Læreplaner er mest for nyuddannede
|
|
- Pernille Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HistorieLab Læreplaner er mest for nyuddannede Date : 9. februar 2016 Det er ikke ualmindeligt, at historielærere med flere års erfaring ikke mere tager det med læreplaner så tungt. Men hvad sker der med didaktikken, hvis læreplanen gradvist tages mindre og mindre alvorligt i historielærerens arbejde? I forbindelse med en række skolebesøg rundt om i landet i foråret 2015 foretog vi i HistorieLab samtaler med historielærere i udskolingsklasser (se rapporten Historiefaget i fokus dokumentationsindsatsen). Samtalerne berørte bl.a. læreplanen for historie, herunder lærernes måder at forholde sig til henholdsvis Fælles Mål 2009 og overgangen til forenklede Fælles Mål. Et aspekt, der i flere af samtalerne kom frem, var lærernes lidt ambivalente og til tider ret distancerede forhold til læreplanen. Artiklen beskriver dels, hvad dette forhold handler om, dels hvilke problematiske aspekter, der knytter sig til forholdet. 1/7
2 Læreplanen udgør om man ser bort fra dens politiske forankring og rolle som juridisk bindende styringsdokument også et fundamentalt og særegent aspekt ved vores måde at forstå både uddannelse og skole, men også selve lærerrollen og det at fungere som lærer i vores del af verden. Artiklen tager disse aspekter op. Læreplanen i historieundervisningens hverdag Som antydet i artiklens titel efterlader flere lærere i samtalerne det indtryk, at læreplanen ikke betyder det store i historiefagets hverdag i hvert fald ikke når man har fået nogle års erfaringer og har bygget sin tilgang til faget op. Læreplanen er derimod noget, man studerer mest i begyndelsen af sit virke som historielærer som et slags adgangskort til historieundervisningen. Opfattelsen kommer til udtryk på forskellige måder i forskellige sammenhænge. Et godt eksempel er nedenstående uddrag fra en samtale med en lærer: I: I forhold til Fælles Mål, hvad arbejder I med der? Er det 2009-målene eller 2014-målene? L: Det er nok mest 2009 I: Hvordan forholder du dig til dem Hvordan bruger du dem? L: Så lidt som muligt [Kort pause, ingen taler] L: Jeg synes, de er så bredt formuleret, at de er svære at forholde sig til. De er meget Det er egentlig ikke for at være negativ, fordi der står mange gode ting i dem [ ] Især tror jeg, hvis man er ny historielærer Det kan jeg huske fra mig selv. Jeg læste rigtig meget i [læreplanen og vejledningen] i starten Men så lader man være hen ad vejen Citatet viser, at vedkommende ærligt står ved den perifere placering, som han/hun tildeler læreplanen i planlægning af undervisningen. Umiddelbart forklarer læreren det med, at de faglige mål (trinmålene i Fælles Mål 2009) er så bredt formuleret, at de er svære at forholde sig til. I øvrigt nævnes også, at det især var som nyuddannet lærer, at læreplanen, målene og vejledningen blev studeret. Citatet afspejler, hvordan læreren giver udtryk for at forstå sin rolle og agerer som lærer i den tradition for uddannelsestænkning, som vi almindeligvis betegner som didaktik-traditionen i opposition til curriculum-traditionen, som ofte er label for, hvordan uddannelse forstås i angelsaksisk uddannelsestilgang. Didaktik, lærer og læreplan Didaktik som tilgang til uddannelsesforståelse i en dansk sammenhæng er af tyskkontinentaleuropæisk og filosofisk oprindelse. Ifølge den amerikanske uddannelsesforsker Ian Westbury karakteriseres didaktik-tænkning, til sammenligning med amerikansk curriculumforståelse, af lærerens særlige rolle og position mellem en statslig/centralt fastsat og overordnet læreplan for skolefag som eksempelvis historie og det faglige udgangspunkt, som kvalificerer læreren til at fungere som netop lærer. Det særlige ved didaktiktraditionen er iflg. 2/7
3 Westbury den reflekterende praksis, som læreren foretager og som læreplanens implementering i skolefagets praksis forudsættes af. En læreplan kan i didaktikforståelsen ikke overføres 1:1 til undervisning på samme måde som i amerikanske skoler, hvor historieundervisning baserer sig på læreplaner dvs. curricula forstået som en form for manualer, der nøje konkretiserer, af hvad og hvordan undervisning skal udformes og indeholde. Læreren i didaktikkens verden indtager en helt anden rolle som nøgle- og fagpersonen, der besidder faglig autonomi og metodefrihed til at planlægge, tilrettelægge og gennemføre sin undervisning vel at mærke inden for rammerne af den gældende læreplan. Han/hun har så at sige ret til at tolke læreplanen selv samt finde fremgangsmåder og metoder, som kan føre til de mål, som læreplanen har fastsat (Gundem, 2011, s. 92). Læreren i curriculum-forståelsen er derimod en art marionetdukke, som gennemfører den plan for undervisningen, der fastsættes udefra uden for undervisningen, faget og lærerens position (Westbury, 2000, kap.1). Forholdet mellem statslig styring på den ene side og lærerfrihed på den anden side gøres i nordisk (dansk) og kontinentaleuropæisk skolesammenhæng mulig af netop didaktikken (Gundem, 2011, s. 92). 3/7
4 På hvilket grundlag er læreren lærer? Når lærere siger, at læreplanen ikke er så vigtig for dem, betyder det, såfremt man tager dem på ordet, at noget centralt i lærerens funktion som lærer i didaktisk forstand tilsidesættes. Når en lærer forholder sig så lidt som muligt til læreplanen og i øvrigt problematiserer, at de faglige mål er så bredt formuleret, kan man spørge, på hvilket grundlag læreren så reelt er lærer? Det ser jo ud til, at læreplanen som et ellers centralt element i undervisningen nærmest springes over. En årsag hertil ser ud til at være, at læreplanen ikke opererer med tydeligere og nærmerepræciserede mål for, hvordan undervisningen konkret tilrettelægges og gennemføres. Teoretisk set afskriver læreren sig i ovenstående eksempel sin nøglerolle som den, der transformerer sin lærer- 4/7
5 og historiefaglighed i overensstemmelse med læreplanen. Ja, faktisk efterspørger læreren indirekte en curriculum-baseret læreplan, når vedkommende siger, at læreplanen ikke kan benyttes, fordi den er for bredt formuleret. Det interessante er dog, at selvom ingen af undersøgelsens deltagende historielærere eksplicit i udtalelser identificerer sig som didaktikere, så er det til gengæld tydeligt i deres omtaler af måder at gøre faget på, at de faktisk opererer på grundlag af netop en didaktisk forståelse af lærerrollen og altså afviser curriculum-tankegangen. Ovenstående lærer ræsonnerer sig eksempelvis selv undervejs og videre i samtalen frem til, at det måske egentlig er meget godt, at læreplanen og historiefagets forskellige mål ikke er formuleret alt for konkret: L: [ ] de er meget bredt formuleret, målene [ ] Skulle de så måske være mere konkrete? Nej. Måske heller ikke, fordi så bliver du jo bundet op på noget konkret Så på den måde er de nok meget godt formuleret man kan putte det ind, som man gerne vil Ræsonnementet afspejler i sig selv lærerens rolle som den reflekterende praktiker samt det forhold, at vedkommende forstår det som en del af sin funktion som lærer at kunne putte det ind i undervisningen som man gerne vil. Udfordringen for historiefaget i praksis ser dog ud til at være, at læreren kun delvist anerkender sin status og rolle i forhold til læreplanen. Læreren er kvalificeret og har licens til at varetage sin opgave (som didaktiker) i kraft af sin faglige baggrund, og det er med afsæt i denne baggrund, at han/hun skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen vel at mærke ud fra læreplanen som rammesætter. Det forudsætter naturligvis i praksis, at han/hun forholder sig til planens indhold. Et er teori noget andet er praksis Således kan man beskrive lærerens rolle i teorien, men undersøgelsens samtaler med lærerne viser også, at der i praksis kan være tale om forskellige hindringer for arbejdet som den reflekterende praktiker og i det hele taget lærerrollen versus læreplanens indhold: På den ene side er historie som skolefag udfordret af, at mange lærere, der underviser i faget, ikke er formelt kvalificerede, dvs. har undervisningskompetence i historie, og derfor har svært ved at finde sig til rette i funktionen mellem undervisning og læreplan. De ikkelinjefagsuddannede lærere udgør så at sige en didaktisk nøgleproblemstilling, for hvordan skal man forholde sig til og reflektere over en læreplan, når ens historiefaglige kvalificering som lærer mangler? På den anden side afspejler undersøgelsen også, at læreres begejstring og engagement i faget ofte får privatpersonlige interesser i alt, hvad der vedrører historiefaget, til at smelte sammen med den professionelle læreres holdninger og tilgang til faget og stillingtagen til læreplanen. 5/7
6 Det er ikke i sig selv et problem, men bliver det, hvis det samtidig tilsidesætter læreren /lærerrollen i didaktiktraditionens forståelse. Iflg. denne har den professionelle fagperson teoretisk og principielt set ingen holdning til indholdet af læreplanen. Han/hun skal implementere den på grundlag af faglighed. Læreren som privatperson har derimod ofte holdninger til læreplanens indhold og måske særligt i historiefaget er der tradition for at disse luftes. At være lærer er et kald Sammensmeltningen af privat- og fagpersonlige interesser kan læses som udtryk for et endnu særkende ved lærerrollen i didaktik-traditionen. Den norske professor i pædagogik, Bjørg Brandtzæg Gundem, beskriver bl.a. lærerrollen som det at være kaldet. Udviklingen i vores måde at forstå og praktisere uddannelse og skole-tænkning i didaktikkens verden refererer historisk til relationen mellem skole og kirke. Det kan iflg. Gundem forklare, at lærergerningen for mange lærere nærmest fremstår som et kald, udmøntet og praktiseret som engagement og begejstring i faget. Engagement bliver så at sige mindst lige så vigtigt som selve lærerens reflekterende praksis (Gundem, 2011, kap. 9). De deltagende historielærere i vores undersøgelse kan da også alle betegnes som ildsjæle, hvis udgangspunkt og motivation for faget først og fremmest bæres af ønsker og overbevisninger om at videregive faglig begejstring til eleverne. Faglig begejstring og engagement på grundlag af ofte privatpersonlige oplevelser og familiefortællinger, men også begejstring der resulterer i diffuse afgrænsninger mellem privat- og fagpersonlige interesser. Disse kommer således til at afgøre historielæreres tilgang til faget og læreplanen med risiko for at trænge den reflekterende praktikers overvejelser over sin rolle som lærer og dennes forhold til læreplanen i baggrunden. Hvis lærerens tilgang til læreplanen definereres af privatpersonen mere end fagpersonen, den professionelle, så har historiefaget i skolen at gøre med en grundlæggende didaktisk problemstilling. Læreplaner er for alle lærere Vores undersøgelse viser ikke, hvorfor læreplanen placeres gradvist mere perifært i faget, efterhånden som lærernes erfaringer i faget stiger. Større erfaring i faget burde netop give anledning til bedre at kunne håndtere og omsætte de meget bredt formulerede mål til praksis. Det er dog sikkert, at en historielærer ikke agerer i overensstemmelse med sin rolle som lærer i didaktik-traditionen, hvis vedkommendes tilgang til faget bliver en gradvis overtagelse af det, som ellers er læreplanens domæne dvs. som den der fastlægger rammerne for undervisningens indhold. Det er også sikkert, at læreplaner i didaktiktraditionens tilgang til uddannelse og skolefag ikke kun er for nyuddannede lærere. Læreplanen i historiefaget er derimod for alle historielærere. 6/7
7 Forfatter: Heidi Eskelund Knudsen Litteratur: Gundem, B.B. (2011) Europeisk didaktikk. Tenkning og viten. Universitetsforlaget Oslo Knudsen, H.E., Poulsen, J-AA. (2015) Historiefaget i fokus dokumentationsindsatsen. HistorieLab (findes via Westbury, I. m.fl. (red.) (2000) Teaching as a Reflective Practice. The German Didaktik Tradition. Routledge 7/7 Powered by TCPDF (
Selvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereHar læreplanen stadig minimal betydning?
HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål
Læs mereFortid kontra Historie
HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereINDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt
INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereUddannelsesplan for 1. Årgang - LU 13
Uddannelsesplan for 1. Årgang - LU 13 Sødalskolens særkende. Se under menupunktet Skoleliv på www.soedalskolen.dk Principper for arbejdsplanen: Fordeling af tid: Eksempel på ugeskema: Undervisningslektioner:
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereFGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab
FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve
Læs mereDIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN
DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi.
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereHvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo
Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereSådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven
Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereFAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C
FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereProgrammering af pædagogikken
Programmering af pædagogikken Pædagogers virke mellem koncept og kontekst En refleksionspjece til pædagoger og ledere Programmering af pædagogikken Pædagogers virke mellem koncept og kontekst En refleksionspjece
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs merePraktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen
Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereInterviewguide lærere uden erfaring
Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereVIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Læs mereVEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE
VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereAt slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning
At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller
Læs mereCirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang
Cirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang Et kursus i forebyggelse og håndtering af uhensigtsmæssig adfærd og konflikter, samt udvikling af ikke-kognitive kompetencer i arbejdet
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereDimissionstale d. 25/6 2019
Dimissionstale d. 25/6 2019 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Britta Riishede Kære dimittender To be or not to be, that s the question det er et af de mest brugte citater, hentet fra
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mere%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test
Læs merePapir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereTak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde.
Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde. Jeg vil indledningsvis sige, at BKF har et godt samarbejde med DLF, som vi sætter stor pris på.
Læs mereNye erhvervsskolelæreres opfattelse af deres professionelle rolle og opgave Jette Larsen, lektor ph.d. VIA UC
Nye erhvervsskolelæreres opfattelse af deres professionelle rolle og opgave Jette Larsen, lektor ph.d. VIA UC Forudsætningerne for udvikling af professionelt handlende lærere (teknisk skole) Professionalisme:
Læs mereVIA University College Læreruddannelsen Aarhus. Prøven i praktik
VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og underviser
Læs mereHistory Makers elever skaber historiske monumenter
HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereEt velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej Aalborg Ø
Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: Uge: 10-11/39-40 Valgfagsansvarlig
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereOrganisationspsykologi, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereCoaching. Kinesisk ordsprog
Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Dine tanker bliver til dine ord, Dine ord
Læs mereEvaluering af Master i Vejledning
Evaluering af Master i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i foråret 2009 udbudt et modul:. Ud af 31 tilmeldte, har 13 besvaret dette evalueringsskema, hvilket giver en svarprocent på
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereGLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE
GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mere