Civil ulydighed. Kapitel 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Civil ulydighed. Kapitel 2"

Transkript

1 Kapitel 2 Civil ulydighed Her vil du kun blive konfronteret med få hovedelementer, de kan blive en strømpil for, hvad man har gjort, og hvad man kan gøre mod overgreb, mod diskrimination og uret for med ikke-vold at skabe en bedre verden. I litteraturlisten kan du finde bøger, der mere udførligt omtaler ikke kun baggrunden for, men også de forskellige aktionsformer og dermed må kunne anvise en vej også for dig. Opfat dette som et forsøg på at trække en rød tråd fra det, der engang var en spæd begyndelse op til vor tilværelse i år Den amerikanske forfatter Thoreau nægtede i 1849 at betale skat som protest mod USA s erobringskrig i Mexico. I en mindre bog gør han rede for civil ulydighed. Han hævdede: «Respekten for retten, står over respekten for loven; den enkeltes samvittighed står over statens love, og man har både ret og pligt til at bryde uretfærdige love.» Thoreaus tanker vakte ikke megen opmærksomhed på hans egen tid, ikke før Gandhi og Martin Luther King i det 20. århundrede blev påvirket af dem og gav dem en central plads i deres ikke-volds aktioner. I USA har de for eksempel haft afgørende indflydelse i kampen for de sortes rettigheder, ved nægtelse af militærtjeneste under Vietnamkrigen og i demonstrationer mod oprustning. Thoreau siger faktisk, at hver især kan gøre, som han vil; hvis han vil følge sin samvittighed. Gandhi 23, 31, 41, 60, 69, 84, 98, 101, 160, 186,

2 Gandhi, Mohandas Karamchand Mahatma Gandhi, Mohandas Karamchand Mahatma Hvis du på nogen måde kan få filmen om Gandhi at se, bør du gøre det. Den er et mesterværk og den giver bedre end noget andet en forståelse af indisk kultur, tankegang og af Gandhis liv. Gandhi har mere end nogen anden dannet skole for civil ulydighed og ikke-vold, han er vel det bedste eksempel på, at det nytter. Han rejste det indiske folk ud af ingenting, folket sejrede mod en overmagt. Da Gandhis ikke-voldelige aktionsformer har dannet mønstre for aktioner i den ganske verden, beskrives hans metoder og termer for ikke-voldelige aktioner. De bruges stadig som grundlaget for ikkevoldelige aktioner i vore dage. Gandhis barndom ungdom og uddannelse Mohandha blev født og voksede op i byen Porbandar på Indiens vestkyst. Hans farfar og far havde begge været statsministre i fyrstestaten, men måtte begge opgive deres embede, fordi de var for hæderlige og ikke ville gå på akkord med fyrstens skurkestreger. Da Mohandha tilhørte den indiske overklasse fik han en god skolegang. Grunden til hans tidlige giftermål var den simple, at hans ældre bror og en fætter skulle giftes, og da der kun var råd til en bryllupsfest, blev det af forældrene aftalte ægteskab indgået. 38

3 Han bliver optaget på universitet, men må opgive da han ikke kunne følge undervisningen. Hans engelske færdigheder var for dårlige, og ægteskabet krævede sit. Hvis han skulle følge i de fædrene fodspor var en uddannelse i England nødvendig. Moderen, som var dybt religiøs, tvang Mohandha til at love, at han ville afholde sig fra spiritus, kød og kvinder. Dette løfte var imidlertid ikke nok for familiens hinduer, som mente, at rejsen stred mod hinduernes love, hvorfor de udstødte ham af deres kaste. Hustruen og et lille barn blev tilbage i Indien. Efter tre år vendte han tilbage til Indien og nedsatte sig som sagfører. Men også dette måtte han opgive, da han blev svimmel under en retssag. Derefter forsøgte han sig som lærer, men da indtægten var for ringe, oprettede han en forretning, hvor han formulerede ansøgninger og bønskrifter for folk. En engelsk embedsmand så sig gal på Gandhi, hvorfor det gik ned ad bakke med forretningen. I nødens stund kom et tilbud fra en rig indisk købmand i Sydafrika. Denne var indblandet i en større retssag mod en anden indisk købmand og havde brug for én, der kunne både engelsk og indisk, og som havde forstand på regnskaber. Tilbuddet gjaldt kun for et år, og lønnen var mere end overskuelig. Gandhi rejste lidet anende, at Sydafrika ville blive hans arbejdsplads de næste tyve år. Vigtige årstal og begivenheder i Mahatma Gandhis liv 1869 Gandhi fødes i det nordvestlige Indien 1883 Gandhi bliver som 14 - årig gift med den 13 - årige Kasturbai kaldet Ba Studerer jura i England 1893 Ankommer som ung sagfører til Sydafrika ; opfordrer han inderne i Sydafrika til at demonstrere mod uretfærdigheder, som de udsættes for af englænderne. Opretter sammen med andre indere en ambulance for sårede på britisk side under Boerkrigen ; Ikkevolds demonstrationer mod de urimelige paslove Gandhi opfordrer inderne til at brænde deres pas. 39

4 ; Fængslet 1913; Demonstrerer med 2000 indiske minearbejdere ved grænsen til Transvaal 1915; rejser tilbage til Indien 1917; Ikkevoldelig aktion sammen med fattige indiske landarbejdere i protest mod urimelige løn og arbejdsforhold 1918; Rejser rundt i Indien og fortæller om sin ikkevolds politik 1919; Massakren i Amritsar. Britisk general giver sine tropper ordre til at skyde mod ubevæbnede indere. Mange hundrede dræbte og sårede, heraf mange kvinder og børn. 1920; Opfordrer til boykot af engelske varer. Opfordrer inderne til at gå i hjemmevævet tøj. Masseafbrænding af britisk tøj ; Faster pga. voldshandlinger. Fængslet. Løslades og faster i tre uger for at bringe hinduer og muslimer til enighed. 1929: Kæmpeafbrænding af britisk tøj i Calcutta. Gandhi må igen i fængsel. 1930; Gandhi leder den 400 km. lange saltmarch til en kystby for at protestere mod det britiske monopol på handel med salt. Bryder loven ved at samle salt fra havet og arresteres sammen med mere end indere. 1932; Faster for bedre forhold for de kasteløse 1942; Arresteres sammen med sin kone, fordi de opfordrer englænderne til at opgive herredømmet over Indien. (Japanerne har på dette tidspunkt erobret store dele af Asien og står trueende nær Indiens grænser. England kæmper for sin overlevelse) 1944; Efter 60 års ægteskab dør Gandhis kone, medens han er i fængsel. Løslades for sidste gang efter at have tilbragt dage i fængsel 1947; Indien bliver en selvstændig stat. Gandhi forsøger forgæves at bilægge stridighederne mellem hinduer og muslimer Faster for at opnå enighed mellem hinduer og muslimer, men dræbes d. 30. januar under et bønnemøde af fanatisk hindu. 40 Amritsar 49

5 Første ophold i Sydafrika Da Gandhi kom til Sydafrika i 1893 levede afrikanerne (negrene) i reservater eller arbejdede på de hvides gårde. Det var kun sjældent at afrikanere kom til byerne. Omkring 1860 var der stærkt behov for arbejdskraft i sukkerplantagerne, og da afrikanerne ikke frivilligt ville udføre det anstrengende, ubehagelige arbejde, fremskaffede man indiske kontrakt-arbejdere. Disse fik fri rejse til og fra Indien, men bandt sig til at arbejde i en periode på fem år. Når tiden var gået, kunne de vælge mellem at blive eller rejse tilbage til Indien. De fleste blev, og da der stadig kom flere indere til, opfattede de hvide denne indvandring som en trussel. Indiske købmænd kom også, og i kraft af deres dygtighed og nøjsomhed blev de hvide købmænd udkonkurreret. Der er forskel på folk Gandhi havde løst billet på første klasse til toget til byen Pretoria, hvor han skulle deltage i en retssag. Da han billetteres, henviser konduktøren ham til bagagevognen. Det nægtede Gandhi, og på næste station bliver han sat af toget ved politiets hjælp. Natten måtte han tilbringe i en iskold ventesal. Næste dag skulle han videre med en diligence. På trods af, at han havde løst billet, således at han kunne sidde inde i vognen, blev han beordret til at tage plads ved siden af kusken. Men denne ville ikke sidde sammen med en farvet og beder derfor Gandhi tage plads på trinbrættet. Gandhi nægter at følge ordren, og kun de andre rejsendes mellemkomst redder Gandhi fra at lide overlast fra den ophidsede kusk. Hotelværelse var bestilt på forhånd, men Gandhi får om aftenen besked på, at man ikke ønskede at have indere som gæster. Gandhi var rystet over sine oplevelser, men blev nærmest forfærdet, da han fortalte om dem til sine landsmænd, og de blot lo ad ham, idet de betroede ham, at sådan blev alle indere behandlet. Hvis man ville blive i landet, måtte man finde sig i overgrebene. Provinsregeringen i Natal vil med lov fratage indere deres stemmeret Tyve indiske købmænd opfordrer Gandhi til at fortsætte sit politiske arbejde og tilbyder ham en fast indtægt. Kort tid senere oprettes Natals indiske Kongresparti. Gandhi 23, 31, 37, 60, 69, 84, 98, 101, 160, 186,

6 Boerkrigen Gandhi får 1100 indere til at melde sig til den engelske hær Sydafrika havde bestået af to dele. Den ene Kap-provinsen og Natal stod under engelsk styre, den anden var Oranje-fristaten og Trans- vaal, som regeredes af boerne som havde nederlandsk (hollandsk) afstamning. Efter rige guldfund i Transvaal ønskede englænderne at få kontrol over området og startede en erobringskrig under påskud af, at engelske borgere behandledes dårligt. Flertallet af indere ville forholde sig neutrale i denne strid mellemhvide, men Gandhi havde en modsat opfattelse. Han hævdede, at det var indernes pligt at støtte den engelske regering og fik overtalt indere til at melde sig til hæren. Da englænderne ikke havde den store tillid til indernes loyalitet, ville de ikke bruge dem som soldater, hvorfor Gandhi organiserede en ambulancetjeneste. Englænderne beundrede og priste indernes effektivitet og mod på slagmarken. Denne indsats forbedrede forholdet mellem englænderne og inderne betydeligt, hvorfor Gandhi vendte tilbage til Indien. Omkostningerne ved boerkrigen havde oversteget englændernes forestilling, hvorfor de ønskede at trække sig ud af Sydafrika og overlade området til de hvide, engelske kolonister. Dette var inderne imod, da den engelske regering i flere tilfælde havde fungeret som en slags nødbremse ved at nægte at godkende kolonisternes lovforslag. Under Boerkrigen oprettede Baden Powell spejderkorps, som udførte militære opgaver. Korpsene blev senere til de kendte gule spejdere, som var karakteristiske ved deres militære fremtoning. Gandhis metode? Han protesterer skriftligt. Myndighedernes metode? Man ignorerer protesten. Syltekrukkemetoden. 42

7 Andet ophold i Sydafrika Den engelske koloniminister Chamberlain vil besøge Sydafrika, hvorfor Gandhi bliver kaldt tilbage til landet. Den hvide provinsregering i Natal fremsatte i 1906 et lovforslag gående ud på at alle indere på otte år og derover skulle have en registreringsattest. Disse attester skulle forsynes med fingeraftryk. De blev af inderne benævnt hundehalsbånd. Ophidselsen var stor og derfor rejser Gandhi til London og får den engelske regering til at nedlægge veto mod lovforslaget. Men det var kun en stakkket frist, da de hvide kolonister kun et år efter får selvstyre og hurtigt vedtog loven om tvungen registrering. Gandhi i Sydafrika Underskriftsindsamlinger protestskrivelser Den sydafrikanske regering fremsætter et lovforslag, som er rent racistisk, da man vil fratage inderne deres stemmeret. Gandhi skriver til Natals Parlament og opfordrer regeringen til at opgive lovforslaget. Loven blev vedtaget på trods af, at Gandhi fik samlet mere end underskrifter. Men her afviger Gandhi igen fra, hvad man almindeligvis gør, han havde som princip, at ingen fik lov til at skrive under uden først at have redegjort for lovens indhold. Er det almindeligt at blive eksamineret Registreringsloven ved underskriftsindsamlinger? Indere skulle registreres og have et pas, men ved kontorerne stod frivillige, som forklarede folk, hvorfor de burde boykotte loven. Resultatet var en overvældende sejr; af indere lod kun 500 sig registrere. General Smuts forhandler derefter med Gandhi og lover denne, at loven vil blive omstødt i tilfælde af, at inderne lader sig frivilligt registrere. Gandhi møder frem, men bliver slået ned af indere, som har en anden mening. Med nød og næppe redder nogle hvide Gandhi fra at blive dræbt. Tusindvis af indere fulgte Gandhis eksempel og lod sig registrere. Imidlertid brød regeringen sit løfte, og inderne stiller generalen overfor et ultimatum. 43

8 Gandhis metode? Han forhandler sig til en aftale. Da den brydes, iværksætter han Civil Lydighedsnægtelse ved at brænde certifikater og demonstrerer. Myndighedernes metode? Man bryder en aftale, tæver løs og fængsler demonstranter. En af Ghandis grundtanker var, at konflikter mellem mennesker kun kan løses uden brug af vold. Gandhis parole: Lad os fylde fængslerne Loven skulle være ophævet inden den 16. august, ellers ville man afbrænde registreringsbeviserne. Da et telegram nåede frem, at man fastholdt loven afbrændte inderne mere end certifikater. Fængslerne blev herefter fyldt til bristepunktet. På et tidspunkt var Gandhi fængslet med mere end af sine landsmænd. Ved en demonstration bestod ideen om passiv modstand sin første prøve. Politiet havde pryglet løs, uden at demonstranterne slog igen, og Gandhi udtalte bagefter: «Jeg priser den offervilje folk viser ved, at de hellere vil dø end bære disse lovhjemlede overgreb. Også jeg er rede til at dø for denne sag. Men der er ingen sag i verden, for hvilken jeg er rede til at dræbe. De kan prygle os. De kan dræbe os. Så har de vore afsjælede legemer. Men de vil ikke have opnået vor underkastelse og vort samarbejde». Uden mad og drikke duer helten ikke De mange fængslede skabte et nyt problem. Hvordan skulle de fattige familier klare sig nu, da familiefaderen sad fængslet? En tysk arkitekt købte en større landejendom, som døbtes Tolstojs gård efter den store russiske digter. Her var alle lige, ingen fik penge for deres arbejde. Maden leveredes fra vegetarisk fælleskøkken og der blev oprettet en skole, som udviklede undervisningsprincipper bl.a. i civil ulydighed. I det store og hele var flertallet trætte og mismodige af den lange kamp. Resultaterne var til at overse, og det kostede jo også penge. Men den sydafrikanske regering foretog to handlinger som vakte kampånden til live igen. 44

9 To grupper blev særlig hårdt ramt af en skat på tre, en formue dengang. Det var kontraktarbejderne og kvinderne. For kontraktarbejderne betød skatten, at såfremt de ikke betalte denne, ville de blive udvist eller tvunget til at fortsætte som kontraktarbejdere på arbejdsgiverens betingelser. For kvinderne fik det den betydning, at de gifte, indiske kvinder, som ikke var kristne, ikke længere var lovformelig gift, hvilket medførte, at deres børn blev betragtet som «uægte.» 11 kvinder drager fra Tolstojs gård til kulminerne i Newcastle og opfordrer arbejderne til at gå i strejke. Minearbejderne går i strejke, men regeringen og arbejdsgiverne slår igen. Vand og elektricitet blev afbrudt og flere tusinde af de strejkende arbejdere tvinges bort fra deres boliger, hvilket gør vreden og forbitrelsen endnu større. Kvinderne arresteres og idømmes tre måneders fængsel. Nøden bredte sig og Gandhi opfordrer derfor til en protestmarch. Han forudså, at mange ville blive arresteret. Dermed var maden til dem sikret. Mere end begav sig ud på en march på 50 km. Herunder arresteres Gandhi ikke mindre end tre gange, men bliver løsladt hver gang mod kaution. I et telegram til general Smuts tilbyder Gandhi, at arbejdet vil blive genoptaget, såfremt loven afskaffes. Eneste reaktion var, at de strejkende blev deporteret tilbage til minerne, hvor man uden større held forsøgte med pisk og stokkeslag at få dem i arbejde. Reaktionerne udeblev ikke. Den indiske vicekonge kritiserede stærkt de «uciviliserede metoder» og samtidig gik indiske arbejdere i sympatistrejke i andre områder i Syd Afrika. Gandhi meddeler: ny march vil finde sted i januar Men da en strejke blandt hvide jernbanearbejdere var brudt ud, aflyste Gandhi marchen med den noget sære begrundelse, at han ikke ville benytte sig af regeringens vanskelige situation ved at udnytte en modstanders tilfældige vanskeligheder. Mod al logik og alles forventninger lagde beslutningen så stort pres på regeringen, at den indvilligede i at forhandle med Gandhi. Mange advarede ham mod at stole på de hvide, men Gandhi sagde: «At tilgive er den modiges smykke» Sympatistrejke

