1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING FORSKNINGSOVERSIGT RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING FORSKNINGSOVERSIGT POUL VILLAUME BENT JENSEN THORSTEN BORRING OLESEN NIKOLAJ PETERSEN RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL MELLEMKRIGSTIDENS NEUTRALITETSPOLITIK DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA HITLERS INDTOG OG FREM TIL 9. APRIL FRA NEUTRALITET TIL ALLIANCEPOLITIK DANMARKS OPTAGELSE I FN BROBYGNINGSPOLITIKKKEN PÅSKEKRISEN OG DENS BETYDNING FOR BRUDDET MED NEUTRALITETEN SAMMENFATNING DET NORDISKE FORSVARSFORBUND SVENSK INVITATION DE FORSKELLIGE STANDPUNKTER FORLØBET FREM TIL SEPTEMBER GENNEMBRUD VED UDENRIGSMINISTERMØDET I STOCKHOLM? BROERNE TIL VESTEN SKULLE VÆRE INTAKTE DE SIDSTE NORDISKE FORHANDLINGER I JANUAR KONSEKVENSEN AF DEN NORSK-SVENSKE UENIGHED

2 5.8 SAMMENFATNING ATLANTPAGTEN KONTAKTEN TIL VESTEN FRA PÅSKEKRISEN TIL FEBRUAR ATLANTPAGTEN KOMMER PÅ DAGSORDENEN USA ØNSKER DANMARK I ATLANTPAGT DET SPINKLE NORDISKE HÅB DEN INDRE DIMENSION KONKLUSION LITTERATURLISTE ARTIKLER OG BØGER PRIMÆR LITTERATUR...45 NB. Reelt set er der dog kun tale om 40 normalsider jf. studieordningens regel om 2400 anslag per side. 2

3 1. Indledning og problemformulering Som det fremgår af projektets titel, er temaet i dette projekt Danmarks skifte fra isoleret neutralitet til alliancepolitik. I den forbindelse vil vi i projektets første del forsøge at finde årsagsforklaringer på, hvorfor den danske regering besluttede at gøre op med en mere end et hundrede år gammel neutralitetstradition 1 til fordel for en alliancepolitik. Da der forud for Danmarks indtræden i NATO den 4. april 1949 var blevet ført forhandlinger om indtrædelsen i flere forskellige alliancer/forbund, vil vi i projektets anden del fokusere på, hvorfor man fra dansk side endte med at indtræde i NATO, frem for i eksempelvis det nordiske forsvarsforbund, som der blev ført forhandlinger om. Som skitseret ovenfor er vores undersøgelsesmål derfor følgende: Hvorfor skiftede Danmark fra isoleret neutralitetspolitik til alliancepolitik? Og hvorfor endte man med at blive medlem af NATO og ikke et andet forsvarsforbund? 2. Forskningsoversigt Da dette projekt primært er bygget op omkring anden forskning, finder vi det nyttigt kort at præsentere de centrale forfattere, som vi har valgt at benytte i projektet. Endvidere vil vi i dette afsnit kort skitsere, hvad vi ser som værende styrker og svagheder ved de enkelte forfattere, samt de forskellige forfatteres kildemateriale. På trods af, at den anvendte litteratur repræsenterer forskellige synspunkter/opfattelser om/af emnet, har vi valgt ikke at bringe dette på bane i dette afsnit, i stedet vil dette være inkorporeret i de efterfølgende afsnit. De fire forfattere er Poul Villaume, Bent Jensen, Thorsten Borring Olesen og Nikolaj Petersen. Grunden til, at vi har valgt at tage udgangspunkt i disse fire, er, at disse er nogle af de mest iøjnefaldende, når man ser på litteraturen omhandlende dansk sikkerhedspolitik i perioden omkring Danmarks allianceforhandlinger sidst i 1940 erne. Som vi kommer ind på i det følgende så ser vi både en række svagheder og styrker ved de enkelte forfattere. Netop det faktum, at de hver især synes at have specialiseret sig indenfor et bestemt område af emnet, ser vi som en fordel, da vi derved er blevet bevidste omkring flere aspekter, end hvis vi kun havde taget udgangspunkt i en 1 Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side 24 3

4 række forfattere som havde et fælles udgangspunkt. Det fælles karakteristika for de værker/artikler, som vi har valgt at bruge af de ovenstående forfattere, er, at de alle er skrevet indenfor de seneste 15 år og derved må formodes at repræsentere en del af den nyere forskning på området. Udover de fire forfattere, som vi nævner i dette afsnit, har vi ligeledes gjort brug af supplerende litteratur om emnet. Dette har vi gjort for at få en bredere forståelse for problematikken omkring skiftet fra neutralitets- til alliancepolitik, samt for forhandlingerne omkring indgåelse af både det nordiske forsvarsforbund samt NATO. 2.1 Poul Villaume I dette projekt har vi valgt primært at benytte værket Allieret med forbehold 2, der udkom i Værket er et studie i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i perioden , dermed er bogen relevant for vores problemstilling. Det er dog reelt set kun fire kapitler i bogen, der direkte beskæftiger sig med den relevante periode, set i forhold til vores problemstilling. Poul Villaumes hovedtese for udarbejdelsen af sin doktordisputats (Allieret med forbehold) er, at Danmark, trods det formelle brud med neutralitetspolitikken ved indtrædelsen i Atlantpagten, reelt set ikke førte til en ændring i den førte udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derved må det siges, at Villaume er tilhænger af kontinuitetstankegangen omkring dansk sikkerheds- og udenrigspolitik i perioden efter Den Anden Verdenskrig og frem 3. Denne kontinuitetstankegang medfører efter vores mening imidlertid, at han undervurderer/nedtoner en række skelsættende begivenheders betydning for et eventuelt brud med neutraliteten. Dette vil blive uddybet nærmere i afsnit 4, som omhandler skiftet fra neutralitets- til alliancepolitik. Vi finder det bemærkelsesværdigt, at Villaume har gjort mere brug af udenlandske og især amerikanske kilder i forhold til danske. Dette formoder vi skyldes den skrappe danske arkivlovgivning. 2 Villaume, Poul; Allieret med forbehold ; 3 Villaume, Poul; Allieret med forbehold ; side 22 4

