Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling?
|
|
- Elisabeth Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 13, 2009 Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? Skal vi lovgive om tvangsbehandling af stof- og alkoholafhængige gravide kvinder? Hvor mange drejer det sig om Hvordan finder man frem til dem? Og kan man forestille sig alternativer til tvang? AF MADS UFFE PEDERSEN Nu diskuteres tvangsbehandling af gravide misbrugere igen. Denne gang måske endda med et politisk flertal i ryggen. I dag er det ganske vist muligt at tilbyde en form for frivillig tvang, hvilket vil sige, at den gravide kvinde kan tvinges til at forblive i behandling, hvis hun vel at mærke har givet lov til det, dengang hun blev indlagt. Dette tilbud er mildt sagt ikke blevet praktiseret i særligt mange tilfælde, hvilket nu ikke kun er kvindernes skyld. Således er der mange behandlingsinstitutioner, der oplever, at de ikke har haft ressourcer til at etablere et sådant frivilligt tvangstilbud for de relativt få kvinder, de kunne forvente at få i behandling. Dertil kommer, at mange institutioner generelt ikke bryder sig om tvangsbehandling. Den manglende benyttelse af denne frivillige tvang er nok en af grundene til, at politikerne nu igen foreslår egentlig tvangsbehandling af gravide afhængige. At indføre tvang er dog ikke nogen enkel sag, og det bør derfor også som mindste krav hvile på en viden om nytteværdien af en sådan foranstaltning. Det kniber det mildt sagt gevaldigt med. Ikke mindst følgende tre problemer har fuldstændigt været fraværende i diskussionen: a) Hvori består problemet egentlig? Spørgsmålet er her, hvor mange er der tale om og hvad der i virkeligheden er det største problem? b) Hvem er målgruppen for tvangsbehandling? Spørgsmålet er her, om indførelse af tvangsbehandling af gravide overhovedet vil komme til at ramme den rigtige målgruppe? c) Hvad hjælper bedst? Spørgsmålet er her, om det nogensinde er dokumenteret, at tvang er effektiv, og om der findes metoder, der har vist sig effektive til både at lokke de mindre motiverede gravide kvinder til behandling og fastholde dem i behandling? Hvad er problemet? Faktisk er der ikke tale om ét problem, men to. Lad mig anskueliggøre det på følgende måde: Det skønnes, at der hvert år fødes omkring børn af mødre, der er afhængige af alkohol og/eller illegale stoffer (se faktaboks). Noget tyder på, at det er ca. 300 af disse, der er kendt af misbrugsbehandlingssystemet, herunder familieambulatorier (flere er uden tvivl kendt af egen læge, jordemødre og andre professionelle). Det er altså ca. 10 ud af 100, som modtager en særlig indsats, fordi de er gravide og afhængige af rusmidler (10%). 2-3 af disse 10 er så kaotiske, at de er vanskelige at fastholde i behandling. Denne gruppe udgør problem nummer 1. Problem nummer 2 er at få kontakt til de 90 af de 100, som vi ved findes, men som enten ikke tør tage kontakt (er bange for hvad de sociale myndigheder kan finde på), eller som skammer sig for meget over at søge hjælp for deres afhængighed. På den ene side har vi altså 2-3% af den samlede 1
2 gravide-gruppe, som vi har problemer med at fastholde, og på den anden side 90% af de gravide afhængige, som vi har problemer med at få kontakt til. Og så må man jo spørge sig selv: Hvem er tvangsbehandlingen rettet mod?. Der er vel ikke megen tvivl om, at den er rettet mod de 2-3% kaotiske gravide. Man kan derfor også med rette spørge sig selv, hvilke metoder der er mest hensigtsmæssige at indføre: Metoder der skal sikre fastholdelse af de 2-3% af de gravide, der er så kaotiske, at de ikke kan varetage deres ufødte barns tarv, eller metoder der kan skabe kontakt til langt flere af de 90 %, som slet ikke får specifik hjælp/behandling, der kan afhjælpe den situation, de er i? Man kunne selvfølgelig sige begge typer metoder, og det er der nok ikke nogen, der er uenige i. Problemet er så bare, at den type metode til at fastholde, som mange tilsyneladende går ind for (tvang), næppe fremmer kontakten til de 90%, der ikke har lyst til at konsultere misbrugsbehandlingssystemet. Til slut i denne artikel skal der gives et forslag til en fastholdelsesmetode, som måske endda kan slå to fluer med ét smæk: Både skabe kontakt og fastholde. Først skal et andet problem dog diskuteres. Dette problem kan knyttes til, hvem målgruppen for den særlige indsats rettet mod gravide afhængige kvinder egentlig er? Hvem er målgruppen for tvangsbehandling? Som det fremgår af faktaboxen, fødes ca børn om året af alkoholafhængige kvinder og ca. 500 børn af kvinder, der er afhængige af illegale stoffer. Altså mindst fem gange så mange alkoholsom stofafhængige. Mens man relativt ofte ser gravide kvinder, der er afhængige af illegale stoffer, i behandling, så er det samme til gengæld ikke tilfældet med alkoholafhængige gravide kvinder. Hvis man spørger alkoholrådgivninger om, hvor ofte de ser gravide, yngre, alkoholafhængige kvinder, så kan det i bedste fald karakteriseres som en meget sjælden begivenhed. Måske ses der i dag lidt flere alkoholafhængige gravide kvinder i misbrugsbehandling i visse større byer end tidligere, men der er stadig slet ikke tale om så mange alkoholafhængige gravide i behandling som gravide, der er afhængige af illegale stoffer. Gennemsnitsalderen for en kvinde indlagt til alkoholbehandling er da også midt i 40 erne, mens den er omkring 30 år for en kvinde indlagt til stofbehandling. Alt dette på trods af, at der altså er mindst fem gange så mange yngre alkoholafhængige kvinder som stofafhængige kvinder, og at der ikke er den fjerneste indikation på, at der fødes færre børn af alkoholafhængige end af stofafhængige kvinder. Med andre ord: Gravide alkoholafhængige kvinder opdages oftest enten slet ikke eller først alt for sent. Måske har egen læge, jordemoder eller andre professionelle en mistanke, men alkoholafhængige er rigtig dygtige til at dække over deres forbrug. Dertil kommer, at der slet ikke kun er tale om socialt belastede kvinder, der er alkoholafhængige. Alkoholafhængige kvinder kan enten selv være veluddannede, eller også er deres mænd det. Ofte er de slet ikke brugere af de sociale hjælpesystemer, og så længe de er unge heller ikke nødvendigvis af sundhedssystemet. De unge gravide kvinder, der er afhængige af illegale stoffer, er derimod i langt højere grad kendt af behandlingssystemet ikke mindst fordi de ofte også har svære sociale og psykiske problemer. Det kan altså konkluderes, at der findes fem-seks gange flere gravide kvinder, der er afhængige af alkohol, end kvinder der er afhængige af illegale stoffer, og at de gravide alkoholafhængige kvinder kun i begrænset omfang ses i misbrugsbehandlingssystemet. 2
3 Spørgsmålet er nu, om forslaget om tvangsbehandling af gravide kvinder virkelig er rettet mod alle gravide kvinder, som står i fare for at skade deres ufødte barn, eller om det blot er endnu et forslag, som kan bruges til at jagte samfundets svageste borgere de unge stofafhængige kvinder? Hvis man virkelig vil det her, så må man vel også finde metoder til at identificere og motivere gravide alkoholafhængige kvinder, herunder også kvinder, der både er veluddannede, har veluddannede mænd m.m.? Det er ikke tilfældet i dag. I dag er det relativt oftest de stofafhængige, som man kan få fat i, og deres børn får sjældent føtalt alkoholsyndrom (den sværeste alkoholskade). Tillige udgør de altså højst en femtedel af problemet. Tvangsbehandling af gravide står med andre ord i fare for at blive rettet mod den helt forkerte målgruppe og samtidig besværliggøre etablering af kontakt til de alkoholafhængige. Hvad hjælper bedst? Umiddelbart ser det ud til, at mange danskere (inklusive en hel del politikere) er af den opfattelse, at straf og tvang har en rehabiliterende effekt på alkoholisme og narkomani. Eller også mener de blot, at det alene er barnets tarv, der skal tilgodeses, mens moderen er ligegyldig. Hvis det sidste er tilfældet, kan jeg godt forstå, at de alkoholafhængige gravide kvinder holder sig langt væk, hvilket jeg også godt vil garantere, at de fortsætter med, hvis der indføres tvangsbehandling. Nu er det en almindeligt anerkendt kendsgerning, at belønning altid er langt bedre til at forandre adfærd i en positiv retning end tvang og straf. Det gælder i opdragelse af vores børn, det gælder i ledelse af medarbejdere; det gælder, når vi skal have stof- og alkoholafhængige til at søge behandling og forblive i den - og meget mere. Tilmed er belønningsmetoder langt billigere end dyre tvangsforanstaltninger. Så hvorfor i himlens navn bliver vi ved med at tale om tvang og straf, når det er belønning, der er det mest effektive? På amerikansk kaldes belønningsmetoden for contingency management, og man taler om noget så halsbrækkende som voucher-based reinforcement intervention. Og hvad består så denne belønning egentlig i? Der kan være tale om alt muligt lige fra egentlig betaling for rene urinprøver; betaling for fremmøde; de fremmødte deltager i et lotteri; de fremmødte får biografbilletter eller adgang til andre kulturoplevelser og meget mere. Det kan umiddelbart virke udansk. Ikke desto mindre har belønningsmetoden (som jeg vil vælge at kalde den), vist sig at høre til blandt de mest effektive metoder, der findes, ikke bare til at få klienterne ud af deres stofmisbrug, men også til at overtale dem til at gå i behandling og fastholde dem i behandlingen, når de endelig har accepteret at blive indlagt. Dette er fundet i metaanalyser, og belønningsmetoden har også vist sig effektiv til at fastholde gravide stofafhængige kvinder i behandling i et såkaldt Cochrane Review, som er noget af det ypperste, når man skal forsøge at overbevise andre om en metodes fortræffelighed (faktisk ser det ud til, at det indtil videre er den eneste metode, der har vist sig effektiv). Det er der som nævnt ikke så meget overraskende i. Belønning virker vitterligt bedre end straf. Måske er det bare for svært for os at acceptere, at vi skal til at belønne narkomaner, som både begår indbrud i vores hjem, stjæler vores håndtasker og til tider opfører sig højst upassende? Derimod findes der ikke den ringeste dokumentation for, at tvangsbehandling af gravide kvinder skulle have nogen som helst effekt. Der findes ikke et eneste egentligt eksperiment, hvor man har afprøvet tvangsbehandlingens effektivitet over for gravide kvinder. Der findes ganske vist artikler, der diskuterer, om det ikke kan være nødvendigt at tvangstilbageholde en kvinde i barnets interesse, 3
4 og en sådan diskussion er naturligvis særdeles relevant. Men hvis man nu kunne få de gravide alkohol- og stofafhængige kvinder til at komme i behandling, blive i behandling og måske endda hjælpe dem med at opretholde kontrol over deres forbrug efter fødslen ved at belønne dem, så skulle det da være særdeles småligt og meget lidt dansk, burde man mene ikke at forunde dem en sådan belønning. Én ting er desværre også her de stofafhængige og noget helt andet de alkoholafhængige. Det er således både mystisk og stærkt bekymrende, at man ikke i de store forskningsdatabaser kan finde undersøgelser af effektiviteten af den behandling, der gives til gravide alkoholafhængige. I et Cochrane Review fra 2008 har man således ikke fundet én eneste anvendelig undersøgelse, der kan sige noget klart om, hvilke metoder der er de mest anvendelige i behandlingen af alkoholafhængige gravide kvinder. Det kunne måske være, fordi man også i udlandet står med præcis det samme problem som i Danmark: Gravide stofafhængige kan man få fat i, hvilket man til gengæld ikke kan med de gravide alkoholafhængige, selvom de udgør langt det største problem. Danske erfaringer De danske erfaringer med behandling af rusmiddelafhængige gravide kvinder kan ikke mindst knyttes til den såkaldte familieambulatorium-interventionsmodel fra Hvidovre Hospital. Behandlingen på Hvidovre Hospitals familieambulatorium er uden tvivl både samvittighedsfuld og kompetent, men der eksisterer altså ikke bare skyggen af dokumentation for, at denne model er hverken værre eller bedre til at motivere kvinderne til at søge behandling eller fastholde dem i behandling, når de er kommet inden for dørene. Modellen er aldrig blevet ekstern evalueret, og den er ikke beskrevet i nogen tidsskriftartikel. Der findes en form for selvevalueringsrapport udgivet af Sundhedsstyrelsen, hvor man kan se, at der tilsyneladende er gode resultater med dem, der har fulgt behandlingen, men ellers er de få oplysninger, der er præsenteret, metodisk set fuldstændigt uigennemskuelige. Det fremgår heller ikke, hvor mange af de gravide kvinder der er alkoholafhængige, og hvor mange der er stofafhængige. Og det her handler jo slet ikke om, hvorvidt der opnås gode resultater med de gravide kvinder, der er motiveret for at være i behandling. Det er ikke særligt svært at opnå faktisk skal man anstrenge sig en hel del for ikke at opnå sådanne gode resultater. Dette er et spørgsmål om, hvorvidt man er i stand til bedst at motivere de gravide kvinder, der er bange for at søge hjælp, og bedst fastholde de kvinder, der står i fare for at afbryde behandlingen. Det er her, effekten opnås det er her, der gøres en forskel. Konklusion Det er temmelig absurd, at de skader, tvangsbehandling primært er tænkt til at minimere nemlig alkoholskaderne præcis er de skader, man ikke når med tvangsbehandling af gravide misbrugere. Således er mindst 80 % af alle rusmiddelafhængige gravide kvinder afhængige af alkohol, og den gruppe ses relativt sjældent i misbrugsbehandlingssystemet. Så hvordan vil man få fat i dem? Det kan konstateres, at det ikke er lykkedes indtil nu, og en tvangsforanstaltning vil uden tvivl blot gøre dem endnu mere usynlige. Man kan derfor også frygte, at en tvangsforanstaltning ikke vil mindske antallet af børn født med føtalt alkoholsyndrom eller andre svære alkoholskader. Og det var vel ellers det, der var meningen? Derimod kan det godt være, vi kan få tvunget nogle narkomaner i behandling, som behandlingssystemet kender i forvejen. Men samtidig har det jo vist sig, at den 4
5 bedste metode og den eneste metode, der indtil videre har vist sig effektiv til at fastholde gravide stofafhængige kvinder i behandling er belønningsmetoden. Derimod eksisterer der ikke den fjerneste dokumentation for, at tvang har nogen som helst effekt, som ikke kunne opnås på andre måder hverken herhjemme eller i udlandet. I øvrigt heller ikke fra Norge, som ellers ofte fremdrages i denne debat. Det er derfor muligt, at en sådan tvangsforanstaltning ville kunne hjælpe 2-3% flere børn af afhængige mødre om året, men det er mindst lige så muligt, at den vil gøre det endnu mere umuligt at få kontakt med de 90%, der ikke får tilbudt særlig hjælp for deres afhængighed under graviditeten. Med andre ord kan effekten meget nemt gå hen og blive direkte negativ. Så mit simple og meget billige forslag vil derfor være: Giv gravide rusmiddelafhængige, der accepterer at indgå i et behandlings- og rådgivningsforløb, kr. om måneden for deres ulejlighed (gerne skattefrit). Dette kunne ses som en investering i barnet og en belønning til kvinderne for ansvarlig adfærd. Betingelsen for udbetaling er fremmøde og overholdelse af indgåede aftaler. Det vil koste kr. for en hel graviditetsperiode pr. gravid (samme pris som en almindelig døgnbehandlingsplads koster pr. måned). For hver eneste ekstra gravide kvinde, man får lokket i behandling, vil man redde to personer (moderen og barnet) og tillige spare det danske samfund for enorme fremtidige udgifter. Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at selv den mest kaotiske stofafhængige gravide kvinde, der påtænker at forlade behandlingen, vil tænke sig om to gange, hvis hun samtidig mister kr. om måneden ved ikke at overholde de indgåede aftaler. Det kræver selvfølgelig, at danskerne lægger deres misundelse på hylden og accepterer, at denne gruppe af kvinder har oplevet straf nok gennem livet. Det kunne så være, at flere af de alkoholafhængige også dukkede op til sådan en behandling (hvem ved måske kan vi i stedet for 10% få skabt kontakt med 40%?). Det ville være en effekt, der batter, og slet ikke urealistisk. For alle disse kvinder kan udmærket se det uholdbare i situationen. De er mest af alt bange, og så skammer de sig også frygteligt meget. FORFATTER MADS UFFE PEDERSEN CENTERLEDER, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING FAKTA Det skønnes, at danskere er afhængige af alkohol. Ca. 1/3 af disse er kvinder (60.000), og ca af disse kvinder er under 50 år. Dette svarer til 3,8% af alle landets kvinder, der er under 50 år. I 2008 blev der født børn af kvinder under 50 år. Vi ved, at alkoholafhængige kvinder føder lige så mange børn som andre kvinder altså er 3,8% af de børn født af mødre, der er afhængige af alkohol. Dette svarer til børn. Dertil kommer børn født af kvinder, der er afhængige af illegale stoffer. Disse udgør ca. 1/5 af de alkoholafhængige altså skønnes omkring 500 at være født af mødre, der både er afhængige af alkohol og/eller illegale stoffer. I dette er ikke medregnet kvinder, der har udviklet et misbrug af rusmidler (men som ikke er afhængige), eller kvinder der drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. 5
B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse
Læs mereIndstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007
Læs mere4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning
4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Læs mereFamilieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt
Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt
Læs mereSeminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af
Læs mereAftale om sårbare gravide og sårbare familier
Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere
Læs mereMotivation & Ambivalens
Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereJordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1
Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare
Læs mereFamilieambulatorierne i Danmark
Familieambulatorierne i Danmark Nordisk Rusmiddelseminar 2015 27. august 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Etablering af familieambulatorierne i DK Grundlag for etablering
Læs mereFølgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Socialudvalget Orientering om ansvarsfordeling for psykiatri, alkohol- og misbrugsbehandling mellem kommuner og regioner På socialudvalgsmødet d. 18. maj 2016 blev Socialforvaltningen
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 7 Offentligt Sagsnr. 2015-6088 Dato 08-10-2015 Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereTvang eller tværfaglig støtte til gravide kvinder med stofproblemer. KABS Viden Misbrugskonference 2016 Mia Heick, KABS FamilieVinklen
Tvang eller tværfaglig støtte til gravide kvinder med stofproblemer KABS Viden Misbrugskonference 2016 Jeg står ene og alene på børnenes side (soc.ministeren 2015) Mange kvinder har tryglet mig om at låse
Læs mereSamarbejdsaftale om Familieambulatoriet
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet Revideret juni 2016 1. Baggrund I Sundhedsaftalen 2015-2018 er der fokus på at mindske
Læs mereGadehund? - Gode råd er dyre - men:
Gadehund? - Gode råd er dyre - men: Hvis du overvejer, at anskaffe dig en gadehund, er der nogle ting, som du bør sætte dig ind i, eller overveje nøje inden du udfylder papirerne til adoptionen - og familien
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereSamfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn
Årsmøde for regionale familieambulatorier Vejle - 23. nov. 2011 Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Jan Sørensen, sundhedsøkonom, professor CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning
Læs mereAnna Marie Aggerholm Addiction Counselor. Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling
Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling Program for dagen Misbrugsberedskab hvorfor? Former for misbrug Typiske profiler Misforstået omsorg (medafhængighed)
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereEN SÆRLIG INDSATS FOR UNGE
EN SÆRLIG INDSATS FOR UNGE SIND s konference 22. september 2019 Peter Jensen, SPUK Susanne Pihl Hansen, Pihl Inklusive Dét vil vi tale om Hvad er Alliancen? Hvorfor er det nødvendigt at have en særlig
Læs mereGraviditet & Alkohol. Medlemsmøde for jordemødre 3. oktober 2011. De særlige udfordringer omkring alkoholforbrug i graviditeten
Graviditet & Alkohol De særlige udfordringer omkring alkoholforbrug i graviditeten Medlemsmøde for jordemødre 3. oktober 2011 Lisa Lærke Iversen & Pia Kesmodel Graviditet & Alkohol Danskernes og særligt
Læs meremetode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen
1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 554 Offentligt
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 554 Offentligt Folketingets Sundhedsudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 27. september 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail
Læs mereMisbrugspolitik i Rebild Kommune
i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs mereudsat også på, at kvinder med børn ikke søger hjælp, når alkoholproblemet opstår, eller når de bliver gravide - men først længe efter.
udsat Graviditet og alkohol For fosteret er alkohol suverænt det farligste af alle rusmidler. Sikrer man at alle gravide spørges til deres alkoholvaner, kan kvinder med alkoholproblemer lettere få hjælp.
Læs mereKvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010
Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereOdense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave
Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mereDSU Region Midtjyllands landsmødeformøde
DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde Gruppe 1: (Til afsnittene Ung indflydelse og Unge og sammenhængskraft ) Side 5, linje 38, ændring: 3 ændres til det samme antal Side 5, linje 43, ændring: skoler
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereFyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige
Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats
Læs mereI lyset af regionsrådet nylige beslutning om fødeområdet har jeg et par spørgsmål om jordemødrenes arbejde på området:
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 18018346 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål
Læs mereSundhedsudvalget L Bilag 4 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj Betænkning. over
Sundhedsudvalget L 169 - Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 169 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereFørst en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og
Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [15. juni 2016 kl. 13:30-15:00 i Folketinget]
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [15. juni 2016 kl. 13:30-15:00 i Folketinget] Samrådsspørgsmål
Læs mereSamarbejdspartnere. Familieorienteret. Rusmiddelbehandling Enghavevej. Center for Rusmiddelbehandling København
Samarbejdspartnere Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej Center for Rusmiddelbehandling København Velkommen til Enghavevej Denne pjece er til dig som professionel samarbejdspartner, der overvejer
Læs mereGraviditet og alkohol
STOF nr. 16, 2010 Graviditet og alkohol For fosteret er alkohol suverænt det farligste af alle rusmidler. Sikrer man at alle gravide spørges til deres alkoholvaner, kan kvinder med alkoholproblemer lettere
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereI denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer
I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg
Læs mereBPQ. Borderline Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
Borderline Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Borderline Personality Questionnaire Amir Poreh Med hovedforfatteren
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereRøgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop
Røgfri graviditet Rygestop er en gave til jeres barn TEST: Parat til rygestop Rygestop er den bedste gave En røgfri graviditet er noget af det vigtigste, I kan give jeres barn lige nu... Rygestop er altid
Læs mereKonsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol
STOF nr. 21, 2013 Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol - Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres
Læs mereHvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2
Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for
Læs mereKoordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Primære udfordringer i den kommunale misbrugsbehandling ift.
Læs merePROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN
PROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN Hvad skal I høre om i dag: Hvorfor projekt Familieplanlægning i alkoholog stofbehandlingen Podcast Rusmiddeleksponerede børn Kort præsentation
Læs mere6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod
En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan
Læs mereEn rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.
En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers
Læs mereKonsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol
fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der
Læs mereArtikel om underretninger om børn og unge
17. april 2018 Artikel om underretninger om børn og unge Til Børne- og Socialministeriet Danmarks Statistik udgav 11. april artiklen Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015
Læs mereNational satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk
National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereDenne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.
Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereSundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling
Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mere3 FORSKELLIGE SLAGS FORSTYRRELSER OG HVORDAN DU HÅNDTERER DEM
3 FORSKELLIGE SLAGS FORSTYRRELSER OG HVORDAN DU HÅNDTERER DEM Indledning Tak fordi du har valg at downloade guiden 3 forskellige slags forstyrrelser og hvordan du håndterer dem. Jeg går ud fra, at du har
Læs mereOplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat
Læs mereEgen-evaluering En god start sammen.
NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives
Læs mereDet udfordrende møde i psykiatrien
Det udfordrende møde i psykiatrien Socialt udsattes sundhed Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen 8. Marts 2012 Antropolog Tre overordnede problematikker 1. Det effektive sundhedssystem ift. dobbeltbelastede
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs merePsykoterapi er noget fis, fordi
Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereHøring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler
NOTAT 29. september 2015 J.nr.: 1502376 Dok. nr.: 1785477 HKJ.DKETIK Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler har modtaget afrapporteringen fra arbejdsgruppen
Læs mereVidencenter om Afhængighed
Videncenter om Afhængighed Velkommen til Nøglepersonuddannelsen omkring rusmidler og spil! Indhold på og formål med uddannelsen Viden om alkohol, hash og spil samt afhængighed heraf (Ulrik og Anette: Fire
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereFIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega
PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION
Læs mereGravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn
SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs merePsykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter
Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium 21.08.2019, Ringsted Kongrescenter Jesper Pedersen ledende overlæge, phd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Dorthe Juul Lorenz vicedirektør Psykiatrien, Region
Læs mereAnsøgning til sundhedspuljen 2014.
Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Der ansøges hermed om midler til tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Sundhedsskolen i Norddjurs har i forbindelse med at der er blevet rettet
Læs mereHvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer?
Hvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer? Forebyggelse og behandling Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold Hvem er de Skole-adfærd Forældres misbrug
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs mereHøringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014
Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen
Læs mereNegativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben
Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben Mange mødre, der selv er vokset op i social udsathed, oplever, at deres fortid forfølger dem, og at kommunen sætter spørgsmålstegn ved deres evner
Læs mereHøringssvar vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud
Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Indenrigsministeriet Mail: itrk@sim.dk pesk@sum.dk 7. september 2016 Høringssvar vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud Ved
Læs mereRusmiddelpolitik for Platangårdens Ungdomscenter
Rusmiddelpolitik for Platangårdens Ungdomscenter Baggrund Det er et anerkendt vilkår, at risikovillighed og det at eksperimentere med bl.a. identitet, tilhørsforhold og rusmidler fylder forholdsvis meget
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mere