Status for VMP i Limfjordens opland
|
|
- Sten Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006
2 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER Baggrund De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) er en frivillig og af EU medfinansieret tilskudsordning, der administreres af erne under instruks fra Direktoratet for FødevareErhverv. Det er således Direktoratet - og Fødevareministeren der fastlægger de økonomiske rammer og kriterier for indgåelse af MVJ-aftaler. Det er en forudsætning for at søge MVJ-tilskud, at de arealer, der søges tilskud til, er udpeget som SFL-område (Særligt Følsomme Landbrugsområder). Fra lanceringen af SFL-områder i 1994 og frem til nu, har det været erne, der har stået for udpegningen af SFL-områder på baggrund af en statslig vejledning. Udpegningen har omfattet naturområder og oplande s områder med drikkevandsinteresser. Derudover er også randzoner langs vandløb og søer s økologiske korridorer medtaget i udpegningen. Fra 2004 har de økonomiske rammer ikke stået mål med interessen for at søge tilskud, hvilket har ført til, at ministeren har prioriteret ansøgninger i NATURA-2000 områder (habitatområder og internationale fuglebeskyttelsesområder) frem for andre områder. MVJ-ordningerne. MVJ består af en række forskellige ordninger, hvoraf nogle sigter på at reducere tabet af næringsstoffer til vandmiljøet, mens andre har til formål at sikre pleje af beskyttede naturtyper. Ordningerne kan også deles op efter hvorvidt de retter sig mod arealer med jord i omdrift eller arealer med vedvarende græs. De igangværende aftaler er indgået med en varighed på enten 5, 10 eller 20 år. Fra og med 2004 har det kun været muligt at indgå 5-årige aftaler, og der er kun indgået 10-årige aftaler i ansøgningsrunden I tabel 1 er rækken af ordninger præsenteret med angivelse af deres forventede effekt i f.h.t. reduktion af kvælstofudvaskningen. Foranstaltning Varighed Forudgående drift N-red. Kg/ha 1) 2) Etablering af efterafgrøder/udlæg af rajgræs 5 år I omdrift Miljøvenlig drift af græsarealer 5 el. 20 år I omdrift 40 8 Miljøvenlig drift af græsarealer 5 el. 20 år Vedv. græs, gødet 20 8 Pleje af græsarealer (afgræsning/høslæt) 5 el. 20 år Vedv. græs, ugødet 0 8 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer 5 el. 10 år I omdrift 40 8 * Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer 5 el. 10 år Vedv. græs, ugødet 8 8 Nedsat N-tilførsel 5 år I omdrift Udtagning af agerjord 20 år I omdrift Ændret afvanding 5 el. 20 år I omdrift/vedv. græs Tabel 1. Oversigt over MVJ-ordninger med angivelse af reducerende effekt på kvælstoftab til vandmiljøet, aftalevarighed s forudgående drift. De anførte værdier er hhv. 1) fremkommet under udarbejdelse af denne redegørelse og 2) værdier anvendt i slutevalueringen af VMP II (Fødevareøkonomisk institut, Rapport nr. 169). * I 6 % af græsaftalerne sættes N-red. til 40 kg N/ha. 1
3 Der præsenteres to sæt værdier for reduktionen i N-tabet. Det ene sæt er anvendt i slutevalueringen af VMP II, hvor der opereres med få forskellige værdier. Det andet sæt er baseret på en mere differentieret vurdering af effekten af de enkelte ordninger under hensyn til den forudgående anvendelse. Største afvigelse er forbundet med opgørelsen af effekten af aftaler indgået i I evalueringen skønnes 6 % af græsaftalerne fra 2003 at have en dyrkningshistorie, der gør dem sammenlignelige med aftaler om udtagning af agerjord, mens opgørelsen fra de tre Limfjordser peger på en andel omkring de 40 %. MVJ i Limfjordsoplandet Limfjorden Det samlede opland til Limfjorden er på ha. Heraf er der udpeget ha som SFLområder. Der er foretaget en opgørelse over hvor stort et areal, der var omfattet af MVJ-aftaler i dyrkningssæsonen 2004/2005 inden for Limfjordsoplandet. Opgørelsen er foretaget på baggrund af oplysninger fra Direktoratet for FødevareErhverv over de gældende aftaler i dyrkningssæsonen 2004/2005 i de tre af erne, der grænser op til Limfjorden. Der er ikke medtaget data fra arealer, beliggende i Århus i denne oversigt. Dataudtrækket omfatter alle aftaler i erne og er efterfølgende afgrænset til marker, der er beliggende i Limfjordsoplandet. Afgræsningen er foretaget på grundlag af markblokoplysninger. Resultatet af opgørelsen ses i tabel 2, der også viser den kvælstofreducerende effekt beregnet ud fra areal omfattet af de forskellige ordninger ganget med den gennemsnitlige kvælstofreducerende effekt som angivet i tabel 1. Udpegede SFL-områder (ha) Gældende MVJaftaler i 2004/2005 (ha) N-reduktion som følge af MVJ (tons pr. år) baseret på 1) Nordjyllands Viborg Ringkøbing Århus Amt Total N-reduktion som følge af MVJ (tons pr. år) baseret på 2) Tabel 2. Oversigt over SFL-udpegning s indgåede MVJ-aftaler og deres N-reducerende effekt inden for Limfjordsoplandet. Reduktionen er beregnet på grundlag af hhv. 1) værdier fastlagt under arbejdet med denne redegørelse og 2) værdier anvendt i slutevalueringen af VMP II (Fødevareøkonomisk institut, Rapport nr. 169) 2
4 I vækstsæsonen 2004/2005 var der i oplandet til Limfjorden inden for de tre største oplandser i alt ha, der var omfattet af MVJ-aftaler, svarende til næsten 10 % af det udpegede SFLområde. Resultatet af 2005 ansøgningsrunden er endnu ikke opgjort. Nettoeffekten målt som miljøeffekten af ny aftaler fratrukket aftaler, der er udløbet og ikke fornyet, er således ikke opgjort endnu. Det må dog formodes, at nettoeffekten er negativ, på baggrund af den begrænsede økonomiske ramme, der har medført, at der er givet afslag til alle ansøgninger uden for habitatområderne. Effekten af MVJ frem til afslutningen af VMP II. Under Vandmiljøplan II blev der efter midtvejsevalueringen opstillet et mål om, at der i perioden kunne etableres MVJ-aftaler på ha på landsplan. På baggrund af forhøjede tilskudssatser i 2003 og en kraftig tilgang af nye aftaler blev målet nået, således at der i 2003/2004 var i alt ca ha. omfattet af MVJ-aftaler. DMU og DJF har i forbindelse med VMP III udarbejdet et statusnotat for Heraf fremgår, at der på baggrund af ansøgningsrunden i 2004 har været en nettotilgang på ha omfattet af MVJ-aftaler. Det samlede areal omfattet af MVJ-aftaler på landsplan i vækstsæsonen 2004/2005 er således I oplandet til Limfjorden er der ifølge opgørelsen i tabel 2 ca ha, der er omfattet af MVJaftaler i vækstsæsonen 2004/2005. Det svarer til ca. 17 % af de indgåede aftaler på landsplan. Da Limfjordsoplandet udgør ca. 18 % af landbrugsarealet i hele landet, ses det at MVJ som instrument er anvendt i noget nær samme omfang i oplandet til Limfjorden som i resten af landet. I slutevalueringen af VMP II anslås nettoeffekten af MVJ-aftaler, der er indgået i perioden til en reduktion i N-udvaskningen på 713 t. Hertil skal lægges reduktionen i N-udvaskningen som følge af MVJ-aftaler indgået forud for VMP II. Denne kan fastsættes til 607 t på grundlag af data fra DMU (Kilde Ruth Grant) På landsplan kan effekten af MVJ således opgøres til en reduktion i N-udvaskningen på i alt t N. Der foreligger desværre ikke beregninger på effekten af MVJ-aftaler indgået i For de tre største oplandser (Ringkøbing, Viborg,Nordjylland) viser opgørelsen, hvori ansøgningsrunden 2004 indgår, en reduktion i udvaskningen på 216 t N ved beregninger baseret på værdier anvendt i VMP II evalueringen. Hvis denne reduktion sættes i relation til opgørelsen på landsplan efter VMP II (2003) svarer det til 16 % af reduktionen på landsplan. Denne relativering skal dog tages med det forbehold, at der sammenlignes mellem to år s at den del af Limfjordsoplandet, der er beliggende i Århus ikke er medregnet i denne opgørelse. Effekten af MVJ på vandkvaliteten i Limfjorden. Effekten af MVJ og andre dyrkningsrelaterede tiltag, der har sigte på at nedbringe næringsstoftilførslen til Limfjorden, vil først kunne registreres som forbedret vandkvalitet i Limfjorden efter en vis tidsmæssig forløb. Den tidsmæssige forsinkelse afhænger af om vandet, der forlader rodzonen, 3
5 har en bevægelse direkte mod vandløbet, som det vil være tilfældet i vandløbsnære arealer, eller om vandet vil bevæge sig gennem de øvre jordlag og ned til egentlig grundvandsførende lag, hvorfra det i et vist omfang vil blive ledt frem til de åbne vandløb og videre ud i fjorden. Indholdet af næringsstoffer i den grundvandsfødte del af vandet i vandløbene vil endvidere være påvirket af eventuelle nitratreducerende lag, som det måtte passere på sin vej fra rodzonen til grundvandet. Tese: Effekten af MVJ og andre dyrkningsrelaterede tiltag til nedbringelse af næringsstofindholdet i Limfjorden vil således antageligvis være størst og først registrerbar for den dels vedkommende, der finder anvendelse på arealer beliggende relativt nær vandløb eller fjorden og i vandløbsoplande, hvor der generelt er stor overfladenær afstrømning.. Potentialet for indgåelse af MVJ-aftaler. Interessen for at indgå MVJ-aftaler er som nævnt større, end hvad den økonomiske ramme modsvarer. Et udtryk herfor findes i omfanget af MVJ-ansøgninger, der gives afslag på. I tabel 3 ses omfanget af ansøgninger i Limfjordsoplandet, der har fået afslag, som følge af manglende økonomiske midler. Direktoratet for FødevareErhverv har prioriteret, således at der er meddelt afslag til alle ansøgninger, hvor det søgte areal er beliggende uden for NATURA2000-områderne. For de tre største oplandser drejer det sig om ansøgninger på i alt ha. MVJ-ansøgninger hvortil der er givet afslag i 2005 / ha Nordjyllands Viborg Ringkøbing 723 Århus Amt Total Tabel 3. MVJ-ansøgninger i 2005-ansøgningsrunden beliggende inden for Limfjordsoplandet, hvortil der er givet afslag, p.g.a. manglende økonomiske midler. Hvilken rolle vil MVJ fremover spille i forhold til Limfjorden? I udkastet til den nye MVJ-bekendtgørelse fra 2006 har man valgt at målrette MVJ-midlerne yderligere mod habitatområder, således at der for de fleste MVJ-ordninger nu alene kan søges til arealer, der er beliggende i NATURA2000-områderne. (Bekendtgørelsen der skulle være trådt i kraft 1. februar er indtil videre tilbageholdt, idet man p.t. regner på konsekvenserne af det nyligt indgåede budgetforlig i EU) NATURA2000-områderne på land er kendetegnet ved høj naturværdi med lav dyrkningsintensitet og MVJ har dermed forholdsvis ringe direkte effekt på tabet af næringsstoffer til vandmiljøet. 4
6 Med den gældende prioritering af midlerne til MVJ, er de generelle MVJ-ordninger fremover således mindre relevante i forhold til at reducere tabet af næringsstoffer til vandmiljøet. Man kan sidig forudse, at effekten af en stor del af de nuværende MVJ-aftaler i Limfjordsoplandet vil være af midlertidig karakter og aftagende i takt med at aftaler, der er beliggende uden for NATURA2000-områderne udløber og ikke kan fornyes. MVJ og VMP III. Som et led i VMP III er der afsat en særskilt pulje til MVJ-aftaler om ekstensivering af driften i randzoner langs søer og vandløb s tilskud til etablering af vådområder. MVJ-tilskud til ekstensivering af driften i 10 m. brede randzoner langs søer og åbne vandløb kan søges langs alle vandløb og søer med dyrkningsfrie bræmmer og er primært tænkt som et incitament til at placere brakarealer langs vandløb. Det er p.t. uvist hvor stor interessen vil være, og vil for den enkelte landmand formentlig være en afvejning af fordele/ulemper ved at placere brakken miljørigtig sammenholdt med udsigten til øget kontrol og øget papirarbejde sat i forhold til det økonomiske udbytte. Dansk landbrug og rådgivningstjenesten vil antagelig opfordre til at udnytte de nye muligheder. Hvis ordningen resulterer i en omplacering af brakarealer fra øvrige dyrkede arealer til dyrkede vandløbsnære arealer vil effekten, stor eller lille, formentlig være relativ hurtigt målbar i de berørte vandløb og dermed også i recipienten. I 2005, der er det første år, hvor ordningen har kunnet søges, har interessen for at søge ordningen været beskeden. I Nordjyllands Amt er der indkommet to ansøgninger, hvoraf kun den ene på 0,77 ha (770 m. randzone) er inden for Limfjordsoplandet. I Viborg og Ringkøbing er er der givet tilsagn på 6 og 2 ansøgninger på i alt 6,55 ha i og uden for Limfjordsoplandet. N.B. Det er tilladt at medregne den lovpligtige dyrkningsfrie bræmme i den 10 m. brede randzone. 5
Vejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereBilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn
Bilag 3 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs mereNaturstyrelsen december 2013
Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen
Læs mereKommentar gældende for Fællesskema 2019
Afgrødekoder, der kan bruges på 5- og 20-ige tilsagnsordninger. e r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 253
Læs mereDemonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug
Direktoratet for FødevareErhverv Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug Vejledning om tilskud til demonstrationsprojekter om de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og om økologisk jordbrugsproduktion.
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereNB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø
Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.
Læs mereAfgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017
Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereØkonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 169 Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Final Economic Evaluation of the Action Plan for the Aquatic Environment II Brian H. Jacobsen København 2004 2 Økonomisk
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereVandmiljøplan II Slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 2002, prognose for 2003
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Vandmiljøplan II Slutevaluering
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereBrug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal.
4 Miljøvenlig drift af græsarealer 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt 253 Tilsagnsarealer i Natura 2000 vil kunne opnå grundbetaling, uanset om arealet opfylder kravene til plantedække
Læs mereAktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Læs mereGrundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereVandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereVEJLEDNING August 2013
VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I
Læs mereStatus for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel
Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 29. maj 2018
NOTAT J.nr. 18-22120-000105 Ref. tobfel Den 29. maj 2018 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne på den direkte
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereNatura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
Læs mereOplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereBekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere
Udkast af 9. august 2012 Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere I medfør af 3, jf. 2, nr. 4, litra b, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereHvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereNATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI
NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner
BEK nr 978 af 08/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 7. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-80-000049 Senere ændringer til
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereOdder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30
Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus
Læs mereNatura 2000-handleplan planperiode. Havet omkring Nordre Rønner. Natura 2000-område nr. 20 Habitatområde H176 Fuglebeskyttelsesområde F9
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Havet omkring Nordre Rønner Natura 2000-område nr. 20 Habitatområde H176 Fuglebeskyttelsesområde F9 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for område
Læs mereSKOVOMRÅDER. Skov Større by Hovedvandskel. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET
20 Skov Godt 11 % af Danmark er dækket af skov, men der er stor forskel på amternes andel af skovarealerne. I Århus Amt udgør skovarealet ca. 70.000 ha, hvilket svarer til godt 15 % af amtets areal. Arealet
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereNatura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereVMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner
Udkast af 22. august 2013 Tekst med gul baggrund = Ændringer i forhold til bekendtgørelse nr. 80 af 29. januar 2013 om randzonekompensation til landbrugere. Bestemmelser, der udgår, fremgår alene af den
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. Dog er der
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro
Læs mereMøde 7. oktober 2014 Brønderslev
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder
Læs mereTilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016
Til alle kommuner Tilskud J.nr. NST-4202-00023 Den 18. marts 2016 Aftale om vådområdeindsatsen i 2016 Kommunernes Landsforening og Miljø- og Fødevareministeriet har i februar 2016 indgået en aftale for
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan planperiode
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Lild Strand og Lild Strandkær Natura 2000-område nr. 44 Habitatområde H185 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 for Natura
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Salmosen Vådområdeprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Salmosen Vådområdeprojekt 1/7 Salmosen EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Roskilde Kommune har anmodet Orbicon A/S, Natur og Plan Roskilde, om at gennemføre
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 1.
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 17-22120-000022 Ref. tobfel Den 1. august 2017 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereOrientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereVMP2-vådområder: kort status
Overvågning af Vandmiljøplan II-Vådområder 2004 Faglig rapport fra DMU, nr. 518 2004 Carl Christian Hoffmann Annette Baattrup-Pedersen Erik Jeppesen Susanne Lildal Amsinck Preben Clausen VMP2-vådområder:
Læs mereNatura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tved Kær Natura 2000-område nr. 50 Habitatområde H46 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tved Kær Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Sumphullæbe, Tved
Læs mereArealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle
Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer
Læs mereMedian maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum. Kote i m DVR90 1: Tronkær tilløb fra højre
Korup Å Projekt 2010 Opmåling Terræn højre Terræn venstre Bund Regulativ 1998/Regulering 2002 Median maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum 10-års maksimum Kote i m DVR90 1:50 9 9 8 8 7 7
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereKL Miljøministeriet 27. november 2009
KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune
Læs mereDin landbrugsstøtte i 2015
Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereNotat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING
J.nr.: 7510479 SFS/STTA Notat om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING Miljøstyrelsen har bedt mig vurdere, om der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 i Rådets direktiv af 21. maj
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereBILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler
BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler MED BESKRIVELSER OG ANALYSER AF 25 FRIVILLIGE VIRKEMIDLER Nr. Virkemiddel Side 1 MVJ-kvælstofkontrakter 2 2 MVJ-grønne regnskaber 5 3 MVJ-nedsættelse af
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereVurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels Publication date: 2004 Document Version Også
Læs mereForslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Mandø. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Mandø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Mandø Natura 2000-område
Læs mereBilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009
Notits Erhverv J.nr. Ref. LOG & HKJ Den 6. juli 2009 Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 Miljøklagenævnet henviser i en række afgørelser
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereDen findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune byvåben Samarbejdspartner Myndighed Den nye Kommunes udfordringer:
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereRegeringens plan for Grøn vækst
Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning
Læs mere