5 2.2 Bent Jensen Det næste værk, som vi har valgt at bruge i forbindelse med besvarelsen af vores problemformulering er Bent Jensens Bjørnen og haren fra Denne beskæftiger sig primært med Danmarks relationer til Sovjetunionen i perioden Bogen fokuserer meget på, hvordan man fra dansk side måtte tilpasse sin udenrigspolitik efter 1945 i forhold til Sovjetunionen, en rolle som supermagten havde overtaget fra Tyskland efter dets store nederlag. Bent Jensen anser Danmark for at være et land, der tilpassede sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i forhold til Sovjetunionen og kun modvilligt indgik alliance med USA (se afsnit 4.3 for nærmere uddybning). At han betragter Danmark som et land, der tilpasser sin politik i forhold til Sovjetunionen skyldes formentlig, at han netop er specialiseret i Sovjetunionens historie. Hans viden er derfor indenfor rammen Danmark og Sovjetunionen, derfor kommer hans historieskrivning til at bære præg af, at det er forholdet mellem disse to lande, der er kernen i Danmarks sikkerhedspolitiske overvejelser i Bent Jensen har i forbindelse med udarbejdelsen af sin bog gjort brug af sovjetisk kildemateriale, hvilket både er aviser og sovjetiske udenrigsministerielle arkiver. Dette må naturligvis opfattes som værende en styrke, da man umiddelbart skulle mene, at dette giver et mere nuanceret billede af det dansk-sovjetiske forhold, end hvis der kun var tale om brug af vestlige kilder. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Bent Jensen i adskillige afsnit har anvendt sovjetiske aviser som kilder, hvilket efter vores opfattelse kan være et tveægget sværd, da det i den forbindelse er værd at bemærke, at de sovjetiske aviser var en del af statsapparatet. I nogle tilfælde virker det som om, at Bent Jensen har betragtet disse aviser som den officielle sovjetiske holdning overfor Danmark (blandt andet i forbindelse med eksemplet vedrørende forhandlingerne om et nordisk forbund 4 ). Dette er muligvis tilfældet, men han glemmer efter vores mening nogle gange at lægge vægt på den uofficielle holdning, som ikke må undervurderes. En tese kan være, at Sovjetunionen udadtil kan have haft behov for at sende et signal til befolkningen om, at vestlige tilnærmelser er et skridt mod fjendens lejr. Men det er ikke sikkert, at den sovjetiske linie udadtil er den samme som den interne. Her skal man være opmærksom på, at de sovjetiske aviser må formodes at henvende sig til to typer læsere. På den ene side var der de danske kommunister, for hvem de sovjetiske aviser udtrykker mere eller mindre officielle kommunistiske synspunkter. For det andet må man fra 4 Jensen, Bent; Bjørnen og haren ; side

6 sovjetisk side have været klar over, at disse aviser blev tolket af bl.a. den danske efterretningstjeneste, og derved var der vel grænser for, hvad de kunne skrive. Endvidere kan man i nogle tilfælde have en vis skepsis overfor avisernes troværdighed, da aviser kan have en tendens til at overdramatisere. Vi synes i øvrigt, at det er vigtigt at nævne, at Bent Jensen i nogle af sine afsnit (for eksempel afsnittet omhandlende det nordiske forsvarsforbund) primært bygger på anden forskning på området, og derved ikke repræsenterer decideret ny forskning på disse områder. 2.3 Thorsten Borring Olesen Det tredje forfattervalg er Thorsten Borring Olesen, der har været involveret i adskillige værker omkring de nordiske forhandlinger og selve indtrædelsen i Atlantpagten. I vores projekt har vi anvendt de tre artikler i værkerne Temaer og brandpunkter i dansk politik efter , Hvor fører du mig hen? Jeg går ej længere 6 og De Nordiske Fællesskaber 7. Fælles for dem alle er, at de er udgivet i Det karakteristiske for de tre artikler er, at de alle direkte omhandler de nordiske eller specifikt de danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold. Vi mener dog imidlertid, at Borring kan have en tendens til at fokusere for meget på indenrigspolitikken og derved undervurdere Danmarks rolle i international sammenhæng. Et eksempel herpå er Borrings tese om, at det danske socialdemokrati med Hedtoft i spidsen ønskede at konsolidere sin position med det nordiske forsvarsprojekt. Dette kan naturligvis være en del af en forklaring, men denne tese overser betydningen af Danmarks plads i den polariserede verden. Thorsten Borring Olesen har baseret sine artikler på primært nordiske kilder, og i særdeleshed på socialdemokratiske arkiver, hvilket har været medvirkende til at give et godt indblik i periodens socialdemokratiske partipolitik. Samtidig synes Borring Olesens ihærdige brug af socialdemokratiske kilder til tider at være medvirkende til, at han overvurderer socialdemokratiets betydning i forhold til andre faktorer i de danske allianceforhandlinger. 5 Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter Olesen, Thorsten Borring; Udenrigsminister i indenrigspolitisk klemme i Hvor fører du mig hen? Jeg går ej længere 7 Olesen, Thorsten Borring; Brødrefolk, men ikke våbenbrødre i De Nordiske Fællesskaber 6

7 Ligesom Bent Jensen er Borring Olesens artikler også bygget op omkring anden forskning på området. Således henviser han en del til Nikolaj Petersens påvisning af de danske kontakter til USA. 2.4 Nikolaj Petersen Vi har i projektet valgt at bruge følgende værker/artikler af Nikolaj Petersen: Denmark and NATO , Grønland i global sikkerhedspolitik 9 og Danmark Norden og NATO , hvoraf vi vurderer, at sidstnævnte er mest brugbar i forhold til vores problemformulering. Fælles for dem alle er, at de omhandler vores emne og den for vores vedkommende relevante tidsperiode. De tre tekster er fra henholdsvis 1987, 1991 og Nikolaj Petersen arbejder med international politik, og hans tilgangsvinkel er derfor, at Danmark skal finde sin plads som småstat i den bipolare verden. Her kan problemet naturligvis være, at han nedtoner nogle indenrigspolitiske forhold. Nikolaj Petersens hovedtese om Danmarks rolle som småstat i en bipolar verdensorden afspejles til dels også i hans valg af kildemateriale. Her gør han primært brug af udenrigsministerielle og amerikanske arkiver. I den forbindelse er det i øvrigt vigtigt at nævne, at Nikolaj Petersen som en af de eneste (efter vort kendskab) har haft eksklusiv adgang til danske udenrigsministerielle arkiver, hvilket gør at han fremdrager en række pointer ud fra disse arkiver(et eksempel på dette er kontakten til den amerikanske ambassadør Marvel) som man ikke nødvendigvis finder hos nogle af de andre forfattere. 3. Rids over dansk sikkerhedspolitik fra 1920 til 1940 Baggrunden for dette afsnit er, som overskriften antyder, at beskrive den førte danske sikkerheds- og udenrigspolitik fra mellemkrigstiden og frem til den tyske besættelse af Danmark. Derved har vi valgt i dette projekt, at se bort fra den førte sikkerhedspolitik under besættelsestiden. Dette har vi gjort på grundlag af, at vi mener, at det primært var fra tysk side man bestemte, hvilken politik der skulle føres i Danmark og at den førte politik derved ikke afspejler en reel dansk 8 Petersen, Nikolaj; Denmark and NATO Petersen, Nikolaj; Grønland i global sikkerhedspolitik 10 Petersen, Nikolaj; Atlantpagten eller Norden? i Danmark, Norden og NATO

8 sikkerhedspolitik. Grunden til, at vi i dette projekt har valgt at gå tilbage til mellemkrigstidens sikkerhedspolitik og ikke blot starte ved selve bruddet med neutraliteten, er, at vi mener, at det er nødvendigt først at skabe en forståelse af, på hvilket grundlag neutralitetspolitikken blev ført før vi kan analysere, hvorfor man fra dansk side besluttede at bryde med neutraliteten. 3.1 Mellemkrigstidens neutralitetspolitik Ser man overordnet på den førte danske sikkerhedspolitik i 1920 erne og 30 erne, havde denne to overordnede mål. Punkt et var at føre en neutralitetspolitik, som skulle holde Danmark uden for stormagternes indbyrdes stridigheder. Punkt to var primært møntet på Tyskland, der siden 1860 erne havde tjent som det primære objekt i udformningen af dansk sikkerhedspolitik 11. I forholdet til Tyskland var der samtidig flere aspekter, som gjorde sig gældende. For det første var Tyskland Danmark overlegent på næsten alle punkter. Endvidere var der et dansk mindretal syd for grænsen, som den danske regering ligeledes måtte tage med i sine udenrigspolitiske betragtninger. Og slutteligt kunne Danmarks strategiske placering ved Østersøen have afgørende betydning i tilfælde af en væbnet konflikt i Europa 12. Ved oprettelsen af det såkaldte Folkeforbund 13 var den danske regering i stor tvivl om, hvorvidt Danmark skulle tilslutte sig dette eller ej. På den ene side så den danske regering en stor fordel i en civilisering af den internationale orden via Folkeforbundet. På den anden side var forbundets medlemmer, i kraft af pagtens artikel 16, forpligtede til at yde angrebne medlemmer assistance på forskellig vis. Og da bl.a. Tyskland ikke var medlem af Folkeforbundet, frygtede den danske regering, at Tyskland ville opfatte tilslutningen til forbundet som en tilslutning til Tysklands fjender 14, hvorved man ville opnå en væsentlig indskrænkelse af neutraliteten. På trods af disse betænkeligheder blev Danmark medlem af Folkeforbundet den 8. marts På trods af skiftende regeringer i perioden 1920 og frem til 1940, synes der at have været bred enighed om at føre en neutralitets- og ikke provokationspolitik kombineret med en aktiv deltagelse i 11 Helstrup, Søren; Truslen mod Danmark, Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse ; side Helstrup, Søren; Truslen mod Danmark, Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse ; side Folkeforbundet blev oprettet d. 25/ , i forbindelse med fredsslutningen i Versailles, mere eller mindre på opfordring af den amerikanske præsident Woodrow Wilson. Ideen bag Folkeforbundet var at der skulle opstå en kollektiv sikkerhed imod aggressioner imellem medlemslandene. 14 Dette problem løste dog sig selv i 1926, da Tyskland blev optaget i Folkeforbundet. 15 Helstrup, Søren; Truslen mod Danmark, Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse , side

9 Folkeforbundet 16. Trods udpræget enighed om den sikkerhedspolitiske diskurs de forskellige partier imellem, blev sikkerhedspolitikken alligevel genstand for en del strid i 1930 erne. Således ønskede oppositionen, og Det Konservative Folkeparti i særdeleshed, en stærkere militær udbygning. Den socialdemokratiske og radikale koalitionsregering modsatte sig dette. Thorsten Borring Olesen skriver i sin artikel, at Stauning uofficielt ikke ytrede så stor uvilje imod at acceptere større forsvarsudgifter i forbindelse med en udbygning af det danske forsvar, men af hensyn til den radikale del af regeringen, som bestemt ikke havde intentioner om stigende forsvarsudgifter, skete der ikke den fra oppositionens side ønskede oprustning på det militære område 17. Med denne beslutning var retningslinjerne for et nationalt forsvar blevet defineret til at omhandle det som Borring Olesen beskriver som værende et dansk forsvar indrettet på at imødegå tilfældige og begrænsede neutralitetskrænkelser 18. Ser man på den førte sikkerhedspolitik i mellemkrigsårene, virker det som om de skiftende regeringer i denne periode har fortsat den neutralitetspolitik, som landet ligeledes havde ført forud for og under Den Første Verdenskrig, som resulterede i, at det lykkedes at holde sig udenfor krigshandlingerne. Om dette så var den førte neutralitetspolitiks skyld eller ej, vil vi lade forblive usagt. Ikke desto mindre virker det som om, at den førte udenrigs-/sikkerhedspolitik i høj grad var rettet mod Tyskland, og mere eller mindre bestemt af dets ageren. Frem for alt virker det som om, at de skiftende danske regeringer i denne periode, var meget bevidste om ikke unødigt at provokere denne mægtige nabo mod syd. Som et eksempel herpå var der store betænkeligheder forud for indtrædelsen i Folkeforbundet, som tidligere nævnt i dette afsnit. En af betænkelighederne ved Folkeforbundet var bl.a., som tidligere skitseret, pagtens artikel 16, som kunne have en afgørende betydning i retning af en indskrænkning af den førte neutralitetspolitik. Via intense forhandlinger lykkedes det dog i 1921 for Danmark og en række andre småstater at få ændret artikel 16, således at man ikke længere var militært forpligtet til at gribe ind over for eventuelle aggressorer. I stedet blev der nu åbnet mulighed for at dette kunne ske via økonomiske sanktioner Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Jensen, Jack W. og Pedersen, Søren H.; Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ; side 12 9

10 Da den Socialdemokratiske og Radikale koalitionsregering efter regeringsskiftet i 1929 besluttede, ikke at ville øge de i forvejen indskrænkede bevillinger til landets forsvar, virker det som om, at man fra regeringens side officielt set satte sin lid til neutraliteten og diplomatiet (det være sig både nationalt som internationalt) frem for et forsvar, som efter Det Konservative Folkepartis mening skulle være i stand til at udkæmpe en egentlig eksistenskamp Dansk sikkerhedspolitik fra Hitlers indtog og frem til 9. april 1940 Efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933, ændredes den tyske udenrigspolitik næsten med øjeblikkelig virkning i en mere ekspansiv retning. Som en af følgevirkningerne af denne politik kan bl.a. nævnes, at Tyskland i oktober 1933 meldte sig ud af Folkeforbundet 21. Denne ændrede politiske kurs fra tysk side blev fulgt nøje af den danske regering, hvilket bl.a. resulterede i, at man fra dansk side var særligt opmærksom på at være på god fod med Tyskland. Dette kom blandt andet til udtryk den 8. marts 1938 i Lund, hvor Statsminister Stauning i en tale skrinlagde planerne om et muligt nordisk forsvarsforbund, dette på trods af, at han tidligere havde set positivt på ideen 22. I denne tale, som senere er blevet kaldt lænkehundstalen, sagde han blandt andet; Et nordisk forsvarsforbund er efter min mening utopi. At sysle alvorligt dermed vil skabe en ny farezone, fremkalde en mistænksomhed, som nu næppe findes, og som i hvert fald er ubegrundet [ ] 23. Tyskland indgik i 1935 en såkaldt flådeoverenskomst med England, som i realiteten indebar, at England indvilgede i ikke at gribe ind i Østersøområdet, og derved overlod det i tysk varetægt. Denne situation førte til, at Danmark var nødsaget til at tage sin sikkerhedspolitiske situation op til genovervejelse. Dette medførte, at Stauning i april 1937 henvendte sig til England i håb om at skaffe Danmark et vist politisk rygstød overfor Tyskland. Dette lod sig dog ikke gøre, for som Churchill udtalte i januar 1940; at man i London ikke så nogen mulighed for at hjælpe Danmark mod et tysk angreb. Hvis Tyskland gik nordpå, ville Danmark uhjælpelig komme mellem 20 Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Sørensen, Søren; Dansk Alliancepolitik ; side I 1933 udtalte Stauning at Danmarks grænse mod syd var også Nordens grænse, og et overgreb her vil være Nordens, hele Nordens sag. Helstrup, Søren; Truslen mod Danmark, Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse ; side Frederiksen, Peter; Danmark besat og befriet ; side

11 tigerens klør 24. Ifølge Søren Sørensen var Danmark uden denne politiske rygdækning fra engelsk side nødsaget til i 1939 at godtage et tysk forslag om en ikke-angrebspagt 25. Da Tyskland 1. september 1939 invaderede Polen, erklærede Danmark sig straks herefter neutralt. Den danske neutralitetserklæring virker som et forsøg på at undgå et tysk pres på Danmark. På denne måde virker det som om den danske regering forsøgte at bruge samme taktik, som man gjorde brug af under Første Verdenskrig. Et eksempel på, at Danmark satte sin lid til, at denne neutralitetserklæring ville afholde Tyskland fra at krænke dansk suverænitet, er det faktum, at regeringen i månederne op til besættelsen i 1940 undlod at mobilisere den danske hær. Efter Peter Frederiksens overbevisning undlod regeringen at gøre dette, for at vise, at den danske neutralitet blev administreret til fordel for Tysklands interesser 26. På trods af, at man fra den danske regerings side satte sin lid til, at neutralitetspolitikken ville afholde Tyskland fra at angribe Danmark, skete dette alligevel den 9. april Og dermed må det siges, at den danske neutralitetspolitik i realiteten var brudt sammen, eftersom den ikke havde kunnet sikre rigets uafhængighed. Var den danske sikkerhedspolitik i tiden efter Første Verdenskrig primært styret af forholdet til Tyskland, så var den det i særdeleshed efter Hitlers magtovertagelse i Dette kom bl.a. til udtryk i 1935, hvor Danmark i Folkeforbundsrådet undlod at stemme for en resolution, som fordømte den tyske oprustning og indførelse af almindelig værnepligt. Dette tager vi som et eksempel på, at Danmark i højere grad var interesseret i ikke at støde Tyskland fra sig, end at følge de diplomatiske spilleregler, som man havde sagt ja til, da Danmark var indtrådt i Folkeforbundet i Søren Helstrup mener, at fra det tidspunkt, hvor Tyskland meldte sig ud af Folkeforbundet, kunne der igen fra tysk side stilles spørgsmålstegn ved den danske neutralitet 27. Hvilket efter Helstrups mening bevirkede, at den danske regering indledte en proces tilbage imod den klassiske neutralitet 28. Dette er vi dog ikke helt enige i, for som tidligere beskrevet rettede Stauning i 1937 henvendelse til England i håb om at få engelsk rygdækning i tilfælde af tysk aggression rettet imod Danmark. Ikke derved sagt at Danmark ønskede at indgå i en slags alliance med England, dog mener vi, at det er et bevis på, at man fra dansk side var usikker på, om neutralitetspolitikken kunne 24 Hækkerup, Per; Danmarks udenrigspolitik ; side Sørensen, Søren; Dansk Alliancepolitik ; side Frederiksen, Peter; Danmark besat og befriet ; side Helstrup, Søren; Truslen mod Danmark, Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse ; side Helstrup, Søren; Truslen mod Danmark, Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse ; side 24 11

12 sikre, at dansk suverænitet ikke blev krænket. Men da dette blev afvist, virker det som om, man var nødt til at sætte sin lid til neutralitetspolitikken samt ikke provokationspolitikken overfor Tyskland, hvilket den såkaldte lænkehundstale må siges at være et eksempel på. 4. Fra neutralitet til alliancepolitik I dette afsnit vil vi behandle den førte danske sikkerheds- og udenrigspolitik fra afslutningen af Anden Verdenskrig og frem til tidspunktet, hvor den danske regering indledte deciderede forhandlinger om indtrædelsen i et forsvarsforbund. Således vil det primære formål med dette afsnit være, at få stadfæstet baggrunden for et skridt væk fra den isolerede neutralitet. Således vil vi i dette afsnit ikke komme nærmere ind på selve problematikken omkring valget af allianceforbund, da dette vil blive behandlet i de følgende afsnit. I stedet vil vi, som overskriften til dette afsnit antyder, primært beskæftige os overordnet med skiftet fra neutralitets- til alliancepolitik. 4.1 Danmarks optagelse i FN Den første markante begivenhed efter Anden Verdenskrigs afslutning, som spillede en rolle for udarbejdelsen af dansk sikkerhedspolitik, var, da USA, England og Sovjet i februar 1945 indbød alle de lande, der var på de allieredes side i kampen mod Aksemagterne, til at deltage i en konference i San Francisco. Her skulle den endelige udformning af en ny international fredsorganisation (FN) ske. I første omgang var Danmark dog ikke inviteret med til denne. Fra sovjetisk side ville man ikke anerkende Danmark som en krigsførende nation. Dette skete på grund af, at man fra dansk side i 1941 bl.a. havde forbudt det danske kommunistparti, samt at Danmark samme år tiltrådte Antikominternpagten, hvor man forpligtede sig til at deltage i et politimæssigt samarbejde mod den Moskva-ledede internationale kommunisme. På trods af, at disse tiltag var blevet gennemført under et hårdt pres fra tysk side, så holdt man fra sovjetisk side den danske regering ansvarlig for denne antikommunistiske politik. I 1944 anerkendte USA og England, at Danmark igennem modstandskampen havde solidariseret sig med de nationer, der bekæmpede Aksemagterne, hvorved Danmark fra amerikansk og britisk side blev anerkendt som allieret. Det var først, da den danske statsminister Vilhelm Buhl i en tale den 9. maj 1945 erklærede Antikominternpagten for ugyldig, og hævdede, at den var underskrevet efter hårdt tysk pres, at man fra sovjetisk side genoptog den diplomatiske kontakt til 12

13 Danmark, hvorefter Sovjet endeligt accepterede Danmarks status som allieret og indvilgede i at lade Danmark deltage i den førnævnte San Francisco-konference 29. Den danske regerings begejstrede holdning over for FN-pagten, tilkendegjorde man allerede forud for den officielle indbydelse til San Francisco-konferencen. Således udsendte den danske regering en erklæring d. 8. maj. Afslutningen på denne lød; Det har stadig været Danmarks Ønske ogsaa formelt at blive en af De Forenede Nationer, saasnart der atter fandtes en dansk Regering, som kunde underskrive De Forenede Nationers Erklæring. Den danske Regering, der er dannet efter Danmarks Befrielse, bekræfter herved som sin første Regeringshandling dette Ønske. 30 På trods af de ovenstående diplomatiske besværligheder, underskrev den danske delegation den 26. juni 1945 FN-pagten, sammen med 49 andre nationer 31. Både Thorsten Borring Olesen og Hans Branner er af den opfattelse, at med Danmarks indtræden i FN, gjorde man fra dansk side op med den isolerede neutralitetspolitik, som havde kendetegnet den danske sikkerhedspolitik i tiden frem til Anden Verdenskrigs udbrud. Olesen begrunder det han ser som et brud med neutraliteten, med, at FN var en verdensomfattende fredsorganisation, som hvilede på kollektive sikkerhedsprincipper 32. Hans Branner begrunder dette påståede brud med, at FN i begyndelsen var en videreførelse af den vindende krigstidsalliance. Og i forbindelse hermed var Danmark med medlemskabet af FN officielt blevet en allieret nation, hvilket man, som tidligere beskrevet, havde kæmpet så hårdt for efter Anden Verdenskrigs afslutning 33. Det, der kan tale imod, at man kan se FN-medlemskabet som værende et brud med neutraliteten, kan være, at FN kan betragtes som værende en videreførelse af Folkeforbundet og derved ikke udgør et markant skifte væk fra den hidtil førte sikkerhedspolitik. På den anden side mener Hans Branner, at Danmark opfattede FN s sanktionsforpligtigelse mod eventuelle aggressorer som værende mere forpligtende, end man tidligere havde gjort overfor den tilsvarende i 29 Jensen, Jack W. og Pedersen, Søren H.; Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ; side Pedersen, Ole Karup og Eriksen, Gerhardt; Fra Neutralitet til Nato ; side 9 31 Bonnén, Preben; De Forenede Nationer fra vision til virkelighed? ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side 21 13

14 Folkeforbundet 34. Der er dog også en indikation af, at man fra dansk side var mere villig til at følge de forpligtigelser, der fulgte med FN-medlemskabet, end man havde været over for dem, der var i Folkeforbundet. Som et eksempel herpå kan nævnes, at Danmark fra 1947 havde udstationeret en brigade på 4000 mand i den engelske zone i Tyskland 35. Ser man på motiverne bag dette skifte væk fra den isolerede neutralitet, så giver litteraturen forskellige bud herpå. Thorsten Borring Olesen nævner i sin artikel, at der var flere grunde til dette sikkerhedspolitiske skifte. For det første mener han, at læren af den 9. april 1940 var, at den førte neutralitetspolitik klart havde forfejlet sit mål og at det derfor var nødvendigt at ændre sikkerhedspolitisk ståsted. For det andet mener han, at opgivelsen af neutraliteten var den pris, Danmark måtte betale, dels som et afdrag på gælden til de allierede, dels som et bidrag til oprettelse af fred i fremtiden 36. Hans Branner mener ligeledes, at læren af den 9. april lå til grund for beslutningen om at skrinlægge den isolerede neutralitet. For det andet mener han, at de ydre omstændigheder muliggjorde en omlægning af dansk sikkerhedspolitik. Og med disse ydre omstændigheder mener han bl.a. Tysklands nederlag i den netop overståede krig. Samt en tiltro til, at krigstidsalliancen mellem USA, Storbritannien og Sovjetunionen ville fortsætte og derved skabe stabilitet i Europa 37. Der synes ikke at herske den store tvivl om, at de sikkerhedspolitiske efterdønninger fra den tyske besættelse af Danmark spillede en fremtrædende rolle i udarbejdelsen af den danske sikkerhedspolitiske diskurs efter besættelsestiden. Som et eksempel herpå kan man bl.a. nævne Det Konservative Folkepartis velkendte slogan Aldrig mere en 9. april 38. Således skriver Thorsten Borring Olesen da også, at begrebet neutralitet var blevet forvist fra det sikkerhedspolitiske vokabularium siden krigen 39. Det virker for os som om, at den danske regering med indtrædelsen i FN ønskede at skifte fra en sikkerhedspolitik, hvor man baserede landets sikkerhed på en tilpasnings- og ikke provokationspolitik overfor en aggressiv stormagt (Tyskland), til en 34 Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Hansen, Peer Henrik og Sørensen, Jakob; Påskekrisen 1948 ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Det konservative Folkepartis Program - Med kommentarer 1945 ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side 24 14

15 sikkerhedspolitik baseret på et internationalt sikkerhedsnetværk, hvor medlemslandene var garanter for hinandens sikkerhed. 4.2 Brobygningspolitikkken På trods af, at der havde været næret store forventninger til FN-samarbejdet, skulle det hurtigt vise sig, at FN ikke var den garant for verdensfreden, som man havde håbet på. Således skriver Niels Jørgen Haagerup, at allerede efter Yalta-aftalens 40 indgåelse i februar 1945, begyndte de sejrende stormagtsnationer i hastigt tempo at glide fra hinanden 41. Som et resultat af denne tiltagende Øst-Vest-konflikt, som var under opsejling, begyndte dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik mere og mere at minde om et skridt tilbage i retning af den neutralitetspolitik, som man synes at have gjort op med i forbindelse med indtrædelsen i FN. Thorsten Borring Olesen ser dette som et resultat af småstaternes afmagt i konsekvens af FN s stormagtsprovokerende handlingslammelse 42. I forbindelse med den danske tilbagevenden til neutraliteten er det i øvrigt interessant at nævne, at Hartvig Frisch i en folketingsdebat i forbindelse med underskrivelsen af FN-pagten skitserede den situation, som Danmark senere befandt sig i. Han udtalte således: Samtidig maa man ogsaa erkende, at den Dag, Hvor en Konflikt vilde udbryde imellem de Magter, som netop er Grundlaget for denne Pagt, vilde jo ganske automatisk i samme Øjeblik hele det gamle Neutralitetsproblem dukke op for de smaa Stater 43. Efterhånden som det danske håb til FN svandt ind, virker det som om, at man fra dansk side mere og mere satte sin lid til, at en tilbagevenden til den isolerede neutralitet ville holde Danmark udenfor stormagtskonflikten. Således udtalte Hans Hedtoft i en tale i udenrigspolitisk nævn, at blokpolitikken gav Danmark mulighed for at holde sig ude af en kommende stormagtskonflikt Roosevelt, Churchill og Stalin mødtes på Yalta. Her vedtog de bl.a. Tysklands deling i besættelseszoner, størrelsen af erstatningsbetalingerne, krigsforbryderprocesserne og hovedlinjerne i det senere FN. 41 Haagerup, Niels Jørgen; De forenede nationer og Danmarks sikkerhed ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Villaume, Poul; Allieret med forbehold ; side 98 15

16 Et af de mest tydelige eksempler på, at den officielle danske sikkerhedspolitik fra 1945 og frem til 1948 stod i ikke-blok-politikkens tegn, var, da statsminister Hans Hedtoft den 31. januar 1948 i radioen, besvarede en række spørgsmål fra lytterne. Et af disse spørgsmål lød således: Tør Statsministeren aabent sige sin Mening om, hvor Danmark i Dag skal placere sig i Øst eller Vest? Hvortil Hedtoft svarede følgende: Ja! Vi skal overhovedet ikke placere vort Land i nogen Blok. Vi er Medlem af de forenede Nationer og skal der gøre vores Pligt som nordisk Land. [ ] Maa jeg tilføje at det efter min Mening ikke kan være en dansk eller nordisk Interesse at uddybe de alt for aabenbare Modsætninger mellem Øst og Vest. Et endeligt brud mellem de Stormagter, der stod sammen for at vinde Krigen, vil være en Katastrofe for os alle ikke mindst for Norden 45. Det synes dog ikke kun at være håbet om, at den isolerede neutralitet ville holde landet uden for stormagtskonflikten, der lå til grund for den danske udenrigspolitik i perioden Således synes der at være to aspekter, som efter vores overbevisning spillede en væsentlig rolle i udformningen af den danske sikkerhedspolitik i tiden efter Anden Verdenskrig. For det første var der den sovjetiske besættelse af Bornholm i perioden På trods af, at man fra sovjetisk side havde lovet at forlade Bornholm så snart den sidste tyske soldat havde forladt øen, så skete dette ikke, tværtimod blev den sovjetiske militære tilstedeværelse styrket 46. På trods af, at man fra dansk side var interesseret i, at de sovjetiske styrker forlod Bornholm, fremsatte den danske regering ikke nogen deciderede krav herom. I stedet kom det sig til udtryk i forsigtige udtalelser, som for eksempel da statsminister Buhl under et besøg på Bornholm i oktober måned 1945, sagde følgende; Vi danske hylder og takker den russiske hær og flåde og Ruslands leder Marskal Stalin for, hvad de har gjort for vort lands befrielse [ ] Vi ved at den tid snart vil komme, da vi skal sige farvel til alle repræsentanter for de allierede styrker, og vi har også ret til at sige, at den danske hær og de danske stridskræfter nu selv kan løse de opgaver, der foreligger 47. Selve problematikken omkring den sovjetiske okkupation af Bornholm gjorde, at den danske udenrigspolitik bringer minder tilbage om den politik, som den danske regering førte i forhold til Tyskland i mellemkrigsårene. Det virker, som om man for alt i verden ikke ville støde 45 Hansen, Peer Henrik og Sørensen, Jakob; Påskekrisen 1948 ; side Dau, Mary; Danmark og Sovjetunionen ; side Dau, Mary; Danmark og Sovjetunionen ; side

17 Sovjetunionen fra sig, og derved risikere en yderligere forlængelse af deres tilstedeværelse på dansk territorium. I marts 1946 forlod de sovjetiske styrker Bornholm til gengæld for danske garantier om, at Bornholm ikke blev anvendt i fjendtligt øjemed overfor Sovjetunionen 48. Det andet punkt, som den danske regering måtte tage med i sine overvejelser, var, at den danske ambassadør i USA, Henrik Kauffmann, i 1941 havde indgået en basetraktat, som gav USA lov til at have baser på Grønland. Siden havde den danske regering og Rigsdag i 1945 godkendt denne aftale. Efter denne godkendelse blev baserne udbygget i de første efterkrigsår, og efterhånden som Øst-Vest-konflikten spidsede til, blev baserne opfattet som værende vitale for forsvaret af det amerikanske kontinent 49. Man var fra dansk side klar over, at den amerikanske tilstedeværelse på Grønland kunne opfattes som et knæfald for den amerikanske regering, hvilket bevirkede, at den danske regering i 1947 forsøgte at få ophævet traktaten. Hans Branner skriver i sin bog, at man fra dansk side var klar over, at dette var en umulighed, men at man udadtil ville give indtrykket af at den amerikanske tilstedeværelse på Grønland ville blive afsluttet og derved sende et signal til Sovjetunionen om, at man fra dansk side ikke havde valgt side 50. Dette understreges af Marvels telegram til Washington hvori han skriver, at udenrigsminister Rasmussen havde understreget overfor ham, at en ophævelse af den amerikanske tilstedeværelse på Grønland ikke ville blive aktuel, men udadtil ville man kunne blive nødsaget til at sende et signal om, at man fra dansk side ønskede USA s tilstedeværelse afsluttet af hensyn til forholdet til Sovjetunionen 51. Generelt set havde Sovjetunionen også gjort klart, at man var imod, at Danmark skulle indtræde i nogen form for blokdannelse, hvilket bevirkede at man fra dansk side forsøgte at bevare både politiske og handelsforbindelser til både Øst og Vest 52. På trods af, at man fra dansk side hævdede, at man ikke var partisk, synes det dog klart, at Danmark var mere vestligt end østligt orienteret i både ideologiske og økonomiske henseender. Dette kom i særdeleshed til udtryk, da Danmark i 1948 valgte at tage imod tilbuddet om Marshall- 48 Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Telegram fra Marvel til Secretary of State, 12. feb., 1947 i Grønland under den kolde krig - Bilag ; DUPI, side Villaume, Poul; Allieret med forbehold ; side

18 hjælpen 53. På trods af, at tilslutningen til Marshall-hjælpen må siges at være en mere eller mindre direkte stillingtagen i Øst-Vest-spørgsmålet, så afviste man blandt andet fra socialdemokratisk side, at der var tale herom. Således afviste Hans Hedtoft, ved 1. maj arrangementet i Fælledparken i 1948, at man med modtagelsen af Marshall-hjælpen havde brudt med ikke-blok-politikken. Han understregede, at tilslutningen til Marshall-planen udelukkende var af økonomisk karakter 54. At den danske tilslutning til Marshall-planen skabte et dilemma for den danske regering, synes der ikke at herske den store tvivl om, da tilslutningen til Marshall-planen, fra sovjetisk side, kunne opfattes som en tilslutning til den vestlige blok, hvilket man fra dansk side tilsyneladende var ganske klar over. Men landets trængte økonomi, og derved behovet for dollars bevirkede, at der var behov for at gå på kompromis med brobygningspolitikkens idealbillede. 4.3 Påskekrisen og dens betydning for bruddet med neutraliteten I 1947, og i særdeleshed 1948, skete en række begivenheder i udlandet, som fik en række følgevirkninger for den fremtidige udformning af den danske sikkerheds- og udenrigspolitik. I 1947 lancerede den amerikanske præsident Harry S. Truman den såkaldte Truman-doktrin. Heri tilkendegjorde Truman, at det centrale i udformningen af den amerikanske udenrigspolitik var at inddæmme og stoppe den kommunistiske ekspansion verden over 55. I februar 1948 fandt det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet sted. Landet havde forud for kuppet haft et stort kommunistparti, men befolkningens tilslutning til kommunistpartiet var på retur, hvilket må formodes at kunne have influeret på det kommende valg, som skulle løbe af stabelen senere på året. Via den kommunistiske indenrigsminister forsøgte kommunistpartiet at få kontrol over politiet, som lå inde under dennes embede. I forbindelse hermed udnævnte indenrigsministeren otte nye kommunistiske politikommissærer, hvilket bevirkede, at samlingsregeringens konservative medlemmer trådte tilbage i protest. Ifølge Peer Henrik Hansen og Jakob Sørensen var motivet for denne handling at fremprovokere hele regeringens fald. Dette resultat udeblev dog, i stedet svarede 53 Marshall-hjælpen var en økonomisk plan der skulle hjælpe Europa med at få gang i den anstrengte efterkrigstidsøkonomi. Dette skete med økonomiske lån og gaver fra USA, mod at amerikanerne fik indsigt i, og kontrol med pengenes disponering: Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Hansen, Peer Henrik og Sørensen, Jakob; Påskekrisen 1948 ; side

19 kommunisterne igen ved at postere vagter ved alle ministerier. Ligeledes blev der iværksat massedemonstrationer, hvilket tvang præsident Eduard Benesj til at acceptere de 12 borgerlige ministres afgang. Dermed var det overladt til den tjekkoslovakiske kommunistleder, premierminister Klement Gottwald, at danne en ny regering. Officielt var denne nye regering ligeledes en samlingsregering, men i realiteten sad kommunisterne solidt på hele magten i Tjekkoslovakiet 56. Få dage efter kuppet i Prag kom også Norden i søgelyset. Således henvendte Stalin sig til den finske præsident med en forespørgsel om en indgåelse af en såkaldt venskabs-, samarbejds- og bistandspagt. Hans Branner er af den opfattelse, at Finland i realiteten ikke havde noget andet valg end at underskrive denne pagt, hvorved Finlands hidtil førte neutralitetspolitik blev gjort mere eller mindre illusorisk 57. Prag-kuppet, og dernæst Finlands pagt med Sovjetunionen, synes at have gjort et stort indtryk på den danske regering. Som en følgevirkning af begivenhederne i Tjekkoslovakiet blev ambassaderåd Povl Bang Jensen, som var ved den danske ambassade i USA, sendt til København for at overbringe en mundtlig analyse, som var blevet udarbejdet på et ønske fra den danske regering. Analysen havde han udarbejdet i samarbejde med marineattaché Frits Hammer Kjølsen. Denne analyse var en vurdering af den internationale situation, som var blevet udarbejdet på baggrund af møder med forskellige fremtrædende personer indenfor det amerikanske udenrigsministerium og flådens efterretningstjeneste. Bang Jensen fastslog i sin rapportering, at han mente begivenhederne i Tjekkoslovakiet og Finland var indikatorer for en forøget fare. Endvidere argumenterede han for, at i tilfælde af en yderligere sovjetisk ekspansion, ville denne kunne vende sig imod Danmark 58. På baggrund af begivenhederne i Tjekkoslovakiet og Finland, samt Bang Jensens analyse, tog den danske regering en række konkrete forsvarspolitiske initiativer. Den 1. marts udsendte forsvarsminister Rasmus Hansen et direktiv til værnscheferne om at udarbejde forslag til en ny forsvarsordning. Heri skulle de godtgøre, på hvilken måde det danske forsvar skulle kunne imødegå 56 Hansen, Peer Henrik og Sørensen, Jakob; Påskekrisen 1948 ; side Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Hansen, Peer Henrik og Sørensen, Jakob; Påskekrisen 1948 ; side

20 et angreb på dansk suverænitet med højst et døgns varsel. Endvidere blev der iværksat en række militære foranstaltninger, som skulle kunne imødegå eventuelle kupforsøg 59. Den 17. marts 1948 indgik Storbritannien, Frankrig og Benelux-landene et formelt forsvarssamarbejde i form af den såkaldte Bruxelles-pagt 60. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt påskekrisen og de begivenheder, som fandt sted omkring den, var den primære grund til skiftet fra neutralitetspolitik til alliancepolitik, giver litteraturen forskellige bud på. Som Hans Branner redegør for i sin bog, synes der primært at være to forskellige tolkninger herom. Ifølge tolkning et var det i forbindelse med påskekrisen, at det afgørende brud med neutraliteten fremkom. Allerede i foråret 1948 skulle alliancetankegangen have slået afgørende igennem i regeringen og socialdemokratiet. Ifølge tolkning to skulle ikke-blokpolitikken have overlevet begivenhederne i februar-marts 1948 og være fortsat helt frem til sidste halvdel af februar 1949, blot i en ny iklædning. Det afgørende for bruddet med den isolerede neutralitet skulle i stedet være omsvinget i Socialdemokratiet, der førte til beslutningen om at indtræde i NATO 61. En af de forfattere, som synes at argumentere for tolkning to, er Poul Villaume. Han skriver således i sin bog følgende omkring påskekrisens betydning for bruddet med neutraliteten: Selv om Nikolaj Petersen på linje med bl.a. den norske historiker Magne Skodvin givetvis med rette fremdrager 9. april-traumets baggrund som en vigtig forklaringsfaktor for de ledende politikers optræden i marts 1948, tyder noget på, at der ikke er fuldt belæg for den vurdering, at påskekrisen psykologisk set betød det endelige farvel til den neutralitetstankegang, der indtil kort forinden havde behersket den officielle politik. 62 Det, der ifølge Villaume er med til at bevise, at det afgørende brud ikke kom i forbindelse med påskekrisen, er, at den danske regerings holdning fra sommeren 1948 og frem til februar 1949, såvel 59 Villaume, Poul; Allieret med forbehold ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Villaume, Poul; Allieret med forbehold ; side

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Hans Branner Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Den brede enigheds ophør

Den brede enigheds ophør OM BAGGRUNDEN FOR DET SIKKERHEDSPOLITISKE OPBRUD I BEGYNDELSEN AF 1980ERNE OG NOGET OM SOCIALDEMOKRATISK EXCEPTIONALISME I DANSK SAMTIDSHISTORIE AF RASMUS MARIAGER I september 1982 etablerede Poul Schlüter

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Uncle Sam, John Bull og Bjørnen

Uncle Sam, John Bull og Bjørnen Uncle Sam, John Bull og Bjørnen En analyse af stormagternes politik overfor Danmark samt disses indflydelse på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik 1945-1955. Speciale udarbejdet af: Kim Drejer Nielsen

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0183 Klager: Annette Klausen Sydtoften 34 8260 Viby J Indklagede: Jesper Riff Poulsen Kvistskovvej 5 4632 Bjæverskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18)

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Bilag 2 Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Sagen skitseret fra ABs synspunkt Afdelingsbestyrelsen (AB) for beboerforeningen

Læs mere

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres 19. august, 2012 Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres I stedet for at ofre danske soldaters liv på umulige opgaver bør Danmark føre en ny udenrigspolitik. En udenrigspolitik,

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj /Juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Lene

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere