftersom realkreditinstitutter i væsentligt omfang har øget deres udlån og derved været med til at afbøde de værste effekter af kreditklemmen, jf. figur 5. Da realkreditlån er afhængig af, at virksomheder har friværdi i ejendomme, er det formentlig begrænset, hvor længe denne låneform kan holde hånden under den danske finanssektor. Der er grund til bekymring for en yderligere forværring af kredittørken, i DANSK ERHVERV 3

4 sep 08 dec 08 mar 09 jun 09 sep 09 dec 09 mar 10 jun 10 sep 10 dec 10 mar 11 jun 11 sep 11 dec 11 mar 12 jun 12 sep 12 dec 12 mar 13 STADIG KREDITTØRKE I ERHVERVSLIVET DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 13 APRIL 2013 takt med at mulighederne for realkreditfinansiering udtømmes, hvortil kommer, at en række virksomheder indenfor bl.a. IT slet ikke selv ejer fast ejendom. Figur 5 Udlån til erhverv , fordelt på långiver, mia. kr Pengeinstitutter Realkreditinstitutter 0 Kilde: Nationalbanken Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 er likviditetssituationen altså blevet alvorligt forværret for erhvervslivet. En indikation på denne udvikling er stigningen i rentemarginalen, jf. figur 6. Denne udvikling er sket på trods af, at banksektoren har haft adskillige år til at konsolidere sig, og fået statslig støtte igennem bankpakker til at overleve den finansielle storm. Rentemarginaler er givet ved forskellen mellem renten på indlån og udlån, og giver således en indikation af indtjeningsniveauet i banksektoren. Udviklingen kan derfor tages som udtryk for, at banksektoren har konsolideret sig og strammet kreditvilkårerne for udlån op. Figur 6 Rentemarginalen for pengeinstitutters udlån til erhverv ,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Pengeinstitutternes rentemarginal er steget siden krisens begyndelse og ligger på et konstant højt niveau Kilde: Nationalbanken Anm.: Ikke finansielle institutioner DANSK ERHVERV 4

5 Ingen udsigt til forbedret likviditetssituation Kredit-indskrænkningen har flere årsager. Bankerne er blevet meget forsigtige, nogle vil sige overforsigtige, en del udlån har måttet afskrives som tab, og nye internationale kapitalkrav har øget behovet for mange pengeinstitutter om at konsolidere sig. Med nye og strengere internationale krav til pengeinstitutter i færd med at blive implementeret er det desværre ikke forventeligt, at kreditsituationen vil forbedres de kommende år. Især EU s kapitalkravsdirektiv CRD IV, der er en udmøntning af de internationale aftaler, som EU er blevet enige med en række andre store økonomier om i den såkaldte Basel III aftale om finansreformer, øger kravene til banker på en lang række områder. OECD ii har anslået, at Basel III reglernes kapitalkrav vil føre til en reduktion af årlig BNP-vækst på mellem 0,05 og 0,15 procentpoint (i Danmark svarer det til 0,9-2,7 mia. kr. årligt, hvis der tages udgangspunkt i BNP-niveauet for 2012). IMF iii vurderer, at der samlet vil ske en kreditsammentrækning i Eurozonens banksektor på mellem 2,3 og 4,5 trillioner USD, svarende til mellem 6 og 12 pct. af de samlede aktiver i banksektoren, fordelt så de sydeuropæiske lande forventes at opleve en meget større kreditsammentrækning end Eurozonens kernelande. Vurderingen fra anerkendte internationale økonomiske organisationer er altså, at kreditsammentrækningen vil fortsætte og forstærkes. Konsekvensen har været at forstærke den allerede igangværende kreditsammentrækning på finansmarkedet. Denne internationale regulering er altså tidsmæssigt malplaceret og for hårdhændet, og bærer en væsentlig del af skylden for kredittørken, og derved indirekte den udeblevne vækst. Som minimum burde finansreguleringen være blevet indført på et senere tidspunkt hvor økonomien var kommet på fode igen, i stedet for nu hvor det bremser genopretningen af økonomien. Mere generelt er der grund til bekymring for, om man er gået for hårdt til værks i forhold til ny finansregulering og strammere krav. Nye kapitalkrav fører til en yderligere alvorlig opbremsning af kapitalsituationen Alternative finansieringskilder en løsning Eftersom banksektoren har indskrænket kreditmulighederne meget betydeligt, er alternative finansieringskilder blevet mere attraktive. Alligevel har kun 7 pct. af virksomhederne i undersøgelsen forsøgt at få finansiering af anden vej end via banker. Erhvervslivet er således i høj grad fokuseret på banksektoren, som traditionelt har udgjort hjørnestenen i den danske finanssektor. De virksomheder i Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, der har søgt finansiering i bankerne eller på forhånd opgav at søge, er blevet spurgt om hvorfor de ikke har undersøgt mulighederne. Som det ses i figuren nedenfor, skyldes det især, at de ikke opfattes som relevante, man ikke kender dem, eller ikke har haft tid til at sætte sig ind i mulighederne. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 7 Hvorfor har virksomheden ikke forsøgt at få likviditet andre steder end en bank? (angiv evt. flere svar) Opfatter dem ikke som relevante 33% Alternative finansieringskilder opfattes ikke som relevante, eller kendes ikke Kender dem ikke 29% Har ikke haft tid til at sætte os ind i mulighederne 23% Vurderer, at de ikke ville give os kredit Har fået igennem banken/ikke haft behov 15% 14% Andre årsager 9% Ved ikke 5% Kilde: Dansk Erhverv, april n=150 Anm.: Virksomheder, der enten har ansøgt om finansiering i banker, eller opgivet at søge, fordi man ikke forventede at få det. Det har været muligt at opgive flere svar Det hænger navnlig sammen med, at en af de mest lovende kilder til likviditet og finansiering, udstedelse af virksomhedsobligationer, traditionelt kun er blevet anvendt af meget store selskaber, og at det p.t. nærmest er umuligt for små og mellemstore virksomheder at anvende det som finansieringskilde. Udgifterne ved at udstede obligationer taler for, at virksomheder skal have en vis størrelse for at det kan være attraktivt. De senere år har der dog været stigende interesse for at rejse finansiering ved at udstede obligationer på kapitalmarkeder, snarere end via banksektoren. I lyset af den alvorlige kreditklemme for bankfinansiering er det en oplagt løsning. Denne udvikling er fortsat langt mere fremskreden i Norge og Sverige, jf. figur 8, som viser hvor store beløb der i 2011 blev udstedt virksomhedsobligationer for i de nordiske lande. Figur 8 Udstedelse af virksomhedsobligationer i 2011, mia. dollars Virksomhedsobligationsmarkedet i Danmark stadig ikke særlig veludviklet Sverige 12,8 Norge 11,7 Danmark 3,4 Kilde: Bloomberg iv DANSK ERHVERV 6

7 Som det ses er udstedelsen af virksomhedsobligationer relativt begrænset herhjemme i forhold til økonomier, der i det store og hele ligner den danske. Såvel fra politisk hold som fra en række markedsaktørers side har der været interesse for udviklingen af et virksomhedsobligationsmarked i Danmark. Der er især behov for at overveje mulighederne for at sikre bedre likviditet til mellemstore virksomheder, der ikke i samme omfang har mulighed for at udstede virksomhedsobligationer. En mulighed, som Dansk Erhverv er positiv overfor, er at udstede puljede erhvervsobligationer, således at små og mellemstore virksomheders gældsstiftelser samles i kollaterale papirer, der kan handles samlet på et erhvervsgældsmarked. I en opstartsperiode bør staten - udover den nødvendige lovændring for at tillade puljet virksomhedsobligationer igennem garantistiftelse - være fødselshjælper for at understøtte udvikling af historik i et sådant marked. Det vil dog være nødvendigt på forhånd at fastsætte en klar exit-strategi, så det statslige engagement bliver midlertidigt. Dertil kommer, at staten har stillet en del midler til rådighed til låneprogrammer igennem bl.a. Vækstfonden og Eksportkreditfonden. Fælles for disse er, at statslige midler kanaliseres over som likviditet for virksomheder efter en nærmere fastlagt screeningproces for at identificere gode og sunde investeringsprojekter. Selvom disse lånemuligheder har været kærkomne i en tid, hvor erhvervslivet har været presset, har omfanget langtfra kunnet kompensere for den kreditklemme, bankernes kreditsammentrækning har forårsaget. Desuden er kendskabet til disse lånemuligheder forholdsvis begrænset, jf. figur 8. Der er behov for større opmærksomhed omkring de muligheder, erhvervslivet har for at få likviditet og kapital på trods af kreditklemmen. Figur 9 Der kommer nu en række tiltag og ordninger, hvorigennem virksomheder kan få adgang til likviditet og lån. Du bedes angive, om du har hørt eller ikke hørt om de følgende: Vækstfondens VF Venture Vækstfondens Vækstkaution Udstede erhvervsobligationer De fleste virksomheder kender ikke til de forskellige låneprogrammer, der findes behov for større opmærksomhed vedrørende fx Vækstfondens initiativer Vækstfondens kom-i-gang lån Vækstfondens vækstlån Eksportkreditfonden 0% 20% 40% 60% 80% 100% Har ikke hørt om Har hørt om Har selv brugt Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, februar n= DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Stadig kredittørke i erhvervslivet er 13. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 30. april. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; erhvervsøkonomisk chef Bo Sandberg, cand. polit.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA; økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. og politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol. NOTER i Medlemsundersøgelsen er gennemført via internettet blandt et tilfældigt udvalgt udsnit af Dansk Erhverv medlemsvirksomheder i perioden april. I alt er der indsamlet 414 besvarelser. ii Slovik, P. og B. Cournède (2011), Macroeconomic Impact of Basel III, OECD Economics Department Working Papers, No. 844, OECD Publishing. Usikkerhedsrummet er givet ved, at der først er taget udgangspunkt i de regler, der skal implementeres fra 2015, og derefter de - strengere regler, der skal gælde fra iii IMF (oktober 2012) Global Financial Stability Report iv DANSK ERHVERV 8