Grundvand og drikkevand Havbogårdsvej-Salbyvej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
|
|
- Viggo Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundvand og drikkevand Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008
2
3 3 Grundvand og drikkevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler grundvand og drikkevand for Nybygningsløsningen mellem Havbogårdsvej og Salbyvej. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af NIRAS som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.
4
5 5 Grundvand og drikkevand Indhold Indhold Indledning 7 Ikke teknisk resumé 9 Metoder for undersøgelserne 11 Eksisterende forhold 13 Geologi 13 Drikkevandsinteresser 14 Indsatsområder 14 Grundvandsmagasiner 15 Dæklag/sårbarhed 15 Vandindvinding/vandværker 15 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 17 Grundløsningen inkl. Løsningsmulighed 17 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 21 Grundløsningen inkl. Løsningsmulighed 21 0-alternativet 25 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 27 Referencer 29 Bilag 31
6
7 7 Grundvand og drikkevand Indledning Indledning Nærværende notat omhandler resultaterne af en undersøgelse af grundvands- og drikkevandsforholdene på strækningen, som er en delstrækning på København-Ringstedbanen i forbindelse med en Nybygningsløsning. I notatet beskrives de eksisterende forhold inden for en ca. 600 m bred undersøgelseskorridor. Der er foretaget en beskrivelse af områdets geologiske opbygning, og af de grundvandsmagasiner hvorfra der indvindes grundvand. De forskellige grundvandsmagasiners sårbarhed over for forurening er samtidigt vurderet. Derudover er der foretaget vurderinger af miljøkonsekvenserne for grundvandet i driftsfasen og anlægsfasen ved etablering af en dobbeltsporet jernbane mellem Havbogårdsvej og Salbyvej. Endvidere stilles forslag til forebyggende foranstaltninger, herunder udarbejdelse af beredskabsplaner, der skal omfatte afværgeforanstaltninger mod jord- og grundvandsforurening i tilfælde af spild. I fagnotatet er påvirkningen fra Grundløsningen samt Løsningsmulighed "Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord" vurderet. Påvirkninger fra Grundløsningen er vurderet grundigt, mens påvirkninger fra Løsningsmuligheden er uddybet, hvor det skønnes, at der er væsentlige ændringer i påvirkningerne i forhold til Grundløsningen. Fagnotatet vil indgå som baggrundsmateriale for en miljøredegørelse for nybygning af en dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station over Køge til Ringsted. Miljøredegørelsen forventes i offentlig høring i efteråret Følgende løsninger er behandlet i fagnotatet Grundløsningen: Banen forløber på denne strækning langs vestsiden af Køge Bugt Motorvejen og langs nordsiden af Vestmotorvejen. Umiddelbart syd for passagen af Jersie Mose etableres sporskifter til separate perronspor for ny Køge Nord Station. Perronerne anlægges som sideliggende perroner syd for Egedesvej. Perronsporene tilsluttes hovedsporene igen umiddelbart syd for perronerne. I forlængelse af perronsporene anlægges tilslutningsspor til den eksisterende bane Lille Syd. Forbindelsessporene dykkes så kraftigt, det er muligt, og det vestlige (sydgående) forbindelsesspor skærer under hovedsporene og flettes sammen med det nordgående forbindelsesspor i ny tunnel under motorvejen. Efter sammenfletning anlægges et enkelt nyt forbindelsesspor langs østsiden af eksisterende bane Lille Syd, og forbindelsessporet tilsluttes Lille Syd banen umiddelbart nord for Lyngvej. Lige syd for Københavnsvej etableres et nyt spor øst for de eksisterende frem til Køge Station. Løsningsmulighed Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord. Umiddelbart syd for passagen af Jersie Mose etableres sporskifter til et midterliggende forbindelsesspor til Lille Syd banen. Efter udfletning fra hovedsporene dykker tilslutningssporet under det sydgående hovedspor mod vest, hvorefter sporet via en lang venstredrejende kurve tilsluttes Lille Syd banen vest for eksisterende passage af Køge Bugt Motorvejen.
8 8 Grundvand og drikkevand Indledning Perronspor og sideliggende perroner anlægges langs hovedsporene syd for Egedesvej, som i Grundløsningen.
9 9 Grundvand og drikkevand Ikke teknisk resumé Ikke teknisk resumé Undersøgelsen er gennemført med henblik på at vurdere risikoen overfor grundvand og vandindvindingsinteresser ved anlæg og drift af en ny jernbane fra Havbogårdsvej til Salbyvej. I Grundløsningen etableres et dobbeltspor fra Havbogårdsvej til Salbyvej med en station - Køge Nord mellem Egedesvej og Ølsemaglevej. Banen anlægges i en afstand af ca. 70 m fra Køge Bugt Motorvejen, dog i noget større afstand i området omkring Solrød. For stationen anlægges et perronspor på hver side af hovedsporene. Efter stationen føres det vestlige perronspor i en bue mod vest og ned under hovedsporene, hvorefter det flettes sammen med det østlige perronspor og føres under Køge Bugt Motorvejen og S-banen og fletter ind på sporet for Lille Syd banen. Mellem Københavnsvej og Køge Station anlægges et ekstra spor. I Løsningsmuligheden "Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord" føres det vestlige perronspor efter stationen i en større bue frem til Lille Syd banen og kobles sammen med denne vest for krydsningen af Køge Bugt Motorvejen. Der anlægges ikke noget ekstra spor langs Lille Syd banen ind til Køge Station. Med undtagelse af et lille område ved Ølby ligger strækningen inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I OSD-områder skal alt grundvand beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Da de fleste områder i Østsjælland er udpeget som OSD-områder, betyder det, at man alle steder skal beskytte alt grundvand af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Dette indebærer blandt andet, at nuværende arealanvendelser ikke må ændres, hvis ændringen kan føre til forringet grundvandskvalitet. Da dette ikke er realistisk at håndhæve inden for så stort et område, har man gradueret OSD-områderne og har udpeget kildepladszoner som de særligt sårbare områder, hvor der skal tages specielt hensyn til grundvandsressourcen. Den kommende bane vil skære kildepladszonerne for Solrød Vandværk, Lyngen Vandværk, Lyngens Ferro/Pharm Vandværk og Asemose Vandværk. Grundvandsindvinding Ved Grundløsningen vil det være nødvendigt at sløjfe enkelte indvindingsboringer tilhørende Lyngens Ferro/Pharm Vandværk. Sløjfning af disse boringer vurderes ikke umiddelbart at medføre væsentlige stigning af grundvandsspejlet, da det forventes, at en større oppumpning fra de omkringliggende boringer eller evt. etablering af nye boringer sandsynligvis vil udligne effekten. Eventuelle påvirkninger af trykniveauet i det primære magasin og afværgende foranstaltninger (fx nye boringer, ændret pumpestrategi) for at minimere konsekvenserne for vandindvindingen ved sløjfning af boringer vil blive afklaret i samarbejde med Lyngens Ferro/ Pharm Vandværk i forbindelse med den videre projektering af banen. Grundvandssænkning For at undgå konflikt mellem grundvandsniveau og anlægsprojektet er banens længdeprofil justeret, hvor det har været muligt. Der er herefter på strækningen konstateret tre steder, hvor der kan være konflikt mellem grundvandsniveauet for det primære grundvandsmagasin og anlægsprojektet: syd for Lyngvej, krydsningen med Åsvej, krydsningen med Roskildevej samt krydsning af Egedesvej. For alle tre lokaliteter er der risiko for, at der skal etableres såvel midlertidig grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin i anlægsperioden som permanent grundvandssænkning i driftsperioden. Åsvej og Roskildevej ligger lige udenfor kildepladszonen til Solrød Vandværk, i et nitratsårbart område. Grundvandssænkning kan her være i konflikt med grundvandsinteresserne. Syd for Lyngvej ligger banen udenfor kildepladszone, så en grundvandssænkning
10 10 Grundvand og drikkevand Ikke teknisk resumé forekommer ikke problematisk i forhold til grundvandsinteresserne. For at undgå at skulle udføre en permanent grundvandssænkning kan man evt. lave anlægstekniske foranstaltninger, fx etablere vejene/banen i en tæt betonkonstruktion. I forbindelse med udgravning til fundamenter til nye bygværker (broer og tunneler mm.) eller bygværker, som udvides/ombygges, må det forventes, at der stedvist skal etableres midlertidig bortledning/oppumpning af grundvand fra overfladenære magasiner. Ved midlertidige grundvandssænkninger skal afledning af vand til det offentlige spildevandssystem eller recipienter aftales med de lokale miljømyndigheder, og de fastlagte krav til vandkvaliteten skal overholdes. Spild Den naturlige beskyttelse af grundvandet langs strækningen varierer og enkelte steder, specielt omkring Solrød, har dæklaget en begrænset tykkelse, og der er frie magasinforhold. Dette betyder, at områderne er sårbare overfor nedsivning af forurenende stoffer. I disse områder vil eventuelle spild kunne sprede sig til grundvandet, dels til de terrænnære sekundære magasiner, dels til det primære magasin. Inden for kildepladszoner skal anlægget af banen jf. Miljøcenter Roskilde udføres således, at der ikke sker nedsivning af vand til undergrunden, fx ved at etablere et afvandingssystem under banen, som kan opsamle alt regnvand og lede dette til recipient. Af hensyn til belastning af recipienten vil det ofte være nødvendigt at etablere et forsinkelsesbassin og evt. en olieudskiller. Eventuelle forsinkelsesbassiner, som etableres indenfor en kildepladszone, skal have fast bund. For drift af banen skal der udarbejdes en beredskabsplan, der skal anvendes, hvis der ved uheld spildes større mængder miljøfremmede stoffer. Under anlægsarbejdet etableres en række midlertidige arbejdspladser og skurbyer, hvor der vil blive oplagret brændstof og andre kemikalier. For at undgå forurening af grundvandsressourcen under anlægsarbejdet anlægges de midlertidige arbejdspladser så vidt muligt udenfor særligt sårbare områder, og der stilles krav til entreprenørerne om særlige foranstaltninger for at undgå spild. Løsningsmulighed Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord I Løsningsmulighed "Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord" er der risiko for konflikt mellem det primære grundvand og anlægsprojektet der, hvor banen dykker ned 100 m syd for Egedesvej. Der vil være behov for at etablere en midlertidig grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin i anlægsperioden og afhængig af, hvordan anlægget udføres, kan det være nødvendigt med en permanent grundvandssænkning i driftsfasen. Lokaliteten ligger uden for kildepladszone, så en permanent grundvandssænkning ikke forekommer problematisk i forhold til grundvandsinteresserne.
11 11 Grundvand og drikkevand Metoder for undersøgelserne Metoder for undersøgelserne Den geologiske og hydrogeologiske beskrivelse er baseret på eksisterende geologiske og hydrogeologiske modeller /ref. 1/ og /ref. 2/ samt på baggrund af andre tilgængelige data som Danmarks Miljøportal /ref. 3/, boringer i GEUS boringsdatabase PC-Jupiter /ref. 5/ samt geotekniske boringer udleveret af Trafikstyrelsen. Grundvands- og drikkevandsforholdene er beskrevet på baggrund af indsatsplankortlægninger, regionplaner, kortdata samt tilgængelige skriftlige kilder og rapporter /ref. 1-5/ samt filtersatte geotekniske boringer udleveret af Trafikstyrelsen. Koter angives i DVR 90.
12
13 13 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Eksisterende forhold Geologi Jordlagene udgøres i området overordnet af prækvartære aflejringer (bryozokalk og skrivekridt) og herover kvartære aflejringer (istidsaflejringer) opbygget af ler, sand og grus, som skitseret i figur 1. Prækvartær I den nordlige del af Køge Bugt området ved Solrød er bryozokalken borteroderet og kridtaflejringer (skrivekridt) findes direkte under de kvartære aflejringer. Skrivekridtet danner dermed prækvartæroverfladen i dette område. I den resterende del af området findes bryozokalken umiddelbart under de kvartære aflejringer og danner der prækvartæroverfladen. Tykkelsen af bryozokalken øges generelt mod syd og mod vest. Umiddelbart syd for Solrød har bryozokalken en tykkelse på op til mindst 40 meter. Den prækvartære overflade findes i området i kote -20 m til kote 0 m /ref. 1/. Kvartære aflejringer De prækvartære aflejringer er overlejret af istidsaflejringer, hovedsageligt knyttet til sidste istid. Den kvartære lagserie i området er med en tykkelse på 0-25 m relativt tynd, og aflejringerne består overvejende af moræneler. I området er der truffet to morænelersenheder, som vurderes at være aflejret under de seneste to isfremstød. Mægtigheden af de kvartære aflejringer langs korridoren varierer fra m ved Solrød til 5-10 m ved Køge. Figur 1. Geologisk skitseprofil Geologisk skitseprofil for området, hvor geologien overordnet udgøres af prækvartære og kvartære aflejringer.
14 14 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Drikkevandsinteresser Med undtagelse af et lille område mellem Lyngvej og Ølbyvej (st ) er hele undersøgelsesområdet beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) /ref. 3/. OSD-områder er områder, hvor alt grundvand skal beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Da de fleste områder i Østsjælland er udpeget som OSD-områder, vil det betyde, at man alle steder skal beskytte alt grundvand af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Dette indebærer blandt andet, at nuværende arealanvendelser ikke må ændres, hvis ændringen vil medføre forringet grundvandskvalitet. Da dette ikke er realistisk at håndhæve inden for så stort et område, har man gradueret OSD-områderne og udpeget kildepladszonerne som de særligt sårbare områder, hvor der skal tages specielt hensyn til grundvandsressourcen. Flere steder i området er der udpeget kildepladszoner, se kortbilag 1. Kildepladszonerne har til formål at beskytte nærområdet ved vandindvindingsboringerne mod forurening. I princippet afhænger kildepladszonernes størrelse (diameter) bl.a. af sårbarheden i det pågældende område. For flere af Københavns Energis kildepladser har man dog defineret kildepladszonen som en 500 meter zone omkring indvindingsboringerne. Inden for kildepladszoner må der som hovedregel ikke placeres hverken grundvandstruende eller særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg. Myndighederne kan kun tillade særligt grundvandstruende og/eller grundvandstruende aktiviteter inden for kildepladszoner, hvis det på baggrund af en konkret lokalspecifik risikovurdering kan godtgøres, at der ikke vil være risiko for forurening af grundvandet. Indsatsområder For at sikre drikkevandskvaliteten i fremtiden blev der i 1999 blandt andet udpeget særlige prioriterede indsatsområder. Se kortbilag 2. Begrebet indsatsområder omfatter de områder, der vurderes at være de vigtigste nuværende og fremtidige vandindvindingsområder, hvori der skal iværksættes en særlig indsats for beskyttelse af grundvandet. Undersøgelseskorridoren skærer følgende tre indsatsområder: Solrød Indsatsområde, sydlige del. Lyngen Indsatsområde, østlige del. Køge, Lellinge og Åshøj Indsatsområde, nordlige del. Myndighederne er forpligtiget til at gennemføre en hydrogeologisk kortlægning af indsatsområderne. Kortlægningen er endnu ikke tilendebragt i Lyngen Indsatsområde. På baggrund af kortlægningen skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for indsatsområderne. Der er endnu ikke implementeret indsatsplaner i de pågældende indsatsområder. Indsatsplaner er et centralt værktøj, der skal sikre, at grundvandet beskyttes. I en indsatsplan beskrives alle de nødvendige tiltag, der bør gennemføres for at sikre grundvandsressourcen, herunder hvem der skal gennemføre de enkelte tiltag, og hvornår de skal gennemføres. De fleste tiltag i en indsatsplan bygger på frivillighed fra de involverede parter, som bl.a. er vandværkerne, landbrugsorganisationerne og andre interessenter. Da indsatsplaner bygger på eksisterende aktiviteter og forhold, er der ikke beskrevet specielle indsatser overfor en kommende jernbane.
15 15 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Grundvandsmagasiner Primært grundvandsmagasin I området ved Solrød og Køge udgøres det primære grundvandsmagasin fortrinsvist af skrivekridt, bryozokalk og øvrige palæocæne kalklag. Ved Solrød og Jersie indvindes fra skrivekridtet af blandt andet Solrød Vandværk og private enkeltindvindere. Længere mod syd ved Køge indvindes fra bryozokalken af blandt andre Asemose Vandværk. Det primære magasin er spændt i hovedparten af området, men sydøst for lille Skensved er der et mindre område med frit magasin, som lige strejfer undersøgelseskorridoren. Se kortbilag 2. Dette betyder, at det pågældende område er specielt sårbart overfor nedsivning af forurening. Strømningsretningen i det primære magasin er østlig mellem Solrød og Køge, og østsydøstlig vest for Køge. Sekundære/terrænnære grundvandsmagasiner Der forekommer sekundære grundvandsmagasiner i de kvartære aflejringer af sand og grus. Der indvindes ikke drikkevand fra de sekundære grundvandsmagasiner. Langs banestrækningen findes kun ganske få geotekniske boringer, som er filtersat i de øvre jordlag. De filtersatte boringer er ikke placeret ved anlægget og er desuden sidst pejlet i 1967 og i Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt i detaljer at vurdere magasinudbredelsen eller grundvandsstanden for de sekundære magasiner, ligesom det ikke er muligt at anslå størrelsen af de vandmængder, der eventuelt skal oppumpes og bortledes i forbindelse med anlægsarbejdet. Dæklag/sårbarhed Generelt er dæklagene, som hovedsagligt består af kvartære aflejringer, inden for undersøgelseskorridoren forholdsvis tynde. Områder med under 15 meter kumuleret reduceret ler over det underliggende grundvandsmagasin anses generelt for at være sårbare overfor nedsivning af forurenede stoffer. Se kortbilag 3. Lerlagenes beskyttende effekt overfor nedsivning af forurenende stoffer til grundvandsmagasinet afhænger dog af lerets hydrauliske ledningsevne, som fx er højere, hvis der er sprækker i leret. Definitionen af sårbarheden er derfor noget mere kompleks. På baggrund af detailkortlægninger i området er der udpeget nitratfølsomme områder inden for korridoren i oplandet til Lyngens Vandværk syd for Roskildevej samt inden for Asemose Vandværks opland. Se kortbilag 2. De udpegede nitratfølsomme områder er områder, hvor der er mindre end 5 m lerdække over grundvandsmagasinet eller områder med et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet. Vandindvinding/vandværker I tabel 1 ses en opgørelse over større vandværker/kildepladser med indvindingsoplande, som skærer undersøgelseskorridoren. Beliggenheden af indvindingsoplandene fremgår af kortbilag 1. På kortbilag 1 er potentialet for det primære magasin ligeledes angivet. Langs banen findes der både regionale, mellemstore og små indvindingsanlæg. I tabel 2 er private indvindingsboringer listet.
16 16 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Nord for Solrød ligger indvindingsoplandet for Karlstrup Kalkgrav inden for undersøgelseskorridoren. Tabel 1. Vandindvinding/vandværker Vandværk/ Kildeplads Kommune Årlig indvinding m 3 (2006) Bemærkninger Solrød Strand Vandværk Solrød Undersøgelseskorridoren skærer indvindingsoplandet. Banestrækningen er 450m fra kildepladszonen. Solrød Vandværk Solrød Følgende indvindingsboringer ligger placeret inden for undersøgelseskorridoren: , , (afstand fra banen). Banestrækningen skærer tværs igennem kildepladszonen opstrøms. Lyngens Vv Nord Køge Banestrækningen skærer kildepladszonen opstrøms. Lyngens Vv Ferro/Pharm Køge Seks indvindingsboringer ligger inden for undersøgelseskorridoren: , , , , , Heraf er det sandsynligt, at tre af boringerne skal sløjfes, og en boring ligger mindre end 25 meter fra sporet. Asemose Vandværk Køge To indvindingsboringer ligger inden for undersøgelseskorridoren og med en afstand på m fra banen. Tabel 1 Vandværker og indvindingsanlæg. Tabel 2. Private indvindingsboringer Privatindvindinger (stk.) Antal boringer nærmere end 50 meter Antal boringer nærmere end 100 meter Tabel 2 Antal private indvindingsboringer inden for undersøgelseskorridoren. På baggrund af det materiale, som foreligger på nuværende tidspunkt, er det uvist, om alle private indvindingsboringer stadig er i drift. Man skal desuden være opmærksom på, at de koordinater, som er opgivet for boringerne i PC-Jupiter, ikke altid er korrekte. Ved detailprojektering må dette spørgsmål afklares ved en organiseret boringslokalisering samt indmåling. Følgende kildepladszoner ligger helt eller delvis inden for undersøgelseskorridoren Solrød vandværk Lyngen Vandværk Lyngens Ferro/Pharm Asemose Vandværk
17 17 Grundvand og drikkevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Grundløsningen inkl. Løsningsmulighed Spild Ved gennemførelse af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser med olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslanger eller ved tankning fra entreprenørtanke. Under anlægsarbejdet etableres en række midlertidige arbejdspladser og skurbyer. Arbejdspladsarealer vil blive placeret i det åbne land, hvor der etableres bygværker, broer mv. eller eksisterende bygværker, broer mv. ombygges, nedrives eller udbygges. I tilknytning til arbejdspladsarealerne vil der være oplag af brændstof og andre kemikalier. Det er vigtigt, at specielt oplagringen af brændstof til entreprenørmaskinerne og håndteringen af mobile entreprenørtanke foregår med omtanke, og at der udvises forsigtighed/omhu ved tankning. Erfaringer fra lignende anlægsarbejder på jernbaner viser, at den største kilde til olieforureninger i jorden er entreprenørens uhensigtsmæssige omgang med mobile entreprenørtanke og tankning fra disse. Områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler m.v. står parkeret gennem længere tid, vil ofte bliver forurenet med olie i større eller mindre grad. Ved nybygning af en jernbane skal der tilføres jord nogle steder og bortgraves jord andre steder. Er dæklaget af moræneler meget tyndt, hvor der foretages afgravninger, er der øget risiko for, at der kan ske en forurening af de underliggende grundvandsmagasiner i tilfælde af oliespild. På kortbilag 3 kan man se områder med ringe dæklagstykkelse. På baggrund af gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske data vurderes der at være risiko for, at eventuelt spild under anlægsarbejdet vil kunne give anledning til miljøpåvirkninger af grundvandet. Dæklagene er forholdsvis tynde især nordvest for Køge, hvor de stedvist er under 5 m tykke, se kortbilag 3. På den øvrige del af strækningen varierer dæklaget en del i tykkelse, og det kan ikke udelukkes, at der er flere mindre områder langs strækningen, hvor der ligeledes er tynde dæklag. Endvidere er der mellem Solrød og Køge et område med frit magasin og dermed markant øget risiko for nedsivning af miljøfremmede stoffer til grundvandet ved spild. Grundløsningen skærer kildepladszonerne for Solrød Vandværk, Lyngen Vandværk, Lyngen Perro/Pharm Vandværk og Asemose Vandværk. Disse områder er særligt sårbare overfor spild. Forurening af grundvandsressourcen med olie i forbindelse med anlægsarbejdet skal undgås ved Så vidt det er muligt at etablere midlertidige arbejdspladser og skurbyer i områder, som ikke er udlagt som sårbare. At etablere brændstof- og kemikaliedepoter på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede. Så vidt muligt at undgå at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke. At sikre regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp.
18 18 Grundvand og drikkevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Grundvandssænkning For hele banestrækningen er forventet udgravningskote sammenlignet med trykniveauet i det primære grundvandsmagasin for at identificere de områder, hvor der vil være konflikt mellem grundvandsniveauet og anlægsprojektet. Hvor det har været muligt, er banens længdeprofil justeret for at undgå sådanne konflikter. Der er herefter på strækningen fire steder, hvor der kan være konflikt mellem grundvandsniveauet for det primære grundvand og anlægsprojektet: syd for Lyngvej (omkring st ), krydsningen af Åsvej (st ), krydsningen af Roskildevej (st ) samt krydsning af Egedesvej (st ). Syd for Lyngvej (omkring st ) ligger dybdepunktet for banen i kote +0,5 m. I området er potentialet for det primære grundvandsmagasin kote +2 m. Boringer viser, at koten for toppen af det primære magasin svinger fra kote -3 m til kote -7 m. Aflejringen over kalken udgøres af moræneler. Leret kan indeholde sandslirer og sandlag, som grundvandet, der er spændt, muligvis kan trænge op igennem. Afhængig af tykkelsen af moræneaflejringen over kalken, som på denne lokalitet ikke kendes nøjagtigt, er der risiko for, at der skal udføres en sænkning af det primære grundvandspejl under anlægsarbejdet. Ved Åsvej (st ) og ved Roskildevej (st ) føres banen over vejene, og de to veje sænkes til henholdsvis kote +1,8 m og kote +1,5 m. Potentialet for det primære grundvandsmagasin er i dette område omkring kote +2 m. Boringer viser, at koten til toppen af det primære magasin svinger fra kote +3 til -16. Der er kun få velbeskrevne boringer i området, og ud fra disse varierer tykkelsen af det beskyttende lerdæklag i området fra 0 til 10 meter. Det vurderes herved, at der vil være en risiko for, at der skal udføres en grundvandssænkning i det primære magasin under anlægsarbejdet. Ved krydsning med Egedesvej (st ) føres Egedesvej under banen, og vejkoten for anlægget ligger i ca. kote 0,7 m. I området ligger grundvandspotentialet omkring kote +1,5 m, og mægtigheden af dæklaget varierer fra 2,5-7 meter. Derfor er der risiko for, at der skal udføres en grundvandssænkning i det primære magasin under anlægsarbejdet. Det er ikke muligt på grundlag af de foreliggende data endeligt at fastlægge, om der skal udføres midlertidig grundvandssænkning på de fire ovenstående lokaliteter, og omfanget og konsekvenserne af eventuelle grundvandssænkninger kan ikke vurderes. I forbindelse med detailprojektering af banen vil der blive foretaget en undersøgelse af de geologiske og hydrogeologiske forhold samt en detailvurdering af en eventuel grundvandssænkning på de fire lokaliteter. Udover ovennævnte fire lokaliteter kan det i forbindelse med udgravning til fundamenter til nye bygværker (broer og tunneler mm.) eller bygværker, som udvides/ombygges, forventes, at der stedvist skal etableres midlertidig bortledning/oppumpning af grundvand fra overfladenære, sekundære magasiner. Dybden til grundvandet i disse terrænnære magasiner kan ikke kortlægges på baggrund af foreliggende data, og der vil ofte være store lokale og årstidsbetingede variationer i grundvandsspejlets beliggenhed. Mængden af grundvand, som skal oppumpes, vil således variere afhængig af, hvornår på året anlægsarbejdet finder sted. Ved midlertidige grundvandssænkninger skal afledning af vand til det offentlige spildevandssystem eller recipienter aftales med de lokale miljømyndigheder, og de fastlagte krav til vandkvaliteten skal overholdes. Terrænnært grundvand vil ofte være oxideret og vil derfor som regel ikke udgøre et problem i forhold til udfældning af okker. Hvis grundvandet er reduceret, kan problemer ved udfældning af okker undgås ved at etablere et midlertidigt beluftnings- og filtreringsanlæg.
19 19 Grundvand og drikkevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Grundvandssænkning kan give anledning til øget forureningsspredning ved spild. Ved grundvandssænkning skabes en større hydraulisk gradient i dæklaget. Det betyder, at et evt. spild vil spredes hurtigere vertikalt igennem dæklagene. Den forøgede risiko for grundvandsforurening i forbindelse med spild i områder med grundvandssænkning kan først vurderes, når omfanget af en evt. grundvandssænkning er nærmere belyst. Løsningsmulighed Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord I Løsningsmulighed "Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord" har banen et dybdepunkt i kote +2,5 m lige syd for Egedesvej (st ). I området ligger grundvandspotentialet omkring kote +1,5 m, og mægtigheden af dæklaget varierer fra 2,5-7 meter. Boringer i området viser, at koten til toppen af det primære magasin svinger mellem kote 0 m til -10 m. Dette betyder, at der er risiko for konflikt mellem det primære grundvand og anlægsprojektet, og at det kan bliver nødvendigt med midlertidig grundvandssænkning af det primære magasin i anlægsfasen. Lokaliteten (st ) ligger uden for kildepladszone, så en grundvandssænkning forekommer ikke problematisk i forhold til grundvandsinteresserne.
20
21 21 Grundvand og drikkevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Grundløsningen inkl. Løsningsmulighed Konsekvenser for indvindingen Jf. afsnit 4.6 skærer undersøgelseskorridoren en række kildepladser. Det vurderes at blive nødvendigt at sløjfe enkelte indvindingsboringer tilhørende Lyngens Vandværk (Ferro/ Pharm). Umiddelbart bliver det ikke nødvendigt at sløjfe indvindingsboringer tilhørende private enkeltindvindere, såfremt boringerne er placeret som angivet i PC-Jupiter. På baggrund af det foreliggende potentialekort vurderes sløjfning af enkelte indvindingsboringer ikke umiddelbart at have en større betydning for den samlede vandindvinding på Lyngens Ferro/ Pharm Vandværk, da det forventes, at en større oppumpning fra de omkringliggende boringer eller evt. etablering af nye boringer sandsynligvis vil udligne effekten. Eventuelle påvirkninger af trykniveauet i det primære magasin og afværgende foranstaltninger (fx nye boringer, ændret pumpestrategi) for at minimere konsekvenserne for vandindvindingen ved sløjfning af boringer vil blive afklaret i samarbejde med Lyngens Ferro/ Pharm Vandværk i forbindelse med den videre projektering af banen. Spild I driftsfasen kan der ske oliespild fra togmateriel. Spildet kan dels være af diffus karakter (dryp), dels egentlige spild ved større uheld. Større spildhændelser registreres normalt af Banedanmark, og afhængig af spildets omfang vil der blive iværksat en eller anden form for afværgeforanstaltning som fx afgravning eller oppumpning. Da en stor del af strækningen ligger inden for kildepladszone, skal der udarbejdes en beredskabsplan, som skal følges ved større spildhændelser og ulykker. Beredskabsplanen skal foreligge, inden banen tages i drift. Større spild, som sker inden for kildepladszonerne og dermed tæt på indvindingsboringerne, vil kunne udgøre en alvorlig trussel for drikkevandet. Miljøcenter Roskilde har tilkendegivet, at der inden for kildepladszonerne ikke må ske nedsivning af drænvand fra banestrækningen. Baneanlæg og tilhørende afvandingssystem vil derfor inden for kildepladszoner blive opbygget på en sådan måde, at nedsivning undgås, fx med en lermembran. Det opsamlede drænvand ledes efterfølgende til recipient. Af hensyn til belastning af recipienten vil det ofte være nødvendigt at etablere et forsinkelsesbassin og evt. olieudskiller. Forsinkelsesbassiner skal så vidt muligt etableres udenfor kildepladszoner, men er dette ikke muligt, skal de etableres med fast bund. I OSD-områderne udenfor kildepladszonerne vurderer Miljøcenter Roskilde, at der ikke vil blive stillet krav om eksempelvis en lermembran for at sikre mod nedsivning ved spild. Ligesom i kildepladszoner skal der udarbejdes en beredskabsplan, så der kan sættes hurtigt ind, såfremt der sker et større spild ved et uheld. Til renholdelse af banelegemer anvender man ofte pesticider og i dag ofte produktet RoundUp (også kaldet Glyphosat). Pesticider, som fx Glyphosat, nedbrydes i jorden, men ved de rette hydrogeologiske forhold er der en lille risiko for nedsivning til grundvandsmagasinet. Kvalitetskriteriet for pesticider i drikkevand er på 0,1 µg/l for enkelt-stoffer. Specielt i nærheden af indvindingsboringer og i kildepladszoner kan der ved brug af store mængder af pesticider være risiko for forurening af drikkevandet. Ved almindeligt brug af pesticider vurderes risikoen for væsentlig grundvandsforurening dog at være meget lille.
22 22 Grundvand og drikkevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Umiddelbart vurderes det, at den almindelige drift ikke har indflydelse på grundvandsforholdene eller grundvandsindvindingen, da påvirkningen fra det diffuse oliespild samt renholdelse med pesticider vurderes at være begrænset. Der foreligger dog ikke umiddelbart en konkret undersøgelse af, hvor store koncentrationer af miljøfremmede stoffer man finder i drænvand under jernbaner. Myndighedernes krav og ønsker til udformningen af banens afvandingssystem i kildepladszoner, herunder etablering af evt. membran, forsinkelsesbassiner mv., vil blive undersøgt og indarbejdet i projektet. Grundvandssænkning Jf. afsnit 5.2 er der identificeret fire områder, hvor der er risiko for konflikt mellem det primære grundvand og anlægsarbejdet: syd for Lyngvej (omkring st ) og ved vejunderføringerne af Åsvej (st ), Roskildevej (st ) og Egedesvej (St ). I området syd for Lyngvej er bundkoten for anlægget i kote +0,5 m. I området er potentialet for det primære grundvandsmagasin målt til kote +2 m. Boringer viser, at koten for toppen af det primære magasin svinger fra -3 m til -7m. Aflejringen over kalken udgøres af moræneler. Leret kan indeholde sandslirer og sandlag, som grundvandet, der er spændt, muligvis kan trænge op igennem. Afhængig af tykkelsen af moræneaflejringen over kalken vil man i værste fald risikere bundbrud, og der er risiko for, at der skal udføres permanent grundvandssænkning. Området ligger uden for kildepladszoner, så en permanent grundvandssænkning forekommer ikke problematisk i forhold til grundvandsinteresserne. For at undgå at skulle udføre en permanent grundvandssænkning kan man evt. lave anlægstekniske foranstaltninger, såsom at etablere banen i en tæt betonkonstruktion. Ved Åsvej og ved Roskildevej udføres en baneoverføring, og de to veje sænkes til henholdsvis kote +1,8 m og kote +1,5 m. Potentialet for det primære grundvandsmagasin er i dette område omkring kote +2 m. Der er kun få velbeskrevne boringer i området, og ud fra disse varierer tykkelsen af det beskyttende lerdæklag i området fra 0 til 10 meter. Det vurderes herved, at der vil være en risiko for, at der skal etableres en permanent grundvandssænkning. Områderne ligger lige udenfor kildepladszonen til Solrød Vandværk og i et nitratsårbart område, og en grundvandssænkning kan her være i konflikt med grundvandsinteresserne. For at undgå at skulle udføre en permanent grundvandssænkning kan man evt. lave anlægstekniske foranstaltninger, såsom at etablere vejene i en tæt betonkonstruktion. Ved krydsning med Egedesvej (st ) føres Egedesvej under banen, og vejkoten for anlægget ligger i ca. kote +0,7 m. I området ligger grundvandspotentialet omkring kote +1,5 m, og mægtigheden af dæklaget varierer fra 2,5-7 meter. Derfor er der risiko for, at der skal etableres en permanent grundvandsænkning. Området ligger uden for kildepladszoner, så en permanent grundvandssænkning forekommer ikke problematisk i forhold til grundvandsinteresserne. For at undgå at skulle udføre en permanent grundvandssænkning kan man evt. lave anlægstekniske foranstaltninger, såsom at etablere banen i en tæt betonkonstruktion. I forbindelse med anlæg inden for kildepladszonerne skal der udføres supplerende undersøgelser, som kan dokumentere, at de valgte anlæg ikke påvirker grundvandsinteresserne. Dette er specielt vigtigt i de områder, hvor der bliver behov for at udføre grundvandssænkninger. For alle anlæg inden for kildepladszonerne skal der udføres specifikke undersøgelser og risikovurderinger. Hvis der skal etableres en permanent grundvandssænkning, kan man i de enkelte tilfælde overveje, om vandet kan bruges til et nyttigt formål fx til drikkevand eller til at øge vandføringen i trængte vandløb, såfremt analyseresultater viser, at vandet er rent. Løsningsmulighed Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord I Løsningsmulighed "Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord" har banen et dybdepunkt i kote +2,5 m lige syd for Egedesvej (st ). I området ligger
23 23 Grundvand og drikkevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen grundvandspotentialet omkring kote +1,5 m, og mægtigheden af dæklaget varierer fra 2,5-7 meter. Boringer i området viser, at koten til toppen af det primære magasin svinger mellem kote 0 m til -10 m. Dette betyder, at der er risiko for konflikt mellem det primære grundvand og anlægsprojektet, og at det afhængig af, hvordan man udfører anlægget, kan være nødvendigt med en permanent grundvandssænkning i driftsfasen. Lokaliteten ligger uden for kildepladszone, så en permanent grundvandssænkning burde ikke være et problem i forhold til grundvandsinteressen. Alternativt kan man for at undgå en permanent grundvandssænkning evt. lave anlægstekniske foranstaltninger, såsom at etablere banen i en tæt betonkonstruktion.
24
25 25 Grundvand og drikkevand 0-alternativet 0-alternativet Såfremt der ikke gennemføres en udvidelse af banekapaciteten på strækningen København-Ringsted ved en Nybygningsløsning, vil 0-alternativet være den eksisterende bane over Roskilde med et gennemført KØR-projektet. I KØR-projektet etableres to nye banespor fra Københavns Hovedbanegård over Godsbanegården til Ny Ellebjerg Station samt et overhalingsspor i Ringsted. For Nybygningsløsningen betyder dette, at der i 0-alternativet ikke foretages ændringer mellem Havbogårdsvej, Solrød Nord-Salbyvej, Ejby ud over den øvrige udvikling, der er planlagt i området, og som forventes gennemført under alle omstændigheder frem til 2017, jf. fagnotat "Planforhold og lovgrundlag, Landskab, Rekreative interesser" /ref. 6/.
26
27 27 Grundvand og drikkevand Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne VVM-redegørelsen skal ifølge direktivets bestemmelser /ref. 7/ indeholde en oversigt over evt. punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse kan der peges på følgende aspekter. Vurderingen i dette notat af anlæg og drift af banens påvirkning af grundvandsinteressen og grundvandsindvindingen er foretaget på et stadie, hvor anlægsarbejdet ikke er planlagt i detaljer. Ved de enkelte anlæg bør man udarbejde en konkret plan for dokumentation i forhold til påvirkningen på grundvandet, specielt inden for kildepladszonerne og hvor der skal udføres grundvandssænkninger. For at få en mere nøjagtig angivelse af hvor mange indvindingsboringer der bliver berørt, kan der iværksættes en boringslokalisering. I forbindelsen med boringslokaliseringen bør man undersøge boringernes status (aktive/sløjfet) samt undersøge pumpestrategien for det berørte vandværk. Der bør udføres en detailundersøgelse af grundvandspotentialet i områder, hvor man ønsker at sløjfe indvindingsboringer, for at vurdere konsekvenserne for grundvandsstanden.
28
29 29 Grundvand og drikkevand Referencer Referencer /Ref.1/ /Ref.2/ /Ref.3/ /Ref.4/ /Ref.5/ Roskilde Amt, 2006: Konceptuel geologiske model for Roskilde Amt. Udarbejdet af Watertech, marts Roskilde Amt, 2006: Opstilling af regional hydrostratigrafisk model for Roskilde Amt. Udarbejdet af Watertech, december Danmarks Miljøportal ( Hovedstadens Udviklingsråd 2005: HUR Plan, Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, december GEUS boringsdatabase PC-Jupiter. /Ref. 6/ Planforhold og lovgrundlag, Landskab, Rekreative interesser, Nybygningsløsningen, Havbogårdsvej - Salbyvej, København Ringsted projektet, 5. maj /Ref. 7/ Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.
30
31 31 Grundvand og drikkevand Bilag Bilag Kortbilag 1 Grundvand Kortbilag 2 Sårbarhed Kortbilag 3 Dæklagstykkelse
32
33 33 Grundvand og drikkevand Bilag
34
35 35 Grundvand og drikkevand Bilag
36 36 Grundvand og drikkevand Bilag
37 Grundvand og drikkevand Udgiver: Trafikstyrelsen Rådgiver: NIRAS
38 Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. København - Ringsted projektet, Havbogårdsvej - Salbyvej
Grundvand og drikkevand Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Grundvand og drikkevand 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 11. juni 2008 3 Grundvand og drikkevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler grundvand og drikkevand for 5. sporløsningen i forbindelse
Læs mereGrundvand og drikkevand Ny Ellebjerg Station Vestvolden Vestvolden-Baldersbrønde. 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Grundvand og drikkevand 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 3 Grundvand og drikkevand Ny Ellebjerg Station Forord Forord Dette fagnotat omhandler grundvand og drikkevand for 5. sporsløsningen
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereTrafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen
Læs mereStøj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Støj og vibrationer i anlægsfasen Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 3. september 2008 3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj og vibrationer i anlægsfasen
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereGrundvand og drikkevand Baldersbæk-Havbogårdsvej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Grundvand og drikkevand Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 4. september 2008 3 Grundvand og drikkevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler grundvand og drikkevand for Nybygningsløsningen
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs merePRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereArealbehov Havbogårdsvej-Salbyvej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Arealbehov Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 4. juli 2008 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for Nybygningsløsningen mellem Havbogårdsvej og Salbyvej. Det er
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mere594 Depot Klosterhede
594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.
Læs mereChristian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereVandforsyningsplan 2013 Randers Kommune
Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereTÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereIndsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev
Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereKollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning
Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til
Læs mereKulturhistoriske interesser Havbogårdsvej-Salbyvej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet. 3. september 2008
100 Kulturhistoriske interesser Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 3. september 2008 3 Kulturhistoriske interesser Forord Forord Dette fagnotat omhandler kulturhistoriske interesser for
Læs mereBACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 10 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.raastoffer.rm.dk BACH GRUPPEN A/S Industrivej 22 8800 Viborg Att: Brian Sønderby Afslag på ansøgning om dispensation til
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereCOLAS Danmark Fabriksparken Glostrup
Regionshuset Horsens COLAS Danmark Fabriksparken 40 2600 Glostrup Miljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på ansøgning om dispensation til at tilføre jord til
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereKulturhistoriske interesser Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Kulturhistoriske interesser 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 9. juni 2008 3 Kulturhistoriske interesser Forord Forord Dette fagnotat omhandler kulturhistoriske interesser for 5. sporsløsningen
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereAdresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september
Læs mereUdtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.
NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har
Læs mereGrundvand og drikkevand. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
Grundvand og drikkevand -Fagnotat, Orehoved Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-62-0 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads
Læs mereAnsøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård
Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgt kommune Horsens Kommune, Natur & Miljø Rådhustorvet 4 8700 Horsens Att.: Rasmus Rønde Møller og Gitte Bjørnholt Brok Oplysninger om
Læs mereVed høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.
Solrød Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Miljø Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD Dato: 30.10. 2017 HØRINGSNOTAT Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD, har været sendt i høring i 12
Læs mereAnsøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted
Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereSolvarmeanlæg ved Kværndrup
Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034
Læs mereGrundvandet på Orø en sårbar ressource
Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereNærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.
31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)
Tillæg nr. 1 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune S R O F G A L Indhold Forord...04 Vurdering af arealudlæg i forhold
Læs mereTillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst
Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst
Læs mereATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU
Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereMILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C
Til Høje-Taastrup Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni, 2017 MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C Revision 1 Dato 2017-06-29 Udarbejdet af Johanne Urup (JNU) Kontrolleret af Line
Læs mereRadarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke
Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereByudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen
Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for
Læs mereKort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt
Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og
Læs mereOmlægning af Stenløse Å. Underføring under Frederikssundsvej. Tekniske forhold NOVAFOS
Omlægning af Stenløse Å Underføring under Frederikssundsvej. Tekniske forhold NOVAFOS 31. AUGUST 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Stedlige forhold og fremtidigt forløb af vandløb 3 2.1 Fremtidigt forløb af
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereBonnerup Consult Aps Fynsvej Middelfart Dato: Att: Jakob Vedel G
Bonnerup Consult Aps Fynsvej 56 5500 Middelfart Dato: 26-04-2016 Att: Jakob Vedel Ref.: J.nr.: METMO 13.02.01-G01-7-15 Tilladelse til midlertidig bortledning af grundvand i forbindelses med byggeri, Rustenborgvej
Læs mere1 Hvad er en grundvandsredegørelse?
Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2
Læs mereBilag 1 til grundvandsredegørelse
Bilag 1 til grundvandsredegørelse 1 Indholdsfortegnelse Byudvikling... 3 Grundvandets forhold i Ringsted Kommune... 4 Boligområder... 11 Langagerområdet... 12 Hulemarken... 13 Gyrstinge... 14 Høm... 16
Læs mereGrundvand og Drikkevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Grundvand og Drikkevand - Fagnotat, februar 2012 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Jesper Albinus/ Claus Kirkegaard, Atkins Grontmij
Læs mereEr råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS
Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune
Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen
Læs mereAnsøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning
Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende
Læs mereBilag 1 Båstrup By Vandværk
Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mereVandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0014 / 118050 Navn: Rejsby Vandværk Adresse: Horsbølvej 56 Kontaktperson: Niels Peter Brodersen, Kogsvej 69, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereAddendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereGrundvand og drikkevand. Fagnotat. Ny bane til Billund
Grundvand og drikkevand Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 11.01.2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 13.10.2017 Jan Jul Christensen/Laila Bruun Grundvand
Læs mereViborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014
Offentligt møde D. 5. august 2014 Dagsorden Velkomst Indsatsplaner Indsatsplan Landbrugets syn Vandværkets syn - Pause - Debat Afslutning Offentligt møde Indsatsplan d. 5. august 2014 side 1 Dagsorden:
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereBidrag til Statens Vandplan
Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi
Læs mereKOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?
KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse
Læs mereJørlunde Østre Vandværk
BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereVandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V01-10-0001 / 116487 Navn: Adresse: Tønder Landevej 10 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for
Læs mereVandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE
Læs mereRevision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Læs mere