hus forbi Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 62 juli 2007 Aalborg har pasningsgaranti for hjemløse Pensonister spiser hos Frelsens Hær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hus forbi Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 62 juli 2007 Aalborg har pasningsgaranti for hjemløse Pensonister spiser hos Frelsens Hær"

Transkript

1 hus forbi Køb avisen på stationen ikke i toget Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 62 juli 2007 Aalborg har pasningsgaranti for hjemløse Pensonister spiser hos Frelsens Hær

2 Det er kommunens ansvar I de sidste fem numre af Hus Forbi har vi fulgt Helle, som har været udsat for vold af sin eks-kæreste, som er far til hendes yngste barn. Under forårets ophedede tørklædedebat blev det fremhævet, at man kan kende en nation på, hvordan dets kvinder bliver behandlet. Ja, måske kan man tilmed påstå, at man kan kende alt fra en familie, en nation, til en hel civilisation på, hvordan kvinderne bliver behandlet. Og her er det jo nærliggende at fremhæve Danmark med alle vores frigjorte og udearbejdende kvinder, som et forbillede. Men billedet krakelerer en del, når man ser på antallet af kvinder i Danmark, som årligt udsættes for vold af nuværende eller tidligere partnere, nemlig Og det er vel at mærke kvinder fra alle samfundslag. Samtidig er der langt fra et tilsvarende antal mænd, som bliver dømt for vold mod kvinder ved domstolene. Det er svært at træffe politiske beslutninger, der hurtigt og effektivt kan nedbringe dette antal ofre. Men noget man som politiker og velfærdsstat i hvert fald kan sikre, er at disse kvinder der svarer til indbyggertallet i Næstved får den fornødne hjælp, når de henvender sig på et krisecenter, så de ikke skal sidde som Helle i hen ved et halvt år på et københavnsk krisecenter uden at få psykologhjælp. Det samme gælder i øvrigt hendes tre sønner, hvor af de to yngste også har været udsat fra vold, mens den ældste har holdt sammen på familien, mens volden stod på (læs side 8-9). Og man kunne også sikre sig, at voldsramte kvinder ikke er nødt til at betale private vagtselskaber for rådgivning om, hvordan de sikrer deres hjem, så de kan overleve i de minutter, det tager for en patruljevogn at nå frem (Hus Forbi, juni 2007). På spørgsmålet om hvorfor det er sådan, er der et enkelt svar: Det er kommunens ansvar både at sikre kvindernes bolig mod eks-mandens eventuelle indtrængen og hjælpe kvinden med at komme videre både psykisk og jobmæssigt med mere. Ikke politiets. Ikke krisecentrets. Krisecentret er stort set kun et sted, der yder fysisk sikkerhed, og hvor kvinderne og børnene kan bo midlertidigt på asylcenterlignende få kvadratmeter. Et krisecenter er ikke et sted, hvor kvinderne og deres eventuelle børn bliver behandlet for de svigt og sår på sjælen, de kommer væltende ind ad døren med. Det er da også det, der får en kvinde som Helle til at beskrive det københavnske krisecenter, hun bor på, som et fængsel og et sted, hvor støtte og hjælp er en by i Rusland. Ville det ikke være optimalt at samle ekspertisen, psykologstøtten og rådgivningen på krisecentrene, så kvinderne kan komme ind på en ny kurs med det samme, og det ikke var op til den enkelte sagsbehandler ude i kvindernes kommuner at hjælpe kvinderne videre. På den måde ville krisecentrene kunne være mere end stål-beklædte døre, der skal åbnes med nøglekort, og Danmark kunne pudse glorien en smule, når talen falder på det store antal voldsramte kvinder. Krisecentret er stort set kun et sted, der yder fysisk sikkerhed, og hvor kvinderne og børnene kan bo midlertidigt på asylcenterlignende få kvadratmeter God læselyst. Jaku-Lina E. Nielsen, Redaktør Hus Forbi Jeg er, hvad jeg fotograferer Tidligere direktør Holger Erik Henriksen bor i Gentofte, men har altid følt sig bedst tilpas blandt gøglere, hestehandlere og hjemløse. Derfor lever han i dag en stor del af sit liv på gaden, hvor han bl.a. fotograferer hjemløse for Hus Forbi Udgiver: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K Tlf Ansvarshavende redaktør: Jaku-Lina E. Nielsen Tlf Administrator: Heidi Riel Tlf Sælgerrepræsentant og gadeplansmedarbejder: Henrik Pedersen Tlf Debatindlæg og læserbreve: Næste nummer udkommer den 23. juli. Forsidefoto: Das Büro/Ulrik Jantzen Vi støtter Hus Forbi: dk Bidrag: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på dette konto-nr: Giro (9541) Mærk indbetalingen bidrag. Distribution: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse mm. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: (se listen af distributører på Abonnement: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året - inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser vedr. abonnement på tlf eller Layout: Westring + Welling A/S Tryk: Dansk Avistryk A/S Oplag: Antal sælgere: ca. 450 ISSN: Lions Club Søllerød Mølleaa Om Hus Forbi Hus Forbi udkom første gang i Siden starten af 2006 er Hus Forbi udkommet en gang om måneden. Salgsrekorden er over eksemplarer (marts 2007). Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi samt ved at læserne køber avisen direkte af en skæv eksistens. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Eneste fastansatte på redaktionen er redaktøren. I Hus Forbis sekretariat er der pt. ansat en økonomimedarbejder, en salgs- og marketingsmedarbejder, en sælger- repræsentant og en studentermedhjælper. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Ombold: Nedenstående er nye DM-sponsorer TAMU-Center Odense Markedsføring Husleje mv. Reserve Løn til medarbejdere Det går din 20 er til Moms Produktion og tryk Sælgeren Frederiksberg Kommune Foto: Steffen Ortmann / Scanpix Af Birgitte Ellemann Höegh Foto: Ulrik Jantzen Der er ikke så mange mennesker, der kan prale af at have levet så stærkt og spændende et liv, som Holger Erik Henriksen kan. Det gælder både en brutal nødlanding med fly, nøgenbadning i Hillerød Slotssø, en tur gennem sit eget hus til hest en nytårsaften som vist nok udløste en skilsmisse jagter i Kenya, eget distributionsfirma med ansatte, flere gårde med hesteopdræt, giftermål to gange og faderskab til to børn, som i dag er voksne. Selv er han søn af Sorte Holger, som vist nok var lidt af en skurk og var indblandet i den sagnomspundne edderkoppesag. Holger har aldrig kendt sin far, og boede de to første måneder i sit liv på børnehjem for derefter at vokse op hos sine adoptivforældre, som han altid har opfattet som sine rigtige forældre. Det var også dem, der i hans ungdomsår sendte ham på opdragelsesanstalt, da hans udfordringer blev for fantasifulde. Det førte til en landbrugsuddannelse og siden hen en uddannelse i hæren. Senere i sit liv har Holger været ministerchauffør for den socialdemokratiske kulturminister Niels Mathiassen og i lære som journalistelev og fotograf på Aktuelt. Og så har han overlevet forstadier til cancer og et konkursbo. Lønnen er oplevelser På privatfronten har han fotograferet omkring motiver af alt fra heste, familiemedlemmer, til bulgarske oldinge og i en alder af nu 68 år, har han valgt et liv med fokus på fotografering af hjemløse. En beskæftigelse som Holger set i bakspejlet synes giver rigtig god»» Nedenstående er DM-sponsorer, som du har i forvejen: 2 hus forbi nr. 62 juli 2007 hus forbi nr. 62 juli På side 2 i Hus Forbi under (Vi støtter OMBOLD), skal du medtage følgende logoer: Simon Spies Fonden, Fyns Amt, KFD, Københavns kommune, Camillas ovale, De Hjemløses Hus, FBU, Odense Kommune, Kirkens korshær og SAB. Kulturministeriet skal fjernes

3 mening, er usandsynligt livsbekræftende og ikke mindst skide skæg. For skønt Holger ikke tjener nogen penge han insisterer nemlig på at arbejde gratis for Hus Forbi og giver altid den hjemløse, han fotograferer, et par fotos næste gang de ses så mener han selv, at han hæver en fyrstelig gage hver gang, han har været sammen med de hjemløse nemlig i form af oplevelser: - Du kan ellers tro, jeg fik en god løn i går, fortæller Holger, da Hus Forbis udsendte er på besøg i hans lejlighed i Gentofte. - Inde ved Nørreport Station, fik en af gadens drenge trang til at vande en af gadens pigers blomster, som godt nok var fastgjort oven i hendes sommerhat, men nu det var så varmt, mente han, at hendes blomster ligesom alle os andre trængte til lidt væske. Så han hentede en hel spandfuld vand, og så blev vores hjemløsepige jo våd og sur. Det syntes han var rigtigt sjovt, så han kunne ikke dy sig for at give hende en spandfuld mere. En af de andre piger var sød at hjælpe hende med noget tørt tøj, men nu var hjemløsepigen gal, så hun skulle ud og finde en baseball-kølle til at slå spasmageren ihjel med intet mindre. Men da jeg en halv time senere kom gående ned af Strøget, ja så lå hun og sov på en bænk og havde glemt alt om dagens forårsrengøring, fortæller Holger med store fagter, mimik, gestik og en stemmeføring, der får malerierne i han hjem til at vibrere. Her gemmer sig et hav af minder fra hele hans liv på vægge og bordflader, hvor der stort set ikke er en kvadratcentimeter friplads, men masser af» Røde Orm kysser Assers fod. Et eksempel på Holger Henriksens billeder, taget blandt de københavnske hjemløse, som efterhånden er blevet hans venner. Foto: Holger Henriksen malerier, fine udskårne heste i smukke træsorter, som sikkert stod i stadsstuen på hans gård i Hillerød, stakkevis af bøger, men også en masse forsider og udklip fra Hus Forbi, som er hængt op på væggene i glasrammer og vidner om, at det er her, fokus er nu. Solgte gård og firma Tilbage i 1986 valgte Holger at sælge både sin gård i Hillerød og sit firma, Bladdistributionen Aps, der efter 20 år havde opnået en omsætning på 18 millioner kroner, ansatte bude og 15 mennesker på kontoret. Samtidig blev han skilt fra sin første kone, Astrid, som han havde to teenagebørn med. Han brændte det nålestribede jakkesæt ude i haven og har frem til i dag med egne ord levet et bohemeliv, som dog også har indeholdt et par jobs yderligere som leder af distributionsselskaber, men så også en lang periode, hvor han har rejst rundt i Danmark og beset heste for interesserede handlende: - Hjemme på gården i Hillerød havde jeg masser af heste og får. Og så var jeg blevet benådet med den gave, at når jeg kom ud på en mark og så 15 heste, så kunne jeg sige: De tre vil jeg gerne se nærmere på og så kunne jeg udpege den ene af dem og sige: Den der kan godt blive til noget. Folk ringede f.eks. fra Sønderjylland og spurgte, om jeg vil komme ned og kigge på to krikker, som de var ved at investere i, fortæller Holger. Men i starten af år 2000 blev Holger Henriksen bekendt med en dansk fotograf, som fascinerede ham dybt og gav ham inspiration til at skifte kurs endnu engang. - Jeg havde læst om en fotograf, der hed Klaus Bo Christensen, som lavede en hel fotoserie af narkomaner. Han rørte han mig meget dybt med alle sine billeder, og med det faktum at han havde brugt to år på at blive gode venner med narkomanerne og få deres tillid. Jeg tænke, at det kunne i grunden være en god ide at gøre det samme med de hjemløse. Så jeg stoppede med hestene. Jeg var også blevet for gammel og kunne efterhånden mærke, at det, der reddede mig hver gang, jeg var ude at prøve en hest, ikke var min fysik, men min teknik og så tog jeg mit gamle fag op og investerede i nye apparater. Blev angrebet af hund Og ligesom Klaus Bo Christensen valgte Holger også at indlede sit forhold til gadens folk uden sit kamera på slæb, for langsomt men sikkert at komme ind på livet af dem. - Mit første stævnemøde var med en hund, der hedder Rico, som lever endnu. Jeg havde købt en helt ny, lækker frakke og taget den på. Og så gik jeg ind på Kultorvet og stod og snakkede med dem. Hunden lå på bænken og pludselig den er altså skør, det har vi senere fundet ud af sagde det: Vuuuuup, og så gik den på mig og flåede min frakke totalt. Så grinede de alle sammen og sagde: Hvad vil du så gøre ved det? Og jeg sagde: Ja men, det vil jeg ikke gøre noget ved, enten giver jeg jakken til hunden, eller også smider jeg den ud. Og derpå blev jeg og snakkede med dem en halv time mere. Og på en eller anden måde, så var porten lidt mere åben næste gang. For jeg havde jo ikke ringet til politiet, men bare sagt: Nå! Og jeg tænkte: Fint, det kan godt blive sjovt. Jeg var derinde mange gange og følte mig godt tilpas, da jeg endelig kontaktede Thomas Hye-Knudsen (den tidligere redaktør på Hus Forbi, red.) og forklarede ham mit projekt; at jeg ville fotografere gratis, og alle, jeg tog billeder af, ville få nogle kopier. Siden den dag (1. februar 2006, red.) har Holger leveret billeder til Hus Forbi. Billeder fra gaden, taget i øjeblikke, som Holger har fundet interessante, og af mennesker, som efterhånden er blevet hans venner. Men hvorfor det lige præcis var de hjemløse, som Holger valgte at stille skarpt på med sine store tunge kameralinser og indlede kammeratskaber med, forklarer han således: - Jeg kan vel egentlig ikke sige det bedre, end Robert Capa sagde det i sin tid: Jeg er det, jeg fotograferer. Så kan man sige, at man mellem rastløs og hjemløs godt kan drage en lille parallel. Jeg plejer at sige, at jeg også er hjemløs. Man kan nemlig være hjemløs på mange måder. Jeg bor i Gentofte, men jeg lever ikke her. Det siger mig jo ikke noget med en lejlighed. Jeg har en seng, et køkken og et bad, siger Holger. De sladrer aldrig For udover de dage, hvor Holger Henriksen har kameratasken med sig, er han også tit inde i København for at tilbringe en dag sammen med de hjemløse uden sit kamera: - Jeg er den fotograf i Danmark, der får den højeste løn. For alt det, jeg får af dem, kan ikke gøres op i penge. I sidste uge var jeg inde i byen i fire dage, for at hygge mig med dem og qua min fremtrædende alder, så bliver jeg træt efter ca. fem timer. Så har jeg grinet nok, og så tager jeg hjem, siger Holger. I dag kender Holger stort set alle hjemløse i København, han kan sætte sig ned på en vilkårlig bænk blandt hjemløse og slå fire-fem timer ihjel i godt selskab, for så at tage hjem med rygsækken fyldt med historier om for eksempel en grønlandsk mand i ikke andet end g-streng, der blev sommerkåd. Eller om en hjemløs uden førlighed, som lånte sin rullestol ud til en gammel dame, som trængte til en siddende pause, og en hjemløs, som fik stoppet hele trafikken på en metrostation i mere end kvarter, fordi han fik trang til at lave lidt rav i den. Det glimt Holger får i øjet, når han fortæller om dagens oplevelser, vidner om, at hver en oplevelse er det rene guld for ham. Men når det er sagt, kan Holger også med en lidt mere alvorlig mine forklare, hvad de hjemløse betyder for ham i dag: - De betyder forøget livskvalitet. Deres regler er så enkle. Du hører aldrig en hjemløs sige noget lort om en anden, hvis den anden ikke er til stede. Den måde, de bliver enige på, er enten den verbale, eller også er der denne her (Holger viser en knyttet næve, red.), og bagefter drikker de en bajer. For eksempel her i ejendommen, hvor jeg bor, snakker folk i krogene om, hvad Holger egentlig laver, og hvordan han kan få råd til at leve uden at lave noget det er SÅ småborgerligt. Den slags sladder bruger man ikke blandt de hjemløse, og så er de ærlige. Jeg har en del gange stillet mit fotoudstyr på bænken og gået en tur. Og én ting er sikkert, når jeg kommer tilbage, så står tasken der endnu. Og så har de en omsorg for hinanden. En dag stod der én og græd, og straks Holgers hjem i Gentofte gemmer på et hav af minder fra hele hans liv blandt andet et hav af malerier, som stammer fra hans gård i Hillerød, men også forsider og udklip fra Hus Forbi, som vidner om, at det er her, fokus er nu. var der en tre-fire hjemløse henne og trøste ham. Og hundene selv når de ikke har råd til en bajer, så får hundene først. Når det er vinter, tager de deres jakker af og lægger over hundene og står selv i 20 graders kulde. Mine forældre opgav mig Forskellen mellem hans liv som direktør i en virksomhed, der indbefattede møder i nålestribet jakkesæt og en del rejseaktivitet i blandt andet privatfly på firmaets vegne, og så det liv, han fører i dag sammen med de hjemløse, er der uden overdrivelse en kløft på størrelse med Grand Canyon imellem. Selv beskriver han forskellen således: - Det kan jeg gøre med et ord: Indhold! Og hvad det er for nogle fællestræk, han føler han har med den hjemløse mand på bænken, er Holger heller ikke bleg for at give et bud på: - Jeg var som ung ganske aldeles umulig at styre, og på et tidspunkt opgav mine forældre mig. De valgte i samråd med gode venner, at den sidste og rigtige udvej måtte være, at sende mig på opdragelsesanstalt i syv måneder. Det blev på Hvidborg i Hvidovre, jeg var 17 år, og grunden til, at jeg slap så billigt, var nok, at jeg valgte at fortsætte min landbrugsuddannelse, for jeg fandt hurtigt ud af, at de, der ville ud på landet og arbejde, slap hurtigere ud. Jeg tror, at de syv måneder har lagt kimen til min sociale adfærd. Det var måske her, at jeg lærte det rigtige sammenhold, og at jeg befandt mig blandt ligesindede. Det var ikke altid lige sjovt, men man lærte meget hurtigt, hvordan man overlevede, og hvem der var de rigtige venner. Det suppleret med min uddannelse i hæren, har nok gjort mig til den, jeg er i dag, fortæller Holger og supplerer: - Men i en lang periode var jeg to mennesker. I min tilværelse som direktør, var jeg den nålestribede, som fik det overstået hurtigt, og så var jeg kolossalt meget på markeder rundt omkring, og dér tror jeg, vi er lidt hjemme i den hjemløses stil på de markeder hvor man synger: Vi er ikke som de andre og spiser gule ærter. Jeg er dybt fascineret af det. Jeg var blandt andet på Egeskov Marked en tre-fire dage. At jeg ikke kan huske noget, fra jeg tog derover, til jeg kom hjem, er så lige meget, men jeg fik fortalt, at jeg havde købt fem geder, der stod ude i haven. Der var jo virkelig gang i den, når vi hestehandlere var rundt og handle. Jeg var selvfølgelig ikke stang stiv, og jeg har da også været heldig at få nogle guldklumper ind i mellem men jeg købte altså også en gang ti æsler. Græd til begravelsen At Holger ikke på noget tidspunkt har valgt at leve fuldstændigt på gaden, er der flere årsager til: - Dels har jeg altid følt en form for moral over for de børn, jeg nu en gang har produceret, fortæller han, og dels følte han, dengang han havde virksomhed, et ansvar over for de ansatte, som jo var afhængige af hans virksomhed. I dag skyldes det mest af alt hans alder: - Jeg er jo 68 år, er i god fysisk form og fejler ikke noget, trods et meget stærkt og spændende liv, men jeg kan ikke holde til et liv på gaden i dag, selvom jeg absolut ville hygge mig. Og jeg kan da frygte, at der er nogle af de hjemløse, der ikke er her mere, når de når min alder. For Holger ved jo godt, at livet som hjemløs er benhårdt, og en af de oplevelser, som har gjort størst indtryk på ham, var da også til en begravelse hos en af kammeraterne, som bukkede under på gaden: - Det var i Domkirken til Asser kones, begravelse, provsten prædikede selv, og kirken var fyldt med hjemløse, bajere og hunde. Og han holdte en mægtig tale for hende og sagde direkte, at Dorthe døde af det hårde liv på gaden. Bagefter var der kaffe i det ovale værelse, og der tumlede de hjemløse over med hunde og katte, og hvad de ellers havde med sig. Imens var provsten inde og smide kjolen og kom derefter ind og bankede på koppen og sagde: Værsgo, nu skal I bare tage for jer. Det er naturligvis tilladt at nyde medbragte drikkevarer. Der må ikke ryges herinde, men nu stiller vi askebægre frem, og så ser jeg ikke noget. Det var flot. Virkelig smukt, og da græd jeg. Men der er oplevelser hver dag og det er ikke oplevelser, jeg kan få ved at gå ud i Ikea og handle ind! Bulgarien kalder De oplevelser Holger får i dag, fylder så meget, at han mener, at det nok er årsagen til, at han har skiftet miljø, og i dag kun har kontakt til få mennesker fra sit tidligere liv: - De gamle venner, der går tilbage til den tid, hvor jeg havde virksomhed, er jurister og læger, folk med høje uddannelser, og dem har jeg ikke behov for at se. Dem, jeg kalder for mine rigtige venner, det er mennesker, der har været det samme igennem som mig. Jeg søger dem, der ikke er normale, og hader alt, hvad der har med slips og pæne manerer at gøre. I fremtiden kan Holger dog godt forestille sig, at han vil tage sin gamle hobby som jæger op igen, og der hænger da også et par tunge jagtbøsser og rifler i et jernskab boltet godt fast i væggen i hans soveværelse Men det, han har allermest lyst til, er faktisk at flytte til Bulgarien. For her var Holger sidste sommer nede og fotografere mennesker, og det gjorde indtryk. - For Bulgarien er bare Bulgarien. Jeg var nede at fotografere gamle, rynkede og forhutlede mennesker. Den ældste var 104 år. Og hun kom gående med sit pindebrænde på ryggen oppe fra bjergene. Og hende her (Holger viser et billede frem af en dejlig livlig ældre kone, der er lige så rund på den ene led som den anden, med et ordentligt overskæg og nogle funklende øjne, red.) ja men altså, hun ville have min krop, og det var lige før, hun havde fået den Så nu har jeg nogle helt klare ideer om inden for nogle år at købe et hus nede i bjergene. Så kan jeg tosse rundt nede i landsbyerne og gå på markeder og det skulle altså ikke undre mig meget, om der ikke var en eller anden bovlam krikke, der skulle ende på min mark. For har du én gang lugtet af hest, så kommer du aldrig ud af det. Læs mere om Holger på hans hjemmeside: Udstilling Holger Henriksens billeder af hjemløse bliver vist på fotoudstillingen Gadens konger i kulturhuset Karens Minde i København SV fra den august. Udstilling er arrangeret i samarbejde med de hjemløses organisation SAND. 4 hus forbi nr. 62 juli 2007 hus forbi nr. 62 juli

4 «Alex har boet et halvt år på husbåden Fru Prip, der er en del af Kirkens Korshærs tilbud om skæve boliger til skæve typer i København. En kort overgang boede Alex sammen med en anden hjemløs på båden, men han døde desværre. Til hovedstaden på enkeltbillet Toget fra Fyn ruller ind på Københavns Hovedbanegård og stopper med et par ryk. Ud hopper nogle glade turister og folk på vej hjem. Ud kommer også en, som er i København for første gang. En som ikke er turist. Han hedder Alex Petersen og er rejst til hovedstaden på enkeltbillet Af Ole Tradsborg Foto: Flemming Schiller Alex Petersen er 52 år gammel og har været på kontanthjælp igennem flere år. Han har også haft sin egen lejlighed, men den blev en varmestue for andre, der drak alt for meget, og så magtede Alex ikke at bo i den længere. Han sagde den op. Alex var ellers tidligere en del af en hel normal familie med far, mor og børn. Alex har stadig sine tre nu voksne børn, men ingen hustru, for hun døde i april Et eller andet døde også i Alex på det tidspunkt, for han begyndte at opgive det hele. Han orkede ikke længere at arbejde, og tidligere tiders løn blev derfor relativt hurtigt udskiftet med kontanthjælp. Det har den stort set været i de sidste 10 år. Og for det meste, har Alex boet på forsorgshjem. Alex vælger at lægge sin gamle by Aalborg bag sig, og tager til hovedstaden på en enkeltbillet kort før jul Han vil ikke tilbage til Aalborg. Med sig har han sine ejendele i én kuffert. Han går op i Hovedbanegårdens enorme ankomsthal; op i menneskemylderet og finder efter nogen søgen stedet, hvor man kan få langtidsopmagasineret sine ting. Han efterlader sin kuffert, uden anelse om hvor længe, den skal tage ophold her. Jagten på tag over hovedet Alex går nu på jagt efter en plads på et af de københavnske herberger. Desværre er der mange, som er i hans situation, så kampen er stor om de alt for få pladser. Det starter heller ikke særlig godt, for han bliver afvist de første par steder, han dukker op. Beskeden opfattes næsten enslydende i hans ører: Skrub hjem til Jylland! Hverken Sundholm på Amager eller Lærkehøj på Frederiksberg har plads til ham, og opfordrer ham i stedet til at rejse hjem, da de mener, han vil kunne få den bedste hjælp hjemme. Fortvivlet tænker han på, hvordan det vil være at vende tilbage til Aalborg. Han blev overfaldet, og fik at vide, at der ventede ham noget endnu værre, hvis han nogensinde vendte tilbage. Med frygten som følgesvend lykkes det endelig Alex at finde et sted, hvor der er åbent hus. Det er Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade 64 på Nørrebro, der lukker ham ind. Men nemt er det ikke, og usikkerheden om hver aften at vende tilbage til Natcaféen uden at være sikker på at få en seng at sove i, gør at utrygheden i Alex vokser og vokser. Natcaféen er herbergets kantine, der i nattetimerne ændres til et alternativt tilbud om overnatning. Samtidig er han økonomisk trængt. Aalborg Kommune vil kun hjælpe ham, hvis han kommer tilbage, men det tør han ikke. Og uden en folkeregisteradresse at melde sig til, står han for første gang i mange år uden penge fra det offentlige. Situationen tegner mere og mere dyster. Et par dage efter ankomsten til København, afslører et dyk ned i baglommen pludselig, at hans tegnebog er væk. Velkommen til storbyen, tænker han Kirkens Korshær lægger hus til Hurtigt finder Alex ud af, at hans eneste vej til overlevelse er ved at sælge hjemløseavisen Hus Forbi. Det går ikke problemfrit for Alex, men han lurer efterhånden nogle gode steder at sælge fra. Og så går det pludselig godt. Så godt som det ikke har gjort i lang tid. Han sælger nu i gennemsnit 20 aviser i løbet af en arbejdsdag, og en decemberdag i 2006 sætter han personlig rekord med et salg på hele 81 aviser. Som sælger af hjemløseavisen Hus Forbi tjener Alex kr. 8,- af hver solgte avis. Og det er ikke kun den økonomiske side af sagen, der er attraktiv. At få et smil med på vejen varmer utroligt meget indeni. I slutningen af december måned 2006 lykkes det endelig for Alex at få sit eget værelse på Herberget i Hillerødgade på Nørrebro. Næsten som en julegave lidt før tid. Han begynder så småt nu at kunne se lyst på sit liv igen. Fik skævt hjem Regntunge skyer hænger mørke og truende i luften over husbåden Fru Prip, som er Alex nye hjem. Husbåden ligger godt gemt af vejen, ja faktisk skal man benytte en lidt alternativ vej ned til båden. Linie 10 har sit sidste stop her ved Teglholmen i sydvestkvarteret i København, og lidt til venstre fører et nedlagt jernbanespor, der er omkranset af meterhøjt hegn, det sidste stykke vej ned til båden. Man går i en slags ingenmandsland. Han blev tilbudt boligen efter knap en måneds ophold på Herberget i Hillerødgade. Og han skulle ikke tænke sig længe om, før han takkede ja. Den er en del af Kirkens Korshærs tilbud om bofællesskaber og skæve boliger til skæve typer. Husbåden er hyggeligt indrettet. Den rummer tre selvstændige værelser, toilet og bad, et fælleskøkken og et fælles opholdsrum. Og der er også er vaskemaskine og tørretumbler og sågar rent linned med i prisen på de 2.700,- som den månedlige leje udgør. Der kan bo to hjemløse mere i det ombyggede skib, der nu danner en alternativ ramme om en bolig. For tiden bor han der alene, men savner selskab. Det eneste selskab er drønet fra den maskine, der banker betonpillerne ned til endnu et fundament til luksus-boliger på havnen. Kontrasten er til at få øje på. Og det kan vise sig at være et spørgsmål om tid, før båden må finde en anden kaj at lægge til, funderer Alex. Men han nyder udsigten, så længe han kan. Det er, som han siger: Et skridt i den rigtige retning, og abstraherer fra, at skibet hælder lidt til den ene side. Kirkens Korshærs arbejde har æren for, at Alex nu har fået mere eller mindre fast tag over hovedet. Og det er også Kirkens Korshær, der indirekte har betydet, at Alex igen kan få kontanthjælp, fordi han nu har en folkeregisteradresse. Med kæmpekraner som nærmeste og eneste naboer, har Alex nu taget hul på et nyt kapitel i sit liv. Og selv om han i bogstaveligste forstand endnu ikke har fast grund under fødderne, mener han, at husbåden sejler den rigtige vej. Fandt bofælle død Det tager Alex et kvarter i rask trav at gå langs det nedlagte jernbanespor ud til civilisationen og op til S-toget på Sydhavn Station. Med i tasken har han en stak af januarudgaven af Hus Forbi. Pligtskyldigt trækker han en billet i automaten, for han har hverken moral eller råd til at blive taget uden. Han sætter sig ind i toget, tager sit skilt på, der viser, at han må sælge Hus Forbi og kører ind til centrum til endnu en arbejdsdag. Et halvt år efter bor Alex fortsat på husbåden Fru Prip og han bor stadig alene. I midten af januar 2007 udgjorde besætningen ellers to hjemløse på båden, men i slutningen af januar 2007 fandt Alex den anden beboer død. Stanken fra hans værelse havde gennem nogen tid ændret sig fra værre til slem. - Det var en lugt, der var værre end rådne æg, fortæller Alex og kan næsten mærke lugten og se synet af den døde room-mate for sig. Alex fik i den grad et chok. Han måtte få Kirkens Korshær til at tilkalde politi og ambulance, for selv kunne han ikke klare det. - Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet, siger han og fortsætter: - Nu vil jeg gerne videre. Og min sagsbehandler har da også indstillet mig til et nyt botilbud i bofællesskabet på Sundholm. Jeg savner det sociale. Rammerne herude, er der jo intet i vejen med, men selskab, det er der ikke meget af. Alex ved ikke hvor lang tid, der går før han får noget at vide om en ny bolig, men han har før prøvet at vente, så det indstiller han sig også på denne gang. Tilsvarende har Alex ønsket at få undersøgt om han er berettiget til en førtidspension. Så nu venter han på at jobcentret i Skelbækgade på Vesterbro skal indkalde ham til en samtale. Ventetiden bruger Alex fortsat på at sælge Hus Forbi. Og så nyder han det gode vejr, de maritime omgivelser i den københavnske Sydhavn og følger med i den ansigtsløftning havnen undergår lige uden for husbådens vinduer. 6 hus forbi nr. 62 juli 2007 hus forbi nr. 62 juli

5 Husker du Fra den ene dag til den anden forandrede Michaels drømmestedfar sig til et monster. Han begyndte at mishandle Michaels mor og senere også de yngre brødre. Michael fik ikke selv bank, men han reagerede, som børn typisk gør, med at tage ansvar for moren og brødrene Af Marisa Matarese Foto: Flemming Schiller Måske ville jeg ikke være nødt til at tage lykkepiller de næste år. Og måske havde jeg ikke set det som en udvej, at tage stoffer fra jeg var 14, hvis Peter ikke var kommet ind i vores liv, siger 20-årige Michael, Helles ældste søn. Peter er hans mors tidligere kæreste, som ifølge Michael aldrig har slået ham, men kun resten af familien. - Han har været ond ved min familie. Han har slået mine brødre flere gange og tvunget min mor til sex, spyttet hende i hovedet bagefter og ydmyget hende. Michael lægger ikke skjul på, at han har lyst til at hævne det: - Der er ingen tvivl om, at jeg gerne vil slå min mors ekskæreste Peter ihjel. Jeg er fuldstændig ligeglad med konsekvenserne. De 16 år jeg ville få for mord, rager mig, siger han. Den unge fyr blænder naturligt ind på Københavnercaféen: Baggy cowboybukser, stylet hår og piercing i højre øjenbryn. Han ligner ikke en, der lige er trådt ud af et krisecenter. Siden slutningen af januar har et krisecenter - Historien om Helle De sidste fem numre af Hus Forbi har vi fulgt Helle, som har tre sønner og en voldelig ekskæreste, som er far til den yngste. I dette nummer hører vi, hvordan hendes ældste søn har oplevet volden. Det kan kun blive bedre i København været det eneste sted, hvor familien har følt sig i sikkerhed for Peter. Helle fik i april nøglerne til familiens nye tre-værelses lejlighed, men familien tør ikke flytte ind. Tilsyneladende bor Peter lige i nærheden af den nye lejlighed og de frygter stadig, at han vil gøre alvor af sine trusler og slå familien ihjel. Hørte kun mishandlingen - Jeg ved ikke, hvad, der gik galt, siger Michael og fortæller, at Peter til at starte med var den far, Michael altid havde drømt om. - Han gjorde alt det, som min egen far ikke gjorde. Han tog os med på fisketur, vi kørte ture, så fodbold, men så ved jeg ikke hvad, der skete, fortæller Michael. Men pludselig ændrede kernefamilien sig til et mareridt. - Han gik fra at være en drømmefyr til at være et monster. Jeg kunne ikke længere se den mand, jeg kendte. Han var ikke til stede. Hans krop var der, men han var der ikke selv. Han var helt væk i øjnene. Det havde jeg ikke oplevet før, siger han. Michael fortæller, at han aldrig selv har set Peter mishandle sin mor eller sine brødre. Han har hørt det, når det skete, eller hørt når moren talte med nogen og troede, at han ikke lyttede med. Det satte gang i fantasien. - Jeg har en masse billeder i hovedet, hvor han slår hende, river hende i håret og voldtager hende. Havde jeg bare set det, ville jeg ikke skulle gætte på, hvordan det var foregået. Det er det værste, siger han. Else Christensen, seniorforsker fra Socialforskningsinstituttet med speciale i børn med vanskelige livsvilkår giver Michael ret. - Psykisk vold har samme konsekvenser som fysisk vold. Han kan have set dokumentation på volden, uden at have set volden, og tit kan fantasien være værre end virkeligheden, forklarer hun. Som så mange andre børn i samme situation turde Michael ikke fortælle, om volden i hjemmet: - Det var tabu og lidt af et nederlag at havne i sådan en situation. Jeg kendte alle i byen, og pludselig stod jeg dér med en stedfar, der tævede min mor. Det var lidt pinligt, siger han. Ifølge Else Christensen ser man ofte, at vold i familien bliver et tabu. - Børnene har ikke lyst til at tale om det, fordi andre forventer, at de gør noget ved det, men det er de ikke i stand til. Når de ikke kan gøre noget, mister de anerkendelse fra de andre, der ikke forstår, hvorfor de ikke gør noget, siger hun. Børnene forsøger altså at beskytte sig selv ved at holde volden som en hemmelighed. - Børnene vil heller ikke stemple sig selv ved at fortælle, at de er lever i en familie, hvor far mishandler mor. Måske kan det betyde, at de andre så ikke må lege med dem, forklarer Else Christensen. Havde kun hinanden Michaels kammerater forsvandt dog alligevel, og i stedet knyttede han sig til moren. - Da det med Peter stod på, havde vi jo kun hinanden. Vi behøvede ikke at tale sammen for at vide, hvad den anden tænkte. Jeg kunne se, når hun var ked af det, selv om hun prøvede at skjule det, siger Michael. Ifølge Else Christensen ser børn i nogle tilfælde tingene klarere og enklere end de voksne gør: - De kan se, at det er vigtigt, at de støtter mor, hvis hun skal have et godt liv, men de burde få lov til at støtte sig selv, siger hun og forklarer, at det ikke altid lykkes, fordi børnenes søgen mod selvstændighed i nogle tilfælde kan skræmme moren, der oplever det som en konflikt. - I stedet for at barnet udvikler en selvstændighed, ender mor og barn med at knytte sig sammen i en symbiotisk relation, men der skal være plads til selvstændighed i livet, siger Else Christensen og fortsætter: - Nogle gange lykkes det børnene at slippe ansvaret, eller det lykkes moderen at give slip. Andre gange gør det ikke, fordi det ender med at blive et mønster, siger hun. Michael beskriver sit forhold til moren som mand og kone eller Knold og Tot. En psykolog har rådet ham til at forsøge, at trække sig lidt tilbage for ikke hele tiden at skulle tage stilling til andres problemer. - I stedet for at give hende et kram, når hun er ked af det, lader jeg hende være, siger han. Men det splitter ham. - Det er forkert af mig, for hun er der altid for mig. Når jeg er ked af det, støtter hun mig. Det er vigtigt, at man er der for hinanden, om det så er ens bror, søster eller mor. Ud fra Else Christensens optik har Michael været stærk og dygtig til at tage ansvaret på sig. - Men hvilke valgmuligheder har han haft? Spørger hun og svarer selv: - Enten kunne han tage ansvaret, eller han kunne lade det hele sejle. Dopet i skolen Men på et tidspunkt blev ansvaret for moren og ansvaret for at de to mindre brødre for meget for Michael. - Det er ikke normalt, at en dreng på 15 år skal sørge for at de mindre brødre kommer i skole og børnehave og hjem igen. Det er slet ikke normalt, at han skal passe på dem og holde dem for ørerne om natten, når far tæver mor, siger han. For at flygte fra det hele begyndte han at tage stoffer. - Der var en frihed i stofferne. Pludselig havde jeg en frihed til at gøre, hvad jeg havde lyst til. Jeg skulle ikke tage mig af min mor og mine brødre. Nu var det min tur til at leve, siger han og fortsætter: - Jeg vendte det med at være bange og ked af det til at være fuldstændig ligeglad. Og så begyndte jeg at ryge hash og tage stoffer for bare at glemme det hele. Og hukommelsen røg virkelig. - En dag i 9. klasse i 12-frikvarteret kunne jeg ikke huske, hvad jeg havde haft i de to første timer. Så stoppede jeg med at ryge hash, siger han. Men det reddede ikke hukommelsen, for i dag kan han stadig have svært ved at huske, hvad han lavede for fire timer siden. Igennem 10. klasse fortsatte han med at tage amfetamin og kokain. - Jeg tog normalt amfetamin fra torsdag til søndag og trippede i min egen verden. Jeg kunne spille dart med mig selv i 23 timer i træk uden at sove. Når jeg blev rigtig træt, begyndte skiven at skifte farve og tale til mig, fortæller han. Selvom han var dopet torsdag til søndag og helt væk mandag, var der ingen lærere, der reagerede på hans misbrug. - De troede vel jeg var en doven teenager, der ikke gad lave noget, fordi jeg bare sad og sov i timerne, siger Michael. Moren vidste det godt, men hun greb ikke ind: - Jeg tror, hun følte, at hun havde sat mig i den situation. Hun vidste godt, at jeg havde været fanget i helvede i mange år, så hun lod mig leve, som jeg havde lyst til, siger han. En barndom med en far, der mishandler mor, kan ifølge Else Christensen lede til stofmisbrug, men det er ikke en naturlov. - Jeg vil gerne give børn fra disse familier et håb og understrege, at det ikke er alle, der bliver narkomaner, fordi de vokser op i en familie, hvor far mishandler mor. Risikoen er større, men nogle overvinder den. Det afhænger af børnenes intelligens og sociale rammer, siger hun. 10 i dansk stil Stofferne betød, at Michaels karakterer fra folkeskolen ligner lort. - Jeg ved, jeg var hamrende god. Jeg fik ét ti-tal i dansk stil. Jeg ville for alt i verden gerne ændre det, selv om jeg ikke skal bruge mine karakterer. Jeg vil gerne vise, at det ikke var 11 spildte år, siger han. Alligevel skal han ikke tilbage på skolebænken. Han er tilfreds med sit job på en betonfabrik. - Jeg kunne godt tænke mig at blive på fabrikken resten af mit liv. Om jeg så skulle feje hver dag, ville jeg gerne gøre det for de kroner, jeg får udbetalt hver måned, siger han. Han tager stadig amfetamin, hvis der er fest i weekenden, og han er bevidst om, at hans misbrug kan eksplodere igen: - Det er derfor, jeg ikke bor alene lige nu. Hvad skulle jeg lave i en lejlighed for mig selv? Jeg ville drikke som et svin og hygge mig med at fylde mig med stoffer, hvis jeg ikke skulle tænke på min mor og stå til ansvar for mine brødre, siger Michael og fortæller, at det også er grunden til, at han aldrig har valgt at tage sit eget liv. - Så ville det bare blive værre for de andre, siger han. Han trækker vejret dybt og løfter blikket: - Jeg glæder mig helt vildt til, det bliver bedre. 8 hus forbi nr. 62 juli 2007 hus forbi nr. 62 juli

6 Når far slår, er der ingen kære mor Hvis far slår mor, kan børn henvende sig til hotlines, chatfora og brevkasser, der så råder børnene til at tage kontakt til en lærer. Det er så lærerens ansvar at sende barnet videre i systemet. Det fungerer bare ikke godt nok. Lærerne mangler uddannelse i at tackle problemet. Det samme gør sagsbehandleren Af Marisa Matarese Jeg har virkelig brug for jeres hjælp. Jeg har oplevet op til flere gange, at min far har kastet mig op ad flere ting, når vi bliver uvenner. Han siger grimme ting om mig, og ikke mindst til mig. Jeg er det uønskede barn. Han slog min mor her for en månes tiden siden. Det med at han har været efter mig, har ca stået på i to år. Nu er jeg kommet til det punkt, hvor jeg ikke kan holde til det. Du må have fat i dine lærere [ ] hurtigt og sætte dem ind i situationen, de har pligt til at gribe ind og hjælpe dig! Hvis du synes, det er svært at snakke om, kan du vise dem dit og mit brev her. Ovennævnte er uddrag af et brev fra Anonym pige, 16 år til Foreningen for børn i voldsramte familiers brevkasse. Foreningen holder foredrag for børn på skoler om vold i familien og har sin egen brevkasse, hvor børn, som oplever vold, kan skrive ind og få rådgivning. I begge tilfælde kan foreningen kun rådgive børnene til at kontakte en lærer. Lærere er konfliktsky Men selv om børnene følger rådet og kontakter en lærer, så er det ikke ensbetydende med at de får hjælp, fortæller Kirsten Raffel Hermansen, formand for Foreningen for børn i voldsramte familier. - Vi oplever ofte en tabuangst hos lærerne. De er simpelthen konfliktsky, fordi det er svært at stå ansigt til ansigt med forældrene og fortælle, hvad de har hørt fra barnet; især hvis familien benægter problemet. Denne konflikt betyder, at man ikke tager børnene alvorligt, siger hun. Jytte Mejnholt, formand for Landsforeningen af Kvindekrisecentre påpeger, at tilbud i form af brevkasse og chatrum kræver, at børnene kan læse for at få hjælp. Skal der gribes tidligt ind, kræver det at de voksne reagerer på barnets adfærd. - Det er ikke altid let for naboer, familie, pædagoger og lærere at se problemet og gribe ind, for børnene er meget lukkede omkring volden. Det er tabu for dem, at far mishandler mor, siger Jytte Mejnholt, som efterlyser uddannelse på dette område til både lærere eller sagsbehandlere. - Hverken lærere eller sagsbehandlere er uddannet til at have med vold i familien at gøre. Sagsbehandlerne tager ikke fat i problemet, fordi de simpelthen ikke er uddannet til at tackle vold i familien. Det indgår ikke i deres uddannelse, siger hun og henviser til Socialministeriets egen rapport, hvori det fremgår, at kun jordmødre og politibetjente bliver undervist i at håndtere vold i familien. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) er enig i, at fagpersonalet ikke lever op til deres ansvar. Derfor har ministeren iværksat kampagner og skærpet kravene til sagsbehandlerne: - I en række kampagner og med undervisningsmateriale sætter vi fokus på, at det er lærere og pædagogers forpligtelse at videregive oplysninger til kommunale myndigheder, siger socialminister Eva Kjer Hansen til Hus forbi. Det går for langsomt Når børnene endelig møder en sagsbehandler, betyder det ikke altid, at de får hjælp. Kirsten Raffel Hermansen fra Foreningen for børn i voldsramte familier mener, det er meget tungt at komme igennem hos de sociale myndigheder. - Det går for langsomt. Tit ville det være bedst, hvis der blev iværksat hjælp til børnene med det samme. Hvis de blev taget væk fra familien og fik beskyttelse. Desværre ser vi kun meget Børn i voldsramte familier: - To børn i hver klasse lever i voldsramt familie. - Halvdelen af alle drenge, der har oplevet vold i familien, udøver selv vold i sit forhold/ sin familie. - Fire ud af ti piger, der har oplevet vold i familien, accepterer volden i et senere forhold. Kilde: foreningen for børn i voldsramte familier Børns vilkår: - Børnetelefon , åben mandag - torsdag fra 12-21; fredag fra Børnebrevkassen: sjældent den handlekraft hos de sociale myndigheder, siger hun. Socialministeren kender også denne problematik og har derfor skærpet kravene til sagsbehandlerne. - Tidligere så vi, at sagsbehandlerne ikke fulgte op på sagerne. Derfor har vi iværksat en ordning, hvor sagsbehandleren skal kvittere for, at hjælpen til barnet er sat i gang inden seks dage, og vi vil nøje følge op, om det fungerer, siger Eva Kjer Hansen, som er optimistisk, hvad angår den ordning. Hun fortsætter: - Den tilbagemelding, vi har fået fra kommunerne, er at problemet ikke ligger i lovgivningen. Vi må derfor skabe bevidsthed om fagpersonalets forpligtelse og sagsbehandlernes ansvar for at gøre en bedre indsats. Ellers taber vi de unge på gulvet, og det er et sidespor, som ingen vil ud på. Hjælp børnene direkte Seniorforsker fra Socialforskningsinstituttet, Else Christensen, har i mange år beskæftiget sig med børn med vanskelige livsvilkår. Hun mener, der generelt er for lidt hjælp til børnene. - Kun alt for sjældent hjælper man børnene direkte, medmindre der er adfærdsproblemer. I familier med alkohol, hjælper man alkoholikeren og i familier med vold, hjælper man den voldsramte, siger Else Christensen og opridser de tilbud, der er til børn i dag: - Samtalegrupper, hotlines og chatrum, brevkasser. Her rådgiver man barnet til at opsøge en lærer. Det er en hjælp, men man efterlader barnet til læreren. Det er ikke altid en god ide, fordi det er et stort ansvar for læreren. Hun ser hellere, at man hjælper børnene direkte ved at tilbyde dem individuel hjælp. - Med et lavt ambitionsniveau har jeg et ønske om, at man kontakter børnene individuelt. Det kan være i skolerne, hvor man tager direkte kontakt til de børn, der bliver mobbet og er uden for det sociale fællesskab. Her må man sætte ind, så børnene ikke bliver voksne uden af være en del af et positivt menneskeligt fællesskab. Det kan senere blive en belastning for barnet, siger hun. Med et højere ambitionsniveau ville hun ønske, der var mere psykologhjælp til børnene, så de kan forstå, hvad de har været igennem. Rådgivning til børn og unge i voldsramte familier: Foreningen for børn i voldsramte familier: - Brevkasse: - HOTLINE Åben hele døgnet DR: (Ungdommens Røde Kors rådgivning) ns?lngitemid=1106 læserbreve Ny regel skaber mere fattigdom Af Bettina Post Foto: Henrik Sørensen. bestræbelserne for at på alle I ledige i beskæftigelse, har Folketinget vedtaget den såkaldte 300-timers regel, som trådte i kraft med virkning fra 1. april i år. De første tal for, hvordan reglen virker, er nu begyndt at vise sig; for det første er det primært nydanske par, der rammes. Foreløbige og noget usikre tal viser desuden, at reglen pr. 1. maj har sendt Tak til Klarinetten Jeg ved, at mange af de hjemløse er både kreative og muntre mennesker, og derfor tænkte jeg, at der måske var nogle, som ville stå for lidt underholdning (til min 80 års fødselsdag, red.) og gøre lidt reklame for deres sag. Så en dag gik jeg op til Hus Forbis redaktion og forelagde dem mit ærinde. Ja, hvorfor ikke? Efter lidt snak fortalte de om Klarinetten alias Mikael Steen Olsen, 200 personer i arbejde, mens 800 familier med børn har fået reduceret deres indtægt til et nettobeløb på ca kroner om måneden. Det svarer til en succesrate på 20 procent, hvilket vores beskæftigelsesminister kalder en succes. Ak ja, havde han været medicinaldirektør, havde han rystet på hovedet og kasseret produktet omgående. Dertil havde han fået patientklagenævnet på nakken på grund af de voldsomme bivirkninger, forsøgspersonerne rammes af. Men der findes ikke den slags konsekvenser, når sociale eksperimenter har en slagside. Det er rigtig godt, at der er 200 personer, der er kommet i arbejde på grund af reglen. Det kunne de dog også være kommet med den allerede eksisterende lovgivning. Og problemet med de 80 procent, som ikke er kommet i arbejde, er jo, Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, forudser social elendighed blandt indvandrerfamilier. som ganske vist havde mistet sin klarinet, men det kunne jo være, den kom frem igen. Og så gik der ellers et godt stykke tid, og jeg tænkte, at det var så det. Men en dag blev jeg ringet op og fik et telefonnummer (til Mændenes Hjem/Klarinetten, red.), og vi aftalte tid og sted. Mikael var der præcis, og hans ankomst vakte nogen opsigt: Var der ikke én, der var gået forkert i byen? Men da den første nervøsitet havde fortaget sig, så var det både fornøjeligt og dejligt at have Mikael med til festen. Han spillede dejligt både alene og sammen med min musiker. Han hyggede sig med mine gæster og de med ham. Jeg vil ønske at både Mikael og mange andre får mulighed for at bruge deres mange talenter, så flere får glæde af dem. Med hilsen og tak til Mikael fra den 80-årige. H. Jacobsen, Amager at deres eksistensniveau kommer kroner under det minimum, som vi i Danmark opererer med overfor f.eks. gældsplagede. Dermed bliver rigtig mange børn ramt af deres forældres manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. De kommer til at lide afsavn, som f.eks. at der ikke er råd til fritidsinteresser, nyt varmt vintertøj, sko i den rigtige størrelse, til at invitere til fødselsdag eller deltage i udflugter med skolen, som kræver forældrebetaling. Det er skidt for integrationen af nydanskernes børn. Svaret på, hvorfor forældrene ikke kommer i arbejde i en tid, hvor der er så stort behov for arbejdskraft, handler generelt om manglende kompetencer både fagligt, socialt og sprogligt. Reglen rammer i langt de fleste tilfælde nydanske kvinder. Hvis man fra hjemlandet aldrig har gået i skole, aldrig har lært at læse og skrive sit eget sprog og dermed er analfabet med tilsvarende svært ved at lære det danske sprog, er det svært at finde et ufaglært job. For eksempel kræver et rengøringsjob i dag et kursusbevis, blandt andet på grund af regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, og hvis man slet ikke kan læse, kan man ikke få et kursusbevis. Der findes arbejde i Danmark, Da vi måtte melde Hus Forbi En hjemløs i gadebilledet, som ikke er, hvor han plejer at være, kan skabe lige så stor opstandelse, som hvis byens borgmester pludselig udebliver fra sin normale spadseretur ned ad Strøget. Netop den dag følte jeg mig selv hjemløs, idet min kone havde damekomsammen, hvorfor jeg var taget ind til byen og spise. Og efter en overdådig frokost, gik jeg hen for at erhverve et eksemplar af Hus Forbi på det sted, hvor jeg plejer at købe det. Men hvor var dog min sædvanlige bladsælger? Jeg spejdede et stykke tid til både venstre og højre, da han jo kunne være forsinket. Men det hjalp ikke. Han var og blev pist borte. Som jeg stod der, kom der to andre i samme ærinde som mig. De blev også kede af det, da de ikke kunne få deres månedlige blad. Vi faldt i snak, mens vi røg den ene cigaret efter den anden. hvor man udelukkende klarer sig med en god fysik, men mange af de nydanskere, som er i kontanthjælpssystemet, har hverken god fysik eller godt helbred. I lovens forstand er deres arbejdsevne dog ikke så begrænset, at de falder uden for målgruppen, så deres problem er, at de ikke kan finde en arbejdsgiver, som vil ansætte dem. Og reglen har ikke nogen indbyggede krav, hverken til kommunen eller til arbejdsgiverne, om at stille de nødvendige jobs til rådighed. De kvinder, som mister kontanthjælpen, mister desuden pligten til at deltage i beskæftigelsesfremmende tilbud. Dermed kan de hellige sig børnene og de huslige gøremål, og samtidig blive totalt afhængige af deres mænd. Den hjemlige isolation betyder, at der kan skydes en hvid pind efter også deres integration. 300-timers reglen har dermed både en etnisk og en kønsmæssig slagside, og vi kan med rette frygte, at vi med denne regel i hånden producerer et etnisk proletariat, som er karakteriseret ved stor fattigdom, hjemløshed og afmægtig frustration. Disse voldsomme bivirkninger er der hverken job eller integration i. Derfor bør reglen afskaffes. - Bare han dog ikke er blevet syg eller er kommet til skade, sagde den ene, der var en kvinde. Den bemærkning fik os alle tre til at klistre det sørgende udtryk på åsynet, og sådan stod vi et stykke tid, indtil den anden mand i trekløveret befriende sagde: - Det kan selvfølgelig også være, han har fået en lejlighed! Således opløftet gik vi hver til sit. Det var dog glædeligt næste gang at se, vor hjemløse på sin faste plads igen. Han havde i øvrigt været på familiebesøg i Jylland, og han undskyldte mange gange, at han havde svigtet os. Bent Skougaard-Jørgensen, Odense 10 hus forbi nr. 62 juli 2007 hus forbi nr. 62 juli

7 Vi har pasningsgaranti for hjemløse Gennem de sidste ti år har Brobyggerselskabet været med til at skaffe boliger og mad til Aalborgs hjemløse, så ingen længere sover på gaden i den nordjyske by. Midlet har været, at bygge bro og skabe dialog mellem brugerne, socialarbejdere og politikerne Tekst: Lisbeth Rindholt. Foto: Anne Mette Welling - De hjemløse blev opdaget af Karen Jespersen i starten af 90 erne. Nu ville hun som socialdemokratisk socialminister endelig gøre noget for de udstødte i Danmark. På det tidspunkt var hjemløse slet ikke på dagsordenen i den offentlige debat, og her i Aalborg sov adskillige af byens hjemløse på banegården og i Kildeparken. Hun satte virkelig fingeren på et ømt punkt, fortæller Per Thomsen, leder af Brobyggerselskabet, en særlig udviklings og konsulentafdeling i Aalborg Kommune. Brobyggerselskabet er dannet i umiddelbar forlængelse af opdagelsen af de hjemløse med opbakning fra socialudvalget i Aalborg og statens satspuljemidler i ryggen. Missionen har fra starten været at give kommunens hjemløse tag over hovedet og sikre dem mad, tøj og bedre sundhed. Det er lykkedes. - Vi har pasningsgaranti for vores hjemløse og udsatte, griner Per Thomsen og forklarer nærmere: - Det betyder bl.a., at ingen får lov til at sove på gaden, med mindre de selv insisterer på det. Alle bliver spottet af vores opsøgende socialarbejdere og tilbudt andre muligheder, f.eks. en seng i Kirkens Korshærs natvarmestue i Korsgade. På længere sigt kan vi så skaffe dem ind et af vores opgangsfællesskaber eller andre skæve boliger. Når medarbejderne i Brobyggerselskabet så hurtigt kan handle på brugernes behov skyldes det, at selskabet har opbygget en unik måde at udvikle og formidle viden på. Det foregår via tre broer: Den første bro går fra brugerne ind til systemet. Den anden er en bred bro mellem de professionelle og frivillige aktører på socialområdet, og den tredje bro skaber forbindelse mellem brugerne og det omgivende samfund. Alle bliver hørt - Den første bro skal sikre, at de hjemløse både bliver set og hørt. I stedet for at vi sidder og kloger os med at finde ud af, hvad de har brug for, skal de selv spille med. På den måde kan vi bedre tilpasse et tilbud om f.eks. bolig eller et aktiveringsprojekt til den enkelte, fastslår Per Thomsen. For at imødekomme brugernes stemme afholder Brobyggerselskabet hver måned et frontmøde den anden bro hvor de inviterer repræsentanter fra samtlige ca. 25 hjemløsetilbud i Aalborg Kommune. Til frontmødet kan alle aktører komme til orde, udveksle praktiske erfaringer, få ideer til nye projekter og diskutere, hvordan de løser aktuelle konflikter: Typiske emner ved frontmødet er problemer med vold mod en medarbejder på et af værestederne eller naboklager over, at en beboer i f.eks. et opgangsfællesskab spiller høj musik. Så tager Brobyggerselskabet affære, inden der opstår en mega konflikt, som Per Thomsen siger. - Vi har altid arbejdet intensivt på den tredje bro mellem brugerne og deres omgivelser. Det handler om fænomenet NIMBY (Not In My Backyard, red.), hvor borgerne klager over at få f.eks. et misbrugscenter eller en skæv bolig som nabo. Der vil altid være 2-3 procent, som er utilfredse. Men ved at gå ud og tale med folk, inden de læser om deres nye naboer i avisen, kan vi tage mange konflikter i opløbet også selvom vi ikke tegner et rosenrødt billede af det kommende naboskab, understreger han. Så let gik det dog ikke i starten. Det første boligprojekt, som Brobyggerselskabet var involveret i, nemlig Skurbyen på Stenosvej 8, blev opført i 1997 under massive protester fra beboerne i det omkringliggende villakvarter og skoleområde. Skurbyen bebos af seks hjemløse alkoholikere, og naboerne var bange for overfald, indbrud og børnenes sikkerhed. Det endte med, at politikerne i Aalborg måtte love at flytte Skurbyen, hvis naboernes bange anelser gik i opfyldelse. Det skete ikke. Og i dag er netop dét nabolag en af Brobyggerselskabets bedste allierede. (Se nedenstående artikkel). Har været en sag hele livet Via de tre broer er Aalborgs hjemløse flyttet ind i diverse boformer, der matcher deres behov. Og om dagen kan de opholde sig på byens væresteder og varmestuer eller deltage i frivillige aktiveringsprojekter. Men det er ikke helt nok, mener Per Thomsen. - Nu skal vi fokusere på, hvad der foregår Per Thomsen har været leder af Brobyggerselskabet i Aalborg siden mellem ørerne på de hjemløse. Hvis vi virkelig vil hjælpe, må vi give dem et intensivt socialpædagogisk tilbud, så de kan genvinde deres sociale kompetencer og blive bedre til at begå sig ude i verden, siger han. Et af Brobyggerselskabets aktuelle mentale tilbud er mentor-ordningen. Ordningen går ud på, at en kommunal socialarbejder bliver tilknyttet udvalgte beboere i f.eks. et opgangsfællesskab eller i kommunens sociale aktiveringsprojekter. Mentoren fungerer her som en ven og hjælpende hånd i hverdagen. - Vi har at gøre med mennesker, som har været institutionaliseret, siden de var små. De er dødtrætte af pædagoger. Men når de er sammen med mentoren skabes et ligeværdigt forhold, hvor man laver noget aktivt sammen, f.eks. indretter brugerens lejlighed eller tager på bytur. Begge parter er godt klar over, at venskabet er en illusion, så ingen bliver snydt. Men det virker alligevel. Den hjemløse får synligt større selvtillid eller, som vi siger her i Aalborg, et kvalificeret hverdagsliv. Jeg vil meget gerne have flere af den slags projekter i fremtiden, påpeger Per Thomsen og lægger ikke skjul på, at andre danske kommuner er velkomne til at kopiere den ålborgensiske brobyggermodel. Per Thomsen har selv været i bl.a. København for at fortælle om Brobyggerselskabets metoder. Men hovedstaden er umiddelbart for stor til at adoptere modellen. Et lignede brobyggerprojekt kræver nemlig bl.a., at kommunens aktører på hjemløseområdet kender hinanden, og at antallet af hjemløse er overskueligt: Aalborg har ca. 200 hjemløse, mens der til sammenligning er ca københavnere, som bliver berørt af hjemløshed om året. Men mindre kommuner og andre interesserede kan lade sig inspirere af Aalborgs brobyggermodel på databasen: God social praksis under Socialministeriet. 10 hjemløseprojekter i Aalborg - gennem 10 år: Skurbyen et botilbud for seks kronisk alkoholiserede mænd Opgangsfællesskaber i bl.a. Poul Paghsgade og Suensonsgade for misbrugere og sindslidende Socialt kontor hos nærpolitiet, hvor brugere, som er forment adgang til kommunens socialkontor på grund af vold, kan få udbetalt kontanthjælp Frivillig aktivering på to bondegårde i Aalborg omegn med pasning af dyr og haver Uddannelse af viceværter i både almindelige boligejendomme og skæve boliger Bofællesskab for grønlandske kvinder Café Parasollen et værested for ensomme, hjemløse, misbrugere og andre udstødte SKP (Støttekontaktpersoner), der hjælper hjemløse med at bo i egen bolig og evt. med at komme ud af et misbrug Prøv-at-bo lejligheder i boligforeninger med ordinære lejebetingelser Mentor-ordning til hjemløse, som med en fast mentor kan få forbedret livskvaliteten og selvtilliden Læs mere om Brobyggerselskabet på: og Artikkelserie... I næste nummer af Hus Forbi bringer vi en artikel om opgangs fællesskabet for misbrugere og sindslidende i Suensonsgade, Aalborg. Henrik Christensen (37 år) har boet i Skurbyen i et par måneder. Han betragter sin 18 kvadratmeter store lejlighed med toilet, bad, tekøkken og tilhørende veranda som paradis og vil aldrig væk herfra. Paradis ligger bag Aalborg banegård De skæve boliger i Skurbyen i Aalborg er et populært sted at bo. Så populært faktisk, at tilflyttere først kan komme ind, når en af de faste beboere dør. Det skete for nylig og tidligere hjemløs Henrik Christensen var så heldig at få den ledige lejlighed. Det bliver mit sidste hjem. Jeg flytter aldrig herfra, siger han Tekst: Lisbeth Rindholt Foto: Anne Mette Welling Skurbyen er et lidt misvisende navn. For boligerne ligner fuldstændig fine, små kolonihavehuse, placeret i en klynge ved banelegemet bag Aalborg banegård. Husene er indhegnet og forsynet med en låge, der er ulåst, da fotografen og jeg ankommer. Vi har knap fået overtøjet af inde i fælleshuset, før Skurbyens seneste tilflytter, Henrik Christensen, kommer farende ind: - Vil en af jer være kæreste med mig?, spørger han bramfrit. Vi løfter begge venstre hånd med vores vielsesringe som svar. - Nå, sukker Henrik skuffet. Han og kæresten er lige gået fra hinanden, og han er ret desperat efter at få en dame på krogen, som han kan dele seng med i sit 18 kvadratmeter nye hjem. Druknede sorg i alkohol I Skurbyen bor seks mænd i tre dobbelthuse. En af beboerne døde for nylig, og det gav Henrik mulighed for at flytte ind. Præmissen for at blive visiteret hertil er bl.a., at man skal være dybt alkoholiseret og umulig at nå med hidtil kendte behandlingstilbud. Den præmis lever 37-årige Henrik bestemt op til. - Min mor døde, da jeg var 12 år. Efter hendes begravelse var jeg ikke længere velkommen derhjemme, fortæller Henrik, som hurtigt begyndte at drukne sin sorg i alkohol og hash. Siden har han bl.a. gået på landevejene, ligget i bivuak i skoven og boet i et opgangsfællesskab for misbrugere. Behandlinger har han aldrig været modtagelig for.»» Jeg kan ikke lide at bo alene. Derfor er Skurbyen et godt sted at være for mig, siger 49-årige Bjørn Poulsen, som også har en kat til at holde sig med selskab. 12 hus forbi nr. 62 juli 2007 hus forbi nr. 62 juli

8 »» I Skurbyen må man gerne holde husdyr. Byen har selv fire høns og én hane, der først bliver lukket ud af hønsehuset om formiddagen, så hanen ikke vækker beboerne ved daggry. Hønsene leverer friske æg til morgenkaffen i fælleshuset hver dag. - Jeg gider ikke kontrol og krav i mit liv. I Skurbyen må jeg drikke alle de bajere og ryge alle de fede, jeg vil. Jeg har rengøringshjælp en gang om ugen, og mine naboer er flinke folk. Hvad mere kan man forlange af livet? Det er simpelthen paradis, siger han og tager en lang slurk af sin morgenguldøl. Administreret druk tilbydes Solveig Wagner stikker hovedet inden for hos Henrik. Hun er den ene af et team på tre medarbejdere, inklusiv Skurbyens leder Finn Christiansen, som skiftes til at have dagvagt og sørge for, at alle seks beboere trives. - Nå, jeg skulle bare lige se, om du trak vejret. Ellers ville jeg hente en cykelpumpe, siger hun. - Ja, pump du bare løs, svarer Henrik og slår en høj skraldlatter op. Humor og godmodige drillerier er en fast del af omgangstonen blandt beboere og personale. Men det foregår altid med respekt for hinanden. - Vi blander os ikke i beboernes livsstil og drikkevaner. Sådan er grundreglen i Skurbyen. Der skal være direkte sundhedsskadeligt i et af husene, før vi griber ind. Men vi kigger ind til alle beboere morgen og aften for lige at høre, om alt er ok, fortæller Solveig, der har arbejdet i Skurbyen i fem et halvt år. Hendes arbejdsfunktion er først og fremmest at stå til rådighed, hvis beboerne f.eks. har brug for at snakke, skal følges til lægen, ikke kan tyde et brev fra en offentlig instans eller direkte ønsker hjælp til at styre deres alkoholindtag. - I fælleshuset opbevarer vi øl for de beboere, der gerne vil have hjælp til administreret druk af os. De deponerer nogle penge, og så indkøber og udleverer vi det antal øl ad gangen, som vi har aftalt med den enkelte. Vi gemmer også en flaske Gammel Dansk i medicinskabet i akutte tilfælde af abstinenser, fortæller Solveig og skæver til uret. Klokken nærmer sig 10. Det er ved at være den tid, hvor beboerne drikker morgenkaffe i fælleshuset Aktivt Gaderum trods lukning Selvom Københavns Kommune officielt har lukket værestedet Gaderummet i Rådmandsgade 60, fortsætter den daglige gang på stedet, som om intet var hændt. Eller næsten: For personalet får ikke længere løn, og driftsmidlerne til stedet er skåret bort. Personale og brugere har siden lukningen den 2. maj. i år fastholdt, at de vil komme i Gaderummet, så længe de kan. Det forholder socialforvaltningen i Københavns Kommune sig rolige overfor: - Vi har ingen planer om at rømme Gaderummet for hverken beboere eller personale. Stedet skal fortsætte som tilbud til de unge brugere, blot med en anden ledelse, som vi er gang med at sammensætte nu, siger Lisbeth Armand, kommunikationschef i socialforvaltningen. Kommunen vil præsentere Gaderummets nye ledelse i løbet af sommeren. -rind hvis de har lyst og sammen med dagvagten planlægger dagens aktiviteter. Men først skal Skurbyens høns lukkes ud i det fri, og Solveig sætter kurs mod hønsehuset. Ønsker sig en escortpige - Hør Henrik, gider du ikke lige komme og hjælpe mig? Det er Henriks nabo, Bjørn Poulsen, som spørger. Henrik stiller sin øl på bordet og trasker med rundt om huset. Kort efter kommer han tilbage med en lille, død sangfugl i hånden. Bjørns kat, Mis, havde efterladt den halvdød og sprællende bag huset, og Bjørn havde brug for Henriks hjælp til at tage livet af fuglen. - Ja, her hjælper vi hinanden med alt. Fra kærestesorg til aflivning af dyr, griner Henrik og forsvinder op mod fælleshuset med liget af fuglen. Bjørn følger efter. Han har boet i Skurbyen siden 1997, bortset fra et år, hvor han var bortvist på grund af vold. - Tidligere var jeg en rigtig ballademager, og jeg har tilbragt mange år af mit liv i Horsens Statsfængsel med domme for røverier, indbrud og overfald. Men her på mine gamle dage er jeg faldet mere til ro, forsikrer Bjørn og sætter sig ved spisebordet i fælleshuset sammen med Solveig og de andre beboere. Han fylder 50 senere i år. - I fødselsdagsgave ønsker jeg mig en escortpige for en aften, siger Bjørn. Ønsket frembringer høj latter og lumre bemærkninger rundt om bordet. Herefter starter en længere diskussion om, hvad en escortpige koster, og hvorvidt beboerne har råd til at splejse om en til Bjørns fødselsdag. Konklusionen bliver, at det har de ikke. Bjørn må gå i tænkeboks og finde på et nyt gaveønske til sin runde dag. Han er dog ikke sikker på, hvor Rundt om bordet i fælleshuset kan beboere og personale hyggesnakke eller få luft for evt. utilfredsheder. Her ses medarbejder Solveig Wagner (til højre) og to beboere: Peter (med ryggen til) og Bjørn. Peter og Bjørn er Skurbyens to alderspræsidenter. De har boet her i henholdsvis ti og ni år. mange fødselsdage mere, han vil fejre i Skurbyen. Han drømmer om engang at flytte i egen lejlighed med mere plads. Den drøm deler Henrik absolut ikke med ham. Jeg skal aldrig væk herfra. Først den dag jeg skal bæres ud med benene først, fastslår han. Kort om Skurbyen Kirkens Korshærs Skurby i Aalborg består af seks skæve boliger på hver 18 kvm2. Husene bebos af dybt alkoholiserede mænd, der tidligere har været hjemløse. Skurbyen åbnede i 1997 og har netop holdt 10 års jubilæum. Da leder Finn Christiansen tog initiativ til Skurbyen, var det efter devisen: Er man først kommet ind, kan man ikke blive smidt ud igen og Alt er tilladt. Sådan er det stadig. Beboerne må have gæster, ryge hash og drikke lige så meget, de har lyst til. Skurbyen har kun tre regler: Ingen vold Ingen handel med tyvekoster Intet drikkeri i fælleshuset Overholder beboerne ikke reglerne, kan det føre til bortvisning Esbjerg slog danmarksmestrene X-House fra Esbjerg løb med guldet, da dysten stod om at blive jysk mester i gadefodbold for hjemløse af Tina Juul Rasmussen - Det var vores tur. Vi var opsatte på det, så det var fedt at få en guldmedalje med hjem, nu hvor vi før har hentet sølv og bronze. Udover at spille på Hjemløselandsholdet er Rene Bo Nielsen fra Esbjerg nu også nyslået jysk mester i gadefodbold. Sammen med landsholdskollegaen Kenny Christensen og de andre spillere på X-Householdet fra Esbjerg vandt de det tætte opgør i finalen 4-3 over de regerende danmarksmestre fra Bright Side United (Hørhuset på Amager, red.). Særnummer af Hus Forbi Pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren særnummer VM juli 2007 Held og lykke, drenge! Særnummer af Hus Forbi i anledning af VM i Gadefodbold for Hjemløse i samarbejde med Køb avisen på stationen ikke i toget Idolplakat af Danmarks Hjemløselandsbold Ifølge Rene Bo Nielsen var de Åbne Jyske Mesterskaber, som fandt sted i Århus, et knaldgodt stævne. - Alle er samlet, alle er ens der er ingen fordomme. Der er to lesbiske tilskuere, som altid kommer til stævnerne, og de føler netop, at de kan kommer uden at nogen ser skævt til dem. Det siger lidt om, hvordan det er, siger han. Også en af arrangørerne, Roald Behr fra Center for Særligt Socialt Udsatte i Århus, var mere end tilfreds. - Det er altid vildt fedt at opleve det positive fællesskab, sådan et stævne udgør. Det gælder ikke kun for spillerne, men også de frivillige, jeg havde i gang i kaffeboder, med oprydning, til at passe måltavler osv. Alle får en god dag ud af det en dag præget af livsglæde, fysisk udfoldelse, sejre og nederlag. Spillerne er tændte Når VM i Gadefodbold for Hjemløse rammer København i slutningen af juli, rammer et ekstra nummer af Hus Forbi også gaden af Tina Juul Rasmussen København, juli 2007: Der er VM i Gadefodbold for Hjemløse, Danmark er vært, og det er stort! Rådhuspladsen er forvandlet til et fodboldstadion. Sveden springer fra de 500 hjemløse spillere fra 48 forskellige lande i kampen om bolden, mens tilskuerne synger slagsange og hepper halsen tør for deres landsholdshelte. At København i år lægger brosten til Verdensmesterskabet i Gadefodbold for Hjemløse, markerer Hus Forbi ved at udgive et ekstra nummer af avisen. Særudgaven er på gaden mandag den 23. juli seks dage før VM fløjtes i gang og handler udelukkende om VM, gadefodbold og hvorfor den lille læderbold kan vække så stor begejstring hos hjemløse og socialt udsatte over hele verden. Vi går bag om numrene på ryggen af spillerne på årets hjemløselandshold og fortæller deres historier. Vi følger op på et par af spillerne fra sidste års hjemløselandshold hvordan er det gået dem? Vi er med, når gamle fodboldstjerner ønsker de hjemløse landsholdshelte held og lykke... Vi møder et rent kvindelandshold fra Kirgistan, som stiller op til VM. Og vi fortæller gadefodboldens historie i Danmark: Hvad kan en bold gøre for hjemløse, som socialrådgiverne og kommunerne ikke kan? Avisen bliver til i et samarbejde mellem Hus Forbi og Ekstra Bladet. Sidstnævnte sætter fokus på VM i ugen op til turneringen og dækker kampene undervejs. Som noget helt særligt får sælgerne af Hus Forbi 10 kroner for hver solgt VM-avis. Læs mere om VM og det danske hjemløselandshold på VM-særnummeret af Hus Forbi er på gaden mandag den 23. juli. Sælgerne får 10 kroner for hver solgt avis. Så støt både dem og VM køb avisen! (Forsiden var stadig under redigering, da dette nummer blev lavet, red.)» De Åbne Jyske Mesterskaber i Gadefodbold for Hjemløse trak 10 hold fra hele landet til Århus. Her er det århusianske CSSU og SVG Allstars fra Aalborg i kamp. Foto: Martin Ballund og nærværende, uanset om de vinder eller taber. Og de fællesskaber, der er baseret på de socialt udsattes egen lyst og motivation, findes der ikke ret mange af ellers, siger Roald Behr, som sammen med OMBOLD stod for stævnet i Århus. Regnskab for OMBOLDs LANDSINDSAMLING 2006 til OMBOLDs deltagelse i VM 2006 i Cape Town Indtægter Sponsorbidrag SMS-indsamling Private bidrag Underskudsdækning fra Hus Forbi Udgifter Omkostninger vedr. indsamling Rejse og ophold vedr. VM i Cape Town Fly, vaccination, forsikring mv Ophold spillere, medarbejdere Social pulje Cape Town Journalister og fotografer Øvrige omkostninger Regnskabet indgår i OMBOLDs samlede regnskab for 2006, som er revideret af Deloitte 14 hus forbi nr. 62 juli 2007 hus forbi nr. 62 juli

9 Når staklerne ikke kun er stakler - Essay om John Steinbecks roman Dagdriverbanden Af Peter Kyhl Olesen Tegning: Karsten Hansen Tænk hvis det var dig, der kunne smide dit ur langt pokker i vold og glemme alt om tid og sted. Tænk hvis det var dig, der kunne ligge en hel dag i skoven og stirre på den blå himmel, mens du lader dig fornøje af fuglenes kvidren. Tænk hvis det var dig, der havde 100 kroner, som du egentligt burde bruge på noget fornuftigt, men som i stedet spenderes på nogle flasker vin, fordi du er tørstig. Tænk så på den behagelige følelse, du har, når flaskerne er tømt, og du træt men glad kan lægge dig til ro uden at skulle gøre andet end at få sovet rusen ud. Tænk så på den fortryllende følelse, det er at vågne op ved daggry og vide, at dagen i dag ligesom den i morgen og i overmorgen er din og ikke andres! Umuligt. Ja. Sådan virker det. Og bestemt ikke noget, der bare sådan lige kan lade sig gøre. Og så alligevel for nogle. I John Steinbeck s Dagdriverbanden stifter vi nemlig bekendtskab med personer, der ikke lever det normale liv. Det er Danny, Pilon, Pablo og Jesus Maria, som alle er såkaldte paisanos; efterkommere af spaniere, indianere og mexicanere. De holder til omkring byen Tortilla Flat ved den amerikanske Stillehavskyst. De lever som vagabonder, sover i skovene, eller i forladte bygninger. De drikker hver gang, der er lejlighed til det, og forelsker sig i stort set alle de damer, de kommer i nærheden af. De skaffer til dagen og vejen ved at låne, bytte og pantsætte alverdens ting og sager. Hos paisanoerne findes der eksempelvis ingen ure, fordi de konsekvent bliver byttet væk til noget, der giver mere nytte. Hvad skal man også bruge et ur til, når man kan se på solens guldur, hvad klokken er. Igennem muntre og livsbekræftende beskrivelser åbenbarer der sig en helt anden verden end den, vi kender til. En verden hvor der leves spontant og i nuet. Det handler om at få det bedste ud af tilværelsen, som da Pilon får stukket en dollar i hånden af en mand til at købe øl for, og i stedet bruger den på vin. Vinen lokker to buttede pigebørn med ham, og Pilon glemmer alt om mand og øl. Bliver ulykkelig som boligejer En aften ligger Jesus Maria og sover på en strand. Og i løbet af natten skyller bølgerne en robåd op. Den næste morgen sejler Jesus Maria hen til et marked og sælger den. Han skulle godt nok have brugt pengene til noget andet, men nu hvor han har dem i hånden, så køber han to gallon vin, noget tøj og en flaske whiskey til en dame, han lige har mødt. Vi bliver ofte præsenteret for en dagen og vejen logik, som da Pilon ser en menneskearm stikke frem under en busk, og der ved siden af armen ligger en halvfuld gallondunk vin. I et øjeblik er Pilon i tvivl, om han bør tage den. Men, som han kommer frem til, dersom manden er død, vil han på ingen måde have gavn af vinen. Han kan jo ikke få den med ned i graven. Dagdriverbanden handler også om, hvor svært det mentalt kan være for gadens frie fugle pludselig at være besiddende. I starten af romanen arver Danny et hus, men allerede da han får det at vide, føler han sig tynget af ansvar. Før han tager sin ejendom i øjesyn, køber han sig derfor en gallon rødvin og drikker det meste af indholdet selv. På en måde føler han sig frigjort. I en periode får han det bedre med ansvaret, men det holder dog ikke lang tid. I slutningen bliver det ham for klaustrofobisk, han mærker timeslagene. Han savner det sorgløse liv, den endeløse landevej, det at kunne sove i skoven om sommeren og i en lade om vinteren. Han savner at være på farten og have luft under vingerne. Nedbryder vores fordomme Det der gør Dagdriverbanden til spændende læsning er måden, hvorpå Steinbeck vælger at beskrive sine hovedpersoner. På jovial og alligevel nuanceret vis præsenteres Danny og hans fæller som levende personer med hud og hår, evner og kvaliteter, som man normalt ikke ville tro, fandtes hos sådan nogle som dem. Det er de positive menneskelige egenskaber, der også præger dem, deres oprigtige omsorg overfor andre, der er ilde stedt. Da det kommer dem for øre, at en enlig mor med en masse børn mangler mad, bestræber de sig som det naturligste i verden på at hjælpe hende med at skaffe det, uden at forvente at få noget igen. Der er ingen skumle bagtanker, for som der konstateres, Det må med beklagelse indrømmes, at Pilon ikke besad hverken tilstrækkelig stupiditet, selvretfærdighed, eller glubsk appetit på belønninger til nogensinde at blive en helgen. Denne måde at skildre disse dagdrivere på gør, at vi som læsere ikke partout bliver bekræftet i de fordomme og den foragt, vi for det meste ikke kan sige os fri for, når det gælder holdningen over for dem, der ikke synligt bidrager til at holde samfundets hjul igen. At Dagdriverbanden omvendt ikke fremstår som en ukritisk sødsuppeagtig hymne til alle, der ikke lever et normalt liv skyldes, at Steinbeck ikke er bleg for at skildre sine personers mindre tiltalende sider. Alligevel formår han at gøre det på en måde, så man som læser forstår deres bevæggrunde for, hvorfor de gør, som de gør. Lykken er i nuet Til trods for at det er 72 år siden Dagdriverbanden blev udgivet, er den især nu uhyre aktuel i en tid, hvor det hele for det meste handler om ambitioner og en konstant stræben efter noget mere, fordi den tager livtag med spørgsmålet: Hvem har retten til at dømme, hvad der er det rigtige liv, og hvem der er de rigtige mennesker? Budskabet er, at selv de folk som af omverdenen oftest bliver set ned på som svage, og stemples som ubrugelige, fordi de ikke lever et normalt liv også har en masse positivt at byde på og uden tvivl har ligeså meget glæde af livet (og måske endda mere), end alle dem, der knokler sig halvt ihjel. Og hvad kan vi så bruge det til. At lykken ikke kun er lig med gods eller guld, men også kan bero på solidaritet og spontanitet. At lykken handler om at være i nuet, være spontan gøre hvad du føler for. Har du behov for fem minutters pause, så tag den pause og lad i mellemtiden være med at tænke over alt, hvad du arbejdsmæssigt kunne have nået i løbet af de fem minutter, eller hvis du er i besiddelse af en 100 lap, så brug den på dig og dine venner. Det er nok for meget sagt, at Dagdriverbandens budskab sporenstregs vil medvirke til en komplet holdningsændring hos dens læsere; de fleste vil uden tvivl læse den, som den fremragende roman, den også er. Men i alle tilfælde kan Dagdriverbanden ikke undgå positivt at bidrage til at nuancere synet og opfattelsen af vor tids dagdrivere. Og det er kun godt! 16 hus forbi nr. 62 juli 2007 hus forbi nr. 62 juli

10 Verden er din Værestedet Fisken på Vesterbro har fået nyt inventar og look. Brugerne unge med udenlandsk baggrund har været med i hele skabelsesprocessen. Det giver selvværd og fremmer integrationen, mener den daglige leder Af: Lisbeth Rindholt Foto: Andreas Hansen De kedelige, blåstribede gardiner, blandingen af graffiti og billeder på væggen, de slidte møbler og det store pool-bord er røget ud. Med andre ord er al det gamle inventar i værestedet Fisken på Vesterbro i København blevet erstattet med røde sofaer, lave borde, barstole, separate ryge-, spise- og spillerum med bl.a. playstation og bordfoldbold, et moderne køkken og stærke farver i alle rum. - Før signalerede Fisken ikke værdighed, fortæller daglig leder, Ilir Shkoza og sætter sig til rette på den høje barstol i køkken-alrummet, inden han fortsætter: - Værestedet var ikke blevet istandsat de sidste ti år og bar stærkt præg af en gammeldags og pædagogstyret indretning. Fiskens brugere er unge indvandrerdrenge fra år, som kommer hernede næsten dagligt. De slapper af, spiller computerspil, laver lektier, spiser sammen osv. De skal da have nogle omgivelser, der matcher alle de aktiviteter bedst muligt. «Hvis Omar (som har valgt at være anonym) ikke havde Fisken, ville han hænge på gadehjørnerne om aftenen. Værestedet holder åbent mandag-torsdag, Ilir Shkoza bad derfor en kunstner, Kenneth A. Balfelt, og en designer, Mette Høj, om at redesigne og renovere Fisken. Grundkonceptet var at inddrage brugerne i hele forløbet: Fra idéudvikling til den endelige udførelse. Det har taget et år. De to kunstnere lagde ud med at arrangere en stribe workshops med Fiskens drenge, hvor de blev præsenteret for farveprøver, designbøger og køkkenkataloger, der skulle inspirere dem til at komme med personlige forslag til værestedets indretning. Alle mødes i rygerummet - At lave workshops var en kanon idé. Jeg har bl.a. været med til at bestemme farverne på væggene også at Ilirs kontor skulle være lyserødt, griner Omar på 20 år. Han er kommet i Fisken de sidste fem år. - Jeg hænger ud med mine venner hernede. Der er altid en god stemning. Ja, ok, nogen gange kommer folk op at slås. Vold er ikke tilladt i Fisken. Og hvis du overtræder den regel, kommer du i karantæne, fortæller Omar. Det har han dog ikke selv prøvet. Han bruger det meste af tiden på at spille playstation og bordfodbold. Et af hans favoritsteder i det nye værested er rygerummet. Stort set alle brugerne er rygere. Derfor var det vigtigt for dem at gøre noget særligt ud af netop dét rum. - Vi har brugt meget tid på at bygge de her cool røde sofaer og borde, siger Omar og klapper ryglænet på sofaen. Over ham, midt på den turkise væg, står: The World isyours. - Et citat fra gangsterfilmen Scarface, forklarer Nabil (18 år), som har sat sig i en lænestol over for Omar. De er begge enige om, at det er et fedt citat, der passer godt ind i Fiskens rå atmosfære. - Men nu hvor vi har fået så seje lokaler, er det bare smadderærgerligt, at vi ikke kan holde nogen gode fester. Man må jo hverken drikke øl eller ryge hash og pigerne gider ikke være her, fordi der er for meget mandehørm, siger Nabil og tilføjer grinende: - Så der er sgu et godt stykke vej, før verden er min. De skal helst videre For Omar og Nabil har redesignet først og fremmest gjort Fisken til en tjekket ungdomsklub. For Ilir er tilblivelsesprocessen også en del af brugernes integration i det danske samfund. - Der kommer et tidspunkt, hvor drengene må stille sig selv spørgsmålet: Hvad vil jeg være? Og selvom det har knebet lidt med motivationen til at udføre den sidste, rent håndværksmæssige del af Fiskens redesign, har de i hvert fald haft mulighed for at afprøve, hvordan det f.eks. er at lave murerog tømrerarbejde. En erfaring, der måske kan give dem et hint om, hvad de gerne vil lave eller ikke lave i fremtiden, siger Ilir, der er stor tilhænger af parolen om, at arbejde fremmer integrationen. - Men et arbejde kommer jo ikke af sig selv, og det er som bekendt endnu sværere at få job, når man har en anden etnisk baggrund end dansk. Derfor er det vigtigt, at drengene opbygger et godt selvværd. Det gør de ikke kun ved selv at være Kunstnerne bag redesignet Kenneth A. Balfelt: 40 år (billedet), er billedkunstner og har bl.a. lavet redesign af Mændenes Hjem (med kunstneren FOS) , projekt Beskyttelsesrum-fixerum til narkomaner (2002) samt rehabiliteringsprojekt for fængselsindsatte i Niger, Afrika (2007). Mette Høj: 27 år, er konceptuel designer og står bl.a. bag projekt Ni trivelige initiativer (2006) i Kirkens Korshærs natcafé i Hillerødgade, København. Seks regler i Fisken Ingen racisme, vold, våben, alkohol, stoffer. Tal dansk! med til at skabe nogle værdige omgivelser, men også ved f.eks. at blive støttet og hjulpet i deres uddannelses- og jobønsker, fortæller han. Gennem det sidste år har Ilir samarbejdet med forskellige netværk om at skaffe lærepladser, fritidsjobs og fuldtidsjobs til Fiskens brugere. En indsats, han drømmer om vil udmønte sig i en decideret jobformidling med professionelle fagkonsulenter, der kan give brugerne en optimal rådgivning. For som han siger: Fisken historisk set Fisken blev grundlagt i 1983 af frivillige, kirkelige organisationer i Lille Istedgade, København. Formålet var at få børn og unge væk fra gaden og det kriminelle miljø omkring Hovedbanegården. I starten blev Fisken fortrinsvis brugt af danske gadebørn m/k. Gennem årene har målgruppen ændret karakter, og i dag er værestedets brugere primært drenge (fra år) af anden etnisk herkomst end dansk. Fisken ligger nu i Sankelmarksgade 2 på Vesterbro. Men stedets logo er stadig det kristne symbol med fisken, der blev brugt af de første, forfulgte kristne i Rom som mærke til at genkende hinanden. - Jeg vil gerne have drenge ind i Fisken og det skal vores nye design nok være med til at sørge for men jeg vil også gerne have dem ud igen. Ud i uddannelser og jobs, så de ikke behøver at komme her mere. Nabil er et opdigtet navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt. Hårdt brug for Fisken i Bulgarien En af initiativtagerne til Fisken på Vesterbro har åbnet et tilsvarende værested for børn og unge i Bulgarien, som er i fare for at bliver rekrutteret til narkoog prostitutionsmiljøet Af: Lisbeth Rindholt Foto: Andreas Hansen - Bulgarske børn og unge har ikke samme sociale sikkerhedsnet som de danske. Og der kommer ingen socialarbejder og samler dem op, hvis de flakker rundt i gaderne, fortæller Henning Jensen, som for tre år siden åbnede værestedet Fisken (The Fish) i byen Haskovo sammen med sin kone. Det første af sin slags i Bulgarien. Fisken henvender sig til de børn og unge (fra 7-16 år), som f.eks. har problemer på hjemmefronten og derfor ikke har lyst til at gå hjem efter skole. De hænger typisk ud på gadehjørnerne eller går på internetcafé for at spille computerspil. - Det er ikke ufarligt at komme på internetcafeerne i Bulgarien. Flere af dem har et sort marked af narkotika, som stedets børn og unge nemt risikerer at blive involveret i. Det kaldes at rekruttere. Jeg vil gerne gribe fat i de unge og give dem alternativer til livet på gaden, før de bliver rekrutteret til narko- og prostitutionsmiljøet, siger Henning. Fiskens alternativ til gaden består i en række aktiviteter for den faste gruppe af børn og unge, som kommer her. Værestedet er lige flyttet til nye, større lokaler, hvor børnene bl.a. har mulighed for at spille playstation i sikre omgivelser, tegne, male og tage på udendørs ture i parken. Henning har desuden netop købt et stykke jord uden for Haskovo, hvor han vil etablere en lejrplads. - Jeg er meget begejstret for lejrlivet, hvor man f.eks. samler brænde sammen, fisker eller laver mad over bålet. Den form for samvær styrker også børnenes sociale kompetencer, understreger han Ingen frivillige at få Henning Jensen har arbejdet med børn og unge siden 1970 erne. Dengang var han FDF-leder ved Enghave Kirke og blev i begyndelsen af 1980 erne medstifter af den oprindelige Fisken på Vesterbro: - Jeg mødte ofte børn, jeg kendte, på Halmtorvet om aftenen og natten. De færdedes blandt narkomaner og alkoholikere, og var lette ofre i det hårde, kriminelle miljø. Derfor besluttede jeg sammen med et par stykker fra det folkekirkelige børne- og ungdomsarbejde på Vesterbro at starte et sted, hvor netop den gruppe børn kunne være efter skoletid, fortæller Henning. Fisken åbnede i Lille Istedgade i Den bestod af et råt lokale med et par borde og stole, hvor gadebørnene mødtes og slappede af uden krav og sanktioner fra voksne (Læs artikel om den nuværende Fisken på Vesterbro i dette nummer af Hus Forbi, red.). Både dengang og nu er Fisken i København overvejende baseret på frivillig arbejdskraft. - Vi vil også gerne have frivillige medarbejdere i Fisken i Bulgarien. 1. Stifterne af Fisken, Henning Jensen og Maria Delcheva (t.h. på billedet) tager ofte børnene med på udflugter væk fra byen. Her er de på vandretur i bjergene. 2. Indgangen til værestedet The Fish i Bulgarien, grundlagt i 2004 af Henning Jensen (midt i billedet). Her kommer børn og unge, som ikke har andre steder at gå hen efter skoletid. Men de er helt umulige at skaffe, siger Henning og forklarer: - Bulgarerne er bundfattige, og de har ikke mulighed for at arbejde gratis. En lærer får f.eks kroner i løn om måneden, og forældrene må selv betale alle skolebøger. Derfor bor mange familier sammen for at få det hele til at løbe rundt. Men ikke alle familier er lige velfungerende og for de dårligst stillede bliver børnene tit tabere. Så der er hårdt brug for vores værested. Og selvom vi er trængte på økonomien, har jeg en tyrkertro på at projekt Fisken nok skal lykkes. Så længe jeg er i live, vil der i hvert fald være en Fisk. Læs mere på: Fisken-Bulgarien 18 hus forbi nr. 62 juli 2007 hus forbi nr. 62 juli

11 Mad til hjemløse Et stykke med omsorg, varme og nærhed Hus Forbi har anmeldt den varme middagsmad i varmestuen Stengade 40, hvor køkkenpersonalet også har tid til en snak, at rense et sår eller sætte en lap på et par bukser I køkkenet er der mellem tre og syv frivillige medarbejdere hver dag, alt efter hvor mange, der møder op. De finder i fællesskab ud af, hvad de har lyst til at servere. Winnie Lemvig, i midten med glasset, har arbejdet som førtidspensioneret frivillig medhjælper i Stengade 40, men endte med en ansættelse på flekstid og har nu droppet titlen som pensionist. Af Birgitte Ellemann Höegh Foto: Holger Henriksen Når man træder ind i Stengade 40 en varmestue og natcafe drevet af Kirkens Korshær på Nørrebro i København må man mildest talt skære sig gennem det røgfyldte lokale. Men det generer øjensynligt ikke stedets gæster, der stort set alle sammen ryger. Og man må håbe for de hjemløse (men ikke for de mennesker, som arbejder med dem), at de nye regler om rygning ikke kommer til at gælde varmestuer og herberger, for der bliver tændt en lind strøm af cigaretter i miljøet. Den dag Hus Forbi er på besøg, er der fyldt godt op i varmestuen, men vi finder da et par enkelte frie stole, hvor vi får lov til at sidde i ro og mag og betragte stemningen i lokalet og prøvespise dagens ret. Der er en nærmest hjemlig stemning i lokalet. I hjørnet ligger en fuldpåklædt mand og sover på gulvet med sin hund under armen. Og henne i den bløde afdeling med kurvemøbler, potteplanter i vinduet og en gammel mahogni-reol med bøger og blade, sidder en ung pige med vådt hår og fødderne oppe og læser hun har nok gjort brug af stedets brusebad. En ung og yderst velsoigneret fyr går rundt med bare tæer i klipklapper og joggingtøj og forsyner sig med kaffe og middagsmad, mens hans sokker hænger til tørre på et varmeapparat. Gemmer hunden under bordet Ved spisebordene sidder grupper af mennesker, der kender hinanden og spiser og snakker, en ældre lidt sammenbidt dame koncentrerer sig dog om sin mad og om sig selv, og en fyr ved hjørnebordet følger godt og grundigt med i alt, hvad der foregår omkring ham. Han har dug på bordet 4 ud af 6 stjerner Hvor: Stengade 40, København N. Hvor meget: 5 kr. for et måltid mad. 5 kr. for kaffe ad libitum. 3 kr. for et glas mælk. Stengade 40: Bliver drevet af Kirkens Korshær og har åbent for middagsmad kl hver dag. I weekenderne serveres gratis brunch mellem kl I hverdagen serveres gratis franskbrød, te og marmelade. Der må hverken drikkes alkohol eller indtages medicin eller nogen form for stoffer i varmestuen. Cigaretter sælges for 2 kr. stykket. et stort hvidt tæppe, der ligner noget, der er lånt fra et hospital. Ved første øjekast ser det ud som om, han har lagt det på, for at gøre det lidt festligt for sig selv, men det viser sig, at han har en hund gemt under bordet, for at undgå at hans hund kommer op og slås med den hund, der ligger og sover med sin ejer ovre i hjørnet for det har de åbenbart for vane. Han kan da også fremvise et ordentligt bidemærke på underarmen, som skulle stamme fra den andens hund! Denne onsdag står menuen på kalkunsteg med ris, tomatsauce, stærke brasekartofler og brød til. Til dessert er der gulerodskage og gratis vand, saft og te at drikke. Maden betaler man fast en femmer for, og så kan man få så mange portioner, som maven lyster. Har man ikke en femmer, må man gerne skylde. Dagens ret bliver serveret fra den lille luge ved Stengade 40s indgang af de mange frivillige og få fastansatte medarbejdere, som står i køkkenet og koger og braser. Og der bliver holdt pæn køkultur af huset gæster, der høfligt lader hinanden tage den tid, der skal til, for at få serveret en tallerken rygende varm mad. Det bliver serveret på en hyggeligt hvid tallerken med buet guldkant, som sender tankerne tilbage til mormor og lang væk fra det tunge, hvide uopslidelige institutionsporcelæn, man ser rigtig mange steder. Putter fløde i maden Dagens ret er god. Kalkunstegen er nok lidt tør, men brasekartoflerne godt krydrede og tomatsaucen fyldt med hvidløg og andre krydderier, der kradser godt i halsen. Brødet er altså lidt tørt, ja for at sige det, som det er: Stentørt! Det skal man nok være mere end almindelig sulten for at gide spise, nu der er mad ad libitum. Og saucen er som vor mutter ville have lavet den; med en god sjat fløde i: - Vi putter altid fløde i maden. For vi vil gerne give brugerne et måltid mad, der er så solidt som muligt, så de kan få noget sul på kroppen. De render jo rundt hele aftenen udendørs, og nogle skal også sove på gaden, fortæller Winni Lemvig, der har arbejdet i Stengade 40 på flekstid i halvandet år, og før det, som frivillig i to år. Gulerodskagen, der står ovre ved lugen, bliver senere budt rundt af en anden af de dagens frivillige medarbejder. Og kagen er god. Ligesom man drømmer om, at gulerodskage skal være: lidt klæg og sød og med en gylden farven Og så sætter hun sig i øvrigt ned ved et af bordene og snakker med nogle af gæsterne. For der er ikke vandtætte skodder mellem køkkenet og varmestuen, men derimod et værdisæt, der lyder på lighed, næstekærlighed og værdighed. Personalet spiser med ved bordene og sidder ofte også bare og taler med gæsterne, som mange gange er kommet forbi, fordi de trænger til at tale med et andet menneske. - Her bliver ikke kun serveret mad. Vi renser sår, vasker et par bukser og syr en lap på, hvis det er nødvendigt. Man kan tage brusebad her, og så har vi kælderen fyldt med genbrugstøj, som vi udleverer. Man er mere en omsorgshjælper, og vi hjælper til der, hvor der er brug for det, fortæller Winni Lemvig Redder mange liv Flere af brugerne er enige om, at der er god mad i dag, og bliver hængende et par timer endnu. 50 procent af stedets gæster kommer her ofte og kender personalet og mange af de andre brugere. På et tidspunkt rejser en ung fyr sig fra et af bordene ved siden af Hus Forbis udsendte og spørger på engelsk, om vi skal skrive en artikel. Det bekræfter vi, og på vej ud af døren henvender han sig igen og siger: - Det er godt, at I skriver om det her sted. Det er et vidunderligt sted, som redder liv hver eneste dag. Og det kan han have ret i. For mange af Stengade 40s brugere havde nok ikke fået varm mad denne dag eller lidt lune om fødder og fingre, set lidt nyheder og fået vasket sokker, sovet en brandert ud eller sludret med sidemanden om, hvordan får smager i forhold til lam, hvis Stengade 40 ikke havde åbnet op denne onsdag med varm mad i lugen. Og bliver maden ikke udsolgt ud til frokost, ja så gemmer de til natten og ikke til katten. For omkring klokken kommer mange af de hjemløse tilbage igen for at sove på liggeunderlag på gulvet i selve varmestuen, hvor der er plads til 30 mennesker på stribe eller trækker lod om de ti madrasser, der er til rådighed i det tilstødende og mere fredfyldte lokale. På det tidspunkt er der mulighed for en bid smørrebrød eller lidt varmt, der er tilovers fra frokosten. 20 hus forbi nr. 62 juli 2007 hus forbi nr. 62 juli

12 Mad til hjemløse Frokostsmøder Når klokken slår serverer Frelsens Hær på Christianshavn varm mad. I dag står menuen på frikadeller, med rødkål, brun sovs og kartofler. Flere og flere pensionister spiser i Frelsens Hærs lokaler på Christianshavn i selskab med hjemløse. Mødet skaber gensidig tolerance og giver gode oplevelser, siger den daglige leder Marisa Matarese Foto: Lisbeth Johansen Ved indgangen til Frelsens Hærs værested i Wildersgade i København sidder en ældre herre med kortklippet hvidt hår. Sirligt skraber han brun sovs ud over de hvide kartofler. Over for ham sidder en langhåret fyr med skæg. Han holder med brede næver beklædt med store sølvringe om sin kniv og gaffel, mens han dirigerer et stykke frikadelle med rødkål indenbords. Der er, ifølge den daglige leder, sket en ændring i sammensætningen af frokostgæster i værestedet. På det seneste har flere og flere pensionister fundet vej til Frelsens Hærs café i Wildersgade på Christianshavn for at få socialt samvær og et måltid mad. - Jeg kommer her hver dag, for maden er god, siger Leonhard Petersen, som er navnet på den ældre herre. Han er 87 år og bor alene i sin lejlighed på Amager. Hver dag tager han dollargrinet - som vennen Ben Lauridsen kalder hans trehjulede cykel for - til Wildersgade for at spise frokost i selskab med den noget yngre Ben Lauridsen, der bor lidt uden for København på Gammel Køge Landevej. Det har de gjort, siden de mødte hinanden i cafeen for nogle år siden. - Vi ku ikke lave maden bedre selv, siger Ben Lauridsen. - Måske, men så ville vi have til otte dage. Her kan vi få en ny ret hver dag, fniser Leonhard Petersen og tilføjer: - Og så er der prisen. Men det er ikke kun derfor jeg kommer. Jeg kommer også for at møde andre mennesker. Normalt kommer der mellem 30 og 35 mennesker og spiser frokost i Frelsens Hærs lokaler i Wildersgade. I alt har værestedet over 60 spisende gæster hver dag. Denne onsdag, da frokosten starter, sidder mennesker spredt ved bordene. En mand sidder i en solstråle og læser Berlingske Tidende, mens han spiser sin frokost. En anden sidder ved computeren, med sin store hund liggende for sine fødder. Vi har mindre tid til hinanden Som altid, sidder den lidt ældre Martin Pedersen ved siden af Erik Hansen ved deres faste bord. De spiser i stilhed med hver deres gaffel, mens deres knive ligger ved siden af på den hvide papirserviet. Ingrid Jamrath, der har været daglig leder i fire et halvt år fortæller, at antallet af gæster har været stabilt i den periode, hun har arbejdet her. Men der er begyndt at komme flere pensionister. - Jeg tror, det er fordi, vi får mindre og mindre tid hinanden. Nogle pensionister indrømmer, at hvis de ikke kom her, ville de sidde derhjemme og spise alene hver dag. Blandingen af pensionister og hjemløse har ifølge Ingrid Jamrath en positiv effekt. - Gadens folk (bl.a. hjemløse, red.) Selv om man ikke har penge på lommen, kan man godt få en portion varm mad. Malekias Nielsen, der er hjemløs, får en spisebillet, som han kan indløse til et måltid mad. og pensionisterne nyder hinandens selskab. Vi har et pensionistpar, der har haft et godt liv, som to gange om ugen spiser frokost med én, hvor tilværelsen ikke har været god. De snakker, hvis de har lyst til det, ellers så spiser de bare. Der er ingen forpligtelser om, at nogen skal underholde. Mødet her skaber en gensidig tolerance og giver hver gruppe en oplevelse af en anden verden, siger hun. Ben Lauridsen og Leonhard Petersen mærker også fordelen ved at møde nye mennesker i værestedet i dagligdagen. Nogle gange møder de to venner hinanden på gaden på Amager, hvor Leonhard bor. - Så står vi og sludrer en tid, siger Ben Lauridsen. Han tænder en smøg og René Jamrath, Ingrid Jamraths mand kommer ned med et stykke chokoladekage med glasur til Leonhard Petersen. - Hver dag spiser han et stort stykke kage og drikker en kop kaffe, siger Ben Lauridsen og peger over på Leonhard Petersen. - Ja, mens du ryger tre smøger, så spiser jeg et stykke kage, griner Leonhard Petersen. Ben Lauridsen takker nej til kage: - Jeg vil hellere have et glas whisky! - Du kan få et glas mælk! siger Ingrid Jamrath prompte og hele bordet griner. Der er ikke noget alkohol hos Frelsens Hær. Til gengæld er der gratis morgenmad og frokost for kroner. - Hvis der kommer en, der er sulten, men som ikke har nogen penge, så kan han få en gratis spisebillet i stedet. Og den ordning bliver faktisk ikke udnyttet, siger Ingrid Jamrath. Malekias Nielsen, der er hjemløs, er netop ved at indløse sin spisebillet, hvorefter han sætter sig ned ved Ben og Leonhards stambord og deltager i vittighederne, der flyver over bordet. Da han har spist sine frikadeller med brun sovs og kartofler giver han tallerkenen tilbage til René Jamrath, der står i køkkenet i dag: - Du behøver ikke vaske den af. Jeg har slikket den helt ren. Gør en forskel Det er en tilfældighed, at parret Ingrid og René begge endte med at arbejde i Frelsens Hærs café i Wildersgade. Tidligere arbejdede de begge på døgninstitutionen på Hørhusvej. - Det er interessen for andre mennesker og lysten til at gøre en forskel, der gør, at jeg arbejder her, siger René Jamrath. Han bliver afbrudt af Jette Jacobsen, der kommer med sin store lyseblå flamingokasse. Hun skal hente frokost til sømændene i Bombebøssen, som er en stiftelse for sømænd på Christianshavn og bemærker til Hus Forbis udsendte, at der altid er en hyggelig stemning i Frelsens Hærs Café. - Før i tiden kom sømændene fra Bombebøssen og spiste her, men nu er de blevet ældre og dårligt gående. Derfor kommer der hver dag én og henter mad til dem, fortæller Ingrid Jamrath. Og der er ingen tvivl om, at ægteparret Jamrath er med til at gøre stemningen hyggelig. Ingrid Jamrath går rundt til bordene med sin kop kaffe og får en sludder med gæsterne, mens René Jamrath prøver at få afsat sin kones chokoladekage. Ifølge Ingrid Jamrath betyder deres tilstedeværelse, at der stort set ikke er noget ballade i værestedet. - Er der højrøstet snak og optræk til ballade, så går vi hen og lægger en hånd på skulderen. Det plejer at være nok til at stoppe det, siger hun. Frelsens Hærs værested i Wildersgade 66 Har fungeret som café for socialt udsatte i 42 år Daglige åbningstider: Mandag-fredag 9-14 Gratis morgenmad: 9-10 Varmt middagsmåltid: til kr. Hver mandag: Hyggeaften fra Nogle mødes for at spise sammen, mens andre foretrækker at nyde et varmt måltid mad og dagens avis alene. Morten Louis-Nielsen går hver dag fra sit hjem på Christiania til Wildersgade for at få dagens varme måltid. René Jamrath, der arbejder hos Frelsens Hær på Christianshavn, har fået afsat et stykke af sin kones chokoladekage til Leonhard Petersen, der er en af de faste kunder. Han har sin stamplads i caféen over for Ben Lauridsen. De to mødes dagligt til frokost og fis og allade. 22 hus forbi nr. 62 juli 2007

13 Skriv om hjemløshed... Danmark» Martin Snoer Raaschou: Født 1983 i Gentofte. Elev på Forfatterskolen og medlem af digterfællesskabet Koordinat. Redaktør af antologien Følgesvend til Verdens Tilstand (2005). Foto: Lærke Posselt» Skriv om hjemløshed Sådan lød vores opfordring til 11 unge, ukendte forfattere. De skriver i Hus Forbi: >> Peder Frederik Jensen >> Maja Lukas >> Kristina Nya >> Jesper Brygger >> Vagn Remme >> Stinne Storm >> Julie Sten-Knudsen >> Jens Peter Kaj Jensen >> Lars Bo Nørgaard >> Malte Holm >> Martin Snoer Raaschou Serien Skriv om hjemløshed slutter med dette nummer af Hus Forbi. Hus Forbi takker mange gange for de fine bidrag leveret kvit og frit af 11 unge forfattere, tegnere og fotografer. Af Martin Snoer Raaschou Tegning: Christian Skovgaard Petersen De bor i Fakse, men kommer oprindelig fra Iran. De er en familie af flygtninge, som har fået politisk asyl i Danmark. De bor i et hus med fire værelser, men idet myndighederne kun har bevilget dem to værelser, er to af værelserne aflåste og tomme. Disse to aflåste værelsers tomhed er et symbol. Men på hvad? De sover alle fem i det ene værelse og kan således lukke døren til soveværelset, når de modtager gæster i stuen. De forsøger at opretholde en form for værdighed. Min ven Lasse siger, at værdighed er at føle en slags social kærlighed og at værdighed er lige så vigtigt som at sove, at spise og at gå på toilettet. Og selvfølgelig at elske, men det er næsten det, værdighed er. En slags social kærlighed. Lasse siger også, at man ikke kan overbevise sig selv om, at man er noget værd, hvis der ikke er andre, der er overbevist om det. Den ældste af familiens drenge er 15, den mellemste er 13 og den yngste blev født forrige januar. De døbte ham Umit. Umit betyder håb på farsi. Lasse siger, at håb er troen på at det skal gå bedre i fremtiden. Når fornuften fortæller en, at alt er håbløst, træder håbet ind. Håb ligger hinsides rationalitet. Håb er en psykologisk overlevelsesdrift. Når man ikke længere har noget håb, dør man. I løbet af deres første fire år i Danmark boede familien på tre forskellige asylcentre. Det sidste, de boede på, hedder Kongelunden og ligger i Kastrup mellem lufthavnen og militærbasen. Der havde de kun et værelse. Men hvorfor ligger asylcentret mellem lufthavnen og militærbasen? I værelset over for boede et vietnamesisk ægtepar og deres to børn. Kvinden talte med nogle fluer, som hun holdt fanget i en colaflaske. Hendes søn sagde, at hun talte mere med fluerne end med ham. Hun var rask, da hun kom til Danmark, men er blevet sindssyg i løbet af de ni år, familien har boet på danske asylcentre. Nu har de fået opholdstilladelse på baggrund af hendes sindssygdom. Lasse siger, at sindssyge er kroppens forsøg på at redde sig selv fra sindet. Hvis en person indser, at han ikke har noget håb, kortslutter kroppen sindet for at få lov at fortsætte. Den iranske far fik også først opholdstilladelse for nylig. Han har siddet otte år i fængsel i Iran, hvor han blev tortureret for sit virke i den politiske opposition, som ikke er tilladt i Iran. Han kæmpede blandt andet for overholdelse af menneskerettighederne. Han hedder Alae. Lasse siger, at menneskerettigheder er en sikring af menneskelig værdighed ved lov. Værdighed er noget, vi mennesker skaber, når vi møder hinanden, taler med hinanden, elsker hinanden. Alligevel er det nødvendigt at sikre menneskerettigheder ved lov, fordi vi ikke kan være sikre på, at alle mennesker, herunder de magthavende i verdens forskellige samfund, ønsker at skabe og opretholde værdighed for hinanden. Imens familien boede på Kongelunden og moren var højgravid, fik Alae sit endelige afslag på asyl. Da skar han sine pulsårer op på håndleddene. Han kom på hospitalet og blev reddet. Derefter gik han i sultestrejke i protest mod det danske asylsystem. Historien kom på forsiden af Information. Min veninde Maja gik på daværende tidspunkt på Krogerup Højskole. Det er hende, der har fortalt mig alt det, jeg her fortæller om Alae og hans familie. En af hendes lærere kontaktede journalisten, der havde skrevet artiklen, og fik kontakt til Alae. Læreren tilbød i samråd med forstanderen Alae husly på Krogerup. Alae tog imod invitationen, men han ville ikke gå under jorden, han ville sultestrejke offentligt. Han mente, at hans skæbne var et symbol på uretfærdigheden i det danske asylsystem. Maja meldte sig til at passe ham. Efter fire dage overtalte Maja og forstanderens kæreste Alae til at de måtte hælde salt og sukker i det vand, han drak, så han ikke skulle dø inden for de næste par dage. Senere i forløbet skulle forstanderen og hans kæreste i P1 og tale om sagen, så Maja skulle passe både deres lille datter og Alae, der var meget svækket. Da Maja kom tilbage fra toilettet, sad Alae i sin kørestol med den lille pige på skødet og madede hende med en banan. En anden af de sidste dage sad Maja og så en fodboldkamp sammen med Alae. Danmark spillede mod Grækenland. Da Danmark scorede, rejste han sig op i sengen og råbte: DANMARK! Maja ville på en måde gerne overtale Alae til at spise, men ville ikke tage hans allersidste værdighed fra ham: Hans beslutning om ikke at spise. Hun tænkte over, hvad det vil sige at sultestrejke, når ens kone er højgravid og man har to drenge, som man elsker meget højt. Hvad vil det sige at kæmpe mod noget, man mener er forkert? På en så egoistisk og samtidig så altruistisk måde. Lasse siger, at en martyr er en person, der mener, at verden er så uretfærdig, at døden er den eneste udvej. At nogle gange er den eneste måde at vise, at ens liv er noget værd, at tage det. Og at en person, der ikke i lige så høj grad har oplevet uretfærdigheden, altid vil stemple martyren som sindssyg. Til sidst fik Alae politisk asyl med henvisning til den store mediebevågenhed, der kunne gøre det farligt for ham at rejse hjem. Han sultestrejkede 30 dage. Første gang, Maja skulle besøge familien på Kongelunden, kunne hun ikke finde centret. Hun tog Metroen til Ørestad og mente godt, hun kunne finde derhen, men for vild i villavejene. Hun begyndte at spørge forbipasserende: Undskyld, ved du hvor asylcentret Kongelunden er? Men det var der ikke nogen, der vidste. Mener du det der plejehjem? Nej, asylcenter, sagde Maja. Til sidst mødte hun en, som svarede: Mener du de der fremmedarbejdere? og pegede: Den vej. Maja fortæller, at hun siden har fået flere venner på forskellige asylcentre. Blandt andre Reza fra Sandholmlejren, som en dag spurgte hende: Maja, hvordan skal jeg få asyl i Danmark? Er den eneste mulighed virkelig at sultestrejke? Hans venner var på daværende tidspunkt gået i sultestrejke inde foran Christiansborg, men det følte Reza sig ikke fysisk eller psykisk i stand til. Maja svarede: Ja. Hendes erfaring er, at man som flygtning må miste al værdighed for at opnå den mindste. Nu skal Alae og hans familie integreres i det danske samfund. 24 hus forbi nr. 62 juli 2007 hus forbi nr. 62 juli

14 X-ord af Anne Jensen tidligere hjemløs Send løsningen på X-ORD senest 31. juli Blandt de rigtige løsninger trækkes lod om et boggavekort til en værdi af 500 kr. og 10 cd er Hjemløs. Vinderne af cd er får direkte besked pr. post. Kodeordet skrives på bagsiden af en kuvert, eller på et postkort og sendes til: Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K (Skriv venligst tydeligt med blokbogstaver) Vinder af bog-gavekort Conny Ankjær Fjældevænget 60, 2. tv Århus NV nr. 60 Livets sang Hver en morgen bliver jeg født på ny og ånder i ét med det farverige gry hvor jeg dog elsker dig du mit liv som gør mig alt godt i al evighed til tonerne fra himlen vil jeg synge min sang som vinden gør det over jord som på det store vand den elsker mig har den yndefuldt sagt med en kærlighed som alt har fuldbragt hvor er dog livet vidunderligt herligt at føle dets omsorg for mit bedste ve nat og dag og min sang den skal nu også lyde tak for alt Indsendt af H. Davidsen, Svendborg Læser digt Vorherres køkkenhave juli et er ikke fordi det D er højsommer, at jeg som store dele af befolkningen søger direkte mod kystens kølighed. Næ, hvis min rute derud skal kaldes noget, må det vist nok være svaleflugtslinien, for jeg skal gennem revl og krat, jeg skal besøge vandløb og moser og ender ved kysten, på et ganske bestemt sted (på Fyns Hoved), hvor man sjældent støder på turister, allerhøjst en lystfisker. At jeg vil slutte min dagtur netop dér skyldes, at det er flere år siden jeg har set strandmandstro i blomst, og desuden ved jeg, at strandkålen blomstrer og det syn kan man leve på længe. Med ransel og samleposer, kniv ved bæltet, kikkert og pandelygte om halsen starter jeg min færd længe inden solopgang. Jeg burde være taget af sted i aftes, men håber stadigvæk på at se sankthansormen lyse. Det er kun i fugtigere områder man kan se dette fænomen jeg skal undlade biologien og blot fortælle, at sankthansormen faktisk er en bille. Bortset fra at der ingen sankthansorme er, så starter turen fint i ren kølig luft og et svindende mørke, samt de små første fuglepip i krat og hegn. Jeg går i mine egne tanker, og bedst som jeg går i disse, lyder en velkendt stemme bag mig Vorherre. - Nå der er nok én, som skal ud til stranden? Selv om jeg er vant til at mødes og følges med Vorherre, gav han mig alligevel et sådant chok, at jeg hoppede så højs til vejrs, at jeg kunne glo ind i gabet på tre sultne skadeunger. Vi slår følge langs en skovlysning, hvor jeg for øvrigt finder en større klynge skovjordbær, som bliver det sidste, jeg høster af på hjemvejen. Personligt er jeg fortaler for, at skovjordbær spises naturel, men kildehistorisk ved vi, at Christian d. 4. s dronning Anne Kristine i det herrens år 1603 bestilte ikke mindre end 173 potter skovjordbær til brændevinsfremstilling. Vorherre og jeg er enige om, at når man starter dagen, mens det endnu er køligt og duggen hænger i græsset, da venter man med at høste, det man finder, til på hjemvejen. En lang sommerdag i samleposer og vidjekurv får nemlig bær og det grønne til at både virke og være kedeligt ved aftenstide. Der står minsandten vild kørvel. At jeg skriver minsandten er ironisk, for det er nok landets mest udbredte skærmplante, med utallige kulinariske og medicinske værdier, men her må læseren have tålmodighed til maj 2008, det er en plante man høster tidligt, inden den går i blomst, men jeg skal da lige nævne, at den tidligere, i lighed med kvanen, blev tygget mod pest og har en lang og interessant historie. Inden vi drejer gennem skoven, ser vi, at der på en nærliggende agerjord, der tidligere på året var oversvømmet, blandt de få få kornstrå, gror en del gule blomster, der ikke kan forveksles med mælkebøtte. Strandmandstro Den ligner en forvokset gul bellis, men er mellem 40 og 50 cm. høj og hedder gul okseøje eller præstekrave. Den er høj, statelig og smuk og vil pynte i enhver blomstervase samtidig må man huske, at bondemanden i gamle dage kaldte den en satans ukrudt, da den voksede op på alle fugtige agre. Kulinarisk har den nok ingen værdi, men den har været et meget benyttet lægemiddel som urindrivende og hostefremkaldende. I tilfælde af åndenød, skulle man blot drikke et opkog af mælk og okseøje, og så var den sag Det danske navn mandstro, skulle være givet planten, fordi roden skulle kunne gøre manden tro klaret. Havde man sår i munden eller led af struma, var det blot at tygge bladene. Men det, jeg synes er mest interessant, er, at afkog af blomsten skulle kunne hele kraniebrud. Naturligvis ved jeg ikke om lægemiddelindustrien har været inden over, men ét er sikkert; indtil det 19. århundrede kunne man købe gul okseøje på apoteket. Et stykke inde i skoven finder vi hindbær i blomst. De lyse områder i underskoven er den dækket af et utal af forskellige planter, bl.a. de afblomstrede ramsløg, liljekonvaller, skovmærker, og hvor skoven bliver tynd ud mod kysten er både skovsyren og løgkarsen, hvor de plejer at være. Inden vi bevæger os ud over klitterne står der klynger af hunderoser, hvorfra jeg straks høster et par store poser med blomster, knopper og blade. Bladene skal tørres og indgå i en af mine mangfoldige teblandinger, men der er også en rosendessert, jeg skal have afprøvet: 100g rosenblomsterblade, 100g sukker, 3 æg, 200g kvark, saften af en citron, 2 tsk. kartoffelmel. Man skulle gøre følgende: Blomsterbladene og sukkeret mortres sammen. Æggeblommerne piskes over damp til de skummer og røres sammen med rosenblandingen, kvark, citronsaften og kartoffelmelet. Æggehviderne piskes stive og vendes i blandingen, hvorefter det hældes i en form og placeres i køleskabet, hvor det stivner håber det lykkes. At den for øvrigt kaldes hunderose skyldes, at man i gamle dage brugte roden mod hundegalskab. Oppe fra klitten ser jeg mit mål strandmandstro, der er gået i blomst. Den ca. en halv meter høje plante har blågrønne blade med hvide torne i kanten, der får den til at se lidt tidselagtig ud. Blomsterne er blå og sidder i hoveder. Slægtsnavnet betyder: plante der styrker manddomskraften, men det danske navn mandstro, skulle være givet planten, fordi roden skulle kunne bruges af kvinder til at gøre manden tro. I middelalderen blev afkog i vin brugt mod urinvejslidelser og behandling af kvindesygdomme, men har dog også været brugt mod slangebid og til afhjælpning af benbrud. Selv om de smukke blå blomster kan bruges til kryddersnaps, og selv om roden i både kogt og ristet tilstand minder om kastanier og er meget næringsholdig, nøjes jeg med at nyde synet. Strandmandstro bliver mere og mere sjælden, så pas på den, når du finder den. Efter også at have kastet beundrene blikke på mine strandkål i blomst, går turen tilbage. Der er en del, som skal høstes på tilbagevejen, bl.a. skovjordbær og hindbærblade (til te). Et stykke af tilbagevejen går langs grøftekanten, hvor man også i overflod kan glæde sig over Vorherres gavmildhed. Når jeg lægger mig i aften vil cikoriens blå øjne stirre ind i mine. Steen Viggo, tidligere hjemløs og udeligger Foto: Niels Nyholm Foto: Scanpix 26 hus forbi nr. 62 juli 2007 hus forbi nr. 62 juli

15 Tre spørgsmål til Asser, 39 år og hjemløs: Hvad spiste du i går? - Det kan jeg sgu ikke huske. Jeg kan faktisk slet ikke huske, hvornår jeg sidst har spist. Men når jeg har penge på lommen, så spiser jeg tit en pizza-slice på Nørrevoldgade. Hvad går du og tænker på i øjeblikket? - På hvornår det bliver min tur til at stille træskoene. Jeg er træt af det her, vågner op med rystesyge. Hvis det her er livet, så frygter jeg ikke døden. Er der noget, du er glad for? - Ja, min store familie, og at det er sommer, for så er der ikke så meget regnvejr i sigte. Hvad er det værste, der kan ske? Hvis jeg sover alene, og der kommer nogle unge fyre og skal spille smarte. Man skal ikke sove alene, for sammenholdet gør os stærke. Af Birgitte Ellemann Höegh Foto: Holger Henriksen Det hele er lige meget nu Historier fra gaden Asser savner sin afdøde kone, Dorthe, alt for meget I går fik Asser Pivat ny kørestol, og den er han godt tilfreds med. Ikke fordi den gamle var blevet for slidt, nej, den var blevet stjålet, mens han lå og sov på Strøget for 14 dage siden. Så indtil han i går fik en spritny kørestol, har hospitalet lånt ham en midlertidigt. - Jeg lå nede foran BR (legetøjsbutik på Strøget, red.) og kunne slet ikke sove, fordi der gik en milliard mennesker forbi og råbte og var fulde. Og mens jeg blundede bare et halvt minut, var kørestolen væk. Der stod en ulåst cykel ved siden af kunne de da ikke bare have taget den i stedet for at stjæle fra en handikappet hjemløs? spørger Asser. Næste morgen blev hjulpet ned til Rådhuspladsen af en kammerat på cykel, hvor de kiggede efter kørestolen. - Som hjemløs skal man jo også på toilettet, men det var svært uden kørestol, så jeg endte med at sidde oven på en skraldespand. Det var så tidligt, at der stadig var renovationshold og de sagde bare Godmorgen, fortæller Asser med et skælmsk blik. Asser, som fylder 40 år til august, kommer oprindeligt fra byen Tasiilaq på Grønlands østkyst, men som treårig kom han i plejefamilie i Allerød i Nordsjælland. Det var samtidig med, at han blev ramt af børnelammelse. I starten kunne han klare sig med et par små krykker, men inden længe måtte han bruge kørestol. Da Asser blev omkring 18 år, tog han tilbage til sin familie på Grønland, fordi han savnede sine rødder. Han smører stemmen med et par øller, mens vi snakker på Kultorvet i København, hvor han sidder sammen med et større slæng af hjemløse, primært med grønlandske rødder. Nogle af dem taler om at tage til Amager Strand for at bade. Selv ved Asser endnu ikke helt, hvad dagen bringer. Han har levet de sidste fem-seks år som hjemløs i Danmark, og før det to år som hjemløs på Grønland. Og indtil den 27. december 2006 var det sammen med sin elskede kone Dorthe, som desværre bukkede under for det hårde gadeliv, og levede sine sidste dage på Rigshospitalet i København. - Jeg startede med at drikke som 16-årig, og min kone allerede som 13-årig, siger Asser. Han har svært ved at holde tårerne tilbage, når han taler om hende, hun har betydet så uendeligt meget for ham, at hun hele tiden dukker op i samtalen. De nåede at være gift i 11 år og har sammen en søn på 13 år, som bor hos en plejefamilie i Aasiiat på Vestgrønland: - Det er ikke lige noget, man går og glemmer. Min kone og jeg kom til at drikke for mange af de her (Asser holder en elefant-dåseøl op, red.), og det betød, at vores søn kom i plejefamilie, og at vi endte på gaden. Og efter to år på gaden i Grønland, tog vi til Danmark dels fordi cigaretter, øl og hash er billigere hernede, og dels fordi der er bedre steder for os hjemløse at overnatte. På Grønland kan man heller ikke få bad og vasket sit tøj (på væresteder o.lign., red.). Men nu har jeg fortrudt, at vi tog herned, selvom jeg ikke vil tilbage, der er alt for mange minder på Grønland. Og det er blandt andet alle de minder, der gør, at Asser helt bevidst drikker så mange øl, han magter, så han hen imod aften har svært ved at huske så meget af dagens forløb. - Det hele er lige meget nu. Jeg savner min kone alt for meget, så jeg venter bare på, at det bliver min tur til at stille træskoene. Jeg er oppe at slås med politiet hele tiden, det er ikke noget personligt, de er sikkert nogle søde familiefædre, og det er jo nok fordi, at jeg sidder og dummer mig, når jeg bliver for fuld. Det er faktisk min søn, der holder mig i live og så vennerne på gaden. Assers søn skal konfirmeres i juli, men Asser regner ikke med, at han kan komme op til konfirmationen. Sidst han så ham, var til Dorthes begravelse den tredje januar. - Men vi sms er til hinanden, og han skal i hvert fald have kr. i gave. For jeg får jo pension kr. om ugen og de kan gå til ham. Asser sover hver aften under åben himmel aldrig på herbergerne: - Jeg kan bedst lide, at der er højt til loftet, langt til væggene, at stueplanterne er store, og der er mange farver på tapetet. Og så er jeg jo gæstfri, for der kommer altid mange forbi Men alligevel har Asser valgt at lade sig skrive op til en skæv bolig i Husum, et sted for kun grønlændere, selvom han har svært tanken om et tag over hovedet. - Men lejligheden i Husum er simpel, lille, og man må godt have gæster. Jeg elsker nemlig at lave mad. Dorthe og jeg kunne også godt lide at lave mad i vores treværelses lejlighed på Grønland, og vi havde tit gæster, som kom og spiste for eksempel lasagne. Og så elskede jeg også at gøre rent og rydde op. Bag på kørestolen har Asser fastgjort en lille velholdt kuffert, her har han sine ejendele plus en sovepose, et liggeunderlag og en radio polstret i en pude (billedet tv), som både er god at ligge på og lytte til. - Jeg skal til at have ryddet lidt op i mine ting, for jeg skal jo nødigt betale vægtafgift. Men alt, hvad jeg ejer, har jeg her. Og jeg er faktisk ligeglad med, om der er nogen, som tager mine ting, bare de ikke rører min kørestol eller mine øl. 28 hus forbi nr. 62 juli 2007

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere