Læringscentret. Bjarne Thostrup

Transkript

1 Læringscentret Bjarne Thostrup

2 Frederiksberg Kommune: Programleder/skolekonsulent Danmarks Skolebibliotekarer: Landsstyrelsen Næstformand Læringscenterudvalget Kommunikationsudvalget BogForum Skriv til avisen Netpilot Webmaster Analfabeterne i det 21. århundrede vil ikke være dem, som ikke kan læse og skrive - men dem, som ikke kan lære, aflære og lære om igen. Alvin Toffler Rethinking the Future EMU-redaktør: Skolebiblioteket Projektarbejde

3 Udvikling To stenhuggere blev spurgt om, hvad de lavede. Den første svarede: "Jeg hugger stenblokke. Den anden svarede: "Jeg er med til at bygge en katedral."

4 Udvikling Skolebibliotek Mediatek Pædagogisk Service Center Mediecenter Læringscenter Udviklingscenter

5 Hvordan kom vi derhen?

6 Hvis skolen ikke fandtes? mio. 54

7 Udfordringen Hvorfor? Globalisering - verden som arena Informationstæthed komprimeret viden, ubegrænset adgang Kommunikation mobilitet, høj hastighed Kvalitet for pengene Nedskæringer Inklusion???

8 Opgaver Rådgivning/vejledning Formidling Kompetenceudvikling Spidskompetencer: Bøger Medier

9 Team Læringscentret er bemandet med et team af kvalificerede og kompetente medarbejdere. Det faste personale af: Læringsvejledere Øvrige vejledere Evt. kontorpersonale En tilknyttet repræsentant fra skolens ledelse.

10 Læringsaktiviteter Læringsrum Multilæringssted Videnscenter med: Personressourcer Bøger It, billeder og lyd

11 Læringsaktiviteter Vejledning Redidaktisering Kaosnavigering Vidensdeling IT og medier Netbaserede læremidler Digitale penalhuse Multimodale tekster

12 Læringsaktiviteter Bibliotekskundskab Informationssøgning kildekritik Sprog og international dimension Samarbejder Iværksætteri

13 Skoleudvikling Pincet og skovl Netpilot Kurser Mediehandleplan Læremidler Samarbejder Strategier

14 Selvudvikling Konferencer Temadage Arbejdsrum Skolekom Uddannelse Almen orientering Netværk Læringsvejledere hænger ikke på træerne

15 Administrative aktiviteter Bogopsætning IT Udlån SkoleIntra Skolekom Læremidler Kommunikation

16 Funktionsbeskrivelse Skolebiblioteket som skolens pædagogiske læringscenter Læringsaktiviteter Skoleudvikling Selvudvikling Adm. aktiviteter Vejledning/undervisning (elever - lærere ledere) Læremidler Uddannelse Læremidler Biblioteks- og materialekundskab Kurser Pædagogisk vejledning Medievejledning Rådgivning Kursusvirksomhed Hjælp til selvhjælp Udlån af læringsobjekter Kaos-navigation Formidling og vidensdeling Kulturformidling Kulturskabende virksomhed Fortællingsformidling Forundringsaktiviteter Videnskabsformidling Vidensdeling Ekspertfunktioner Forældremøder Begrundet materialevalg og fravalg Retningslinjer for materialekassation Læringscenterets tilbud Fokusområder Samarbejder Teammøder med ledelse Samarbejde med fagudvalg Udviklingsarbejder Strategier Pædagogisk strategi Mediestrategi Klarlægning af kollegers kompetencebehov Kursusstrategi og planlægning Læringscenterstrategi Visioner og handleplaner Grunduddannelser Spotkurser Konferencer Almen orientering Vidensdeling Fordybelse Netværk Møder Digitale konferencer Besøg Materialevalg Vedligehold af samlinger Vedligehold af hardware Teknisk førstehjælp Indkøb og klargøring Organisering af inventar og materialer Hjemlån af klassesæt og centrale læringsobjekter Udlånssystemet Kurser i anvendelse og vedligehold af udlånssystem Indberetninger Budgetlægning Kommunikation Mødevirksomhed Administration af vidensdelingssystem Administration af Skolekom

17 Formidling Skolebiblioteksteamet kan også: Skaffe informationer og materialer via deres netværk Informere om nye materialer Det betyder: Deltage i netværksmøder og virtuelle netværk Rådgivning/vejledning - Materialekendskab Lave materialekasser Materialekendskab Informere om nye lærings- og evalueringsmetoder Arrangere udstillinger (nye bøger, boganmeldelser, emneudstillinger, fx krimigenren etc.) Kendskab til didaktik og evaluering Materialekendskab Arrangere kulturtilbud som fx forfatter- eller kunstnerbesøg Lave små events som fx ugens ord, ugens digt eller ugens nyeste bogtilbud. Tage initiativer, formidle og koordinere Tage initiativer, så skolebiblioteket er et dynamisk lære- og værested (multilæringssted) Skolebiblioteksteamet er uddannet til at se, læse og høre om de nyeste undervisningsmidler/læringsmidler

18 Vejledning/sparring Teamet kender materialebestanden - og kan finde egnede materialer Skolebiblioteksteamet kan tilbyde at være sparringspartner, når: Der udlånes bøger fx i bibliotekstimer Der sammensættes klassesæt/emnesæt Læsekursusforløb og læsebånd iværksættes Der skal læses op Eleverne undervises i den første informationssøgning Det betyder: Rådgivning/vejledning - mellem reolerne Rådgivning/vejledning - Materialekendskab Læsning - læsevejleder Oplæsning materialer og forberedelse Bibliotekskundskab fx Netpilot Eleverne arbejder med analoge og digitale medier Rådgivning/vejledning - Materialekendskab Fagudvalget drøfter indkøb af nye materialer Lærerne tilrettelægger emne- og projektarbejde Eleverne arbejder med emne- og projektarbejde Rådgivning/vejledning - Materialekendskab Rådgivning/vejledning - Materialekendskab Rådgivning/vejledning - Materialekendskab En klasse arbejder med fordybelsesområder og prøve - oplæg til prøveform B Rådgivning/vejledning - Materialekendskab

19 Fælles Mål 2009 Bindende tekster Fagformål Slutmål- og trinmål Læseplan Vejledende tekster Undervisningsvejledning Fælles Mål er noget, man skal forholde sig til arbejde med drøfte bruge. Hvis man ikke gør det, kan Fælles Mål meget nemt blive til en afkrydsningsliste og få den utilsigtede effekt, at flere børn henvises til specialundervisning. Det kan også ske, at de dygtigste elever kommer til at mangle udfordringer. UVMs hjemmeside

20 Faghæfte 48: It- og mediekompetencer i folkeskolen Tager udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it og medier set i lyset af udviklingen af web 2.0 Her beskrives fire centrale temaer, der overordnet kan bidrage til udvikling af elevernes it- og mediekompetencer gennem undervisning i fagene: Informationssøgning og indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde

21 Web 2.0 aktualiserer Deltagelse Socialitet Samarbejde Produktion Publicering Multimodalitet Kreativitet Globalisering Eksempler: Onlinespil Chat Egne hjemmesider, profiler i communities Blogs Søgning af informationer og oplevelser - Google, wikipedia Online-socialiteter - MySpace, Facebook, Second Life, Twitter SMS og mobilteknologi Musik Download, spille, skabe Billeder - Flickr Video - YouTube Udfordring og forandringspotentiale for didaktisk tænkning

22 IT i skolen Opgave for alle skolens ressourcepersoner: Skolebibliotekarer IT-vejledere Læsevejleder Naturfagsvejleder Matematikvejleder Skolen bør lægge en strategi for, hvordan vejledningsressourcerne bedst kommer i spil i skolens hverdag, når det gælder IT-baseret fagdidaktik. IT kan og skal spille en fagdidaktisk rolle Sanya Gertsen Pedersen, EVA IT i folkeskolen, 2009

23 Resursepersonerne i skolen Mange skoler anvender ressourcepersoner til stor gavn for lærere og elever. Ressourcepersonerne ligger inde med en særlig viden, fx på områder som it, dansk som andetsprog, AKT og læsning, som de rådgiver og vejleder deres lærerkolleger ud fra. Især er der et udviklingspotentiale i at: Men på mange skoler er der udfordringer i at få ressourcepersoners specialviden anvendt. Skabe klare rammer for egentlige vejledningsprocesser Finde balancen mellem rollen som kollega og som ledelsens sparringpartner Få synergi og samarbejde mellem ressourcepersoner. Signe Mette Jensen, EVA Særlige ressourcepersoner i folkeskolen: Inspiration til skoleledere og ressourcepersoner, 2009

24 Læring Hvem vil være millionær-pædagogik Klar parat svar! Det kommer da an på!! Vurdering - indlevelse!

25 Stof Projektarbejde Elev Emne Undervisning Projekt Opgave Problem Lærer Se mere: Projektarbejde - en guide til læreren

26 Læring Et projektarbejde sigter mod, at eleverne skaber ny viden gennem brug af faglige og relevante metoder og fremgangsmåder. Viden <> information

27 It i skolen Fælles Mål 2009: Fokus på 1. fase: Teknologi på skolerne 2. fase: IT-integration i undervisningen 3. fase: IT i den faglige undervisning

28 It i skolen - lærernes tilgange

29 Didaktik traditionelt lærerens domæne Den traditionelle didaktik tager ikke højde for den lærende som den, der målsætter, indholdsvælger, planlægger, gennemfører og evaluerer Arbejde med projekter og it betyder, at eleverne i højere grad selv målsætter, planlægger og tilrettelægger deres læreprocesser Læreren som didaktisk designer Eleven som didaktisk designer

30 Kollegavejledning Eleverne Ledelsen Læreren Læringsvejlederen

31 Kollegavejledning Almen didaktik Fagdidaktik Mediedidaktik

32 Kollegavejledning Materialekendskab Mediedidaktik Fagdidaktisk sparring Vidensdeling

33 Skoleudvikling Etablere faggrupper i: dansk, naturfag, sprog, matematik mv Med fokus på: udvikling af it-fagdidaktiske design Ledet af: en innovator med kompetencer i it og fag

34 IT skal forbedre læringen Læringsressourcerne skal understøtte undervisningen og læringen Læringscenterteamet rådgiver og vejleder elever og lærere, så læring og udvikling af kompetencer kan optimeres

35 It-fagdidaktisk innovator Motiverer til nytænkning Tager udgangspunkt i konteksten for udvikling af it-fagdidaktiske design Ser potentialerne Styrer forandringsprocessernes faser Går ind i processen og arbejder sammen med lærerne

36 Udvikling af it-fagdidaktiske design - faggrupper/team og it-faglig innovator Starte uv-forløb & onlinekonference Miniseminar fremlæggelse, refleksion, videreudvikling Formidlings-seminar for andre lærere Arbejde med uv-forløb Miniseminar fremlæggelse, refleksion, videreudvikling Arbejde med uv-forløb Miniseminar fremlæggelse, refleksion, videreudvikling Arbejde med uv-forløb Miniseminar fremlæggelse, refleksion, videreudvikling

37 Kurser Indsatsområder Særlige kurser Lærerne anvender indholdet i undervisningen Indsatsområder Særlige kurser Mediecentret afholder kurser for lærerne Kurser for mediecentret og andre vejledere

38 Kollegavejledning Der eksperimenteres med, hvorledes arbejdet om og med medier kan understøtte den pædagogiske praksis i skolen og samtidig medvirke til at udfordre den pædagogiske dagsorden It og medier er overalt og indgår som en integreret og usynlig del af hverdagslivet. Det stiller helt nye fordringer til skolebiblioteket som læringscenter - og ikke mindst til medarbejderen som kollegavejleder

39 It og faglighed fokus på DIDAKTIK Didaktik traditionelt lærerens domæne Den privat-praktiserende lærer <> team Kommune Samarbejder omkring fagene, klassen og eleverne Digitale medier udfordrer fagdidaktikken Skole Team Fagdidaktik - traditioner for undervisning med bogen Lærer It i den faglige undervisning - og som facilitator for læring

40 Kollegavejledning - praksis Teammøder Årsplaner PR-møder

41 Kollegavejledning - praksis En kollega kommer på skolebiblioteket og vil bestille det lærebogssystem, som han har benyttet de sidste 10 år. Systemet er efter din mening forældet. Hvordan vil du forholde dig til det? Hvad vil du sige/ gøre? 1a

42 Kollegavejledning - praksis En kollega kommer på skolebiblioteket og vil bestille det lærebogssystem, som han har benyttet de sidste 10 år. Systemet er kasseret. Hvordan vil du forholde dig til det? Hvad vil du sige/ gøre? 1b

43 Kollegavejledning - praksis Kommunen har indkøbt et nyt digitalt læremiddel. Læremidlet skal implementeres i undervisningen Hvordan vil du forholde dig til det? Hvad vil du sige/ gøre? 1c

44 Kollegavejledning - praksis Der vælges eksempler på kollegavejledning, som tager udgangspunkt i egen praksis, og som er relevante for udvikling af egen vejledningsfunktion på skolen. I fokus er udvikling af blandede vejledningsformer, vekslende mellem fysisk og virtuel tilstedeværelse. Hvert eksempel skal belyses i forhold til: Fælles Mål Vejledningsforløbet belyses i forhold til fag, klassetrin og med inddragelse af Faghæfte 48. Kollegavejledning Vejledningsforløbet belyses i forhold til vejledningsfaglige emner og voksendidaktik. Skoleudvikling Vejledningsforløbet belyses i et organisatorisk og skoleudviklingsperspektiv.

45 Kollegavejledning En (vigtig) del af læringsvejlederens arbejde

46 Ledelsens rolle(r) Spørgsmål til skoleledelsen Har du talt med din skolebibliotekar i dag? Udnyttes de tildelte ressourcer? Er din skolebibliotekar læringsvejleder? Er der et reelt samarbejde mellem dine vejledere? Mangler du materiale til kvalitetsrapporten? Har du som skoleleder tænkt på, hvad du får fra dit læringscenter?

47 Læringscentret Danmarks skolebibliotekarer Lokalkredsene DLF Skoleledelser Politikere Landsstyrelsen DLF Konsulentdage Temadage Arbejdsprogram

48

49 Materialebasen Lukket konference på Skolekom for lærere (ca. 8500) Database med ca indscannede tekster KUN læsesvage elever (ca. 7800) har adgang til teksterne Link til tekst kan sendes til eleven Direkte tilmelding Skolelederen har ansvaret Ophavsrettighedsloven 17 Folkeskoleloven 18 Indsend egne indscannede tekster link

50 Synsvinkel

51 Udgangstekst Vi skal huske, at vi vil forandre for at forbedre. Forandringen skal gøre en forskel. En forskel, der betyder forbedrede muligheder for elever og lærere, for skolebiblioteket for skolen. C. C. Rasmussen Danmarks Skolebibliotekarer

52 Tak for i dag