4. perioderapport - Ministeriet for Børn og Undervisning. 3. evaluering af Fastholdelseskaravanen. 12. juni 2012

Transkript

1 4. perioderapport - 3. evaluering af Fastholdelseskaravanen 12. juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Evaluering af initiativer vedrørende pædagogisk udvikling Evaluering af direkte elevrettede initiativer Evaluering af initiativer vedrørende organisering og styring Evaluering af udvikling i frafald på skolerne Evaluering af samarbejdet med Fastholdelseskaravanen Afsluttende konklusion 6 2. Kort om Fastholdelseskaravanen 7 3. Ernst & Young s metode til løsning af evalueringsopgaven Evalueringsdesign og afgrænsning af evalueringsopgaven Evalueringstilgang Dataindsamling Forandringsteori Eksogene faktorer Evaluering af initiativer vedrørende pædagogisk udvikling Pædagogisk køkken-/værkstedsledelse Motivationspædagogik i praksis Lærerens muligheder i den mangfoldige klasse og mangfoldighed som ressource Drenge i gråzonen Gråzonesprog Konklusionen vedrørende evaluering af initiativer med fokus på pædagogisk udvikling Evaluering af direkte elevrettede initiativer Den gode skolestart Efteruddannelse af kontaktlærere Fastholdelsesmedarbejder Innovation og iværksætteri Idræt Intensive vejlednings- og læringssforløb Demokratisk dannelse og trivsel Konklusion vedrørende direkte elevrettede initiativer Evaluering af initiativer vedrørende organisering og styring Lokal styregruppe for projektet og midtvejsseminar Kompetenceudvikling på tværs af institutioner Konklusion vedrørende initiativer vedrørende organisering og styring Evaluering af udviklingen i frafald på skolerne Hele landet Hotel- og Restaurantskolen ZBC i Ringsted SOSU C TietgenSkolen i Odense Århus Produktionsskole UU-Odense Konklusion vedrørende kvantitative effekter Evaluering af samarbejdet med Fastholdelseskaravanen Afsluttende konklusion 54 Bilag 1. Datagrundlag 58

3 Effektevaluering af Fastholdelseskaravanen Opgaven er udført af: Ernst & Young P/S Gyngemose Parkvej Søborg Tlf.: Fax: Hjemmeside: CVR-nr.: Opgaven er udført for: Fastholdelseskaravanen Frederiksholms Kanal København K Tlf.: Fax: Hjemmeside: preben.holm@uvm.dk CVR-nr.:

4 1. Sammenfatning Denne rapport er den tredje ud af fire perioderapporter, der evaluerer Fastholdelseskaravanens arbejde 1. Fastholdelseskaravanen støtter gennem en række forskellige initiativer udvalgte erhvervs- og produktionsskoler med at tiltrække og fastholde elever med anden etnisk herkomst end dansk. Fastholdelseskaravanens indsats er målrettet udvalgte uddannelsesinstitutioner, som modtager økonomisk støtte samt konsulentbistand fra Fastholdelseskaravanen. Indsatsen på hver skole varer typisk omkring et år. De deltagende erhvervs- og produktionsskoler iværksætter forskellige initiativer i samarbejde og i enighed med Fastholdelseskaravanen. Ud over erhvervsog produktionsskoler samarbejder Fastholdelseskaravanen også med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Denne evaluering omfatter følgende institutioner, der alle har haft et samarbejde med Fastholdelseskaravanen i perioden : Hotel- og Restaurantskolen EUC Ringsted/Zealand Business College (forkortes fremadrettet ZBC i Ringsted) Social og Sundhedsuddannelses Centret (forkortes fremadrettet SOSU C) TietgenSkolen i Odense Århus Produktionsskole Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (forkortes fremadrettet UU-Odense). Disse har gennemført en lang række initiativer som led i samarbejdet. Der er i denne evaluering fokus på udvalgte initiativer inden for bestemte områder på tværs af institutionerne. Initiativerne er i denne rapport inddelt i tre områder; initiativer med fokus på pædagogisk udvikling, hvilket forstås som initiativer, der generelt er rettede mod lærere, direkte elevrettede initiativer samt initiativer med fokus på organisering og styring. Inddelingen af initiativer per institution fremgår nedenfor. Tabel 1. Evalueringens omfang Primært fokus Erhvervsskole Produktionsskole Uddannelsesnav Hotel- og Restaurantskolen ZBC i Ringsted SOSU C TietgenSkolen i Odense Århus Produktionsskole UU-Odense Pædagogisk udvikling Pædagogisk køk- ken- /værkstedsledelse Gråzonesprog Motivationspædagogik i praksis Lærerens muligheder i den mangfoldige klasse og mangfoldighed som ressource Drenge i gråzonen Pædagogisk værkstedsledelse Gråzonesprog Direkte elevrettede initiativer Den gode skolestart Fastholdelsesmedarbejder Efteruddannelse af kontaktlærere Innovation og iværksætteri Demokratisk dannelse og trivsel Iværksætteri Idræt Udvikling af intensive læringsforløb Afprøvning af intensive vejledningsforløb Organisering og styring Lokal styregruppe for projektet og midtvejsseminar Kompetenceudvikling på tværs af institutioner Derudover er uddannelsesinstitutionernes samarbejde med Fastholdelseskaravanen evalueret. Den samlede evaluering er baseret på såvel kvantitative som kvalitative data. 1 Der er udarbejdet i alt fire perioderapporter og en midtvejsevaluering i løbet af projektperioden fra 2008 og frem til i dag. Første perioderapport vedrørte evaluering af Brug for alle unge, anden perioderapport vedrørte evaluering af Fastholdelseskaravanen, midtvejsevalueringen vedrørte Brug for alle unge og tredje perioderapport vedrørte Fastholdelseskaravanen. Denne fjerde perioderapport er således den tredje evalueringsrapport, der vedrører evaluering af Fastholdelseskaravanen

5 1.1 Evaluering af initiativer vedrørende pædagogisk udvikling Under overskriften Pædagogisk udvikling er følgende initiativer evalueret: Pædagogisk køkken-/værkstedsledelse Motivationspædagogik i praksis Lærerens muligheder i den mangfoldige klasse Drenge i gråzonen Gråzonesprog. Dette er gjort på baggrund af kvalitative data fra Hotel- og Restaurantskolen, ZBC i Ringsted, SOSU C, TietgenSkolen i Odense samt Århus Produktionsskole. Generelt er alle initiativerne med fokus på pædagogisk udvikling blevet positivt modtaget og vurderet af samarbejdsinstitutionerne. Det bliver generelt vurderet, at initiativerne har en effekt i forhold til den måde, lærerne tilrettelægger deres undervisning på, og at den rette undervisningssituation er en forudsætning for at skabe fastholdelse. Flere udtrykker, at det sjældent er de unges kompetencer, der bremser dem, og at det derfor er det vigtigt at tilrettelægge en undervisning, der kan motivere eleverne, da dette har en fastholdende effekt. Det [fastholdelse] handler om, at man gerne vil være her på skolen. Lærer Et fællestræk for de samarbejdsinstitutioner, der har arbejdet med de pædagogiske initiativer, er således, at de deler en tro på, at fastholdelsen skal sikres gennem undervisningen og pædagogikken. Dette er således et bredt syn på fastholdelse, hvor fokus ikke lægges på enkeltindsatser mod frafaldstruede elever, men hvor fokus i stedet er mere langsigtet. Formålet er at udvikle gruppen af lærere, så undervisningen imødekommer og giver plads til etniske minoritetsunge. Jeg får bedre resultater i køkkenet. Det giver eleverne en større forståelse og fordybelse, og de arbejder mere koncentreret, fordi der er fokus på udførsel, ikke forståelse. Lærer Dette kan fx ske ved at få eleverne til at deltage i undervisningen i højere grad og tilrettelægge undervisningen, så eleverne får det højst mulige faglige udbytte. Det er blevet okay at spørge om de svære ord. Tidligere var der nogen, der ikke turde spørge. Elev Det skal dog anføres, at forankringen og spredningen blandt lærerne er afgørende for initiativer med fokus på pædagogisk udvikling, da effekten alene er afhængig af, at lærerne formår at tage initiativernes læring til sig og implementere denne i deres daglige undervisning. Her har oplevelsen hos samarbejdsinstitutionerne været, at det er en klar fordel, at så mange lærere som muligt inddrages så tidligt som muligt, så lærerne får et fælles sprog og holder hinanden i gang med indsatserne. Endvidere er ledelsens opfølgning og opbakning afgørende for, at lærerne kan bevare gejsten og den motivation, eksempelvis den øgede faglige udfordring og forberedelsestid kræver. Vi har således observeret, at de skoler, hvor initiativerne synes at have størst effekt, er de skoler, hvor initiativerne er tilstrækkeligt udbredte og forankrede blandt lærergruppen. At alle var på samme kursus på samme tid gjorde, at alle lærere støttede hinanden i at få det implementeret, og det virkede. Det satte skub i det. Tovholder Generelt vurderer vi, at initiativerne vedrørende pædagogisk udvikling er givende og i mange tilfælde har givet anledning til aha-oplevelser og stor personlig og faglig udvikling hos de deltagende lærere. Vi vurderer således, at der, hvor lærerne formår at tage initiativerne til sig i deres daglige undervisning, gør det en forskel i forhold til øget fastholdelse at etniske minoritetselever på de danske erhvervsuddannelser. Jeg har lært masser ved at blive kigget over skuldrene og få feedback. Det har åbnet mine øjne og fået mig til at forbedre mig, så jeg kan hjælpe eleverne i den rigtige retning. Lærer - 2 -

6 Hertil skal det tilføjes, at den generelle oplevelse hos samarbejdsinstitutionerne er, at disse initiativer rammer bredt og således også har en effekt for de etnisk danske elever. Fokus på gråzonesprog er også meget givtigt for de dansksprogede elever. Fokus på ord sender et signal om, at det er legitimt at spørge ind til ord og forståelsen af dem. Eleverne følger sig også mere inkluderede. Lærer 1.2 Evaluering af direkte elevrettede initiativer Under overskriften Direkte elevrettede initiativer er følgende initiativer evalueret: Den gode skolestart Fastholdelsesmedarbejder Efteruddannelse af kontaktlærere Innovation og Iværksætteri Idræt intensive vejlednings- og læringsforløb Data stammer fra ZBC i Ringsted, SOSU C, Århus Produktionsskole, TietgenSkolen i Odense samt UU-Odense. De direkte elevrettede initiativer er alle initiativer, der er mere konkrete i den måde, de påvirker eleverne på, og hvor eleverne ofte har kunnet forholde sig til deres effekt. Fælles for initiativerne er, at de er blevet godt modtaget af både elever og lærere på uddannelsesinstitutionerne, og initiativerne vurderes at kunne have en effekt. Vi lærte, hvordan man præsenterer sig selv, hvordan man gør det godt. Det var gode øvelser, man kan bruge. Vi lærte at kommunikere og samarbejde. Det var rigtig godt. Elev For disse initiativer har samarbejdsinstitutionerne haft lidt sværere ved at vurdere deres fastholdelseseffekt, særligt for de initiativer der er af kort varighed. Dette kan skyldes, at initiativerne, i modsætning til initiativer rettet mod pædagogisk udvikling, er smallere i deres fokus, både i tid og i omfang. På den anden side hersker der hos samarbejdsinstitutionerne ikke tvivl om, at der er tale om positive initiativer, der kan bidrage til fastholdelsen, men primært som et led i samarbejdsinstitutionernes samlede fastholdelsesindsats. Man kan ikke hente det fagligt tabte på tre uger. Det er kursus i at gå i skole og få styr på sig selv og sit liv. Give dem tro på sig selv. Lokalt styregruppemedlem Initiativernes positive effekt består generelt i et bedre socialt sammenhold mellem eleverne, relationsskabelse mellem elever og lærer/vejleder samt bedre undervisningsforståelse og -indhold. Disse elementer vurderes at kunne øge elevernes motivation til at komme i skole, og derved kan initiativerne i samspil med andre indsatser have en positiv effekt. Det sociale er fundamentet for at lære noget fagligt. Det gør, at man har lyst til at møde op og lave noget. Elev En meget usikker elev har fået relationer. Han udtrykker selv, at han er blevet lyttet til. Frontmedarbejder Ved disse initiativer gør det sig også gældende, at forankringen på samarbejdsinstitutionerne er afgørende, både i form af indledende forventningsafstemning samt som den løbende opfølgning. Hvis ikke forventningsafstemningen mellem fx tovholdere og frontlærere er på plads, før et initiativ igangsættes, kan det have negative konsekvenser for opbakningen til initiativet. Generelt er det dog lykkedes samarbejdsinstitutionerne at skabe forankring og begejstring omkring implementering af initiativerne, og her afspejles det klart i elevernes positive tilbagemelding. Det er disse initiativers styrke, at de er så konkrete, så de i mindre grad er afhængige af, at den - 3 -

7 enkelte lærer formår at integrere initiativerne i sin undervisning. Det medfører dog også, at det kan være svært at fastholde initiativernes effekt efter deres afslutning. Jeg lærte, hvordan man kan få sin egen butik og fik en chance for at prøve kræfter med det. Jeg har efterfølgende søgt ind på en skole for at blive konditor og er blevet optaget. Jeg blev meget tændt på det efter forløbet. Alle burde prøve det. Elev 1.3 Evaluering af initiativer vedrørende organisering og styring Under overskriften Organisering og styring er initiativerne Lokal styregruppe for projektet og midtvejsseminar samt Kompetenceudvikling på tværs af institutioner i lokalområde Odense evalueret. Data til dette stammer fra SOSU C og UU-Odense. Initiativerne, der vedrører organiseringen og styringen af de igangsatte fastholdelsesindsatser, er af mere overordnet karakter, og det kan derfor være vanskeligt at evaluere, hvorvidt disse skaber en direkte effekt for fastholdelsen. Evalueringen af de to ovenstående initiativer har dog vist, at de er hensigtsmæssigt i forhold til at understøtte de øvrige fastholdelsesindsatser. Den gode planlægning muliggjorde, at det overhovedet kunne lykkes. Der har været meget koordinering og kommunikation. Lokalt styregruppemedlem Organiseringen af indsatser i en lokal styregruppe på SOSU C oplevedes som en forudsætning for at kunne lykkes med skolens mange initiativer, og det blev vurderet, at det at organisere sig på så struktureret vis i sidste ende kan have en fastholdende effekt på eleverne, hvis det lykkedes at øge fastholdelsen gennem implementeringen af skolens portefølje af fastholdelsesindsatser. Tiltagene hænger meget sammen, derfor er dialogen på tværs meget vigtig. Frontlærer Endvidere fremstod videndelingen som følge af kompetenceudvikling på tværs af institutioner, og det fremtidige samarbejde, som dette giver anledning til, som et godt middel til at understøtte de forskellige aktørers fastholdelsesindsatser og til at binde disse indsatser sammen på tværs af institutioner. Det styrker vores samarbejde på tværs, så vi finder fælles løsninger. Så kan vi hjælpe hinanden, så vi bedre kan rumme de svage elever. Samarbejdet på tværs er billigere end at lave fem forskellige institutioner. Lokalt styregruppemedlem 1.4 Evaluering af udvikling i frafald på skolerne Skolerne har sammen med Fastholdelseskaravanen afprøvet en række initiativer, der skal bidrage til at reducere frafaldet på grundforløbet uden omvalg til anden uddannelse for unge med anden etnisk herkomst end dansk med 30 pct. i indsatsperioden dog har SOSU C et mål på pct. Århus Produktionsskole har endvidere et mål om, at 20 pct. flere udskrives til uddannelse. ZBC Ringsted, Århus Produktionsskole og SOSU C har afsluttet deres indsatsperiode, hvorimod Hotel- og Restaurantskolen afslutter i maj 2012 og TietgenSkolen og UU-Odense først i december Nedenfor ses udviklingen i andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk, der har afbrudt deres uddannelse uden omvalg til en anden uddannelse efter tre måneder på grundforløbet i perioden, hvor de evaluerede samarbejdsorganisationerne har haft deres indsatsperiode. Figuren viser både udviklingen i frafaldet af elever med anden etnisk baggrund end dansk for alle erhvervsuddannelser i Danmark og udviklingen for de skoler i denne evaluering, der er tilgængeligt data fra

8 Figur 1 Udviklingen i frafald for elever med anden etnisk herkomst end dansk 2 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 31% 24% 0% 1. halvår halvår halvår halvår kvartal 2012 Hele landet Evaluerede uddannelser Figuren viser, at der generelt har været en positiv udvikling i fastholdelsen af elever med anden etnisk herkomst end dansk, både på de evaluerede uddannelser og hvis man ser på hele landet. I perioden er frafaldet for elever med anden etnisk herkomst end dansk på de evaluerede uddannelser faldet med 23 pct., fra et frafald på 31 pct. til et frafald på 24 pct. Statistikken for 1. kvartal 2012 indikerer et yderligere fald, men det er endnu for tidligt at drage konklusioner på baggrund af disse tal. 1.5 Evaluering af samarbejdet med Fastholdelseskaravanen I nedenstående afsnit opsummeres kort de kommentarer, som repræsentanterne fra samarbejdsinstitutionerne har tilkendegivet om samarbejdet med Fastholdelseskaravanen i løbet af samarbejdsperioden. Institutionerne er generelt meget tilfredse med samarbejdet med Fastholdelseskaravanen, hvilket har flere årsager. For det første har institutionerne oplevet at have stor indflydelse på initiativerne i indholdsaftalerne, og at dialogen herom har haft den rette balance mellem, at institutionerne selv kunne forme initiativerne så de passede til institutionernes kontekst, og at Fastholdelseskaravanen samtidig kom med deres anbefalinger til initiativer. Fastholdelseskaravanen supplerer de indsatser, der allerede er i gang hos os. De er meget lydhøre over for vores ønsker i processen. De er til for os. Leder For det andet skyldes det Fastholdelseskaravanens evne til at følge op og holde ved i løbet af en indsatsperiode. Det holder institutionerne på sporet, så indsatserne implementeres, forankres og ikke drukner i driften. Samtidig har Fastholdelseskaravanen udvist den rette fleksibilitet, som det kræver at give institutionerne plads til at implementere indsatserne i et tempo, de kan være med til. Initiativerne giver et boost, vi havde ikke gennemført dem uden Fastholdelseskaravanen. Man får et lille spark i den rigtige retning, og aftalerne holdt os fast på sporet. Leder 2 Andelen er beregnet ved at dividere antallet af frafaldne elever med anden etnisk baggrund end dansk på hver af de deltagende skoler med det samlede antal af elever med anden etnisk baggrund end dansk på skolen. Her indgår skolerne: ZBC i Ringsted, SOSU C, TietgenSkolen samt Hotel- og Restaurantskolen

9 For det tredje oplever institutionerne at den videndeling, de får adgang til via Fastholdelseskaravanen, fx på netværksmøder, er meget givende og interessant. Disse elementer leder samlet til en meget stor tilfredshed med Fastholdelseskaravanens virke. Det er meget inspirerende og forfriskende at have berøring med dem, vi modtager midler fra. Det er vi ikke vant til. De kommer og støtter os. Leder 1.6 Afsluttende konklusion Ud fra det tilgængelige data kan vi konkludere, at det er lykkedes tre institutioner at opnå en positiv udvikling i frafaldet (indsatsperioden er endnu ikke afsluttet for to af disse institutioner). For kun én institution er det ikke lykkedes at skabe en positiv udvikling i frafaldet. Vi kan endvidere konkludere, at der over perioden for indsatsen har været et generelt fald i frafaldet på de danske erhvervsuddannelser uanset elevernes etnicitet, og at de deltagende skoler har haft en udvikling næsten identisk med landsgennemsnittet. Vi kan ydermere konkludere, at de involverede aktørers opfattelse af Fastholdelseskaravanens initiativer generelt har været meget positiv. Generelt vurderes initiativerne at have en indirekte og langsigtet effekt gennem eksempelvis bedre undervisningsmiljø og højnet undervisningsniveau samt bedre socialt sammenhold mellem eleverne og dermed også på sigt at have betydning på fastholdelsen. Endvidere vurderes initiativerne generelt at have en positiv effekt på fastholdelsen af alle skolernes elever uanset herkomst. Ligeledes er samarbejdet med Fastholdelseskaravanen blevet meget positivt vurderet af skolerne. Skolerne har oplevet meget lydhørhed og fleksibilitet fra Fastholdelseskaravanens side, og skolerne har sat stor pris på Fastholdelseskaravanens evne til at følge op og holde initiativerne i gang, balanceret med den nødvendige respekt for skolernes daglige drift. Det bør også nævnes, at skolerne typisk har rettet indsatserne mod alle elever uanset etnisk herkomst og ikke udelukkende fokuseret på elever med anden etnisk baggrund. Dette skyldes dels, at skolerne ikke skelner mellem elever med forskellig herkomst i hverdagen og dels, at skolerne er af den klare overbevisning, at initiativerne er relevante for alle typer elever også de bogligt stærke. Eksempelvis har gråzonesprog vist sig meget relevant for dansksprogede elever, der ikke tidligere har beskæftiget sig med det fagsprog, de bliver undervist i på skolen og oplever i praktik. De fleste initiativer er blevet forankret i vidt omfang på skolerne, særligt de initiativer hvor skolerne har formået at involvere en stor del af lærerne i indsatsen. Skolerne tilkendegiver, at de vil arbejde videre med langt størstedelen af initiativerne på egen hånd efter endt indsatsperiode. Dette indikerer, at de anvendte midler skaber en effekt, der ligger ud over den afgrænsede samarbejdsperiode, og som efterfølgende foretages med skolens egne midler. Dette vil kunne medføre en reduktion i frafaldet på sigt. Initiativernes synes derfor at understøtte den positive udvikling i forhold til en reduktion i frafaldet blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk, der generelt har været i den periode, hvor de udvalgte samarbejdspartnere har implementeret initiativerne med støtte fra Fastholdelseskaravanen

10 2. Kort om Fastholdelseskaravanen Fastholdelseskaravanen er forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning. 3 Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond. Formålet med Fastholdelseskaravanen er at bidrage til, at etnisk minoritetsunge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse og dermed medvirke til, at regeringen kan leve op til målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Baggrunden for oprettelsen af Fastholdelseskaravanen er, at unge med anden etnisk herkomst end dansk i mindre grad end etnisk danske unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Således var frafaldet ved opstarten af Fastholdelseskaravanen dobbelt så stort for denne gruppe som frafaldet for etnisk danske elever. Den demografiske udvikling viser, at antallet af unge med anden etnisk herkomst end dansk stiger i de kommende år. Det er Fastholdelseskaravanens opgave at arbejde målrettet og strategisk med netop denne udfordring. Fastholdelseskaravanen har igangsat en række forskellige initiativer gennem bl.a. et samarbejde med udvalgte produktionsskoler og erhvervsskoler 4 samt centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Initiativerne, der skal medvirke til realiseringen af 95-procentmålsætningen, er centreret omkring grundforløbet på erhvervsuddannelserne og inkluderer bl.a.: Etablering og udvikling af en fastholdelseskoordinatorfunktion på uddannelsesinstitutionerne med særlig sigte på fastholdelse af tosprogede unge. Kompetenceudvikling af undervisere med henblik på bedre tilrettelæggelse af en undervisning, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer, forskellige forudsætninger og muligheder. Etablering af udvidet forældrekontakt. Implementering af erfaringerne fra forsøg med uddannelsesguider, så de bliver et operationelt fastholdelsesværktøj bl.a. til understøttelse af forældredialogen og kontakten. Etablering af lokalt forankrede rollemodelkorps. Udvikling af studiemiljøer med integreret studie-/lektieordninger. Netværksdannelse til formidling og forankring af best practice regionalt og på landsplan blandt indsatsskolerne, fastholdelseskoordinatorerne, den udvidede forældrekontakt og de pædagogiske udviklere. 5 Fastholdelseskaravanen er finansieret af henholdsvis statslige satspuljemidler og midler fra Den Europæiske Socialfond. I alt er der afsat 71 mio. kr. til Fastholdelseskaravanens initiativer i perioden Vi vil i denne evaluering undersøge de effekter, der kan være fremkommet som følge af bestemte grupper af initiativer, som Fastholdelseskaravanen har arbejdet med sammen med udvalgte indsatsskoler og UU-vejledning. 3 Projektet var oprindeligt et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet, men efter regeringsskiftet oktober 2011 og de dertilhørende omstruktureringer i ministerierne er projektet nu forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning. 4 Erhvervsskoler omfatter tekniske skoler, handelsskoler, social- og sundhedsskoler samt landbrugsskoler. Fastholdelseskaravanen har dog ikke sidstnævnte som indsatsområde. 5 Integrationsministeriet: Udvidet resume af projekt Fastholdelseskaravanen, EU-projektansøgning for

11 3. Ernst & Young s metode til løsning af evalueringsopgaven Nedenfor præsenterer vi vores metode til løsning af denne evalueringsopgave, både med hensyn til den praktiske afgrænsning af evalueringen i form af samarbejdsinstitutioner og initiativer og i form af en mere teoretisk tilgang til gennemførsel af evalueringen. Evalueringen skal afdække særligt de oplevede effekter af Fastholdelseskaravanens arbejde og, i det omfang det er muligt, ligeledes de kvantitative effekter af arbejdet. De kvalitative effekter omfatter særligt læring og udvikling, hvorimod de kvantitative effekter særligt vedrører fastholdelse og gennemførelse. 3.1 Evalueringsdesign og afgrænsning af evalueringsopgaven Evalueringen omfatter seks forskellige evalueringsobjekter: fire erhvervsskoler, en produktionsskole og et uddannelsesnav 6. Evalueringsobjekterne er følgende: Hotel- og Restaurantskolen EUC Ringsted/Zealand Business College (forkortes fremadrettet ZBC i Ringsted) Social og Sundhedsuddannelses Centret (forkortes fremadrettet SOSU C) TietgenSkolen i Odense Århus Produktionsskole Ungdommens Uddannelsesvejledning - Odense (forkortes fremadrettet UU-Odense). Institutionerne har gennemført en lang række initiativer. Initiativerne er udvalgt og prioriteret i samarbejde mellem institutionerne og Fastholdelseskaravanen. Skolerne har haft mulighed for selv at sætte deres præg på de initiativer, der skal implementeres. Dog er projektet bundet af en række projekt- og bevillingsforudsætninger, hvilket sætter en ramme for udvælgelsen af initiativer. Der er foretaget en kvalificeret prioritering mellem skolernes initiativer i et samarbejde mellem Ernst & Young og Fastholdelseskaravanen, for at fokusere evalueringen. Ved at udvælge enkelte initiativer per skole, hvor visse af disse går på tværs af skolerne eller beskæftiger sig med lignende tiltag, kan evalueringsrapporten gå mere nuanceret i dybden med de udvalgte initiativer. Sammenhængen mellem samarbejdsinstitutioner og udvalgte initiativer fremgår nedenfor. Tabel 2. Evalueringens omfang Primært fokus Erhvervsskole Produktionsskole Uddannelsesnav Hotel- og Restaurantskolen ZBC i Ringsted SOSU C TietgenSkolen i Odense Århus Produktionsskole UU-Odense Pædagogisk udvikling Pædagogisk køk- ken- /værkstedsledelse Gråzonesprog Motivationspædagogik i praksis Lærerens muligheder i den mangfoldige klasse og mangfoldighed som ressource Drenge i gråzonen Pædagogisk værkstedsledelse Gråzonesprog Direkte elevrettede initiativer Den gode skolestart Fastholdelsesmedarbejder Efteruddannelse af kontaktlærere Innovation og iværksætteri Demokratisk dannelse og trivsel Iværksætteri Idræt Udvikling og afprøvning af intensive læringsforløb Afprøvning af intensive vejledningsforløb 6 Uddannelsesnav er Fastholdelseskaravanens betegnelse for uddannelsesnetværk bestående af forskellige lokale aktører, der har med et givent lokalområdes unge at gøre. Aktørerne er for eksempel Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), jobcentre, erhvervs-, produktions- og ungdomsskoler, VUC og 10. klassecentre. Netværkene kaldes uddannelsesnav, fordi alle aktørerne skal fungere sammen for at få hjulet til at køre via en koordineret indsats, der kan bidrage til at sikre, at de unge får de bedste betingelser for at gennemføre en uddannelse. Fastholdelseskaravanen har udvalgt uddannelsesnav, så det tilstræbes, at hele landet er repræsenteret

12 Organisering og styring Lokal styregruppe for projektet og midtvejsseminar Kompetenceudvikling på tværs af institutioner I tabellen fremgår de initiativer, der indgår for hvert af evalueringsobjekterne. Disse er inddelt i tre kategorier af tiltag. Den første kategori har vi kaldt Pædagogisk udvikling, denne indeholder initiativer, der primært retter sig mod lærere, hvor fokus er på at udvikle pædagogikken til fordel for at øge fastholdelsen gennem den måde, undervisningen og skolegangen tilrettelægges på. Den anden kategori har vi kaldt Direkte elevrettede initiativer, denne kategori indeholder initiativer, der retter sig mere direkte mod elever via konkrete undervisningsforløb eller andre tiltag. Disse kan også have afledte effekter i forhold til pædagogisk udvikling. Den tredje kategori har vi kaldt Organisering og styring lokalt, denne kategori indeholder initiativer, der retter sig mod organiseringen og styringen af de igangsatte initiativer og indeholder således overvejende aktiviteter af mere overordnet karakter. For alle initiativer gælder, at den endelige målgruppe for initiativerne er eleverne på skoler og uddannelsesinstitutioner. 3.2 Evalueringstilgang Evalueringen skal omfatte en række initiativer, der er udviklet, implementeret og forankret på konkrete institutioner. Visse af de initiativer, som Fastholdelseskaravanen støtter, er blevet udviklet i samarbejde med praktikere fra skolerne, eksempelvis lærere, ledere og vejledere. Udviklingen finder typisk sted over et år eller mere, hvor der ud over praktikere også inddrages eksperter eller konsulenter. Redskaberne udvikles, testes og gøres klar til videre implementering i tæt samarbejde med de involverede skoler, hvorefter de udbredes til andre skoler. I denne evaluering drejer det sig om initiativerne Motivationspædagogik i praksis (særligt i forhold til brug af læringsstile) på ZBC i Ringsted, Pædagogisk værkstedsledelse på Århus Produktionsskole og Hotel- og Restaurantskolen samt Intensiv vejledning på UU-Odense. Initiativerne er ikke nødvendigvis udviklet på disse institutioner, men er initiativer, der oprindeligt er udviklet i et samarbejde mellem samarbejdspartneren, Fastholdelseskaravanen og typisk eksterne konsulenter. Hvor det er tilfældet, at de udvalgte skoler har deltaget i udviklingen, vil evalueringen være inddelt i to faser: Udviklingsfasen og Implementeringsfasen. På den måde kan der både evalueres på oplevelsen af selve udviklingen af redskaberne samt på implementeringen af disse på skolerne. Det vil desuden afdækkes, hvorledes redskaberne og anvendelsen af disse er blevet forankret på skolen. De øvrige initiativer evalueres udelukkende i henhold til deres implementering og forankring. Dette gøres ved gennemførsel af interviews med ledelse, lærere og vejledere, der har arbejdet med initiativerne og dermed været involveret i implementeringen af disse, samt i form af interviews med elever og forældre der har været modtagere af initiativerne. Det er ikke praktisk muligt at gennemføre interviews med elever, der har oplevet situationen før og efter implementeringen af de forskellige initiativer, da eleverne ikke er på skolerne i tilstrækkelig lang tid til at have oplevet både før- og eftersituationen. Selvom initiativet har været igennem sin implementeringsfase, er det ikke sikkert, at eleverne har været på skolen i tilstrækkelig lang tid både før og efter implementeringen til at give et validt bud på initiativets effekt. Derfor gennemføres udelukkende interviews med elever, der har oplevet initiativerne, efter de er blevet udrullet på skolerne. Generelt vil der være usikkerhed forbundet med elevernes vurdering af især de initiativer, der beskæftiger sig med Pædagogisk udvikling, og som således har været rettet mod lærere som målgruppe, og som mere indirekte påvirker elevernes hverdag. Elevernes vurdering af sådanne initiativer vil derfor kun inddrages i evalueringen i tilfælde af, at eleverne skønnes at kunne vurdere det pågældende initiativ. Det samme gør sig gældende for lærere, vejledere og ledere, hvis kommen

13 tarer kun inddrages i de tilfælde, hvor disse vedrører initiativer, de selv har været med til at udvikle eller implementere. På den måde øges validiteten af det kvalitative datagrundlag. Evalueringen vil som tidligere nævnt både omfatte kvalitative og hvis muligt kvantitative effekter. Evaluering af effekter af en konkret indsats forudsætter mulighed for at sammenligne en før- og eftersituation. Med udgangspunkt i en baseline kan effekterne måles, hvilket både kan gøres kvantitativt og kvalitativt. Tabel 3. Metodisk tilgang til evaluering af effekter Opstart af indsatsperiode Afslutning af indsatsperiode Ex ante Hvad er den forventede effekt? Hvad er baseline? Er indikatorer operationaliseret på en gyldig måde? Er data pålidelige? Ex post Er forventet effekt opnået? Måling af resultater og beslutningsgrundlag for videre handling. Generel evaluering inklusiv måling af effekt. Dataindsamling og evaluering i løbet af projektforløbet Effekten på den enkelte skole måles ud fra den konkrete tidsperiode, hvor der er iværksat initiativer. Baseline vil være inden indsatsperioden, og målepunkterne vil være i perioden, efter indsatsperioden er igangsat. Se eksemplet for nedenfor. Figur 2. Eksempel på måling ZBC i Ringsted Ex ante Indsatsperiode Ex post Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Baseline Start Målepkt 1 Målepkt 2 Målepkt 3 Målepkt 4 Stop Målepkt 5 Effekten vil være forskellen mellem situationen inden indsatsen, der fastlægges via en baseline, (ex ante) og målepunkt x. Effekten kan løbende måles i et forløb frem til efter afslutningen af en indsats (ex post). Den mere kvalitative effekt vil være i form af oplevet effekt og kan ikke på samme måde måles i forhold til baselines og målepunkter, men vil rettere være udtryk for interviewpersonernes oplevelse af initiativernes effekt, herunder fx øget motivation, tro på egne evner, ændret tilgang til undervisning osv. 3.3 Dataindsamling Datagrundlaget for denne rapport er som nævnt både kvalitative interviews og kvantitative data. Der er gennemført interviews med både ledelse, lærere/vejledere og elever i relation til alle de nævnte evalueringsobjekter. I bilag 1 ses en oversigt over datagrundlaget for evaluering af de enkelte institutioner og grundlaget for evaluering af hvert initiativ, herunder hvor mange personer der har givet input. De kvalitative kommentarer fra interviewene anvendes til at danne overblik over forløbet og samarbejdet med Fastholdelseskaravanen, herunder hvilke aktiviteter der er blevet gennemført som led i arbejdet med det pågældende initiativ. Interviewene anvendes ligeledes og særligt til at afdække de oplevede effekter af initiativerne hos de involverede parter. På den måde kan effekterne af initiativerne afdækkes i forhold til oplevede effekter, der ikke nødvendigvis kan registreres rent kvantitativt endnu

14 Foruden de kvalitative kommentarer, der opnås gennem interviews, indgår data fra UNI-C, der kan påvise udviklingen i optaget af elever med anden etnisk baggrund end dansk samt udviklingen i frafaldet for samme type elever på grundforløbet. Samme data inddrages for elever med etnisk dansk oprindelse, da de fleste af de støttede tiltag er rettet mod både etnisk danske elever og elever med anden etnisk baggrund. Tallene indsamles for henholdsvis inden indsatsperioden, under indsatsperioden og efter indsatsperioden, når dette er muligt. Visse skoler vil have afsluttet indsatsperioden så tæt op ad dataindsamlingsperioden, at der endnu ikke er udgivet statistik for perioden efter indsatsperioden. I denne evaluering er der konkret fire skoler, der ikke har afsluttet indsatsperioden på tidspunktet for dataindsamlingen. Udviklingen for den enkelte skole vil blive sammenlignet med udviklingen på landsplan for den pågældende indgang (grundforløbet på tilsvarende uddannelser). De nyeste tal i rapporten omfatter elever optaget på skolerne i august 2011, som via data kan følges frem til december Vi har dog også medtaget tallene for 1. kvartal 2012 i evalueringen, da disse foreligger, men vi vurderer, at de endnu er for usikre til, at man kan drage konklusioner på deres baggrund. Nedenfor ses en oversigt over, hvilke data det har været muligt at trække for de evaluerede institutioner: Tabel 4. Tilgængeligt data Institution Hotel- og Restaurantskolen ZBC i Ringsted SOSU C TietgenSkolen i Odense Århus Produktionsskole UU-Odense Data Kun data for dele af indsatsperioden Data for hele indsatsperioden Data for hele indsatsperioden Kun data for indsatsperiodens start Skolens egne data for dele af indsatsperioden Ikke egnede data Ved hjælp af tallene fra UNI-C er det muligt at trække data for to af erhvervsskolerne i hele indsatsperioden (ZBC i Ringsted og SOSU C). For TietgenSkolen og Hotel- og Restaurantskolen ligger afslutningen af indsatsperioden efter december 2011, hvorfor der ikke eksisterer tal herfor. Det har ikke været muligt at trække officielle data for frafald fra Århus Produktionsskole for den pågældende indsatsperiode. Der inddrages i evalueringen i stedet data fra Århus Produktionshøjskoles egne systemer. Endvidere har det ikke været muligt at trække tilstrækkeligt nye data til at afdække indsatsperioden for UU-Odense, idet denne indsats indledtes i efteråret Det bemærkes, at antallet af indvandrere og efterkommere på de enkelte skoler er meget små, på trods af at de visse steder andelsmæssigt udgør en stor del af eleverne. Grundet meget små populationer er usikkerheden forbundet med et kvantitativt effektmål stor, da enkelte fejl i data samt outliers giver store udsving i effekterne. Alt i alt er der mangler og usikkerheder forbundet med en evaluering af samarbejdspartnernes indfrielse af de kvantitative mål, der er en del af aftalen med Fastholdelseskaravanen. Der vil dog blive inddraget kvantitative data i det omfang, de foreligger, og i den forbindelse tages de nødvendige forbehold for konklusioner i forhold til målopfyldelsen. 3.4 Forandringsteori I korte træk beskriver en forandringsteori, hvad man ønsker at opnå med det projekt eller initiativ, man igangsætter; herunder hvem der er målgruppen, hvilke udfordringer der forventes at være forbundet hermed, hvilke virkemidler der kan og skal anvendes for at realisere målsætningen, samt hvilke eksogene (udefrakommende) faktorer der kan påvirke den langsigtede effekt. Der er således fokus på at afklare mål, ressourcer og aktiviteter, og især hvordan disse hænger sammen, for at fastlægge en projektplan med en realistisk årsagsvirkningskæde, som muliggør opnåelsen af de ønskede og forventede effekter ved projektet. Konkret angives den forventede over

15 ordnede effekt på langt sigt, og herefter nedbrydes denne i virkninger på mellemlangt sigt, kortsigtede resultater samt ressourcer. Forandringsteorien er et redskab, der kan tydeliggøre ovenstående årsagsvirkningsrelation, fordi den forsøger at binde de investerede midler sammen med de konkrete effekter, der afstedkommes. Ved at benytte forandringsteorien i den overordnede evalueringsramme skaber vi gode forudsætninger for at vise, hvilke initiativer der har haft en effekt, og hvilke der ikke har. Ligeledes vil man ved brug af en forandringsteoretisk tilgang også kunne komme med forudsigelser omkring de fremtidige implikationer af fx en manglende opfyldelse af et umiddelbart resultat, da dette vil påvirke de efterfølgende led. Endvidere tager forandringsteorien eksogene faktorer aktivt med ind i evalueringen, hvilket betyder, at man i evalueringen tager højde for de forskellige faktorer, der kan påvirke en given effekt, og som derfor aktivt bør inddrages, når man foretager evalueringen. Nedenfor ses forandringsteorien for Fastholdelseskaravanen. Det skal understreges, at ikke alle skolernes indsatser angives. I stedet er de væsentligste udvalgt. Figur 3. Forandringsteori for Fastholdelseskaravanen Proces Fase Input Økonomiske ressourcer Ekst. Konsulenter, Fastholdelseskar. Andre ekst. konsulenter Intern tid hos skolen Indsatser på erhvervsog produktionsskoler Færre praktikpladser Øget arbejdsløshed Udbud af valgfag Guiden til praktikplads Overbygningsudd. for kontaktlærere Skoleindsatsen Ungementorer Værkstedssprog Forumteater Andre ministerielle indsatser Lokale indsatser Andre ministerielle netværk Netværksindsats Virksomhedsguider Fastholdelseskoordinatorer Arbejdspladskultur Gråzonesprog Drenge- og pigeklubber Studiecaféer Workshopper Motivationspædagogik Forældrekurser Familiesamarbejde Intensive vejledningsforløb Løbende gruppe/ par øvelser Output Lokale output Lokale output Lokale output Lokale output Lokale output Lokale output Lokale output Ny viden Inspiration Mod på at prøve noget nyt Udvide netværk/ nye samarb.part. Resultater (umiddelbare) Øget om erhvervsudd (etn. forældre) Øget om erhvervsudd (etn. elever) Øget viden om gældende lovgivn. Øget lokale samarbejder Afprøvning af nye læringsmetoder Kompetenceudv. af lærere Øget viden om motivationsfakt. Videre undersøgelser Inspirerer egen arbejdsplads Justerer egen praksis Erfaring fra andre skoler Effekter (mellemlangt sigt) Energi til at bryde barrierer Maksimal fleksibiltet Indenfor lovgivning Motivation til valg og gn.førsel af erhv. udd. Udvikling af nye metoder Kvalitets- og kompetenceudvikling Vidensniveau højnes Def. af kompetenceog arbejdsområde Tværinstitutionelle samarbejder Øget formidlingsaktivitet Effekter (langt sigt) Reduktion i frafald for etniske minoritetsunge, således at 2015-målsætningen om 95 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse Andre lokale netværk Oplæg 3.5 Eksogene faktorer Ved effektmålinger med en forandringsteoretisk tilgang er der en særlig fokus på den interne validitet. De fleste effekter kan være svære at isolere eller henføre entydigt til et givent initiativs påvirkning, men med kortlægningen af de eksogene faktorer kan vi forholde os til dem i vores forandringsteoretiske set-up. Nedenfor er eksempler på eksogene faktorer på området illustreret

16 Figur 4. Mulige eksogene faktorer Opvækstmiljø Køn Stigende arbejdsløshed Fastholdelse af unge med anden etnisk herkomst end dansk på erhvervsskolerne Oprindelsesland Færre praktikpladser Bopæl Som det fremgår af ovenstående er der en lang række forskellige eksogene faktorer, som har indflydelse på fastholdelsen af unge med anden etnisk herkomst end dansk. Eksempler på dette er økonomiske konjunkturer og praktikpladssituationen på arbejdsmarkedet. Af faktorer, der er blevet mere betydningsfulde i den senere tid, kan bl.a. nævnes finanskrisen og den deraf stigende arbejdsløshed. Arbejdsløsheden har i de første år af finanskrisen skabt en øget efterspørgsel efter uddannelser ude på de enkelte erhvervsskoler. Ydermere har finanskrisen resulteret i færre praktikpladser, hvilket har betydet, at det bliver sværere at færdiggøre hovedforløbet på erhvervsuddannelserne. Ud over at isolere disse eksogene faktorer vil også de indsatser, der igangsættes af andre myndigheder eller skolerne selv, fx i forbindelse med deres handlingsplan for øget gennemførelse, skulle isoleres fra Fastholdelseskaravanens indsats. Den metodiske tilgang i denne evaluering muliggør ikke en kontrol for eksogene faktorers betydning for resultaterne og heller ikke mulighed for en måling af disses specifikke betydning for effekterne. Hvis dette skulle være tilfældet, skulle den metodiske tilgang være langt mere kvantitativ med registrering af en lang række variable per respondent kombineret med UNI-C s statistikker for frafald. Vi vil dog løbende reflektere over de eksogene faktorers mulige betydning for resultaterne og tage de fornødne forbehold ved konklusioner omkring effekterne. Desuden vil vi med både inddragelse af kvantitative statistikker og gennemførsel af en lang række interviews forsøge at kunne lave så præcise konklusioner som muligt givet den metodiske fremgangsmåde i evalueringen

17 4. Evaluering af initiativer vedrørende pædagogisk udvikling En række af Fastholdelseskaravanens initiativer har haft fokus på pædagogisk udvikling. Dette drejer sig specifikt om initiativerne Pædagogisk køkken-/værkstedsledelse, Motivationspædagogik i praksis, Lærerens muligheder i den mangfoldige klasse, Drenge i gråzonen samt Gråzonesprog. Evalueringen af disse initiativer vil bygge på erfaringerne fra Hotel- og Restaurantskolen, ZBC i Ringsted, SOSU C, TietgenSkolen i Odense samt Århus Produktionsskole, herunder interviews med ledere, lærere og elever. I bilag 1 ses en samlet oversigt over, hvilket datagrundlag der ligger til grund for nedenstående konklusioner, herunder antallet af deltagere ved de forskellige interviews. Særligt for disse initiativer gør sig gældende, at eleverne generelt har haft sværere ved at give input til evalueringen. Dette skyldes, at de ofte ikke har været opmærksomme på, at de pågældende initiativer er gennemført og ikke nødvendigvis har oplevet nogle tydelige ændringer i deres egen hverdag, idet de ikke har oplevet situationen forud for tiltaget på skolen. Endvidere kan de have svært ved at identificere konkrete og åbenlyse forandringer i den måde, en lærer gennemfører undervisningen på. Dog inddrages elevernes kommentarer løbende, i det omfang deres input har været relevante. 4.1 Pædagogisk køkken-/værkstedsledelse På Århus Produktionsskole og Hotel- og Restaurantskolen har man gennemført initiativet Pædagogisk køkken-/værkstedsledelse med formålet at kompetenceudvikle lærerne, så der skabes en undervisningssituation i køkkener og værksteder, der danner det bedste udgangspunkt for elevernes trivsel og indlæring. I samarbejde med Fastholdelseskaravanerne udviklede skolerne et kompetenceudviklingsforløb, som blev kørt i samarbejde med de eksterne konsulenter Inteam. Forløbet bestod af en samlet opstartsdag, supervision af lærerne i klassen, en samtale om supervisionen med en konsulent, en samlet midtvejsdag, supervision i klassen, en samlet afslutningsdag samt en DiSCpersonlighedsprofil. På skolerne deltog størstedelen eller alle lærere i forløbet. Evalueringen af dette initiativ bygger på fokusgruppeinterviews med fire tovholdere, to lærere, to repræsentanter fra ledelsen og fem elever fra Århus Produktionsskole samt en tovholder, to repræsentanter fra ledelsen samt to lærere fra Hotel- og Restaurantskolen. Oplevelse af initiativet Begge skoler har overordnet haft en meget positiv oplevelse af initiativet, både af selve forløbet, men også af den måde de har været i stand til at anvende de input, de fik af konsulenterne undervejs, og den påvirkning det har haft på undervisningssituationen i værkstederne og køkkenerne. På begge skoler har forløbet givet anledning til, at skolerne fortsætter med at implementere, udbrede og forankre initiativets aktiviteter i samarbejde med Inteam. Indsatsen er på begge skoler forankret hos en stor del af lærerne, men det anerkendes også, at det kræver en indsats at fortsætte forankringen. Både ledelsen og lærerne har oplevet det som meget positivt at samarbejde med de eksterne konsulenter fra Inteam. At konsulenterne netop var eksterne var en stor fordel. Ledelsen på Hotelog Restaurantskolen gav udtryk for, at det var lettere at få lærerne til at tage imod input, når de kom fra eksterne. Endvidere oplevede man, at konsulenterne kom med en åben og lyttende tilgang, der gav den nødvendige plads til, at lærerne kunne få tilpasset supervisionsforløbet til det, de selv ønskede. Lærerne gav udtryk for, at forløbet havde været en øjenåbner og en ahaoplevelse. De udtrykte stor tilfredshed med samarbejdet med deres supervisor, og at de fik ærlige input, der fokuserede på deres egen udvikling, og at de kunne få tilpasset forløbet så det passede til det fokus, de ønskede. Det kunne eksempelvis være kommunikation, brug af øvelser i undervisningen m.m

18 Boks 1. Udvalgte citater Det er en gave at få en person ind udefra for at se på dig fra en ny vinkel Lærer Jeg har lært masser ved at blive kigget over skuldrene og få feedback. Det har åbnet mine øjne og fået mig til at forbedre mig, så jeg kan hjælpe eleverne i den rigtige retning. Lærer Det var godt med eksterne supervisorer. Det var ikke så intimiderende, som hvis det var en lærer eller en leder. At det var eksterne gav en anden åbenhed, og der var ingen barrierer. Lærer Der var meget klare linjer fra starten. Konsulenterne havde ikke nogen dagsorden, og de skulle ikke vurdere os, men udvikle os. Lærer På Århus Produktionsskole blev personlighedstesten dog ikke modtaget ligeså godt som supervisionen. Nogle lærere syntes, det var spændende, mens andre ikke brød sig om den måde at sætte rammer om personer på. Endvidere udtrykte en lærer, at personlighedstesten, der blev gennemført mellem to supervisionsforløb, tog for megen fokus og forstyrrede udbyttet fra supervisionen. Lærerne udtrykker dog, at de glæder sig til at bruge resultaterne fra personlighedstesten fremover, og at åbenhed om testens resultater og typer giver anledning til, at man får et fælles sprog med sine kollegaer, hvor man bedre kan forstå den dynamik, der opstår i forskellige teams som følge af folks personlighed. Boks 2. Udvalgt citat DiSC-profilen [personlighedstest] kom mellem to besøg og tog fokus fra supervision. Det mudrede det. Så kunne jeg ikke bruge den sidste supervision til så meget. Men profilen bliver spændende at bruge nu, hvor vi skal arbejde i teams. Lærer Lærerne på begge skoler gav udtryk for, at Pædagogisk køkken-/værkstedsledelse har givet dem input og værktøjer, som de kan tage i anvendelse i undervisningen nogle mere direkte og konkret end andre. For det første har forløbet skabt en forandring i den måde, lærerne ser på sig selv som fagpersoner. Dette skyldes dels forløbets fokus på, hvem man er som lærer, og dels at forløbet har givet gruppen af lærere et fælles sprog, som de bruger til at tale om sig selv og hinanden som fagpersoner. Dette har medført et øget fællesskab og faglig udvikling blandt lærerne. For det andet har det givet lærerne konkrete værktøjer til undervisningens gennemførelse. Dette drejer sig eksempelvis om igangsættelsen af øvelser, hvor flere lærere beskriver, at særligt de etniske minoritetsunge har svært ved at forstå de pædagogiske koder, og at en øvelse derfor skal sættes tydeligt i gang og nedbrydes i entydige deløvelser. Endvidere har det medført, at en lærer gør brug af at afholde morgenmøder, hvor fokus er på at snakke med eleverne og møde dem direkte, og hvor læreren eksempelvis konkret har lært, at han skal stå, så alle eleverne kan se ham. Effekten af disse tiltag er, at undervisningen og gennemførslen af denne bliver mere styret, og at eleverne aktiveres i højere grad. Lærerne og ledelsen vurderer, at dette kan have en positiv fastholdelseseffekt, særligt på lang sigt, hvor øget kvalitet i undervisningen og fokus på læreren giver undervisningssituationer, der virker fastholdende. Flere udtrykker, at det sjældent er de unges kompetencer, der bremser dem. Derfor er det vigtigt at tilrettelægge en undervisning, der kan motivere eleverne, da dette har en fastholdende effekt. Et afledt produkt af indsatsen er en øget socialisering og et bedre sammenhold i klasserne, hvilket af flere fremhæves som havende en fastholdende effekt