Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup

Transkript

1 Kirkenyt Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup haarslevkirke.dk tingjellingekirke.dk krummerupkirke.dk december januar februar 2012 Julegaver 3 Hårslev Efterskole 4 Navnenyt 6 Siden sidst 7 Børneside 8 Arrangementer 10 Gudstjenester 12

2 Sognevejviser Kirkenyt Redaktion: Tom Thygesen Daugaard, Kirsten Andersen og Marie Louise Dilling Hansen (ansv) tlf eller Layout og produktion: Team Lynderup, tlf Deadline for indlæg til næste blad: 11. januar 2012 Forsidebillede Aktiviteter på Hårslev Efterskole. Fotograf: Tom Daugaard Sognepræst Tom Thygesen Daugaard Hårslev Præstegård Hårslevvej 29, Hårslev, 4262 Sandved Tlf Mail: Træffes bedst: Tirsdag og torsdag kl i Hårslev præstegård samt efter aftale. Telefontid: Tirsdag-fredag kl , Mandag er fridag. Graver - Ting-Jellinge Maria Andreasen, tlf Træffes tirsdag til fredag kl Graver - Hårslev Carina Eriksen, tlf Mail: evytt@tellerup.dk Træffes tirsdag til fredag kl Graver - Krummerup Ingelise Kirkeby Larsen, tlf Mail: htjk-personale@live.dk Træffes tirsdag til fredag kl Kirkesanger Anja Johanson, tlf Mail: friede@ofir.dk Organist Jan Winkler, tlf Mail: jan@winkler.dk Formand for menighedsrådet Kirsten Andersen, Skydevænget 4, 4262 Sandved Tlf Mail: kiran1@smilepost.dk Kirkeværge - Hårslev Susanne Skovgaard Johansen, Bendslevvej 13, 4262 Sandved Tlf Kirkeværge - Ting Jellinge Poul Hvid Madsen, Enghavevej 16, 4261 Dalmose Tlf Kirkeværge - Krummerup Elisabeth Jul Petersen, Krummerupvej 55, 4250 Fuglebjerg Tlf Hjemmesider Åbent i kirken Kirkerne er åbne på hverdage kl , på helligdage i forbindelse med gudstjenester.

3 Præstetanker Julegaver»Men ved et mirakel er jeg kaldt frem, og jeg er kastet ud i mit liv og min fremtid.«når man er barn, så handler julen om længsel, at vente og vente og vente. Imens man venter, sker der hyggelige ting som kalender, juleknas, æbleskiver, nisser, julemad, lys på træet, dans om træet, og så endelig sker det: Det er pakketid. Gaver virker forskelligt på børn. Jeg glædede mig altid som en sindssyg. Optakten var fantastisk. Men faktisk blev jeg ofte en lille smule skuffet, for de flotteste af gaverne var sådan nogle, der ikke rigtig kunne bruges : En racerbane, der var temmelig besværlig at stille op, og alt for stor til, at banerne kunne være noget sted. Et kemisæt, hvor man puttede bittesmå indtørrede søstjerner ned i en form, hvorpå man hældte forskellige væsker sammen til en art plastic, som stivnede. Det fandt jeg aldrig ud af, hvordan man anvendte, men det så enormt dyrt og flot ud. Oftest blev jeg gladest for bøgerne, for de så altid ret prunkløse ud, men når man åbnede dem, kunne en fabelagtig verden folde sig ud. Men jeg blev nok lidt skuffet over de fleste gaver, især når de var bløde. Intet var mere forfærdeligt end tøj som gaver. Man følte sig altid snydt, for man antog, at de stykker tøj ville man få alligevel. Min kone var og er(!) derimod meget glad for gaver, og en julegave med en cd med et bestemt rockband, vistnok DAD, førte min kone over i en anden og meget lykkeligere verden en tilstand, der varede adskillige uger. Vi voksne kan sagtens blive enige om, at den inderste kerne i julen ikke handler om at få, men om at give. Og det er måske meget rigtig, når man er voksen. Næsten hele juleglæden består i at se børnene blive glade. Men når man er barn, er det det argeste vrøvl. Det kunne være sjovt og skægt at lave gaver og give gaver, men det kunne aldrig blive lige så besættende fantastisk som nysgerrigheden hvad har de fundet på at give mig, og så længslen efter at få opklaret mysteriet og modtage et lille stykke nyt virkelighed fyldt med farver og oplevelser. Det allersjoveste er bestemt at få. Vi voksne kan måske endda fortælle hinanden, at julen slet ikke handler om gaver, om luksus, om alt det materielle, om kitsch og glitterstads. Nej, julen handler da om det lille Jesusbarn og om familiesamvær og nostalgi, om alt det ægte i verden. Men for det første er det glitterstadset, der skaber fortryllelsen og eventyret. Det kan godt være, at det er uægte og kitsch og illusion, men det skaber et helhedsbillede, som virker. I virkeligheden burde vi lære at føre noget af julefortryllelsen over på resten af året, så vi anstrengte os for at glæde hele familien og få julelys i øjnene på børnene også i sommerheden midt i juli måned! For det andet kommer vi ikke uden om, at børnenes sødmefulde længsel efter julegaverne giver hele juletiden sin energi og spænding. Så kan man blive nok så skuffet bagefter. Næste år vil man være akkurat lige så spændt og håbefuld. Men vi burde måske overføre den energi, som vi som barn fik af at længes efter julegaver, der alligevel ofte skuffede og sjældent holdt særligt længe, og flytte denne energi over på det, som virkelig er en gave, et under, et nyt stykke virkelighed fyldt med farver og oplevelser. Nemlig det forhold at vi er blevet til. Hvor var vi, før vi blev undfanget? Et vanskeligt spørgsmål, men på en måde var vi i det, der ikke eksisterer, og undfangelsen var at vriste os ud af det ikke-eksisterende. To menneskers kærlighed har kaldt os ud af intetheden og mørket, og et liv blev til. Det kunne lige så godt ikke have fundet sted, og så var vi stadig i det, der ikke eksisterer måske til evig tid? Eller det kunne lige så godt have været et andet individ end lige mig, der blev kaldt frem. Halvdelen af vores gener stammer jo fra mandens sædceller, som manden laver millioner af hver dag hver med forskellige gener. Sædcellerne gentager sig aldrig. Og så er det da fantastisk, at det så lige skulle være den specielle sædcelle og den særlige ægcelle, der fusionerede og dannede mig. Var dette ufattelige tilfælde ikke indtruffet, var jeg stadig i intetheden. Men ved et mirakel er jeg kaldt frem, og jeg er kastet ud i mit liv og min fremtid. Så skulle man da være et skarn, hvis man ikke så på det som en gave af den mest kostbare slags, en gave, som skaber fortryllelse og glæde. En gave, der ansporer til taknemmelighed over for ham, der lod det ske. Tom Daugaard 3

4 Fortælling fra sognet Hårslev Efterskole en storbykoloni midt på landet? Deres udsendte føres ind i et spartansk indrettet, men meget moderne og veludstyret kontor. Stedet er Hårslev Efterskole, og værten er forstander Rasmus Biørn, 41 år. Biørn som virker ungdommelig, dynamisk og selvsikker blev forstander i 2007, men kom allerede til efterskolen som idrætslærer i Rasmus Biørn kom dengang direkte fra seminariet i Aarhus ligesom sin kone Kristine, der i dag er afdelingsleder på efterskolen. Så man kan virkelig tale om et forstanderpar som i gamle dage. Efterskolen virker til at være i fin form. Faktisk kan Biørn fortælle, at der allerede i skrivende stund (oktober 2011) er fyldt op med elever til næste år. Og det er vist første gang, det er sket. I dag fremtræder Hårslev Efterskole også som en yderst moderne efterskole med smartboards i undervisningslokalerne, trådløst netværk, medielinje og veludstyret idrætshal. Men efterskolen har ikke altid været så funklende og dynamisk. Efterskolen bliver til Hårslev Efterskole blev grundlagt under Besættelsen. Anledningen var, at man ville anlægge en ny fælles skole for Hårslev og Ting Jellinge sogne. Den nye Haarslev Centralskole blev anlagt på Ting Jellingevej på skellet mellem de to sogne. Det medførte nedlæggelsen af skolerne i Hårslev og Ting Jellinge. Det var der flere lokale, der ærgrede sig over. For Hårslev Skoles skolebygning som ligger lige vest for kirken og præstegården var temmelig ny, fra En ildebrand havde nemlig ødelagt den oprindelige stråtækte landsbyskole. Og det var da synd at lade en så ny skolebygning gå til spilde, tænkte de lokale. Måske kunne man sælge den som efterskole, der skulle tjene som direkte forlængelse af folkeskolen efter 7. klasse eller som genopfriskningskursus efter nogle år som karl, lærling med mere. Det besluttede man sig for, og i 1942 solgte man Haarslev Skole til Kristian Hansen der med sin hustru Margrethe oprettede Haarslev Efterskole med opstart i Efterskolen var først og fremmest en skole for nærområdets unge mennesker og var stærkt kønsopdelt: I vinterhalvåret var eleverne mænd og drenge, og i sommerhalvåret var de kvinder og piger sidstnævnte med fag som håndarbejde, husholdning og gymnastik (som foregik i det i dag nedlagte Hårslev Forsamlingshus på Bendslevve)j. Det var i øvrigt et bestandigt problem at få piger nok til sommerhalvåret. Sydvestsjællands Ungdomsskole I 1952 gik Margrethe og Kr. Hansen på pension. De fandt selv deres afløsere Anna og Aksel Andersen fra Egeberg Friskole på Fyn, mens efterskolen gik over til at være en selvejende institution og skiftede navn til Sydvestsjællands Ungdomsskole. Det gamle forstanderpars Forstander for Hårslev Efterskole, Rasmus Biørn 4

5 svigersøn, Hans Kr. Dalgaard, blev i øvrigt siden en navnkundig formand for skolens bestyrelse. Man troede på nye gode tider og byggede ud mod syd, der kom egen gymnastiksal, og der var en vis elevfremgang. Efterskolen bevarede dog et solidt landbrugspræg med traktorkurser og andet godt, og fornyelsen og økonomien var ikke fremragende. Det ændrede sig, da Aksel Andersen trak sig tilbage, og da Karsten Rubin og hustruen Marianne kom til i Rubin var socialfuldmægtig ved forsorgscentret Andersvænge og underviser på Børneforsorgsseminariet på Hindholm, og børneforsorg var hans store anliggende. Skolen optog nu mere alment elever, der kom fra dårlige kår eller almindelig uføre, landbrugspræget blev nedtonet, og skolen optog nu elever af begge køn samtidig dog med ret strikse forbud mod drenges færdsel på pigegangen og omvendt. De økonomiske trængselstider var i 1970 endegyldigt forbi med en ny offentlig støttelov for frie ungdoms- og efterskoler. og det kom til en del nybyggeri bl.a. af et sportsanlæg mellem Hårslevvej og den gamle jernbane (nu Fodsporet). Nye tider Rubin gik af i 1988, og som afløser fandt bestyrelsen en mere klassisk efterskolelærer, nemlig Ove Tofft- Sørensen, lærer og forstander ved Øse Ungdoms- og Efterskole ved Varde, og hustruen Lisbeth. Samtidig skiftede skolen navn tilbage til Haarslev Efterskole og betonede, at man ikke ville have anbragte børn, kun elever, der kom af egen fri vilje. Fremover var efterskolens elever sjældent»problembørn«. I 1992 kom de sidste store nybyggerier i vest med stor idrætshal, nye elevværelser, dramarum og andet. Tofft-Sørensen ønskede gode idrætsfaciliteter, dog uden Haarslev Efterskole skulle kalde sig en egentlig idrætsefterskole. De sidste 15 år har været præget af gode tider for efterskolerne, og det gælder også Hårslev Efterskole, nu under Tofft-Sørensens afløser, Rasmus Biørn. -»Økonomien er bedre end nogensinde, men helt bevidst ønsker skolen ikke at udvide«, fortæller Biørn:»Vi har 83 elevpladser, de bliver altid fyldt ud, og det antal er vi godt tilfreds med«- fortæller han.»mange efterskoler omkring os, fx i Flakkebjerg og Sorø, har nu 150 elevpladser, men den vej vil vi ikke gå«. I stedet har efterskolen valgt at være en allround-efterskole med plads til både idrætslinje, dramalinje, musiklinje og nu også medielinje, mens øvrige efterskoler med succes specialiserer sig som enten idræts-efterskoler, musik-efterskoler osv. Desuden fokuserer Hårslev Efterskole på høje boglige krav til eleverne og til en høj standard i udstyr, teknik og bygninger. Selv om ledelsen er knap så stram som under fx Rubin, er der stadig klare forbud. Således er rygning, alkohol og sex forbudt. Men meget er sket siden oprettelsen. Over halvdelen af eleverne kommer i dag fra Storkøbenhavn. Og eftersom Hårslev har mistet sin Brugsen og andre faciliteter, og lærerne ikke længere har embedsboliger i Hårslev, så blander elever og lærere sig ikke så meget i landsbyens liv; efterskolen er mere blevet en koloni, hvor eleverne tilbringer det meste af tiden. Fremtiden? Vi spørger Biørn, hvor han synes, efterskolen skal bevæge sig hen. Først og fremmest ønsker han, at stedet bevarer sit høje faglige niveau og evnen til at modne eleverne og gøre dem mere socialt kompetente og medmenneskelige. Han håber, at skolen kan opretholde sin overskuelige størrelse og allround-linje. Biørn ønsker også, at skolen også fremover kan stå for både tryghed og udfordring. Endelig ønsker han, at det kan lykkes at bevare en fordeling af elever fra alle socialklasser, både så alle har chancen for at komme på efterskole, og for at sikre, at elever møder kammerater fra andre sociale lag end dem, de selv kommer fra. Et særligt ønske forf Biørn er, at der er plads til børn af»anden etnisk herkomst«, og Hårslev Efterskole er direkte aktivt opsøgende for at få sådanne som elever. I år er det blevet til to afghanere, som trives glimrende. Men det er en udfordring at få især pigerne inden for den gruppe til at komme. Forældrene tør simpelthen ikke udsætte dem for drenge. Tom Daugaard 5

6 6 Menighedsrådsmøder Menighedsrådet afholder 5 årlige møder: Januar, marts, maj, september og november. Alle møder afholdes i Hårslev Sognegård 3. onsdag i måneden. Menighedsrådsmøderne er offentlige og dagsordenen offentliggøres i udhængsskabet ved alle tre kirker. Menighedsrådsmødet i maj er desuden det årlige lovpligtige møde. Menighedsrådet indbyder alle interesserede til at deltage og høre om årets gang i og ved vores tre kirker. Desuden gennemgås budgettet. Menighedsrådet byder ved samme lejlighed på kaffe og kage. Sådan gør jeg ved... Fødselsregistrering Fra d. 1. oktober 2010 er det jordmoder der fødselsregistrerer barnet og udleveret cprnr. Hvis forældrene ikke er gift, skal der stadig laves en Omsorgs- og Ansvarserklæring og denne blanket skal registreres ved Sognepræsten/ kirkekontoret inden 14 dage efter barnets fødsel. På www. personregistrering.dk kan man finde blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring samt blanket til navngivning. Navn og dåb Kontakt præsten i god tid for aftale om kirke og dato for dåben. Her aftales en dato for gennemgang af den kirkelige handling i forbindelse med dåben enten i præstegården eller i eget hjem. Tænk over hvem fadderne skal være (mindst 2 og højst 5) præsten har brug for fulde navn og adresse på fadderne. Konfirmation Se omtaler i lokalavisen for ind - skrivning af konfirmander til konfirmation/konfirmandundervisning. Vielse Ved vielse kontaktes præsten om tid og sted. Samtidig kontaktes vielseskontoret i den kommune man er bosiddende, for at få udfærdiget en prøvelsesattest. Prøvelsattesten med bringes til den efterfølgende samtale hos præsten om vielsens forløb eller til kirkekontoret. Det er en god ide inden samtale med præsten af overveje hvilke salmer man ønsker sunget (normalt 4) om kirken skal pyntes og af hvem. Begravelse/ dødsfald Anmeldes til sognepræsten på dødsanmeldelse senest 2. hverdage efter dødsfaldet. Herefter aftales tidspunkt for samtale med sognepræsten om den kirkelige handling. Det er en god ide at overveje salmer. Gravsted aftales med graver eller kirkeværge. Krummerup Kirke Døbte: Silje Friland Navnenyt Vielser: Rikke Villumsen & Troels Kresten Johansen Thania Blæsbjerg Feltman & Brian V. Blæsbjerg Feltman Døde og begravede/bisatte: Helle Henriksen Karl Rasmussen Gert Ludvig Jensen Hårslev Kirke Døbte: Bastian Steen Birkkjær Magnus Lyk Christiansen Frederik Ibsen Døde og begravede/bisatte: Niels Michael Pedersen Karsten Renner Rubin Leje af Hårslev Sognegård Det er nu muligt at låne Sognegården til forskellige arrangementer, begravelseskaffe, borgermøder, bylagsmøder o. lign. Dette kan ske ved henvendelse til sognepræsten, som skal være orienteret, da det er hans gårdsplads der benyttes eller til formand Kirsten Andersen tlf Retningslinier for lånet aftales med formanden. KFUM-spejderne i Tornemark Sandved gruppe Ulvemøde: Tirsdage fra Tropsmøde: Tirsdage fra Kontaktperson: Anders Grønne, tlf: Se mere på

7 Siden sidst Køreplan for gudstjenester! Hvornår er det lige, man skal rejse sig op, og hvornår siger man hvad under altergangen? Og hvornår begynder dåben? Med mindre man går i gudstjeneste hver søndag kan man let blive usikker på, hvordan man gør i løbet af en gudstjeneste. Derfor har vi udarbejdet en»køreplan«over gudstjenesterne i Hårslev, Ting Jellinge og Krummerup Kirke. De vil i løbet af november blive lagt i kirkerne nær salmebøgerne. Kirkegængere er velkomne til at låne et eksemplar, mens man deltager i gudstjenesten. Fodsporet Ja så skete det. Danmarks længste naturlegeplads er indviet. Det skete den 14. oktober i Dalmose hvor borgmestre fra de to kommuner, formanden for Nordea-fonden og projektleder fra naturstyrelsen indviede fodsporet. Dagen efter var det alle stirådene, der fik lov til at tage fodsporet i brug. Vi havde bål, snobrød, pølser og gættekonkurrencer i Skelskør, Dalmose, Skørpinge, Næstved, Hyllinge og Sandved. I Sandved havde vi også et fuglekasseværksted ved naturvejleder Marie Roland fra Naturstyrelsen. Der blev fremstillet stk. På vores del af Fodsporet har vi 2 sheltere med bålsted og bord-bænksæt i baneskoven i Hårslev. I skoven mellem Hårslevvej og Sandved bliver der hundeskov, der er indhegnet. Den er af stirådet døbt»walters hundeskov«, da Walter er en hund der har været med i hele processen. På stationsarealet er der lavet en naturlegeplads, der kommer også en sundhedsplads og så er der P plads. Niels Andersen Hyggeligt samvær i Sognegården Så er årets høstgudstjenester overstået og efteråret er for alvor i gang. Sædvanen tro inviterede vi alle til en frokost efter en af høstgudstjenesterne. I år efter gudstjenesten i Hårslev Kirke, hvor næsten 40 kirkegængere tog imod tilbuddet om en hyggelig gammeldags frokost. Søndag den 2. oktober inviterede vi til spaghettigudstjeneste hvor ca. 25 deltog. Menuen stod dog ikke på spaghetti, men derimod på lasagne, som så ud som et stort hit både blandt børn og voksne. Tom inviterede på spadseretur i haven mens det sidste blev klar til spisning. Det er dejligt at se både børn og voksne til hyggeligt samvær efter gudstjenesten og vi slutter altid så tidligt at også små børn kan komme hjem i seng i ordentlig tid. Husk at alle er velkomne i både kirken og til spisningen, også selvom man ikke lige har fået tilmeldt sig. Der er altid rigelig mad og skulle der komme ekstra mange er kirken vel et godt sted at dele den mad der er. Efterlysning - fotos til Kirkenyt Kirkenyt efterlyser fotos til de kommende kirkeblade. Vi vil meget gerne hvis nogen har billeder af årets konfirmander i de enkelte kirker gerne samlet. Andre billeder af arrangementer der har forgået i de tre kirker modtages også gerne eller»bare«flotte billeder vi kan dekorere bladet med. Billederne sendes til Marie Louise Dilling Hansen på: dilling_hansen@mail.dk 7

8 For de yngste g. marcipan 150 g. blødt smør 2 spsk. flormelis 2 spsk. kakao 3-4 dl havregryn kokosmel Luksus havregrynskugler ca. 40 stk. Riv marcipan og rør det godt sammen med det bløde smør. Tilsæt sigtet flormelis og kakao. Ælt til sidst havregryn i. Stil det i køleskabet nogle timer. Tril massen til kugler og vend dem i kokosmelet. Serveringstips: Skal opbevares i en tætsluttende beholder. Farvelæg tegningen! Tag den med næste gang du kommer i kirke sammen med mor og far. Find flere tegninger du kan farvelægge på hjemmesiden sammen med andre opgaver og spil. Klik ind på

9 Grafitti i kirken Helt så galt er det ikke, men årsagen til dette indlæg er, at vi fremover vil have en rullende udstilling af forskellige kunstnere i Sognegårde i Hårslev af cirka 2-3 måneders varighed. Alle er velkommen til, at få udstillet deres værker store som små. Billederne behøver ikke have et religiøst tema. Institutioner er også meget velkomne til at få deres billeder hængt op hvis nogen børn, ønsker at lave en udstilling. Hvis dette har vagt en interesse, så kontakt Kirsten Andersen på tlf eller kiran1@smilepost.dk Kirkekaffe Kirkens Korshær Møderne holdes kl skiftevis i Tornemark, Hovedgaden 33, og i Hårslev Præstegård i konfirmandstuen. Nærmere oplysninger: Inge Marie Andersen, tlf , og Annegrete Jensen, tlf Kommende mødedatoer: Tirsdag den 17. januar, Hårslev Sognegård Tirsdag den 21. februar, Kvislemark Konfirmandstue Tirsdag den 20. marts, Hårslev Sognegård Tirsdag den 17. april, Kvislemark Konfirmandstue Kirkens Korshærs strikkedamer fra Hårslev, Tornemark og Fuglebjerg besøgte d. 13. sept. Kirkens Korshærs lysstøberi ved Dianalund. De fine lys sælges bl. a. ved møder i Hårslev Sognegård. Som et eksperiment serverer vi kaffe eller the og måske en småkage til efter gudstjenesten i Hårslev Kirke. Det foregår i våbenhuset. Vi vil prøve lejlighedsvis også at servere kaffe i Krummerup Kirkes våbenhus, når der har været gudstjeneste kl i Krummerup. Til gengæld vil det af praktiske grunde være svært at servere kaffe i Ting Jellinge Kirke. Vi serverer kirkekaffe for at gøre kirkegang til en endnu mere hyggelig oplevelse, og alle er meget velkomne til en kop og en snak. 9

10 Arrangementer Julekoncert i Hårslev kirke Torsdag den 8. december kl kan vi igen høre Consoni koret synge julen ind. Koret synger blandt andet Ave verum af Mozart og et flot arrangement af julesalmen»af højheden oprunden er«. Naturligvis får vi også lejlighed til at synge med på nogle af de dejlige julesalmer. Ved koncerten medvirker Margit Banke som leder Consoni koret og organist Jan Winkler Efter koncerten er der kaffe og kage i Sognegården. Julegudstjeneste for børn fredag den 16. december kl i Hårslev Kirke Fredag den 16. december kl afholder Hårslev Kirke en julegudstjeneste for mindre børn hvor Sandved Børnegård er inviteret, men da kirken som altid er åben for alle opfordrer vi andre hjemmegående og dagplejemødrer, som har interesse i at deltage i at møde op. Vi skal synge salmer og kendte julesange. Juleevangeliet fortalt ud fra Sigurt Barrett Bibel Historier. Mini-konfirmander i Fuglebjerg og Hårslev Vores pastorat har tidligere samarbejdet med sognepræst Birgitte Johannesen om minikonfirmandundervisning af 3. klasse på Fuglebjerg Skole. Dette samarbejde har vi taget op igen i år. Første gang var fredag den 28. oktober, hvor seks piger var mødt op til Birgittes og min undervisning i Fuglebjerg Præstegård. Vi håber selvfølgelig på flere deltagere efterhånden. I undervisningen præsenterer vi kirken og kristendommen med emner som Skabelsen, dåben, nadveren, salmen og bønnen. Og det sker især gennem tegning og leg. Den 18. december kl. 14 afholder vi så sammen med minikonfirmanderne en familiegudstjeneste i Hårslev Kirke. Alle er hjertelig velkomne! Tom T. Daugaard Foredrag De nye religioner og sekter i Danmark Torsdag den 26. januar 2012 kl. 19 Ny udstilling i Hårslev sognegård Fra januar udstiller Jonna Nielsen sine billeder i sognegården. Hun har malet flere forskellige slags billeder. Hun beskriver sig selv som en glad amatør, so har lyst til at prøve flere forskellige genrer af, men hun ved altid hvor hun har inspirationen fra. afholder vi foredrag i Hårslev Sognegård (konfirmandstuen). Temaet er nyreligiøsitet og sekter i dagens Danmark. Er vi virkelig kristne i Danmark? Hvad er nyreligiøsitet for noget? Er sekter farlige, og er der mange af dem? Foredragsholderen (mig selv), den lokale sognepræst, var i mange år ansat i Dialogcentret, en organisation, som Professor Johannes Aagaard oprettede for at rådgive om nyreligiøsitet. 10

11 Barnets selvportræt i Sandved Børnegård I Sandved Børnegård har vi om kunst og kultur i vores læreplan frem til juli måned Det er forskelligt hvordan stuerne i institutionen griber det an, og kunsten vil indgår i dagligdagen og i de traditioner vi har i løbet af et år. Der vil blive lavet mange spændende ting med forskellige farver og former og børnene vil blive udfordret inden for deres aldersgruppe. Børnene på Stjernestuen startede kunst og kulturprojektet med, at de tegnede deres eget selvportræt i august/september måned. De skulle, ved hjælp af et spejl, danne sig et billede af, hvordan de så ud og så fører det ned på papir. Vi snakkede om hvad de så og børnene vidste godt hvor f. eks deres næse, øre, øjne og mund sad. For nogle blev det senere en kunst at finde det rette sted på tegningen til disse dele og for andre kom der flere detaljer med. De brugte en tuds til at tegne deres ansigt op på papiret og så bagefter malede de med vandfarver inden for stregerne. Som man kan se, så kom der nogle meget flotte selvportrætter ud af børnenes anstrengelser. Koncert i Krummerup Kirke Koncerten bliver en buket af kirkemusik fra mange forskellige lande, -og selvfølgelig også fra Danmark og Norden, så vi kan sammenligne vores eget med det mere fremmedartede. Vores hjemmeside har adressen: måske er det en idé at gå ind på den og få et lille indtryk af, hvad vi laver. Koncerten kommer til at foregå i Krummerup Kirke d. 6. marts 2012, kl Fastelavns søndag søndag den 19. februar Som sædvanlig inviteres børn, forældre og bedsteforældre til gudstjeneste og. Vi starter kl i kirken. Derefter slår vi katten af tønden i haven, og slutter med boller, sodavand og kaffe i sognegården, Der er præmier til de bedst udklædte børn og voksne. Alle er velkomne. 11

12 Dato Beskrivelse Hårslev Ting Jellinge Krummerup Kalender december Søndag s. i advent Søndag s. i advent 9.00 (Gunver) Torsdag Koncert. Consonikoret synger julen ind Søndag s. i advent Med minikonfirmanderne Lørdag 24. Juleaftensdag Søndag juledag Mandag juledag januar Søndag 1. Nytårsdag Søndag Søndag Søndag Søndag februar Torsdag Kyndelmisse salmeaften. Vi synger, og konfirmanderne tænder lys i kirken Søndag Søndag Søndag 19. Fastelavnssøndag Med tøndeslagning og æbleskiver 9.00 Søndag marts Søndag Søndag Søndag Der er kirkebil til hver gudstjeneste. Ring til Lillians Taxi, tlf Husk at oplyse, hvis du medbringer et ganghjælpemiddel eller en kørestol. Informer også gerne graver = Kirkekaffe / spisning = Familiegudstjeneste