1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING FORSKNINGSOVERSIGT RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING FORSKNINGSOVERSIGT POUL VILLAUME BENT JENSEN THORSTEN BORRING OLESEN NIKOLAJ PETERSEN RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL MELLEMKRIGSTIDENS NEUTRALITETSPOLITIK DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA HITLERS INDTOG OG FREM TIL 9. APRIL FRA NEUTRALITET TIL ALLIANCEPOLITIK DANMARKS OPTAGELSE I FN BROBYGNINGSPOLITIKKKEN PÅSKEKRISEN OG DENS BETYDNING FOR BRUDDET MED NEUTRALITETEN SAMMENFATNING DET NORDISKE FORSVARSFORBUND SVENSK INVITATION DE FORSKELLIGE STANDPUNKTER FORLØBET FREM TIL SEPTEMBER GENNEMBRUD VED UDENRIGSMINISTERMØDET I STOCKHOLM? BROERNE TIL VESTEN SKULLE VÆRE INTAKTE DE SIDSTE NORDISKE FORHANDLINGER I JANUAR KONSEKVENSEN AF DEN NORSK-SVENSKE UENIGHED

2 5.8 SAMMENFATNING ATLANTPAGTEN KONTAKTEN TIL VESTEN FRA PÅSKEKRISEN TIL FEBRUAR ATLANTPAGTEN KOMMER PÅ DAGSORDENEN USA ØNSKER DANMARK I ATLANTPAGT DET SPINKLE NORDISKE HÅB DEN INDRE DIMENSION KONKLUSION LITTERATURLISTE ARTIKLER OG BØGER PRIMÆR LITTERATUR...45 NB. Reelt set er der dog kun tale om 40 normalsider jf. studieordningens regel om 2400 anslag per side. 2

3 1. Indledning og problemformulering Som det fremgår af projektets titel, er temaet i dette projekt Danmarks skifte fra isoleret neutralitet til alliancepolitik. I den forbindelse vil vi i projektets første del forsøge at finde årsagsforklaringer på, hvorfor den danske regering besluttede at gøre op med en mere end et hundrede år gammel neutralitetstradition 1 til fordel for en alliancepolitik. Da der forud for Danmarks indtræden i NATO den 4. april 1949 var blevet ført forhandlinger om indtrædelsen i flere forskellige alliancer/forbund, vil vi i projektets anden del fokusere på, hvorfor man fra dansk side endte med at indtræde i NATO, frem for i eksempelvis det nordiske forsvarsforbund, som der blev ført forhandlinger om. Som skitseret ovenfor er vores undersøgelsesmål derfor følgende: Hvorfor skiftede Danmark fra isoleret neutralitetspolitik til alliancepolitik? Og hvorfor endte man med at blive medlem af NATO og ikke et andet forsvarsforbund? 2. Forskningsoversigt Da dette projekt primært er bygget op omkring anden forskning, finder vi det nyttigt kort at præsentere de centrale forfattere, som vi har valgt at benytte i projektet. Endvidere vil vi i dette afsnit kort skitsere, hvad vi ser som værende styrker og svagheder ved de enkelte forfattere, samt de forskellige forfatteres kildemateriale. På trods af, at den anvendte litteratur repræsenterer forskellige synspunkter/opfattelser om/af emnet, har vi valgt ikke at bringe dette på bane i dette afsnit, i stedet vil dette være inkorporeret i de efterfølgende afsnit. De fire forfattere er Poul Villaume, Bent Jensen, Thorsten Borring Olesen og Nikolaj Petersen. Grunden til, at vi har valgt at tage udgangspunkt i disse fire, er, at disse er nogle af de mest iøjnefaldende, når man ser på litteraturen omhandlende dansk sikkerhedspolitik i perioden omkring Danmarks allianceforhandlinger sidst i 1940 erne. Som vi kommer ind på i det følgende så ser vi både en række svagheder og styrker ved de enkelte forfattere. Netop det faktum, at de hver især synes at have specialiseret sig indenfor et bestemt område af emnet, ser vi som en fordel, da vi derved er blevet bevidste omkring flere aspekter, end hvis vi kun havde taget udgangspunkt i en 1 Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side 24 3

4 række forfattere som havde et fælles udgangspunkt. Det fælles karakteristika for de værker/artikler, som vi har valgt at bruge af de ovenstående forfattere, er, at de alle er skrevet indenfor de seneste 15 år og derved må formodes at repræsentere en del af den nyere forskning på området. Udover de fire forfattere, som vi nævner i dette afsnit, har vi ligeledes gjort brug af supplerende litteratur om emnet. Dette har vi gjort for at få en bredere forståelse for problematikken omkring skiftet fra neutralitets- til alliancepolitik, samt for forhandlingerne omkring indgåelse af både det nordiske forsvarsforbund samt NATO. 2.1 Poul Villaume I dette projekt har vi valgt primært at benytte værket Allieret med forbehold 2, der udkom i Værket er et studie i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i perioden , dermed er bogen relevant for vores problemstilling. Det er dog reelt set kun fire kapitler i bogen, der direkte beskæftiger sig med den relevante periode, set i forhold til vores problemstilling. Poul Villaumes hovedtese for udarbejdelsen af sin doktordisputats (Allieret med forbehold) er, at Danmark, trods det formelle brud med neutralitetspolitikken ved indtrædelsen i Atlantpagten, reelt set ikke førte til en ændring i den førte udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derved må det siges, at Villaume er tilhænger af kontinuitetstankegangen omkring dansk sikkerheds- og udenrigspolitik i perioden efter Den Anden Verdenskrig og frem 3. Denne kontinuitetstankegang medfører efter vores mening imidlertid, at han undervurderer/nedtoner en række skelsættende begivenheders betydning for et eventuelt brud med neutraliteten. Dette vil blive uddybet nærmere i afsnit 4, som omhandler skiftet fra neutralitets- til alliancepolitik. Vi finder det bemærkelsesværdigt, at Villaume har gjort mere brug af udenlandske og især amerikanske kilder i forhold til danske. Dette formoder vi skyldes den skrappe danske arkivlovgivning. 2 Villaume, Poul; Allieret med forbehold ; 3 Villaume, Poul; Allieret med forbehold ; side 22 4

5 2.2 Bent Jensen Det næste værk, som vi har valgt at bruge i forbindelse med besvarelsen af vores problemformulering er Bent Jensens Bjørnen og haren fra Denne beskæftiger sig primært med Danmarks relationer til Sovjetunionen i perioden Bogen fokuserer meget på, hvordan man fra dansk side måtte tilpasse sin udenrigspolitik efter 1945 i forhold til Sovjetunionen, en rolle som supermagten havde overtaget fra Tyskland efter dets store nederlag. Bent Jensen anser Danmark for at være et land, der tilpassede sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i forhold til Sovjetunionen og kun modvilligt indgik alliance med USA (se afsnit 4.3 for nærmere uddybning). At han betragter Danmark som et land, der tilpasser sin politik i forhold til Sovjetunionen skyldes formentlig, at han netop er specialiseret i Sovjetunionens historie. Hans viden er derfor indenfor rammen Danmark og Sovjetunionen, derfor kommer hans historieskrivning til at bære præg af, at det er forholdet mellem disse to lande, der er kernen i Danmarks sikkerhedspolitiske overvejelser i Bent Jensen har i forbindelse med udarbejdelsen af sin bog gjort brug af sovjetisk kildemateriale, hvilket både er aviser og sovjetiske udenrigsministerielle arkiver. Dette må naturligvis opfattes som værende en styrke, da man umiddelbart skulle mene, at dette giver et mere nuanceret billede af det dansk-sovjetiske forhold, end hvis der kun var tale om brug af vestlige kilder. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Bent Jensen i adskillige afsnit har anvendt sovjetiske aviser som kilder, hvilket efter vores opfattelse kan være et tveægget sværd, da det i den forbindelse er værd at bemærke, at de sovjetiske aviser var en del af statsapparatet. I nogle tilfælde virker det som om, at Bent Jensen har betragtet disse aviser som den officielle sovjetiske holdning overfor Danmark (blandt andet i forbindelse med eksemplet vedrørende forhandlingerne om et nordisk forbund 4 ). Dette er muligvis tilfældet, men han glemmer efter vores mening nogle gange at lægge vægt på den uofficielle holdning, som ikke må undervurderes. En tese kan være, at Sovjetunionen udadtil kan have haft behov for at sende et signal til befolkningen om, at vestlige tilnærmelser er et skridt mod fjendens lejr. Men det er ikke sikkert, at den sovjetiske linie udadtil er den samme som den interne. Her skal man være opmærksom på, at de sovjetiske aviser må formodes at henvende sig til to typer læsere. På den ene side var der de danske kommunister, for hvem de sovjetiske aviser udtrykker mere eller mindre officielle kommunistiske synspunkter. For det andet må man fra 4 Jensen, Bent; Bjørnen og haren ; side

6 sovjetisk side have været klar over, at disse aviser blev tolket af bl.a. den danske efterretningstjeneste, og derved var der vel grænser for, hvad de kunne skrive. Endvidere kan man i nogle tilfælde have en vis skepsis overfor avisernes troværdighed, da aviser kan have en tendens til at overdramatisere. Vi synes i øvrigt, at det er vigtigt at nævne, at Bent Jensen i nogle af sine afsnit (for eksempel afsnittet omhandlende det nordiske forsvarsforbund) primært bygger på anden forskning på området, og derved ikke repræsenterer decideret ny forskning på disse områder. 2.3 Thorsten Borring Olesen Det tredje forfattervalg er Thorsten Borring Olesen, der har været involveret i adskillige værker omkring de nordiske forhandlinger og selve indtrædelsen i Atlantpagten. I vores projekt har vi anvendt de tre artikler i værkerne Temaer og brandpunkter i dansk politik efter , Hvor fører du mig hen? Jeg går ej længere 6 og De Nordiske Fællesskaber 7. Fælles for dem alle er, at de er udgivet i Det karakteristiske for de tre artikler er, at de alle direkte omhandler de nordiske eller specifikt de danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold. Vi mener dog imidlertid, at Borring kan have en tendens til at fokusere for meget på indenrigspolitikken og derved undervurdere Danmarks rolle i international sammenhæng. Et eksempel herpå er Borrings tese om, at det danske socialdemokrati med Hedtoft i spidsen ønskede at konsolidere sin position med det nordiske forsvarsprojekt. Dette kan naturligvis være en del af en forklaring, men denne tese overser betydningen af Danmarks plads i den polariserede verden. Thorsten Borring Olesen har baseret sine artikler på primært nordiske kilder, og i særdeleshed på socialdemokratiske arkiver, hvilket har været medvirkende til at give et godt indblik i periodens socialdemokratiske partipolitik. Samtidig synes Borring Olesens ihærdige brug af socialdemokratiske kilder til tider at være medvirkende til, at han overvurderer socialdemokratiets betydning i forhold til andre faktorer i de danske allianceforhandlinger. 5 Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter Olesen, Thorsten Borring; Udenrigsminister i indenrigspolitisk klemme i Hvor fører du mig hen? Jeg går ej længere 7 Olesen, Thorsten Borring; Brødrefolk, men ikke våbenbrødre i De Nordiske Fællesskaber 6

7 Ligesom Bent Jensen er Borring Olesens artikler også bygget op omkring anden forskning på området. Således henviser han en del til Nikolaj Petersens påvisning af de danske kontakter til USA. 2.4 Nikolaj Petersen Vi har i projektet valgt at bruge følgende værker/artikler af Nikolaj Petersen: Denmark and NATO , Grønland i global sikkerhedspolitik 9 og Danmark Norden og NATO , hvoraf vi vurderer, at sidstnævnte er mest brugbar i forhold til vores problemformulering. Fælles for dem alle er, at de omhandler vores emne og den for vores vedkommende relevante tidsperiode. De tre tekster er fra henholdsvis 1987, 1991 og Nikolaj Petersen arbejder med international politik, og hans tilgangsvinkel er derfor, at Danmark skal finde sin plads som småstat i den bipolare verden. Her kan problemet naturligvis være, at han nedtoner nogle indenrigspolitiske forhold. Nikolaj Petersens hovedtese om Danmarks rolle som småstat i en bipolar verdensorden afspejles til dels også i hans valg af kildemateriale. Her gør han primært brug af udenrigsministerielle og amerikanske arkiver. I den forbindelse er det i øvrigt vigtigt at nævne, at Nikolaj Petersen som en af de eneste (efter vort kendskab) har haft eksklusiv adgang til danske udenrigsministerielle arkiver, hvilket gør at han fremdrager en række pointer ud fra disse arkiver(et eksempel på dette er kontakten til den amerikanske ambassadør Marvel) som man ikke nødvendigvis finder hos nogle af de andre forfattere. 3. Rids over dansk sikkerhedspolitik fra 1920 til 1940 Baggrunden for dette afsnit er, som overskriften antyder, at beskrive den førte danske sikkerheds- og udenrigspolitik fra mellemkrigstiden og frem til den tyske besættelse af Danmark. Derved har vi valgt i dette projekt, at se bort fra den førte sikkerhedspolitik under besættelsestiden. Dette har vi gjort på grundlag af, at vi mener, at det primært var fra tysk side man bestemte, hvilken politik der skulle føres i Danmark og at den førte politik derved ikke afspejler en reel dansk 8 Petersen, Nikolaj; Denmark and NATO Petersen, Nikolaj; Grønland i global sikkerhedspolitik 10 Petersen, Nikolaj; Atlantpagten eller Norden? i Danmark, Norden og NATO

8 sikkerhedspolitik. Grunden til, at vi i dette projekt har valgt at gå tilbage til mellemkrigstidens sikkerhedspolitik og ikke blot starte ved selve bruddet med neutraliteten, er, at vi mener, at det er nødvendigt først at skabe en forståelse af, på hvilket grundlag neutralitetspolitikken blev ført før vi kan analysere, hvorfor man fra dansk side besluttede at bryde med neutraliteten. 3.1 Mellemkrigstidens neutralitetspolitik Ser man overordnet på den førte danske sikkerhedspolitik i 1920 erne og 30 erne, havde denne to overordnede mål. Punkt et var at føre en neutralitetspolitik, som skulle holde Danmark uden for stormagternes indbyrdes stridigheder. Punkt to var primært møntet på Tyskland, der siden 1860 erne havde tjent som det primære objekt i udformningen af dansk sikkerhedspolitik 11. I forholdet til Tyskland var der samtidig flere aspekter, som gjorde sig gældende. For det første var Tyskland Danmark overlegent på næsten alle punkter. Endvidere var der et dansk mindretal syd for grænsen, som den danske regering ligeledes måtte tage med i sine udenrigspolitiske betragtninger. Og slutteligt kunne Danmarks strategiske placering ved Østersøen have afgørende betydning i tilfælde af en væbnet konflikt i Europa 12. Ved oprettelsen af det såkaldte Folkeforbund 13 var den danske regering i stor tvivl om, hvorvidt Danmark skulle tilslutte sig dette eller ej. På den ene side så den danske regering en stor fordel i en civilisering af den internationale orden via Folkeforbundet. På den anden side var forbundets medlemmer, i kraft af pagtens artikel 16, forpligtede til at yde angrebne medlemmer assistance på forskellig vis. Og da bl.a. Tyskland ikke var medlem af Folkeforbundet, frygtede den danske regering, at Tyskland ville opfatte tilslutningen til forbundet som en tilslutning til Tysklands fjender 14, hvorved man ville opnå en væsentlig indskrænkelse af neutraliteten. På trods af disse betænkeligheder blev Danmark medlem af Folkeforbundet den 8. marts På trods af skiftende regeringer i perioden 1920 og frem til 1940, synes der at have været bred enighed om at føre en neutralitets- og ikke provokationspolitik kombineret med en aktiv deltagelse i 11 Helstrup, Søren; Truslen mod Danmark, Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse ; side Helstrup, Søren; Truslen mod Danmark, Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse ; side Folkeforbundet blev oprettet d. 25/ , i forbindelse med fredsslutningen i Versailles, mere eller mindre på opfordring af den amerikanske præsident Woodrow Wilson. Ideen bag Folkeforbundet var at der skulle opstå en kollektiv sikkerhed imod aggressioner imellem medlemslandene. 14 Dette problem løste dog sig selv i 1926, da Tyskland blev optaget i Folkeforbundet. 15 Helstrup, Søren; Truslen mod Danmark, Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse , side

9 Folkeforbundet 16. Trods udpræget enighed om den sikkerhedspolitiske diskurs de forskellige partier imellem, blev sikkerhedspolitikken alligevel genstand for en del strid i 1930 erne. Således ønskede oppositionen, og Det Konservative Folkeparti i særdeleshed, en stærkere militær udbygning. Den socialdemokratiske og radikale koalitionsregering modsatte sig dette. Thorsten Borring Olesen skriver i sin artikel, at Stauning uofficielt ikke ytrede så stor uvilje imod at acceptere større forsvarsudgifter i forbindelse med en udbygning af det danske forsvar, men af hensyn til den radikale del af regeringen, som bestemt ikke havde intentioner om stigende forsvarsudgifter, skete der ikke den fra oppositionens side ønskede oprustning på det militære område 17. Med denne beslutning var retningslinjerne for et nationalt forsvar blevet defineret til at omhandle det som Borring Olesen beskriver som værende et dansk forsvar indrettet på at imødegå tilfældige og begrænsede neutralitetskrænkelser 18. Ser man på den førte sikkerhedspolitik i mellemkrigsårene, virker det som om de skiftende regeringer i denne periode har fortsat den neutralitetspolitik, som landet ligeledes havde ført forud for og under Den Første Verdenskrig, som resulterede i, at det lykkedes at holde sig udenfor krigshandlingerne. Om dette så var den førte neutralitetspolitiks skyld eller ej, vil vi lade forblive usagt. Ikke desto mindre virker det som om, at den førte udenrigs-/sikkerhedspolitik i høj grad var rettet mod Tyskland, og mere eller mindre bestemt af dets ageren. Frem for alt virker det som om, at de skiftende danske regeringer i denne periode, var meget bevidste om ikke unødigt at provokere denne mægtige nabo mod syd. Som et eksempel herpå var der store betænkeligheder forud for indtrædelsen i Folkeforbundet, som tidligere nævnt i dette afsnit. En af betænkelighederne ved Folkeforbundet var bl.a., som tidligere skitseret, pagtens artikel 16, som kunne have en afgørende betydning i retning af en indskrænkning af den førte neutralitetspolitik. Via intense forhandlinger lykkedes det dog i 1921 for Danmark og en række andre småstater at få ændret artikel 16, således at man ikke længere var militært forpligtet til at gribe ind over for eventuelle aggressorer. I stedet blev der nu åbnet mulighed for at dette kunne ske via økonomiske sanktioner Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Jensen, Jack W. og Pedersen, Søren H.; Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ; side 12 9

10 Da den Socialdemokratiske og Radikale koalitionsregering efter regeringsskiftet i 1929 besluttede, ikke at ville øge de i forvejen indskrænkede bevillinger til landets forsvar, virker det som om, at man fra regeringens side officielt set satte sin lid til neutraliteten og diplomatiet (det være sig både nationalt som internationalt) frem for et forsvar, som efter Det Konservative Folkepartis mening skulle være i stand til at udkæmpe en egentlig eksistenskamp Dansk sikkerhedspolitik fra Hitlers indtog og frem til 9. april 1940 Efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933, ændredes den tyske udenrigspolitik næsten med øjeblikkelig virkning i en mere ekspansiv retning. Som en af følgevirkningerne af denne politik kan bl.a. nævnes, at Tyskland i oktober 1933 meldte sig ud af Folkeforbundet 21. Denne ændrede politiske kurs fra tysk side blev fulgt nøje af den danske regering, hvilket bl.a. resulterede i, at man fra dansk side var særligt opmærksom på at være på god fod med Tyskland. Dette kom blandt andet til udtryk den 8. marts 1938 i Lund, hvor Statsminister Stauning i en tale skrinlagde planerne om et muligt nordisk forsvarsforbund, dette på trods af, at han tidligere havde set positivt på ideen 22. I denne tale, som senere er blevet kaldt lænkehundstalen, sagde han blandt andet; Et nordisk forsvarsforbund er efter min mening utopi. At sysle alvorligt dermed vil skabe en ny farezone, fremkalde en mistænksomhed, som nu næppe findes, og som i hvert fald er ubegrundet [ ] 23. Tyskland indgik i 1935 en såkaldt flådeoverenskomst med England, som i realiteten indebar, at England indvilgede i ikke at gribe ind i Østersøområdet, og derved overlod det i tysk varetægt. Denne situation førte til, at Danmark var nødsaget til at tage sin sikkerhedspolitiske situation op til genovervejelse. Dette medførte, at Stauning i april 1937 henvendte sig til England i håb om at skaffe Danmark et vist politisk rygstød overfor Tyskland. Dette lod sig dog ikke gøre, for som Churchill udtalte i januar 1940; at man i London ikke så nogen mulighed for at hjælpe Danmark mod et tysk angreb. Hvis Tyskland gik nordpå, ville Danmark uhjælpelig komme mellem 20 Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Sørensen, Søren; Dansk Alliancepolitik ; side I 1933 udtalte Stauning at Danmarks grænse mod syd var også Nordens grænse, og et overgreb her vil være Nordens, hele Nordens sag. Helstrup, Søren; Truslen mod Danmark, Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse ; side Frederiksen, Peter; Danmark besat og befriet ; side

11 tigerens klør 24. Ifølge Søren Sørensen var Danmark uden denne politiske rygdækning fra engelsk side nødsaget til i 1939 at godtage et tysk forslag om en ikke-angrebspagt 25. Da Tyskland 1. september 1939 invaderede Polen, erklærede Danmark sig straks herefter neutralt. Den danske neutralitetserklæring virker som et forsøg på at undgå et tysk pres på Danmark. På denne måde virker det som om den danske regering forsøgte at bruge samme taktik, som man gjorde brug af under Første Verdenskrig. Et eksempel på, at Danmark satte sin lid til, at denne neutralitetserklæring ville afholde Tyskland fra at krænke dansk suverænitet, er det faktum, at regeringen i månederne op til besættelsen i 1940 undlod at mobilisere den danske hær. Efter Peter Frederiksens overbevisning undlod regeringen at gøre dette, for at vise, at den danske neutralitet blev administreret til fordel for Tysklands interesser 26. På trods af, at man fra den danske regerings side satte sin lid til, at neutralitetspolitikken ville afholde Tyskland fra at angribe Danmark, skete dette alligevel den 9. april Og dermed må det siges, at den danske neutralitetspolitik i realiteten var brudt sammen, eftersom den ikke havde kunnet sikre rigets uafhængighed. Var den danske sikkerhedspolitik i tiden efter Første Verdenskrig primært styret af forholdet til Tyskland, så var den det i særdeleshed efter Hitlers magtovertagelse i Dette kom bl.a. til udtryk i 1935, hvor Danmark i Folkeforbundsrådet undlod at stemme for en resolution, som fordømte den tyske oprustning og indførelse af almindelig værnepligt. Dette tager vi som et eksempel på, at Danmark i højere grad var interesseret i ikke at støde Tyskland fra sig, end at følge de diplomatiske spilleregler, som man havde sagt ja til, da Danmark var indtrådt i Folkeforbundet i Søren Helstrup mener, at fra det tidspunkt, hvor Tyskland meldte sig ud af Folkeforbundet, kunne der igen fra tysk side stilles spørgsmålstegn ved den danske neutralitet 27. Hvilket efter Helstrups mening bevirkede, at den danske regering indledte en proces tilbage imod den klassiske neutralitet 28. Dette er vi dog ikke helt enige i, for som tidligere beskrevet rettede Stauning i 1937 henvendelse til England i håb om at få engelsk rygdækning i tilfælde af tysk aggression rettet imod Danmark. Ikke derved sagt at Danmark ønskede at indgå i en slags alliance med England, dog mener vi, at det er et bevis på, at man fra dansk side var usikker på, om neutralitetspolitikken kunne 24 Hækkerup, Per; Danmarks udenrigspolitik ; side Sørensen, Søren; Dansk Alliancepolitik ; side Frederiksen, Peter; Danmark besat og befriet ; side Helstrup, Søren; Truslen mod Danmark, Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse ; side Helstrup, Søren; Truslen mod Danmark, Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse ; side 24 11

12 sikre, at dansk suverænitet ikke blev krænket. Men da dette blev afvist, virker det som om, man var nødt til at sætte sin lid til neutralitetspolitikken samt ikke provokationspolitikken overfor Tyskland, hvilket den såkaldte lænkehundstale må siges at være et eksempel på. 4. Fra neutralitet til alliancepolitik I dette afsnit vil vi behandle den førte danske sikkerheds- og udenrigspolitik fra afslutningen af Anden Verdenskrig og frem til tidspunktet, hvor den danske regering indledte deciderede forhandlinger om indtrædelsen i et forsvarsforbund. Således vil det primære formål med dette afsnit være, at få stadfæstet baggrunden for et skridt væk fra den isolerede neutralitet. Således vil vi i dette afsnit ikke komme nærmere ind på selve problematikken omkring valget af allianceforbund, da dette vil blive behandlet i de følgende afsnit. I stedet vil vi, som overskriften til dette afsnit antyder, primært beskæftige os overordnet med skiftet fra neutralitets- til alliancepolitik. 4.1 Danmarks optagelse i FN Den første markante begivenhed efter Anden Verdenskrigs afslutning, som spillede en rolle for udarbejdelsen af dansk sikkerhedspolitik, var, da USA, England og Sovjet i februar 1945 indbød alle de lande, der var på de allieredes side i kampen mod Aksemagterne, til at deltage i en konference i San Francisco. Her skulle den endelige udformning af en ny international fredsorganisation (FN) ske. I første omgang var Danmark dog ikke inviteret med til denne. Fra sovjetisk side ville man ikke anerkende Danmark som en krigsførende nation. Dette skete på grund af, at man fra dansk side i 1941 bl.a. havde forbudt det danske kommunistparti, samt at Danmark samme år tiltrådte Antikominternpagten, hvor man forpligtede sig til at deltage i et politimæssigt samarbejde mod den Moskva-ledede internationale kommunisme. På trods af, at disse tiltag var blevet gennemført under et hårdt pres fra tysk side, så holdt man fra sovjetisk side den danske regering ansvarlig for denne antikommunistiske politik. I 1944 anerkendte USA og England, at Danmark igennem modstandskampen havde solidariseret sig med de nationer, der bekæmpede Aksemagterne, hvorved Danmark fra amerikansk og britisk side blev anerkendt som allieret. Det var først, da den danske statsminister Vilhelm Buhl i en tale den 9. maj 1945 erklærede Antikominternpagten for ugyldig, og hævdede, at den var underskrevet efter hårdt tysk pres, at man fra sovjetisk side genoptog den diplomatiske kontakt til 12

13 Danmark, hvorefter Sovjet endeligt accepterede Danmarks status som allieret og indvilgede i at lade Danmark deltage i den førnævnte San Francisco-konference 29. Den danske regerings begejstrede holdning over for FN-pagten, tilkendegjorde man allerede forud for den officielle indbydelse til San Francisco-konferencen. Således udsendte den danske regering en erklæring d. 8. maj. Afslutningen på denne lød; Det har stadig været Danmarks Ønske ogsaa formelt at blive en af De Forenede Nationer, saasnart der atter fandtes en dansk Regering, som kunde underskrive De Forenede Nationers Erklæring. Den danske Regering, der er dannet efter Danmarks Befrielse, bekræfter herved som sin første Regeringshandling dette Ønske. 30 På trods af de ovenstående diplomatiske besværligheder, underskrev den danske delegation den 26. juni 1945 FN-pagten, sammen med 49 andre nationer 31. Både Thorsten Borring Olesen og Hans Branner er af den opfattelse, at med Danmarks indtræden i FN, gjorde man fra dansk side op med den isolerede neutralitetspolitik, som havde kendetegnet den danske sikkerhedspolitik i tiden frem til Anden Verdenskrigs udbrud. Olesen begrunder det han ser som et brud med neutraliteten, med, at FN var en verdensomfattende fredsorganisation, som hvilede på kollektive sikkerhedsprincipper 32. Hans Branner begrunder dette påståede brud med, at FN i begyndelsen var en videreførelse af den vindende krigstidsalliance. Og i forbindelse hermed var Danmark med medlemskabet af FN officielt blevet en allieret nation, hvilket man, som tidligere beskrevet, havde kæmpet så hårdt for efter Anden Verdenskrigs afslutning 33. Det, der kan tale imod, at man kan se FN-medlemskabet som værende et brud med neutraliteten, kan være, at FN kan betragtes som værende en videreførelse af Folkeforbundet og derved ikke udgør et markant skifte væk fra den hidtil førte sikkerhedspolitik. På den anden side mener Hans Branner, at Danmark opfattede FN s sanktionsforpligtigelse mod eventuelle aggressorer som værende mere forpligtende, end man tidligere havde gjort overfor den tilsvarende i 29 Jensen, Jack W. og Pedersen, Søren H.; Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ; side Pedersen, Ole Karup og Eriksen, Gerhardt; Fra Neutralitet til Nato ; side 9 31 Bonnén, Preben; De Forenede Nationer fra vision til virkelighed? ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side 21 13

14 Folkeforbundet 34. Der er dog også en indikation af, at man fra dansk side var mere villig til at følge de forpligtigelser, der fulgte med FN-medlemskabet, end man havde været over for dem, der var i Folkeforbundet. Som et eksempel herpå kan nævnes, at Danmark fra 1947 havde udstationeret en brigade på 4000 mand i den engelske zone i Tyskland 35. Ser man på motiverne bag dette skifte væk fra den isolerede neutralitet, så giver litteraturen forskellige bud herpå. Thorsten Borring Olesen nævner i sin artikel, at der var flere grunde til dette sikkerhedspolitiske skifte. For det første mener han, at læren af den 9. april 1940 var, at den førte neutralitetspolitik klart havde forfejlet sit mål og at det derfor var nødvendigt at ændre sikkerhedspolitisk ståsted. For det andet mener han, at opgivelsen af neutraliteten var den pris, Danmark måtte betale, dels som et afdrag på gælden til de allierede, dels som et bidrag til oprettelse af fred i fremtiden 36. Hans Branner mener ligeledes, at læren af den 9. april lå til grund for beslutningen om at skrinlægge den isolerede neutralitet. For det andet mener han, at de ydre omstændigheder muliggjorde en omlægning af dansk sikkerhedspolitik. Og med disse ydre omstændigheder mener han bl.a. Tysklands nederlag i den netop overståede krig. Samt en tiltro til, at krigstidsalliancen mellem USA, Storbritannien og Sovjetunionen ville fortsætte og derved skabe stabilitet i Europa 37. Der synes ikke at herske den store tvivl om, at de sikkerhedspolitiske efterdønninger fra den tyske besættelse af Danmark spillede en fremtrædende rolle i udarbejdelsen af den danske sikkerhedspolitiske diskurs efter besættelsestiden. Som et eksempel herpå kan man bl.a. nævne Det Konservative Folkepartis velkendte slogan Aldrig mere en 9. april 38. Således skriver Thorsten Borring Olesen da også, at begrebet neutralitet var blevet forvist fra det sikkerhedspolitiske vokabularium siden krigen 39. Det virker for os som om, at den danske regering med indtrædelsen i FN ønskede at skifte fra en sikkerhedspolitik, hvor man baserede landets sikkerhed på en tilpasnings- og ikke provokationspolitik overfor en aggressiv stormagt (Tyskland), til en 34 Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Hansen, Peer Henrik og Sørensen, Jakob; Påskekrisen 1948 ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Det konservative Folkepartis Program - Med kommentarer 1945 ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side 24 14

15 sikkerhedspolitik baseret på et internationalt sikkerhedsnetværk, hvor medlemslandene var garanter for hinandens sikkerhed. 4.2 Brobygningspolitikkken På trods af, at der havde været næret store forventninger til FN-samarbejdet, skulle det hurtigt vise sig, at FN ikke var den garant for verdensfreden, som man havde håbet på. Således skriver Niels Jørgen Haagerup, at allerede efter Yalta-aftalens 40 indgåelse i februar 1945, begyndte de sejrende stormagtsnationer i hastigt tempo at glide fra hinanden 41. Som et resultat af denne tiltagende Øst-Vest-konflikt, som var under opsejling, begyndte dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik mere og mere at minde om et skridt tilbage i retning af den neutralitetspolitik, som man synes at have gjort op med i forbindelse med indtrædelsen i FN. Thorsten Borring Olesen ser dette som et resultat af småstaternes afmagt i konsekvens af FN s stormagtsprovokerende handlingslammelse 42. I forbindelse med den danske tilbagevenden til neutraliteten er det i øvrigt interessant at nævne, at Hartvig Frisch i en folketingsdebat i forbindelse med underskrivelsen af FN-pagten skitserede den situation, som Danmark senere befandt sig i. Han udtalte således: Samtidig maa man ogsaa erkende, at den Dag, Hvor en Konflikt vilde udbryde imellem de Magter, som netop er Grundlaget for denne Pagt, vilde jo ganske automatisk i samme Øjeblik hele det gamle Neutralitetsproblem dukke op for de smaa Stater 43. Efterhånden som det danske håb til FN svandt ind, virker det som om, at man fra dansk side mere og mere satte sin lid til, at en tilbagevenden til den isolerede neutralitet ville holde Danmark udenfor stormagtskonflikten. Således udtalte Hans Hedtoft i en tale i udenrigspolitisk nævn, at blokpolitikken gav Danmark mulighed for at holde sig ude af en kommende stormagtskonflikt Roosevelt, Churchill og Stalin mødtes på Yalta. Her vedtog de bl.a. Tysklands deling i besættelseszoner, størrelsen af erstatningsbetalingerne, krigsforbryderprocesserne og hovedlinjerne i det senere FN. 41 Haagerup, Niels Jørgen; De forenede nationer og Danmarks sikkerhed ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Villaume, Poul; Allieret med forbehold ; side 98 15

16 Et af de mest tydelige eksempler på, at den officielle danske sikkerhedspolitik fra 1945 og frem til 1948 stod i ikke-blok-politikkens tegn, var, da statsminister Hans Hedtoft den 31. januar 1948 i radioen, besvarede en række spørgsmål fra lytterne. Et af disse spørgsmål lød således: Tør Statsministeren aabent sige sin Mening om, hvor Danmark i Dag skal placere sig i Øst eller Vest? Hvortil Hedtoft svarede følgende: Ja! Vi skal overhovedet ikke placere vort Land i nogen Blok. Vi er Medlem af de forenede Nationer og skal der gøre vores Pligt som nordisk Land. [ ] Maa jeg tilføje at det efter min Mening ikke kan være en dansk eller nordisk Interesse at uddybe de alt for aabenbare Modsætninger mellem Øst og Vest. Et endeligt brud mellem de Stormagter, der stod sammen for at vinde Krigen, vil være en Katastrofe for os alle ikke mindst for Norden 45. Det synes dog ikke kun at være håbet om, at den isolerede neutralitet ville holde landet uden for stormagtskonflikten, der lå til grund for den danske udenrigspolitik i perioden Således synes der at være to aspekter, som efter vores overbevisning spillede en væsentlig rolle i udformningen af den danske sikkerhedspolitik i tiden efter Anden Verdenskrig. For det første var der den sovjetiske besættelse af Bornholm i perioden På trods af, at man fra sovjetisk side havde lovet at forlade Bornholm så snart den sidste tyske soldat havde forladt øen, så skete dette ikke, tværtimod blev den sovjetiske militære tilstedeværelse styrket 46. På trods af, at man fra dansk side var interesseret i, at de sovjetiske styrker forlod Bornholm, fremsatte den danske regering ikke nogen deciderede krav herom. I stedet kom det sig til udtryk i forsigtige udtalelser, som for eksempel da statsminister Buhl under et besøg på Bornholm i oktober måned 1945, sagde følgende; Vi danske hylder og takker den russiske hær og flåde og Ruslands leder Marskal Stalin for, hvad de har gjort for vort lands befrielse [ ] Vi ved at den tid snart vil komme, da vi skal sige farvel til alle repræsentanter for de allierede styrker, og vi har også ret til at sige, at den danske hær og de danske stridskræfter nu selv kan løse de opgaver, der foreligger 47. Selve problematikken omkring den sovjetiske okkupation af Bornholm gjorde, at den danske udenrigspolitik bringer minder tilbage om den politik, som den danske regering førte i forhold til Tyskland i mellemkrigsårene. Det virker, som om man for alt i verden ikke ville støde 45 Hansen, Peer Henrik og Sørensen, Jakob; Påskekrisen 1948 ; side Dau, Mary; Danmark og Sovjetunionen ; side Dau, Mary; Danmark og Sovjetunionen ; side

17 Sovjetunionen fra sig, og derved risikere en yderligere forlængelse af deres tilstedeværelse på dansk territorium. I marts 1946 forlod de sovjetiske styrker Bornholm til gengæld for danske garantier om, at Bornholm ikke blev anvendt i fjendtligt øjemed overfor Sovjetunionen 48. Det andet punkt, som den danske regering måtte tage med i sine overvejelser, var, at den danske ambassadør i USA, Henrik Kauffmann, i 1941 havde indgået en basetraktat, som gav USA lov til at have baser på Grønland. Siden havde den danske regering og Rigsdag i 1945 godkendt denne aftale. Efter denne godkendelse blev baserne udbygget i de første efterkrigsår, og efterhånden som Øst-Vest-konflikten spidsede til, blev baserne opfattet som værende vitale for forsvaret af det amerikanske kontinent 49. Man var fra dansk side klar over, at den amerikanske tilstedeværelse på Grønland kunne opfattes som et knæfald for den amerikanske regering, hvilket bevirkede, at den danske regering i 1947 forsøgte at få ophævet traktaten. Hans Branner skriver i sin bog, at man fra dansk side var klar over, at dette var en umulighed, men at man udadtil ville give indtrykket af at den amerikanske tilstedeværelse på Grønland ville blive afsluttet og derved sende et signal til Sovjetunionen om, at man fra dansk side ikke havde valgt side 50. Dette understreges af Marvels telegram til Washington hvori han skriver, at udenrigsminister Rasmussen havde understreget overfor ham, at en ophævelse af den amerikanske tilstedeværelse på Grønland ikke ville blive aktuel, men udadtil ville man kunne blive nødsaget til at sende et signal om, at man fra dansk side ønskede USA s tilstedeværelse afsluttet af hensyn til forholdet til Sovjetunionen 51. Generelt set havde Sovjetunionen også gjort klart, at man var imod, at Danmark skulle indtræde i nogen form for blokdannelse, hvilket bevirkede at man fra dansk side forsøgte at bevare både politiske og handelsforbindelser til både Øst og Vest 52. På trods af, at man fra dansk side hævdede, at man ikke var partisk, synes det dog klart, at Danmark var mere vestligt end østligt orienteret i både ideologiske og økonomiske henseender. Dette kom i særdeleshed til udtryk, da Danmark i 1948 valgte at tage imod tilbuddet om Marshall- 48 Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Telegram fra Marvel til Secretary of State, 12. feb., 1947 i Grønland under den kolde krig - Bilag ; DUPI, side Villaume, Poul; Allieret med forbehold ; side

18 hjælpen 53. På trods af, at tilslutningen til Marshall-hjælpen må siges at være en mere eller mindre direkte stillingtagen i Øst-Vest-spørgsmålet, så afviste man blandt andet fra socialdemokratisk side, at der var tale herom. Således afviste Hans Hedtoft, ved 1. maj arrangementet i Fælledparken i 1948, at man med modtagelsen af Marshall-hjælpen havde brudt med ikke-blok-politikken. Han understregede, at tilslutningen til Marshall-planen udelukkende var af økonomisk karakter 54. At den danske tilslutning til Marshall-planen skabte et dilemma for den danske regering, synes der ikke at herske den store tvivl om, da tilslutningen til Marshall-planen, fra sovjetisk side, kunne opfattes som en tilslutning til den vestlige blok, hvilket man fra dansk side tilsyneladende var ganske klar over. Men landets trængte økonomi, og derved behovet for dollars bevirkede, at der var behov for at gå på kompromis med brobygningspolitikkens idealbillede. 4.3 Påskekrisen og dens betydning for bruddet med neutraliteten I 1947, og i særdeleshed 1948, skete en række begivenheder i udlandet, som fik en række følgevirkninger for den fremtidige udformning af den danske sikkerheds- og udenrigspolitik. I 1947 lancerede den amerikanske præsident Harry S. Truman den såkaldte Truman-doktrin. Heri tilkendegjorde Truman, at det centrale i udformningen af den amerikanske udenrigspolitik var at inddæmme og stoppe den kommunistiske ekspansion verden over 55. I februar 1948 fandt det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet sted. Landet havde forud for kuppet haft et stort kommunistparti, men befolkningens tilslutning til kommunistpartiet var på retur, hvilket må formodes at kunne have influeret på det kommende valg, som skulle løbe af stabelen senere på året. Via den kommunistiske indenrigsminister forsøgte kommunistpartiet at få kontrol over politiet, som lå inde under dennes embede. I forbindelse hermed udnævnte indenrigsministeren otte nye kommunistiske politikommissærer, hvilket bevirkede, at samlingsregeringens konservative medlemmer trådte tilbage i protest. Ifølge Peer Henrik Hansen og Jakob Sørensen var motivet for denne handling at fremprovokere hele regeringens fald. Dette resultat udeblev dog, i stedet svarede 53 Marshall-hjælpen var en økonomisk plan der skulle hjælpe Europa med at få gang i den anstrengte efterkrigstidsøkonomi. Dette skete med økonomiske lån og gaver fra USA, mod at amerikanerne fik indsigt i, og kontrol med pengenes disponering: Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Hansen, Peer Henrik og Sørensen, Jakob; Påskekrisen 1948 ; side

19 kommunisterne igen ved at postere vagter ved alle ministerier. Ligeledes blev der iværksat massedemonstrationer, hvilket tvang præsident Eduard Benesj til at acceptere de 12 borgerlige ministres afgang. Dermed var det overladt til den tjekkoslovakiske kommunistleder, premierminister Klement Gottwald, at danne en ny regering. Officielt var denne nye regering ligeledes en samlingsregering, men i realiteten sad kommunisterne solidt på hele magten i Tjekkoslovakiet 56. Få dage efter kuppet i Prag kom også Norden i søgelyset. Således henvendte Stalin sig til den finske præsident med en forespørgsel om en indgåelse af en såkaldt venskabs-, samarbejds- og bistandspagt. Hans Branner er af den opfattelse, at Finland i realiteten ikke havde noget andet valg end at underskrive denne pagt, hvorved Finlands hidtil førte neutralitetspolitik blev gjort mere eller mindre illusorisk 57. Prag-kuppet, og dernæst Finlands pagt med Sovjetunionen, synes at have gjort et stort indtryk på den danske regering. Som en følgevirkning af begivenhederne i Tjekkoslovakiet blev ambassaderåd Povl Bang Jensen, som var ved den danske ambassade i USA, sendt til København for at overbringe en mundtlig analyse, som var blevet udarbejdet på et ønske fra den danske regering. Analysen havde han udarbejdet i samarbejde med marineattaché Frits Hammer Kjølsen. Denne analyse var en vurdering af den internationale situation, som var blevet udarbejdet på baggrund af møder med forskellige fremtrædende personer indenfor det amerikanske udenrigsministerium og flådens efterretningstjeneste. Bang Jensen fastslog i sin rapportering, at han mente begivenhederne i Tjekkoslovakiet og Finland var indikatorer for en forøget fare. Endvidere argumenterede han for, at i tilfælde af en yderligere sovjetisk ekspansion, ville denne kunne vende sig imod Danmark 58. På baggrund af begivenhederne i Tjekkoslovakiet og Finland, samt Bang Jensens analyse, tog den danske regering en række konkrete forsvarspolitiske initiativer. Den 1. marts udsendte forsvarsminister Rasmus Hansen et direktiv til værnscheferne om at udarbejde forslag til en ny forsvarsordning. Heri skulle de godtgøre, på hvilken måde det danske forsvar skulle kunne imødegå 56 Hansen, Peer Henrik og Sørensen, Jakob; Påskekrisen 1948 ; side Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Hansen, Peer Henrik og Sørensen, Jakob; Påskekrisen 1948 ; side

20 et angreb på dansk suverænitet med højst et døgns varsel. Endvidere blev der iværksat en række militære foranstaltninger, som skulle kunne imødegå eventuelle kupforsøg 59. Den 17. marts 1948 indgik Storbritannien, Frankrig og Benelux-landene et formelt forsvarssamarbejde i form af den såkaldte Bruxelles-pagt 60. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt påskekrisen og de begivenheder, som fandt sted omkring den, var den primære grund til skiftet fra neutralitetspolitik til alliancepolitik, giver litteraturen forskellige bud på. Som Hans Branner redegør for i sin bog, synes der primært at være to forskellige tolkninger herom. Ifølge tolkning et var det i forbindelse med påskekrisen, at det afgørende brud med neutraliteten fremkom. Allerede i foråret 1948 skulle alliancetankegangen have slået afgørende igennem i regeringen og socialdemokratiet. Ifølge tolkning to skulle ikke-blokpolitikken have overlevet begivenhederne i februar-marts 1948 og være fortsat helt frem til sidste halvdel af februar 1949, blot i en ny iklædning. Det afgørende for bruddet med den isolerede neutralitet skulle i stedet være omsvinget i Socialdemokratiet, der førte til beslutningen om at indtræde i NATO 61. En af de forfattere, som synes at argumentere for tolkning to, er Poul Villaume. Han skriver således i sin bog følgende omkring påskekrisens betydning for bruddet med neutraliteten: Selv om Nikolaj Petersen på linje med bl.a. den norske historiker Magne Skodvin givetvis med rette fremdrager 9. april-traumets baggrund som en vigtig forklaringsfaktor for de ledende politikers optræden i marts 1948, tyder noget på, at der ikke er fuldt belæg for den vurdering, at påskekrisen psykologisk set betød det endelige farvel til den neutralitetstankegang, der indtil kort forinden havde behersket den officielle politik. 62 Det, der ifølge Villaume er med til at bevise, at det afgørende brud ikke kom i forbindelse med påskekrisen, er, at den danske regerings holdning fra sommeren 1948 og frem til februar 1949, såvel 59 Villaume, Poul; Allieret med forbehold ; side Olesen, Thorsten Borring; Jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted. Socialdemokratiet og holdningerne til sikkerhedspolitikken i Temaer og brændpunkter i dansk politik efter 1945 ; side Branner, Hans; Danmark i en større verden: Udenrigspolitikken efter 1945 ; side Villaume, Poul; Allieret med forbehold ; side

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Revision af Udstationeringsdirektivet

Revision af Udstationeringsdirektivet Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Den sikkerhedspolitiske dagsorden, 3. maj 1984

Den sikkerhedspolitiske dagsorden, 3. maj 1984 Den sikkerhedspolitiske dagsorden, 3. maj 1984 Her følger debatten om den sikkerhedspolitiske dagsorden, som den fandt sted i Folketinget med deltagelse af Lasse Budtz (S), udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Den kolde krigs oprindelse

Den kolde krigs oprindelse Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Hans Hedtoft Arkiv, Kasse 9, Læg 5: Manuskripter, Hovedbestyrelsesmødet 27.2.1949

Hans Hedtoft Arkiv, Kasse 9, Læg 5: Manuskripter, Hovedbestyrelsesmødet 27.2.1949 Hans Hedtoft Arkiv, Kasse 9, Læg 5: Manuskripter, Hovedbestyrelsesmødet 27.2.1949 Er ikke ordret og korrigeret manuskript. Statsminister Hans Hedtofts tale for socialdemokratiets hovedbestyrelse søndag

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:

Læs mere

26 Østlige vurderinger af dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

26 Østlige vurderinger af dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 26 Østlige vurderinger af dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Hovedkilden til redegørelsen for Sovjetunionens vurdering af Danmarks sikkerhedspolitik i dette kapitel og i kapitel

Læs mere

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk

Læs mere

Henrik Kallesø-Hansen. Årskortnummer: Titel: Vejleder: Tonny Brems Knudsen. Antal ord:

Henrik Kallesø-Hansen. Årskortnummer: Titel: Vejleder: Tonny Brems Knudsen. Antal ord: Henrik Kallesø-Hansen Årskortnummer: 20042719 Titel: En analyse af det dansk-amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold under Fogh-regeringen 2001-2009. Vejleder: Tonny Brems Knudsen Antal ord:

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

7 Fra neutralitet til alliancemedlemskab 1945-1949

7 Fra neutralitet til alliancemedlemskab 1945-1949 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 7 Fra neutralitet til alliancemedlemskab 1945-1949 Danmarks optagelse i De Forenede Nationer (1945) Det første store danske sikkerhedspolitiske anliggende i efterkrigsperioden

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne

q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne Vandret: 1) Japansk by, der blev ramt af en atombombe 4) Britisk premierminister under Anden Verdenskrig 7) Forkortelse for Østtyskland 8) Her var der krig i begyndelsen af 1950 erne 9) Amerikansk præsident

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

UUI stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF) Hvornår: 22. juni 2017

UUI stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF) Hvornår: 22. juni 2017 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 926 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til besvarelse af samrådsspørgsmål nr. AD og AI (Alm. del) UUI stillet efter

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 Overskrifter Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 - Støjberg afviser bredt forlig om udlændingepolitikken - DF vil afsætte en halv million til at optælle indvandrere - Regeringen og Dansk Folkeparti lander

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere