FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK?

Transkript

1 CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE Tirsdag den 12. november 2013 kl Sted: Docken Færgehavnsvej 35, 2100 Kbh Ø 2013

2 CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? Frivilligrådets årsmøde sætter i år fokus på, hvordan samskabelse ser ud på lokalt plan og om civilsamfundet kan være en innovativ drivkraft, der skaber ny lokal velfærd. I en virkelighed med mange politiske tiltag og dagsordner, tager vi tyren ved hornene og stiller spørgsmålet: Kan civilsamfundet udgøre the missing link mellem reformer og kommunal virkelighed? 2013 har været et år fuld af store politiske reformer og udspil. Vi har blandt andet fået en folkeskolereform, en kontanthjælpsreform, og vi står midt i en omfattende reform på socialområdet. Vi har fået et udspil omkring sundhed og forebyggelse, og mere er på vej, for eksempel på psykiatriområdet. Og endelig har vi også fået et nyt charter for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlige! Mange reformer og udspil nævner civilsamfundet som en væsentlig aktør i opnåelsen af målet. Men hvad betyder det i praksis? Den 12. november er der en uge til kommunalvalget, og den lokale velfærd er særligt meget på dagsordenen. Hvilken rolle spiller reformerne i forhold til udviklingen af den lokale velfærd? Bliver der reelt plads til civilsamfundet og er civilsamfundet overhovedet klar til at deltage? På Frivilligrådets årsmøde tager vi i 2013 fat i den lokale velfærdsudvikling med civilsamfundet som kerneaktør. Vi præsenterer kompetente oplægsholdere, der gør os klogere, skarpe debattører, der får os til at reflektere og endelig en række cases, der inspirerer os til, hvordan vi kan gribe civilsamfundets engagement i velfærdsudvikling anderledes an. Derudover spiller vi i samarbejde med Mandag Morgen bolden over på deltagernes egen banehalvdel, når de skal være med til at udvikle inspiration til samskabelse i rammerne af de reformer og udspil, vi har set i Dorte Krogsgaard, vært på P1 Morgen, vil styre os sikkert gennem dagen. Vel mødt! Tilmelding: Via senest den 24. oktober 2013 Tilmelding er bindende ved fristens udløb. Pris: 900 kr. Deltagerne får tilsendt en faktura Yderligere oplysninger fås via info@frivilligraadet.dk eller på tlf

3 Program 9.30 Ankomst INTRO ER SAMSKABELSE MERE END SKÅLTALER? KV13 OG TIDEN EFTER Frivilligrådet har i det forgangne år været med til at sætte samskabelse på dagsordenen. Hvordan omsætter man ønsket om samskabelse til lokal velfærd midt i reformer og kommunal virkelighed? Frivilligrådets formand Vibe Klarup Voetmann VISIONER FOR DEN FRIVILLIGE SEKTOR OG SAMSPILLET Regeringen har i sommer lanceret Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. Hvad byder fremtidens rammer og vilkår på for samspillet? Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhemsen BLOK 1: LOKALDEMOKRATI I FORANDRING VELFÆRDENS ALKYMISTER - SAMSKABELSE SOM DEN HEMMELIGE INGREDIENS? Kan vi ændre måden, vi udvikler lokal velfærd på ved at samskabe og indføre nye styringsformer? Hvem er egentlig alkymisterne i den udvikling og hvilke rammer arbejder de bedst under? Medlem af Frivilligrådet Klaus Majgaard CASE: SAGER DER SAMLER PAUSE DET RULLENDE PANEL: VORES SAMFUND, VORES ANSVAR? Nye samarbejdsformer vinder frem på den lokale arena. Hør det rullende panel af skarpe samfundsdebattører debattere potentialerne i de nye tendenser. Se paneldeltagerne på programmets anden side Tak for i dag Frokost BLOK 2: HVILKEN ROLLE SKAL CIVILSAMFUNDET SPILLE I KOMMUNERNE EFTER REFORMERNE? PAUSE TEMASESSIONER: SAMSKABELSE OG REFORMER TEMASESSION 1: En åben folkeskole TEMASESSION 2: Lighed i sundhed TEMASESSION 3: Plads til ressourcer i velfærden CASE: FRIVILLIGLABORATORIET ST. LYNGBY SKOV CIVILSAMFUNDETS GYLDNE NØGLE I Hedensted Kommune har man erkendt, at kun ved at omstrukturere kan man involvere borgerne mere og få ny og mere bæredygtig velfærd som resultat. Forstyrrelsesgrupper skal nu understøtte innovation og samskabelse. Kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller i Hedensted Kommune CASE: GIVRUM.NU CIVILSAMFUNDET I EN POLITISK REFORMTID Margrethe Vestager har været dybt involveret i både det nye frivillighedscharter og i tilblivelsen af aftalen om principper for samarbejde om modernisering af den offentlige sektor. Hvordan ser ministeren civilsamfundets rolle udtrykt i de aftaler og fremover i den danske samfundsudvikling? Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager

4 Det rullende panel - Vores samfund, vores ansvar? Hvordan genopdager vi den aktive borger? Hvordan foretager man skiftet fra de traditionelle styrings- og høringsformer til en moderne, responsiv kultur, hvor flere deltager i lokalsamfundet? Hvad skal der til, for at kommunerne kan klæde sig på til nye samarbejdsformer? Og er der blinde vinkler på debatten om samskabelse? Hør de skarpe holdninger til den lokale velfærdsudvikling hos det rullende panels kompetente debattører. PANELDELTAGERE Yvonne Barnholdt, direktør for Velfærd, Social og Sundhed i Roskilde Kommune Knud Aarup, direktør for Socialstyrelsen Signe Bo, formand for DUF Helle Gerber Nielsen, leder af Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby Bente Sorgenfrey, formand for FTF Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol Bettina Post, direktør for headspace Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet Jane Wiis, direktør i KL Annette Lund Petersen, velfærdsudviklingschef i Odense Kommune Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte SAMSKABELSE OG REFORMER Temasessioner Hvordan spiller civilsamfundet med, når reformer og politiske udspil skal omsættes til handling? Du vil kunne vælge mellem: Temasession 1: En åben folkeskole Folkeskolen slår dørene op for lokalsamfundet. Den inviterer ind og inviterer sig selv ud i foreningslivet. Hvordan kan foreninger spille sammen med skolen? Skal eleverne dyrke eliteidræt i den lokale sportsforening i stedet for i timerne? Skal den lokale fodboldstjerne være gæstetræner i en idrætstime? Og hvem i lokalsamfundet vil ellers spille ind til den åbne folkeskole? Vær med til at debattere, hvordan foreninger og andre lokale aktører kan spille sammen med og om en åben folkeskole, når folkeskolereformen Aftale om et fagligt løft af folkeskolen træder i kraft i Temasession 2: Lighed i sundhed Lige adgang til sundhedsvæsnet uanset udgangspunkt er ambitionen: Om man er ufaglært eller gymnasielærer, bor på Lolland eller i Rungsted, og har diabetes eller brystkræft. Hvordan kan vi som borgere og pårørende bringe vores viden om os selv i spil? Og hvilken rolle kan foreninger, organisationer og arbejdspladser udfylde sammen med det offentlige sundhedsvæsen? Giv indspark til sundhedsudspillet Mere borger, mindre patient (maj 2013), om hvordan vi kan arbejde sammen om lige adgang til sundhedsvæsnet. Temasession 3: Plads til flere ressourcer i velfærden Velfærd er et fælles anliggende. Når vores forældre får brug for pleje og genoptræning, er det dem selv og os som pårørende, der sammen med sosu-hjælperen skal få hverdagen til at virke. Og måske den frivillige, virksomheden, som udvikler teknologi, der hjælper eller nogle helt andre. Hvordan kan vi som borgere og som pårørende spille sammen med offentlige institutioner, virksomheder og foreninger i velfærden? Del dine perspektiver på, hvordan vi bringer viden, ressourcer og engagement i spil, når Aftalen om principper for samarbejde om modernisering af den offentlige sektor (juni 2013), skal omsættes til handling.

5 Beskrivelser af cases CASE: FRIVILLIGLABORATORIET ST. LYNGBY SKOV Friluftsrådet og Naturstyrelsen har i fællesskab besluttet at slippe borgernes ressourcer fri i St. Lyngby Skov. Ved at realisere idéen om et brugerstyret friluftsområde skal der skabes merværdi for både natur og mennesker. Borgerne får selv ansvar for udvikling, pasning og pleje af deres område og kan samtidig afprøve idéer til bæredygtige og alsidige natur- og friluftsaktiviteter. Tiltaget er en del af projekt Højt til loftet. CASE: SAGER DER SAMLER I foreningen Sager der Samler mødes engagerede mennesker i Aarhus for at skabe nye løsninger på fælles udfordringer i samfundet. Både virksomheder, myndigheder, foreninger og borgere mødes her for at udvikle nye løsninger, der styrker sammenhængskraften i samfundet og fremmer menneskers livskvalitet. CASE: GIVRUM.NU Givrum.nu startede ud med at ville gøre brug af tomme bygninger. Sidenhen har den socialøkonomiske virksomhed udviklet sig til at omhandle mange andre projekter, som de hjælper bl.a. kommuner med at udføre. De kalder sig selv en interesseorganisation for civilsamfundet, der vil sørge for at byudvikling ikke bare er en professionel nørdeklub, og arbejder ud fra devisen om, at det giver mening at dele sine drømme med så mange som muligt.