Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Transkript

1 Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

2 Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd To betydninger: Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland - samfundsskabte 17. marts 2014 faktorer - sociale forhold ved barn og familie Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

3 Hvad siger UNICEF?

4 Rangordning af børne- og ungesundhed i 29 lande 1. Island 2. Sverige 3. Finland 4. Luxemburg 5. Holland

5 Rangordning af børne- og ungesundhed i 29 lande 22. Estland 23. Danmark 24. Litauen 25. USA 26. Østrig 27. Canada 28. Letland 29. Rumænien

6 På trods af UNICEF: De fleste børn og unge er raske, lever sundt og trives med familie, venner og skole.

7 Børns sundhed: Mange store sejre

8 Dødsulykker blandt børn under 15 år

9 Antal tandflader med caries i det permanente tandsæt, 18- årige ,9 5,8 3,

10 Pct. af 70 spædbørn, som ammes fuldt indtil firemåneders alderen 30 Databasen Børns Sundhed

11 Pct. 15-årige som er dagligrygere drenge piger

12 Pct. 15-årige som er dagligrygere drenge piger Norge

13 Pct. 15-årige som drikker alkohol mindst ugentligt drenge piger

14 Pct. 15-årige som drikker alkohol mindst ugentligt drenge piger

15 Pct 15-årige, som spiser Piger Drenge frugt hver dag

16 Pct årige udsat for mobning mindst månedligt

17 Dygtig indsats Sejr

18 Men ikke kun sejre! Udbredte problemer med børn og unges sundhed

19 Vigtige sundhedsproblemer i første leveår, data fra sundhedsplejersker 10 % har psykiske vanskeligheder og tilknytningsproblemer 30 % af mødrene har efterfødselsreaktion i kortere eller længere perioder Ca. 20 % er overvægtige Ca. 25 % har ikke alderssvarende motorik 16 % passivrygere Jørgensen et al. 2013

20 Indskolingsbørn: Data fra sundhedsplejersker Psykiske vanskeligheder og trivselsproblemer (10-16 %) 25 % har motoriske problemer, 10 % alvorlige 24 % er passivrygere Ca. 20 % er overvægtige Ca. 11 % har allergi, 14 % eksem, 11 % problemer med syn og 16 % problemer med hørelsen Jørgensen et al. 2013

21 Sygdom, handicap, funktionsevne, symptomer blandt årige Forbavsende mange unge har langvarige / kroniske sygdomme eller handicap Tallet ligger formentlig mellem 12 og 16 %, hvis man medregner allergi er tallet snarere over 30 % Forbavsende høj forekomst af funktionsbegrænsning mht. sanser, motorik, psykisk funktion... Forbavsende høj forekomst af almindelige symptomer, et problem for dem, der disse symptomer hele tiden Omkring 22 % af alle årige har en akut sygdomsepisode i en 14-dages periode Ottosen et al. 2010; Johansen et al. 2009; Kjærulff et al. 2012; Rasmussen & Due 2011; Holstein et al. 2011

22 Pct årige med kronisk sygdom % 11,1 22,9 1,8 2,7 1,7 8,8 3,4 0,8 1,3 4,4 1,6 Sygdom eller handicap 4,6 7,9 Astma Allergi og overfølsomhed Diabetes Gigt Epilepsi Synshandicap Hørehandicap Aspergers Syndrom Autisme ADHD OCD Spiseforstyrrelse Anden Sygdom

23 Så mange pct. har besvær med... (selvrapporteret: altid, ofte, nogle gange besvær) HBSC Metodeundersøgelsen 2012, årige

24 Almindelige symptomer bl. 15-årige mindst en gang om ugen Piger Drenge Hovedpine 33% 20% Mavepine 13% 10% Ondt i ryggen 27% 26% Ked af det / nedtrykt 26% 9% Dårligt humør / irritabel 41% 34% Nervøs 23% 18% Svært ved at falde i søvn 32% 26% Svimmel 15% 15% Mindst ét symptom dagligt 26% 23%

25 Skolebørn: Overvægt Et af de store folkesundhedsproblemer i verden Forekomst blandt 15-årige i Danmark: % Danske unge er stadig blandt de slankeste i Europa Stigningen er bremset, men stadig et alvorligt problem

26 Psykisk mistrivsel blandt årige 24 % af pigerne og 17 % af drengene har mindst tre indikatorer på psykisk mistrivsel. De er belastede. 8 % af pigerne og 4 % af drengene har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, en meget alvorlig belastning

27 Pct. 13-årige med mindst ét psykisk symptom hver dag drenge piger

28 Ko-morbiditet, belyst med Skolebørnsundersøgelsen Skoleelever med daglige psykiske symptomer har 3-4 gange højere forekomst af... ensomhed, følen sig udenfor, ikke accepteret skoletræthed, oplevere skolen som stressende lav livstilfredshed smerter svimmelhed skader rygning og højt alkoholforbrug for lidt motion og for meget stillesidning uregelmæssige måltidsvaner Upublicerede analyser fra Skolebørnsundersøgelsen 2010

29 Skolebørn: For megen risikoadfærd, for lidt sundhedsfremmemde adfærd Sammenlignet med nabolande: Alt for mange ryger og drikker Kun halvdelen følger kostanbefalingerne Alt for mange springer morgenmaden over Kun halvdelen følger anbefalingerne om fysisk aktivitet Alt for mange sidder for længe og sover for lidt

30 Procent 15-årige som sover højest 8 timer per nat, 1988 og Drenge Piger

31 100 Pct. 15-årige som er trætte om morgenen* 1988 og 2010 * mindst én dag om ugen Drenge Piger

32 Stor social ulighed i sundhed Velkendt og banalt Stærkt undervurderet Tre- til fem gange flere problemer i laveste socialgrupper

33 Mors uddannelse

34 OR for at føde barn under 2500 gram efter kvindens uddannelse 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kvindens uddannelse Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Student/HF Erhvervsfaglig udd klasse 9. klasse 8. klasse Aldersjusterede OR-estimater. Nielsen A et al. Børns sundhed i Danmark.

35 Pct. nyfødte som udsættes for passiv rygning i hjemmet Udsættes for passiv rygning hjemme - 10 års skolegang > 10 års skolegang Jørgensen et al. 2013

36 Pct. som ammes de anbefalede fire måneder efter mors uddannelse års skolegang > 10 års skolegang 10 0 Ammes fuldt mindst 4 måneder Jørgensen et al. 2013

37 Pct. overvægtige ved indskoling, efter mors uddannelse års skolegang > 10 års skolegang 5 0 Overvægtige Jørgensen et al. 2013

38 OR for ulykker m. skadestuebesøg blandt 0-18-årige efter mors uddannelse 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Lang teoretisk Mellemlang teoretisk Kort teoretisk Teknisk års skole 9-11 års skole 0,2 0

39 Socialgrupper Kodning af stilling efter to kriterier: 1) Hvor svært og 2) hvor meget indflydelse over mennesker el. kapital Eksempler I Dommere, læger, direktører II Lærere, sygeplejersker, ledere III Funktionærer med specialviden, mindre selvstændige IV Faglærte, funktionærer med rutinefunktion V Ikke faglærte VI Lever af offentlig forsørgelse

40 Stor social ulighed bl. 15-årige (Rasmussen & Due. Statens Institut for Folkesundhed 2011) Svær overvægt Skadebehandling >3gange 2+ daglige symptomer I II III IV V VI

41 Stor social ulighed bl. 15-årige (Rasmussen & Due. Statens Institut for Folkesundhed 2011) I II III IV V VI 0 Fysisk inaktiv Spiser frugt < ugl Spiser grønt < ugl Dagligryger

42 Danske og indvandrere Sammenligning mellem danske, førstegenerations- og andengenerationsindvandrere Flere ligheder end forskelle På enkelte områder markante forskelle Forskelle, men ingen gradient, dvs. ingen af grupperne har systematisk værst eller bedst sundhed

43 Social integration Har fortrolig kontakt til mindst en forælder Ja Nej Har fortrolig kontakt til mindst én ven Ja De integrerede De kammeratorienterede Nej De forældreorienterede De socialt isolerede

44 Pct. 15-årige med daglige symptomer og overvægt efter social integration Mindst ét symptom dagligt Overvægt Socialt integrerede Forældreorienterede Kammeratorienterede Socialt isolerede

45 Risikoadfærd blandt 15-årige efter social integration (pct.) Grøntsager mindre end ugentligt Ryger dagligt Socialt integrerede Forældreorienterede Kammeratorienterede Socialt isolerede

46 Familieform Klassisk kernefamilie (far, mor og børn) Eneforsørgerfamilie Sammenbragt familie

47 Pct. 15-årige med daglige symptomer og overvægt efter familieform Traditionel Eneforsørger Sammenbragt 5 0 Mindst ét symptom dagligt Overvægt

48 Risikoadfærd blandt 15-årige efter familieform (pct.) Grøntsager mindre end ugentligt Ryger dagligt Traditionel Eneforsørger Sammenbragt

49 Konklusioner, 1 Børn og unges sundhed i Danmark er middelmådig - måske pga. utilstrækkelig prioritering Store sejre mht. børn og unges sundhed, formentlig pga. væsentlige samfundsmæssige indsatser De fleste børn og unge er sunde - men store mindretal har problemer med sygdom, symptomer, ringe funktionsevne, overvægt, risikoadfærd og sundhedsadfærd Disse problemer er i høj grad formet af sociale forhold. Omfattende social ulighed: Mors uddannelse og forældres socialgruppe former børns helbred og sundhedsadfærd

50 Konklusioner, 2 Social ulighed: Forskellene er meget store, ofte 4-5 gange forhøjet risiko i lavere socialgrupper Familieform også vigtig, børn i traditionelle kernefamilier er som hovedregel sundere Social integration også vigtig: Børn som mangler fortrolige kontakter har som hovedregel flere sundhedsproblemer Indvandrerbaggrund kan have betydning, men forskellene mellem danske børn og indvandrerbørn er småområder

51 Tak for opmærksomheden

52 Find rapporterne

53 Eller brug vores faktasider hbsc.fakta.dk