10 Forhandlingerne blev en sejr, skatten blev afskaffet indiske ægteskaber blev erklæret for legale og endelig fik inderne lettere ved at bosætte sig i de forskellige provinser. 1914: Tilbage i Indien Gandhis metode? En ny og hidtil ukendt, utraditionel måde at aktionere på. På forhånd meddeler han, tilstår og oplyser om tid og sted for den lovovertrædelse, som han agter at begå. Hovedmålet for Gandhis kamp var et frit og selvstændigt Indien, men da han ikke var blind for, at de elendige sociale forhold virkede undertrykkende, havde mange aktioner også et socialt sigte, som gav inderne mod, og vilje til at gøre en indsats. De fik en tro på fremtiden i en ellers håbløs tilværelse og vandt deres selvrespekt, de var noget. En ashram Tolstojs gård om igen et kollektiv Alle skulle være lige. Her stødte Gandhi på et problem, som ikke var forekommet i Sydafrika, nemlig det indiske kastesystem. Kastesystemet var en form for socialforsikring. Man blev født ind i en kaste og tilhørte den til sin død. Man var født til at have en bestemt plads i samfundet og til at løse bestemte opgaver. Kasten kunne være smede, kontorister osv. Selv lommetyve havde deres kaste. Men uden for stod de kasteløse, bundfaldet de urørlige, som det var syndigt at omgås. Da en kasteløs familie bliver optaget i kollektivet, vækker det forargelse og flere rigmænd, der havde støttet oprettelsen trak deres penge ud af foretagendet. Kasturbai, Gandhis hustru tilstår, at hun ikke kan bekæmpe følelsen af, at hun gør noget forkert, når hun lever sammen med de urørlige. Hun fik valget mellem at blive og lære at omgås de kasteløse eller forlade samfundet. Hun blev. 46 Kaste 55, 58

11 Aktionerne løftede kvinderne ud af deres isolation, gjorde dem bevidste om, at solidaritet og sammenhold kunne flytte bjerge. Fæstebønder bedrages Bønder repræsenterende fæstebønder fra det nordlige Indien opsøger Gandhi og beder ham hjælpe dem. Ustandselig blev deres afgifter til grådige europæere forhøjet. Eksempelvis blev de tvunget til at betale for vandingskanaler, der ikke eksisterede. Da ejerne uden større besvær kunne få de lokale myndigheder (læs politi og militær) til at støtte sig turde ingen protestere. Ren terror. Gandhi undersøgte sagen ved at rejse fra landsby til landsby og forelagde sin undersøgelse for de engelske myndigheder. En kommission blev nedsat og denne erklærede afgifterne for ulovlige, hvorfor de skulle ophøre og ejerne skulle betale 25 % tilbage til fæsterne af de ulovligt indkrævede afgifter. På længere sigt betød afgørelsen, at ejernes profit blev nedsat i en sådan grad, at de efter få år havde forladt distriktet. 47

12 Er der forskel på behandlingen af demonstranter i et uland, og den behandling demonstranter udsættes for i den «civiliserede» verden? Illustration af Herluf Bidstrup i forbindelse med protestdemonstration foran USAs ambassade i København. Betjenten går åbenbart ind for kønnenes ligestilling. Økonomisk boykot Her fokuserer vi på Boykot af klædestoffer Boykot mod salg af alkohol og opium Gandhi opfordrede med sit eget eksempel inderne til selv at spinde deres garn og væve deres eget tøj, samtidigt afbrændte man store lagre med tøj, importeret hovedsagelig fra England. Gandhi kæmpede for kvindernes frigørelse Det var især kvinder, der holdt vagt ved forretningerne. De forsøgte først venligt at overtale «køberne» til at gå igen, lykkedes det ikke, lagde de sig på dørtærskelen og spærrede således, at de tvang kunden til at træde på sig for at komme ind. Mange kvinder levede på et sultestadie med deres børn, medens mændene i deres håbløshed fandt en «fattig» trøst i rusmidlerne. Disse aktioner løftede kvinderne ud af deres isolation, gjorde dem bevidste om, at solidaritet og sammenhold kunne flytte bjerge, de blev bannerførere i andre aktioner for kvindens frigørelse, selv i det fattige og mest tilbagestående Nordindien, hvor enkebrændinger var almindelige, blev forhængene og slørene flænget itu. 48 Boykot 51, 94, 101, 144

13 Myndighedernes brutalitet forfærdede den ganske verden og bevirkede, at protester strømmede ind. Det er mig stadig en gåde, hvorfra demonstranterne fik det mod, der fik dem til at gå frem igen og igen for at blive slået til jorden af voldsmænd bevæbnet med jernbeslåede køller. Første Verdenskrig Massakren i Amritsar Gandhis loyalitet overfor England ændredes efter Første Verdenskrigs afslutning. Umiddelbart forekommer den gode Gandhi mig at være noget inkonsekvent i og med, at han opfordrer til ikke-vold, men samtidig opfordrer sine landsmænd til at gå i den engelske hærs tjeneste. I første omgang fik han organiseret et indisk ambulancekorps i lighed med det, han havde organiseret under Boerkrigen i Sydafrika. I 1918 opfordrede han indiske frivillige til at melde sig til engelsk krigstjeneste. Han hævdede, at som borgere under en engelsk regering var det en pligt at kæmpe for imperialisterne. Han var naiv nok til at tro, at en sådan loyalitet ville blive belønnet, men han blev skuffet. Krigens særlove blev opretholdt, hvilket betød, at myndighederne kunne arrestere og fængsle uden om retsvæsenet, derudover fortsatte censuren, hvilket betød, at to af Gandhis bøger var forbudt. Gandhi var rystet over dette bedrag og opfordrede inderne til at nedlægge alt arbejde den 6. april 1919 og i stedet faste og bede i protest mod loven. Trods opfordringen om at protestere fredeligt uden vold kom det til uroligheder. I Amritsar i Punjab havde den engelske kommandant arresteret to ledere. Under en voldsom demonstration kom flere europæere til skade og kommandanten besluttede at give inderne en lærestreg med militært anstrøg. Amritsar 40 49

14 Tre dage senere samledes tusinder i en park. Med militær strategi som baggrund spærrede han den eneste vej til og fra parken og lod sine soldater skyde ind i en våbenløs folkemængde. Englænderne hævdede, at 400 blev dræbt medens inderne opgav tallet af myrdede til Sårede og lemlæstede foreligger, der intet om. Kampagne: Frihed i løbet af et år En stor kampagne blev startet, et af dens mange formål var at få hinduer og muslimer til at gå sammen om fælles mål. Stridigheder mellem de to religioners udøvere havde igennem årene splittet og dermed svækket kampen for frigørelse. Strategien blev lagt om. Boykot af engelske institutioner og skikke kom i forgrunden. Inderne skulle oprette egne skoler, hvor der blev undervist i elevernes modersmål. Kan det betegnes som en form for nationalisme? Stridigheder skulle ikke længere afgøres ved domstole, men erstattes ved mægling eller voldgift. Det af englænderne oprettede parlament var kun lokkemad for den uddannede indiske elite og overklasse. Inderne skulle afholde sig fra spiritus og narko og skulle betragte de kasteløse som ligestillede. Gandhi lagde stor vægt på, at vold blev undgået. Massakren i Amritsar havde skræmt alle, men ved flere lejligheder optrådte engelske politifolk så provokerende, at ellers stilfærdige og rolige demonstrationer fik et voldeligt forløb. I den lille landsby Chauri Chaura passerede en fredelig demonstration politistationen og blev mødt med hånlige provokerende tilråb. Da inderne svarede igen, begyndte politifolkene at skyde demonstranterne ned for fode. Da ammunitionen slap op, flygtede de ind på politistationen. Men mængden var nu hidset op i en sådan grad, at de satte ild til bygningen, og da betjentene forsøgte at flygte blev de bogstaveligt talt revet i småstykker. Englænderne betragtede Gandhi som hovedmanden bag uroen og arresterede ham. Han blev idømt 6 års fængsel, man ville have fred. To år senere blev Gandhi opereret for en akut blindtarmsbetændelse og svævede i flere døgn mellem liv og død. Sygdommen vakte uro over hele Indien og man krævede hans løsladelse. Han blev løsladt, men måtte konstatere, at det Indien, som han havde forladt, havde ændret sig katastrofalt. Splittelsen fandt sted mellem forskellige politiske, men især religiøse opfattelser. 50

15 1927 Vicekongen indkalder på skrømt til møde det var fup en narresut Gandhi rejste 1,5000 km. For at deltage i et møde, hvor man skulle drøfte Indiens fremtidige parlamentariske forhold. Mødedeltagerne fik blot overrakt et dokument, hvori stod, at en kommission var nedsat. Dette havde man kunnet læse i aviserne, og de fremmødte følte, at englænderne igen bedrog dem og i realiteten ikke drømte om at afgive magt og dermed selvstændighed til inderne. 26. januar 1930 National uafhængighedsdag På denne dag aflagde hele det indiske folk på samme tid ed på: 1. Det var syndigt at underkaste sig det engelske styre 2. Man ville undlade at betale skat Dagen fejres stadig, som vi fejrer vor grundlovsdag Boykot mod saltmonopolet mod skat på salt Gandhi orienterer vicekongen i enkeltheder om sin forestående march mod havet for at bryde det engelske monopol på salt. Med omkring 100 tilhængere begyndte han den 24 dages lange tur. Skaren af tilhænger voksede dag for dag til mange tusinder og efter en nat med faste og bøn, gik Gandhi ned til havet, dukkede sig rituelt i vandet, bøjede sig og samlede en lille klump salt op. En klump, der ikke havde været igennem regeringens monopol. Dette blev signalet til masselovbrud. Enhver med lidt respekt for sig selv startede sin egen personlige fremstilling af salt. Med gryder og kasseroller lykkedes det at fremstille noget «mystisk», som der skulle en overordentlig god vilje til for at benævne med ordet salt. Man viftede stolt med det i triumf, og meget blev solgt til utrolige priser på auktioner. Ingen havde i deres vildeste fantasi kunnet forestille sig konsekvenserne af disse aktioner (målt i forhold til skattens ringe betydning i virkelighedens verden), men det indiske folk blev svejset sammen, det blev bedre organiseret, mere disciplineret og tog ikke-voldspolitikken til deres hjerter. Men regeringen blev forvirret og greb til endnu grovere terror, endnu grovere undertrykkelse. Boykot 48, 94, 101,

16 Gandhi med følge under den lange march til havet. Det mærkelige instrument gætter jeg på, er en slags kogekar til udvinding af havsalt. Mere end fyldte fængslerne, men ingen havde ladet sig provokere trods brutal politivold, men man havde også efterhånden fået uddannet kampagneledere spredt ud over hele landet. Den femte maj bliver Gandhi arresteret, men havde dog nået at skrive til vicekongen. Igen oplyser han om en forestående aktion, hvor man vil bryde ind i nogle saltdepoter frivillige havde meldt sig 25 ad gangen gik frem mod politikæden for her brutalt at blive slået ned med stålbeslåede stokke. Over 300 blev såret, to blev dræbt. Internationalt vakte aktionen røre, men et af resultaterne var den demoraliserende indflydelse, den fik på politiet. Ingen slipper for de følelsesmæssige omkostninger, der er ved at slå på medmennesker, der i forvejen klart har signaliseret, at de ikke vil sætte sig til modværge. Ghandi kæmper til døden med faste som eneste våben Under kampen for selvstændighed, indføres som en indrømmelse til ikkevolds tilhængerne i flere indiske stater føderationer med parlamenter, hvis medlemmer officielt skulle vælges af folket, men som i realiteten blev udpeget af fyrsterne. 52

17 Da fyrsterne var udvalgt af englænderne og var disses vasaller, blev der tale om et enevældigt herredømme. Inderne opfattede med rette dette som rent og skært bedrageri. Harmen bredte sig, og den resulterede i flere opstande, samt i, at man i flere fyrstendømmer på trods af forbudet opretter Kongresser i lighed med den indiske Nationalkongres. I Orissa blev en engelsk embedsmand myrdet, hvorfor politi og militær udarter med grove terrorhandlinger, som går ud over helt uskyldige, hvoraf mange var kvinder og børn. Gandhi skriver i den anledning: «Jeg håber ikke, at regeringen i Orissa overlader Imperiet at behandle sagen, som den lyster. Imperiet taber hovedet, når det mister en af sin egen klasse under omstændigheder som ved mordet på Major Bazalgette». 53

18 I Rajkot gik fyrsten efter tre måneders ulydighedskampagne ind på en overenskomst med folket om at danne et råd, der skulle styre statens sager og undersøge folkets klager. Kort tid efter, at rådet var dannet, meldtes om alvorlige politioverfald på fredelige folk. Imperiets rådgiver havde tvunget fyrsten til at bryde sit ord. Det var som Gandhi udtrykte det, den britiske løve, der viste kløerne, men til folket i Rajkot sagde Gandhi: «Jeres hersker er min slave. Jeg har sat ham på tronen, og jeg kan afsætte ham. For deres maskepi, skal jeg give dem en lektion, de sent skal glemme». Englænderne indførte nu et terrorregimente i Rajkot. Mange ikkevold tilhængere blev arresteret, 26 blev slæbt ud i nattens mulm og mørke til et øde sted, hvor de blev gennempryglet. Englænderne søgte at så splid mellem hinduer og muslimer for at bevare magten, og det slutter med, at Gandhi i et brev til den engelske vicekonge forlanger overenskomsten genoprettet, og at briterne ophæver forbudet mod rådet. Intet sker og Gandhi bekendtgør nu, at han vil indlede en faste til døden. Fire dage senere kunne fasten brydes. Han opnåede, hvad han ville give sit liv for et liv, den engelske regering ved adskillige lejligheder var nødt til at respektere. Aktionen er vel nok den, der bedst illustrerer Gandhis ide om, at man i kampen mod det onde må være parat til at tage lidelserne på sig. Gandhi deltager i rundbordsamtale med den engelske regering Mødet var negativt og Gandhi konkluderede, at englænderne ikke ville give magten fra sig, og at man ville udnytte modsætningerne mellem befolkningsgrupperne. Til kamp for de kasteløse Særlige valglister for bestemte grupper blev indført for muslimer allerede i 1906, men englænderne ville udvide disse lister, således også for de kasteløse. Strategien var klar for alle, nemlig at splitte befolkningsgrupperne med princippet: DEL og HERSK, for at kunne bevare magten. 54

19 Gandhi i England. Mødet med regeringens politikere gav ingen resultater. Englænderne ville ikke give magten fra sig og søgte i stedet at øge modsætningerne mellem befolkningsgrupperne. I tekstildistriktet Lancashire mødte Gandhi de arbejdere, der var kastet ud i en håbløs arbejdsløshed på grund af indernes boy-kot af engelsk klæde. «Du bliver slået ihjel»: sagde man. Men da han fortalte de engelske arbejdere, at der i Indien var 300 millioner mennesker, der kun havde arbejde halvdelen af året, og at disse indere måtte leve for et beløb, der var ti gange mindre end deres arbejdsløshedsunderstøttelse, forstod de ham. Gandhi kaldte nu de kasteløse for harijan Guds Børn og forsøgte at få hinduer til at forstå, hvor umenneskeligt de behandlede de kasteløse. Men modstanden var stor. Derfor indledte han igen en faste og afbryder den først, da den engelske regering erklærer, at den vil respektere aftalen mellem de indiske ledere. an var nu så afkræftet, at man beslutter at løslade ham, men forinden måtte han love ikke at foretage sig noget vendt mod det engelske styre Valgsejr for den nye forfatning Nationalkongressens medlemsskare steg fra til 6 millioner på meget kort tid. Men i kølvandet fulgte bureaukrati, korruption og uduelighed. Under normale forhold ville Indien sandsynligvis have oplevet en jævn overgang til selvstændighed, men krigen truede, og da Japan trådte ind i verdenskrigen og havde erobret store dele af Burma var Indien direkte militært truet. 55

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: En ny chance Salmer: 2, 522, 308; 505, 399 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Lad det stå... måske bærer det så frugt" "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle gange sige til

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014 Kl. 9.00 Burkal Kirke Kl. 10.30 Bjolderup Kirke Tema: Guds tålmodighed med os Salmer: 547, 308, 493, 332 547, 661, 308; 493, 522 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Lindvig Osmundsen Side 1 11-11-2015 Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Det er ikke let at bevare troen. Men kan vi leve uden troen? Den kamp kender vi. Der er ikke ret mange

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Tlf. 96 14 70 50

Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Tlf. 96 14 70 50 Et eventyr Der var engang et land, hvor der boede nogle slemme uhyrer, som holdt børn fangne. Det syntes folkene i det land var meget synd for børnene, så de lavede en hær af soldater som skulle kæmpe

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

APOKRYFE SKRIFTER Bel og den Dragon af KING JAMES bibel Bel og dragen

APOKRYFE SKRIFTER Bel og den Dragon af KING JAMES bibel Bel og dragen APOKRYFE SKRIFTER Bel og den Dragon af KING JAMES bibel 1611 www.scriptural-truth.com Bel og dragen Bogen af Bel og dragen [i Daniel] Historien om ødelæggelsen af Bel og dragen, Afskåret fra slutningen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Kapitel 1: Gabende huller

Kapitel 1: Gabende huller Kapitel 1: Gabende huller (ALO FORTÆLLER) Hæfteklammerne borer sig ind i min hud. Der går et jag af smerte gennem min krop, hver gang sygeplejersken skyder en ind. Stå stille, siger Elon irriteret og puffer

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere